| Forfatter: |
Søren Hansen (red.) |
| Titel: |
Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske
Besættelse |
| Udgivet: |
Kbh., Bianco Luno, 1946
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: |
Kapitel 3 |
| Note: |
|
[193]
III.
Politidirektørens Beretninger om Forholdene i København i Tiden
fra den 5. Juli til den 17. September 1944.
Fra den 5. Juli til den 6. Juli.
Kl. 13,45 blev Gernersgadevagten kaldt til Kurlandsgade 6,
Radioforretningen, hvor en civil S.S.-Mand truer med Pistol for at
faa sin Radio repareret gratis.
Kl. ca. 15,15 blev Medlemmer af Kaptajn Sommers Vagtkorps set i
Valby og paa Vesterbro i Motorvogn uden Nummerplader. I Valby er
Byfogeden af 2 Medlemmer af Kaptajn Sommers Korps blevet truet med
Vaaben til at undlade en Fogedforretning, som skulde foretages hos
Erik Petersen, boende hos Klint, Beethovensvej 3, 2.
Kl. 19,10 meddeltes, at de tyske Myndigheder havde ændret
Spærretiden fra Kl. 23-3 til Kl. 23-4. Alle tidligere udstedte
Passertilladelser skal i den nærmeste Fremtid efterprøves.
Kl. 20,03 meldtes om "Telefonbomber", Vareforsyningen,
Vognmagergade 2. Politieftersøgning paa Stedet efter eventuelle
"hold up"-Mænd, resultatløs.
Kl. 21,00 meldte tysk Sikkerhedspoliti om Nedlæggelse af Kranse
med fornærmelige Paaskrifter mod Dr. Best og den tyske Værnemagt paa
Hjørnet af Tuborgvej og Frederiksborgvej, hvor en Civilperson
(muligvis tilfældigt forbipasserende) for nogle Dage siden blev
dræbt, ramt af Projektil fra en tysk Kanon.
Det viste sig, at det kun drejede sig om, at der blev lagt
Buketter paa en Stensætning ved Fortovet, hvilket havde fundet Sted i
flere Dage.
Der forefaldt ingen Uroligheder af nogen Art.
Kl. 23,27 blev Gernersgadevagten kaldt til Vesterbrogade 20, hvor
en beruset tysk Soldat havde skudt paa dansk Politi.
Kl. ca. 24 nægtede de tyske Vagtposter ved Knippelsbro 3 Personer,
der paa Hovedbanegaarden af Politiet var forsynet med
Passertilladelser, Passage.
194
Ordnet ved Henvendelse til Standortkommandantur.
Kl. ca. 9,45 blev en Mand ved Navn Mackenzie Baptiste skudt i
Porten til sin Bopæl, Wesselsgade 5. Død ved Ankomsten til
Hospitalet. Han var formentlig politisk interesseret.
Fra den 6. Juli til den 7. Juli.
Kl. 9,50 blev Gernersgadevagten rekvireret til Istedgade 118, hvor
nogle med Maskinpistol bevæbnede Medlemmer af Kaptajn Sommers
Vagtkorps var ved at fjerne Møbler fra en Lejlighed.
Kl. 19,00 blev Gernersgadevagten rekvireret til Bredgade udfor
Hotel "Phoenix", hvor en tysk Soldat havde forsøgt at trække en Dame
ind i en Bil.
Kl. 20,05 blev Gernersgadevagten rekvireret til Nørrebros Runddel,
hvor tyske Soldater sloges indbyrdes.
KL. 21,07 meldtes om Ildløs i en Tjærevogn paa Retortvej; tysk
Militær antagelig fra Gasværket overtog Afspærringen, og dansk Politi
holdt Publikum væk.
Fra den 7. Juli til den 8. Juli.
Bibliotekar Arne Hansen har ved 16-Tiden modtaget Telefontrusel,
gaaende ud paa, at dersom han talte i Radioen som planlagt, vilde han
blive skudt.
En beruset S.S.-Mand har ved 18,30-Tiden skudt efter Folk i
Farvergade. 4 Sikkerhedspolitimænd kom til Stede, hvoraf den ene
gjorde Brug af Skydevaaben overfor Publikum, hvorefter de fjernede
sig med den oprindelige Urostifter.
Kl. 18,45: Slagsmaal mellem 2 S.S.-Folk og Publikum i
Larsbjørnsstræde ved "Tosca". 3 tyskuniformerede Personer tog
S.S.-Mændene med til Dagmarhus.
Kl. 20 har en dansktalende, spirituspaavirket S.D.-Mand ved at
true med Pistol frataget Posten ved B. T.-Hjørnet hans Magasin til
Pistolen. Personale fra Station 1 fandt vedkommende ved
Løngangstræde, og da han truede Politimændene med sin Pistol, skød de
og saarede ham alvorligt med 6 Skud.
Kl. 22 har en Schalburgmand blandet sig i Politiets Arbejde i
Adelgade omkring Nr. 67, hvor der var Gadeuorden, og truet med
Pistol. Da han var blevet afvæbnet og anbragt i Transportvognen,
insisterede en Kvinde paa at følge med som Vidne. Kommet op i Vognen
forsynede hun den anholdte med en lille Pistol, men inden han kunde
faa den benyttet mod Vognens Besætning, blev ogsaa den frataget ham.
Parret blev afhentet af Gernersgadevagten.
195
Fra den 8. Juli til den 9. Juli.
Kl. 11,57 foretog tysk Politi Ransagning i Oscar Davidsens Vinstue
paa Aaboulevarden, og der blev herunder afgivet nogle Skud, som dog
ikke forvoldte nogen Skade. Der blev anholdt en halv Snes
Personer.
Kl. 15,26 blev der udenfor Fabrikken "Vølund", Øresundsvej 147,
forøvet Sabotage mod 2 Jernbanevogne, belæsset med Dieselmotorer.
Kl. 20,35 opstod der paa Hjørnet af Raadhuspladsen og Farvergade
Skænderi mellem 2 dansktalende S.S.-Mænd og nogle civile. Personer.
Herunder affyrede en af S.S.-Mændene et Pistolskud op gennem en
Markise. De undslap begge.
Kl. 20,58 blev Gernersgadevagten kaldt til Café "Bayern",
Kompagnistræde 21, hvor en dansk Frivillig nægtede at betale sin
Regning. Sagen blev ordnet paa Stedet.
Kl. 23,25 blev en beruset tysk Soldat indbragt til Station 1,
hvorfra han blev afhentet af Gernersgadevagten.
Kl. 23,40 blev Gernersgadevagten kaldt til Strøget, hvor 4
Schalburgfolk, deraf 1 i Uniform, gik og forulempede Folk. De var
forsvundet, inden Vagten kom til Stede.
Kl. 0,50 meldte Station 5, at en Lastvogn med tyske Soldater kørte
rundt og undersøgte Passertilladelser.
Kl. 2,40 blev der afgivet flere Skud af Vagtposterne ved
Schalburgkasernen paa Blegdamsvej. Grunden hertil ukendt.
Fra den 9. Juli til den 10. Juli.
Kl. 14,55 blev Statsbanernes Togkontor ringet op af en anonym
Person, der meddelte, at der var udlagt 26 Bomber paa
Hovedbanegaarden af Schalburgfolk. Bomberne vilde springe om 10
Minutter. Det skulde være som Hævn mod Københavns Politi.
Statsadvokatens Afdeling underrettet. Intet sket.
Kl. 16,24 blev Gernersgadevagten kaldt til Café "Poppedrengen",
Østergade 13, hvor 2 Medlemmer af det tyske Sikkerhedspoliti og et
Medlem af Waffen S.S. - sidste noget paavirket af Spiritus - havde
generet en civil Mand.
Kl. 19,30 blev til Station 1 indbragt en meget beruset Mand fra
Tivoli. Det viste sig, at han hørte til den tyske Værnemagt. Hans
Navn er Jens Christian Poulsen, og han blev afhentet af
Gernersgadevagten og indsat i Kastellet.
Kl. 22,35: Gernersgadevagten kaldt til Ny Østergade, hvor nogle
tyske Marinesoldater var kommet i Slagsmaal med en civil dansk Mand
om en Kvinde. Danskeren blev indbragt til Station 2, sigtet for
Beruselse og Gadeuorden.
196
Kl. 23,05 blev Gernersgadevagten rekvireret til Amagerbrogade,
hvor en beruset tysk Marinesoldat skød med Pistol. Han blev bragt til
Kastellet.
Fra den 10. Juli til den 11. Juli.
Kl. 19,10 modtog Politiet fra "Shellhuset" Melding om, at de tyske
Myndigheder agtede at rømme Uttenthals Trykkeri, Krystalgade 3. Dansk
Politi modtog Trykkeriet og afleverede det til Ejerens
Repræsentant.
Kl. 22,25-22,50 meldtes, at 3 berusede tyske Marinesoldater lavede
Gadeuorden i Skindergade, paa Hjørnet af Gothersgade og Borgergade og
paa Kongens Nytorv. Alle 3 anholdt af Gernersgadevagten.
Kl. 22,40 indfandt 5 bevæbnede Mænd sig i Automobilfirmaet Harald
Andersen & Martini, Vesterport, hvor Personalet blev holdt op og
indespærret. Der blev stjaalet en sort Lasalle, 4-Dørs Aargang 1938,
samt Prøvenummerplader K. 38.629 eller K. 38.650. De paagældende Mænd
var forsynet med Pistoler og Maskinpistoler.
Kl. 23,55 rekvireredes Gernersgadevagten til Amagerbrogade ved
Højdevej, hvor en tysk Soldat mente, der var blevet skudt efter ham
fra en af Ejendommene. Da Sagen formentlig var opdigtet, blev
Soldaten indbragt til Kastellet.
Kl. 3,40 rekvireredes Gernersgadevagten til Markmandsgade 1, hvor
en tysk Politimand havde truet sin Hustru og Svigermoder med
Pistol.
Fra den 11. Juli til den 12. Juli.
Kl. 12 og Kl. 17 blev der paa henholdsvis Nørrebrogade og Prags
Boulevard henlagt Blomsterbuketter og Kranse paa de Steder, hvor
danske Personer blev saarede eller dræbt under Urolighederne i
Anledning af Generalstrejken.
Blomsterne blev fjernet og afleveret til Nørre og Sundby
Hospital.
Kl. 19,05 blev Gernersgadevagten kaldt til Farvergade 17, hvor en
dansk S.S.-Rottenführer, der var beruset, havde truet Folk med
Pistol. Kørt til Kastellet.
Kl. 22,45 blev Gernersgadevagten kaldt til Sundbyvester Plads,
hvor en beruset tysk Soldat blev fjernet fra en Sporvogn og ført til
Kastellet. Samtidig blev Gernersgadevagten kaldt til Pladsen foran
Christiansborg, hvor berusede tyske Soldater havde lavet Uorden i en
Sporvogn. Konduktøren havde selv faaet Soldaterne til at forlade
Sporvognen.
Fra den 12. Juli til den 13. Juli.
Kl. 16,02 indløb til Udrykningstjenesten Melding om, at det tyske
Sikkerhedspoliti kort forinden var kommet kørende i 2 Motorvogne
(den ene Nr. 35-552) til Istedgade ved Hj. af Absalonsgade. Paa dette
Sted var der
197
tidligere paa Dagen udlagt Blomster, og der var i den Anledning
samlet nogle Mennesker paa Stedet. Straks da det tyske Politi stod ud
af Vognene, blev 3 af de tilstedeværende Personer, deriblandt en
Politifuldmægtig, med Pistoler i Ryggen tvunget til at fjerne de
henlagte Blomster fra Kørebanen til Rendestenen, hvor de igen blev
tvunget til, at skaffe Papir for derefter at brænde Blomsterne.
Resterne af Blomsterne, som ikke kunde brænde, blev de samme Personer
tvunget til at fjerne totalt fra Stedet. Medens, dette foregik, tog
nogle af de tyske Politimænd Front mod de forsamlede Mennesker, som
de derefter beskød med Maskinpistol; herved saaredes 4 Personer, der
i tilkaldte Ambulancer kørtes til Hospitalet. Politidirektøren
indfandt sig kort Tid efter hos Chefen for det tyske Ordenspoliti,
General Heimburger, der afstod fra at gribe ind i det foreliggende
Tilfælde, idet han fuldtud overlod Ordenens Opretholdelse til dansk
Politi. Ved senere Henvendelse til det tyske Sikkerhedspoliti afstod
man ogsaa herfra at foretage sig videre i Aftenens Løb.
Der var paa lignende Maade henlagt Blomster paa enkelte andre
Steder i Istedgade. Disse Blomster blev liggende til samme Aften Kl.
20,15, hvorefter nogle af de tilstedeværende civile Personer fjernede
dem og henstillede til de øvrige forsamlede Folk fra Kvarteret, at de
skulde forlade Gaden, hvilket blev efterfulgt, og der skete herefter
ikke mere i Aftenens Løb paa dette Sted.
Kl. 18,45 og Kl. 19,50 indløb Melding om Henlæggelse af Blomster
dels i Frederiksborggade og dels i Helgesensgade ved Blegdamsvej.
Begge disse Steder blev Blomsterne straks fjernet ved Politiets
Foranstaltning, og der skete intet. I Nansensgade var ligeledes
henlagt Blomster, som fjernedes uden Politiets Indblanding.
Kl. 19,30 blev der skudt igennem Vinduet til Fru Jørgensen,
Lyngbyvej Nr. 100, St. tv. Skuddet var tilsyneladende afgivet i
Retning fra Ryparken eller den bagved liggende Ingeniørkaserne, der
er belagt med tysk Militær. Fru Jørgensen føler sig ikke truet, og
det har formentlig været et vildfarende Skud.
Kl. 21,30 blev den 18-aarige Schalburgmand Erik Szubezynski,
boende Egevangen Nr. 2, dræbt ved et Vaadeskud fra et Jagtgevær,
medens han opholdt sig paa sin Bopæl. Skuddet affyredes af en Ven ved
Navn Verner Nielsen, 19 Aar gammel, boende Egevangen Nr. 1, 2. Det
tyske Politi afhentede senere Verner Nielsen.
Kl. 23,35 blev Gernersgadevagten rekvireret til Toftegaards Allé,
Hj. af Mølle Allé, hvor 3 tyske uniformerede Soldater var i
Slagsmaal, og hvorunder der blev gjort Brug af Skydevaaben.
Soldaterne blev medtaget af Vagten, medens 3 Cykler, der formentlig
tilhører Soldaterne, blev transporteret til Station 9.
Kl. 4,35 meldes fra Station 6, at tyske Soldater kører rundt i
Kredsen og visiterer Folk.
198
Kl. 9,00 meddelte Politikommissæren i 5. Kreds, at han i Dag Kl.
7,50 har ladet fjerne nogle Blomsterbuketter fra Istedgade ved
Hjørnerne af Absalonsgade, Dannebrogsgade og Saxogade. Blomsterne
blev kørt til V. Kirkegaard, hvor de blev henlagt paa Krigergravene.
Da Politikommissæren kort Tid efter passerede Saxogade, observerede
han 3 Personer, der kom bærende paa hver sin Krans. Ved Samtale med
de paagældende lovede disse, at de vilde afholde sig fra yderligere
Udlægning af Kranse og Blomster, hvorefter ogsaa disse Kranse - ved
de paagældende Personers egen Foranstaltning - blev henlagt paa
Krigergravene paa V. Kirkegaard.
Senere er der indløbet Melding om Henlæggelse af mindre
Blomsterbuketter i Istedgade ved Hjørnet af Absalonsgade og
Skydebanegade, men ogsaa disse Buketter blev fjernet ved Politiets
Foranstaltning uden Episoder.
Fra den 13. Juli til den 14. Juli.
Kl. 17,10 meddelte Hauptmann Altendorf, Alsgades Skole, at der
paany var henlagt Blomster i Oehlenschlægersgade, og at der var
samlet en Del Mennesker. Hauptmannen oplyste, at det tyske Politi
ikke ønskede at skride ind.
Station 5 blev straks underrettet og foretog det videre
fornødne.
Kl. 22,50 blev Gernersgadevagten rekvireret til Station 8, hvortil
der var blevet indbragt en beruset Vagtmand, som angav at høre til
det tyske Politi. Paagældende blev bragt til Kastellet.
Der blev meldt om "Telefonbomber" hos Brd. Dahl,
Industribygningen.
Fra den 14. Juli til den 15. Juli.
Kl. 20,45 blev Gernersgadevagten kaldt til Hornbækgade 11, hvor en
Vagtmand fra Kastrup Lufthavn, Bent Christensen sammen med 3
Kammerater var brudt ind i en Lejlighed, hvor de havde stjaalet 5
Flasker Vin og 17 Pilsnere.
Kl. 21,45 blev Gernersgadevagten kaldt til Restaurant "Eldorado",
Sjællandsgade 3, hvor en S.D.-Mand truede med Pistol.
Kl. 22,45 blev Gernersgadevagten rekvireret til Langeliniebroen
ved Indkørslen til Frihavnen, hvor nogle tyske Marinesoldater trods
det danske Politis Forbud vilde medtage nogle Piger gennem den
derværende Afspærring.
Kl. 0,50 blev der meldt om kraftig Skydning i Fælledparken bag
Schalburgkasernen paa Blegdamsvej. Gernersgadevagten foranledigede
det tyske Ppliti til Stedet.
199
Kl. 1,00 blev Gernersgadevagten kaldt til Hellerup
Jernbanestation, hvor en S.S.-Mand havde anholdt 2 Bakkegæster.
Kl. 1,25 blev Gernersgadevagten rekvireret til Amagertorv, hvor en
uniformeret tysk Soldat skulde gaa rundt og skyde. Eftersøgningen
forblev resultatløs.
Kl. 3,10 blev der i Holmbladsgade udfor Nr. 103 fundet henlagt
nogle Blomster samt et tændt Stearinlys. Stationen foranledigede det
straks fjernet.
Kl. 5,15 meldtes der om kraftig Skydning med Maskinpistoler ved
Luftmarinestationen, Refshalevej.
Der er i Døgnets Løb meldt om "Fantasibomber" i "Grand-Teatret",
Mikkel Bryggersgade [i. e. Mikkel Bryggers Gade], samt i Skolen paa
Hjørnet af Istedgade og Gasværksvej, hvor der samtidig er
C.B.-Brandvagt.
Fra den 15. Juli til den 16. Juli.
Kl. 17,45: Gernersgadevagten afhentet 2 berusede, tyske Soldater
paa Station 6: Vagtmand Viggo Kjeld Ehrenreich, sigtet for Tyveri, og
Vagtmand Niels Jens Eriksen, sigtet for Beruselse og Vold mod
Politiet.
Kl. 20,48: Gernersgadevagten afhenter i Markmandsgade ved
Brandstationen 2 Personer i tysk Uniform (formentlig tilhørende
Luftvaabenet), som har forulempet civile Danskere.
Kl. 21,05: Gernersgadevagten afhenter 2 berusede, civile
Schalburgmænd, der i Café "Papegøjen", Nørrebrogade 209, har truet
med Pistol.
Kl. 21,10: 2 civile Mænd har i Café "Czardas", Jernbanegade, truet
Portieren med Pistol. De paagældende var gaaet, da Politiet kom til
Stede. Forgæves Eftersøgning i Kvarteret.
Kl. 23,00: En beruset, civil S.D.-Mand har ved Indgangen til
Tivoli truet med Pistol for at komme ind. Anholdt af den tyske
Politivagt i Tivoli og bragt til Shellhuset.
Kl. 3,10: "Telefonbombe", Pilestræde 57.
Fra den 16. Juli til den 17. Juli.
Kl. 22,50: Gernersgadevagten rekvireret til Christianshavns Torv,
hvor der i en Sporvogn var Uoverensstemmelse mellem 2 tyske Soldater
og nogle Danskere.
Kl. 22,54: Gernersgadevagten rekvireret til Raadhuspladsen, hvor
der var Slagsmaal mellem en nuværende og en tidligere S.S.-Mand.
Fra den 17. Juli til den 18. Juli.
Kl. 21,16: Melding om "Fantasibomber" i Bergthora Teatret, Islands
Brygge.
200
Kl. 23,55 afhentede Gernersgadevagten en stærkt beruset Kvinde
(dansk) i "Deutsches Eck" og bragte hende til Station 1, efter at hun
først var blevet udpumpet paa Kommunehospitalet.
Kl. 1,12 brændte en Lastmotorvogn, tilhørende Kristeligt Dagblad,
i Rosengaarden, hvor Chaufføren kort forinden blev "holdt op" af
nogle pistolbevæbnede Mænd, der, stak Ild i Motorvognen.
Kl. 1,30 undersøgte civilt tysk Politi Kvindernes Bygning, Gl.
Mønt.
Kl. 1,45 trængte en Mandsperson ind paa Valby Gasværks Omraade.
Han blev beskudt og forsvandt derefter.
Kl. 2,12 tog tysk Politi Opstilling paa Hjørnet af Vesterbrogade
og Dannebrogsgade, hvor Trafikken blev standset og visiteret.
Kl. 2,13 opdagede et Par Politibetjente, at der var anbragt 3-4
Baal i O. Møllers Bogtrykkeri, St. Kongensgade 31 i Baghuset. Ilden
blev straks slukket af Brandvæsenet, men der skete væsentlig Skade
paa Maskinerne.
Fra den 18. Juli til den 19. Juli.
Nogle unge Mennesker, af hvilke en var pistolbevæbnet og en var
Kvinde, har Kl. ca. 10 fjernet 14000 Patroner, der var beregnet til
Nedskydning af Kreaturer, fra den gamle Administrationsbygning,
Halmtorvet 11.
