sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Krigstildragelserne i Sjælland 1807
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Hans Jørgen Blom
Titel: Krigstildragelserne i Sjælland 1807
Udgivet: Kbh., 1845
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2008
Del: Bilag
Note:

 

[173]

Bilag af Aktstykker.


[175]

Bilag I.

(See S. 16)

Fra det danske Oeconomie- og Commerce-Collegium til den danske Consul Wolf i London.

I Anledning af det i Hr. Consulens Skrivelse af den 14de Juli indberettede i London udspredte Rygte om befrygende Misforstaaelse imellem Storbritanien og Danmark, undlader man ikke at give Dem tilkjende, at dette Rygte er aldeles ugrundet, at intet fra vor Side er forefaldet, hvorved den imellem begge Hoffer herskende gode Forstaaelse paa nogen Maade kunde ansees svækket eller afbrudt.

Vi maa derfor herved anmode Hr. Consulen om bestemt at modsige alle saadanne ugrundede Rygter, og at berolige vore Søfarende med den Forsikring, at hertil aldeles ingen Anledning er forhaanden, da Collegiet ikke vilde undlade, naar nogen uforudseet Omstændighed havde Indflydelse paa Dan-


176

marks iagttagne Neutralitet, betimeligen igjennem de Kongelige Consuler at lade de Søfarende meddele det Fornødne til Efterretning.

Kjøbenhavn den 25de Juli 1807.

__________

Bilag II.

(See S. 17).

Fra Legationssecretair Rist til den danske Consul Wolf i London.

Gjentagelsen af de mange Rygter, som circulere i de forskjellige Dagblade i disse Dage om et uvenskabeligt Forhold, som skulde finde Sted imellem dette Land og Danmark, gjør mig det til Pligt at underrette Dem om, at de ere aldeles uden Grund. Jeg er istand til igjennem den bedste Autoritet at kunne sige Dem, at den britiske Expedition, langtfra at være bleven standset i Sundet, er for en stor Deel ufortøvet gaaet til Østersøen. De sidste Depecher, Regjeringen har modtaget fra sin Minister i Kjøbenhavn, Mr. Carlike, dateret 3die Juli, nævne hen ved 50 Transportskibe, der have fortsat Touren til Østersøen, og at de øvrige kunne ventes med det første.


177

Jeg er alt for overbeviist om den Tilfredshed, som denne Underretning, tilligemed Forsikringen om at den gode Forstaaelse imellem begge Hoffer ikke er undergaaet nogensomhelst Forandring, ville foraarsage Dem til ikke at benytte den første Leilighed til at meddele Dem den, især da jeg seer de offentlige Blade fremture i deres Vildfarelse, og derhos betænker de alvorlige Følger, som deslige Beretninger kunne have paa vor Handel. Jeg ønsker derfor at De vil have den Godhed at udbrede denne Efterretning saa meget som mueligt i Hans danske Majestæts Consulater og Vice-Consulater i Storbritanien, saavidt disse Rygter kunne have udbredt deres skadelige Indflydelse. Med Hensyn til den Anmodning, som jeg for nogle Dage siden modtog fra Dem, om at forskaffe Passer til Reisende, beder jeg Dem have den Godhed at underrette mig om Alien-Office (Comptoiret for fremmede Reisende) nogensinde, og især for nylig, har gjort nogen Vanskelighed ved at udstede deslige Passer (licences) paa Deres eller nogetsomhelst andet respectabelt Handelshuses Forlangende, hvilket jeg hverken kan formode eller finde nogen Grund til. Skulde det imidlertid være Tilfældet, skal jeg gjøre det til Gjenstand for en nærmere Undersøgelse; hvis ikke, maa jeg ønske, at den sædvan-


178

lige Maade i saa Henseende maa blive fulgt.

14de Juli 1807.

Jeg er o.s.v. J. Rist.

__________

Bilag III.

(See S. 31)

Kronprindsens Proclamation til Kjøbenhavns Indvaanere.

Medbrødre! Efterat have bragt Alt i den Orden, som Tid og Omstændigheder tillade, iler jeg til Armeen, for med den saasnart som mueligt at virke til mine kjære Landsmænds Vel, hvis ikke snarlig Omstændigheder indtræffe, som kan afgjøre Alt paa en efter mit Ønske ærefuld og fredelig Maade.

Kjøbenhavn den 11te August 1807

Frederik C. P.

__________

Bilag IV.

(See S. 35).

Kronprindsens eneste Instrux til General Peymann.

Mine Pligter kalder mig til Armeen, hvor jeg er mere fornøden end her, hvor Mænd som De, og


179

i hvem jeg sætter den største Tillid. De antager derfore hele Commandoet, saavel af Sø- som Land-Defensionen, og træffer alle de Anstalter, De maatte finde fornødent, alt saavel Civil som Militair lyder Dem; De communicerer denne Befaling saavel til Admiralitetet, som Magistraten og Cancelliet. At De forsvarer sig til det Yderste er en Selvfølge, og behøver jeg ei at byde en kjæk Soldat. Saasnart Fiendtligheder begynder, gjør Beslag paa alt engelsk Eiendom. De afværger derimod at være Agressor. Provianteringen skeer snarest mueligt, saavel til Kronborg, som Kjøbenhavns Fæstninger. Generalmajor Bielefelt og Commanddeur Bille commanderer under Dem en second, og skal, hvor De ei er tilstede Een af disse føre Commando overalt, og skal Commandant og Alt lystre ham De har en Næstcommanderende, og skal i Tilfælde De bliver syg, være Høistcommanderende. Samtlige Institut-Officerer fordeles ved Regimenterne.

