|
|
| Forfatter: |
Søren Hansen (red.) |
| Titel: |
Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske
Besættelse |
| Udgivet: |
Kbh., Bianco Luno, 1946
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: |
Titelark |
| Note: |
|
[1]
Daglige Beretninger
om
Begivenheder under den
tyske Besættelse
(fra Januar 1944 til Maj 1945).
København
Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S
1946
[2]
[3]
FORORD
En af Besættelsestidens mange store Vanskeligheder var Mangelen
paa Underretning om, hvad der faktisk passerede i Landet og dets
Hovedstad. Efterhaanden som Krigen skærpedes, blev den tyske
Pressecensur strengere, og de sidste Par Aar under Krigen var det
saaledes, at selv katastrofale Begivenheder i en By kun maatte
omtales i de lokale Blade, hvor Forholdene alligevel var kendte.
For Centraladministrationens Vedkommende blev denne Mangel
afhjulpet ved daglige Indberetninger fra Landets Politimestre til
Justitsministeriet. Fra 1. Januar 1944 fik Københavns Magistrat
daglig en Genpart af Politidirektørens Indberetning.
I Generalstrejkedagene omkring 1. Juli 1944 svigtede imidlertid
denne Kilde til Orientering, men Redaktør Søren Hansen, der under
hele Generalstrejken daglig havde Lejlighed til at følge Arbejdet
paa Københavns Raadhus, har paa Grundlag af Dagenes Notater og
Institutionernes Indberetninger til Magistratsafdelingerne
udarbejdet en Redegørelse, der er tilsendt Kommunalbestyrelsens
Medlemmer.
Ved Tyskernes Arrestation og Deportation af Politiet den 19.
September 1944 ophørte følgelig Politimestrenes Indberetninger.
Nogen Tid før Tyskernes Aktion mod Politiet havde Redaktør Søren
Hansen ved Forhandlinger med Magistraten paataget sig at gøre et
Forsøg paa at koordinere de Oplysningsorganer, der maatte findes. Det
lykkedes ham at forene Udenrigsministeriets Pressetjeneste, de
københavnske Journalisters og Magistratens Efterretningstjeneste i
et Samarbejde, hvorved det dagligt indkomne Nyhedsstof udveksledes,
og fra den 19. September udsendte Overborgmesteren daglig en af
Redaktør Søren Hansen redigeret fortrolig Beretning til Orientering
for Kommunalbestyrelsens Medlemmer og en Del af Kommunens ledende
Embedsmænd. Noget senere kom Udsendelsen til at omfatte ogsaa
Frederiksberg og Gentofte Kommunalbestyrelsers Medlemmer, udsendt af
henholdsvis Borgmester Vilh. Fischer og Borgmester Aage Jørgensen.
Oprindeligt blev Beretningerne udsendt med Posten, men da flere af
Brevene forsvandt under Distribueringen og andre bar sikre Spor af
at være aabnet og lukket igen, gik man i hver Kommune for sig over
til at udbringe dem pr. Bud.
[4]
Paa Københavns Raadhus foregik Tilrettelæggelsen og Fremstillingen
af denne Nyhedstjeneste uden nogen Art af Hemmeligholdelse.
Duplikeringen foregik i Begyndelsen i Overborgmesterens Sekretariat
og derefter i Raadhusets Skrivestue, og Kuverteringen af de mange
Eksemplarer foretoges i Økonomidirektørens Forværelse. Man valgte
denne Fremgangsmaade for i givet Fald at kunne hævde, at det drejede
sig om en fuldstændig "legal" Orientering af
Kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Det maa dog bagefter erkendes, at de
ansvarlige ikke uden en vis Bekymring sendte en Tanke til
Nyhedstjenesten, naar det - med Rette eller Urette - hed sig, at der
var "Tyskere paa Raadhuset".
Der findes intet Restoplag af Beretningerne hos Kommunen, og de
originale - paa enkelt Side beskrevne - Dokumenter er iøvrigt af et
betydeligt Volumen og derfor vanskelige at opbevare. Adskillige
Kommunalbestyrelsesmedlemmer har fremsat Ønske om
Erstatningseksemplarer for bortkomne eller tilintetgjorte Numre.
Magistraten er af den Opfattelse, at de nævnte Beretninger, der
fra Dag til Dag giver Meddelelse om de alvorlige Hændelser i
Hovedstad og Land i den vanskeligste Periode under Besættelsen, vil
være af Betydning for Fremtiden og af Værdi for de
Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der selv oplevede Perioden. Den samlede
Magistrat har derfor med Budgetudvalgets Billigelse besluttet at
lade Beretningerne trykke.
Politidirektøren har givet sit Samtykke til, at Politiets
Beretninger optrykkes.
København, i April 1946.
[5].
|
|
Side |
| I. |
Politidirektørens Beretninger om Forholdene i København i Tiden
fra den 1. Januar til den 28. Juni 1944 |
7 |
| II. |
Redaktør Søren
Hansens Beretning om Begivenhederne i København i Dagene omkring den
1. Juli 1944 |
161 |
| III. |
Politidirektørens Beretninger om
Forholdene i København i Tiden fra den 5. Juli til den 17. September
1944 |
193 |
| IV. |
Redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra
den 19. September 1944 til den 4. Maj 1945 |
249 |
[6]
Tilbage til toppen
|
Navigation:
Indholdsoversigt
Titelark
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4, 1. del
Kapitel 4, 2. del
Kapitel 4, 3. del
Kapitel 4, 4. del
Efterskrift
Registre
|