2 S.D.-Mænd har Kl. ca. 19,30, ved at true med Pistol, forsøgt at
anholde 2 danske Civilpersoner. Gernersgadevagten, der traf de
implicerede udfor Dagmarhus, dimitterede de anholdte og førte
S.D.-Mændene til Kastellet.
Kl. 8,58: Skræddermester I. R. Bock, Indehaver af Firmaet Bock
& Co., Østergade 26, er under Ildkamp dræbt ved Skud af nogle
Personer, der var trængt ind i Virksomheden, der arbejder med tyske
Ordrer.
Fantasibomber i Sadelmagerværkstedet, Rosenvængets Allé 6.
Fra den 19. Juli til den 20. Juli.
Kl. 14,45 blev Skotøjsarbejder Edvin Robert Andersen, f. 9. Juni
1912, Egilsgade 18, 1., fundet død i sin Lejlighed, dræbt af flere
Pistolskud gennem Hovedet. Det drejer sig formentlig om et politisk
Mord.
Kl. 22,45 blind Alarm fra Hegnet ved Østre Elektricitetsværk
Kl. 2,55 meldte Station 2 Skydning ved Stationen. Det viste sig at
være fra Elektricitetsværket i Adelgade, hvor Posterne paa Taget
havde troet at se noget mistænkeligt. Station 2 har anholdt 2
Personer i Nærheden af Stationen, da Portvagterne hævder, at der blev
skudt paa dem.
Kl. 7,25 ca. 25 Schalburgfolk i sluttet Formation gennem V.
Farimagsgade mod Banegaarden. De paagældende er rejst til
Ringsted.
201
Fra den 20. Juli til den 21. Juli.
Kl. 14,00: Burmeister & Wain meddeler ved Ingeniør Knudsen, at
Arbejderne har vedtaget ikke at reagere ved Meddelelse om
Telefonbomber. Man ønsker overhovedet ikke Underretning, hvis
Virksomheden bliver truet pr. Telefon.
Kl. 16,30 anholdt tysk Politi en Vikar ved Navn Hansen i "Det
Schønbergske Forlag", Landemærket 3, 2.
Kl. 20,45 blev Vagtmand i Kaptajn Sommers Korps, Poul Henry
Nielsen, f. i København den 20. April 1909, boende Frøslevvej 40,
fundet bevidstløs i Gaarden til Dannebrogsgade 27. Det viste sig, at
han havde været i Slagsmaal paa en Beværtning.
Kl 22,20 fandt der et "hold up" Sted paa Valseværket, Palermovej,
hvor 6 Mandspersoner fulgte efter en Arbejder ind i Portnervagten og
truede Portneren til at sige, hvor Vaabenbeholdningen fandtes. De
fjernede sig paa Cykel, medførende 3 gamle Tromlepistoler med
Patroner.
Kl. 0,15 tiIkaldtes Gernersgadevagten til Roskildevej, hvor en af
Frederiksbergs Radiovogne havde stoppet K. 3183, da Føreren var
spirituspaavirket.
Føreren var Landsleder for D. N. S. A. P., Jes Asmussen, der er
ansat ved det tyske Gesandtskab. Han blev ført til Kastellet.
Fra den 21. Juli til den 22. Juli.
Kl. 12,08 trængte 2 Mandspersoner sig ind paa Kirkekontoret,
Naboløs Nr. 2, hvor de skød Kordegn Ejner Rudolf Asbo. Den ene af
Morderne holdt et Par Mennesker i Skak, som Kordegnen var i Samtale
med, medens den anden affyrede 3 Skud mod hans Hoved, begge uden at
sige et Ord. Han var død paa Stedet.
Kl. 15,43 er der i 8. Kreds ved et "hold up" stjaalet en
Lastmotorvogn 3 t Fordmodel 1939, Nr. W. L. 469031.
Kl. 20,00 blev Gernersgadevagten kaldt til Hambroesgade, hvor
nogle tyske Soldater ikke betalte for Befordring med Sporvogn. De var
lige kommet fra Tyskland og havde ingen danske Penge og mente, de
havde fri Befordring.
Kl. 21,25 har 3 tyske Marinesoldater og en Marineofficer, medens
de sejlede med Baadene i Tivolisøen, strøget Baadens Flag og kastet
dem ned i Bunden af Baaden. Feldgendarmerne anholdt de
paagældende.
Kl. 23,00 har Posterne 3 A og 3 B paa Centralværkstederne
(Kulsiloen) observeret 2 Personer, der kom ind paa det afspærrede
Omraade fra Nord. Da Personerne ikke standsede paa Tilraab, skød hver
af Posterne et Varselskud. Der blev skudt yderligere 3 Skud mod de
paagældende Personer, der derpaa løb bort samme Vej, de var
kommet.
Kl. 23,25 er 2 Politimænd paa Vesterbrogade ved Værnedamsvej
blevet
202
afvæbnet af ca. 8 yngre Mandspersoner, der omringede dem og truede
med Pistol. Der blev derefter givet Ordre til Patrouillering med
3-Mands poster om Natten.
Kl. 0,55 er en Dobbeltpost blevet afvæbnet i Østergade af 6-7
Mandspersoner, der truede med Pistol.
Fra den 22. Juli til den 23. Juli.
Kl. 15,20 blev Gernersgadevagten kaldt til Station 5, hvor en
beruset Vægter ved A/S Nordwerk, Avedøre, var indbragt for at have
overfaldet en Tjener i Café "Blomsten", Istedgade 109, da Tjeneren
nægtede at servere for ham. Vægterens Navn er: Niels Viggo Korfitzen,
f. d. 12. Juni 1919 i Lidemark. Han blev kørt til Kastellet.
Kl. 18,50 blev Gernersgadevagten kaldt til Caféen i
Griffenfeldtsgade 6, hvor Vallen Richardt Bengtsson, der tilhører
Schalburgkorpset i Ringsted, havde truet en af Gæsterne med Pistol.
Ført til Kastellet.
Kl. 19,10 blev Gernersgadevagten kaldt til Station 1, hvor
Vagtmand ved Luftvaabnet, Karl Valbert Jørgensen var anholdt. Han
havde i Isbaren, Frederiksberggade 30, i beruset Tilstand været
uterlig og voldsom overfor det kvindelige Personale. Da han nægtede
at legitimere sig over for det danske Politi, blev han ført til
Station 1. Han blev ført til Kastellet.
Kl. 20,25 blev Gernersgadevagten rekvireret til Vognmandsmarkens
Kaserne, hvor de hentede en efterlyst 15-aarig Pige, som opholdt sig
hos en Underofficer. Hun blev af Gernersgadevagten ført til Station
7, hvor fra hun blev afhentet af Søborg Politi.
Kl. 23,35 blev Gernersgadevagten kaldt til "Deutsches Eck", hvor
nogle tyske Soldater var blevet uenige. De førtes til Kastellet.
Kl. 0,02 blev Gernersgadevagten og 1 Deling fra
Udrykningstjenesten sendt til Hovedpostkontoret i Tietgensgade. Der
var alarmeret fra Censuren paa 3. Sal, hvis Vagtordning administreres
af Tyskerne. Vagtposterne havde skudt gennem Døren, idet de paastod,
der var skudt paa dem udefra. Udefra kunde ingen Skudmærker ses,
hvorimod der fandtes 6-7 Skudmærker indvendig.
Kl. 0,27 blev Gernersgadevagten kaldt til Station 5, hvortil var
indbragt en Vagtmand fra Luftvaabnet, Christian Frederik Henrik
Larsen, Lindeallé [i. e. Linde Allé] 11, St., der var beruset. Han
var blevet fundet sovende paa Hovedbanegaarden. Han blev ført til
Kastellet.
Kl. 4,20 blev der kaldt en Ambulance til Hollesens Fabrikker,
Frederiksholms Havnevej 14, som Kaptajn Sommers Korps bevogter.
Vagtleder Nr. 528 hævdede, at Forholdet ikke kom dansk Politi ved, og
vilde kun give den Oplysning, at Ambulancen var til en Mand, der var
faldet ned ad Trappen. Rekvirenten af Ambulancen - en Bager -
oplyste, at der
203
var blevet sagt, at det var en af Sabotagevagterne, der var
stukket med Bajonet af en tysk Vagt. Den tilskadekomne er Gunnar Orla
Tesmann, Sct. Pedersstræde 41, 3. Behandlet paa Kommunehospitalet for
et Hul i Hovedet og kørt til Hjemmet.
Kl. 7,14 er Dr. Kock, Ll. Mølle, Christianshavns Vold, blevet
truet pr. Telefon af en ukendt Mandsperson med en meget ubehagelig
Stemme.
Kl. ca. 9,00 er der hos den for Tiden bortrejste Fru Ragnhild
Hansen, Trepkasgade 1, 3., forøvet Hærværk mod Møbler, Billeder m.
m., som er blevet gennemsnittet. Blodspor førte til Rigshospitalet,
der har behandlet en Mand for Snitsaar i Haanden. Han er efter
Behandlingen forsvundet, men har paa Hospitalet navngivet sig Carlo
Christensen, Bopælen ukendt.
Fra den 23. Juli til den 24. Juli.
Kl. 20,20: Gernersgadevagten rekvireret til Svanemøllens Station,
hvor tyske Soldater nægter at betale for deres Billetter.
Kl. 20,52: Opdagelsespolitiet rekvirerer Gernersgadevagten og
Udrykningen (Radiovogne) til Restaurant "Tosca", Frederiksberggade,
hvor Bandeføreren Karen Holm menes at befinde sig.
Kl. 21,30: Den Kvinde, som blev antaget for Karen Holm, fandtes
ikke ved Eftersøgningen. Hun er formentlig sluppet ud ad en
Bagdør.
Kl. 23,35: Gernersgadevagten kaldt til Frederiksberggade, hvor en
beruset, tysk Marineofficer afkræver dansk Politi Ausweis. Han blev
fundet i Nærheden og afleveret paa Orlogsværftet.
Fra den 24. Juli til den 25. Juli.
Kl. 18,01: Mindre Ildløs i D. N. S. A. P.'s Kontor, Vesterbrogade
79, 1. Der har ikke siden de sidste Uroligheder været en hel Rude
eller Dør i Kontoret, og der var ingen Personer til Stede paa
Kontoret, hvorfor man ikke kan afvise Muligheden for Hærværk.
Kl. 1,00 trængte 6 ukendte Mandspersoner ind paa Pindstofte's
Maskinfabrik, Trekronergade 38, hvor de holdt Sabotagevagten op. De
fratog Vagten en Karabin med 6 Skud, hvorefter de forlod
Fabrikken.
Kl. 7,17 blev Marinevægter, Chauffør Axel Christian Keil, f. i
København 14. Februar 1900, boende Raadmandsgade 89, 1., dræbt ved
Pistolskud ved Universitetsbyen paa Nørre Fælled. Drabet blev begaaet
af 2 unge Mennesker, der kom gaaende. Der blev først affyret et Skud
mod Keil, der var paa Cykel, hvorefter han væltede, og da han laa paa
Gaden, blev der igen affyret et Skud mod ham, hvorefter de unge
Mennesker undløb. Der haves ikke Signalement paa dem.
204
Fra den 25. Juli til den 26. Juli.
Kl. 13,35: Tysk Sikkerhedspoliti foretager Razzia Nyhavn 42. Der
skal være anholdt 3 Sabotører, en 4., der var til Stede, faldt død
om, formentlig af Choket.
Kl. 15,48: En civil S.S.-Mand, der generede Færdslen i et
Fodgængerfelt ved Købmagergades Posthus og vægrede at flytte sig
eller legitimere sig, er af Gernersgadevagten anholdt og kørt til
Kastellet.
Kl. 16,45: Telefonistinde ved den tyske Værnemagt, Grete Dahl, f.
Kragh, er fundet dræbt ved et Skud Strandlodsvej 86, St. Hun er gift
med en Frikorpsmand og skal være Medlem af D. N. S. A. P.
Kl. 16,46: Gernersgadevagten kaldt til Teglholmsgade, hvor nogle
berusede V.K.-Folk truer Folk.
Kl. 17,20: Skydning ved Shellhuset og paa Jarmers Plads. Det
drejede sig om en Mand, der var løbet fra det tyske Sikkerhedspoliti
i Shellhuset. Han blev ramt i Benet af et Skud. Fanget paa Jarmers
Plads og ført tilbage til Shellhuset.
Kl. 17,45: Vagtkommandøren paa Allways Radio i Sydhavnen har været
i Klammeri med Gæster i Havnecaféen. Han gik, men vendte tilbage i
Uniform og med Karabin, hvormed han truede Folk. Han blev truffet af
Station 9's Personale paa sit Kontor, men nægtede at udtale sig. Han
opgav paa Forlangende sit Nummer, hvorpaa han rettede Karabinen mod
Politimændene og sagde: "Kan I saa komme ud."
Gernersgadevagten blev tilkaldt, men erklærede, at man ikke havde
Beføjelse til at fjerne ham, med mindre han var fra Besindelsen paa
Grund af Beruselse. Han blev dog sat fra Tjeneste, og der blev ringet
efter en Afløser.
Kl. 18,40: En Cyklist strejfede paa Østerbrogade nogle tyske
Soldater, der stod ved Fortovskanten. Han blev straks anholdt af de
paagældende og ført til Husarkasernen. Det er endnu uoplyst, hvorvidt
paagældende er løsladt.
Kl. 20,20: En lille tysk Opel-Vogn, der stod paa Parkeringspladsen
foran d'Angleterre, sprængt, formentlig ved Sabotage.
En halvfuld Mand, der stod paa Fortovet foran Hotellet, udtalte,
at det var Tyskerne selv, der havde lavet Attentatet. Han blev
anholdt af 2 tilstedeværende, tyske Officerer. Det er endnu uoplyst,
hvorvidt paagældende er løsladt.
Kl. 21,45: Gernersgadevagten kaldt til Saxogade 66, hvor tyske
Soldater stod og solgte Cigaretter. De paagældende forsvundet, da
Gernersgadevagten kom til Stede.
Kl. 22,10: Skydning i Sverrigsgade ved Café "Tuborg". En Ingeniør
Jacob Danielsen, der arbejder for den tyske Værnemagt, har skudt en
Mand - en Chauffør Jørgen Nielsen, Dovregade 18 - i Laaret.
205
Ingeniøren er af forbipasserende blevet afvæbnet og gennembanket.
Begge blev kørt til Sundby Hospital under Politiledsagelse.
Ingeniøren er efter Konstatering af Identitet med Ledsagelse overført
til Lazarettet paa Nyelandsvej.
Fra den 26. Juli til den 27. Juli.
Kl. 12,10 er der fundet en Sprængkapsel i en Lejlighed, Lille
Strandstræde 18.
Kl. 16,00: Ild i en Lægevogn ved Opera-Caféen paa Kongens Nytorv
formentlig foraarsaget ved Anbringelse af en Brandbombe paa Bilens
Tag. I øvrigt intet passeret.
Fra den 27. Juli til den 28. Juli.
Kl. 15,00 blev en
Lastmotorvogn, tilhørende K. T. A. S., standset og undersøgt paa
Østerbrogade af tysk Sikkerhedspoliti.
Kl. 17,30 blandede en civilklædt Mandsperson sig i en Anholdelse,
som blev foretaget af dansk Politi i Sværtegade. Da han ikke vilde
passere Gaden og nægtede at opgive Navn og Bopæl, blev han indbragt
til Politistation 2. Her foreviste han tysk Ausweis og blev
løsladt.
Kl. 23,55 blev Gernersgadevagten rekvireret til "Birkedals Hotel",
Helgolandsgade 19, hvor en beruset S.S.-Mand, Nr. 11076: Kurt
Richardt Megera, opholdt sig. Han havde her været sammen med nogle
civile tyske Mandspersoner samt nogle danske Kvinder, der havde lejet
et Dobbeltværelse paa Hotellet. Da Gernersgadevagten ankom, var
S.S.-Manden imidlertid gaaet i Seng, hvorefter Værten gav Tilladelse
til, at han overnattede paa Hotellet.
Kl 4,05 anholdt tysk Politi Massøse Inge Gille, f. d. 12. Maj 1915
i København, paa Bopælen, Østerbrogade 120,4. Anholdelsesgrunden
ukendt.
Kl. 7,25 blev tidligere Medlem af Sommers Vagtkorps, John Ove
Manley Johansen, f. 27. Oktober 1920 i København, saaret ved et
Pistolskud i Hoften i sit Logi i Pensionatet, Rosenørns Allé Nr. 18,
5. Sal. Gerningsmanden er Medlem af Sommers Vagtkorps, Johan Henrik
Bruhn, f. 20. Juli 1917 i København, Frederiksberg Allé 34, St. Da
han havde tysk Ausweis, blev han overgivet til Gernersgadevagten, der
bragte ham til Kastellet.
Der har i Døgnets Løb været meldt om "Telefonbomber" i Emdrup
Dampvaskeri, Emdrupvej 44, og i "Aladdin Teateret", Amagerbrogade
29.
Fra den 28. Juli til den 29. Juli.
Gaars Dato Kl. ca. 18 trængte 3 pistolbevæbnede Mænd ind i Gaarden
til Tietgensgade 73, hvor de tvang en Malermester til at udlevere 2
tyske
206
Motorvogne. Fra en Vogn i Gaarden fjernede de Nummerplade A 5934,
som de anbragte paa en af de tyske Vogne; de tvang Maleren til at
køre med til Vigerslev Allé, hvor han blev efterladt.
Kl. 14,20: Station 7 har afhentet en tysk Marineunderofficer, der
i Marstalsgade 19 paa Trappegangen i spirituspaavirket Tilstand følte
forbipasserende Kvinder paa Benene; Gernersgadevagten afhentede
ham.
Kl. 16,10 modtog Station 7 Meddelelse om, at tysk Sikkerhedspoliti
paa Hjørnet af Strandboulevarden og Gefionsgade har anholdt en
Mandsperson, som var i Færd med at opnotere Nummeret paa Gestapos
Bil, der stod paa Gaden. - Det er meddelt Stationen, at Læge Tramsen,
Lindenovsgade 15, Dags Morgen skal være anholdt paa sin Bopæl af tysk
Politi, og at hans Lejlighed skal være gennemsøgt.
Kl. 19,10 anholdtes ved Station 7 Sabotagevagt Knud Erik Olsen i
Anledning af, at han i paavirket Tilstand havde truet
forbipasserende paa Lyngbyvej med Pistol.
Kl. 23,05 har Gernersgadevagten i Tivoli afhentet 2 af Kaptajn
Sommers Vagtmænd, der i noget beruset Tilstand havde lavet
forskellige Uordener; de førtes til Kastellet.
Kl. 3,50: Station 5: Feldgendarmerne har afhentet en beruset, tysk
Montør, Arnold Krüger; han blev løsladt, straks efter at man var
kommet ud paa Gaden.
I Nattens Løb er ved Stenkast en Rude knust i Isbaren, Torvegade
60; Motivet muligvis politisk.
Kl. 9,15: Søpolitiet: Besætningen paa tysk Marinefartøj Moshill,
liggende ved Islands Brygge, har anholdt den 17-aarige Jørgen
Sønderskov, fordi denne siden Mandag Aften har opholdt sig paa Kajen
i Skibets umiddelbare Nærhed; om Natten sov han under en Presenning.
Besætningen overgav Drengen til Politiet; han var eftersøgt som
bortgaaet fra Frederikshøj.
Fra den 29. Juli til den 30. Juli.
Kl. 18,02: Gernersgadevagten tilkaldt til "Marmorcaféen", St.
Kongensgade, hvor der var Slagsmaal mellem civile Tyskere indbyrdes.
De paagældende bragt til Kastellet.
Kl. 18,58: Gernersgadevagten tilkaldt til Utterslevgade 29, hvor 4
civile pistolbevæbnede Schalburgfolk havde taget Ophold paa Gaden. En
Chauffør havde følt sig truet og tilkaldt Politiet. De paagældende
indbragt til Kastellet.
Kl. 19,20 trængte 3-4 pistolbevæbnede Mænd ind paa
Stadsingeniørens Kontor i Ragnhildsgade, hvor en Chauffør samt 3-4,
der opholdt sig paa Kontoret, blev "holdt op". De pistolbevæbnede
Mænd laaste Personalet inde paa Kontoret efter at have ødelagt
Telefonledningen og hængt en
207
Bombe paa Døren med Bemærkningen, at den vilde springe, hvis Døren
blev aabnet. De fjernede derefter en Lastmotorvogn fra Pladsen. Kort
efter ringede de til Station 8 og sagde, at man kunde køre hen og
lukke de indespærrede ud. Bomben paa Døren var en Attrap af Papir.
Samtidig meddelte de, at Vognen nu stod paa Halmtorvet, hvor den
ganske rigtigt blev fundet; hvad den har været brugt til, vides
ikke.
Kl. 21,42: Gernersgadevagten rekvireret til "Montmartre", St.
Regnegade 19, i Anledning af et Klammeri om et Pigebarn mellem en
civil Dansker og tysk Martnesoldat. Herunder affyrede Marinesoldaten
et Skræmmeskud i Gulvet. Marinesoldaten blev medtaget; den civile
Dansker var forsvundet, da Vagten kom.
Kl. 23,14: Station 1 og Gernersgadevagten kaldt til Hjørnet af
Brolæggerstræde og Knabrostræde, hvor en dansk Mand i tysk Tjeneste
udenfor Café "Kit-Kat" var blevet ramt af et Skud. Han hedder Peder
Drost, f. København, 17. Juli 1912. Gerningsmanden, der er undløbet,
havde været i Skænderi med en ukendt Mand i Beværtningen; efter at
være kommet ud paa Gaden skal han have affyret 6 Skud. Den saarede
var i Live, da han blev kørt til Feldlazarettet.