Kjøbenhavn den 11te August 1807

Frederik C. P.


180

Bilag V.

(See S. 35).

Kronprindsens Ordre til Gen. Peymann om at brænde Flåden;

(afsendt fra Kiel midt i August).

Hvor ubehageligt det end er at tænke sig Kjøbenhavns Overgivelse til Fienden, Hvor lidet jeg end frygter denne Overgivelse, saa længe De fører Commandoen, finder jeg det dog nødvendigt at tilkjendegive herved Hr. Generalen, at det er Hs. M. Kongens Ønske og Befaling, at De, ,dersom Ulykken - hvilket Gud forbyde - skulde møde, at Kjøbenhavn blev indtaget, skal tænde Ild paa Flaaden, og lade den opbrænde, eftersom Hs. M. vælger af to Onder det mindste, og det for Hs. M. virkelig er et mindre Onde at see sin Flaade brænde, end det langt større at see den i Hs. M. og Landets Fienders Hænder, og derved at give disse Voldsmænd en Triumph, som ingen Dansk vil kunne taale.

(See tillæget til Hansens Leirkrands S. 47).


181

Bilag VI.

(See S. 57).

Den engelske Flagcapitain Home Pophams Disposition til Landgangen paa Sjælland

Linieskibet Prince of Wales på Helsingørs Rhed, d. 7de August 1807.

Contreadmiral Essington skal føre Overopsynet med Armeens Udskibning. Capitainerne Linzee og Rose skulle tilforordnes ham ved denne Tjeneste, og disse have at tage dem af deres Skibsofficerer til Hjælp, som de maatte finde fornødne til at overholde Orden iblandt Mandskabet og Fartøierne i deres forskjellige Divisioner.

Saavel Krigs- som Transportskibenes Fartøier blive at inddele i Divisioner og Underafdelinger; hver Division commanderes af En af Capitainerne, og hver Underafdeling, der ikke maa bestaa af mere end 6 Baade, commanderes af en Lieutenant. I hver af Krigsskibenes Baade maa der være en paalidelig Underofficeer, og i hver af Transportskibenes en paalidelig Baadsmand. Krigsskibenes Fartøier, som skulle danne Divisionerne, skulle ordnes paa følgende Maade:


182

1 ste Division 2 den Division 3 die Division
Capitain Linzee Capitain Colville Capitain Rose
Prince of Wales Centaur Minotaur
Goliath Captain Agamemnon
Maida Pompey Mars
Spencer Brunswick Defence
Hercules Alfred Valiant

Transportskibenes Fartøier skulle ogsaa inddeles i Divisioner, saasnart de indtræffe med et forholdsmæssigt Antal Førere til at ledsage hver især, og de af Transportbaadene dannede Divisioner underlægges ligeledes de ovennævnte Capitainers Commando.

Prince og Wales', Centaurs, Maidas, Hercules, Alfreds og Goliaths Barkasser skulle holdes parate til at landsætte hver en Sexpunder under Commando af Capitain Blight, som skal føre Overopsynet med Udskibningen af det Kongelige Artillerie og dets Reqvisiter. Alle herunder hørende Officianter samt Fartøier skulle staa under hans Commando.

Krigsskibenes Fartøier i Divisionerne skulle betegnes ved en lille Divisionsvimpel heist paa en Vimpelstage; og hvis Transportskibene kunde forsyne deres Baade med en lille Vimpel af samme Farve, ville det være til stor Nytte. Første Divisions Far-


183

tøier skulle føre rød, anden hvid, tredie blaa, og Artilleriet halv rød, halv blaa Vimpel.

Naar der gives Signal til Baadene at samles for at modtage Tropper, skal hver Division samle sig omkring det Skib som Signalet antyder, hvilket ogsaa strax har at heise Divisionsflaget som Rendezvouspunkt.

Contreadmiral Essington vil give de fornødne Befalinger til Baadene, naar disse have at forføie sig i Divisioner og Underafdelinger til Krigsskibene og Transportskibene; endvidere paa hvad Maade de have at modtage Tropperne i tilbørlig Orden, med Hensyn til de Regimenter, der skulle landsættes; og endelig naar Signalet skal gives til at sætte af. De forskjellige Baade, der tilsammen føre ét eller samme Regiment, maae underveis til Landgangsstedet drage Omsorg for at holde Linie, og ikke at komme imellem dem, som føre andre Regimenter. For dessikkrere at opnaae dette Øiemed, har en Lieutenant at føre, og en anden at slutte hvert Regiments Baadrække, saalænge de roe i hinandens Kjølvand; men derimod at være hver paa sin Fløi, naar de have formeret Linie.<>

Hvis det skulde gjøres nødig for Regimenterne at lande saaledes at de strax kunne formeres, have deres Commandeurer at angribe Central-Compagnierne,


184

og dernæst de øvrige Compagniers tilsvarende Stilling, paa det at Baadene kunne rette sig derefter. De Baade, der føre de tvende midterste Compagnier skulle udemærkes ved Regimentets Qvartererfaner, til Tegn for samme Regiments øvrige Baade at formere sig til høire og venstre af samme.

Storbaadene og Barkasserne skulle ledsages af saa mange fra deres tilsvarende Skibe, som Captainerne maatte finde fornødne til at bugsere dem; og de Baade, som ikke bruges til denne Tjeneste, skulle hjælpe at bugsere dem af Transportskibenes Fartøier, som Divisionscheferne maatte bestemme. Der maa drages særdeles Omsorg for ikke at overfylde Baadene.

Samtlige Landgangsbaade maae være forsynede med Dræg og tilsvarende Touge.

Ifølge Admiralens Befaling

Home Popham

__________

Bilag VII.

(See S. 61).

Den fiendtlige Armees Inddeling og Styrke.

Overbefaling.

Høistcommanderende Generallieuten. Lord Cathcart.
Næstcommenderende Genereallieutenant Burrard.


185

Ingenieurtropper.

Høistcommanderende Oberst d'Arcy.

Næstcommanderende Major Fletcher 1

Foruden 20 andre Officerer og 1200 Pionerer.

Artillerie.

Høistcommanderende Generalmajor Bloomsfield.

Næstcommanderende Oberst Harding.

Samt 8 Feltbatterier, deels engelske, deels tydske, der anslaaes til 2000 Mand.

Cavallerie.

Høistcommanderende Generalmajor Linsinger.

3 hannoveranske Husarregimenter à 8 Eskadroner, tilsammen 24 Eskadroner 2000 Mand

Infanterie.

1ste Division under Generallieutenant Sir Georg Ludlow.

1ste Brigade under Generalmajor Finch, (2den og 3die Garderregiment) 2641 Md.

2den Brigade under Generalm. Ward /28de og 79de Inf. Regiment) 2364 Md.

Tilsammen 5005 Md.


186

2den Division under Generallieutenant Sir David Baird.

1ste Brigade under Generalmajor Grosvenor (4de og 23 Inf. Regmt.) 2178 Md.

2den Brigade under Generalmajor Spencer (32de, 50te og 82de Infant. Regmt.) 2791 Md.

3die Brigade under Generalmajor Macfarlane (7de og 8de Infant. Regmt.) 1980 Mand

Tilsammen 6949 Md.

3die Division (Hannoveranere) under Generallieutenant Lord Roslyn.

1ste Brigade under Oberst du Plat (6te,7de, 8de Lin. Bat.) 2510 Md.

2den Brigade under Oberst Driberg (3die, 4de, 5te Lin. Bat.) 2618 Md.

3die Brigade under Oberst Barse (1ste, 2den Lin. Bat.9) 1737 Md.

4de eller lette Brigade under Oberst Alten (1ste og 2den lette Bat.) 1407 Md.

Tilsammen 8272 Md.

Reservedivisionen under Generalmajor Sir Arthur Wellesley.

Brigaden Steward (43de, 52de, 92de og 95de Infant. Regmt.) 4123 Md.


187

Recapitulation.

Ingeniørtropper 1200 Mand
Artillerie 2000 Mand
Cavallerie 2000 Mand
Infanterie 24349 Mand
Den hele engelske Armee 2549 Stridsmænd.

Bilag VIII.

(See S. 63)

Proclamation fra Hs. K. Storbritanniske Majestæts Befalingshavende over Land- og Sømagten i Østersøen.

(See Hellfried Forsøg til en politisk Overskuelse af Englands Overfald paa Danmark 1807. Kbhvn. 1808)

Da de sidste Freds-Tractater, og de Forandringer i Statsforfatningen och Grændser, som af saa mange Magter ere blevne erkjendte, saa meget have forstoret Frankrigs indflydende paa det faste Land af Europa, at det for Danmark, ihvorvel det ønsker at blive neutral; nu er bleven umueligt at forblive ved sit neutralitets System, og uundgaaelig nødvendig for de Magter, som vedbleve at sætte sig imod de Franske Indgreb, att tage saadanne Regler for sit Forhold, for at hindre, at de neutrale Magters Vaaben ikke blive vendte imod dem.

188

I denne Hensigt kan Kongen, vor Herre, ikke med Ligegyldighed ansee Danmarks nærværende Stilling, hvorfor Hs. M. haver skikket Gesanter, forsedde med Fuldmagt, til Hans danske Majestæt, for paa et venskabeligt vis at begjære Forklaringer, som Tiderne dem fordre, og en Overensstemmelse af saadanne Forholdsregler, som alleenest er i stand til at hemme den yderligere Ufærd, hvilken Frankrige igjennem Acqvisitionen af den danske Marin har i Sinde.

Kongen, vor Herre, haver des aarsag holdet det for raadeligt at begjære en temporair Overleverende af de danske Linieskibe i en af hans Majestæts Havne.

Dette Dispositum synes at være rigtig, og under de Neutrale- og Krigsførende Magters relative Forhold saa aldeles nødvendig, at Hs. Majestæt desuden har holdet det for sin Pligt, hvilken han skylder Sig og sit Folk at understøtte denne Fordring med en stærk Flaade, och en, med alt hvad som til det virksommeste och snareste Foretag er erforderlig, tilstrækkelig udrusted Armee.