Kl. 23,45: Gernersgadevagten tilkaldt til Nikolaj Plads, hvor en
beruset Schalburgmand var blevet overfaldet. Han blev fundet
bevidstløs, hvorfor han blev kørt til K. H., der udtalte, at han
ikke fejlede noget. Gerningsmændene var forsvundet ved Politiets
Ankomst. Schalburgmanden blev kørt til Kastellet.
Kl. 2,50: Fra Schalburgkasernen, Blegdamsvej, er der affyret en
Del Skud af Schalburgfolk, der mente at have set nogle mistænkelige
Fyre luske rundt med Haandlygter i den afspærrede Del af
Fælledparken.
Fra den 30. Juli til den 31. Juli.
Kl. 16,15 indbragte Gernersgadevagten 2 Drenge paa henholdsvis 14
og 15 Aar til Politistationen i Store Kongensgade, fordi de med en
Luftbøsse havde skudt Ruder ud i Ejendommen, Sct. Annæ Plads Nr. 10,
hvor der bor tyske Kvinder.
Kl. 23,55 afhentede Gernersgadevagten en tysk Vagtmand paa
Station 8, hvortil han var indbragt for Husspektakler.
Der var i øvrigt fuldkommen Ro hele Døgnet.
Fra den 31. Juli til den 1. August.
Kl. 13,55 saarede en Sabotagevagt, Smørumvej 295, 2., ved et
Vaadeskud sin Søster i Benet.
Kl. 17,12 holdt nogle Sabotører Bøssemageren op i Kompagnistræde
16 og røvede 11 Pistoler, der fra Rigspolitiet var indlagt til
Reparation.
208
Bøssemageren gjorde opmærksom paa, at det var Politiets Vaaben.
Hertil svarede en af Sabotørerne, at hvis det var rigtigt, vilde
Pistolerne blive leveret tilbage igen, da man ingen Interesse havde i
at "sabotere" Politiet.
Kl. 19,44 afleverede Gernersgadevagten paa Station 5 en
Maskinarbejder sigtet for at have raabt "Svinehunde" efter 2 tyske
Soldater.
Kl. 19,55 blev en tysk Politisoldat, Hauptwachtmeister Eugen Herb,
skudt paa Hjørnet af Matthæusgade og Enghavevej. Drabet er
formentlig forøvet af 3 Cyklister.
Kl. 21,20 ringede 2 Personer paa Entredøren hos Kaptajn Fenger,
Overgaden o. Vandet 106, og truede Hustruen, der lukkede op, med en
Pistol, idet de sagde, at det var Vaaben, de var ude efter. Paa
Hustruens Skrig kom Kaptajnen til, og Personerne undløb.
Kl. 22,20 hentede Gernersgadevagten 1 tysk Vagtmand Børge Osmann
Kristensen, der var beruset, og indsatte ham i Kastellet.
Kl. 0,30 blev Station 3's Poster, der passerede Nordhavnsværftet,
beskudt, hvorefter posten fik Ordre til ikke at passere forbi
Værftet.
Kl. 1,00 afhentede Gernersgadevagten en civil tysk Soldat, der
vilde forhindre Anholdelse af en Kvinde. Det viste sig, at Soldaten
ikke havde Tilladelse til at gaa civil eller færdes ude paa dette
Tidspunkt.
Kl. 2,00 anmeldte en Kvinde paa Station 2, at hun var blevet
overfaldet af en tysk Soldat, som hun havde afvist.
Kl. 2,05: Gernersgadevagten afhentede paa Station 2 en beruset
tysk Sømand og fik ham til Kastellet.
Kl. ca. 9,45 indfandt to Personer sig i Urmagerforretningen, Sct.
Paulsgade 45, hvor de affyrede flere Skud mod Indehaveren. Han er
indbragt til Hospitalet.
Fra den 1. August til den 2. August.
Kl. 10,25 meddelte II. Afdeling, at den i Beretningen for i Gaar
omhandlede Urmagers Navn er: Niels Marinus Jørgensen, 25 Aar. 2
Personer indfandt sig i hans Forretning, Sct. Paulsgade 45, og angav
overfor Ekspeditricen, at de vilde købe et Ur. Derunder kom Urmageren
til Stede, og den ene Person skød straks paa ham. Han blev ramt af et
Skud i Hovedet og et i Brystet. Han er nu død paa Hospitalet. De 2
Personer, og formentlig 2 andre, der stod udenfor Forretningen,
undløb.
Urmageren har i lang Tid været Medlem af D. N. S. A. P., og der
kom mange Medlemmer af Værnemagten i hans Forretning, der flere Gange
er blevet udsat for Hærværk.
Kl. 14,00 eksploderede en Bombe i en Bil, K. 2952, tilhørende den
tyske Værnemagt, der stod paa Raadhuspladsen ved Lurblæserne. Vognen
blev ødelagt, og 2 Bude, der passerede Stedet, blev lettere saaret.
209
Kl. 15,08 blev Guldsmed Palle Skaanstrøm dræbt ved Skud i
Ejendommen Kultorvet Nr. 13, 3. Sal. Det er oplyst, at 2 Mænd efter
Drabet løb ned ad Trappen og ind i D. N. S. A. P.s Kontor paa 1. Sal,
hvor de blev anholdt af Opdagelsespolitiet, der straks kom til Stede,
men da de paaberaabte sig, at de hørte til den tyske Værnemagt, blev
de overgivet til det tyske Sikkerhedspoliti og ført til Shellhuset,
efter at deres Soldbuch var blevet afskrevet af Opdagerne.
Kl. 16,25 kom 2 pistolbevæbnede Mænd ind i Kaffebaren Istedgade
98, hvor de affyrede nogle Skud mod Indehaveren, Restauratør Einar
Frederiksen, f. d. 22. December 1901 i København, der blev ramt af 2
Skud i Maven. Indlagt i Kommunehospitalet, hvor han er død. En
tilfældig Gæst blev ramt i Benene. Gerningsmændene undslap paa Cykel
ad Sønder Boulevard. Motivet formentlig politisk.
Kl. 2,08 meddeler Station 5, at en tysk Statsborger Kurt Emil
August Gert, der er Montør paa Nordwerk, har tiltvunget sig Adgang
til en Lejlighed, Viktoriagade 25, 5., og med en Pistol jaget
Indehaveren ned ad Trappen og tvunget dennes Kone til at klæde sig af
og pleje Samleje med sig. Konen har tidligere tilstaaet
Gerningsmanden Samleje.
Den tyske Statsborger blev anholdt af Gernersgadevagten og kørt
til Kastellet.
Kl. 3,15 meddeler Gernersgadevagten, at en Maskinarbejder paa
Nordwerk, Kaj Jens Valdemar Hansen, f. d. 11. Maj 1919 i København,
er bragt til Station 8, idet han, der var beruset, havde generet de
tyske Vagtposter.
Fra den 2. August til den 3. August.
Kl. 15,50: Ild i en Bil udfor Kronprinsessegade 6, tilhørende Dr.
Jersild. Der var anbragt en Bombe i Bilen. Vognen blev helt ødelagt,
og Ruderne i Ejendommen sprængt op til 4. Sal. En tilfældig
forbipasserende lettere saaret af Glassplinter.
I øvrigt intet passeret i Dag.
Fra den 3. August til den 4. August.
Kl. 17,26 indfandt det tyske Sikkerhedspoliti sig i Café "Tosca",
Frederiksberggade, hvor de, efter at Caféen var blevet lukket,
foretog Visitation af Gæsterne.
Kl. 21,50 afhentede Gernersgadevagten 2 tyske Soldater paa
Trianglen. De var begge meget berusede, og de havde tabt deres
Bajonetter i en Sporvogn.
Kl. 22,30 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Station 1, hvor en
civil dansk Mand, der var i Besiddelse af tysk Soldbuch, havde truet
2 danske
210
Politimænd med en Dolk, da de paagældende foretog en Anholdelse
paa Raadhuspladsen.
Kl. 22,25 trængte 4 pistolbevæbnede Mænd ind i en mindre
Maskinfabrik tilhørende Knud Larsen, Nørre Allé 3, hvor de røvede en
Skrivemaskine og rev Telefonledningen itu. Fabrikken arbejder for
Industri Syndikatet.
Kl. 1,40 blev der paa Østerbro fundet Løbesedler med antitysk
Tekst.
Fra den 4. August til den 5. August.
Kl. 17,15: Slagsmaal i Café "Højbanen" mellem 2 danske. Den ene
stukket i Underlivet med en Dolk.
Kl. 20,05: Husspektakler i Ejendommen Adelgade 33. En Beboer
Vagtmand - i Skænderi med andre Beboere, som han beskyldte for
Uddeling af illegale Skrifter.
Kl. 21,15: 3 Civilpersoner paa Cykel har paa Lyngbyvej ved
Haraldsgade angrebet 3 tyske Soldater. Den ene Soldat og en
forbipasserende Dame saaredes ved Pistolskud, den ene Gerningsmand
muligvis ramt i Armen. Gerningsmændene formentlig flygtet til
Kvarteret Vibekevang ved Klædebo Parkallé, hvor der kort efter fra
tysk Side blev foretaget Afspærring og Razzia samt foretaget en Del
midlertidige Anholdelser. Afspærringen m. v. hævet Kl. ca. 23. Der
var ingen Uroligheder i Anledning af Razziaen, og ingen af de
anholdte blev taget med.
Kl. 21,20 har tysk Politi foretaget Afspærring i Istedgade ved Nr.
38, hvor de skød en Mand og tog ham med sig. Ca. 1/2 Time senere var
der 2-300 Mennesker paa Stedet. Der blev lagt nogle faa Blomster.
Udrykningstjenesten kom til Stede, men der forefaldt ingen
Uroligheder. Kort efter er der i forskellige Beværtninger i
Istedgadekvarteret foretaget Razzia fra tysk Side. Det tyske Politi
har i Beværtningerne affyret nogle Skud og 2 Steder ramt en Gæst,
muligvis uden at vedkommende selv har givet Anledning dertil. De
kørte desuden rundt i Kvarteret i 3 smaa Vogne og skød flere Gange
efter Folk paa Gaden; herved blev 2 Mænd og en Kvinde ramt, saaledes
at ialt 5 Personer er saaret i 5. Kreds. Kl. ca. 23,50 er alt roligt
i Istedgadekvarteret, og der er ikke forefaldet Uroligheder.
Kl. 23,30 trængte 2 Mænd ind hos Firmaet Andersen og Martini, Gl.
Kongevej 4, og frarøvede Sabotagevagten hans Pistol. Der var
formentlig ialt 7 Personer, der tog en tysk Lastbil og en Tromle
Benzin. Vagtmanden blev først lukket ud Kl. 3,40, da en
Politipatrouille hørte hans Raab.
Kl. 0,20 blev Gernersgadevagten kaldt til Nørrebrogade ved
Meinungsgade, hvor en tysk Soldat var trængt ind til en Kvinde; han
kaldte hende dog ved et forkert Navn og er formentlig gaaet fejl. En
Radiovogn kom til Stede og holdt Manden tilbage, men da en tysk
Cykelpatrouille kom
211
til Stede og blandede sig i det, forsvandt Gerningsmanden, der dog
formentlig hører til Marinevagten paa Toldboden.
Kl. 6,30: Ca. 12 Personer har foretaget et "hold up" paa
Teglholmen, hos Burmeister & Wain, Brandt og Ravntoft og Always
Radio. Der blev røvet ialt 4 Pistoler. Gerningsmændene undslap.
Kl. 7,10: "Hold up" i Ejendommen Holmbladsgade 47, hvor der er
flere mindre Virksomheder. Gerningsmændene fjernede sig uden at
foretage videre, da de fik at vide, at Vagtpersonalet ikke havde
Pistoler.
Fantasibombe: De danske Bomuldsspinderier, Skolegade.
Fra den 5. August til den 6. August.
Ved den af tysk Politi i Gaar
Kl. 22,40 i Vibekevangen foretagne Husundersøgelse, hvor ca. 50
mandlige Beboere blev stillet op i Geled, blev ingen Anholdelser
foretaget. Der blev af tysk Politi sprængt enkelte Døre, men da
Husundersøgelsen var forbi, og Afspærringen var hævet, blev alle de
opstillede frigivet.
Kl. 14,05 blev Gernersgadevagten rekvireret til Station 7, da en
civil Mand, der angav at høre til den tyske Værnemagt, ikke vilde
betale for Droskekørsel. Et tysk Medlem af Vagten skældte vedkommende
ud, og han maatte betale 5 Kr. for Kørselen.
Kl. 16,27 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Station 5, hvor den
afhentede et beruset Medlem af Luftvaabenets Vagtkorps, som havde
gjort sig skyldig i Gadeuorden.
Kl. 17,59 meddelte Statsadvokatens Afdeling, at det fra tysk Side
var blevet meddelt, at to af de tre Personer, der blev saaret i
Istedgade den 4. ds., er afgaaet ved Døden. Personernes Generalia
kunde ikke opgives.
Kl. 22,00 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Café "Alaska",
Farvergade 17, hvor der var opstaaet Værtshusuorden mellem danske og
tyske Gæster.
Kl. 22,07: Transportvognen fra Gernersgadevagten vælter under
Udrykning paa Hjørnet af Nygade og Nytorv. Ingen tilskadekomne.
Vognen stærkt molesteret.
Kl. 23,40 blev en C.B.-Undergruppefører i Cort Adelersgade
frataget sin Stav af en pistolbevæbnet Mand.
Der har været Melding om Telefonbomber hos Titan.
Fra den 6. August til den 7. August.
Kl. 11,06 under Flyvervarsel blev Søpolitiets Baad K. P. 3 under
Patrouillering i Gasværkshavnen beskudt med eet Skud, der blev
affyret fra et tysk Handelsskib, der ligger ved KB-Møllen ved Islands
Brygge.
212
Kl. 19,17 blev Politivagten i Gernersgade rekvireret til
Frederiksberggade udfor "Tosca", hvor en tysk Soldat havde truet en
tysk Koffardimatros, der var civilklædt. Matrosen blev ført til
Kastellet.
Kl. 20,19: Gernersgadevagten rekvireret til Restaurant "Den blaa
Ged" i Farvergade, hvor 2 tyske Marinesoldater havde yppet Klammeri
med de øvrige Gæster og herunder overfaldet en Buntmager. Den ene
Marinesoldat var forsvundet, forinden Gernersgadevagten ankom; den
tilbageblevne blev ført til Kastellet.
Kl. 0,04 rekvirerede en Kvinde gennem Station 7 Ambulance og
Politi til Blegdamsvej 102, hvor en Mand var blevet slaaet ned af en
civilklædt Schalburgmand, hvem han efter Schalburgmandens Udsagn
havde fornærmet ved at kalde ham et tysk Svin eller lignende.
Schalburgmanden, der skønnedes at være lettere beruset, blev ført
bort af Gernersgadevagten.
Kl. 01,00: Fru Lerche fra Gyldenlakvej 4 melder til Station 4, at
der kort forinden var blevet skudt ind gennem Vinduerne til hendes
Lejlighed.
Kl. 01,15 affyrede en Mandsperson et Pistolskud ved Hjørnet af
Istedgade-Gasværksvej; 2 Politiposter raabte ham an, men han
reagerede ikke. Derefter skød Politiposterne efter Manden, men uden
at ramme. To Øjenvidner til det passerede foranlediget bragt til
Station 5. Pistolmanden skal have udtalt, at han "skulde ud og ordne
en Stikker."
Kl. 01,55 indbragte 3 Sporvejsfunktionærer en Mandsperson til
Sundby Hospital; paagældende var kort forinden blevet overfaldet og
slaaet i Hovedet med en Jernstang. Formentlig politisk Motiv.
Fra den 7. August til den 8. August.
Medlemmer af Schalburgkorpset og D. N. S. A. P. - ialt ca. 300
Personer - holdt i Gaar Kl. 10,30 Møde i Odd Fellow-Palæet. Flere af
Mødedeltagerne, der alle var civile, var bevæbnede og medbragte
Maskingeværer, ligesom de opstillede Vagt i Gaarden til Palæet.
Mødet sluttede Kl. 16,37. Der forefaldt ikke Episoder af nogen
Art.
Kl. 15,15 trængte 3 Mandspersoner, hvoraf den ene var bevæbnet med
Maskinpistol, og de 2 andre med almindelig Pistol, ind i Firmaet
Andersen og Martinis Lokaler, Gammel Kongevej 4-6, hvor de tvang
Personalet til at udlevere sig en Personmotorvogn - K. 5601, sort
Buick. Derefter tvang de en af Firmaets Mekanikere til at køre sig
til Holte i Motorvognen. Der satte de ham af efter at have givet ham
Kr. 1,20 til Togbilletten til København.
Kl. 20,15 blev den tidligere Politibetjent Robert Sustmann Ment,
der nu var ansat ved det tyske Politi, dræbt paa en Linie 16-Sporvogn
ved
213
Hjørnet af Ravnsborggade og Nørrebrogade ved Pistolskud i Nakken.
De nærmere Omstændigheder foreligger endnu ikke.
Da Vagterne paa Valby Maskinfabrik Kl. 22,50 saa nogle
mistænkelige Personer kredse om Fabrikkens Grund, blev en Radiovogn
sendt til Stedet. Intet mistænkeligt.
Kl. 23,35 henvendte en Mandsperson, Kaj Viktor Valdemar Jensen,
Fredericiagade 77, sig i Kaffebaren, Vesterbros Torv 47, og fortalte,
at han samme Dag Kl. 15,15 var blevet saaret i Haanden ved
Pistolskud. Han blev i rekvireret Ambulance bragt til Hospitalet.
Paagældende vil ikke udtale sig, og det menes, at han dækker over
noget.
Kl. 1,30 blev Personalet sendt fra Station 8 til Rungsted Plads 4,
Stuen, hvor en Mand var kommet hjem med et Skudsaar i den ene Arm. Da
dansk Politi ankom, var det tyske Sikkerhedspoliti imidlertid
allerede paa Stedet, hvorfor dansk Politi trak sig tilbage.
Paagældende blev bragt til Feldlazarettet paa Nyelandsvej.
Station 8 melder, at der Kl. ca. 2,00 er kastet med Haandgranater
i Bregnerødgade udfor Nr. 9. Flere Butiksruder er knust. Entredøren
til Lejligheden i Bregnerødgade Nr. 9, 1. Sal tv., er gennemhullet.
af Projektiler, og efter det oplyste er Lejlighedens Indehaver,
Malersvend Kaj Hansen alvorligt saaret. Han er i saaret Tilstand
gaaet ad Køkkentrappen op paa Loftet, hvilket Blodspor viser. Her er
han blevet anholdt og er kørt til Lazarettet paa Nyelandsvej. Det er
uden Tvivl tysk Sikkerhedspoliti, der har foretaget Razzia. Fornævnte
Malersvend Hansens 2 Sønner paa 15 og 17 Aar blev medtaget som
anholdte.
Kl. 3,30 foretog tysk Sikkerhedspoliti Ransagning hos Nielsen,
Ryparken 18, 3. Det tyske Sikkerhedspoliti vilde afhente
Lejlighedens Indehaver, som dog ikke blev truffet hjemme, ligesom de
forgæves eftersøgte en Politibetjent, som skulde bo i Lejligheden.
Fru Nielsen kendte imidlertid ikke noget til dette sidste
Forhold.
Kl. 7,20 meddeltes, at en Person Thorkild Toftegaard Jørgensen, f.
21. Marts 1915 i Skibby, Kl. ca. 2 blev afhentet paa sin Bopæl,
Rantzausgade 19,1., af 6-7 Personer i tyske Uniformer. Paa Gaden
blev der affyret 2 Skud paa Jørgensen, hvorefter han blev anbragt
over Køleren paa en paa Gaden holden de Motorvogn, der herefter kørte
mod Frederiksberg. Paagældendes Hustru turde ikke meddele noget til
Politiet, der først blev underrettet, efter at hun havde meddelt det
passerede til en Bekendt.
Fra den 8. August til den 9. August.
Kl. 21,25: Gernersgadevagten til Stoppestedet ved Niels Juels
Statue En civilklædt tysk Marineofficer og en tysk Marinesoldat i
Uniform havde røget i en Sporvogns Hovedvogn. Konduktøren paatalte
det, men
214
uden Virkning. Han standsede derefter Vogntoget ved Niels Juel, og
Gernersgadevagten blev tilkaldt. Vagten medtog de to
Militærpersoner.
Kl. 21,45 er til Station 7 indbragt en noget beruset
Matrosenobergefreiter Christian Jensen (Dansker) Feldpostnummer
39.865, der under en Sporvognstur havde truet to danske Politimænd
med Pistol. Afhentet af Gernersgadevagten.
Kl. 23,25: Gernersgadevagten til en Droske udfor "Wivex", hvor en
beruset tysk Soldat havde generet et Selskab. Han vilde have
Selskabet til at forlade Drosken, som han selv vilde benytte.
Medtaget til Kastellet.
Kl. 0,25 har en tysk Motorvogn M 132???, der kom kørende ad St.
Kongensgade mod Byen med slukkede Lygter, paakørt et Hellefyr ved
Hjørnet af Toldbodvej. Portvagten ved Station 3 sprang frem for at
standse Vognen, men Føreren reagerede ikke. Da Portvagten mente at
høre Skud fra Vognen, skød han selv to Skud mod denne. En anden
politibetjent, der patrouillerede i Nærheden, skød ligeledes mod
Vognen, men denne fortsatte.