Vi komme derfor til Eders Kyster, I Sjællands Beboere, ikke som Fiender, uden til vort eget Forsvar, at hindre, at de, som saa længe har forstyrret Europas Fred, ikke skulle tvinge Eders Marine at vende sig imod os. Vi begjære den, som Underpant,


189

ikke som Erobring. Der er gjort Eders Regjering det høitideligste Løfte, hvilket hermed bliver fornyet i Kongens, vor Herres Navn, og paa hans udtrykkeligste Befaling, at om vort forlangende bliver venskabelig beviljed, skulle Eders Krigsskibe efter slutted almindelig Fred udi samme Forfatning og Tilstand, som de ere blevne imodtagne under det Britiske Flags Beskyttelse, blive givne tilbage igjen. Det staar i Eders Regjerings Magt, ved et Ord, at tage det saa, at vi stikke vore Sværd, som imod vor Villie ere blottede imod Eder, igjen i balgen. Dog skulle paa den andre Side Frankrigs Rænker gjøre Eder døve imod Fornuftens og Venskabets Røst, saa falde det uskyldig udgydede Blod, og en beleired og bombarderet Hovedstads Forskrækkelse over Eders og Eders grumme Raadgiveres Hoveder.

Hs. M. Kongens af Storbritanien Matroser og Soldater skulle, saa længe Eders Forhold tillader det, behandle Sjælland, som en Provinz af en med Storbritanien i Alliance staaende Magt, hvis Territorium har den Ulykke at være en Skueplads for Krigen. Alle deres Personer, som blive fredelig i deres hus, skulle blive betragtede som hellige. Ejendom skal blive respecteret og beskyttet, og den strengeste Disciplin holden.


190

Alle Levnedsmidler, som bringes til Forsælling, skulle, efter en bestemt billig pris, blive betalede; man da en bestandig Levering af Levnedsmidler, Fourage, Brænde, og Kjørsler ere fornødne for alle Armeer, saa er det vel bekjent, at Reqvisitioner ere uundgaaelige, og maatte blive Gjennemførte.

Det vil blive Indvaanerne en stor Lættelse, og spare dem Forliis og Ubehageligheder, om Embedsmænd i de forskjellege Districter findes, til hvilke Fordringerne for Betaling kunde blive bestemte og liqviderede.

Om saadanne Personer blive udnævnede og opfylde deres pligt, uden at blande sig i saadanne Sager, som ikke hører til deres Virkekreds, saa skulde de blive respecterede, og alle Reqvisitioner skulde igjennem behørige Canaler og Departementer i Marinen og Armeen, til dem sigtes. Men da Roelighed paa Indvaanernes side, som Princip for denne Indrettning er fornøden, saa er den nødvendig, at alle Classer af civile Embedsmænd ikke lemne deres Huse, og hver og en Landmand eller anden Indvaaner, som enten alene eller i Foreening med flere bliver troffen bevæbnet, eller i øvrigt gjør sig skyldig i nogen slags voldsom handling, kan vente at blive behandlet med den yderste Strænghed.


191

Da Hs. K. Majestæts Regjering hidintil har undslaaet sig at forlige denne Sag med en venskabelig Overeenskommelse, saa er en Del af Armeen bleven udskibet, og den hele Magt har taget en krigerisk Stilling, dog er det endnu ikke for seent at give Plads for Fornuftens Stemme och Raad.

Givet paa Kysten af Sjælland d. ....de Aug. 1807.

(undertegnet) J. Gambier,

Admiral af det blaa Flag, og befalingshavende paa Flaaden i Østersøen.

(undertegnet) Cathcart,

General-Lieutenant og befalingshavende over britiske Tropperne i Norden af Europas Continent.

Bilag IX.

(See S. 131).

De engelske Befalingsmænds Opfordring til General Peymann om at overgive Kjøbenhavn.

Hovedqvarteret udenfor Kjøbenhavn den 1ste September 1807.

Min Herre!

Vi Øverstbefalende over Hs. Majestæts Sø- og Landmagt udenfor Kjøbenhavn, ansee det nu for pas-


192

sende, at opfordre Dem til at overgive Fæstningen for at undgaa videre Blodsudgydelse, ved at opgive et Forsvar, som aabenbar ikke kan fortsættes længe.

Kongen, vor naadige Herre, har gjort sig al muelig Umage for at afgjøre det omtvivlede Anledning paa den fornuftigste Maade ved sine diplomatiske Agenter.

For at overbevise Hs. danske Majestæt og al Verden om den Ulyst, hvormed Hs. M. seer sig nødsaget til at gribe til Vaaben, fornye vi Undertegnede, i det Øieblik da vore Tropper ere udenfor Deres Porte, og vore Batterier i Begreb med at aabne deres Ild, Tilbudet af de samme fordeelagtige og fredelige Vilkaar, som bleve foreslaaede ved Hs. Majestæts Ministre ved Deres Hof.

Hvis De vil samtykke i at overlevere den danske Flaade, og tillade at vi føre den bort, skal den blive opbevaret som et Depositum for Hs. danske Majestæt, og tilbageleveres med hele dens Udrustning i lige saa god Stand som den modtoges, saasnart Bestemmelserne for en almindelig Fred vil have fjernet den Nødvendighed, som nu foranlediger dette Krav.

Eiendomme af ethvert Slags, som ere blevne tagne siden Fiendtlighedernes Begyndelse, ville blive gjengivne deres Eiermænd, og Enigheden imellem de


193

forenede Kongeriger Storbritanien og Irland samt Danmark vorde gjenoprettet.

Men hvis dette Tilbud nu forkastes, kan det ikke gjentages. Al offentlig som privat Eiendom, som er bleven taget, maa da tilfalde dem, der have taget den, og Byen maa, naar den indtages, hele Skjæbne med alle erobrede Stæder.

Vi maae udbede os en hurtig Afgjørelse, fordi ved vore Troppers nuværende fremmelige Stilling saa saa nær Deres Glacis, det hurtigste og kraftigste Angreb er uundgaaeligt, ligesom erhver Opsættelse vilde være paa urette Sted.

Vi vente derfor Deres Afgjørende Svar hosføiet, og have den Ære at være o.s.v.

J. Gambier,

Høistbefalende over Hs. Majestæts Skibe og Fartøier i Østersøen.

Cathcart.

Til Hs. Exellence General Peymann, Gouverneur i Kjøbenhavn.


194

General Peymanns Svar.

Kjøbenhavn 1ste September 1807.

Mine Herrer!

Vor Flaade, vor egen uomtvistelige Eiendom ere vi overbeviste om, befinder sig ligesaa trygt i Hs. danske Majestæts Besiddelse, som den nogenlunde kan være det i Kongen af Englands, saasom vor Herre aldrig har havt noget Fiendtligt isinde imod Deres.

Dersom De kan være grusom nok til at søge at ødelægge en By, som ikke har givet Dem ringeste Anledning til en saadan Behandling fra Deres Side, maa den finde sig i sin Skjæbne; men Pligt og Ære byde os at forkaste, som ikke sømmer sig en uafhængig Stat, og vi have besluttet at tilbagedrive ethvert Anbreb, og til det yderste at forsvare vor Stad og gode Sag, for hvilke vi ere redebonne at opofre vort Liv.

Det eneste Forslag jeg seer mig i stand til gjøre, for at forebygge Blodsudgydelser, er, at affærdige et Sendebud til Kongen min Herre, for at erfare hans endelige Beslutning med Hensyn til Indholdet af deres Brev, safremt De i den Anledning vil Tilstaa mig et Pas. Jeg er o.s.v.

Peymann,
Høistcommanderende over Hs. Majestæts Landmagt.


195

Gjensvar.

Hovedqvarteret udenfor Kjøbenhavn den 2den September 1807.

Min Herre!

Det gjør os Saare ondt at maatte underrette Dem om, at det ikke staar i vor Magt at opsætte vore forenede Operationer i den Tid, som udkræves til at indhente Svar fra Deres Regjering.

Vi have gjort Alt hvad vi formaa indenfor Grændserne af vor Bemyndigelse, ved i dette Øieblik at tilbyde Dem ligesaa fordeelagtige Vilkaar, som dem der gjordes Dem for at undgaa et Brud.

Vi skulde høiligen beklage Stadens Ødelæggelse, hvis den bliver beskadiget, men føle Fyldestgjørelse i denBetragtning, at i det vi for sidste Gang have gjentaget Tilbudet af de fordeelagtige og meest forsonende Vilkaar, have vi gjort Alt, hvad der staar til os, for at forhindre Blods Udgydelse og forebygge Krigens Rædsler.

Vi have den Ære o.s.v.

J. Gambier, Cathcart, Admiral o.s.v. Gen. Lieutn. o.s.v.


196

Bilag X.

(See S. 150.)

Kjøbenhavns Capitulation.

1ste Artikel.

Naar denne Capitulation bliver underskrevet og stadfæstet, skulle Hs. britiske Tropper sættes i Besiddelse af Citadellet.

2den Artikel.

En Magt af Hans britiske Majestæts Tropper skal ligeledes besætte Holmen.

3die Artikel.

Skibene, samt Krigsfartøierne af enhver Benævnelse, tilligemed alle Hans Majestæt tilhørende skibssager og Sø-Inventarium skulle overgives i de Personers Værge, som blive udnævnte af de høistcommanderende for Hans britiske Majestæts Krigsmagt; og de skulle ufortøvet sættes i Besiddelse af Holmene, samt af alle de dertil hørende Bygninger og Forraadshuse.

4de Artikel.

De sig i Hans britiske Majestæts Tjeneste befindende Forraads- og Førselsskibe skulle tillades, hvis fornødent gjøres, at komme ind i Havnen, for igjen at indskibe hvad Skibssager og Tropper de have hidbragt til denne Øe.


197

5te Artikel.

Saasnart Skibene er blevne udbragte fra Holmen, eller inden 6 Uger fra denne Capitulations Dato, eller før, om mueligt, skulle Hans britiske Majestæts Tropper, overantvorde Hans danske Majestæts Tropper Citadellet, i den Tilstand, hvori det besættes, naar de besætte samme. Hans britiske Majestæts Tropper skulle ligeledes inden forommeldte Tid, eller, om mueligt før, igjen indskibes fra Øen Sjælland.

6te Artikel.

Fra denne Capitulations Dato skulle Fiendtlighederne ophøre over hele Sjælland.

7de Artikel.

Ingen Person, være sig hvo det vil, skal vorde molesteret; og al Eiendom, offentlig eller privat, undtaget de forommeldte Hans danske Majestæts tilhørende Skibe og Krigsfartøier samt Skibssager og Søinventarium, skal respecteres; og alle civile og militaire Betjente i Hans danske Majestæts Tjeneste, skulle vedblive i den fulde Udøvelse af deres Embedsforretninger over hele Sjælland; og Alt skal anvendes, som kan sigte til at fremme Enighed og god Forstaaelse imellem de tvende Folk.