Kl. 1,40: Station 8: Brand ved Lynnedslag i Ejendommen
Teglstrupvej 2-4-6. Tagetagen og nærmest underliggende Etage brændt.
Et hemmeligt Ammunitionslager eksploderet under Branden. Ingen
tilskadekomne. Nogle faa Familier maa evakueres, men de kan alle
skaffe sig Ophold hos Familie, hvortil politiet vil bringe dem.
Fra den 9. August til den 10. August.
Kl. 10,35: Søpolitiet meddeler, at S/S "Koldinghus" for Tiden
bliver undersøgt af Gestapo. Skibet er ført til Toldboden, og
Officererne er lukket inde i deres Kahytter.
Kl. 14,00: En tysk Soldat har med Revolver tiltvunget sig Adgang
til Tivoli uden Betaling. Tivoli undersøgt af Gernersgadevagten, men
uden Resultat. .
Kl. 19,45: Udrykning til Rantzausgade, hvor der var samlet flere
Hundrede Mennesker. Der var henlagt Blomster paa et Sted, hvor en
Mand var dræbt nogle Dage i Forvejen. Blomsterne blev fjernet og
afleveret paa Set. Josephs Hospital. Senere samledes der paany Folk,
og Udrykningen kom igen til Stede, men alt forløb fredeligt.
Kl. 22,58: Gernersgadevagten til Østmolen, hvor tyske Skildvagter
havde skudt paa 2 civile Marinevægtere, som ikke standsede paa
Tilraab. De blev saarede og kørt til Lazarettet.
Kl. 1,00: Station 8 meddeler, at 8 Mænd er trængt ind paa "Titan"s
Grund og har beskudt Vagten med Maskinpistoler, dog uden at ramme,
samt frataget Vagten en Karabin og en Pistol. Der blev paa Pladsen
fundet en Damecykle, som muligvis har været benyttet af de
paagældende.
Kl. 1,29: Gernersgadevagten til Dr. Tværgade ved Adelgade, hvor
en
215
beruset Schalburgmand, Ib Andersen, f. d. 20. Februar 1919, sigtes
for at have skrællet en Cykle. Ført til Kastellet.
Kl. 3,06: Station 1 meddeler, at Posten i Frederiksberggade havde
standset en Mand med en Mappe under Armen, som viste sig at indeholde
Løbet til en Maskinpistol samt nogle Magasiner. Pludselig dukkede en
anden Mand op, stak dem en Pistol i Nakken og raabte "Løb", hvorefter
han affyrede et Par Skud i Luften. De 2 Politimænd løb i Dækning,
medens de 2 andre forsvandt i en Taxa.
Kl. 6,15: Station 7 meddeler, at Lærling Leif Jensen, f. i
København 7. Juli 1925, boende Koldinggade 20, 1., er afhentet af det
tyske Politi. Grunden menes at være, at han under en Sejltur paa
Roskildefjord med en Kammerat havde hejst et Sovjetflag.
Fra den 10. August til den 11. August.
Kl. 11,40 kørte en dansk Cyklist i Krydset Frederiksborggade og
Nørrevold ind i en tysk Cyklekolonne, der kørte frem mod rødt Lys.
Flere Cyklister væltede og tildelte den danske Cyklist nogle Slag i
Ansigtet.
Kl. 12,00 blev der i Rantzausgade lagt 4 Kranse paa det Sted, hvor
en Mand blev dræbt. Kransene blev bragt op til Enken.
Kl. 14,45 anholdt tysk Politi stud. jur. Erik Mogens Kofoed i
Arbejdsministeriet, Tordenskjoldsgade 3. Aarsag ukendt.
Kl. 19,55 blev der lagt 2 Kranse i Rantzausgade, der ligeledes
blev bragt til Enken.
Kl. 22,15 skød en Marinevægter Paa Bjerget nogle Skud med Pistol.
Han blev bragt til Kastellet af Gernersgadevagten.
Kl. 22,18 afhentede Gernersgadevagten en beruset, tysk Matros fra
et Handelsskib.
Kl. 0,25: Vagtmanden i Garagekomplekset i "Vesterport" meddeler,
at han er blevet "holdt op" af 6 Mænd og 1 Kvinde, der derefter stjal
3 Personmotorvogne i Garagerne, - K. 10864 tilhørende Tømrermester
Kastrup Nielsen, K. 4943 og K. 6316 tilhørende Organisation Todt.
Kl. 0,35 opstod der, formentlig ved Sabotage, en mindre Ild i
Brændselshandler Godtfred Rasmussens Kontor, Vibevej 6, der
raseredes for Inventar og Kontormaterialer. Godtfred Rasmussens
private Bolig en 2-Etages Villa for Enden af den brandlidte Bygning
- var overmalet med Hagekors samt Ordet "Nazist".
Kl. 1,45: Cigarhandler Lauritz Henriksen, Rentemestervej 29, St.,
har faaet Butiksruden knust af 4 Mursten. Han er ikke politisk
interesseret.
Kl. 5,30 fandtes kommunistisk Propaganda malet paa Facaden,
Frederiksberggade Nr. 1
Der meldtes om Fantasibombe, Vesterbrogade 38.
216
Fra den 11. August til den 12. August.
Kl. 16,03 meldtes Drabsforsøg mod fhv. Redaktør ved Kristeligt
Dagblad, Gunnar Helweg-Larsen, paa dennes Bopæl, Nørrevold 10, 1. To
Personer indfandt sig og ringede paa Dørklokken. Opgav, at det var
"Jensen", der vilde tale med Redaktøren. Denne satte Sikkerhedskæden
paa Døren og aabnede. I det samme affyredes ca. 8 Skud gennem Døren,
dog uden at ramme Redaktøren, der flygtede ad Køkkentrappen.
Personerne undløb ad Hovedtrappen.
Kl. 23,15 meldtes det fra Station 2, at en tysk Soldat, der sad i
Beværtningen "Den blaa Café", Gothersgade 39, ved et Bord sammen med
2 Danskere, pludselig havde rejst sig op, trukket sin Pistol og skudt
paa den ene Dansker, Bogbinder Asger Ellebæk Petersen, f. i København
d. 10. Oktober 1918, boende Nattergalevej 68, 2., der blev ramt i
højre Laar. Kørt til Hospitalet. Den tyske Soldat forsvandt, men
glemte sin Livrem og Pistoltaske i Beværtningen.
Kl. 23,20, meldtes fra Station 3, at der fra en lille Privatvogn,
der kom kørende ad Adelgade, var blevet affyret Skud mod en Del
Mennesker, der havde samlet sig uden for et Hus, hvor der var
Husspektakler. Der foreligger ingen Oplysninger om Identiteten af den
paagældende Vogn. Ingen blev ramt.
I Løbet af Aftenen blev Gernersgadevagten i 5 Tilfælde tilkaldt i
Anledning af, at Schalburgfolk, S.S.er eller Vagtmænd forskellige
Steder rundt om i Byen havde været berusede eller lavet
Gadeuorden.
Kl. 0,40 meldtes det fra Station 7, at Vagten i Firmaet "Super
Service", Blegdamsvej Nr. 60, har skudt et Skræmmeskud efter en
Person, der ruskede i Firmaets Port, og som ikke vilde navngive sig.
Personen forsvandt derefter.
Fra den 12. August til den 13. August.
Kl. 13,05 fandtes Marinevægter Svend Oluf Ulrik Petersen dræbt i
en i "Esso-Service", Vester Farimagsgade 19, henstillet
Personmotorvogn. Petersen var skudt i det ene øje. Liget var i
Opløsning.
Kl. 15,00 indfandt 2 Personer sig i Postkontoret, Trommesalen 2,
Værelse 119, og købte et Postkort hos en kvindelig Postassistent.
Lidt efter tilbageleverede de Postkortet. Der var nu paa Postkortet
skrevet: "Udlever Pengene eller De bliver skudt." Postassistenten
raabte efter Hjælp, hvorefter Personerne forsvandt.
Kl. 17,42 anmeldte en Mand, at han følte sig truet af 2
Schalburgfolk, der trængte ind paa ham. For at trække Tiden ud
inviterede Manden de 2 Folk paa en "Genstand" i Café "Det grønne
Hjørne", Stefansgade 41. De 2 Personer forsvandt, da han saa
Lejlighed til at ringe til Politiet.
217
Mejerist Niels Oluf Christiansen, f. i Gandløse den 12. April
1905, boende Aalekistevej 60, St., som var anholdt for Handel med et
større Parti Cigaretpapir, blev, da han havde tyske
Legitimationspapirer, af Gernersgadevagten bragt til Kastellet.
Kl. 20,35 observeredes paa Ole Nielsensvej Personmotorvogn K. 2767
med 3 civile maskinpistolbevæbnede Personer, som foretog Anholdelser.
Det blev konstateret, at der var Tale om tysk Politi.
Kl. 22,35 blev en civil Mand i Admiralgade standset af 2 civile
Mænd. Han mente at have set "Skyggen af en Pistol" og lod sig føre
ind i en Port, hvor han blev visiteret. Da Politiet kom til Stede,
forsvandt de 2 Personer.
Kl. 23,20 meldes, at der paa Hjørnet af Ryesgade og Irmingersgade
er eksploderet en Brandbombe, uden at der skete nogen Skade. Bomben
er muligvis anbragt af nogle store Drenge, som blev set løbe fra
Stedet.
Kl. 23,30 tilkaldtes Gernersgadevagten til Raadhuspladsen, hvor
der havde været Klammeri mellem en tysk Soldat og en civil Mand. Den
tyske Soldat var forsvundet.
Kl. 0,25 affyredes 2 Skud udenfor Vestre Elektricitetsværk,
hvorefter man saa nogle Personer løbe over til en Motorvogn, der
holdt ved Centralpostbygningen. Motorvognen kørte derefter bort med
slukkede Lygter. Denne Episode, hvorom der indløb flere forskellige
Meldinger, gav Anledning til, at der udsendtes Politi baade til
Elektricitetsværket og til Tivoli, som blev gennemsøgt.
Kl. 2,40 blev Gernersgadevagten rekvireret til Søndre Frihavnsvej,
hvor en tysk Soldat var gaaet amok. Soldaten var borte, da Vagten
ankom. Senere blev Soldaten - en Kaptajnløjtnant i Marinen - anholdt
af Politiet og afleveret paa sit Skib.
Kl. ca. 5,00 blev 3 Politibetjente, der patrouillerede paa
Amagerbrogade, frarøvet deres Pistoler af 3 civile Mænd, der truede
med Pistoler.
Kl. ca. 7,00 er det telefonisk meddelt Politiet, at tyske Soldater
fra Vognmandsmarkens Skole skyder efter Ænder i et nærliggende
Anlæg.
Fra den 13. August til den 14. August.
Kl. 9,05 skete der en Eksplosion paa Sporvejsskinnerne under en
Linie 16-Sporvogn paa Frederiksborgvej ved Bispebjerg Krematorium.
Det drejede sig kun om en mindre Knaldladning, som var lagt i Sporet,
og der skete ingen Skade.
Kl. 12,25 meddelte det tyske Sikkerhedspoliti, at der var opklæbet
Plakater af tyskfjendtligt Indhold paa Frederikssundsvej paa
Strækningen fra Brønshøj Torv til Husum.
Kl. 16,20 blev Erling Rasmussen, født 31. Maj 1924, der var
flygtet fra
218
Vestre Fængsels danske Afdeling atter paagrebet i Ejendommen,
Sønder Boulevard 166, hvor han havde søgt Tilflugt.
Kl. 22 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Ny Adelgade 8, hvor
tyske Marinesoldater var kommet i indbyrdes Slagsmaal, hvorunder de
brugte Bajonetterne. Nogle af Marinesoldaterne blev kørt til
Kastellet.
Der blev Kl. 22,18 og 22,40 alarmeret fra Østre Elektricitetsværk.
Første Gang havde Vagten hørt Skud fra Gaarden til Ejendommen
Trianglen Nr. 2, og anden Gang havde Vagten set 2 Mandspersoner i
Gaarden til Østerbrogade 43. Personerne havde ikke reageret paa
Vagtmandens Tilraab, hvorfor han satte Alarmen i Gang og affyrede
Skud. Eftersøgning iværksat uden Resultat.
Kl. 23,15 blev en Mandsperson, Einer Bagger, Læderstræde 36, 4.,
paa Østergade slaaet ned af 2 tyske Soldater, som derefter forsvandt.
Den overfaldne blev bragt til Kommunehospitalet.
Kl. 23,21 meddelte Brændselsgrosserer Godtfred Rasmussen, Vibevej
6, at han pr. Telefon var blevet underrettet om, at hans Villa vilde
blive sprængt i Luften. Da han for kort Tid siden har været udsat for
Sabotage, blev det beordret, at Station 8's Patrouilleposter hyppigt
skulde tilse Stedet, ligesom Radiovognen i Distriktet fik Ordre til
at tilse nævnte Rasmussens Virksomhed.
Kl. 0,46 udbrød der Ild i en Brændebunke paa hans Oplagsplads.
Ilden var formentlig paasat, idet man fandt en 15-Litersdunk, hvori
der var en ubestemmelig Vædske. Denne Dunk var stillet ind i en
Brændebunke. Ilden hurtigt slukket. Kun ubetydelig Skade.
Fra den 14. August til den 15. August.
Kl. 16,50 foretog tysk Sikkerhedspoliti en Ransagning i
Ejendommen, Nytorv 5, hvorunder der faldt Skud. Grosserer Kaj Nielsen
og Hustru blev anholdt, og en Del illegale Skrifter og Skrivemaskiner
blev medtaget.
Kl. 22,52 blev 2 Schalburgmænd saaret paa Raadvadsvej af en ukendt
Mandsperson, der undløb. De 2 Schalburgmænd er Rudolf Olsen, Ole
Borchsvej 25, og Arne Christian Dreier Holm, Jægersborgade 25, St.
Kl. 0,49 blev der forøvet Sabotage i Skrædderfirmaet N. P.
Christensen, Vesterbrogade 34, 3. En Del Symaskiner og tyske
Uniformer blev ødelagt af Saltsyre.
Kl. 1,30 trængte en halv Snes tyske Politisoldater ind paa
Gasværket i Vigerslev Allé, hvor en Mand blev anholdt og Ransagning
foretaget.
Kl. 4,10 blev Overretssagfører O. L. B. Jensen, der har Kontor,
Gl. Mønt 4, pr. Telefon truet med at faa Kontoret sprængt i
Luften.
Kl. 5,50 blev der foretaget et "hold up" overfor en Nattevagt i
Fabrikken, Linde Allé 6. Virksomheden blev undersøgt, men
Sabotørerne for-
219
svandt uden at medtage noget, idet de udtalte, at de ikke kunde
bruge nogen af Vognene.
Kl. 7,35 blev Portvagten paa Fabrikken "Atlas", Baldersgade 3,
"holdt op" og frataget 2 Pistoler.
Kl. 8,08 meddeltes det, at Arbejderne hos Burmeister & Wain,
Refshaleøen, havde forladt Arbejdet som Protest mod Skydningen af 11
danske Personer.
Kl. 8,40 indløb der Melding om, at ogsaa Arbejderne hos Burmeister
& Wain, Overgade neden Vandet, havde nedlagt Arbejdet af samme
Aarsag.
Fra den 15. August til den 16. August.
Arbejdet blev i Løbet af Morgenen og Formiddagen nedlagt i en Del
større Virksomheder og i en Del af Havnen. I Løbet af Eftermiddagen
udvidedes Arbejdsnedlæggelsen til de fleste Virksomheder,
Restaurationer og Forlystelser samt en Del Butikker. Der var i
Dagens Løb nogen Nervøsitet hos Folk, men ingen Uroligheder. Først
paa Eftermiddagen blev der opklæbet og uddelt Løbesedler fra
"Danmarks Frihedsraad" om at støtte Proteststrejken, men at genoptage
Arbejdet Onsdag Morgen.
I Løbet af Aftenen forefaldt enkelte Smaaepisoder i Forbindelse
med Arbejdsnedlæggelsen, specielt i Istedgadekvarteret, hvor der var
samlet mange Mennesker paa Gaden. Der forefaldt dog her ingen
Begivenheder af særlig alvorlig Art. I øvrigt bemærkes:
Kl. 15: K.T.A.S. har faaet en Telefonopringning om at rømme
Centralen paa Hjørnet af Vennemindevej og Nygaardsvej. Intet
foretaget og intet sket.
Kl. 17,25: Sabotagevagterne paa
Radiofabrikken, Amerikavej 4, er blevet "holdt op" og afvæbnet.
Kl. 17,45: Gernersgadevagten afhenter fra Station 4 en beruset
Vagtkorpsmand, der havde gjort sig skyldig i Værtshusuorden.
Kl. 17,45: En af de Politimænd, der den 13. om Morgenen blev
"holdt op" og fik røvet sin Pistol, har ved Sundby Remise genkendt
den ene af Gerningsmændene, som han sammen med en Kollega anholdt.
Paagældende satte sig til Modværge, hvorved han fik et overfladisk
Skudsaar i Benet. Han var i Besiddelse af den ene af de røvede
Politipistoler.
Kl. ca. 19,30 blev Sporvognslinierne ad Istedgade omlagt, da der
var mange Mennesker paa Gaden, og der var forefaldet et Par Forsøg
paa at standse Sporvogne ved at rive Kørestængerne ned.
Kl. ca. 20,00 skal der være afgivet et Skud mod en af Politiets
Udrykningsvogne paa Vesterbrogade. Samtidigt har Politiet fjernet en
mindre Færdselshindring bestaaende af Fliser og Skrammel fra
Sporvejsskinnerne i Kingosgade.
Kl. ca. 20,05: Nogle Medlemmer af S.D. foretog Visitation af
Damer
220
udfor "Tosca" i Frederiksberggade. Politi, der kom til Stede, blev
truet med Maskinpistol, hvorfor Gernersgadevagten blev tilkaldt og
medtog 2 af S.D.erne.
Kl. ca. 20,45: En tysk Cykelpatrouille mente sig beskudt paa
Vesterbros Torv og afgav derfor nogle Skud i Luften. Ingen Skade.
Kl. ca. 20,45: Enkelte Skud i Frederiksberggade og paa
Vesterbrogade udfor Tivoli. Nærmere Omstændigheder ukendte. Samtidig
er Gernersgadevagten kaldt til Vægtergaarden, hvor 5 Personer
angiveligt vilde trænge ind for at skyde en Mand.
Kl. 21,50: Urostifterne har aabnet Sporvejenes Strømfordelerskab
ved Enghave Plads og har afbrudt Strømmen. Omgaaende ordnet.
Kl. ca. 23 er der kastet en Sten gennem Ruden, Hirsevej 16, St.
th., hos Fru Nielsen, hvis Mand arbejder for den tyske Værnemagt.
Kl. 23,25: Politiet kaldt til Kastrupvej 167 i Anledning af Skud.
Da Politiet kom til Stede, blevet Trappevindue knust, og paa Trappen
fandt man en tysk Flyverløjtnant, der var saaret i Benet. Han blev
straks kørt til Sundby Hospital. Løjtnanten var angivelig blevet
beskudt af en civil Mandsperson, da han kom gaaende paa Gaden i
Følge med et Par Damer.
Kl. ca. 0,10 er nogle Mandspersoner trængt ind i Lejligheden
Holmbladsgade 94. Manden og Hustruen, der var Medlemmer af
D.N.S.A.P., og hvis Søn var Frikorpsmand, blev beskudt. Manden død og
Hustruen haardt saaret.
Kl. ca. 0,10: Mindre Baal paa Hjørnet af Frederikssundsvej og
Provstevej.
Kl. ca. 0,35: Nattevagten paa Metalsmelteriet, Carl Jacobsensvej
[Carl Jacobsens Vej] 19, "holdt op" af 2 Mandspersoner med Pistol. Da
Nattevagten ingen Vaaben havde, forsvandt de.
Kl. ca. 4,15: Slotsholmsvagten og Udrykningstjenesten kaldt til
Firmaet Bock, Østergade 26, hvor nogle Personer var trængt ind
sammen med Rengøringspersonalet og havde frarøvet Vagten 3
Tromlepistoler.
Enkelte Rudeknusninger i Nattens Løb.
Der har været meldt om Fantasibomber i Lampeskærmefabrikken,
Heinesgade 1.
Kl. 4,30.-5,30 blev Sporvognene ledsaget gennem Istedgade af
bevæbnet Ordenspoliti.
Der har i øvrigt i Nattens Løb været roligt i Kredsene. Arbejdet
er til Morgen genoptaget paa normal Vis.
Fra den 16. August til den 17. August.
Kl. 20,05 meddelte Politivagten i Tømmergravsgade, at der fra et
tysk Skib, der laa ved Kølehusets Kaj udfor Islands Brygge, blev
skudt til Maals efter Flasker i Havnebassinet. Det blev senere
oplyst, at Be-
221
sætningen paa Skibet mente, at det var bombelignende Genstande,
der flød i Havnebassinet, af hvilken Grund de beskød dem.
Kl. ca. 21,20 indfandt en Gruppe tysk Politi sig paa "Titan", hvor
det udtaltes, at det var blevet meddelt det tyske Politi pr. Telefon,
at der var udlagt Bomber i Virksomheden. Da Vagtlederen oplyste, at
dette ikke var Tilfældet, trak det tyske Politi sig tilbage.