198

8de Artikel.

Alle paa begge Sider tagne Fanger skulle ubetinget tilbagegives, og de Officerer, som ere Fanger paa Æresord, skulle befries fra sammes Forpligtelser.

9de Artikel.

Al engelsk Eiendom, som maatte være bleven seqvestreret ifølge de stedhavde Fiendtligheder, skal tilstilles Eierne.

Denne Capitulation skal stadfæstes af de respective høistcommanderende, og Stadfæstelsen skal udvexles inden Kl. 12 denne Dags Middag.

Givet i Kjøbenhavn den syvende Dag af September 1807

C. F. Walterstorf.
Arthur Wellesley.
O. Lütken.
Home Popham.
J. H. Kirchhoff.
George Murray.

Stadfæstet og bekræftet af os i det britiske Hovedsqvarteer paa Hellerup den fornævnte syvende Dag af September.

J. Gambier. Cathcart.


199

Bilag XI.

(See S. 158.)

Fortegnelse over de danske Krigsskibe, som ifølge Kjøbenhavns Capitulation bleve overleverede til Fienden. *)

a) Linjeskibe
Christian den Syvende 90 1803
Neptunus 80 1789

Waldemar 80 1798
Norge 78 1800
Danmark 76 1794
Prindsesse Sofie Frederikke 70 1775
Justitia 70 1777
Arveprinds frederik 70 1782
Kronprinds frederik 70 1784
Fyen 70 1787
Odin 70 1788
Trekroner 70 1789
Kronprindsesse Marie 70 1791
Skjold 70 1792
Prindsesse Caroline 66 1805
Seiren 64 1795
Ditmarsken 60 1780
Mars 60 1784

*) See Gardes Efterretninger om den danske og norske Sømagt, 4de Bind, S. 598-609.


200

b) Fregatter
Perlen 46 1804
Havfruen 40 1789
Freia 40 1793
Iris 40 1795
Najaden 40 1796
Rota 40 1801
St. Thomas 36 1779
Frederiksværn 36 1783
Venus 36 1805
Nymphen 36 1807
Frederikssteen 26 1800
Triton 24 1790
Lille Bælt 20 1801
Fylla 20 1802
Glückstadt 12 1804
Elven 10 1800
Eideren 10 1802
c) Brigger
Flyvende Fisk 20 1789
Carpen 18 1791
Glommen 18 1791

201

Nidelven 18 1792
Delphinen 18 1805
Merkurius 18 1806
Alart 18 1807
Brevdrageren 14 1801
d) Mindre Fartøier
Flydebatteriet Nr. 1 paa 24 kanoner
4 Skydepramme paa 20 Kanoner
10 Kanonbaade
13 Kanonchalouper
1 kanonjolle
2 Morteerbaade
1. kongejagt

Af de med + betegnede Skibe som Neptunus ved Bortførelsen paa Grund ved Taarbæk, og blev brændt af de Engelske; samme Skjæbne havde Mars ved Saltholm, fordi det ikke ansaaes for tjenstdygtigt. Ditmarsken blev af de Engelske ødelagt i Dokken, og Fregatten St. Thomas brændt som ubrugelig. Briggen Alart blev den 12. August 1809 tilbageerobret udenfor Frederiksværn.

Af den hele Flaade levnedes kun Linieskibene Prinds Christian Frederik, 66 Kanoner, byg-


202

get 1804, og Prindsesse Louise Augusta, 60 Kanoner, bygget 1783, hvilke begge dengang tilfældigviis vare i Norge. Det første ødelagdes i Kampen ved Sjællandsodde den 22de Marts 1808; det sidste blev ophugget 1829.

Af tilbageblevne mindre Skibe, der ligeledes tilfældigviis ikke vare tilstede ved Kjøbenhavns Overegivelse, blev Briggen Fama, 14 Kanoner, tillige med Kongejagten Søormen, 8 Kanoner, Aaret efter tagen af de Engelske ved Nyborg, da denne Fæstning blev besat af de spanske Tropper ved deres Undvigelse den 9de August 1809. Fregatten Diana, 20 Kanoner toges af Spanierne i 1809 i Carthagena Havn, som Vederlag for de tvende spanske Infanterieregimenter, Asturien og Guadalarara, af Romanas Corps, som de danske afvæbnede og overleverede til de Franske efter Tumulten i Roskilde den 31te Juli 1808. Briggen Fehmern, 14 Kanoner, faldt i Fiendevold ved Glückstadts Overgivelse 1814; og Briggen Lougen, 18 Kanoner, blev i Norge efter Kielerfreden, tilligemed den tilbageerobrede Alart.


203

Bilag XII.

(See S. 171.)

Overkrigs-Commissionens Dom over General Peymann med Flere, i Anledning af Kjøbenhavns Capitulation.

Anno 1808 den 16de November blev udi en eedsvoren Overkrigs-Commission, udi Sagen:

Den constituerede Krigs-Fiskal, Auditeur Fr. Heltzen contra General-Lieutenant Joachim Melchior v. Holten Castenskjold, Chef for det sjællandske Rytter-Regiment; Generalmajorerne Henrik Ernst Peymann, Deputeret for det forrige Generalitets- og Commissariats-Collegium (nu General-Commissariats-Collegium); Carl Frederik Bielefeldt, Chef for det Kongelige Artillerie-Corps; Hans Christoph Gedde, Chef for Ingenieur-Corpset; Ernst Frederik Walterstorf, Chef for nordre Sjællandske Landeværns-Regiment; Contre-Admiral Otto Lütken, General-Adjutant (nu Oberst) Johan Hieronimus Kirchhoff, Deputeret i den forrige Generalitets- og Commissariats-Collegium (nu General-Commissariats-Collegium); Oberst Frederik Beck, Chef for det


204

norske Livregiment til Fods; og Oberstlieutenant Johan Mangelsen Voigt af det danske Livregiment til Fods;

Fældet saadan:

Dom.

Efter Krigs-Tiltalens indgivne Klage-Skrivt, samtlige Tiltaltes indgivne Forsvars-Skrivter, og alt øvrigt i denne Over-Krigs-Commission Fremførte, samt paa lovlig Maade erhvervet Oplysning og Vidnesbyrd, er det befundet, at General-Major H.E. Peymannn, hverken har efterkommet Hans Kongelige Høihed Kronprindsens (nu Hans Majestæt Kongens) ham givne Instruxioner, eller gjort det Yderste til Landets og Stadens Forsvar; hverken opfyldt de ham som høiste Befalingsmand og øverstcommanderende General paaliggende Pligter, eller iaggttaget den udi saadan Charge tilbørlig militaire Conduite, idet han ikke har forsøgt at hindre eller vanskeliggjøre Fiendens Landgang, eller paaseet at Udfaldene af Fæstningen skete tilbørligen, eller draget betimelig Omsorg for Udenværkernes Anlæg, eller gjort fornødent Brug af Søe-Etatens Skyts; viist sig ligegyldig ved, om Fienden skete alt mueligt Afbræk, Detachmant-Cheferne bleve tilskrækkelig instruerede og fuldkommen opfyldte deres Pligter, og derhos ikke draget Omsorg for, at General-Lieutenant Castenskjolds Corps


205

blev forsynet med det samme tilkommende Skyts og Ammunition her fra Staden. Endvidere: har capituleret, og udleveret den danske Flode til den engelske Magt, uden beviislig Nødvendighed, og hverken, i Henseende til den indgangne Capitulation, eller det holdte Krigsraad, iagttaget Krigs-Lovens Foreskrivter; ei forsynet de til at negotiere om en Capitulation udnævnte Commissarier med de fornødne Forholds-Regler, antaget Capitulations-Forslaget uden skjællig Overveielse; endeligen, viist en uforsvarlig Ligegyldighed i den antagne Capitulations rette Fortolkning og Opfyldelsen af dens Indhold. - Ved hvilken Overhørighed og skammelig Efterladenhed han er skyldig til Straf efter den 68de Krigs-Artikel.

General-Major C.F. Bielefeldt, som en Second Commanderede udi General-Commandoen, er deelagtig udi det Mangelagtige i Staden og Fæstningens Forsvar, samt den ufornødne Capitulation, og Flodens Overgivelse; samt derhos baade directe og indirecte har frem for Andre forledet General-Major Peymann til Capitulationens Antagelse, og endeligen endogsaa paadraget sig en grundet Mistanke om, at ville kaste Skinnet ad dette Forhold paa Andre. - Hvorfor han er skyldig til Straf efter 68de og 70de Krigs-Artikel.

206

General-Major H. C. Gedde , ikke alene har viist sig forsømmelig og efterladen udi sin Charge, men tillige baade directe og indirecte forledet General-Major Peymann til Capitulation, og derved gjort sig skyldig til Straf efter den 70de Krigs-Artikel.

Oberstlieutenant J. M. Voigt, ved en ham betroet Commando den 20de Augusti 1807, haver viist sig sendrægtig, og ved ugyldige Udflugter søgt at unddrage sig sine Pligters Opfyldelse; samt derhos under denne Sag viist ufornøden Trættelyst, Vidtløftighed, og brugt usømmelig Spotten; hvorved han er skyldig til Straf efter den 103de, 26de og 188de Krigs-Artikel.

Oberst F. Beck har som har som Detachments-Chef den 18de Augusti 1807 ikke viist tilbørlig Conduite, og er derfor skyldig til Straf i Analogie af den 66de og 188de Krigs-Artikel, samt Reskripterne af de 22de Decbr. 1792 og 11de Mai 1765.

Contre-Admiral O. Lütken, og Oberst J. H. Kirchhoff, hverken som Underhandlings-Commissairer om Capitulationen eller i det holdte Krigsraad have udviist tilbørlig Conduite; hvilket dog maa ansees afsonet med deres under Sagen udholdte Arrest.

General-Lieutenant J. M. v. H. Castenskjold ei med tilbørlig Bestemthed har reqvireret Kanoner her-

207

fra Staden til sit Corps, hvilket dog efter de befundne Omstændigheder ei kan drage til videre Følge for General-Lieutenanten under denne Sag, end at kan maa deeltage i Omkostningerne.

General-Major C. F. Walterstorf ved Udfaldet den 20de Augusti 1807 ei har iagttaget tilbørlig militair Conduite, hvilket dog maa ansees afsonet med de ham den 20de September f.A. og senere paalagte Arrester. Hvorimod General-Major Walterstorf som Underhandlings-Commisair angaaende Capitulationen maa ansees at have opfyldet sine Pligter.