Kl. 21,36 blev Gernersgadevagten rekvireret til Café Runddelen,
Nørrebros Runddel, hvor 3 tyske Soldater havde truet Værten, fordi
de ikke kunde faa Øl, idet Værten havde udtalt, at han intet Øl
havde. Overfor Gernersgadevagten oplyste Soldaterne, at det var en
Misforstaaelse, idet de kun havde anmodet Værten om at se efter, om
ikke der skulde være mere Ø1. Da Soldaterne forlod Restaurationen,
skal flere Gæster have raabt "ud" efter dem, af hvilken Grund
Gernersgadevagten anholdt en Kvinde og medtog et Vidne, som begge
blev afleveret til Statsadvokatens Afdeling.
Flyvervarsel fra Kl. 23,59 til 0,59.
Der har i Døgnets Løb været Meldinger om Telefonbomber i Palace
Hotellets Køkken og Burmeister & Wain, Refshaleøen.
Fra den 17. August til den 18. August.
Kl. 12,56 meddelte Udrykningstjenesten, at der var sket en Række
Eksplosioner paa Nikolaisen og Nielsens Plads i Sydhavnsgade; hvor
der var Ild i 2 Jernbanevogne.
Kl. 15,20 meddelte Station 1, at tysk Sikkerhedspoliti foretog en
Razzia i Skindergade 45-47. Der blev foretaget en Anholdelse.
Kl. 16,58 meddelte Udrykningstjenesten, at tysk Sikkerhedspoliti
foretog en Razzia i Vandkunsten Nr. 13.
Kl. 16,59 blev Gernersgadevagten kaldt til Lille Strandstræde,
hvor 2 Medlemmer af Værnemagten var blevet vist ud af en Sporvogn.
Den ene Person var beruset.
Kl. 18,00 meddelte Udrykningstjenesten, at 8 Mandspersoner havde
indfundet sig i Sportsmagasinet F. I. B., Amagertorv 11, hvor de
holdt Personalet op og tilegnede sig Forretningens Ammunition, ialt
ca. 20.000 Patroner.
Kl. 18,25 meddelte Udrykningstjenesten, at 4 Lastvogne med tysk
civilt Sikkerhedspoliti var kørt op udfor Ejendommen Hjørnet af
Ingerslevsgade og Enghavevej, hvor der blev holdt Razzia. Dansk
Politi kom til Stede og spredte et Opløb, der var i Færd med at samle
sig.
Kl. 22,23 meddelte Udrykningstjenesten, at der i Skotøjsfabrikken
"Stjernen", Nørrebrogade 56, havde været Kamp mellem Sabotører og
Sabotagevagter. Herunder var en Sabotagevagt blevet saaret i den
ene
222
Arm og indbragt til Hospitalet. Det lykkedes ikke for Sabotørerne
at udføre nogen Sabotagehandling.
Kl. 22,37 blev Gernersgadevagten tilkaldt til St. Kongensgade 59,
hvor en tysk Soldat havde taget Ophold i Porten sammen med en
Køkkenpige fra Dagmarhus. De paagældende, der nægtede at fjerne sig,
blev medtaget af Gernersgadevagten.
Kl. 23,30 meddelte Station 4, at 4 C.B.er ved Vor Frelsers Kirke
var blevet "holdt op" og frarøvet deres Bælter og Stave.
Kl. 1,30 gav Udrykningstjenesten Melding om Skydning fra
Ørstedsværket. Der sendtes Assistance. Vagten havde besvaret Skud,
der var afgivet mod Posterne paa Værket.
Kl. 3,07 meldte Udrykningstjenesten, at 3 pistolbevæbnede Mænd var
trængt ind paa Burmeister & Wain, Wilders Plads, hvor de havde
frataget Vagtmændene deres Pistoler, ligesom de havde tilegnet sig
en Vagtliste over Vagtpersonalet.
Der har i Døgnets Løb været Melding om Telefonbomber i "Atlas",
Baldersgade og Trafikmestervagten ved Svanemøllebroen.
Fra den 18. August til den 19. August.
Kl. 13,29 blev der mod et Medlem af Kaptajn Sommers Vagtkorps,
Journalistelev Erik Jacobsen, f. den 3. December 1923 i København,
boende Læssøesgade 4 B, 1., affyret et Skud, da han kom gaaende i
Hollands Allé, hvor han efter det oplyste skulde træffe en Dame.
Skuddet ramte ham i højre Arm, men efter at være behandlet paa Sundby
Hospital blev han dimitteret.
Kl. 14,15 blev Udrykningstjenesten alarmeret til Folkeregisteret,
Gyldenløvesgade 15, hvor 5 bevæbnede Personer var trængt ind og
havde holdt Personalet op, hvorefter de røvede ca. 20.000 færdige
Legitimationskort med tilhørende Stempler. Røverne, der havde fyldt
Legitimationskortene og Stemplerne i nogle Sække, fjernede sig
derefter, idet de truede Personalet med en Maskinpistol, hvorefter de
kørte bort i en Bil (formentlig K. 28875) i Retning mod
Dahlerupsgade. Under Røveriet var Bilen anbragt i Nyropsgade.
Kl. 15,47 blev Vagtleder paa Fabrikken "Dan", Bragesgade 10, Niels
Peter Ingvald Andersen, f. den 29. Juni 1879 i Aalborg, boende
Engtoftevej 2, beskudt af 2 Cyklister, som overhalede ham, da han
kørte paa Cykel ad Hørsholmsgade. Han blev haardt saaret indlagt paa
Rigshospitalet.
Kl. 17,16 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Tivoli i Anledning
af, at en Marinevægter havde været nærgaaende overfor en Dreng.
Vægteren blev som anholdt ført til Kastellet.
Kl. 17,43 blev det meddelt fra Station 4, at det tyske Politi har
fore-
223
taget Ransagning i Markmannsgade [i. e. Markmandsgade] Nr. 1 og
haft de omliggende Gader afspærret med Poster bevæbnet med
Maskinpistoler og Karabiner. Der blev affyret enkelte Skud, men ingen
saaret.
Kl. ca. 24,00 telefonerede Frøken Poulsen, Jagtvej 216, 2., til
Station 7 og meddelte, at der var nogen i Færd med at sprænge en
Entredør i Opgangen. Fra Stationen blev der sendt Personale til
Stedet, men det var ikke muligt at komme ind paa Opgangen. Udefra
kunde det imidlertid ses, at der paa Reposen paa 3. Sal stod en
Mandsperson bevæbnet med Maskinpistol. Umiddelbart efter kom 2 med
Maskinpistol bevæbnede tyske Soldater til Stede og forlangte at se
Politimændenes Ausweis. Gernersgadevagten blev rekvireret og
konstaterede, at det var det tyske Sikkerhedspoliti, som havde været
til Stede og foretaget en Razzia i en Lejlighed paa 3. Sal.
Kl. 4,15 meddelte Station 7, at Mælkearbejder Poul Jensen,
Vejrøgade 14, 4., kort forinden var blevet afhentet af tysk Politi,
der forinden havde foretaget Husundersøgelse.
Kl. 6,22 meddelte Station 8, at en Politibetjents Hustru har
indfundet sig paa Stationen og meddelt, at hendes Mand, der
forrettede Tjeneste paa Station 8, kort forinden var afhentet af det
tyske Politi.
I Døgnets Løb blev der meldt om een Telefonbombe i
Tandhjulsfabrikken, Raadmandsgade 68.
Fra den 19. August til den 20. August.
Kl. 10,12 blev Malermester Henrik Mosegaard Hansen, f. i Thyregod
den 11. Januar 1910, skudt og dræbt i Gaarden til Herluf Trollesgade
Nr. 20. Gerningsmændene, der var kørende i en lille Vogn - antagelig
forsynet med C.B.U.-Plade - affyrede Skud gennem Vinduet til
Værkstedet, hvor afdøde opholdt sig.
Kl. ca. 11,00 skød det tyske Politi paa Nørrebrogade udfor Nr. 169
paa en ung Mand Preben Johansen, der var Desertør fra S.S. Den
paagældende saaredes og blev anholdt. Under Skydningen saaredes
endvidere en tilfældig forbipasserende Kvinde, Fru Ebba Anna Jensen,
Sorgenfrigade Nr. 8, St.
Kl. ca. 16,30 blev Frisørmester Carl Heinrich Schmidt, f. i
København den 28. Februar 1891, og hans Hustru Frederikke Anna
Rossini Henriette, f. i Tyskland 23. Oktober 1889 skudt og dræbt i
deres Forretning, Aarhusgade 95, af 3 Personer, der straks fjernede
sig i Bil ad Strandboulevarden mod Nord.
Kl. 21,55 blev der meldt om kraftig Skydning fra Shellhuset. Det
viste sig, at Vagterne havde beskudt en civil Mand, der var kommet
indenfor Afspærringen.
Kl. 02,50 blev det meddelt Station 8, at en Vognmand Christensen,
Fre-
224
derikssundsvej Nr. 68, 1. th., umiddelbart forinden var blevet
holdt op af 2 ham ubekendte Mandspersoner i Ejendommens Kælder. Han
havde hørt Puslen fra Kælderen og mente, det eventuelt var Cykletyve.
Da han kom derned fik han noget trykket ind i Ryggen og blev
kommanderet til at strække Armene i Vejret. Begge Personer havde
Tørklæde for Ansigtet, og de forsvandt efter at have givet ham Ordre
til at stille sig med Ansigtet mod Muren. Ingen Skade sket.
Der er blevet meldt om Rudeknusninger i Taskeforretningen,
Stefansgade 20, og i Æbleskiveforretningen, Torvegade 60. I begge
Tilfælde utvivlsomt politisk Motiv.
Fra den 20. August til den 21. August.
Kl. 20,04 tilkaldtes Gernersgadevagten til Restaurant "Mayfair",
Østergade 15, hvorfra en S.S.-Mand, der var lettere paavirket af
Spiritus, blev fjernet.
Kl. 21,30 rekvireredes Gernersgadevagten til Haveforeningen
"Højdevang", Englandsvej 202, hvor en "O.T."-Mand var indblandet i
Slagsmaal. Paagældende blev bragt til Kastellet.
Kl. 22,34 tilkaldtes Udrykningstjenesten til Østre Gasværk, hvor
man havde set nogle mistænkeligt udseende unge Mennesker, der dog var
forsvundet, da Politiet kom til Stede.
Kl. 23,20 tilkaldtes Gernersgadevagten til Station 1, hvortil var
indbragt Bud ved den tyske Værnemagt Jørgen Truelsen, Ryesgade 108
B, som havde affyret sin Pistol i Frederiksberggade. Det oplystes, at
han var i Besiddelse af et Bevis, som giver ham Ret til at tilslutte
sig den tyske Værnemagt, naar han bliver noget ældre. Ført til
Kastellet, hvorfra han efter en Irettesættelse blev løsladt.
Fra den 21. August til den 22. August.
Kl. 10,40 besatte tysk Politi Studenterforeningen - antagelig for
at foretage Razzia. Der blev øjensynligt ikke foretaget nogen
Anholdelser.
Kl. 17,30 blev 2 Personer, der havde solgt Sæbe uden Mærker til
Medlemmer af den tyske Værnemagt, anholdt af Krisepolitiet under
Medvirken af Gernersgadevagten i Skolen i Bellmansgade.
KL. 21,10 blev en tysk Vagtmand indbragt til Station 1 sigtet for
at have overfaldet en Kontrollør i Palads Teatret. Efter Afhøring af
Gernersgadevagten fik han Lov til at gaa.
Kl. 23 blev der i Kvarteret omkring Trekronergade uddelt illegale
Blade med antitysk Indhold.
Kl. 1,20 blev en Deling sendt til Nørre Søgade ud for Nr. 25, hvor
en Mand blev fundet liggende dræbt af Knivstik paa Stien langs med
Søen.
225
Den dræbtes Navn er Kaj Berg Kjørup, f. den 7. Januar 1926 i
København, boende Vendersgade 27, 3. Politisk Motiv.
Kl. 6,45 foretog tysk Sikkerhedspoliti Husundersøgelse i
Ejendommen, Hallinsgade 4, hos Fru Burgdorff.
Der har i Døgnets Løb været Melding om Telefonbomber paa C.B.
Vagten, Enghavevej 182.
Fra den 22. August til den 23. August.
Kl. 11,45 forsøgte en civil Person, der angav at tilhøre S.D., at
anholde en Person, der var i Besiddelse af illegale Blade. Der kom
Politi til Stede fra Station 1. Da S.D.-Manden ikke vilde legitimere
sig og yderligere blev støttet af nogle uniformerede Personer fra
S.D., blev Gernersgadevagten tilkaldt. En af de uniformerede S.D.er
var meget ophidset og tildelte en af Politimændene fra Station 1
flere Slag i Ansigtet. Under den opstaaende Tumult undslap den
anholdte. S.D.-Folkene beskyldte derefter Politimændene fra Station 1
for at være Skyld i Personens Flugt.
Kl. 18,40 blev Gernersgadevagten kaldt til Strandlodsvej i
Anledning af, at der der var kommet kørende en dansk Lastvogn med
dansk Personale samt en tysk Underofficer, der alle var meget
berusede.
Kl. 23,30 meddeltes, at der var blevet telefoneret til Sporvejenes
Remise paa Enghavevej, at der var blevet lagt Bomber, som vilde
springe om et Øjeblik. Politiet blev sendt til Stedet, fordi
Arbejderne og Funktionærerne forlod Remisen og nægtede at gaa i
Arbejde. Efter at Politiet var kommet til Stede, blev de paagældende
straks beroligede og genoptog Arbejdet.
Kl. 23,50 blev der forøvet Hærværk mod Kaffebaren, Godthaabsvej
215, idet Forretningens 3 Vinduer blev knust ved Stenkast.
Kl. 1,48 meddeltes det, at Gernersgadevagten var blevet tilkaldt
til Vægtergaarden, Studiestræde 53, hvor 2 tyske S.D.-Folk havde
overfaldet en Assistent i Vagtselskabet.
Kl. 1,50 meddeltes det fra Station 5, at der Kl. 23,20 har fundet
et "hold up" Sted i Firmaet Andersen & Martini's Værksteder, Gl.
Kongevej 4. 4 pistolbevæbnede Mænd spærrede Vagten inde i en Garage
og tilegnede sig to Personmotorvogne med Nr.ene X 231 og K 38629, som
de kørte bort med.
Kl. 5,15 blev der udsendt følgende Fjernskrivermeddelelse til
Stationerne: Der er flere Steder i 6. og 3. Kreds fundet ophængt
Plakater med følgende Paaskrift:
Kommunistisk Opposition - - 4. Internationale - - Proletarer i
alle Lande forener jer.
226
Fra den 23. August til den 24. August.
Kl. 10,50 foretager det tyke Sikkerhedspoliti Razzia i
Automatcaféen, Vesterbrogade 20.
Kl. 15,54 blev Indehaveren af Slagterforretningen, Dybbølsgade 56,
Cavelius Charlos Fernando Olsen, f. den 20. Februar 1897 i København,
skudt i Armen. Drabsforsøget blev foretaget af 2 civile Mænd, der
kørte bort paa Cykel.
Kl. ca. 16,55 blev Indehaveren af Barberforretningen, Lemberggade
5, Vilhelm Valdemar Hansen, f. den 7. September 1886 i Næstved, dræbt
ved Pistolskud af 3 revolverbevæbnede Mænd, der trængte ind i hans
Forretning, hvor hans 12-aarige Søn tillige var til Stede. Død ved
Ankomsten til Hospitalet.
Kl. 22,00 modtog Station 7 Melding om, at 3 Mandspersoner gik i
Willemoesgade uden for Nr. 56 og truede Folk med Pistol. Stationen
sendte Personale til Stedet, men Eftersøgningen var resultatløs.
Kl. 22,35: Mindre Skænderi og Slagsmaal mellem 4 S.D.-Folk og 4
Danskere i Knabrostræde. S.D.-Folkene forsvandt, inden Politiet kom
til Stede.
Kl. 24,00: Gernersgadevagten afhenter paa Station 6 en beruset
Dansker, Herman Viggo Lykke, f. den 14. September 1902 i Egevad, der
angav at tilhøre den tyske Værnemagt. Bragt til Kastellet.
Kl. 2,40 til 3,00 er der blevet skudt paa Terrainet omkring
Statsbanernes Centralværksteder uden for det afspærrede Omraade.
Undersøgelse ved Hjælp af Hunde foretaget, men uden Resultat.
Fra den 24. August til den 25. August.
Kl. 15,58: Udrykning til Tøjrensningsanstalten, Brønshøjholms Allé
45, i Anledning af en anonym Meddelelse om, at en Del C.B.-Uniformer,
der var sendt til Rensning, vilde blive "afhentet". Der skete intet.
Kl. 22,40 meldte Gernersgadevagten, at den efter Anmeldelse fra en
frivillig fra den tyske Marine havde visiteret Gæsterne i
Restaurationerne "Kit-Kat", Knabrostræde 9, og "Bayern",
Kompagnistræde, for Vaaben. Der fandtes intet mistænkeligt.
Kl. 3,40 eksploderede en Bombe, som var anbragt udenfor Vinduet
til Lejligheden, Næstvedgade 31, St. th. Ingen tilskadekomne. En Del
Ruder sprængtes. Formentlig politisk Motiv.
Kl. 7,40 meldtes, at tysk Politi var til Stede i Nørrebros
Dampvaskeri, Hejrevej 15, hvor Direktør Thorups Søn forgæves blev
søgt.
Fra den 25. August til den 26. August.
Kl. 12,56 blev en dansk Statsborger anholdt af tysk
Sikkerhedspoliti, sigtet for at have overfaldet en tysk Kvinde.
227
Kl. 14,35 kom en civil Mandsperson med Pistol i Haanden ind i
Statens civile Luftværn, Sct. Annæ Plads 13, og spurgte efter en der
ansat Assistent. Han blev afvæbnet af Kontorpersonalet og ved
Gernersgadevagtens Mellemkomst afgivet til det tyske Politi, da han
er ansat i "Wachtkorps der Luftwaffe".
Kl. 15,13 blev en Mand, der tilhører den tyske Værnemagt, sammen
med flere andre indbragt til Station 6 sigtet for Gadeuorden.
Kl. 15,25 blev Vognmand Kjeldsholm i Puggaardsgade "holdt op" af 2
Cyklister, der forlangte Prøveskiltene paa Vognen udleveret. Efter at
have skruet Nummerpladerne (A. 8849) af, forsvandt de mod Vestre
Boulevard.
Kl. 16,50 foretog tysk Sikkerhedspoliti en Ransagning i
Ejendommen, Grøndalsparkvej 4 B, og sprængte herunder en Entrédør.
Kl. 18,33 blev 2 Mandspersoner og en Kvinde anholdt ved Nyhavn 15,
sigtet for at have truet Folk med Pistol. Senere meddelte
Kommunehospitalet, at en Mand var blevet indlagt paa Hospitalet fra
Nyhavn med et Skudsaar i det ene Ben.
Kl. 21,30 blev Vagterne hos Entreprenørfirmaet Nicolaysen og
Nielsen, Sydhavnsgade 28, "holdt op" af 20-25 pistolbevæbnede Mænd og
frataget en Del Skydevaaben.
Kl. 22,21 blev Opdagelsesbetjentene Malkow og Nygaard, III.
Afdeling, udfor Beværtningen "Kit-Kat" i Brolæggerstræde "holdt op"
af 6 civilklædte, hvoraf de 5 viste sig at høre til den tyske
Værnemagt og af Gernersgadevagten blev ført til Kastellet. Ingen
Skade.
Kl. 0,25 blev en af Brandvæsenets Ambulancer, der var under
Udrykning til Nordhavn Station, standset af nogle pistolbevæbnede
Mænd, der tvang Brandmændene ud af Vognen og fratog dem deres
Uniformskasketter, hvorefter de kørte bort med Ambulancen. Den blev
senere fundet i Frederiksberg Allé.
Kl. 0,30 blev Sabotagevagterne i Fabrikken "Ambi", Ryesgade 60,
"holdt op" af 3 pistolbevæbnede Mænd, som fratog dem 3 Pistoler.
Kl. 1,10 blev en Sabotagevagt, der var paa Vej til sit Arbejde, i
Frederiksholms Havnevej, skudt i Benet af Sabotagevagter fra en
anden Fabrik.
I Tiden fra Kl. 2-5 blev der mange Steder i Byen opklæbet Plakater
med Opfordring til Generalstrejke den 28.-29, ds. Plakaterne var
underskrevet af Danmarks kommunistiske Parti og tiltraadt og
underskrevet af de samvirkende Fagforbunds Forretningsudvalg.
Opklæberne var bevæbnede og flere Steder fulgt af en Motorvogn. I 5.
Kreds blev der anholdt 7 Personer, hvoraf nogle legitimerede sig som
tilhørende Schalburgkorpset, og som med Føje sigtes for at have
opklæbet Plakater.
Der er i Døgnets Løb meldt om Telefonbomber i Børstefabrikken,
Hannovergade 8, hos Glarmester Heidemann, I. E. Ohlsensgade [i. e. J.
E. Ohlsensgade], og hos en Grønthandler i samme Ejendom.
228
Fra den 26. August til den 27. August.
Kl. 10,00 meldtes, at der Kl. ca. 8,40 blev skudt af civile
Personer paa Amager Boulevard ved Amagerport. Det konstateredes, at
det var tysk Politi, der havde foretaget en Anholdelse og afgivet
flere Skud, hvoraf et gik gennem Ruden til en Grøntforretning og et
gennem en Linie 5's Forperron. Ingen saarede.
Kl. 16,30 meldte Gernersgadevagten, at den kort forinden havde
været kaldt til "Centralhotellet", Reventlowsgade 16, hvor en tysk
Kriminalsekretær Joseph Weineirt, havde slaaet en Stuepige i
Ansigtet, fordi hun ikke vilde laane ham et Strygejern.
Kriminalsekretæren kørtes til Kastellet, hvorfra han senere blev
løsladt.
Kl. 22,30 meldtes, at der fra "Schalburgkasernen" var afgivet ca.
10 Skud. Det oplystes, at det drejede sig om Skræmmeskud, affyret mod
Personer, der fra Fælledparken var kommet Afspærringen for nær.
Kl. 23,50 meldte Gernersgadevagten, at en Husvagt ved
Alexandrateatret var blevet slaaet i Ansigtet af en tysk
Politisoldat, som tillige havde forulempet flere Personer paa sin Vej
ad Vestergade til Raadhuspladsen. Den tyske Politisoldat blev
anholdt.
Kl. 23,55 meldte Gernersgadevagten, at to tyske Søfolk var kommet
i Strid med Kæresten til en Kvinde, som de besøgte i Købmagergade.
Søfolkene førtes til Kastellet.
Kl. 1,50 meldtes, at der Kl. 1,20 var blevet kastet en Sten gennem
Vinduet til Fru Elly Nielsens Lejlighed, Ørnevej 28, Stuen, hvor 4
tyske Soldater opholdt sig. Stenen ramte den ene tyske Soldat.
Kl. 3,00 meldtes, at Posten ved C.B.-Vagten i Nørre Allé var
blevet beskudt. Eftersøgninger efter Gerningsmanden forgæves.
Fra den 27. August til den 28. August.
Kl. 16,05 blev der paa Hjørnet af Lyshøj Allé og Thyregodsvej
kastet en Bombe mod en af Statens Færdselspolitis Vogne (K 5525), der
var parkeret paa Stedet. Der skete kun ubetydelig Skade.
Kl. 23,40 blev Gernersgadevagten rekvireret til Frederiksberggade
ved "Tosca" i Anledning af, at det var blevet meddelt, at tyske
berusede Soldater overfaldt forbipasserende. Da Vagten kom til
Stede, var de paagældende forsvundet, men de blev dog senere anholdt
paa Kongens Nytorv og overført til Kastellet.
Kl. 23,40 indløb der til Station 4 Melding om, at en Person var
fundet liggende i tilsyneladende beruset Tilstand paa Sorrentovej paa
Fortovet ud for Nr. 10. Da Personalet fra Stationen kom til Stede
viste det sig, at den paagældende var skudt. Han førtes til Sundby
Hospital, men var død ved Ankomsten. Vedkommende dræbte er
Kriminalobersekretär Walther Rohde, boende Florensvej Nr. 1,
Stuen.
229
Kl. 8,25 melder Station 8, at en Person, der var paa Cykel, kort
forinden er blevet nedskudt paa Hjørnet af Hyltebjerg Allé ved
Damhussøen. Det viste sig at være Marinevægter Helge Kurt Petterson,
f. den 5. Februar 1925 i København, boende Lucernevej 10. Han er
bagfra blevet skudt af 2 Cyklister.
Kl. 8,45 meddelte Udrykningstjenesten, at en Schalburgmand Poul
Jørgensen, f. den 21. Juli 1921 i København, boende Kasernen paa
Blegdamsvej, er blevet skudt ned bagfra af 2 Cyklister, da han civil
gik paa Fortovet ud for Blegdamsvej 52.
Fra den 28. August til den 29. August.
Kl. 11,20 øvede 2 pistolbevæbnede Personer "hold up" hos Firmaet
Trap & Co., Toldbodvej 14. De fjernede sig med Firmaets
Pengekasse, hvis Indhold i øvrigt var ringe.
Kl. 17,18 foretog tysk Politi Razzia i Kaffebaren, Blaagaardsgade
14.
Kl. 17,50 blev Tømrer Leo Kaspersen - 48 Aar - boende Saxogade 40
A, 5. tv., af ukendte Gerningsmænd skudt ned og dræbt i
Snedkerværkstedet, Egilsgade 6, Kld.
Kl. 18,50 blev Henry Helmuth Petersen - 17 Aar - boende
Wildersgade 67, 2. hos Forældrene, indlagt i Sundby Hospital efter
Eksplosion i Lejligheden foranlediget ved kemiske Forsøg.
Sent paa Natten blev 5 Spejlglasruder i Isenkramforretningen,
Aalekistevej 74, knust af ukendte Gerningsmænd.
I øvrigt er Døgnet forløbet uden nogen Demonstrationer eller
Uroligheder.
Fra den 29. August til den 30. August.
Kl. 11,00 blevet kvindeligt Bud fra d'Angleterre i Ny Østergade
holdt op af 2 bevæbnede Mænd og frarøvet 12.000 Kr.
Kl. 12,00-12,02 gennemførtes overalt paa Gaderne en "2 Minutters
Stilhed". Befolkningen gik derefter roligt hver til sit. I Istedgade
blev der nedlagt Blomster paa Hjørnet af Saxogade. Blomsterne blev
fjernet af Politiet og henlagt paa en Krigergrav paa Vestre
Kirkegaard. Der opstod lidt Uro i Kvarteret, men Politiet var i Løbet
af ganske kort Tid paany Herre over Situationen.
Kl. 12,30 blev Indehaveren af Ismejeriet, Dr. Tværgade 48, Mette
Marie Jepsen, truet til at udlevere 700 Kr. Gerningsmændene benyttede
Piber, som Indehaversken troede var Pistoler.
Kl. 16,30 anholdtes i Istedgadekvarteret en Person, som forsøgte
at ophidse Befolkningen til Demonstrationer og til at gaa angrebsvis
til Værks mod Politiet.
230
Kl. 18,55 fandtes en Pakke anbragt udfor Privatbankens Filial paa
Enghave Plads. Der udspredtes det Rygte, at Pakken indeholdt en
Bombe. Orden paa Stedet blev i Løbet af faa Minutter genoprettet.
Kl. 21,20 afsendtes 2 Udrykningsdelinger til Vridsløse
Statsfængsel, hvor der var opstaaet Ildebrand i Smedien
Adskillige Steder i Byen er der i Løbet af Dagtimerne nedlagt
Blomster, som Politiet straks har foranlediget fjernet.
Byens Kirkegaarde var til Stadighed under Tilsyn.
I Løbet af Aftentimerne indløb et ikke ringe Antal Meldinger om
"Telefonbomber", især fra Vesterbrokvarteret.
Fra den 30. August til den 31. August.
Kl. ca. 14 trængte 2 unge Mænd med Pistol ind i
"Tobaksbeskatningen" og forsøgte at fratage Vagterne deres Vaaben,
hvilket dog mislykkedes. Forgæves eftersøgt.
Kl. ca. 18,15 har tysk Politi foretaget Razzia i "Mayfair",
Østergade 15. Samtlige Gæster (ca. 10) anholdt, heriblandt angivelig
en Politimand, som legitimerede sig ved Politiskilt. Den paagældende
Politimand angives senere ved Henvendelse til Shellhuset at være
blevet løsladt.
Kl. ca. 20,50 er en C.B.-Brandmand ved sin Bopæl i Ndr.
Frihavnsgade blevet "afklædt" af to Revolvermænd, der bad om Ild og
fulgte med ham ind i Opgangen.
Kl. ca. 21,45 foretog "Revolvermænd" "hold up" i Garagen, Gl.
Kongevej 4-6, hvor de tog en Bil samt tømte en Benzintank.
Vagtmanden blev lukket inde og slap først ud senere.
Fra den 31. August til den 1. September.
Kl. 22,28 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Tivoli, hvor en
S.D.-Mand ved Navn Svend Andersen, f. i Aakirkeby d. 6. Juni 1901,
havde trukket sin Pistol ved et Skydetelt. Han, der var beruset, blev
derefter ført til Kastellet.
Kl. ca. 3,30 blev der kastet en Bombe ind gennem Vinduet til en
Marinevægters Lejlighed, Paa Bjerget 26. Samtlige Vinduer i
Lejligheden blev knust. Et Sprængstykke fra Bomben gik igennem
Vinduet til en Lejlighed ved Siden af, hvor der skete materiel Skade.
Der har tidligere været Attentatforsøg hos den omhandlede
Marinevægter.
Fra den 1. September til den 2. September.
Kl. 23,07 blev Gernersgadevagten af en tysk Soldat rekvireret til
Hjørnet af St. Kongensgade og Kongens Nytorv, hvor Soldaten var
kommet i Klammeri med nogle Danskere. Ingen Anholdelser.
231
Kl. 23,25 blev Gernersgadevagten af Station 1 rekvireret til
Kultorvet, hvor nogle S.D.-Folk havde følt sig truet af Publikum,
hvorfor den ene af dem havde affyret et Skud op i Luften. Da
Gernersgadevagten kom til Stede, stod de 2 S.D.-Folk alene paa
Torvet. De blev bragt til Shellhuset til videre Afhøring.
Kl. 23,30 blev 2 spirituspaavirkede Medlemmer af Kapajn Sommers
Vagtkorps af Station 5 anholdt i "Fattys Kro", Trommesalen 5, hvor de
sad og legede med deres Pistoler. Gernersgadevagten blev tilkaldt og
medtog de paagældende.
Kl. 23,37 trængte 8 pistolbevæbnede Mænd ind i Børstefabriken,
Hannovergade Nr. 8, hvor de afvæbnede 2 Sabotagevagter og derefter
forsvandt med 2 Pistoler.
Kl. 24,00 blev Gernersgadevagten af Station 1 rekvireret til
Nybrogade ved Hjørnet af Raadhusstræde, hvor 3 tyske Soldater, som
mentes at være beruset, havde kastet en Cykel i Kanalen i Nærheden af
Thorvaldsens Museum. Den ene af Soldaterne hævdede over for
Gernersgadevagten, at Cyklen var hans, og at alle 3 Soldater havde
forsøgt at køre paa den oppe fra Raadhuspladsen, og herunder var
Baghjulet blevet ekset. Efter at Gernersgadevagten havde opnoteret
Soldaternes Navne, fik de Lov til at gaa.
I Døgnets Løb blev der meldt een "Fantasibombe", Kirkevænget Nr.
12 (Privatbeboelse).
Fra den 2. September til den 3. September.
Kl. 13,30: Tysk Sikkerhedspoliti foretog Husundersøgelse i
Ejendommen Bredgade 47. Det der beskæftigede Personale blev som
anholdte ført bort i en tysk Motorvogn. 2 danske Politimænd blev
midlertidigt tilbageholdt af tysk Politi, medens Aktionen stod paa
Kl. 14,30 trængte 2 bevæbnede Mandspersoner ind i Grosserer
Bildsteins Kontor, Nyhavn 31 E, hvor de tvang Personalet til at
udlevere en Skrivemaskine og en Duplikator.
Kl. 17,10 foretog tysk Politi Husundersøgelse i en Lejlighed,
Haraldsgade 27, hvor Døren blev sprængt.
Kl. 17,47: "Fantasibombe" mod Kaffebaren Godthaabsvej 25. Intet
foretaget, intet sket.
Kl. 18,35 og ca. 18,50 i henholdsvis Metropol-Teatret og i
Palladium er der henkastet Flaske med ildelugtende Indhold
(carbidagtig Lugt). Ingen anholdte, ingen Uroligheder. Forestillingen
kun standset et Øjeblik.
Kl. 23,20 har Gernersgadevagten paa Station 1 afhentet en
S.D.-Mand, Einer Christian Hansen alias Kurt Steffens, der som
Anmelder var indbragt til Stationen, efter at to civile Danskere
havde fornærmet ham paa
232
Gaden. Skønt han var Anmelder, vilde han ikke udtale sig til det
danske Politi. Gernersgadevagten bragte ham til Shellhuset.
Kl. 23,20 meddelte en Mandsperson, der navngav sig som "Snehvide"
telefonisk til Station 9, at Radioanlægget til Brandinspektør
Rasmussens Vogn, der blev stjaalet for faa Dage siden, laa under en
Dyne bag ved Carl Allers Etablissement paa Lyshøjgaardsvej. Meldingen
viste sig at være rigtig, og Apparatet er nu indbragt til Station 9.
Kl. 0,40 foretog tysk Politi Undersøgelse i Ejendommen paa Hjørnet
af Livjægergade og Næstvedgade.
Kl. 00,50 hørte Vagten ved Statsbanernes Centralværksteder
mistænkelige Lyde og aabnede Ild. Eftersøgning resultatløs.
Fra den 3. September til den 4. September.
Kl. 13,20 blev 2 "Sortbørs-Mænd", af hvilke den ene tilhørte
Kaptajn Sommers Vagtkorps, anholdt i Hammerichsgade.
Kl. 21,55 indfandt 2 Mandspersoner sig hos Martini & Andersen,
Gammel Kongevej 4-6, hvor de, efter at have holdt en Vagtmand op,
tilegnede sig en Akkumulator.
Kl. 22,53 blev en tysk Soldat skudt i det ene Ben af Vagtposten
ved Schalburgkasernen paa Blegdamsvej, fordi han ikke havde reageret
overfor Vagtens Tilraab.
Kl. 23,42 blev Gernersgadevagten rekvireret til Hjørnet af
Frederiksholms Kanal og Nybrogade, hvor nogle berusede tyske
Marinevægtere gik og skød med Pistol. De blev ført til Kastellet.
Kl. 0,06 blev Gernersgadevagten kaldt til Raadhuspladsen, hvor en
Dansker, der arbejder for Værnemagten, var blevet overfaldet af en
dansk S.S.-Mand.
Kl. 0,30 forsøgte 2 berusede tyske Officerer at trænge ind paa
Hotel d'Angleterre. Hotellet var fuldt optaget, hvorfor
Feldgendarmeriet blev tilkaldt for at ordne Affæren.
Kl. 0,58 meldte Vagten paa Elektricitetsværket i Gothersgade, at 2
tyske Marinesoldater, der kom kørende paa Cykel, havde affyret flere
Pistolskud. En Eftersøgning forblev resultatløs.
Kl. 2,45 blev Gernersgadevagten af Station 7 rekvireret til
Hjørnet af Østerbrogade og Strandboulevarden, hvor 4 tyske
Befalingsmænd i spirituspaavirket Tilstand lavede Gadeuorden.
Fra den 4. September til den 5. September.
Kl. 10,05 indfandt 2 pistolbevæbnede Mænd sig paa
Landsretssagfører Overlands Kontor. Landsretssagføreren sprang paa
dem, og de undløb.
Kl. 16,45 blev Vagten paa Amalienborg tilkaldt til Amaliegade 15,
hvor
233
5 civile Personer opholdt sig. Det var tysk Sikkerhedspoliti, som
havde foretaget en Anholdelse.
Kl. 21,02: Gernersgadevagten til Hovedbanegaarden, hvor 2 Mænd fra
Kaptajn Sommers Vagtkorps var i Skænderi med civile Danskere.
Kl. 21,20: Gernersgadevagten til Vestervoldgade [i. e. Vester
Voldgade], hvor nogle berusede tyske Soldater lavede Gadeuorden.
Kl. 22,00 meldtes, at tysk Militær havde overtaget
Jernbanebevogtningen fra et ubekendt Punkt sydpaa og til Glostrup.
Derefter har D.S.B. trukket sit Bevogtningspersonale, som
patrouillerer sammen med Politiet, tilbage paa den københavnske
Strækning. Udrykningschefen har efter Aftale med D.S.B. bestemt, at
Posterne inddrages for den kommende Nat.
Kl. 22,35: Gernersgadevagten til "Hübners Bar", Stenosgade, hvor
en tysk Vagtmand havde været i Slagsmaal med en Kvinde, som undløb.
Han blev indbragt til Gernersgade.
Kl. 22,45 meldtes, at 3 pistolbevæbnede Mænd havde trængt sig ind
i C.B.-Brandvagten ved Kalkbrænderihavnens Sydkaj. De holdt 18 C.B.er
op og fjernede sig med 15 Sæt Udrustningsgenstande og 10 Røgmasker.
Kl. 0,40: En Politibetjent, som var paa Jernbanebevogtning mellem
Svanemøllen og Østerport, har meddelt, at der er affyret 2
Karabinskud over Hovedet paa ham udfor Østre Gasværk.
Kl. 6,15 meddeltes, at Nattevagten ved den kgl. Mønt havde set, at
en Lastmotorvogn med 5-6 Mand i Løbet af Natten havde kørt paa Amager
Boulevard. Han mente, at de havde puttet noget i Kloakerne, da han
hørte Lemmene til disse smække.
Kl. 8,21 foretog 4 bevæbnede Mænd et "hold up" hos "Hellesens
Enke", Aldersrogade 6, hvor de fratog Sabotagevagterne 3 Pistoler.
Fra den 5. September til den 6. September.
Kl. ca. 12,30 trængte 20 Sabotører ind i Fabrikken Ballin &
Sønner, Bryggerivej 7, hvor de tilegnede sig 7 Tromlerevolvere og 3
grønne Armbind.
Kl. ca. 13,20 trængte 2 Personer, hvoraf den ene var bevæbnet med
Pistol, ind i Skomagermester Rosbergs Forretning, Møntergade 14.
Skomagermesteren satte sig til Modværge, hvorefter begge Personer
søgte at flygte, hvilket imidlertid kun lykkedes for den med Pistol
bevæbnede Mand. Den anden Person blev anholdt og indbragt til
Politistationen.
Kl. 14,05 blev der skudt fra Shellhuset. Aarsagen dertil skal
angiveligt være, at en Cyklist har raabt til Vagtposten, at han
skulde skydes. Da Cyklisten ikke standsede paa Vagtens Tilraab derom,
blev der skudt efter ham, uden at nogen dog blev ramt.
Kl. ca. 20,10 blev der ringet paa Entredøren hos Fabrikanterne
Larsen,
234
Gammel Jernbanevej 1, og Grønbech, Gammel Jernbanevej 16. Da Døren
blev aabnet, fik begge Fabrikanterne rettet en Pistol mod sig, men
det lykkedes for dem begge at faa Døren lukket, hvorefter Personerne
bortfjernede sig.
Kl. ca. 21,20 har 3 Personer holdt Vagterne ved Sporvognsremisen,
Enghavevej 108, op. Efter at Personerne havde konstateret, at
Vagtmændene ikke var bevæbnede, bortfjernede de sig uden at foretage
videre.
Kl. ca. 22 blev der ringet paa Porten til Hellesens Enke & V.
Ludvigsens Fabrikker, Aldersrogade. Portneren lukkede intetanende
op, idet den Mand, der ringede paa, jævnligt har afløst som
Telefonvagt om Natten paa Fabrikken. Idet Porten blev lukket op,
traadte en anden ung Mand frem og holdt Portneren op med Pistol og
beordrede ham ind i Portvagtlokalet. De 2 Sabotører bortfjernede sig
derefter med en Kuffertradio, en Æske med Lommeelementer og 2
Anodebatterier, ligesom de bortførte 2 Sabotagevagter, Mogens Ellis
Larsen og Frants Emil Berggren. Da Fabrikken herefter var uden
Sabotagevagter, blev der fra Politistationen sendt 2 Politibetjente
til Vagt paa Fabrikken.
Kl. ca. 22,50 trængte nogle Personer ind i Maskinfabrikken Lassen
& Asmussen, Strynøgade 7, hvor de fratog Vagten 2 Tromlepistoler.
Kl. 23 blev Gernersgadevagten kaldt til Raadhuspladsen, hvor en
beruset tysk Marinesoldat var gaaet amok og herunder slog løs paa
Folk. Han blev indbragt til Kastellet.
Kl. 3,15 blev Gernersgadevagten kaldt til Rosenvængets Allé og
Kriegersvej, hvorfra der blev skudt. Vagten ved de derværende tyske
Tjenestesteder mente at have set nogle mistænkelige Personer i
Nærheden, hvorfor han havde affyret nogle Skud. Eftersøgningen
forblev forgæves.
Fra den 6. September til den 7. September.
Kl. 10,25 indfandt 3 Mænd sig i Pindstoftes Maskinfabrik,
Trekronergade 38, hvor Direktøren blev truet med Pistol til at
udlevere Vaaben. Da saadanne ikke fandtes, forsvandt de 3 Mænd.
Kl. 13,30 har 4 Mænd, hvoraf 2 var maskinpistolbevæbnede, fra
Automobilfirmaet Andersen & Martini, Gl. Kongevej 4, røvet en
Personmotorvogn tilhørende Dr. Stier, Vesterport. 2 Arbejdere blev
tvunget til at køre med, men blev senere frigivet med Sporvognspenge.
Kl. 14,30 blev Søpolitiafdelingen, Den kgl. grønlandske Handels
Plads, Strandgade, holdt op af ca. 8 pistolbevæbnede Mænd, der sammen
med en hel Del andre Mænd kom kørende i 2 C.B.-Ambulancevogne.
Mændene fandt et eller andet Sted paa Pladsen en Del Rifler, som
medtoges. Politiet paa Stedet blev afvæbnet, men Tjenestevaabnene
blev tilbageleveret, da Mændene forlod Pladsen.
235
Kl. 21,30 hørte Posterne paa Østerbrogade ved Østerport 2 Skud. De
antastede straks efter en Student, som meddelte, at han kort forinden
var blevet holdt op af 2 ukendte, civile Mænd, som visiterede ham,
men derefter lod ham gaa.
Kl. 22,00 blev en af de ved Den kgl. grønlandske Handels Plads
anvendte C.B.-Ambulancevogne fundet henstillet paa Rymarksvej. 6
Mænd, der skal have benyttet Vognen, forsvandt.
Kl. 22,57 tilkaldtes Gernersgadevagten til Dagmarhus i følgende
Anledning: En Droskechauffør blev under Kørsel fra Raadhuspladsen i
Jernbanegade raabt an af Hans Stadler og Rudolf Schindler, tysk
Kriminalpoliti, Shellhuset. Han standsede ikke, hvorefter de 2 Mænd
skød efter Drosken. Derefter standsede Chaufføren. De 2 tyske
Politimænd satte sig ind i Drosken, skønt Chaufføren forklarede dem,
at han var bestilt. Chaufføren blev herefter slaaet. Dansk Politi kom
til Stede, men blev truet med Pistol. Under dette kom den tyske Vagt
foran "Dagmarhus" til Stede og medtog de 2 tyske Politifolk. Disse
var blevet løsladt fra "Dagmarhus", inden Gernersgadevagten ankom.
Kl. 1,00 indfandt 5 pistolbevæbnede Mænd sig i Fabrikken, Jagtvej
155 A, hvor Personalet blev holdt op. En Del Skrivemaskiner og
Duplikatorer blev fjernet.
Kl. 1,30 indfandt 10 Mænd sig, i Pindstoftes Maskinfabrik,
Trekronergade 38, hvor 3 Sabotagevagter blev holdt op, hvorefter
Fabrikken forgæves ransagedes efter Vaaben. Telefonledninger
overklippet.
Kl. ca. 2,00 blev der skudt ved Ørstedsværket. Politiets
Eftersøgning forgæves.
Kl. 5,45 meldes, at Untersturmführer Hartvig Larsen, f. 29.
November 1908 i Assens, Feldpostnr. 5985 A, paa Missionshotellet,
Løngangsstræde 27, har begaaet Selvmord ved med sin Pistol at skyde
sig i venstre Side af Brystet.
Kl. 7,55 meldtes om "Telefonbomber" i "Aunsø's" Maskinfabrik,
Frederiksholms Havnevej 14. Arbejderne har forladt Virksomheden.
Politi sendt for at berolige Arbejderne.
Fra den 7. September til den 8. September.
Kl. ca. 14,30 har 7-8 Personer forsøgt at holde Vagten ved
Tobaksbeskatningen, Frederiksholms Kanal op, men Forsøget
mislykkedes. En af Politiet foretagen Eftersøgning medførte, at en af
Personerne efter Paavisning blev anholdt paa Højbro Plads.
Kl. ca. 19,45 blev en Politibetjent fra Station 3 afvæbnet af en
civil Schalburgmand, der ved Østerport Station holdt Folk op, fordi
en Mandsperson havde spurgt ham, om han ikke var Dansker. Da der i
det samme kom en Deling Schalburgfolk forbi, og disse indtog en
truende
236
Holdning overfor Politimanden, saa denne sig nødsaget til at lade
Schalburgmanden gaa.
Kl. ca. 20,30 blev 2 C.B.-Brandmænd fra Brandvagten paa Liselund
Skole, medens de var i Færd med at køre en Ambulance ud af Garagen,
Frederikssundsvej 165, holdt op af 4 revolverbevæbnede Personer. De 4
Personer skruede C.B.-Pladerne af Ambulancen, hvorefter de
bortfjernede sig med disse.
Kl. 20,20 blev Gernersgadevagten kaldt til Amagerbrogade 166, hvor
en Motorvogn, der tilhører O.T., havde paakørt en 12-aarig Pige.
Chaufføren Kristian Rasmussen, der var beruset, blev af Vagten kørt
til Tjenestestedet i Stockholmsgade. Der skete hverken personlig
eller materiel Skade ved Paakørslen.
Kl. ca. 21,30 har 7-8 Mandspersoner holdt Vagtpersonalet op ved
Kommunens Plads i Ravnholtsgade [i. e. Ragnhildsgade]. Personerne
tilegnede sig i Lastvogne, med hvilke de kørte bort efter at have
skiftet Nummerplader.
Kl. ca. 22,55 blev der skudt mod en Linie 2 Sporvogn, idet denne
passerede ad Amagerbrogade for indadgaaende. En Kugle gik gennem et
af Vinduerne, men herudover skete der ingen Skade.
Kl. ca. 3,20 indfandt 2 pistolbevæbnede Mænd sig i Gaarden til
Mælkeriet "Enigheden", Lygten 39, hvor de holdt en Chauffør og en
Medhjælper op, hvorefter de bemægtigede sig en Lastvogn, der var
forsynet med. C.B.-Hospitalsskilte.
Fra den 8. September til den 9. September.
Kl. 10,13 blev der af 7 ukendte Mandspersoner foretaget et "hold
up" hos "Viking Rubber Comp.", Kigkurren 8. Udbyttet var en
Tromlepistol.
Kl. 17,30 indfandt 3 Mandspersoner sig med en Lastbil ved
Benzintanken paa Hjørnet af Gammel Køge Landevej og Ellebjergvej,
hvor de tilegnede sig 150 l Benzin, der blev fyldt paa 6 Dunke.
Kl. 20,10 blev der af en ukendt Mandsperson affyret 2 Pistolskud
mod Chauffør ved det tyske Gesandtskab Helge Holst Olsen paa dennes
Bopæl, Lyshøj Allé 26, 3. Chauffør Olsen blev dog ikke ramt.
Kl. 20,17 blev Viggo Erhard Kieme, der tilhører det tyske Politi,
af 2 ukendte Mandspersoner paa Hjørnet af Aaboulevarden og H. C.
Ørstedsvej dræbt ved flere Pistolskud.
Kl. 20,32 bleven tysk Vagtmand indbragt til Station 3 fra Nyhavn,
sigtet for Beruselse og Gadeuorden. Han blev af Gernersgadevagten
overført til Kastellet.
Kl. 21,40 blev en Ambulance rekvireret til Hotel d'Angleterre i
Anledning af, at en derboende Regierungsrat Schöndienst var kommet
hjem til Hotellet med et Skudsaar. Han var sammen med 3 civile tyske
Officerer passeret gennem Frederiksberggade, hvor de blev standset af
3 à 4 Per-
237
soner, der udgav sig for tysk Politi og paa gebrokkent Tysk
forlangte at se Ausweis. Da Officererne krævede at se de paagældendes
Legitimation faldt der et Skud, der saarede Schöndienst, hvorefter
de paagældende undløb.
Kl. 22,30 blev der ved et "hold up", udført af 6 Mandspersoner,
røvet 5 Pistoler fra Vagten paa Hans Olsens Børstefabrik,
Hannovergade 8.
Kl. 22,45 blev en Pressesekretær i Schalburgkorpset Carl Marius
Robert Frederiksen anholdt paa Raadhuspladsen, sigtet for Gadeuorden
efter at være blevet nægtet Adgang til Café "Czardas".
Kl. 22,50 blev Gernersgadevagten kaldt til Restaurant "Maxim", Dr.
Tværgade 44, hvor 2 Personer, tilhørende Værnemagten havde affyret
flere Pistolskud under en Strid med en anden Café-Gæst. De blev begge
ført til Kastellet, medens Skibsværftarbejder Kai Jørgensen blev
indbragt til Station 3. De var alle 3 berusede.
Kl. 23,15 blev Sabotagevagterne paa "Vølund", Øresundsvej 147,
frataget 2 Pistoler af 3 ukendte Mandspersoner, som kørte bort i en
Motorvogn.
Kl. 23,20 blev Gernersgadevagten rekvireret til "Trocadero",
Jernbanegade 6, hvor en civilklædt tysk Soldat havde truet
Personalet, fordi han havde mistet en Frakke. Han var noget beruset
og blev ført til Kastellet.
Kl. 23,40 saa 2 Vægtere paa "Carlsberg" 4 Mandspersoner komme ud
ad Porten Gl. Carlsbergvej 3 med Kufferter og Sække, som de bar hen i
en i Nærheden holdende Bil. Vægterne blev holdt i Skak af en af
Personerne, der pegede paa dem med en Pistol. Det er endnu ikke
konstateret, hvad der var i Kufferterne og Sækkene.
Kl. 3,25 meddelte Politivagten paa Centralværkstederne, at en af
Posterne Kl. ca. 2,30 havde affyret et Par Skud efter en Mand, der
var kommet indenfor det afspærrede Omraade, og som ikke standsede paa
Tilraab. Eftersøgning gav intet Resultat.
Kl. 7,30 indfandt sig ved Burmeister & Wain i Strandgade 6
Mand i lukket Motorvogn. De holdt Vagten op og fjernede sig lidt
senere med 22 Staalhjælme.
Fra den 9. September til den 10. September.
Kl. 17,30 er der foretaget Droskerøveri under følgende
Omstændigheder: 2 Mandspersoner hyrede K 1472 paa Amagerbrogade ved
Øresundsvej. I Glommensgade kom yderligere 2 Personer op i Vognen.
De kørte alle til en Sidevej til Kongelundsvej, hvor Chaufføren med
Pistol blev tvunget til at staa ud og overlade Vognen til Røverne,
der kørte ad Taarnby til.
238
Kl. 20,40 meldte Station 9, at der i Valby Langgade er røvet
25.000 Kr. 2 Mand, ansat i Lyshøj Mejeri, var paa Vej til Banken med
Beløbet, da de blev indkredset af 3 Cyklister, der med Pistol i
Haanden tvang dem til at udlevere Pengene.
Kl. 21,15 har en Person, der var i Besiddelse af tysk Ausweis,
truet med Pistol i "Ambassadeur". Pistolen var tom. Manden indsat i
Kastellet af Gernersgadevagten.
Kl. 22,55: 4 unge Mandspersoner har ved Holmens Bro paa en Linie 6
Sporvogn overfaldet en tysk Soldat, der maatte føres til Lazarettet
paa Nyelandsvej. En Ambulance blev benyttet til en Kvinde, der af de
samme 4 Personer var væltet af Sporvognen. Voldsmændene undløb.
Kl. 22,30: 2 tyske Flyveunderofficerer har lavet Værtshusuorden i
"Kupeen", Jernbanegade 5. Indsat i Kastellet af Gernersgadevagten.
Kl. 22,30 blev 2 tyske Soldater paa Ravelinen ved Acciseboden
indkredset af 4 Mandspersoner. Den ene Soldat fik et Slag i Hovedet
med en Totenschlæger, og der blev derefter affyret 5 Skud mod ham.
Den anden Soldat flygtede og tilkaldte Hjælp fra Baadsmandsstrædes
Kaserne. Den saarede er ramt af 1 Skud i Brystet og 1 i Laaret.
Indlagt i Lazarettet. Gerningsmændene undløb.
Kl. 22,50 har ca. 10 pistolbevæbnede Mandspersoner været inde paa
Persil Fabrikken paa Gl. Køge Landevej, hvor de fratog Vagterne deres
Vaaben og røvede 2 Akkumulatorer og 1 Tønde Benzin. Forinden de
fjernede sig, overskar de Telefonledningerne.
Kl. 1,30 trængte 8 pistolbevæbnede Mandspersoner ind paa
Brandvagt 53 paa Øresundshospitalet, hvor de holdt C.B.-Personalet
op og bemægtigede sig ca. 25 Hjælme og Bælter med Økser.
Fra den 10. September til den 11. September.
Kl. 21,00 henvendte 3 Mandspersoner sig ved Vagttaarnet paa
Knippelsbro og forlangte at blive indladt, idet den ene af dem
foreviste et Skilt - maaske Politiskilt. Brovagten nægtede at indlade
dem, og da de saa, at den tilstedeværende Vagtmand havde Pistol i
Haanden, trak de sig tilbage og forsvandt i Mørket.
Kl. 6,45 blev en Sabotagevagt hos Firmaet Borgquist & Co., P.
lpsens Allé 20, holdt op og frarøvet sin Tromlerevolver af 2
Mandspersoner, hvoraf den ene var iført C.B.-Uniform.
Kl. 8,12 blev Politiassistent Sillemann, der paa Cykel var paa Vej
hjem fra Tjeneste, af to ukendte Mænd skudt ned, da han passerede
Børsen. Død ved Ankomsten til Kommunehospitalet.
Der er i Døgnet meldt om "Fantasibombe" hos Figarofabrikken,
Klædebo Parkallé.
239
Fra den 11. September til den 12. September.
Kl. ca. 11,10 blev Barbermester Sponholtz dræbt ved Revolverskud i
sin Forretning, Holsteinsgade 28.
Kl. ca. 12 trængte 5 Personer ind paa Maskinfabrikken "Titan",
Tagensvej 86, og røvede en Pistol.
Kl. ca. 14,45 foretog 5 Mænd et "hold up" i Skotøjsfabrikken,
Larsbjørnsstræde 7, hvor de tog 4 Par Ridestøvler.
Kl. 16,25 anholdt 2 Civilpersoner udenfor Hovedbanegaarden ca. 3
Mand, som de tvang ind i en Personmotorvogn, som derpaa kørte bort.
Kl. 18,45 forsøgte 3 Mænd at tømme Benzintanken i Ingerslevsgade
ved Dybbølsbroen. Gerningsmændene undslap, men Tankvognen toges i
Forvaring af Politiet.
Kl. ca. 23,50 foretog 7 Personer et "hold up" i Gaarden, til
"Daells Varehus", hvor de røvede Luftværnsmandskabets Udstyr.
Kl. ca. 01,00 trængte 5 Mænd ind i Gasmotorfabrikken "Vegamo",
Nygaardsvej 49. Da der ikke fandtes Vaaben, forsvandt
Gerningsmændene igen.
Fra den 12. September til den 13. September.
Ukendt Gerningsmand affyrer Kl. 10,15 Pistolskud mod tysk
Untersturmführer, medens denne opholdt sig paa en Sporvogn ved
Hjørnet af Vesterbrogade-Oehlenschlægersgade. Samtidigt blev to
Danskere saaret; de bragtes til Hospital.
Kl. 11,10 blev Oberfeldwebel Georg Francke, Pp Nr. 43212 C
frarøvet sin Pistol af tre civilklædte Personer paa Hjørnet af Niels
Juelsgade og Holbergsgade. Gerningsmændene undslap.
Kl. 16,22 blev Bryggeriarbejder Hans Christian Hansen,
Turesensgade 13 A, 1., overfaldet i sin Lejlighed af to
revolverbevæbnede Mænd; det lykkedes Hansen at slaa Pistolen fra den
ene af Mændene, hvorefter begge Røvere forsvandt. Hansen har paataget
sig Kontraktarbejde i Tyskland, men er ikke tiltraadt.
Kl. 19,55 har ukendte Gerningsmænd affyret Pistolskud mod en tysk
Obergefreiter paa Hjørnet af Vesterbrogade og Colbjørnsensgade;
Obergefreiteren blev dræbt. Ved Skydningen saaredes en
forbipasserende. Assistent, Kaj Heinrich Smith (f. Kbhvn. 9. December
1925), boende Englandsvej 8 B, 2. Sal, hos Forældrene, af et Skud i
Maven. Bragt til Kommunehospitalet.
Kl. 20,30 trængte 8 bevæbnede Mænd ind paa Stadsingeniørens Plads
ved Haraldsgade og holdt Vagterne op; de fjernede sig med 2 Vogne
tilhørende Rydningstjenesten, en Lastmotorvogn K. 27.295 og en
Personmotorvogn K 1921.
Kl. 20,55 trængte 5 unge Mænd ind i "Dansk Skotøjsindustri";
Heim-
240
dalsgade 14-16, hvor de holdt Vagten op og røvede 2 Tromlepistoler
med 10 Patroner, Sabotagevagtens Legitimationskort og to grønne
Armbind.
Kl. 21,30 indbragte Feldgendarmerne en dansk Dame til Station 1,
sigtet for at have raabt Svinehund efter en tysk Officer.
Kl. 23,15 trængte en halv Snes bevæbnede Personer ind paa
C.B.-Stationen paa Enghaveplads; de røvede en Del Uniformseffekter,
saasom Kapper, Hjelme, Gasmasker og Stave. De kom kørende til Stedet,
dels i Drosker, dels paa Cykel.
Kl. 0,15 trængte 6 bevæbnede Mænd ind hos Firmaet Seifert, Ny
Østergade 15, og tvang Vagten til at udlevere noget Luftværnsudstyr,
der beroede i Kælderen, og som bestod af 9 Staalhjelme, 9 Gasmasker,
nogle Bælter og 3 à 4 Økser. Det røvede bortførtes paa en
Lastmotorvogn.
Kl. 0,40 trængte tre bevæbnede Mænd ind i Maskinfabrikken
"Lindholm", Ørnevej 69, og tvang Sabotagevagten til at udlevere 2
Tromlerevolvere.
I Tiden mellem Kl. 23,15 og Kl. 0,50 er der forøvet Indbrud i
Færdselsafdelingens Motorkontor og stjaalet nogle Nummerplader. Den
vagthavende Sagkyndige blev kaldt ud til et Færdselsuheld paa
Amager; det viste sig at være falsk Alarmering. Da han kom tilbage,
havde Indbrudet fundet Sted.
Kl. 2,15 anmeldte Chauffør Sofus Vilhelm Andersen, Sdr. Boulevard
95, 1., at han Kl. 22,45 har været Genstand for et "hold up". Paa
Holdepladsen Strandvej 49 A blev han hyret af to Mænd, der bad ham
om at køre til Hovedbanegaarden med sin Bil K. 31327. Da de havde
kørt et Stykke, blev han beordret til at standse, og endnu to Mænd
steg ind i Bilen. Med Pistol blev han derefter tvunget ud af sin
Vogn, som de fire Mænd derefter kørte bort med. Han blev truet til
ikke at anmelde noget om det passerede før Kl. 1,15. Til dette
Tidspunkt skulde han faa sin Vogn igen. Den vilde blive henstillet
paa Hjørnet af Jagtvej og Tagensvej, hvilket viste sig at være
rigtigt.
Kl. 3,30 trængte 15-20 bevæbnede Mænd ind i Gasmotorfabrikken
"Vegamo", Nygaardsvej 49, hvor de holdt Vagten op og spærrede den
inde, hvorefter Røverne arbejdede paa Fabrikken indtil Kl. ca. 6. De
fjernede sig derefter med en Lastmotorvogn med tyske Nummerplader og
medtog desuden et Sæt danske Nummerplader og et Jagtgevær. De opbrød
alle Skabe og Skuffer i Lokalet og satte Ild paa de to tyske
Motorvogne, som brændte op. Ellers ingen Skade paa Bygningen.
Fra den 13. September til den 14. September.
Kl. 13,27: Et "hold up" hos Grosserer Chr. Andersen, Kleinsgade 2.
3 pistolbevæbnede Mænd trængte ind og fjernede sig med en Del
Vaaben.
241
Kl. 14,20: Gernersgadevagten til Enghavevej 17, hvor en
Schalburgmand truede forbipasserende med sin Bajonet; en anden
Schalburgmand slog ham ned. Begge til Kastellet.
Kl. 15,18: Gernersgadevagten til Café "Als", Vester Fælledvej 73,
hvor 2 berusede tyske Politisoldater lavede Spektakler. De var gaaet,
da Vagten kom, men deres Identitet blev konstateret paa Alsgades
Skole.
Kl. 17,15: Efter Luftværnsøvelsen paa Grønlandske Handels Plads
fik Selskabet telefonisk Meddelelse om, at man snart vilde komme og
hente Luftværnsmateriellet. Intet sket.
Kl. 18,46: En stor Lastvogn bemandet med 6 C.B.er kørte ved
18-Tiden ind i Gaarden til Ejendommen, Frederiksholms Kanal 6. 2
C.B.er forlangte, at Portneren skulde udlevere Nøglen til
Brandvæsenets C.B.-Depot. Portneren nægtede det, og C.B.erne truede
med Pistol. De kom i Haandgemæng, hvorunder Portneren blev haardt
saaret af 2 Skud i Maven og Laaret. De andre C.B.er dirkede Laasen
til Depotet op og kørte bort efter at have læsset Vognen med
C.B.-Udstyr.
Kl. 18,45: "Hold up" hos Firmaet Levison junr., Købmagergade 50,
hvor der blev taget Hjælme og forskelligt Luftværnsudstyr.
Kl. 19,05: En Udrykningsdeling lige vendt hjem fra Vesterbrogade,
hvor en civil Mand var blevet truet med Pistol af en S.S.-Mand, der
blev afhentet af Gernersgadevagten.
Kl. 21,00: "Hold up" i Frederiksberggade 21, 4. 4 bevæbnede Mænd
tvang Husvagten Ernst Aage Petersen til at udlevere 4 Staalhjælme og
4 Gasmasker, som de fjernede sig med.
Kl. 22,10: Falsk Alarm saavel af Politi som af Brandvæsenet til
Cirkus Belli, Borups Plads. Lidt senere falsk Alarm af Brandvæsenet
til Slotsherrensvej 21.
Kl. 22,40: Et "hold up" hos "Andersen og Martini", Gl. Kongevej 4
af 6-7 bevæbnede Mænd, som medtog 2 Personmotorvogne.
Kl. 23,55: 3 pistolbevæbnede Mænd har foretaget et "hold up" paa
Fabrikken Magneto, Jagtvej 155. De forlangte at faa Sabotagevagternes
Vaaben, men da disse ikke havde nogen, borttog de Fabrikkens
Luftværnsudstyr - 4 Gasmasker, 8 Staalhjælme, 2 Træknipler og nogle
Lommelygter.
Kl. 23 er 3 Politibetjente blevet afvæbnet i Søpolitiets Vagt i
Sundby Havn af 7 ukendte Mænd, hvoraf 2 havde Maskinpistoler og
Resten almindelige Pistoler.
Kl. 1,20: Under Udlukningen af Restauration "White Star",
Amagerbrogade 84, skød en af Gæsterne et Skud fra Døren mod en anden
Gæst, der sad ved et Bord i Lokalet. Denne blev ramt i Laaret.
Kl. 1,20: En Politibetjent, der var civil, er blevet "holdt op" ud
for sin Bopæl af 2 unge Mennesker, der fratog ham Pistolen.
Kl. 3,40-4,40 er der af tysk Politi foretaget Ransagning et Antal
Steder.
242
Kl. 5,38: Vagten paa Knippelsbro er blevet "holdt op". Der er
røvet 4 Rifler med Bajonet og Lædertøj og Ammunition samt 3
automatiske Pistoler. Der kom 3 pistolbevæbnede Mænd fra hver Side og
overraskede Vagten.
Fra den 14. September til den 15. September.
Kl. ca. 11,05 trængte 5-6 pistolbevæbnede Mænd ind i en
Lagerkælder til Hambroesgade 4, hvor der opholdt sig 5-6 Personer.
Personalet blev visiteret, hvorefter 2 af dem blev ført ind i et
Baglokale og skudt, en tredie sprang ud ad et Vindue og blev saaret.
Gerningsmændene undslap. Sagen behandles ikke af dansk Politi.
Kl. ca. 11,15: Eksplosion i en tysk Damper "Irene Oldenburg" ved
Refshaleøen. Damperen, en Nybygning, der skulde have været afleveret
i Dag, sænkedes.
Kl. ca. 12,25: "Hold up" i Kronprinsessegade 20,
Fordelingskontoret for Rationeringsmærker. 4 pistolbevæbnede Mænd
indfandt sig paa Kontoret og fjernede sig med 3 gamle Revolvere.
Kl. ca. 15,25: Pistolbevæbnede Personer trængte ind i
Barberforretningen, Mozarts Plads 17, hvor de med 5-6 Skud dræbte
Barbermesteren Børge Petersen. En af Gerningsmændene blev anholdt.
Kl. ca. 17,55: "Hold up" hos Firma Andersen og Martini, Gl.
Kongevej 4. 5 pistolbevæbnede Mænd bemægtigede sig en 5 Personers
Hudson Vogn - E. 1636. En Mekaniker Egon Elstrø, Sallingvej 19, blev
taget med til Vanløse Station, hvor han blev sat af og fik 25 Øre til
Sporvogn hjem.
Kl. ca. 19,20: "Hold up" i Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeningers Afdeling paa Artillerivej, hvor 4 pistolbevæbnede
Mænd tvang Vagten til at udlevere 15 Staalhjælme og nogle Økser.
Kl. ca. 20,55 fandtes 2 Personer skudt paa Ørnevej ved Nr. 28. Det
viste sig at være 2 Brødre, Anton Victor Nikolajsen, født 4. December
1895, Ørnevej 26, og Rudolf Alexander Nikolajsen, født 29. Maj 1887,
Godthaabsvej 204, 3. Den første er død paa Bispebjerg Hospital, den
anden indlagt med Skudsaar i højre Knæ og i Maven. Gerningsmanden er
kendt.
Kl. ca. 21,15: "Hold up" i Havnevæsenets Vagtlokale paa Larsens
Plads. Flere pistolbevæbnede Mænd indfandt sig i Vagtlokalet og tvang
Vagtmandskabet til at udlevere 15 Staalhjælme. De forsvandt efter at
have laaset Vagtmandskabet inde.
Kl. ca. 21,45: Rudeknusninger i Forretninger i Classensgade 47 og
Strandboulevarden 13. Indehaveren af førstnævnte Forretning har
tidligere været Medlem af D.N.S.A.P.
Kl. ca. 22,10 blev Jord- og Betonarbejder Knud Magnus Hansen, født
9. Marts 1915 i København, Adelgade 17 B, 1., skudt ned paa Hjørnet
af
243
Borgergade og Dr. Tværgade. Han var ramt af flere Skud i Hovedet
og død ved Ankomsten til Hospitalet. Gerningsmanden, en dansk
Statsborger, der forretter Tjeneste i S.D., blev anholdt.
Kl. ca. 22,20: En Overbetjent fra Station 9 og flere civile
Personer er i Kvarteret omkring Kjeldsgaardsvej blevet standset af en
pistolbevæbnet Mand, der derefter forsvandt. Der skete ikke
yderligere.
Kl. ca. 22,45: "Hold up" i Fabrikken Lyfa, Blankavej 34. 2
pistolbevæbnede Personer tilegnede sig Gasmasker og Staalhjælme.
Kl. ca. 22,50 blev en C.B.-Betjent "holdt op" paa Kongens Nytorv
af 2 pistolbevæbnede Mænd, der tog hans Kappe, Hue og Livrem.
Kl. ca. 23,15: Rudeknusning, Præstelængen 11, 2., hos Kitner.
Politisk Motiv.
Kl. ca. 23,40: Station 6 melder om kraftig Skydning paa
Blegdamsvej ved Nr. 6. Ingen Skade. Det blev ikke konstateret, hvor
Skydningen stammede fra.
Kl. ca. 23,45: "Hold up" paa C.B.-Understation i Rughavevej Skole.
3 pistolbevæbnede Mænd røvede 12 Staalhjælme.
Kl. ca. 23,48: Udrykningstjenesten til Svanemølle Remise, hvor
nogle Mennesker var set klatre over Plankeværket til Remisen. Intet
mistænkeligt fundet.
Kl. ca. 23,55: Gernersgadevagten tilkaldt til Nordhavn Station,
hvor en beruset tysk Marinesoldat havde forsøgt at stjæle en Cykel.
Han blev anholdt og ført til Kastellet.
Kl. ca. 0,45: Ildløs i Vaskeriet Gefion, Provstevej 5, hvor der
skete stor Skade. Sabotage er ikke udelukket, idet Vaskeriet arbejder
for Værnemagten og tidligere flere Gange har været udsat for
Sabotage.
Kl. ca. 3,40 hørtes Skydning omkring Rodosvej. Intet observeret.
Desuden har der i Døgnets Løb været falsk Alarm til Politiken og
Fantasibomber ved Strandvej 2.
Fra den 15. September til den 16. September.
Kl. 14,10 indfandt 10 pistolbevæbnede Mænd, kørende i en blaa
Lastvogn, sig i Firma Bjarko, Jyllingevej 52, og holdt
Lagerforvalter Ernst Kongsted op, hvorefter de fjernede sig med 10
tomme Syreballoner.
Kl. 17,50 meddeles om Tyveri af 2 Nummerplader fra Motorcykel K.
48111. Motorcyklen stod uden for Holsteinsgades Skole.
Kl. 18,15: "Hold up" i Direktoratet for Vareforsyningen, Christian
d. IX's Gade 7, hvor der af 2 ca. 20-aarige Mænd under Trusel med
Pistol blev røvet 4 Staalhjælme.
Kl. 19,25 meddeles fra Direktør Jonsen, Dansk Papirvarefabrik,
Rantzausgade 62, at Fabrikkens Lastvogn K. 34944 var blevet tvunget
til at køre til Humlebækgade, hvor der blev optaget Personer, og
Chaufføren
244
blev nu frataget Førerbevis og anbragt bag i Vognen bag en
nedrullet Presenning. Vognen blev kørt til Vennemindevej, hvor
Chaufføren blev sat af med Besked om ikke at foretage sig noget den
første 1 1/2 Time. Kl. 16,55 blev Fabrikkens Kontor ringet op, og der
blev meddelt, at Vognen stod paa Æblevej, hvor den blev fundet
uskadt. Førerbeviset laa i Vognen. Kl. 17,30 ankom den truede
Chauffør til Fabrikken og meddelte det passerede.
Kl. 20,30 sendtes en Ambulance til Lille Kongensgade 16, hvor et
tidligere Medlem af S.S. Kaj Sundby, f. d. 19. December 1912 i
København, Fredericiagade 31, 2., havde skudt sig i Tindingen. Død ved
Ankomsten til Hospitalet. Det oplystes, at han først havde forsøgt at
skyde sin Hustru, der havde søgt Separation, men Pistolen klikkede.
Kl. 20,45: Gernersgadevagten tilkaldt til Store Kongensgade ved
Dr. Tværgade. En tysk Sømand blev truffet beruset og blev medtaget af
Gernersgadevagten.
Kl. 21,35: Gernersgadevagten tilkaldt til Station 5, hvor Vagtmand
Helge Velander Mogensen var anholdt for at have forsøgt at forhindre
en Anholdelse samt for Vold mod Politiet. Han stod til Afsoning af 5
Maaneders Fængsel og blev afgivet til Feldpolitiet og overført til
Vestre Fængsel.
Kl. 21,50: Gernersgadevagten kaldt til Hotel Ansgar,
Colbjørnsensgade 29, hvor 2 tyske Civilpersoner - ansat i
Postcensuren - havde staaet og sammenlignet deres Pistoler. Pludselig
gik et Skud af og ramte den ene Person i Brystet; han blev kørt til
Lazarettet paa Nyelandsvej, og Personen, der havde affyret Skuddet,
blev bragt til Dagmarhus.
Kl. 21,55 var tysk Militær til Stede i Café Luna, Jagtvej 163. Der
var blevet skudt og foretaget Anholdelser. Stationens Personale var
blevet afvist. Senere meddeltes fra Gernersgadevagten, at tysk Politi
havde foretaget Razzia efter Vaaben. Der menes ikke at være fundet
noget, men 3-4 Personer var blevet anholdt. Grunden ukendt.
Personernes Identitet ikke oplyst.
Kl. 22,30 meddeles fra Station 7, at en Politibetjent havde hørt
en tysk Vagtpost paa Serridslevvej raabe "Holdt" til en Cyklist og
samtidig skyde efter ham. Cyklisten fortsatte, og der blev igen
skudt. Politibetjenten standsede op, men blev af Vagtposten beordret
til at køre videre. Det vides ikke, om Cyklisten blev ramt.
Kl. 23,05: Gernersgadevagten tilkaldt til Station 8, hvor en
Person med tysk Ausweis var indbragt for at have foranlediget Opløb.
Kl. 23,20: C.B.-Brandvagt paa Peter Vedels Gades Skole "holdt op"
af 10 pistolbevæbnede Mænd, der tiltvang sig Adgang til Depotet, hvor
de tog Udrustning til 10 Mand. De klædte sig om paa Stedet og tog
deres civile Tøj med, da de gik.
Kl. 23,20 hørtes et Skud paa Nytorv, og en C.B. havde meddelt,
at
245
han var blevet truet med Pistol. C.B.en kunde dog ikke genkende
Personen, der havde truet ham, og Eftersøgningen gav intet Resultat.
Kl. 0,15: C.B.-pligtig 22873 Knudsen, Rantzausgade 50 B, 5., har
anmeldt til Station 6, at der Kl. 23,15 indfandt sig 2
pistolbevæbnede Mænd paa hans Bopæl og tvang ham til at udlevere
C.B.-Uniform, Staalhjælm og Gasmaske. Han fik Paalæg om ikke at gøre
Anmeldelse det første Kvarter.
Kl. 0,15: Melding om kraftig Skydning paa Raadhuspladsen. En
Deling af Udrykningstjenesten blev afsendt og Gernersgadevagten
tilkaldt. Gernersgadevagten oplyste senere, at da Vagten ankom, laa
der mindst 6 saarede Personer paa Midterpartiet af Raadhuspladsen.
Vagten blev modtaget af tyske S.S.-Soldater, der anmodede Vagten om
at forsvinde, da dansk Politi intet havde at gøre der. Vagten oplyste
saa, at det var den blandede tysk-danske Kommando, hvorefter de tyske
Soldater meddelte, at 4 Taxavogne var kommet kørende fra
Frederiksberggade mod Vesterbrogade, og da de passerede
Raadhuspladsen, blev der skudt fra Vognene med Maskinpistoler i
Retning mod Dagmarhus, og det var herunder, at de saarede var blevet
ramt. Efter Oplysning fra Brandvæsenet blev samtlige saarede bragt
til Lazarettet paa Nyelandsvej efter Ordre fra tysk Militær, og
Ambulancen blev ledsaget af bevæbnede Soldater. Der blev fundet 20-30
tomme Patronhylstre til Maskinpistoler paa Fortovet langs Kørebanen
over Raadhuspladsen. De posthavende Politibetjente paa
Raadhuspladsen har oplyst, at de saa en tysk Lastvogn komme kørende.
I Nærheden af Kiosken sprang en Del bevæbnede tyske Soldater af
Vognen, hvorefter de begyndte at skyde med Maskinpistoler,
Politibetjentene har ikke set de af de tyske Soldater omtalte 4
Taxavogne. 2. Afdeling underrettet og undersøger Sagen og har senere
oplyst, at der ialt er indbragt 15 saarede til Lazarettet paa
Nyelandsvej, hvor de 7 blev indlagt og 8 overført til andre
Hospitaler. 2 blev indlagt paa Bispebjerg, 4 paa Kommunehospitalet og
2 dimitteret efter Behandlingen.
Kl. 1,25: Droskechauffør Sofus Bagerskov er med sin Droske K. 1204
i Husumgade "holdt op" af 6 Personer, der tvang ham til at tage Plads
inde i Vognen, medens en af Personerne førte Vognen rundt i Byens
Udkant for til sidst at sætte ham af paa Islevhusvej. Personerne
kørte videre med Vognen, og der blev sagt til ham, at han kunde finde
Vognen et Sted i Byen.
Kl. 3,50: Posterne ved Aunsøes Maskinfabrik, Frederiksholms
Havnevej Nr. 14, menes at være blevet beskudt. Undersøgelse
foretaget af Politiet med Hunde, men intet mistænkeligt fundet.
Kl. 7,50 meddeles, at der i Nat har været Rudeknusning i
Viktualieforretningen, Teklavej 14. 4 Ruder knust. Forretningens
Indehaver Anton Christensen har handlet en Del med Værnemagten.
Der er i Døgnets Løb meldt om Fantasibomber til Madsen &
Asmussens Maskinfabrik, Strynøgade 7, og til Palladium,
Vesterbrogade.
246
Fra den 16. September til den 17. September.
Kl. 10,15 blev der ved Overfald røvet nogle faa Pistoler af ældre
Model i Tandhjulsfabrikken "Stub", Raadmandsvej [i. e. Raadmandsgade]
68.
Kl. 11,10 har en ukendt pistolbevæbnet Mand truet Ekspeditricen i
Platan Kiosken, Vester Fælledvej 2, til at udlevere sig Beholdningen
af "Fædrelandet" og "Kritisk Ugerevy", som han derefter rev i
Stykker.
Kl. 12,00 blev der af ukendte Personer henlagt Blomster paa det
Sted paa Raadhuspladsen, hvor en Del Personer afvigte Nat blev saaret
ved Skud. Blomsterne blev fjernet af Politiet og henlagt paa Vestre
Kirkegaard.
Kl. 12,20 blev Viktualiehandler Meier, Torbenfeldtsvej 1, af
ukendte Gerningsmænd skudt ned i sin Forretning.
Kl. 12,55 blev Lædervarehandler Kongsted Christensen, Stefansgade
22, af 2 ubekendte Mænd skudt ned i Grøntforretningen, Stefansgade
10, hvor han var Kunde.
I Tidsrummet Kl. 12-13 verserede der rundt i Byen stærke Rygter om
total Arbejdsnedlæggelse indtil den 18. ds. Kl. 12. Motiveringen
skulde være den samme som for Arbejdsnedlæggelsen i sønderjydske og
jydske Byer. Dagbladenes tekniske Personale nedlagde Arbejdet Kl. 12.
I Løbet af de nærmeste Timer lukkede en Del Restaurationer og
ligeledes en Del Butikker. Nedlæggelsen af Arbejdet bredte sig i
Løbet af Eftermiddagstimerne. Ved 18-Tiden oplystes det, at Teatre
og Biografteatre ikke spiller før Mandag. Ved 19-Tiden var Lukning
af Restaurationer total Kl. 19,30 meddelte Københavns Sporveje, at
Driften nu blev indstillet indtil Mandag Kl. 12. Aarsagen var, at et
stort Antal telefoniske Henvendelser til Remiser og Mandskabsstuer
havde gjort Sporvejspersonalet utrygt. Det kom den følgende Time
under Sporvejstrafikkens Afvikling til enkelte mindre Episoder paa
Sporvognene, hvis Vognstyrere blev truet med det Henblik at faa dem
til snarest at køre i Remiserne, men ingen Personskade indtraf. I
Løbet af Aftenen indstillede Taxa-Droskerne og Lillebilerne kørselen,
der først optages Mandag Kl. 12. Aarsagen var Trusler dels til
Centralerne, dels direkte overfor Chaufførerne.
Kl. 16,00 er der fra Kommuneskolen i Dronningensgade røvet 8
Staalhjælme og 6 Gasmasker.
Kl. 16,55 er der fra Kommuneskolen i Prinsessegade røvet 6
Staalhjælme.
Kl. 17,00 eksploderede en mindre Sprængladning under Jernbanetoget
fra Vanløse mod Frederikssund. Ingen Skade paa Spor eller Materiel.
Kl. 18,00 forsøgte ukendte Personer at standse Sporvognene i
Istedgade. Politiet omgaaende Herre over Situationen.
Sporvejslinierne blev forlagt fra Istedgade til Vesterbrogade.
Kl. 21,40 blev et Antal Staalhjælme røvet i Rydningstjenestens
Vagt, Aarhusgade 88.
247
Kl. 23-7 var samtlige Sporvognsremiser under Bevogtning af Politi.
Kl. 0,30 blev Prokurist Pries Jensen, Charlottenlund, der sammen
med sin Hustru paa Svanemøllestationen afventede et nordgaaende
S-Tog, af en tysk Soldat afkrævet Legitimationskort under Trusel med
Pistol. Hustruen havde glemt sit Legitimationskort, hvorfor hun blev
holdt tilbage, medens Manden blev tvunget til at stige ind i Toget.
Kl. 2,15 meddeltes, at Fru Pries Jensen var kommet til Stede. Hun
skal angiveligt have været Genstand for Voldtægt forøvet af en tredie
Person.
Kl. 5,30 blev Ruden knust i Cigarforretningen, Mellemtoften 4. Der
blev muligt stjaalet 100 Kr. fra Kasseapparatet. Motivet ukendt.
Kl. 9,00 oplyste Statsbanernes Togkontor paa Forespørgsel, at
Jernbanedriften - herunder S-Togene - hidtil har været gennemført
normalt.
I Løbet af Eftermiddagen og Aftenen var der en Del
Smaauroligheder i Vesterbrokvarteret, hvor ungdommelige Urostiftere
forsøgte at tænde Baal og i øvrigt foranstalte Uro. Enkelte andre
Steder i Byen ligeledes forsøgt, men Politiet var i alle Tilfælde
omgaaende Herre over Situationen.
Der har enkelte Steder været nedlagt Blomster paa Gaderne, men
disse er i alle Tilfælde straks blevet fjernet af Politiet og enten
kørt til et Hospital eller en Kirkegaard.
Der har i Løbet af Døgnet været Melding om en Del Fantasibomber.
I Tiden fra den 16. September Kl. 15 og indtil den 18. September
Kl. 15 er Ordenspolitiet i udvidet Beredskab.
Fra den 17. September til den 18. September.
I Løbet af Formiddagen blev der henlagt Blomster enkelte Steder i
Byens Gader fortrinsvis paa Steder, hvor der den seneste Tid er
saaret eller dræbt Personer. Samtlige Blomster blev straks opsamlet
af Politiet og henlagt paa en Kirkegaard.
Kl. 12-13 var der nogen Sammenstimlen paa Raadhuspladsen. Der blev
straks indsat en betydelig Politistyrke til Patrouillering paa
Raadhuspladsen, Vesterbros Passage og Vesterbrogade. Ro og Orden
blev opretholdt hele Dagen.
Kl. 17,30 blev der kastet illegale Blade ud fra Ejendommen
Borgergade 87. Tysk Militær og Politi til Stede. Dansk Politi til
Stede, da en Del Mennesker var samlet i Gaden.
I Løbet af Eftermiddagen konstateredes Opklæbning af Plakater med
sovjetvenligt og tyskfjendtligt Indhold især i visse Kvarterer paa
Vesterbro og Nørrebro.
Kl. 18,25 eksploderede en Taagebombe paa S/S "Erland", hvor
Vagtmandskabet havde eksperimenteret med den.
248
Kl. 20,35 forsøgtes Baal antændt paa Hjørnet af Saxogade og
Matthæusgade. Ordenen straks genoprettet.
Kl. 21,55 afhentede Gernersgadevagten paa Søborg Politistation en
anholdt med tysk Ausweis.
Kl. 23,15. afhentede Gernersgadevagten i Søborg 2 Mandspersoner,
der havde forsøgt at trænge ind til en Jordemoder.
Kl. 0,55 afhentede Gernersgadevagten paa Station 3 den for
Husspektakler anholdte Orla Sørensen, som paa Stationen havde
oplyst, at han var Desertør fra "Frikorps Danmark".
KL. 2,10 knustes en Rude i Kolonialforretningen, Livjægergade 45.
Formentlig politisk Motiv, idet den tidligere Indehaver af
Forretningen var Medlem af D. N. S. A. P.
Kl. 23,47 begik en 55-aarig ugift Kvinde Selvmord paa Jernbanen
ved Hellerup Jernbanestation, idet hun kastede sig foran S-Toget.
Der har i Døgnets Løb været Anmeldelse om Fantasibomber
forskellige Steder.
Tilbage til toppen
|