Skjøndt Krigs-Fiskalens paa Over-Krigs-Commissionens, i Følge den 72de Krigs-Artikel den 17de Januari d. A. afgivne, præliminaire Eragtning, grundede Sigtelser, saaledes ere befundne beføiede mod samtlige Paagjældende, hvorved tillige alle dem og deres Eiendomme paalagte Arrester og Seqvestrationer ere hjelmede; saa bør Fiskalens Sigtelser og Paastande dog ei være Nogen til Hinder, videre end de ved Dom tages til Følge.

Thi Kjendes for Ret:

General-Major Henrik Ernst Peymann bør have Ære og Liv forbrudt, og hans Gods være confiskeret.


208

General-Major Carl Frederik Bielefeldt bør have Ære og Liv forbrudt, og hans Gods være confiskeret.

General-Major Hans Christoph Gedde bør have sit liv forbrudt.

Oberst-Lieutenant Johan Mangelsen Voigt bør have sin Charge forbrudt; saa bør og de af Johan Mangelsen Voigt under denne Sag brugte utilbørlige og spottende Udladelser være døde og magtesløse, og ikke komme nogen til Fornærmelse i nogen Maade.

Oberst Frederik Beck bør udholde To Maaneders Fæstnings-Arrest i Citadellet Frederikshavn, af første Grad, efter Rescriptet af 22de December 1792.

General-Lieutenant Joachim Melchior von Holten Castenskjold, Contre-Admiral Otto Lütken og Oberst Johan Hieronimus Kirchhoff bør for Krigs-Fiskalens videre Tiltale i denne Sag frie at være.

General-Major Ernst Frederik Walterstorff bør udi Sagens XVI Post b. for Krigs-Fiskalens videre Tiltale fri at være. I øvrigt bør han for Tiltale i denne Sag fri at være.

Ifølge det Kongelige Danske Cancellie-Collegiums Anmodning udi Skrivelse af 1ste December

209

1807 til denne Commision, forbeholdes Justitiens Tiltale imod Sognepræsten her i Staden Hr. Hutwalker, i Anledning af hans den 5te September 1807 udviste Forhold, samt et derom til hans Broder i Hamborg skrevet Brev.

Forsaavidt de af Krigs-Fiskalens nedlagte Paastande ikke udi denne Dom ere tagne til Følge, bør de ei være Nogen til Hinder eller Præjudice i nogen Maade.

Samtlige i Anledning af denne Sag paalagte Arrester og foretagne Seqvestrationer kjændes lovlige.

Den constituerede Krigs-Fiskal, Auditeur F. Heltzen Salarium bestemmes til syv hundrede Rdlr., og udredes saaledes:: H. E. Peymanns Bo 150 Rdlr.,af C.F. Bielefeldts Bo 60 Rdlr., af H.C. Geddes Bo 50 Rdlr., af General-Lieutenant J.M.v.H. Castenskjold 80 Rdlr., General-Major C.F. Walterstorff, Contre-Admiral O. Lütken, og Oberst J.H. Kirchhoff hver for sig 100 Rdlr., og Oberst F. Beck og Carl Mangelsen Voigt hver for sig 30 Rdlr.

Endelig bør af H.E. Peymanns, C.F. Bielefeldt, og H. C. Geddes Boer udredes de paa

210

deres Arrest og Varetægt samt Dommens Execution medgaaende Omkostninger.

Kjøbenhavn udi formedelst Kjøbenhavns Capitulation nedsatte Over-Krigs-Commision.

Friederich Pr. z. Hessen (L. S.) W. Stochfleth. Baudisssin. (L. S.) (L. S.) P. Rosenstand Goiske. (L. S.)

Denne Overkrigscommisionens Dom ville Vi, med allernaadigst Hensyn til de Domfældtes lange og tro Tjeneste, have, af sær Kongelig Naade, formildet derhen:

1. General-Majorerne Heinrich Ernst Peymann og Carl Friederich Bielefeldt, meddeles Afsked af Vor Tjeneste, uden Tilladelse at bære Uniform og Feldttegn, og skulle de indtil videre opholde dem inden for Citadellet Friederichshavns Volde.

2. General-Major Hans Christoph Gedde skal i Naade være afskediget af vor Krigstjeneste.

3. Oberstlieutenant Johann Mangelsen Voigt, skal i Naade være afskediget af vor Krigstjeneste


211

med den for hans havte Charge reglementerede Pension, hvorimod Over-Krigs-Commandoens Dom stadfæstes til Mortificationen af de af ham under Sagen brugte utilbørlige Udladelser.

4. Oberst Friederich Beck ville Vi i Naade eftergive den ham tilkjændte tvende Maaneders Fæstnings-Arrest i første Grad, i Betragtning af den Arrest han allerede har udholdt.

I øvrigt bliver Over-Krigs-Commissionens Dom herved allernaadigst stadfæstet.

Givet i Vort Hovedqvarteer i Vor Kongelige Residencestad Kjøbenhavn, den 18de Januari 1809.

Frederik R.

F. Bülow.

Fremlagt og aflæst i Over-Krigs-Commisionen den 21de Januari 1809.

Friedrich Pr. z. Hessen. W. Stochfleth. Baudissin. P. Rosenstand Goiske.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Forord

Titelark

Tekst

Bilag

Litteratur


© Selskabet for Københavns Historie 13. august 2016

Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |