sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: N. Jonge
Titel: Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.
Udgivet: Kbh., 1783-1945
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2011
Del: Bog 1, kapitel 1
Note:  

 

[1]

Første Bog

om

det gamle eller ældre Kiøbenhavn.

Det gamle eller ældre Kiøbenhavn bestaar af ni Qvarterer, som ere følgende: 1) Nørre-Qvarteer, 2) Vester-Qvarteer, 3) Klædebo-Qvarteer, 4) Friemans-Qvarteer, 5) Snarens-Qvarteer, 6) Strand-Qvarteer, 7) Rosenborg-Qvarteer, 8) Købmager-Qvarteer og 9) Øster-Qvarteer. Al den strækning indbefatter vel den Grund af Staden, som Byen fordum indsluttede, da kong Christoffer af Bayern Aar 1443 gjorde København til en Kongelig Residens-Stad; men Stadens Grund blev i de følgende Tider udvidet adskillige gange under Kong Friderich den Første, Kong Christian den Fierde, Friderich den Tredie, saa og i Kong Christian den Femtes Tid. Ved hvilken Lejlighed Kiøbenhavns første Grund er bleven udstrakt og forøget til mere end dobbelt saa meget, som dens gamle Størrelse i de allerældste tider har været; saa at denne Hoveddel af Staden i denne henseende ei med Rette kan fortiene Navn af det gamle eller ældre Kiøbenhavn; men den beholder kun endnu samme Navn, fordi de fleste Gader i denne Hoveddeel af Staden fremvise endnu den gamle Smalhed og Krumhed, som de altid har havt


2

fra Stadens allerældste Tider af, ligesom i alle andre gamle Stæder. De Gader, som afbrændte i den store Ildebrand, der overgik Staden i Oktober-Maaned Aar 1728, ere vel siden efter Branden anlagte fuldkommen brede. Men den Krumhed, som de altid tilforn har havt, kunde dog ei aldeles overalt forekommes for adskillige Vanskeligheders skyld. Derimod de nyere anlagte Gader ere alle brede og lige efter Snoren trukne.

Tilforn have Stadens tolv Qvarterer været ulige store, saa at nogle Qvarterer have været af en større Circumference, og indesluttet flere Gader, end andre Qvarterer. Men Aar 1771 befalede Hans Kongel. Majestet, Kong Christian den Syvende, at alle Stadens tolv Qvarterer skulle være lige inddeelte. Af den Aarsag udkom den 3 Junii Aar 1771 en Placat, hvorledes Stadens Qvarterer herefter vare inddelte, og af hvilke Gader ethvert Qvarteer skal bestaae. Man har derfor anført baade den gamle og den nye Inddeling for Eftertidens skyld. Thi først har man anført, hvor ethvert Qvarteer tilforn har taget sin Begyndelse og hvor det endtes; saa og hvilke Gader der da laae inden for samme Circumference og Zirkel. Dernæst har man anført, hvilke Gader, efter bemeldte Placat, høre nu omstunder til hvert Qvarteer. Derefter finder den gunstige Læser Efterretning om hver Gade i Besynderlighed, hvad merkværdigt derom kan være at agte, i Henseende til de ældre Tider, for at oplyse Egnens Situation og Beskaffenhed sammesteds. Og endelig beskrives nøiagtig og udførligen de i ethvert Qvarteer beliggende offentlige Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve og andre bebygte Pladser med deres Merkværdigheder.

Vi afhandle nu ethvert af disse ommeldte Qvarterer i særskilte Kapitler.

Første Kapitel

om

Nørre-Qvarteer.

I. Nørre-Qvarteer, i henseende til dets forrige Inddeling og Strekning, begyndte med Gammel-Torv på Hiørnet af Nørregade, og indbefattede den


3

søndre Side af Gammel-Torv og Vestergade omkring Vester- og Nørre-Vold til Hiørnet af Nørregade ned til Gammel-Torv, hvor dette Qvarteer begyndte. Dette hele Nørre-Qvarteer ligger til vor Frue Kirke-Sogn. Ommeldte Hjørnehuus af Gammel-Torv og Nørregade er altid kaldet Blasen. Udi Stadens store Ildebrand i October-Måned Aar 1728 lod man (i den Tanke at ville frelse vor Frue Kirke fra den overhaandtagende Brand) samme Huus, hvorunder da og indtil for faa Aar siden har været en aaben Viinkielder, ved Krud springe i Luften, for, om muligt, derved at standse Ildebranden.

II. Nørre-Qvarteer, i Henseende til den nye Inddeling efter Placaten af 3 Junii Aar 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Vestergade. 2) Studiistræde. 3) St. Pederstræde. 4) Bakken. 5) Store og Lille Larsbiørnstræde. 6) Ved Volden fra Vestergade til Nørre-Port. 7) Teglgaardstæde. 8) Larsleystræde. 9) Nørregade.

III. Nørre-Qvarteers Borger-Compagnies Fane har fire over hverandre i en Fiirkant satte Hænder med en Kerne udi Midten, omringede af Skyer. Oven over læses disse Ord: Forvar, hvad Du har. Men neden under staaer adskillige Krigs-Armatur, og derunder Fanens Navn: Nørre-Compagnie. Allerøverst midt paa står Kong Christian den Siettes Navn udi Chiffre med Krone over. Udi de tre Hiørner staaer en brændende Bombe. Men i det fierde Hjørne øverst tæt ved Fanstangen staaer Stadens Vaaben.

Efter Souverainiteten Aar 1663 blev Stadens Borgerskabs militaire Væsen indrettet og Borgerskabet inddeelt i ti Compagnier, hver Compagnie under sin Capitain, men samtlige under en Stads-Oberst, som nu omstunder kaldes Stads-Hauptmand. Men da Christianshavn blev indlemmet under Kiøbenhavns Magistrat, og Brandvæsenet blev oprettet i Kong Christian den Femtes Tid, kom to Compagnier dertil, nemlig: Christianshavns-Compagnie og Brand-Compagnie. Hver Compagnie fik sin Taftes


4

Fane, ziret med adskillige Merker og Stadens Vaaben i Hiørnet på enhver. Alle tolv Faner forvares hos Stads-Haupmand, og er ham i den henseende tillagt en Skildvagt af Borgerskabets Raadstue-Vagt. Stads-Hauptmand har af Kongen Obersts Bestalling. De første Capitainer ved Borger-Compagnierne, efter Kiøbenhavns Beleiring og Souverainitetes Introduction, bleve af Kong Friderich den Tredie regalerede hver af dem med en Guldkiæde. Capitainerne nyde Kongelige Bestallinger, hvilke expederes fra Generalitets- og Commissariats-Collegium. Disse Borger-Capitainer fik af Kong Christian den Syvende i Februarii Aar 1772 allernaadigst Tilladelse, at bære i deres Munderings-Kaarder det sædvanlige militaire Port d’Epee, eller Feldt-Tegn, ligesom alle militaire Officerer ved Armeen. Samtlige Borger-Officerer baade Over- og Subalterne bære rød Uniform med en Guld-Galon eller Tresse om Hatten.

IV. Da Staden blev efter Kongelig Befaling Aar 1771 inddeelt i tolv lige store Qvarterer eller Distrikter, blev samme Tid allernaadigst befalet, at i hver af de tolv Qvarterer, saavelsom paa de tre saa kaldede Broer eller Forstæder for Staden, Nørre- Vester- og Øster-Port, skulle antages en Qvarteer-Commissair og en Qvarteer-Betient, som under Stadens Politiemestrer skal paaagte alt, hvad den almindelige Orden vedkommer, men ogsaa være Qvarterets Indbyggere til Assistence i alle de Tilfælde, som har Indflydelse i Politievæsenet, naar deres Hielp bliver forlanget. Over deres Boepæle, enhver i sit Qvarteer, skal staae et Bræt over Døren, hvorpaa staar: N. N. Qvarteer-Commissair eller N. N. Qvarteer-Betient i N. N. Qvarteer. Disse Qvarteer-Commissairer og Qvarteer-Betientere ere befalede stedse at bære (foruden Politie-Tegnet, hvormed de i fornødent Tilfælde kan legitimere sig) et udvortes Distinctions-Tegn. Alle Qvarteer-Commissairerne bære guld-galonerede Hatte, og alle Qvarteer-Betientere bære sølv-galonerede Hatte med en Cocarde eller Baand-Sløife af en vis Couleur, som for hvert Qvarteer i Placaten af 3 Junii Aar 1771 er anordnet. Qvarteer-Commissairen og Qvarteer-Betienten for Nørre-


5

Qvarteer er befalet at bære en Cocarde elller Baand-Sløife af Ponecean og hvid Couleur. Det nylig ommeldte Politie-Tegn, hvormed de rette Politie-Betientere, efter Forordnigen af 22 October 1701, altid ere forsynede, er en hvid Stok eller Træ-Haandgreb af omtrent fire Tommers Længde, med en Haand på Enden og et Øie inden i Haanden, samt en Krone om Haandledet, og Skyer neden ved Ringen om Træ Haandgrebet. Hvilket Politie Tegn enhver kan frit æske at see fremviist, naar Politie-Betienterne melde sig i nogen Embeds-Forretning. Aar 1771 blev, ved Placat af 18 April, bekiendtgiort, at Hans Kongel. Majestet havde befalet, at Politie-Tegnet skulle forandres saaledes, at den saa kaldte Politie-Haand skulle være aldeles afskaffet og indkaldet, og derimod skulle Betienterne til deres Legimitation i fornødent Tilfælde gives et andet Tegn af en forgyldt Medaille, som i et rødt Baand bæres om Halsen inde på Vesten. Paa samme Medaille findes Stadens Vaaben, de tre Taarne med neden under værende Krigs-Armatur og deroven over en kronet Hielm, over hvilken korsviis ligger to Kaarder, som holdes af to Løver, der ere sædvanlige Skild-Holdere ved Stadens Vaaben. Bag ved dem staar Aarstallet 1771 saaledes deelt, at paa den ene Side staar 17. og paa den anden Side 71. og omkring i den øverste Rand staar de Ord i en Runding: Kiøbenhavns Politie-Tegn. Den hele Medaille er omringet med en Krands, og oven til forsynet med en Øske, hvorefter den bæres. Dette blev siden forandret; thi ved et Kongeligt Rescript af 31 December 1772 til Magistraten blev det befalet, at til Politiets Haandhævelse og dets Myndighed har Hans Majestet befalet, at Politie-Betienterne skal udleveres og hos sig bære den til Politie-Tegn forhen indførte Justits-Haand, Dette blev ved Placat fra Magistraten den 6 Januarii 1773 bekiendtgiort for Stadens Indvaanere.

V. Paa alle Gaarde og Huse overalt i Stadens Gader, blev Aar 1771, efter Kongelig Befaling derom, Matrikulens Nummer satte med Olie-Farve, og på alle Hiørnehuse ligeledes malede Gadernes Navne. Udi

6

paakommende Ildebrands Tilfælde, udi de mørke Vinter-Aftener og Nætter, blive visse antændte Brand-Lygter udhængte for Husene, paa det at de forbi passerende Sprøiter og Brandfolk kan ubehindret see at komme frem. Saadan en Brand-Lygte med Pibe til Lys og med reent Glas for, samt af forsvarligt tykt Blik vel og tæt forfærdiget, skal Mesterne i Blikkenslager-Lauget være pligtige, efter Magistratens Placat af 10 Sept. 1749, at levere paa Anfordring for sex Mark, tolv Skilling. Men naar derudi isteden for Pibe forlanges en Lampe med Tilbehør, da derfor i alt betales syv Mark, otte Skilling. De ordentlige Gade-Lygter, hvoraf findes et vist Antal paa begge Sider i alle Gader, i en vis Afstand fra hinanden, ere anordnede i Kong Christian den Femtes Tid Aar 1687. Deres Antændelse om Vinter-Aftener til et vist Klokkeslæt, og deres Slukkelse i Morgen-Stunden efter Maanskinnets Af- og Tiltagelse, besørges af hver Gades Vægter.

VI. Om Stadens Gader i Nørre-Qvarteer er følgende merkværdigt, i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation, at anføre.

A. Vestergade er en, af sine smukke Bygninger, anseelig Gade, som med den ene Ende gaaer op til Volden, og med den anden Ende løber ned til Gammel-Torv. Dens søndre Side har tilforn hørt til Nørre-Qvarteer, men dens nordre Side til Vester-Qvarteer; men efter den nyere Inddeling af Stadens lige store Qvarterer Aar 1771 hører nu hele Vestergade til Nørre-Qvarter. Vestergade har fået sit Navn af den forrige Vester-Port, som da laa lige ud for Enden af Vestergade, og var bygt Aar 1583, samt ziret med et Spiir, men blev næsten aldeles ødelagt i Kiøbenhavns Beleiring Aar 1658 og 1659. Paa Vestergade ligger fem priviligerede Giestgiver-Gaarde, hvor de til Staden ankomne Reisende kan tage ind for at faa strax Logemente for deres egen Person, saa og Staldrum til deres Heste, om de det behøve. Hver af disse Herbergeer- eller Giestgiver-Gaarde har sit besynderlige Navn, nemlig: Prindsen, Skibet, Rosen, Viinkanden og de tre Hiorter.


7

B. Studiistræde gaar med den ene Ende ud til Nørregade, og med den anden Ende op til Volden, eller Vold-Siden. Studiistræde har faaet sit Navn af den allerførste Studiigaard, som Aar 1512 blev af Kong Hans anlagt at være udi Stadens Raadhuus; hvilken Gaard paa den Tid var paa Hiørnet af Studiistræde og Nørregade, hvor nu omstunder Bispegaarden er. Men tilforn i de ældre Tider er denne Gade bleven kaldet Raadhuusstræde, saalænge bemeldte Hiørnegaard var et Raadhuus (see E. Pontoppidans Orig. Hafniens. Pag. 198.) Udi gamle Documenter af Aar 1450 kaldes denne Gade derfor Raadhuusstræde. I latinske Breve kaldes den Vicus Prætorii, og i nogle Breve eller Documenter af Aar 1493 og 1516 kaldes den gamle Raadhuusstræde, fordi Navnet på Gaden var allerede paa den Tid i daglig Tale blevet forandret til Studiistræde, eftersom Hiørnegaarden, der før havde været Stadens Raadhuus, nu i nogle Aar var bleven forandret til en Studiigaard eller Universitets-Huus for Professorerne. Udi denne Gade ligger to Professor-Residenzer næsten lige over for hverandre, hvis Matrikuls-Nummere ere No. 62 og 116.

C. St. Pederstræde gaar med den ene Ende ud til Nørregade, og med den anden Ende op til Volden. Denne Gade har faaet sit Navn af St. Petri Tydske Kirke, hvis søndre Side vender ud til denne Gade. Næst op til Kirkegaardens Brandmuur ligger den ene tydske Præstes Residenze No. 118. Lige over for Kirken ligger St. Petri Kirkes Chor-Skole og fattige Skolehuus No. 181. Dernæst ligger i samme Gade en Professor-Residenz No. 38; saa og paa samme Side høiere op mod Volden Walkendorphs Collegium, og næst op dertil ligger Budolphi Kloster eller Hospital. Om disse to Stiftelser forekommer fuldstændigere Efterretning siden ved §. 7 og 8. Udi fodum Tid har i denne Gade været anlagt en akademisk Stiftelse, men af hvad egentlig Beskaffenhed og Indretning den har været, vides ikke tilfulde. Thi man finder i Kong Christian den Tredies Brev da-


8

teret Colding Tirsdagen post Assumptionis Aar 1548 til samtlige Professorer ved Kiøbenhavns Universitet: ”At saasom Kongens Liv-Medicus, Doctor Cornelius Hamsfort, havde afstaaet St. Birgittæ Alters Vicarie i vor Frue Kirke, tilligemed dets Residenz og Abildgaard, beliggende bag St. Pederstræde, hvilket de Høilærde ville have til en Skole og Pædagogium at optugte og lære unge Personer, Religionen til Beste, og skulle derfor give Doctor Cornelius aarligen 60 Mark Dansk; saa havde Kongen stadfæstet denne Opladelse, med Vilkaar, at der blev bygt en Skole, hvor unge Personer kunne have deres Værelse.” At denne Stiftelse ikke har været en latinsk Skole til Skolebørn, kan tydeligen sees og sluttes deraf, at allerede tre Aar tilforn, nemlig Aar 1545, var vor Frue latinske Skole befalet at opbygge paa de tre Hoved-Kirkers, vor Frue, Hellig-Geistes og Nicolai Kirkers Bekostning. Man maa altsaa rimelig slutte deraf, at samme offentlige Bygning ikke har været et Skolehuus, men et Pædagogium Academicum for unge Studentere. Denne Grund med sin tilhørende Frugthauge eller Plads har formodentlig været den selv samme Grund, som Universitetets Professorer Aar 1691 solgte til St. Petri Kirkes Ældste og Curatores til at bygge Liig-Kapellet paa, og anlægge den nu-værende Urtegaard ved Kirken paa.

D. Store Lars Biørnstræde og

E. Lille Lars Biørnstræde. Begge disse Gader have faaet deres Navn efter en Borger, ved Navn Lasse Biørnsen, som eiede en Gaard og Grund, beliggende Norden for Vestergade, af hvilken hans Enke navnlig Sisse gav Aar 1479 en Part til St. Petri Krike (Pontoppidans Orig. Hafn. Pag. 198.)

F. Teglgaardstræde har faaet sit Navn af en stor Teglgaard med tilhørende Teglbrænderie, som i de ældre Tider har været uden for Staden anlagt paa denne Grund, førend samme ved Stadens Udvidelse paa denne Kant blev tagen inden for Fæstningens Volde. Men efter den Tid


9

blev Teglverket med sine Bygninger nedbrudt, og Pladsen bebygt med Byens Huse. Man seer samme Teglgaard aftegnet paa den Prospect og Aftegning af Stadens Situation for Aar 1520.

G. Lars Leystræde, en liden Gade, som efter de Tiders Brug har faaet sit Navn efter en formuende Mand, Lars Lays, (contracte pro Nicolay) som har bygt de fleste Boder eller smaa lave Huse, som samme Gade bestod af i fordum Tid. Af saadanne smaa ringe Bygninger saa man længe indtil Aar 1737 paa de afbrændte Pladser staaende tilbage, frelst fra den rasende Ild, et meget lidet uanseeligt Huus, ikkun halvanden Alen høi fra Gaden til Taget med et skraae Tag af 7 til 8 Alens Høide; dets Stuer, hvis Vinduer vare saa godt som lige med Gaden laae ned i Jorden. Hvilken lave Bygning vidnede om Forfædrenes og de ældste Tiders slette Bygningsmaade, Tarvelighed og Sparsommelighed. Udi denne Gade ligger St. Petri Kirkes Hospital eller Pleiehuus, hvorom forekommer siden ved §. 4. fornøden Efterretning; saa og det Peltiske Hospital eller Pleiehuus, ny opbygt Aar 1780, hvorom mere bliver at anføre siden ved §. 5.

H. Nørregade er en anseelig stor og med smukke Bygninger ziret lang Gade, hvis søndre Ende gaar ud til Gammel-Torv, og dens nordre Ende ud til Voldsiden. Tilforn har den vestre Side af Nørregade hørt til Nørre-Qvarteer, og dens østre Side til Klædeboe-Qvarteer, men, i Følge Placaten af 3 Junii 1771, hører nu hele Nørregade til Nørre-Qvarteer. Paa begge Sider af Nørregade ligger 28 anseelige Brygger-Gaarde, saa og en priviligeret Herbergeer-Gaard, kaldet de tre Tobaks-Ruller. Dernæst er blant publiqve Bygninger paa den vestre Side af Nørregade at merke Bispegaarden No. 36, som er de Siellandske Biskoppers Residenze, beliggende paa Hiørnet af Nørregade og Studiistræde. Om samme finder den gunstige Læser udførligere Efterretning siden ved §. 1. Næst ved den Tydske Kirkes eller St. Petri Kirkegaards Brandmur ligger den ældste


10

Tydske Præstes Residenz, en anseelig Gaard No. 41, hvilken Kong Friderich den Tredie kiøbte og skienkede til St. Petri Tydske Kirke, til at være en Præste-Residenz. Om samme Kongelige Donation vidnede en latinsk Inskription, som stod på bemeldte Præste-Residenz, og var at læse for Ildebranden, med disse Ord: Ædeis Has, Munificentia Pientissimi Regis Friderici III. Patriæ Patris Ecclesia Germanorum donatas, Provisores ejusdem Ecclesiæ Albertus Itzen, Gerhardus Hökel, Georgius Witte in usum Pastoris Publico Sumptu instaurari curarunt. Anno Salutis reparatæ MDCLVI. Ud til denne Side af Nørregade vender den østre Ende af Tydsk Kirke og Kirkegaardens Hovedport paa Brandmuren, tilligemed Kirkens Sprøitehuus. Medens St. Petri Kirke var i forrige Tider en Dansk Sogne-Kirke i Staden og havde sit eget Sognefolk, da hørte denne vestre Side af Nørregade til St. Peders Sogn i de Aar 1424-1527. Det er ligeledes at merke, at den halve Deel af Nørregade fra Skidenstræde op til Volden har i fordum Tid lagt uden for Staden, og da været bebygt med Bøndergaarde og Huse af den siden nedbrudte Bondeby Serretslev, da Nørre-Port stod den Tid midt paa Nørregade ved Enden af Skidenstræde. Men i Kong Friderich den Førstes Tid, da Stadens Grund blev udvidet på denne Kant, blev nysommeldte nedbrudte Landsbyes Bønder omskiftede til Kiøbenhavns Borgere, saa at Nørregades ældste Beboere have været Bønder og udenbyes Folk, hvilke derfor ofte, naar de havde noget at afgiøre med de andre ældre Borgere paa samme Gade, maatte høre af Begyndelsen denne skiemtefulde Afviisning: Hvad har I Serritslev-Mænd heri at sige? (E.Pontopp. Orig. Hafn. pag. 12.) Udi de allerældste Tider har her paa Nørregade været en latinsk Skole anlagt, hvilket sees af en gammel Fortegnelse over vor Frue Kirkes tilhørende Grunde, forfattet omtrent Aar 1370, hvor det heder: Vor Frue Kirke har en Gaard på Nørregade tæt ved Skolen, i hvilken Gaard boer


11

hr. Jo. Holric. At samme Skole længe forhen har været stiftet i Begyndelsen af det fiortende Aarhundrede, sees af de Gaver, som dertil ere skienkede; thi Frue Cecilia John Litles Daatter har Aar 1307 i sit Testamente givet tre Mark Denarier til fattige Skolebørn i Kiøbenhavn. Aar 1343 har Frue Ingeborg, Enke-Hertuginde af Sverrig, Halland og Samsøe, givet i Decani og det Kiøbenhavnske Capitels Hænder Asmunderuth eller Asminderød Kirke (pro Scolastria Ecclesiæ Hafnensis) til Skolevæsenet ved Kiøbenhavns Kirke, dog med de Vilkaar, at Skolemestrene (Scolasticus Ecclesiæ Hafnensis) skulle aarlig holde en Begiengelse for hendes afdøde Mands Siel, Hr. Knud, fordum Hertug i Halland og Samsøe. I bemeldte Aar 1343 udgav Biskoppen i Roskilde en Anordning, som blev giort for Capitlet i Kiøbenhavn, hvori blandt andet læses den Artikel, at Decanus og Canikerne skulle holde en dygtig Skolemester, (Scolasticum ydoneum, non perpetuum, per Dominum Episcopum instituendum. (E. Pontopp. Orig. pag. 166.) Om samme Skole er siden forflyttet derfra og anlagt i Graabrødre-Kloster, hvor Magister Jonas Andersen og flere berømte Mænd for Reformationen have været Rectorer eller Skolens Forstandere, vides ikke. Paa den vestre Side af Nørregade ligger ogsaa et anseeligt Sukker-Raffinaderie, kaldet det Peltiske, fordi det er anlagt af Hr. Banco-Commissair Abraham Pelt i Gaarden No. 5. Af alle Stadens Sukker-Raffinaderier, som nu ere, siden den Kongelige Frihed til Sukker-Raffinaderiers Oprettelse Aar 1754 den 19 Oct., anlagte, er dette det ældste; thi det var det eneste private Sukker-Raffinaderie i mange Aar i Staden, naar man undtager det Kongelige (nu det grevelige Schimmelmanske) Sukker-Raffinaderie paa Christianshavn. Nok et andet Sukker-Raffinaderie høiere op mod Volden af et Interessentskab. Det allerførste Sukker-Raffinaderie, som i Danmark er anlagt, blev oprettet af Cornelius Cuscant, som af Kong Christian den Fierde fik Privilegium derpaa den 17. Febr. 1626


12

samt sex Aars Frihed for Told og Licent. Nørregade har faaet sit navn af Nørre-Port, som i fordum Tid for Stadens Udvidelse paa denne Kant har, som forhen meldt, staaet først midt på Nørregade, og siden, efter Stadens Udvidelse, har stået for Enden af Gaden, hvor man i Voldens Underdeel seer endnu Levninger af den gamle murede Nørre-Port, som der sammesteds har været tilforn.

VII. Udi Nørre-Qvarteer forekommer følgende publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser etc. nøiagtigere at beskrives og anføres.

§. 1.

Bispegaarden No. 36, som nu omstunder, efter Reformationen, er de Siellandske Biskoppers Residenz, beliggende på Hjørnet af Nørregade og Studiistræde. Denne Gaard har i fordum Tid i det femtende Aarhundrede været Stadens mellemste Raadhuus, og har været ziret med et Spiir. Tegningen af samme Raadhuus, som i sig selv har været en meget stor og anseelig Bygning, bestaaende af fire Fløie, hvoraf Hovedbygningen ud til Nørregade har bestaaet af elleve store Fag Grundmuur og to Etager høi, med Port paa, sees i E. Pontopp. Orig. Hafn. pag. 170. Og det var fra dette Raadhuus-Spiir, at den bekiendte kunstige Liniedandser i Kong Friderich den Andens Tid havde sit Reeb, paa hvilket han giorde sine Kunster, bundet lige tvert over Nørregade op til vor Frue Kirke-Spiir. Efterat Kiøbenhavns Universitet var blevet stiftet Aar 1478, laante Kong Christian den Første dette gamle Raadhuus, som laa Vesten for vor Frue Kirke, af Stadens Magistrat Aar 1479 til en Studiigaard paa ti Aar, og da tilbageleveres, naar saa skeedte, at Studium eller Collegium, som var begyndt, blev andensteds henskikket. Dette giorde Borgemestere og Raad, skiønt ugierne. Og da de ti Aar eller mere vare forløbne, toge de selv deres Raadhuus tilbage med Magt. Men de udrettede intet derved, som sees af den Befaling, dateret Aar 1491 til Borgmester og Raad, ”der siges voldeligen at have taget det gamle Raadhuus her i Byen fra Docterne og Mesterne, men skulle strax lade dem det igien bekomme; og hvis de havde noget deri at sige, da skulle de dermed opholde, indtil Kongen selv kom til-


13

stede.” (E. Pontopp. Orig. Hafn. Pag. 145. 146) I en gammel Academiets Matricul for Aar 1491 staar der: ”At ved Budolphi Fæst satte Kiøbenhavns Borgemester og Raad sig for at tage med voldsom Haand tilbage det gamle Raadhus, som af Kong Christiern var forundt til Universitetes Brug; hvilket blev bilagt ved Dronning Christine, og den Sag blev opsat til Kongens Tilbagekomst. Men da Kongen og Dronningen ikke vare hjemme, saa fuldførte de deres Forsæt, og ved Dionysii Fæst, da Kongen ei var i Byen, saa borttog den første Borgemester, Esbern Skaffue Raadhuset fra Universitetet. Men Aar 1492, anden Helligdag for Pauli Omvendelse, blev bemeldte Esbern Skaffue nødt til, efter Kongens skriftlige Befaling, offentlig paa Byetinget (in publico Placito) at give Universitetet tilbage igien det gamle Raadhuus.” (E. Pontopp. Marmora Dan. Tom. I. pag. 127). Den forommeldte Aftegning af dette Raadhuus, tilligemed sine tilhørende Sidebygninger, viser tydeligen, at det har været i sin Strekning meget større, end Bispegaarden nu omstunder er, og følgeligen havt saa mange overflødige Værelser, at nogle af dem kunde overlades til Auditoria Academica; saa at det er baade rimeligt og troligt, at i denne Gaard har paa een og den samme Tid i nogle Aar været baade Stadens Raadhuus og tillige Universitets-Huus eller Studiigaard. Men Kong Hans eller Johannes giorde dette Raadhuus Aar 1512 til en ordentlig Studiigaard, og lod den dertil opbygge og indrette, saa at et Lectorium eller Auditorium blev holdet her ordentligen for Universitetets Studenter. Paa denne første Studiigaard blev strax i bemeldte Aar sat følgende Overskrift: Anno. Milleno. Quingenteno. Duodeno. Conditur. Hec. Ædes. Doctis. Aptissima. Sedes. Antistes. Moritur. Roscildensis. Sepelitur. Illic. Morte. Comes. Jacobo. Cum. Fratre. Johannes. Eligitur. Lago. Presul. Pietatis Imago. Huic Cum Succedit. Devotus Clerus. Obedit. Slavi Cum Danis Componunt Federa Pacis. Dacia. Lectatur. Pax. Qvia Tuta. Datur. Hec. & Plura. Lege. Sub. Principe. Facta. Johanne. Quid. Referam. Pluris. Princeps: Est. Jam - - - Spes – Est. – Illc. Patris. Est. Dominusque Maris. (See P. J. Reseniis Inscript. Hafn. Pag. 247.248. Pontopp. Marmor. Dan. Tom. I. pag. 127. Ejusd. Orig. Hafn. pag. 144.) Til denne


14

gamle Inscription, som bestod ikkun af to Linier, var tilføiet et Vaaben, forestillende tvende hvide Duer, siddende paa tre grønne Bielker med himmelblaa Grund, og midt imellem dem stod et Hierte. Ved Siden af dette Vaaben saaes et Mands Brystbillede, hvis Dragt forestillede at maatte være en Dansk Adelsmands Effigies. Blandt de Danske adelige Vaabener, som stode før Stadens store Ildebrand afmalede i vor Frue Kirke paa Væggen ved Orgelverket, saaes et Vaaben, som nøie lignede bemeldte Vaaben, undtagen at Hiertet imellem Duerne fattedes. Denne Gaard forblev i 28 Aar at være den første Studiigaard indtil Aar 1540. Men efter Reformationen blev den samme Lectorii Bygning foræret af Kong Christian den Tredie til Universitetet, for at være en ordentlig Professor- og Bispe-Residenz for Biskopperne i Siellands Stift. Og fra den Tid have de lutherske Biskopper, quà Professores Theolgiæ Ordin., altid beboet den. Udi Erkebiskops Dr. Hans Svanes Tid faldt i Stadens Beleirings Tid en fiendtlig Bombe ved her i Bispegaarden igiennem Taget og Lofterne, dog uden at crepere og giøre større Skade; hvorudover den til en evig Amindelse om Guds Beskiermelse blev indsat i Muren, og derunder tillige sat denne Inscription: Granat paa 300 Pund Epsopo D. Johanne Svaningio Anno 1658 Die 28 Octob. (See Viti Beringii Obfid. Hafn. pag. 68. og D. G. Zivergs Siellandske Cleresie pag. 283.) Saavel de første ommeldte latinske Inscriptioner, som denne sidste Inscription, vare at læse paa Bispegaarden lige til Aar 1728, da hele Gaarden ved Stadens ulykkelige Ildebrand i October-Maaned blev lagt i Aske udi Biskop Dr. Christen Worms Tid, som da var til St. Dionysii Landemode i Roskilde. Den nu værende Bispe-Residenz er efter Ildebranden ganske ny af Grunden opbygt Aar 1730. Siden Reformationen have følgende berømmelige Mænd været lutherske Biskopper i Siellands Stift, hvilke efter den Kongelige Fundats ere tillige Professores Theologiæ ved Universitetet, nemlig:

1. Doctor Petrus Palladius, fød i Ribe Aar 1503, var den første lutherske Biskop og Superintendent i Siellands Stift efter Reformationen. Allerførst var han Rector ved Odense Skole. Reiste siden udenlands og var hos Luther og Me-


15

lanchton i Wittenberg. Ved sin Hiemkomst blev han Professor Theologiæ i Kiøbenhavn Aar 1535. Doctor Theologiæ til Wittenberg Aar 1536. Døde Aar 1560 den 3 Januarii.

2. Doctor Hans Albertsen, fød i Kiøbenhavn Aar 1525, blev Magister Aar 1546. Derefter først Professor Græcæ Linguæ, siden Dialectices, og Aar 1558 Professor Theologiæ. Aar 1559 blev han Biskop, Petr. Palladius i Embedet adjungeret, og som virkelig Biskop succederede Aar 1560. Han døde den 25 May 1569.

3. Doctor Paul Madsen, fød i Kiøge Aar 1527. Efter sin Hiemkomst fra udenlands Reise blev han Aar 1555 Professor Linguæ & Græcæ. Aar 1557 Prof. Linguæ Hebrææ. Aar 1560 Prof. Dialecticæ. Aar 1562 Biskop i Ribe; men Aar 1569 Biskop i Sielland. Aar 1570 Doctor Theologiæ. Døde den 31 October 1590.

4. Doctor Peter Winstrup, fød i Kiøbenhavn Aar 1549. Efter sin Hiemkomst fra sine udenlandske Reiser blev han Lector Theologiæ i Aarhus Aar 1576. Derefter Aar 1578 Sognepræst til Hellig-Geistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1587 blev han Biskop Bertelsen i Aarhuus adjungeret, med Succession, og 1588 virkelig Biskop i Aarhuus Stift. Aar 1591 blev han Biskop i Sielland. Han døde Aar 1614 den 24 Junii.

5. Doctor Hans Poulsen Resen, fød Aar 1561 i Resen Præstegaard i Riber Stift. Efterat hans udenlandske Reise var fuldendt, blev han Prof. Log. Ordin. og Theolog. Extraord. i Kiøbenhavn. Aar 1597 Prof. Theol. Ordin. og Doctor Theol. Aar 1615 blev han Biskop i Sielland. Han døde Aar 1638 den 14 September.

6. Doctor Jesper Brockmann, fød i Kiøge Aar 1585 den 5 August; han blev Rector i Herlufsholms Skole Aar 1608. Derefter Aar 1610 Prof. Pædagogicus ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1613 Prof. Linguæ Græcæ. Aar 1615 Prof. Theolog. Aar 1639 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1652 den 19. April.

7. Doctor Hans Hansen Resen, fød i Kiøbenhavn Aar 1596 den 19 October. Var først Rector i Herlufholms Skole Aar 1621. Derefter Aar 1624 Prof. Philof. ved Universitetet. Aar 1635 Prof. Theol. og Aar 1636 Doct. Theol. Men Aar 1652 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1653 den 3 April.


16

8. Doctor Lauritz Mortensen Skavenius, eller Skavboe. Efter fuldendte udenlands Reiser blev han Aar 1620 Sognepræst og Lector Theol. i Roskilde. Aar 1639 Prof. Theol. Aar 1640 Doct. Theol. Aar 1653 blev han Biskop i Sielland. Han døde Aar 1655 den 22 Junii.

9. Doctor Hans Svane, fød i Horsens Aar 1606 den 27 Martii. Aar 1633, paa sin udenlands Reise, blev han Prof. Linguæ Sanctæ Designatus. Aar 1646 blev han Prof. og Doct. Theol. Men Aar 1655 Biskop i Siellands Stift. Han levede i Stadens Beleirings Tid, og var et af de store Hiul, som fornemmelig drev Souverainitetets Verket til Fuldkommenhed, hvorudover han Aar 1660 fik Titel af Erkebiskop, Statsraad, Assessor i Høieste-Ret, og Præses i Consistorio. Til en Erindring og Almindelse om den Danske Arve-Enevolds Magt, lod Erkebiskop Svane paa egen Bekostning mynte en meget stor Medalje baade i Guld og Sølv, af hvilke han i November 1666 allerunderdanigst offererede dem i Guld til Kongen, Dronningen og det Høikongelige Huses Personer, men dem af Sølv til andre Personer af Distinction. Paa den ene Side af samme Medaille staaer, midt paa, dette bibelske Sprog: Cum Ipso Ero in Angustia, Eruam Eum & Honore Afficiam Eum. Psal. 91.15. Rundt omkring sees otte Kongelige Personers Brystbilleder, med deres Navne, nemlig: Fridericus III. Dan. & Norv. Rex. Sophia Amalia Dan. & Norv. Regina. Celsitudo Regia Christianus. Principissa Anna Sophia. Georgius Princeps. Principissa Uldarica Eleonora. Principissa Wilhelmina Ernestina. Principiffa Friderica Amalia; hver af disse Kongelige Personers Brystbillede er omringet med en Laurbærkrands. Den i Guld veier 47 Ungerske Dukater, og er meget rar; men den i Sølv veier 7½ Lod. Erkebiskop Hans Svane døde Aar 1668.

10. Doctor Hans Wandal, fød Aar 1624 i Wiborg. Efter fuldendt udenlands Reise blev han Aar 1652 Prof. Linguæ Hebrææ. Aar 1655 Prof. Theol., og Aar 1668 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1675 den 1 May.

11. Doctor Hans Bagger, fød i Lund i Skaane, blev Prof. Philof. og Conrector ved den latinske Skole i Lund. Aar 1674 i April blev han, efter sin Hiemkomst fra sin tredie udenlands Reise fra fremmede Universiteter, kaldet til Sognepræst ved vor Frue Kirke, og Stiftsprovst i Kiøbenhavn. Og næste Aar 1675 Doct. Theol., saa og Biskop udi Siellands Stift i sit Alders 29 Aar. Han døde Aar 1693 den 30 August.


17

12. Doctor Henrik Bornemann, fød i Kiøbenhavn Aar 1646, var Vicerector Aar 1669, dernæst Conrector Aar 1671, og Aar 1672 Rector ved vor Frue latinske Skole. Aar 1674 Prof. Logices & Metaphys. Men Aar 1675 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Derefter Aar 1683 Biskop i Aalborg. Men Aar 1693 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1710 den 31 Dec.

13. Doctor Christen Worm, fød i Kiøbenhavn Aar 1672, blev Aar 1695 Prof. Ordin,. Philos. & Theol. Extraord. Derefter Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn Aar 1699, og Aar 1707 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1710 Prof. Theol. Ordin. Men Aar 1711 Biskop i Sielland, og blev ordineret til Biskop af Doct. Christian Müller, Biskop i Fyen. Han døde Aar 1737 den 9 October.

14. Magister Peder Hersleb, fød Aar 1689, blev Feltpræst Aar 1714. Men Aar 1718 Sognepræst til Gunderslev paa Falster. Samme Aar blev han Slotspræst i Friderichsborg. Aar 1725 kaldet til Hofpræst i Kiøbenhavn. Aar 1730 til Biskop i Christiania. Aar 1737 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1757 den 4 April. Denne Biskop kronede Kong Friderich den Femte.

15. Hr. Ludvig Harboe, fød Aar 1709 i det Slesvigske, blev Aar 1738 Sognepræst til Citadellet Friderichshavns Kirke. Aar 1741 General-Kirke-Visitator i Island. Aar 1743 Biskop i Trondhiem. Aar 1748 adjungeret og succederende Biskop i Sielland. Aar 1766 tillige Kongelig Confessionarius. Aar 1769 fik Rang med Conferenzraader. Denne Biskop kronede Kong Christian den Syvende, hvilken høitidelige Salvings-Act blev forrettet i Christiansborgs Slots-Capel i Kiøbenhavn. Udi Hr. Biskop Harboes Tid indkaldt det første Jubilæum eller Jubelfæst, til Erindring om den for et hundrede Aar siden ved den Kongelige Regiering indførte Enevolds Magt og Herredømme, som blev helligholdt med største Høitidelighed den 12 Oct. 1760. Til samme høitglædelige Jubelfæst blev af Geistligheden slagen en Medaille, paa hvis ene Side eller Aversen staaer Kong Friderich den Femtes Brystbillede, hvor omkring læses Kongens Navn og Titel: Fridericus V. Rex Daniæ & Norveg. Vand. Gothorum. Paa den anden Side eller Reversen forestilles et knælende Fruentimmer, som forestiller Danmark og Norge, og overleverer Regalia i Pietatis Skiød med Overskrift: Sponte Oblata, Pie Tuenda. Og med Underskrift: Cler. Dan. Norv. In Memoriam Jubilæi Pro Absol. Dominio Stirpis Oldenburgicæ MDCCLX.D.XVI Oct.


18

§2.

St. Petri Tydske Kirke, hvor den Tydske Menighed eller de Tydske Indvaanere i Staden af civil Stand nu holde deres Gudstieneste, er beliggende paa Hiørnet af Nørregade og St. Pederstræde. Denne Kirke har af Begyndelsen i de allerældste Tider ikkun været en Landsbye-Kirke, men er nu omstunder efter sin Orden den fierde Sognekirke i Staden. Kirken er, i Henseende til sin allerførste Bygning, meget ældgammel; thi i det ellevte Aarhundrede har allerede denne Kirke staaet her paa selv samme Sted, hvilket kan bevises af ældgamle Documenter. Et Manuscript paa Universitetets Bibliotek No. 74, af den Rostgaardske Donation, beviser klarlig, at den nu værende St. Petri eller Tydske Kirke har i de ældre Tider været en Landsbye-Kirke, og Bøndernes i Serretslev Bye deres Sognekirke. (Denne Landsbye, Serretslevs Marker og Enge har i fordum Tid strakt sig lige ned til Bremerholm og Gammel Strand). Altsaa har denne St. Petri Kirke været til længe, førend man begyndte Tid efter anden at borttage bemeldte Landsbyes tilhørende Jorder til at bygge Staden Kiøbenhavn paa, og efterhaanden at giøre dens Bønder og Beboere til de første Borgere og Indvaanere i Staden. Endnu Aar 1500 laa nogle Bøndergaarde og Huse af Serretslev i den Strekning fra midt paa Nørregade langs ned ad Skidenstræde indtil Landemerket. Men faa Aar derefter blev samme Landsbye nedbrudt, da Kiøbenhavn og Fæstningen blev udvidet og giort større paa denne Kant, saa at alle forommeldte Serretslevs Bymarker bleve nu indlemmede under Stadens Circumference til nye Gaders Anlæggelse og Formerelse. Denne St. Petri Kirke, som vi nu see at ligge midt paa Nørregade, laae (førend Staden Aar 1526 blev saaledes udvidet) ved Enden eller tæt ved den da værende Nørre-Port. Fra denne Tid og lige til Reformationens Tid har St. Petri Kirke været een af Stadens Danske Sognekirker, og havde en god Deel af Stadens Gader til sig eget Sogn; thi i Aaret 1419 og 1450 laa Raadhuusstræde, nemlig gamle Raadhuusstræde, som nu kaldes Studiistræde, og Aar 1481 laae Nørregade, saa og Aar 1507 hele Gammel-Torv og andre flere Gader, nemlig Lars Biørnstræde, St. Pederstræde, Vicus St. Petri, Saltboderne,


19

mod Nørregade Aar 1416-1464. Et Tverstræde, som løber af St. Pederstræde nør neder til Byens Planker Aar 1519. Det lille Stræde, som indløber af Østen i Vesten fra St. Petri Kirketaarn Aar 1499. Man finder, at Aar 1454 har Hr. Hans Hayn, Kanik i vor Frue Kirke, været tillige Kirkeherre til St. Petri Kirke; og een af de sidste Danske Sognepræster til denne St. Petri Kirke har været Hr. Erik Nielsen, som Aar 1495 kaldes Doctor i Kirkeloven, Degn, Decanus Capituli i Kiøbenhavn, og tillige Sognepræst til St. Petri Kirke. Paa den Tid var Kirkens Bygning meget mindre, end nu omstunder, og Taarnet havde da kun et lidet Spiir, hvilket kan tydelig sees paa de allerældste Tegninger af Stadens Prospect. Da nu St. Petri Kirke kort efter Reformationens Tid Aar 1537 mistede sit Sognefolk, fordi den laae vor Frue Kirke alt for nær, saa blev Gudstienesten her i St. Petri Kirke nedlagt og Kirken tillukt; ja Kirkens Bygning skulle da have været nedbrudt, eftersom samme Kirke blev anseet for at være overflødig. Dog alligevel blev Kirkebygningen staaende bestandig tillukt, og derefter i mange Aar ikke brugt til andet, end til et Giethuus at støbe Kanoner udi. Imidlertid slog Torden Aar 1567 ned i baade St. Petri Kirke og tillige i vor Frue Kirke, da Taarnet paa St. Petri Kirke tog megen Skade. Eftersom nu adskillige protestantiske Familier af den Tydske Nation, formedelst Religions-Krigen og Urolighederne i Tydskland, flygtede i Hobetal ind til Danmark, og aarligen flere og flere satte sig ned at boe i Kiøbenhavn, saa at en Tydsk Menighed blev Aar 1574 indrettet i Kiøbenhavn, som holdt sine Forsamlinger og Gudstieneste i St. Claræ Kloster. Hvorudover Kong Friderich den Anden lod Aar 1575 denne forfaldne St. Petri Kirke, efter 48 Aars Forløb, reparere, og gjorde den til den Tydske Menigheds Kirke; men derimod blev St. Claræ Kloster giort igien til et Giethuus. Disse Tydske fik da nu i denne St. Petri Kirke, efter Kongelig Befaling, en ugentlig Tydsk Prædiken af en Tydsk Præst, da saavel Præsten som Degnen fik deres Løn af Kongens Rentekammer. Thi i Canzelliets Registrante-Protocol No. 11. pag. 145 staaer: At Kong Friederich den Anden gav Aar 1575 den 24 Febr. sin Benaadning, at Hr. Lars Pedersen, Tydsk Præst, skal have to


20

hundrede Daler aarlig, og den 11 Martii næst efter gav Kongen sin Benaadning, at Theophilas Nænius, Tydsk Skolemester i Kiøbenhavn, skal have fyrretyve gamle Dalere Løn og fri Huus aarlig, for at synge med hans Disciple i Tydske Kirke. Siden lod Kong Christian den Fierde Aar 1609 meget forbedre denne St. Petri Kirkes Bygning, samt paa Taarnet lod han opsætte et Spiir 60 Alen høit, og lod det tække med Skæversteen. Men da endnu mange flere Tydske Familier, formedelst den langvarige Religions-Krig udi Tydskland, reiste ind til Danmark, og bosatte sig i Kiøbenhavn; saa blev denne Kirke af Kong Christian den Fierde Aar 1618 giort til en ordentlig Tydsk Sognekirke; den fik to Præster, en Sognepræst og en Capellan, saa og ligesaa mange Prædikener som de øvrige Stadens Kirker, undtagen Froprædiken, som her ei holdes. Da høibemeldte Konge Aar 1631 anordnede, at Fredags Prædikener skulle holdes overalt i Stadens Kirker, saa blev her begyndt ligeledes med samme Uge-Prædiken at holdes. Om Onsdagen holdes her Catechisation skifteviis ved Præsterne. Aar 1641 den 27 Martii blev St. Petri Kirkes Privilegier forbedrede af Kongen, Sognefolket fik Frihed at søge denne Kirke, i hvor de end boede; men Kongen forbeholdt sig selv den Ret, at kalde Sognepræsten, som blev lønnet af det Kongelige Rentekammer; hvorimod Sognefolket kunne udvælge sig en Capellan, som Menigheden selv lønnede. Barnedaab, Alterens Sacramentes Uddelelse, Liigbegravelse, Brudevielse &c. maatte ske i St. Petri Kirke, ligesom i andre Kirker, og St. Petri Kirke have alle de Jura og Beneficia, som andre Sognekirker har i Kiøbenhavn. Det maatte staae Menigheden frit for at betiene sig enten af Sognepræsten eller Capellanen ved Barnedaab, Altergang, Brudevielser, Liigprædikener &c. Menigheden fik Frihed til at lade bygge og indrette en Tydsk Læse- Skrive- og Regne-Skole, og dens Disciple at synge baade i Choret og for Liig. Udi de følgende Tider er disse Kongelige Privilegier fremdeles forbedrede. Capellanen er afskaffet, og derimod ere tvende Pastores med lige Myndighed beskikkede, hvilke alternere med hinanden i at prædike Høimesse og Aftensang. I Særdeleshed gav Kong Christian den Femte Aar 1678 den 5 Nov. St. Petri sin Kongelige Confirmation paa en Frihed som hidind-


21

til vel havde været brugt, paa Grund af Kong Christian den Femtes forundte Privilegier, men dog noget mistydet og taget i Tvivl, nemlig, at St. Petri Kirkes Tydske Præster skulle have Frihed til, at betiene, paa Embeds Vegne, alle deres Menigheds Lemmer, i hvor de end boede, og enten de vare Indenlandske eller Fremmede. Samme Tid fik Menighedens Forstandere (eftersom deres Præster nu salareres af deres egne Midler) Frihed til ved forefaldne Præste-Embeds Vacance at foreslaae to eller tre duelige Subjecta til Præster, af hvilke Kongen ville udvælge een. Tillige blev fastsat, at Kirken skulle have en Kongelig Minister til Patron, saa og nogle anseelige Borgere til Curatores, Forstandere og Ældste, af hvilke, saavelsom af Patronen, de ringere Kirke-Betienteres og Skole-Embeder skulle dependere at bortgive. Nu omstunder skeer et vacant Præstevalg offentligen i Kirken af Menigheden paa en fastsat Dag, da en trykt Liste paa de uden- og indenlandske Præsters Navne, som ere bragte i Forslag at votere paa, nogle Dage forud er uddeelt blandt Menigheden. Enhver afleverer sit Votum, hvorefter Præstevalget falder paa den, som har faaet de fleste Vota. Hvorpaa den eligerede Hr. Pastors Vocation udfærdiges og underskrives af Kirkens Patron, Curatores, Forstandere og Ældste, og af Kongenn confirmeres. Aar 1649 blev St. Petri Kirke ziret med et smukt malet Pulpitur af Kirkens da værende Ældste, Goddert Bram, som lod samme Pulpitur bekoste og opsætte for de Penge, som hans afdøde Broder Johann Bram, forhen een af de Ældste, havde testamenteret dertil. Derom vidnede følgende Tydske Inscription, som til en bestandig Erindring stod malet paa Pulpituret saaledes: Von dem was Herr Johann Bram selig dieser Teutschen Kirchen vermact hat seiner hinterlassener Bruder Goddert Bram diese Pulpitur Gott zu Ehren, dem Kirchen zum Zirath und seinem seligen Bruder zum Gedächtniss lassen bekosten und verfertigen. Im Jahr 1649. Johann Bram. Goddert Bram. Udi Stadens Beleirngs Tid blev en fiendtlig Kugle indskudt i Kirketaarnet, hvilken blev siden indmuret og til en Erindring om Guds Varetægt over Staden blev følgende Inscription opsat paa Kirkemuren: Anno 1659. Die Kugel nun Sanct Petri tracht, Damit die Schwerd ihm niederlagt


22

Vorm Jahr in Herbst Monat; Wie tapfer damals diese Stat Durch Gottes Gnad gewehret sich, Wird Kindes Kind vergessen nicht. Aar 1691 blev Kirkens Bygning anseelig udvidet og giort større til at kunne rumme flere Tilhørere. Til en Erindring derom læses paa Kirkemuren denne Inscription: Anno 1691 des 27 Aprilis hat zu dieses Gottes Haus Erweiterung den ersten Stein geleget hiesiger Teuschen Gemeine hoher Patron, Herr Conrad, Graff zu Rewentlow, &c. Dass ganze Werk unter Direction, Vorsorge, Aussicht der Herrn Eltesten, Lorens Kreyers und Abraham Lehus, Curators Andreas Kellinghusen, Peter Weinberg &c.

Denne St. Petri Kirke er nu en Kors-Kirke af maadelig Størrelse, indvendig 76 Alen lang og 30 Alen høi til Tagryggen. Den leed stor Skade i Stadens store Ildebrand udi October Aar 1728, og mistede en stor Deel af sin gamle Prydelse og Anseelse, hvoriblandt især regnes Taarnet, hvis Muur før Branden var ziret med en høi veldannet Spids, hvis Aftegning sees i Pontop. Orig. Hafn. Merkeligt er det, at Doctor Henrik Dürkop, Pastor ved St. Petri Kirke, en for Guds Lære og Menneskens Saligheds Bedste at befordre særdeles ivrig og nidkier Lærer, i en Prædiken paa tiende Søndag efter Trinitatis Aar 1720 her i Kirken forudspaaede Stadens forestaaende Ødelæggelse; thi da han over den Text afhandlede en Materie, som sigtede til at advare Menneskene imod Guds retfærdige Straffe-Domme, saa brugte han i sin Aands heftige Ivrighed blant andre Udtryk ogsaa disse Ord: Førend ti Aar gaar til Ende, skal Kiøbenhavn blive til en Steenhob. Merker vel, hvad jeg siger, og jeg vil sige det anden gang, at det maa merkes desto vissere, nemlig: Førend ti Aar gaae til Ende, skal Kiøbenhavn blive til en Steenhob. Denne Spaadom lagde mange paa Hierte, andre udloe den, og i Aaret 1728 var der ikkun to Aar af Terminen tilovers, da talede mange derom. I det samme blev Spaadommen uformodentlig opfyldt, og Doctor Dürkop selv syntes saa lidet som andre at have ventet Opfyldelsen den gang; thi hans Skrek over Stadens Ildebrand blev saa stor, at den drog hans langvarige Helsot efter sig. (See Menoza L. Brev.) Ved en anseelig indsamlet inden og udenrigs Hielp og Collect blev


23

denne St. Petri Kirke snart sat i god Stand igien og ny opbygt, saa at Kirken blev efter Ildebranden indviet af Hr. Biskop og Doctor Christen Worm, og den første Prædiken paa ny holdet den 2 Sept. 1731. Men paa Taarnmuren satte man kun en simpel Kuppel, hvis Aftegning sees i L. Thuras Hafn. Hod. Anno 1748. Tab. 89. pag. 259. Samme Kuppel blev staaende indtil Aar 1756, da den blev afbrekket og i dens Sted blev af Hr. Brandmajor og Hof-Tømmermester Joh. Bøye Junge opført et anseeligt Spiir af 62 Alen Træværks Høide, og 72 Alen, med Stangen, høit, oven for Taarnmuren. Samme Spiir er tækket med 62 Skippund Kobber, og blev ganske færdigt i to Aar. Dette Spiir giver en smuk Anseelse, og er overstrøget med søegrøn Oliefarve uden paa Kobber-Tækningen, deels til Zirat og deels til Kobberets Conservation. Spirets Stang er ziret med tre Kugler, og allerøverst en Hane, meget stærk forgyldt, isteden for et Fløi, og deroven over sees et Kors. Desuden ere otte Kugler derpaa anbragte, paa hvilke Spiret synes at hvile, samt fire Skildter over Udsigterne, saa og drevne Kapitæler. Stangen er ogsaa prydet med endeel Løvverk. Hanen paa Spiret blev opsat den 3 May 1757, da Over-Kammerherre Carl Adolph von Plessen var Kirke-Patron, Hr. Wynant Thyme og Hr. Magnus Wollmann vare Ældste; Hr. Johan Jürgensen, Hr. Johan Andresen, Hr. Asker Askersen og Hr. Christian Henrik Lund vare Curatores, samt Hr. Albrecht Petersen og Hr. Phil. C. Verte vare Forstandere. Dette nye anseelige Spiirs Opsættelse har kostet Kirken over tyve tusinde Rigsdaler; hvoraf Kong Friderich den Femte har skienket tolv tusinde Rigsdaler, og det øvrige er indsamlet som en Gave af de andre Høikongelige Personer, af Kirke-Patronen, af høie Herskaber, saa og af Menigheden; men det Manglende er taget af Kirkens egne Capitaler. Taarnet er i alt 124 Alen høit, nemlig 37 Alen høit til Vægtergangen, derfra til Spirets Træverks Begyndelse i 15 Alen; saa at Taarnmuren er 52 Alen, og Spiret, som meldt er, med Stangen, 72 Alen. Aftegningen paa dette nye opsatte Spiir sees i E. Pontopp. Atlas, Tom. 1. Taarnet har fire Klokker, hvilke tilsammen veie 24 Skippund. Paa disse Klokker læses følgende Inscriptioner:


24

(1.) Anno 1649 har der Durchleuchtigsten hochgeborner Fürst und Herr, König Friderich der Dritte zu Gottes Ehre dieser Kloche gegossen, der Teutschen Kirchen St. Petri allergnädigst verehret, damals besagten Kirchen-Prediger Doctor Thomas Lindemann und M. Simon Hennings zu selben Zeit waren der Kirchen Elteste und Vorsteher Gotthardt Bram, Marten Schnitznicht Asserens und Hans Herman Hinster. Judith 16. v. 17. Me Fecit Claus von Dam. Dominus F3. Providebit.

(2.) Diese St. Petri Kloch ist gegossen in Copenhagen Anno Christi 1646 den 4 Augusti von Meister Claus von Damm, von Hamburg bürtig; und ist damals Predigers gewesen zu der Teutschen Kirchen, D. Thomas Lindemann und M. Simon Hennings. Kirche Elteste Vorsteher Goddert Bram, Marten Schultz, Jost Stapel, Wichman Möller.

(3.) Aus dem Feur bin ich geflossen, Felix Fux hat mich gegossen, Anno 1630. Diese Kloche lies giessen Johan Bram, Jürgen Petersen, David Mord, Matthias Klowman, nach Ihro Kön. May. Privilegium Anno 1630 den 18 Decemb. Bernhardus Meyer, Pastor.

(4.) Diese Kloche haben lassen giessen die Vorsteher der Teutschen Kirken St. Petri, Johan Bram, Jürgen Petersen, David Moert, Michel Kruse, und ist dazu verehrt von etlichen christlighen Gesellen in Copenhagen. Anno 1631 goes mich Hans Kemmer.

Vi betragte nu Kirken indvendig, som er lys, smuk malet og beqvem til at tage imod en anseelig Mængde af Tilhørere, har smukke Pulpitur-Stole, og deriblandt een for det Kongelige Herskab. Alteret er overmaade smukt og tillige net udført efter Bygnings-Kunstens Regler; det er ogsaa prydet med megen sterk Forgyldning og kunstigt Bildhugger-Arbeide. Altertavlens Malerie forestiller Christum ved Oliebierget i sin Sieleangest, og er forfærdiget af den berømte Danske Hofskildrer, Cancellieraad Krock, og af ham foræret til Kirken. Præ-


25

dikestolen er ligeledes meget zirlig udarbejdet og ligesom Alteret, ziret baade med kunstigt Bildhugger-Verk og en sterk Forgyldning. Næst ved Prædikestolen hænger et stort og fortreffeligt Malerie, giort af forommeldte Hof-Skildrer Krock, hvilket forestiller Christi Himmelfart, da Apostlerne stode og stirrede op til den Skye, som tog ham bort fra deres Øine. Dette Skilderie admireres af alle forstandige Kiendere og Kunst-Dommere i den allerhøieste Grad, fordi disse stirrende Disciplers Affecter ere saa naturlige og kunstig udtrykte, at jo mere man betragter dem, jo mere levende synes de at vise sig; Det er foræret til Kirken af Geheimeraad og Over-Kammerherre Carl Adolph von Plessen. Lige over for sees et andet stort Malerie, som forestiller Doctor Morten Luther i et Møde eller Forsamling med en Deel andre bekiendte Lærere. Døbe-Funten er en forgyldt Engel i menneskelig Legems Størrelse ganske sterk forgyldt, som bærer det sølv Døbefad, hvoraf Daaben forrettes. Orgelverket agtes af alle Kiendere høit for sin Zirligheds og liflige Klangs Skyld. I Henseende til Gudstienestens Holdelse er at agte, at, i Følge de Kongl. Rescripter af 3 og 23 May Aar 1760, begyndes Høimesse-Tienesten i alle Stadens Hoved-Kirker Klokken 9, hvilket tog sin Begyndelse Mikkelsdag Aar 1760, da ellers tilforn Høimesse begyndte Klokken 8. Catechifationen om Søndag Middag begyndes Klokken 1 og endes mod Klokken 2, og Forretningen begyndes og sluttes med et Vers af en Psalme. Hvorefter Aftensang begyndes Klokken 2. I Kraft af forommeldte Rescript er det tilladt i Faste-Tiden at bruge Orgelverk ved Psalmerne som synges saavel til Høimesse som til Aftensang, men i Dimmel-Ugen bruges ikke Orgelverket. Fredags-Prædiken begyndes Klokkn. [!] 8. Om Onsdag Formiddag holdes i St. Petri Kirke Catchifation ved Præsterne alternatim med Skolebørn. Ved de daglige Chor-Sange, som holdes For- og Eftermiddag i Stadens Sognekirker, læses efter Bønnen et Kapitel i Bibelen.

Kirken har to store Kapeller, indrettede til Begravelses-Steder, hvis Mure saasom de bleve skaante i Ildebrandens Tid, fremvise endeel herlige Epitaphier af Marmor og Steen, opsatte over adskillige Stands-Personer og andre


26

berømmelige Mænd, som ligge begravne under Hvelvingerne og i Side-Kammerne. Disse to Liig-Kapeller føre Navn af det gamle og det nye Kapel.

Uden paa det gamle Kapel, som efter Stadens Ildebrand Aar 1728 er opbygt nye og derfor kaldes nu det nye Kapel, staaer oven i dets Frontispice følgende Inskription i tydske Vers med forgyldte Bogstaver, indhugne i en sort Marmorsteen: Mein Leser! Dieses Leichen-Haus, fiel ebenfalls in Asch und Graus, Da wie vor mehr als zehen Jahren Des Herren schwere Hand erfahren. Im eilften [!] Jahr half Gott es bauen Und liess es uns vergrössert schauen. So ruht hier samste Ihr Gebeine, Bis Gott euch mit dem Geist vereine. Anno 1739. Inden til i samme Liig-Kapel læses følgende Inskription: Anno 1739 haben die Kirchen-Ältesten, Curatores und Vorsteher zu St. Petri, Dieterich Barthold Beckmann, Peter Nissen, Nicolaus von Hütten, Wiemand Thyme, Johann Georg Böckler, als im eilften Jahr nach dem grossen Brande diese vorhin so genante alte lange Kapelle von Grund aufbauen lassen, und selbiges Jahr glüchlich vollendet. Gott allein die Ehre.

Udi det andet, som fordum kaldtes det nye Kapel, men nu kaldes det gamle Kapel, sees uden paa oven til i dets Frontispice, en ligesaadan sort Marmorsteen som paa det først ommeldte Liig-Kapel. I samme Steen læses indhuggen følgende Inscription i tydske Vers, ligeledes med forgyldte Bogstaver: Nehmt, wer Ihr seyd, von diesem Stein Die Nachricht dieses Hauses ein; Es legen sich zur Ruh nie nieder Der abgelegten Leib und Glieder, Der, die aus Welt und Eitelkeit Sich aufgemacht zur Ewigkeit Und warten bis Sie Gott last kommen Zur Schaar der auverwählten Frommen, 1682. Indvendig i dette Liig-Kapel læser man følgende Inscription: Im Jahr 1681 haben die Kirchen-Ältesten, Curatores und Vorsteher zu St. Petri, Thomas Ocksen, Henrik Schupp, Andreas Soebottier, Johan Drøge, Lorenz Croyer, Nicolaus Boye, Peter Weinberg, diesen Platz von der Universitet allhier gekauft und gegenwärtige Begräbniss Capelle nebst anliegenden so genanten Krautgarten dar-


27

auf bauen und einrichten lassen. Gott allein die Ehre. Udi dette gamle Kapel seer man en Deel prægtige og kostbare Epitaphier, nemlig:

Et prægtigt Marmor-Monument over Geheimeraad Christian Lente, med efterfølgende latinske Inscription.

D.O.M.S. Et Sempiternæ Memoriæ Viri Perillustris & Excellentissimi Domini Christiani de Lente, Hæreditarii in Sarlhausen, Dannebrogici Ordinis Equitis Aurat. S.S.R.R.M.M. Christiani Quinti & Friderici Quarti, Dan. & Nor. &c.&c. Consiliarii Intimi & Status, Rei bellicæ Secretarii Supremi, inter Commissariatus Generalis Deputatos Primi & Ceremon. Summi Magistri, Equestris Academiæ, quæ est Hafniæ, Præfecti olim Regii. Ad Potentissimos Carolum Secundum & Jacobum Secundum, Magnæ Britanniæ Reges, nec non ad Præpotentes Foederati Belgii Ordines, quondam Ablegati Extraordinarii. Postea ad Tractatum Pacis Rysvicensis Legati, &c. Denique Prim. Præfecti Fioniæ & Equitis Ordinis Elephantini. Qui vivus Sibi Filiæque Suæ hic Ædem exstrui curavit, ut pie Defunctorum Ossa ibi quiescerent. Nat. Flensburgi Id. Mart. Anno MDCXLIX. Denat. IV. Non. Novembr. Anno MDCCXXV.

Ved Siden af Geheimeraad Lentes sorte Marmor-Kiste, staaer en anden Liigkiste af hviid Marmor, hvori ligger hans Datter, Frøken Dorothea Christina de Lente, som efter Inscriptionen var født i London den 5 September Aar 1685 og døde i Kiøbenhavn den 10 Februar Aar 1703 i sit Alders 17 Aar.

I Muren over Indgangen til Geheimeraad Hr. Christian Siegfried von Plessens Liig-Kapel, hvor han hviler i en prægtig Kobber-Kiste, som er prydet med mangfoldige udi Ilden sterk forgyldte Zirater, er indsat en stor sort Marmor-Tavle, paa hvilken er at læse følgende latinske Inscription.

Sta Viator, & Venerabundus Locum Agnosce, quem Creditæ nobilitant Exuviæ Illustrissimi Herois, Domini Christiani Seigfriedi à Plessen, Eleph. Ord. Equ. Aurati, Domini in Parin & Hoickendorf, Sacr. Reg. Maj. Dan. & Norv. Consiliarii Intimi & quondam Ærarii Regii Præfecti Summi & Integerrimi, Nat. Anno MDCXLVI. Denat. Anno MDCCXXIII. Cui Vivo Eximiæ Virtutes, Sincera Pietas, Mens Semper Recta, Judicium Acre & intemerata Fides, Maximorum Regum ac Principum Christiani Quinti, Friderici Quarti Potentissimorum Dan. & Norv. Monarcharum, ut & Georgii, Daniæ Principis Hæreditarii & Hu-


28

jus Conjugis Serenissimæ Annæ, Magnæ Britanniæ Reginæ non summos solum Honores, sed & intimam prorsus Familiaritatem. Mortuo Bonorum Omnium Lacrymas & aperta Desideria meruerunt. Tanto Viro tam simplicem positum Lapidem miraris? Define! Per ultimas ita jusserat Tabulas Vir ab omni Fastu alienissimus, cujus Voluntati sollicitie non obtemperare Nefas merito duxerunt Liberi Mæstissimi. Quorum Pietati, nisi ipsa obstetisset Pietas, ne aurea quidem suffecissent Monumenta. Certe Bonis illa probata, Malis Solis Futura Fuisse invisa. Vale, Viator! & quas tam exiguus non capit Locus, veras pie Defuncti Laudes ex communi omnium, quibis ipsa non sordet Virtus, Suffragio difce. Moerens scripsit Ivarus Rosencrantz.

Det Weisiske Monument over Statsraad Daniel Benjamin Weise, og hans Frue Ingeborg Christine Justesen, er af hviid italiensk og blaa norsk Marmor, circa sex og en halv Alen høi med følgende latinske Inscription.

In Memoriam Defunctorum Parentum, Danielis Benjaminis Weyse, S.R.M. à Confiliis Status, Reique Maritimæ Curatoris, qui obiit die XVII Julii Anno MDCCXXX & Ingeburgæ Christinæ Justesen, quæ obiit die XII Junii Anno MDCCLXXV. Hoc Pietatis Monomentum ponunt Superstites Liberi.

Inscriptions-Tavlen er indsluttet imellem tvende riflede Lessener. Oven over er i en Bue paa en sort Marmorgrund anbragt en brændende Lampe, og allerøverst over Frisen og Hoved-Gesimset sees Familie-Vaabenet udhugget. Neden under bemeldte Tavle er Døden forestillet ved en liggende Genius med nedslagne Vinger, som i den høire Haand har en omvendt og udslukt Fakkel, og med den venste Arm hviler paa en Urne, der er behængt med en Cypresse-Krands. Paa Postamentet staaer disse Ord: Vivit post Funera Virtus. Lampen Vaabenet, den liggende Genius, saa og Urnen, er af den bedste Statuarie-Marmor, samt Bogstaverne i Inscriptionen og paa Postamentet ere forgyldte. Inscriptionen er udhuggen paa Marmoren med romersk antique Quadrat-Bogstaver. Dette Monument er forfærdiget af Hr. Professor Wiedewelt, ved det Kongel. Maler-Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn.

Over Geheimeraad Michael Wibes Liig-Kapel, læses følgende Latinske Inscription, indhuggen i en sort Marmor-Tavle:


29

Inter amplissima Boreæ Aulæ Negotia & præstita Augustissimo Trionum Monarchæ cum Fide Obsequia Mortalitatis Memor & securioris apud Cælites Aulæ Cupidus, Hoc Conditorium Suis Suorumque Ossibus præparavit, ut in Spem secuturæ Mortalitatis molliter quiescerent, Illustrissimus & Excellentissimus Heros, Michaël Wibe, Dominus in Freyenfeld, Sacr. Reg. Maj. Dan. & Norv. Consiliarius Intimus, Ord. Dannebrog. Equ. Vice-Præses Cancellariæ Danicæ in Supr. Tribunali Justitiarius, Consiliarius Regius Status, Institiæ & Commerciorum, Sereniss. Danorum Principis Hæreditarii Friderici Moribus, Studiisque Præfectus. Octo Liberorum Parens ex Conjuge Svavissima, Perillustri & Generosa Domina, Margaretha Catharina Reimers, prius Thalami per Annos XV. Nunc Tumuli Socia, quam cum Parte florentissimæ Prolis dimidia Cælo præmiserat, tradita Terris altera, utramque inter Ipse Felicissimus, cum Illam in Cælo inveniret æterni Splendoris Participem, Hanc in Terris relinqueret Paternæ Virtutis Hæredem. Hoc Voto excessit Havnia ad Superos Calendis Maji Anno MDCXC. Ætatis LXIII. Quam Senibus fatalem scribunt. Heroi Tanto æternum Bene Sit!

Udi Frontispicen af det Brandske Families Monument, som er af sort Marmor, læses disse Ord: Funesta Incendii Orchestræ Amalienburgensis Memoria. Og der neden for, læses over Frøken Anne Cathrine Brandt, som omkom i den ulykkelige Ildebrand i Opera-Huset paa Amalienborg, den 19 April Aar 1689 følgende latinske Inscription:

D.M.S. Ossa Pia & Cineres Sacri heic requiescunt Virginis, quantum est Hafniensium, Generosissimæ, Nobilissimæ Annæ Catharinæ Brandt, Viri Perillustris atque Excellentissimi Domini Petri Brandt, Viri Perillustris Excellentissimo Domini Petri Brandt, Hæreditarii in Peterstrup, Equitis, Regii Quæstoris Supremi & ad Statum Maritimum curandum Deputati, Consiliarii Cameræ, Tunderæ Præfecti & Perillustris atque Generosissimæ Dominæ Abigaëlis Mariæ Brandten natæ von Stöcken, Filiæ natu maximæ, carissimæ, desideratissimæ. Natalibus Magna Fuit, sed Virtutibus, quæ Ipsi nativæ erant Major. Armaverat Sapientia Pectus supra Ætatem, firmaverat Pietas. Inter tenella Ætatis adulta gliscebat Virtus. Proletarium Nihil, Excelsa Omnia. Quod Modestum, Pium, Decorum, Jucundum & quicquid est Virtutum, suum facere insudavit. Quibus provectior Ætas, si Fata concessisent, ad Stuporem & Sui


30

Venerationem protraxisset. Viator! Si Sensum habes in his Exsequiis, etiam Tibi lugendi erunt Tantæ Virginis Luctus. Quæ enim acerbius lugeretur? Vix suit quæ dignius, vix Futura ilicet. Nata Anno MDCLXXX Die XIV Januarii. Obiit Anno MDCLXXXIX Die XIX April. Fecit N.D.B.

Over den tapre danske Admirals Niels Barfods Monument læses følgende danske Inscription:

Her inden fore hviler det, som Jorden fik til Giemme, da Sielen foer til Himmelen, Legemet af en fordum saa forsigtig, som behiertet, og derover saa høistpriselig Søe-Helt; Den høiædle og Velbaarne Herre, Hr. Admiral Niels Barfod, Hans Kongel. Majestets til Danmark og Norge, &c. hiøtbetroede Deputerede ved Søe-Etatens General-Commissariat; hvis Fødestavn var Taasinge, hvor han kom til Verden Aar 1650 den 5 April. Avlet af brave Forældre, Faderen Ædle og Høifornemme Lars Barfod, Kong Friderik den Tredies Proviant-Commissarius; Moderen den Dydzirede Madame Christine Løve. Lære-Skolen Holland, did hen Aar 1666 af den store General-Admiral Hr. Cort Adeler blev forsendt at lære det saa nyttige Søemandskab. Prøvestedet Ostindien, hvor han fandt alles Approbation, især hos Os, saa han Aar 1675 efter Capitain Bæhrs Død paa Reisen, tog sig Skibet Oldenborg an, og førte det fra Batavia lykkelig hiem til Danmark. Tumle-Banen til den største Æres Indleggelse Øster-, Nord og Vestre-Søe. Paa den førstes Strømme viste han sit Helte-Mod og roesværdige Conduite, saavel under andres Commando, som ved sin egen Anførsel, med at slaae sin Konges og Fædrenelands Fiender af Søen; Nu som Capitaine i Slaget ved Øeland Aar 1676. Nu som Commandeur-Capitaine ei allene i de tvende Trefninger ved Langeland og Kiøge-Bugt Aar 1677, men endog ved Bornholm Aar 1679, hvor han selv anden fægtede lykkelig imod fem Orlog-Skibe. Nu som Schoutbynacht Aar 1700, da han saa mandig forsvarede de danske Pramme imod trende fiendtlige Floders Anfald og Bombardering. Paa den andens Bølger lod han kiende, saa tit han kom, sin Forsigtighed i at conservere baade Krigs- og Coffardie-Skibe fra Svenskens Overfald. Paa den tredies Farvand brillerede hans Nidkierhed Aar 1694 i at maintinere sin Herres Høihed imod den haarde Engelske Attaque. – Altsaa ei Under, at han Aar 1710 avancerede til Vice-Admiral, Aar 1714 til Admiral og Aar 1717 den 10 Martii til Deputered ved Søe-Etatens General-Commissariat. Og som han i de militaire Charger agerede en aarvaagen og tapper Søemand, saa var han i den sidste og civile til Monarkens Fordeel en forsynlig Huushol-


31

der. Han var en agted Mand af alle, en elsket Herre af sine Hustruer, en æred Fader af sine Børn. Med den ene Frue, Frue Jannik Bæhr, levede han i Ægteskab 10 Aar og avlede en Søn, med Frue Magdalena de Witt 29 Aar og havde 3 Sønner og 2 Døttre. Han overstridede Dødens Kamp den 23 Febr. 1730 i sit 80de Aar og fik den bedste Seiers-Palme i Himmelen.

Over Statsraad Christopher Gabel:

Christophorus Gabel, Consiliarius in Colleg. Status & Cameræ, Pro. Rex Hafniæ & Præfectus Insularum Færoensium, mortuus LVI Ætatis Ann. Christ. MDCLXXIII.

Paa det smukke Mothiske Monument læses følgende latinske Inscription, som er forfattet af Professor Thomas Bartholin over den Kongelige Liv-Medicus, Doctor Poul Moth.

Quam vides Urnam, Viator, Corpus tegit Nobilissimi Pauli Moth, Med. Doct. & Chirurgiæ Experientissimi, Informatoris quondam Daniæ & Norveg. Regis Christiani Quinti fidelissimi & Friderici Tertii piæ Memoriæ Archiatri Primarii. Hic cum toto Vitæ Curriculo Omnibus Bonis acceptus, nulli gravis, Omnibus inservire studuisset, Animan Deo, Famam Æternitati consecravit. Natus MDC Die XVI Sept. Flensburgi Holsatorum, postquam viginti Annos itineribus consumpsisset peragrando Germaniam, Daniam, Belgium, Angliam, Galliam, Italiam, novendecim inserviendo Sacratissimis Regiis Majestatibus Friderico Tertio & Christiano Quinto. Denatus MDCLXX. Die VI Majii. Nunc prisca Fides jacet & cum omnibus antiqua Medicina, quæ multis Vitam, Spem Omnibus, Sibi Senium & immortalitatem Integritate Vitæ & Rerum Usu ex Voto procuravit publico. Nomen si vultis, nomine majus D. Paulus Moth est, qui aliis inserviendo, morbô tandem consumtus & Seniô, Æternitatem exspectat, quam Arte salutari vel in Terris meruit vel possidebit in Cælis. Thomas Bartholinus.

Udi Universitetets Liig-Progamma over bemeldte Doctor Poul Moth, første Kongelige Liv-Medicus, hedder det: At han er født i Flensborg Aar 1600 den 3 Sept. Hans Fader var Matthias Moth, Medicus hos Keiser Rudolph og Matthias i Wien. Hans Moder var Ingeborg Jørgens-Datter i Rendsborg. Han studerede i Rendsborg, Königsberg og tilsidst i Kiøbenhavn. Reiste Aar 1623 til Holland, opholdt sig i 3 Aar til Leiden. Derefter til Frankrige og Italien. Blev creeret til Doctor Me-<(p>


32

dicinæ i Basel Aar 1637.Giftede sig med Ide Büren, en Borgemesters Datter i Kiel, havde med hende 4 sønner og 4 Døtre; Blandt hvilke den ældste Søn M. Rudolph Moth, blev Hofpræst og siden Sognepræst til St. Knuds Kirke i Odense og adjungeret Vice-Biskop udi Fyen. Den anden Søn Matthias Moth studerede Medicinen &c. Den yngste Datter Sophia Amalia Moth, et overmaade deiligt Fruentimmer, siden Grevinde af Samsøe. Udi Odense practicerede han Medicin i 4 Aar, men Aar 1651 blev han kaldet til Kiøbenhavn af Kong Friderik den Tredje til at være Kongelig Liv-Medicus.

Det Titleyske Begravelses Monument, som er oprettet over den Kongelige Stor-Britanniske Minister og Envoye Extraordinaire Hr. Walter von Titley, som i 40 Aar opholdt sig ved det Kongelige Danske Hof, og døde Aar 1768, har følgende latinske Inscriptioner:

Monumentet bestaar af en paa trende Socler hvilende Sarcophage, som bag ved har en Opreisning med en Inscriptions-Tavle. Paa Sarcophagen, hvilken er af blaagraa norsk Marmor, og hvoraf ikkun den forreste Side og begge Ende-Stykkerne ere at see, er foran anbragt Vaabenet og paa Enderne Rosetter, hvilke tillige med flere Ornamenter ere af hviid italiensk Marmor, og oven over samme staaer en Vase af blaa Marmor. Opreisningen er ogsaa af blaagraa norsk Marmor, men den store i to Parter afdeelte Tavle er af italiensk Marmor. Oven over denne sidste Tavle staaer den Salige Hr. Titleys Portrait en Medaillon af den bedste italienske Marmor, hvilket bliver tildekket, og det hele Monument indfattet, samt insluttet af et Gevandt af en anden Sort norsk Marmor med brune Aarer. Over Indgangen til den særdeles Afdeling, i hvilken Monumentet er opsat, læses følgende latinske Inscription.

Hic Condi Voluit D. Walterus Titley. Eques. Inter Magnam Britanniam & Daniam per quadraginta circiter Annos Fidus Internuntius. Natus Staffordschiar d. 28. Novemb. Anno 1700. Denatus prope Hafniam d. 27. Febr. Anno 1768. Pius Prudens. Verus & verè Doctus. Docebit Posteros Claruisse in Dania Anglorum Legatum, Qui, Danis æque Adamatus ac Suis, Æternum Beneficentiæ Monumentum Utrisque Reliquit & Orbi.

Paa den store Tavle staae følgende latinske Inscriptioner at læse:


33

M.S.
GVALTERI TITLEY Angli
Qui
Legatione Britannica
Variis Honorum Titulis Insignita
Apud Serenissimos Daniæ & Norvegiæ Reges
per Annos ferme XXXX
Summa cum Laude Functus
in hac veluti altera Patria
Magno Utrique Desiderio
Diem obiit Supremum
Tertio Kal. Mart. MDCCLXVIII.
Ætatis LXVIII.

Vivo Optimo Amicissimo
EDWARDUS WESTON
Regi Magnæ Britanniæ
Ad Res Hibernicas Administrandas
a Secretis
Laborum Ejus in Negotia
Publica
Impensorum
et Testis et Particeps
Nec non Testamenti idem Curator
et e Residua Parte Hæres
L.L.B.M.
Poni Curavit.

Alle de indhugne Bogstaver ere forgyldte. I Vasen eller Urnen paa Sarcophagen findes indlagt en Pergaments-Rulle, hvorpaa er skrevet disse tydske Vers:

Erblastes Titleys Asch und Staub
Hier ist bewahrt für alles Raub;
Doch sein Geist schwebt jetz über Sterne
Und siehet die Erde nur von Ferne
Dein Ruhm der blühet späth und früh
Der wird verwelcken nimmer nie.

So ruhe denn in Gottes Hand
Der Dich lies aus dies Irdisch Land
Satt von der Welt, im Frieden fahren,
Wohnt Du gleich bey den frommen Scharen
Man giebst Dir doch ein lebend Grab
Jedennoch treuer Herzen ab.

Monumentets hele Opreisning giør circa syv Alen. Alle Inscriptioner ere indhugne paa Marmoren med romerske antiqve Qvadrat-Bogstaver. Dette Monument er forfærdiget ved Hr. Professor Wiedewelt.

Det Mølmannske Marmor-Monument er opsat over Statsraad Bernhard Møllemann, Professor Histor. ved Kiøbenhavns Universitet, Historiograph. & Bibliothec. Regius, som døde Aar 1778.

Paa Inscriptions-Tavlen, som ved begge Sider er behængt med Eegeblade læses følgende latinske Inscription:


34

Monumentum Dicatum Memoriæ Bernhardi Möllmanni. J. U. Doctoris, Regis a Consiliis Status, in Academia Hafn. Prof. Publ. Ord. Historiographi Regii, Bibliothecæ Regiæ Præfecti, Academiæ Scientiarum Hafn. nec non Acad. Pict. Sculpt. Architect. Membri, Nati Flensburgi Die XII Septembris Anno MDCCII. Quem Doctrina Eximia, Exquisita & Solida Conspicuum & Celebrem, Morum Integritas, Religio, Fides, Beneficentia & Humanitas Honore & Amore Dignum, Exitus e Vita, ex qua placide Discessit Die XXV Julii Anno MDCCLXXVIII. Æterno Beatum reddidit, Posuit Magnus Möllmannus, Frater, Per quadraginta Annos ad Templum & Parochiam S. Petri Primum Ædilis, Deinceps Curator & tandem Presbyter, qui sub illo Reliquias Uxoris Catharinæ Bremer Anno MDCCLX. Die XVI Junii pie Defunctæ ac Fratis junxit, Locumque Sibi destinavit Ipse Denatus Anno MDCCLXXXI.

Oven over sees udi en Niche en siddende Philosoph, som med en brændende Lampe betragter Jordkloden. Paa Buen af Nichen staaer de Ord: ????? ??????? (det er: Kiend dig Selv). Og deroven paa er Urnen sat. Alt det ophøiede Arbeide i Nichen, som forestiller Philosophen med en brændende Lampe, at beskue Jordkloden, saavelsom og Inscriptions-Tavlen, samt Urnen, er af den bedste hvide Italienske Marmor, men alt det øvrige er af norsk blaa Marmor. Inscriptions-Bogstaverne ere indhugne paa Marmoren med romerske antiqve Qvadrat-Bogstaver og forgyldte. Dette Monument, hvis Høide er cica 6 ¼ Alen, er ligeledes forfærdiget af Hr. Professor Wiedewelt.

Paa Urtegaarden, som indsluttes af Kapellet, er opsat et Epitaphium over Salig Pro-Cancellarius Erich Pontoppidan. Samme Epitaphium er 5½ Alen høi, og bestaar af en Steen af hvidgraa norsk Marmor, der er afrundet og derudi er anbragt den Salige Pro-Kanslers Portrait en Medaillon, udhuggen i hvid italiensk Marmor. Paa Marmoren er med romersk antiqve Qvadrat-Bogstaver udhuggen følgende latinske Inscription, forfattet af den Salige Mand selv i levende Live.

Post multos Labores ad Requiem Cælestem properans Fessa huic Humo Membra mandavit Ericus Pontoppidanus, Dr. Primum Verbi Divini Minister Norburgensis, Hakenbergensis, Friderichsburgensis & Aulæ Regiæ Haafniensis,


35

Dein Episcopus Bergensis; Tandem Universit. Reg. Hafniens. Pro-Cancellarius. Ad singulos Gradus non sua, sed Regum Clementissimorum Voluntate evectus, Prodesse maluit, quam Præesse, Sciens Injuriam Fecit Nemini, Sibi Facientibus Facile Condonavit, Suæ Infirmatatis non Ignarus. Tria sunt, quæ continuo vitavit, Scandalum, Forum, Æs alienum. Veritatis illius, quæ ad Pietatem est Tenacissimus, inutilium Quæstionum egregius Contemptor, Religionis Causa Neminem odio habuit, nisi vel Blasphematores, vel Hypocritas, Ecclesiæ & Patriæ Vulneribus Lingva & Calamo mederi conatus; Inutilem semper Se Servum agnovit, Solius Jesu Christi Meritis salvandum, Ex triplici Conjugio, Pio, Pacifico & Jucundo Decem non malæ Spei Liberos, ex Otiis Literariis Scripta Futuris Seculis profutura reliquit. Primam Auram hausit Aarhusii Cimbr. Anno 1698. d. 24 August. Ultimam Hafniæ Anno 1764. d. 20 Decembr.

Den same Inscription er ogsaa anbragt paa Pladen paa Hans Liigkiste. Den Salige Pro-Cantzer E. Pontoppidan ligger begraven i St. Petri Kirkes Urtegaard. Dette smukke Monument er ogssa forfærdiget og opsat ved Hr. Professor Wiedewelt.

Over Salig Doctor Eberhard David Hauber, fordum Pastor ved St. Petri Kirke, er et Monument af Marmor opsat paa Urtegaarden bag Kapellet. Dette Monument er forfærdiget af en Sort norsk Marmor, som er hvid i Grunden og indsprengt med gule og blaa Aarer. Derimod er al Decoration af hvid italiensk Marmor, og Inscriptionen med forgyldte Bogstaver. Monumentets Høide er circa 6 Alen. Liigstenen er af norsk blaagraa Marmor. Bemeldte Inscription paa Monumentet er forfattet i det tydske Sprog, og indhuggen paa Marmoren med romerske antiqve Qvadrat-Bogstaver, lydende saaledes:

Mitten unter Vielen, die von Ihm zur Gerechtigkeit gewiesen würden, Ruhet hier Eberhard David Hauber, Der Gott in der Offenbarung, in der Natur und in seinem eigenen Herzen erkannt und empfunden hat, und Der auf dem Ruf der letzten Posaunen gewisz mit der Glanze des Himmels bekleidet, wie die Sterne immer und ewiglich leuchten wird. Daniel XII Cap. v. III. Seinen Durchgang durch die Welt trat Er an den XXVII May MDCXCV. Und ging über in die Ewigkeit den XIII Februari MDCCLXV. Danckbare Freunde heiligten Ihm dieses Denkmahl MDCCLXXIX.


36

Oven over sees en Cirkul, giort af en Slange, som betegner Evigheden, hvorudi er en Stierne. Neden under er dette Monument prydet med geographiske og til Natur-Riget henhørende Symbolis. Paa Graven neden for er lagt en Marmorsteen, hvorpaa denne Opskrift staaer indhuggen: Eberhard David Hauber, weiland der heiligen Schrifft Doctor und Pastor der Deutschen St. Petri Gemeine in Copenhagen, und Maria Catharina Hauber, gebohrne Sigel, sind nach einer XXXIII jährigen Verbindung durch den Hingang der Letztern den XVIII Februari MDCCLIX getrennet. Den XIII Februari MDCCLXV aber hier wieder gesammelt und unter diesem Stein bis zur Erndte Gottes der Erde anvertrauet worden. Dette Monument er ogsaa forfærdiget ved Hr. Professor Wiedewelt.

Over Just Wiedewelt, Kongelig Billedhugger paa Gammel- og Nyeholm, som døde Aar 1757, er af hans Søn, Hr. Professor Wiedewelt, opsat et Epitaphium af hvid italiensk Marmor, oven til afrundet, hvorudi er anbragt den Salige Just Wiedewelts Portrait en Medaillon af den fineste italienske Marmor med denne Omskrift neden under Portraitet med forgyldte Bogstaver: Justus Wiedewelt Statuaris. Nat. Hafniæ XVIII Novbr. MDCLXXVII. Mortuus VIII Sept. MDCCLVII. Hvorunder staaer: Fecit Filius. Samme Epitaphium hviler paa et Hovedstykke af norsk blaa Marmor. Det er 3½ Alen høit.

Paa Monumentet over Mag. Daniel Pheiff, som var Pastor ved St. Petri Kirke, og døde Aar 1662, er opsat følgende Inscriptioner.

Heic jacet M. Danielis Pheiffius; Ex infigni Pheiffiorum Fabrorumque Prosapia, Natus Anno MDCXVIII. Die Jul. XIII Denatus Anno Ejusdem Seculi LXII. Nocte inter August. XVII & XVIII, illa scilicet, Quæ Sabbathum sequebatur Ecelesiæ, Abiit, ut Sabbathum celebraret Christo, Ita vixit, ut moreretur Mundo, Ita mortuus est, ut viveret Deo, Verbi Præco Annis undecim, Maritus amabilis uno minus. In Ecclesia Pastor Fidelis, In Pauperes Benignus, Omnibus Amicus, Ita suit, dum Præsens suit, Ut Absentem Omnes Lugeant, Anno MD.LXII. P.M.S.

Siste Gradum, Viator! Cineres heic æstimabis Magni Theologiæ Consulti Et humanæ partier Sapientiæ quasi Promicondi Dni. M. Danielis Pheiffii, Qui


37

donec Vivus inter Mortales ambulavit, Non nisi immortalia quæsivit, Jam verò Cælestia occupavit; Juventutis Primitias Deo statim dedicavit; Sacra Biblia & Sanctos Patres sæpius Pertractavit, Deum & Mysteria Ejus submisse adoravit; Sed ad omnia prope Regna summa adiit, Et Maximos quosque Doctores in iis audivit, Quæ ab Exteris cunque Optima reportavit, Ecclesiæ Suæ fidelissime communicavit; Ibamus ad Eum plenis undique Viis; Alliciebamur Verborum Lepore; Suspendebamur Sententiarum Gravitate; Flectebamur Orationis Viribus. Habitum venerabamur Viri & Statum, Sed & Indolem quandam in Oculis & Vultu, Cum præfari inciperet, omnes arrigebamus Aures, Canora Vox, Verba electa, grandes Sententiæ, qui Rhetorices gnari agnoscebamus, Incisa deprehendebamus Membra, Circumductum sentiebamus, Capiebamur Numero, Cum partiri pergeret, Nihil sentiebamus Impeditum, Nihil inane, nihil quod caudam traheret, Cum texeret Argumentorum Nexus, Impediebamur, Cum retexeret, expediebamur, Ubi inserebat Narratiunculas, ducebamur, Ubi premebat, Veris Manus dabamus. Cum tentaret Affectus mitiores Bonis, Per Os Lacrymæ, Cum duriores, multum Roboris in Facie. Denique pro Re ipsa & Figuras variabat Et Vocem Flexu & Actionem Gestu Commendabat; Omnia vero in ipso Suggestu crescere videbantur. Idem postridie quasi Alius audiebatur. Sed eo ipso melior, qui pridie visus Optimus. A Rege jussus Cathedram quoque conscendere Academicam. Huic Honori, Ah! immortuus est, Sublimiori etiam præreptus. Familiares Ejus nihil vidimus Eò Placidius, Nihil etiam Cautius, Quare & à summis sæpe Viris visebatur, Nec Molestus Quisquam illi, Qui fatigari nesciebat. Verbò: Ille omnes æstimabat Vivus, Nos Omnes deploramus Mortuum. Heic vero jacet Solus. Tu save Manibus illius Viri, Qui omnes pios tenerrime amavit Et impios quoque in Viam redire jussit. Jam vade, Viator! Memorque Vive Lethi. Hoc Epitahpium L.M.Q.P. Hieronymus Weitzeus.

Deo Opt. Max. Sacrum & Memoriæ Reverendi admodum & præclarissimi Viri Dn. M. Danielis Pheiffii, Quem, Divus ille tot eruditissimarum Animarum Carnifex, Calculus, Nigro ipse notandus Calculo, Vitâ expulit. Quem acerbissime luget Mæstissima Conjux, geminaque Proles. Quem deplorat Ecclesia Teutonica Pastorem antehac suum vigilantem, Animarum Curatorem fidelem ac zelo gloriæ divinæ ardentem, Ipsumque adeo Pietatis emendatissimum Exemplar. Quem desiderat Juventus Academica, Destinatum Cathedræ Theologiæ Profes-


38

sorem, Utpote cujus divinis Animi ac Ingenii Dotibus frui non licuerit. Quem deflet Tota Hafnia, Prudentiæ, Humanitatis ac Probitatis Nomine cunctis Amabilem. Quique tandem, Vitâ hîc sanctê transactâ, Jam transcriptus in æternas Sedes Sempiterno apud Deum perfunditur Gaudiô; Hic in Terris semper gloriose memorandus. P.N.M. id est Petrus Nicol. Mehrn, Sub-Bibliothecarius.

Paa Mag. Gerlach Siasser, som har været Pastor ved St. Petri Krike, hans Epitaphium, læses følgende Inscription:

Viro plurimum Reverendo, Clarissimo Domino, Mag. Gerlacho Siassio, Ecclesiæ, quæ Christo è Germanis Hafniæ colligitur, Pastori nuper cordatissimo, post Vitam, quantum licet, sine maculis actam, maculosa Febri non sine insigni Multorum Moerore exstincto Die XIII Septembris Anno MDCLXXV. Terræ inferendo positum à Severino Slutero, Regiæ Viduæ Concionatore.

Siccine cum Maculis Tibi mors obeunda SIASSI.
Libera cui Maculis Vita peracta suit.
A Maculis Corpus dum Christi immune laboras
Sistere, Tu maculas attraphis ipse Tibi.
Quid tum, si maculis attrahis ipse Tibi.
Quid tum, si maculis tua Mens deformibus expers.
Menti crede oberit nil maculosa Caro.
Plura darem, at nolim Maculis implere Papyrum
Et nostros jam jam postulat Aula Sonos.
Hier liegt mit Weib und Kind Hr. Siasser begraben,
Der theure Gottes Mann, den frommen Herzen haben
Das Grabmahl ausgericht, damit auch dieser Stein
Der Mann und seiner Lehr Gedenckmahl solle sein.

Paa Doct. Johannes Lassenius, som har været Pastor ved St. Petri Kirke, hans Marmor-Monument læses følgende latinske Inscription:

D.O.M.S. Sacri Fori Princeps, Oratorum Disertissimus Doct. Johannes Lassenius, in Pomerania clarissimo Loco Natus, accepto in Patria bonarum Artium Cultu, in Exteris elegantioris Vitæ Paratu, Scientias & Humanitatem, Pietatem & Numinis Cultum diu in Holsatia feliciter docuit fidus Magister, Religiosus Antistes, Venerabilis Præpositus. In metropolitana hac Urbe sacram hanc Ædem Voce animavit, Academiam Consiliis rexit. Vivus profuisset si potuisset,


39

sed Membra fractus male habitavit, donec diu exercitum Corpus pertæsus terreni Ponderis ultro excussit Animus, Dicto Maritæ & Cathedræ, Liberis & Libris prostremo Vale. Interim bis Conjux, quinquies Parens, nunc Cælo assertus Exuvias magnæ & desideratissimæ Animæ angusto Sarcophago per nobilissimam Dominam Jesiam Wildeniam, Conjugum secundam & superstites Hæredes passus est condi. Vixit Annos quinquaginta sex, Menses sex, Dies sex. Mortuus Anno MDCXCII. Die Augusti XIX. Circumvolat Fama, maximi Ingenii relicta Spolia, quæ Cælo ut Astrum lucens, inscia Finis, ignara Periodi, in Omnium Animis colitur. Utrique equidem Germaniæ & universo Orbi Literario summum Jacturæ & Doloris, sed soli Daniæ immortalis Desiderii tristissimum Argumentum. Posuit O. W. Worm. Eloquent. Prof. Reg. Neden under staaer Doct. Joh. Lassenii Vaaben, nemlig: Et Skibs-Anker imellem to Stierner med en Due deroven over.

Paa Doct. Henrik Dyrkops Liigkiste, som har været Pastor ved St. Petri Kirke læses følgende latinske Inscription:

Urna quas capit Exuvias Solo debitas, alma Mater Delicias, Cælum fovet depositum Stirpis, Gentis, Ecclesiæ Decus, Desiderium, Sydus, S. S. Theologiæ Doctorem insignem magni Nominis Virum, Doct. Henricum Dürkop, proximæ Ædis D. Petro sacræ Pastor Primar. Sexagenario Majorem, quippe 1671 natum, 1731 denatum. Cajum Connubio auspicatissimo ter quaterque beatum. Cajis Radios antiquæ Ceræ, Pietatis ac Virtutum spargentibus Lunarium adinstar Dna. Elisabetha Leopoldin, Dna. Catharina Ritter, Dna. Catharina Lucia Reiken, Dna. Dorothea Langersken; Parentem Prole utriusque Sexus fæcundum, Quaternione Decada absolvente Masculo. Legens Lugens Viator Sta! Lugens Gnatum ingeniorum fertilis Lubeca, vigilantis per Annos undecim Pastoris nunquam oblitura; Plangit Costa Mariti saucia, Thori cælibis Custos, deflet unicus Filius Bigis Sororum stipatus tenellis, congemit Prophetarum Schola etiam raptum – – – Abi, Viator; Cineres tantos osculatus.

Paa Doct. Franz Julius Lütkens, som har været tydsk Hof-Prædikant, hans Epitaphium, læses følgende Inscription:

FRANCISCUS JULIUS LÜTKENS, Dr. Dellia-Saxo-Lauenburg Patre Fransisco – Luneburg. Magistro, Matre Anna Sophia Wolff, Prætoris Filia natus, Luneburgi


40

in Gymnasio decem Annis & ejusdem Munificentia in Academiis Quadriennio exacto, Superintend. Sandhagii & Edzardi Hebræi familiaris, Schola-Salder. in March. Brandeb. Rector Quadriennium, Quinquennium Magdeburgi Diaconus, Triennium Stargardiæ Pomeranorum Pastor Primarius & Præpositus, Assessor Consistor. & Pro-Superintendes XVII Annis Berolini D. Petri Præpositus, Inspect. Synodi & Regis Prussiæ à Consiliis Sacris. Concionator hîc Aulicus & Academiæ Professor Anno MDCCXII. d. XII August. Havniæ in Cælum abiens Exuvias mortales heic deposuit cum Rosina Elisabetha Conjuge, M. Andreæ Prætorii, Superintend. Brandeb. & Annæ Rosinæ Crausæ Filia mortua d. XXI Decembr. MDCCIX & præmortuis Filiabus Margaretha Elisabetha XIX, Dorothea Elisabetha XVII Annorum & Nepte XVIII Hor. Superstites lacrimantes reliquit secundam Uxorem Gertrudem Stuviam, Bartholo Stuvio & Helena Sophia Merkera præclaro Havn. Civ. genere III Mart. Anno – – natam, d. XVIII Septembr. MDCCXI, cum dirissima Hafniam maxime depopularetur, ut piam Constantiam utriusque agnoscas, ipsi nuptam, Filium Fridericum natum d. XXIX Junii MDCC, Filias Annam Elisabetham, Uxorem Christophori Dieterici Chudii, Archi-Diaconi Soltvedelensis, Charlottam Sophiam nat. d. XII Julii MDCCII. Tredecim Liberorum Pater, quorum decem præmiserat in Cælum, Vixit Annos LXV. Mens. IX Dies XXII.

Paa en Liigsteen over Hr. Bernhard Meyer, Pastor ved St. Petri Kirke, som døde Aar 1634 staaer denne latinske Inscription:

Bernhardus Meyerus, Pastor Templi hujus quondam Primarius, Natus Flensburgi Anno 15… ipsa Bruma Anni ineuntis 15… Denatus Hafniæ 24 April 1634. Exspectat Resurrectionem.

Over Doctor Peter Theodorik Paynge.

Hic quiescit Vir Clarissimus & Excellentiss. Dominus Doctor PETRUS THEODORICUS PAYNGE, Chymicus quondam Regis Christiani IV. Celeberrimus qui Anno Christi M.DC.XXXXV. Ætatis suæ 70 Mens. April. Die XII. Hora XII. Men. Animam Creatori reddidit.

Paa Monumentet over Johan Bram, Kongel. Factor, Kiøbmand og Kirkens Ældste:

Hier unter liget begraben der Ehrenachtig und Wolfornehmer Johan Bram, Ihrer Königl. May. Und Prindzl. Durchl. in Dännemarken gewesener Factor, weit be-


41

rühmter Kaufman und dieser Kirken in die 23 Jahr gewesner Eltester samt dessen vielgeliebte Haussfraw die Ehr und vieltugendtreiche Cæcilia Bruns, welche gestorben den 7 Decembr. Anno 1641. Er aber Anno 1646 den 1 January, und hat seinter hinterlassener Bruder Göddert Bram diess Epitaphium Ihnen zur Gedächtnis aufrichten lassen. Gott verliehe Ihnen und Uns allen eine froliche Aufferstehung zum ewig Leben.

Paa Monumentet over Jørgen Petterson, Kirkens Ældste, som døde Aar 1637. Under hans Skilderie denne Inscription:

Aken, Leiden, Copenhagen Wissen von Mir zu sagen; Aken lies Ich Aken sein Halff der Lutherschen Gemein Ein Kirk ein Leiden Bawen, Hir vertraut man meiner Glauben Dieser Kirchen vorzustehen Vnd der Armen Bestes sehe; Habe nun den Lohn erworben, Das Ich Selig bin gestorben. Anno 1637. Deo & Ecclesiæ hoc soceri Monumentum reparavit Gener Steph. V. Essen. M. DC.L.

Over Kantzler Theodor Lente.

Hier ruhen die Gebeine Des Weyland Hoch-Edlen und Gestrengen Herrn Theodori Lenten, welcher zu Ossnabrüg den 14ten Marti Anno 1605 von Vornehmen Eltern erzeuget, von erster Jugent an zu statlichen Wissenschaften angeführt, durch angewanten Fleiss und Vieljährige Peregrinationen zu Herrendiensten tüchtig befunden, Anno 1635 Verehliget, mit vier Söhnen und Dreyen Töchtern gesegnet, Anno 1637 von Ihrer Königl. Mayst. Herrn Friderich den Dritte, bey dahmals geführter Erzbischofflichen Bremischen und darauf, Anno 1648 erfolgeter Königl. Dennemarckischen Regierung vor Dero Cammer-Secretario und Raht bestellet, dabey vielfätig begnädiget, nachgehents zum Teutschen Cantzlern und Assessoren in Collegio Status und höchstem Gericht beruffen, von Gott aber den 20ten Februari Anno 1668 durch eine sanfft und seligen Todt abgefordert worden, da Ihm Gott ewiglich erfreue.

Over Frøken Regina Magdalena Lente, som ved en ulykkelig hændelse uforsigtig blev i Huset ihielskudt i Stadens Beleirings-Tid, er af Petr. Nic. Mehrn forfattet følgende latinske Inscription:

Lege Viator Et Securitatem Relega, Disce quam humana vertat evertatque Punctum Temporis, Cumque certissimi Lethi incertissimum & Genus sit & Momentum, Lethum omni Momento bene Vivens Exspecta, Adverete vero adversissimum, nec opinatum Casum. Eximia Virginum REGINA MAGDALENA, Nobilissimi & Ampliss. Viri Theodori Lenten, S. Reg. Majest. Dan.Norv. &c. à Con-


42

siliis Secretioribus Filia, Non hostili, non inimica, non destinante Manu, Imprudentius ac infelicius emissa Sclopeto Glande, Proh Dolor! Occubuit, Nempe qui Defunctæ Vitam vel sua ipsius si licuisset Redimere præoptasset. Ille Vitam ipsi adimere, sed insciens ac invitus festinavit. Mirum! Quæ obsessa Urbe prægrandes illos è Tormentis hostilibus vibratos Globos, qui Domos partier ac Homines sternebant, cælitus protecta elusit, Ei minuscula Glands Sclopeti domestici Spiritum elisit, Sic adeo timuit Mortem & evasit, Non timuit & oppetiit, Duræ Vices! Quam Juno jam jam parabat jugali componere Thalamo, Hanc Morte properabat gelido componere Tumulo. Heu! præmatura & præcipitata Mors attamen beata, Neque enim imparatam prorfus oppressit Virginem, Quippe Pietati nunquam non Sacra facientem, Virtuti ac Modestiæ perpetuo litantem, Ut quæ iis quoque Nominibus enitere inter Virgines quam maxime Niteretur Ipse quidem Flos Pudoris illibatus Ipsum Decus ac Delicium Virginei Chori, Ubi Amabilitas Morum cum ipsa Pietate paria faciebat, Quo ipsam tenerius amabat Sponsus cælestis Maturiusque exemptam Terris, Curis a Timoribus Cælo ac æternæ Felicitati asseruit. Til denne Inscription er føiet følgende tre Epigrammata: I. Regis ut æterni REGINA accessit in Aulam, Quod sitiit Regina jam fruitura bonis. Cedite Reginæ Terrarum, Cedite, dixit Vestra etenim sordent aurea Sceptra meis. II. MAGDALIS illustri vocitata est Nomine vivens, Debuit illustri Vulnere strata mori. III. Funere præcipiti cecidit cum LENTIA Virgo. Hoc ipso cecidit Funere quarta Charis. Pet. Nic. Mehrnerus. Sub-Biblioth.

Over General-Auditeur og Asessor Paulus Tscherning.

Alhier ruhet der Weiland Hochedte und Manhaffter Herr Pavlus Tscherning, welcher Anno 1627 den 25 Janu. am Tage Pauli zu Bunklou in Slesien von fürnemmen Eltern erzeuget und vor ersten zu Tugent in stadtlichen Wissenschafften und Erfahrung aussgefüret bis er Anno 1655 in Dennemarcken kommen bey damahligen Kriege als balt General-Auditeur, und nach demselben noch darzu Assessor bey dem Königl. Krieges Collegio geworden und in beider Ampter rühmlichen Vervaltung entlich am 17 Septemb. 1666 zu Copenhagen seligen entschlaffen ist.

Paa Liigstenen over Boghandler Joachim Moltken.

D.O.M.S. & Memoriæ Optimi prudentissimique Viri JOACHIMI MOLTKEN, Bibliopolæ Hafniensis Primarii, qui inter Literas Librosque perpetuo versatus Quam plurimos docuit, Doctrinam vero non Ore tradidit, sed Manu, Mille Li-


43

brorum Venditor, Pluris quam mille Libros unicum Librum æstimavit, Quippe in eum adeoque in novam Civitatem Non atrô Liquore, sed rubrô Sangvine Agni inscriptus erat, Ad quam incolendam pleno semper Gradu Etiam cum qviesceret, contendebat, Quod cum pergebat iter, Arctissimo tandem oppressus Somno, Potiore sui Parte ad dictam Civitatem præmissa; Altera vero, Matri communi commissa, Non nisi ad Clangorem Tubæ, sed citra Angorem evigilabit. Ibi tum omnes omnium aperti Libri, Omnia Omnium Facta, quantumvis ante operta, apertissima facient; At hic, facta dudum gratia Debiti, In experiundo Jure faventem Experietur Judicem. Tui quoque Libri, Lector, memineris. P.N.M. id est: Petr. Nic. Mehrnerus.

Paa Liigstenen over Kongelig Liv-Chirurgus Marcus Schmiden.

D.O.M.S. Desideratissimo Marito MARCO SCHMIDEN, Reg. Majest. Dan. Norvegiæ Personæ Chirurgo, Nato Anno MDCXVII. Denato Anno MDCLVII. Ætatis suæ XL. Conjugii VII. Mæstissima Uxor Catharina Glæsein Spe gloriosæ Resurrectionis & æternæ Conjunctionis H.M.P.

Over Sal. Brandmajor og Tømmermester Boye Junge, som døde Aar 1778, er i St. Petri Begravelses-Kapel opsat følgende smukke Epitaphium, deels af norsk, deels af italiensk Marmor, tilligemed tvende Inscriptions-Tavler med Latinske Inscriptioner, hvilke ere forfattede af Hr. Doctor Münter, Pastor ved St. Petri Kirke. Men Monumentet Selv med sine Decorationer er inventeret og forfærdiget af Hr. Professor Weidenhaupt ved det Kongel. Maler-Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn.

Paa dette Monument sees allerunderst en Socle af norsk Marmor over tre Alen lang og ni Tommer høi. Paa samme hviler en anden norsk Marmor-Steen af to og trefierdedeel Alens Længde og en Alen sex Tommers Høide. Paa begge Ender af denne Steen er en Inscriptions-Tavle, afrundet oven til. Imellem disse Inscriptions-Tavler sees et bas Relief af italiensk Marmor, halvanden Alen lang og atten Tomer høi. I midten sidder et klædt Fruentimmer, som forestiller Bygnings-Kunsten, med den ene Haand under Hovedet, samt samme Arm hvilende paa Kapitælet af den Corinthiske Seule og havende i den anden Haand et Vinkel-Jern. Paa den ene Side af denne Figur i Grunden sees en


44

ganske flad udarbeidet Prospect af Christiansborg Slot, ved hvilket den Salige Brand-Major har haft Tømmer-Arbeidet; Og paa den anden Side af Figuren sees St. Petri Kirke og Taarn, hvilket Taarn af ham er bygt. Over denne Steen sees en Plade ligeledes af norsk Marmor, hvorudi er indlagt et Ornament af italiensk hvid Marmor og på begge Ender af samme er indlagt en Roset, ligeledes af italiensk Marmor. Paa denne Plade er endnu en Opsats af norsk Marmor, noget over een Alen og et Qvarteer bred og en Alen Høi. I midten af denne Opsats er den Sal. Brand-Majors Boje Junges Portrait i Medaillon af hviid italiensk Marmor udarbejdet og i samme indlagt. Ved hver Side af denne Opsats paa den forhen nævnte Plade staaer en Urne af italiensk Marmor, hvorpaa er med fordybte Bogstaver udhuggen og forgyldt følgende latinske Inscription om hans Fødsels- og Døds Aar. Paa den ene Urne: Natus XXV August MDCLXXXXVII. Og paa den anden Urne: Denatus XXI Mart. MDCCLXXVIII. Over den Opsats, hvorudi Portraitet er indfattet, er endnu en Forhøining af norsk Marmor, hvorpaa staaer et Røgelse-Kar af italiensk Marmor. Paa Inscriptions-Tavlerne ere Bogstaverne fordybet indhugne og forgyldte. Paa den ene Tavle staaer: Tegit Hic Lapis Ossa JOHANNIS BOJE JUNGE, in hac Urbe Regia Quondam Architecti & Præfecti Eorum, Qui in coercendis incendiis Laborant. Ob Pietatem, Candorem Deo & Hominibus Carus; Vitam egit Civibus Fructuosam. Paa den anden Tavle staaer: Multis ILLE Bonis Flebilis Occidit; Nulli Flebilior, Quam Mæstissimæ Conjugi FRIDERICÆ LOVISÆ EILERTS. Marito Desideratissimo in Eodem Hoc Sepulcro Socia Futura Monumentum Hoc Collocari Curavit.

Til St. Petri Kirke, dens Præster, Præste-Enker og Menighedens Fattige ere Tid efter anden ved Fundationer skienkede og henlagte følgende Legata.

I. Til St. Petri Kirke ere følgende Legata:

Af Over Tøimester Peter Kalthoff den 27 Januar Aar 1672 givet 1000 Rdlr.

- Albert Itzen, den 20 Juli Aar 1680 givet 500 Rdlr.

- Hennich Schup, den 8 April Aar 1689 givet 1000 Rdlr.

- Geheimeraad Thomas Balthaser von Jessen, den 24 Novemb. Aar 1700 givet 1000 Rdlr.


45

Af Johan Walzer, den 9 Juli 1701 til Kirken 66 Rdlr. 4 Mk. Og til Musiqven ved Kirken, 33 Rdlr. 2 Mk.

- Hans Wilcken, den 9 August Aar 1701. givet 66 Rdlr. 4 Mk.

- Geheimeraad Christian von Lente, den 25 Juli 1703 givet 2200 Rdlr. Kroner.

- Johan Christian Jobusch, den 28 Novemb. 1707 givet 500 Rdlr.

- Peter Haubolts Enke, den 10 Sept. 1711 givet 400 Rdlr.

- Hattemager Henrich Brandt, den 19 Sept. 1711 givet 100 Rdlr.

- en Anonymo, den 23 Sept. 1711 givet 100 Rdlr. I Kroner og 10 Rdlr. i Courant.

- Birgitthe Nielsdatter, Aar 1711 givet 100 Rdlr.

- Henrich Cretsmer, den 6 Nov. 1711 givet 50 Rdlr.

- Andreas Kellinghusen og Hustrue Abigael Riber, den 27 Mart. 1717 givet 200 Rdlr.

- Diderik Meier, den 12 Dec. 1718 givet 10 Rdlr.

- Mikael Meier, den 12 April 1718 givet 13 Rdlr. 2 Mk.

- Geheimeraad Christian Siegfried von Plessen, den 29 Juni 1723 givet 500 Rdlr.

- Skibsbygger Henrich Hansen, den 14 Nov. 1716 givet 33 Rdlr. 2 Mk.

- Arnold Friderich Stangenfeldt, den 15 Oct. 1720 givet 200 Rdlr.

- Peter Helvig Retzel, den 12 Jun. 1728 givet 1000 Rdlr.

- Christian Bygom, Herredsfoged i Jylland, den 23 Jun. 1729 givet 200 Rdlr.

- Franciscus von Dorn, Taffeldekker hos Grev Friis den 15 Apr. 1735 givet 100 Rdlr.

- Vagtmester Carl Neumann, ved Livgarden til Hest, den 15 Aug. 1748 givet 20 Rdlr.

- Kirkens Ældste, Weimand Thyme, den 11 Dec. 1751, givet 2000 Rdlr.

- Kiøbmand Albert Petersen, den 10 Decemb. 1755 givet 2000 Rdlr.

II. Til St. Petri Kirkes Præster ere givne følgende Legata.

Af Canceller Theodorus Lente, den 5 Jun. 1668 givet 1000 Rdlr.

- Over-Tøimester, Peter Kalthoff, den 23 Jan. 1672 givet 1000 Rdlr.


46

III. Til St. Petri Kirkes Præste-Enker ere givne følgende Legata.

Af Johan Bram, den 1 Jan. 1642 givet 2000 Rdlr.

- Abraham Lehns Enke, Cathrine Elisabeth Kreyer, den 11 Dec. 1709 givet 500 Rdlr.

- Nicolai Fincke, den 2 Oct. 1711 givet 40 Rdlr.

- adskillige i en samlet Summa leveret Doct. Dürkop den 12 Januar 1712 150 Rdlr.

IV. Til Menighedesn Fattige ere givne følgende Legata.

Af Canceller Theodorus Lente, den 5 Jun. 1668 givet 500 Rdlr.

- Myntmester Henrich Köhlers Enke, Marck Holterman, den 18 Jan. 1671 givet 200 Rdlr.

- Over-Tøimester Peter Kalthoff, den 27 Jan. 1672 givet 1000 Rdlr.

- Albert Heins Enke, Magdalena Klingenberg, den 30 Nov. 1677 givet 200 Rdlr.

- Hieronymus Hieroymi, den 11 Jun. 1685 givet 500 Rdlr.

- Hans Henrich Nørck og Christian Schupp, den 4 Mart. 1715 givet 500 Rdlr.

- Friderich Feddersen, Aar 1697 givet 100 Rdlr.

- Johan Walzer, den 9 Jul. 1701 givet 66 Rdlr. 4 Mrk.

- Steffen Kreier, den 22 April 1705 givet 1000 Rdlr.

- Christian Glæde, den 17 May 1706 givet 50 Rdlr.

- Johan Gottfried Becker, Hof-Apotheker, den 29 Oct. 1708 givet 500 Rd.

- hans Søn Gottfried Becker, den 11 Nov. 1722 givet 100 Rdlr.

- Henrik Friderich Rademacher, den 28 Aug. 1711 givet 66 Rdlr. 4 Mk.

- Peter Hauboldts Enke, den 10 Sept. 1711 givet 600 Rdlr.

- Habert Wordemann, den 13 Sept. 1711 givet 66 Rdlr. 4 Mk.

- Birgitthe Nielsdatter, Aar 1711 givet 200 Rdlr.

- Johan Conrad Weyde, Barberer, givet Aar 1711 50 Rdlr.

- en Enke den 28 Sept. 1711 givet 33 Rdlr. 2 Mk.

- Henrik Cresmer, den 10 Oct. 1711 givet 25 Rdlr.

- en Enke, Aar 1713 givet 33 Rdlr. 2 Mk.

- Anders Kellinghusen, den 27 Mart. 1717 givet 2000 Rdlr.

- Jochum Briede, den 15 Febr. 1718 givet 500 Rdlr.

- Diderich Meier, Aar 1718 givet 10 Rdlr.


47

Af Michael Meier, 1718 givet 13 Rdlr. 2 Mk.

- Abraham Kløchers Enke Elisabeth von Lengenken, Aar 1718 givet 1075 Rd.

- Peter Lund og Lorents Ketels, Aar 1722 givet 1000 Rdlr.

- Geheimeraad Carl Siegfrid von Plessen, 6 Jul. 1723 givet 500 Rdlr.

- Henrik Hansen, Skibbygger den 14 Nov. 1716 givet 64 Rdlr. 4 Mk.

- Maren Wandel, Enke af Raadmand Bøest, Oberst Hirschnach, og Oberst Franck, givet 400 Rdlr.

- Geheimeraad Christian Lente, den 18 Jun. 1711 givet 1000 Rdlr.

- Thomas Hartvig, den 6 Jul. 1728 givet 64 Rdlr. 4 Mk.

- Andreas Bygum, Herredsfoged Aar 1729 givet 200 Rdlr.

- Baron og Kabinets-Sekretair Peder Lüders, den 14 Jul. 1730 givet 250 Rd.

- Matthias von der Wittering, den 17 Jun. 1733 givet 50 Rdlr.

- en ubekiendt, den 11 Jun. 1738 givet til Fattighuset 100 Rdlr.-

- Frue Sophie Hedevig von Ørencrona, den 15 Febr. 1740 givet 4600 Rd.

hvoraf de 4000 Rdlr. ere til Sognets Fattige, og de 600 Rdlr.til Hospitalet.

- David Gieses Enke, Margarethe Langhoff, Aar 1746 givet 400 Rdlr. til Hospitalet og

Pleiehuset, da hun Selv var en Lem deraf.

- Vagtmester Carl Friderik Neumann, Aar 1748 givet 20 Rdlr.

- Vinand Thyme, den 11 Dec. 1751 givet 2000 Rdlr.

- Friderich Sidov, den 21 Jun. 1752 givet 10 Rdlr.

- Hans Holst, den 16 Aug. 1752 givet 4000 Rdlr. hvoraf de 3000 Rdlr. ere til Kirkens Fattighuus,

og det ene tusende til Menighedens Fattige.

- Brandmajor Preisler, den 30 Sept. 1752 givet 10 Rdlr.

- Kiøbmand Albert Petersen, den 10 Dec. 1755 givet til Hospitalet 2000 Rdlr. og til Menighedens

Fattige 1000 Rdlr.

Om St. Petri Kirkes tydske Præster.

Præsterne eller Pastores ved St. Petri tydske Kirke, har været følgende:

1.) Mag. Lars Pedersen, fra Haderslev, blev indkalden fra Wittenberg; han døde Aar 1574 og ligger begraven i vor Frue Kirke i Mag. Hans Alborgs Kapel.

2.) Hr. Ovenius fra Holsteen.

3.) Mag. Johan Homann, døde Aar 1593, er begraven i Vor Frue Kirke.


48

4.) Mag. Johannes Kraft, fra Aar 1593 til Aar 1616 han var tillige Rector ved vor Frue latinske Skole.

5.) Hr. Bernhard Meyer, fra Flensborg, først Rector i Haderslev, derefter Præst ved St. Petri Kirke Aar 1616. Døde Aar 1634. Udi hans Tid blev beskikket en Diaconus, nemlig: først Mag. Johan Stemann, Aar 1625, som blev siden kaldet til Pastor ved St. Nikolai Kirke i Hamborg Aar 1630 og levede sammesteds til Aar 1647. Dernæst Mag. Hans Beyerling, eller Beurle fra Schwaben Aar 1630, som selv resignerede Aar 1632.

6.) Mag. Simon Hennings, blev kaldet til Præst den 2 Febr. 1632, men han begierede sin Afsked fra Menigheden Aar 1651, fordi han var impliceret med Corfitz Ulfeld i den bekiendte Dinæ Sag. Siden blev han Hof-Prædikant hos Ulfeld, da han boede i Stralsund, men blev Aar 1654 Sognepræst ved Domkirken i Bremen, hvor han døde Aar 1661. Udi Mag. Simon Hennings Embeds Tid var Hr. W. Langhorst Diaconus fra Aar 1634 til Aar 1637.

7.) Doct. Thomas Lindemann, Professor og Doct. Theologiæ i Rostok, blev Sognepræst til St. Petri tydske Kirke den 15 Sept. 1638, han døde Aar 1653.

8.) Mag. Daniel Pheif, fra Pommern, kaldet til at være Diaconus eller Comminister ved St. Petri Kirke Aar 1651, og efter 3 Aars Forløb Aar 1654 til at være Sognepræst ved samme Kirke. Aar 1662 den 2 Febr. blev han kaldet til at være Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet, men han døde samme Aar den 18 Aug. Han levede i Souverainitætens Introduction, og i Anledning af samme Colenne-Act den 19 Oct. Aar 1660 lod han ved sin Præste-Residens opsætte et Monument med følgende latinske Inscription: Adeste. Reges. Accurrite. Principes. Spectate. Providentiam. Dei. Admirabilem. Exemplum. Sine. Exemplo. Fridericus Tertius. Daniæ. Rex. inter maxima. Belli Discrimina. Quovis. Rege. Visus. Infelicior. at. inter. maxima. Pericula. Quovis. Rege. Constantior. Postquam. cum. mala. Fortuna. Diu. colluctatus. esset. Meliorem. non. Sorte. Sed. Virtute. Adeptus. est. Nam. Vigilias. Laborem. Prudentiamque. Fortissimi. Principis. Diu. Admiratus. Daniæ. Populus. Quem Regem. Pridem. Dominumque. elegerat. Nunc. Titulo. Novo. Appellat. Monarcham. Hoc. Deesse. Suæ. Felicitati. existimans. ut. Romanos. imitatus. omne. suum. jus. omnemque. Potestatem. in. hunc. solum. conferret. & Romanos. Supergressus. inter. tanti. Principis. hæreditaria. Bona. Suam. quoque nu-


49

meraret. Patriam. Sic. Tandem. Fridericus. Tertius. Quovis. Daniæ. Rege. Felicior. Qui post exantlatum. Bellum. Atrocissimum. tanta. hæreditate. auctus. est. sic. Fridericus. Tertius. Quovis. Daniæ. Rege. major Quippe. cujus. virtuti. Debent. Nepotes. Quod. non. fiant. Reges. sed. nascantur. Vivat. Friedericus. Tertius. primus. Daniæ. Hæres. &. tantas. opes. Feliciter. transmittat. ad. Posteros. Applaudite. Reges. Applaudite. Principes.

9.) Mag. Johannes Tarnow, fra Rostok, kaldet til Diaconus Aar 1654 ved St. Petri tydske Kirke, i hvilket Embede han døde Aar 1661.

10.) Mag. Hieronymus Bueck, fra Lybek, kaldet til Diaconus ved St. Petri Kirke Aar 1661 den 18 April, ordineret den 1 May næst efter. Da Professor Pheif døde blev han kaldet til Sognepræst eller Pastor ved samme Kirke den 9 May Aar 1664. Han døde Aar 1673 den 18 Sept.

11.) Mag. Christian Brämer, fra Lybek, kaldet til Diaconus ved St. Petri Kirke Aar 1662. Derefter kaldet Aar 1676 til Sognepræst ved samme Kirke. Døde den 4 Jan. 1701.

12.) Gerlach Siassius, fra Mecklenborg, kaldet til Sognepræst ved St. Petri Kirke Aar 1673. Døde Aar 1675. Hans Epithaphium er anført pag. 38.

13.) Doct. Johannes Lassenius, var først Rector i Itzehoe, dernæst Sognepræst i Barmstedt i Holsteen; derefter Aar 1676 kaldet til Sognepræst til St. Petri tydske Kirke. Aar 1678 blev han Professor Theologiæ. Han døde Aar 1692.

14.) J. E. Smied, fra Helsingøer, blev præst ved Kirken Aar 1692 døde Aar 1701.

15.) Doct. Barthold Botsak, var først sognepræst til St. Catharinæ Kirke i Bremen; derefter Superintendent sammesteds. Men Aar 1693 blev han kaldet til Sognepræst til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn; Aar 1702 blev han Professor Theologiæ honorarius. Han døde den 16 Apr. Aar 1709.

16.) Hr. Sigismund Wilhelm Topp, var først Præst i Holsteen; derefter blev han Aar 1701 Diaconus ved St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn. Han var meget urimelig og ville ei forette de ugentlige Prædikener, som tilfaldt ham med den anden Diaconus at forrette, og til Aftensang Dom. 8.p. Trin. Aar 1703 tog uformodentlig Afskeed fra Menigheden og resignerede; hvorpaa han reiste bort.

17.) F.G.Menzer, fra Pommern, var præst fra Aar 1701 til Aar 1711, da han døde i Pesten.


50

18.) G.Henrici, blev præst Aar 1702, men blev Aar 1705 removeret fra Embedet.

19.) Doct. Henrik Dürkop, var først Præst i Lybek Aar 1695. Derefter blev han Aar 1706 kaldet til Præst til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn og Professor Catecheseos. Han blev Doct. Theolog. Aar 1731. Døde Aar 1731 den 8 Julii.

20.) Mag. Matthias Schreiber, fra Holsteen, var Sognepræst fra Aar 1712 til Aar 1746, da han døde.

21.) Konsistorial-Raad Anthon Christopher Rhone, blev Aar 1729 kaldet til Præst ved St. Petri tydske Kirke; Aar 1736 blev han Konsistorial-Raad. Aar 1767 nedlagde han sit embede formedelst Alderdom og Svaghed, og blev af Kirken aflagt med en Pension.

22.) Doct. Eberhard David Hauber, fød Aar 1695, var Superintendent i Grevskabet Schaumburg; blev Doct. Theolog. Aar 1727. Derefter blev han Aar 1746 kaldet til Sognepræst ved St. Petri Kirke. Han døde Aar 1765 den 13 Febr.

23.) Doct. Balthasar Münter, fød i Lybek Aar 1735; blev Præst i Gotha Aar 1760. Derefter Præst og Superintendent i Tonna Aar 1763. Men Aar 1765 tydsk Præst til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1767 Doct. Theolog.

24.) Hr. Friderik Gabriel Resewitz, var først Ober-Prædikant i Qvedlingburg, men Aar 1767 blev han kaldet til Pastor til St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn. Derefter blev han Aar 1775 kaldet til Abbed og General-Superintendent i Klosterbergen i det Magdeborgske.

25.) Hr. Ludvig Manthey, først Kapellan ved Garnisions-Kirke i Kiøbenhavn; derefter Slots- og Sognepræst i Glückstad. Men Aar 1775 kaldet til Pastor ved St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn, hvor han holdt sin Indtrædelses-Prædiken den 6 Søndag efter Trinitatis.

§3

St. Petri Kirkes Fattige Skole er stiftet Aar 1643, og var Kammer-Secretair Friderich Günther den allerførste, som til samme at anlegge gav 1000 Rigsdaler i sit Testamente den 1 Jun Aar 1643. Kirkens anseelige grundmurede Skole-Huus No. 181 er beliggende i St. Pederstræde lige over for


51

Kirken, og er indrettet til 50 Drengebørn, hvilke nyde frie Underviisning i Regning, Skrivning og Læsning; de nyde hvert andet Aar fuldstændige nye Klæder af Skolens Fond, som hvert Aar til Halvparten af dem bliver udddelt. Skoleholderen nyder frie Huus i Skole-Bygningen, saa og i aarlig Løn 300 Rigsdaler, hvoraf han maa holde selv en Undermester. Skolens Capital er ved adskillige Velgiøreres milde Gaver stegen til over 12000 Rigsdaler.

Til denne Skole er følgende Legata givne:

1. Af Kammer-Secretair Friderich Günter, 1000 Rdlr. den 1 Jun. Aar 1643.

2. - Apotheker Johan Kirchhoff, 500 Rdlr. Aar 1692.

3. - Friderik Feddersen, 100 Rdlr. Aar 1697.

4. - Geheimeraad Thomas von Jessen, 500 Rdlr. Aar 1700.

5. - Hans Vilchen, 66 Rdlr. 4 Mk. Aar 1701.

6. - Christian Glæde, 50 Rdlr. Aar 1706.

7. - Apotheker Johan Gottfried Becker, 500 Rdlr. Aar 1708.

8. - Hans Søn Gottfried Becker, 100 Rdlr. Aar 1722.

9. - Abraham Lehns Enke, 500 Rdlr. Aar 1709.

10.- Henrik Cretsmer, 25 Rdlr. Aar 1711.

11.- Medailleur Meybuskes Enke, 200 Rdlr. Aar 1712.

12.- Andreas Kellinghusen, 200 Rdlr. Aar 1717.

13.- Jochum Weide, 500 Rdlr. Aar 1712.

14. - Michael Meier, 13 Rdlr. 2 Mk. Aar 1718.

15. - Professor Masius, 500 Rdlr. Aar 1718.

16. - Peder Lund og Lorents Ketels, 1000 Rdlr. Aar 1722.

17. - Geheimeraad Carl Siegfried von Plessen, 500 Rdlr. Aar 1723.

18. - Povl Klotack, 200 Rdlr. Aar 1715.

19. - Christian Kellerman, 50 Rdlr. Aar 1724.

20. - Henrik Hansen, 33 Rdlr. 2 Mk. Aar 1716.

21. - Maren Wandel, Enke af Raadman Boest, Oberst Hirschnach, og Oberst Frank, 500 Rdlr. Aar 1725.

22. - Arnold Friderich Stangenfeld, 100 Rdlr. Aar 1720.

23. - Thomas Hartvig, 33 Rdlr. 2 Mk. Aar 1728.

24. - Andreas Bygum, 200 Rdlr. Aar 1729.


52

25. Af Baron Lüders, 250 Rdlr. Aar 1731.

26. - Kammerherre von Haxthausen, 100 Rdlr. Aar 1731.

27. - Franciscus von Dorn, 100 Rdlr. Aar 1735.

28. - Christiana Wedel, 100 Rdlr. Aar 1737.

29. - Apellona Mullich, 100 Rdlr. Aar 1732.

30. - Henning Thomas Schaef, 4 Rdlr. Aar 1742.

31. - Henrich Schlichten, 150 Rdlr. 93 sk. Aar 1737.

32. - Justitsraad Klinge, 394 Rdlr. 84 sk. Aar 1744.

33. - Regiments-Feltskier Wulf, 10 Rdlr. Aar 1744.

34. - Gouverneur Gardelin, 400 Rdlr. Aar 1750.

35. - Winand Thyme, 500 Rdlr. Aar 1751.

36. - Brandmajor Preisler, 10 Rdlr. Aar 1752.

§4

St. Petri Kirkes Hospital eller Pleie-Huus, beliggende i Larsleistræde, er en grundmuret Bygning, som blev opbygt Aar 1737 af Begyndelsen ikkun til otte Lemmer, men Aar 1754 blev same Bygning udvidet, giort støre og indrettet til 16 Personer, hvilke af Førstningen ikkun nød frie Værelser og Ildebrand, men nu nyde de alle, hver for sig af begge Kiøn, tillige 3 Mark ugentlig til deres Underholdning.

§5

Det Peltiske Hospital elller Pleie-Huus, beliggende i samme Gade tæt ved nysommeldte Kirkes Hospital. Denne grundmurede Bygning, som er tolv Fag bred og to Etager høi, har Banco-Commissair og Sukker-Raffinadeur Abraham Pelt, som et Lem af St. Petri tydske Menighed ladet opføre Aar 1779 og 1780 ganske nye af sine egne Midler.

§6

Ligeledes har St. Petri Kirke en tydsk Frie-Skole for hielpeløse Børn til deres frie Underviisning i Børne-Lærdom og Haandgierning. Denne Skole understøttes af Frie-Skolernes Velgiøere, som dertil have ladet sig tegne at give maanedlig til Skolemesternes Løn 3 Mk. 8 sk. Samme Skole tilligemed tre andre danske Frie-Skoler for hielpeløse Børn blev stiftet af Hr. Agent Hans

Holck og aabnet den 1 May Aar 1772 under det kiøbenhavnske Adresse-Contoirs Direction. Den ældste Pastor ved Kirken er Skole-Patron og bestyrer denne Skoles indvortes Forfatning.

§7

Walckendorffs-Collegium, beliggende i St. Pederstræde, er det ældste Collegium, som i Kiøbenhavn er stiftet til Universitetets og Studenternes Nytte Aar 1595. Den Bygning, hvori dette Collegium er indrettet, har i fordum Tid i de Katolske Tider været et Karmeliter-Kloster, stiftet Aar 1519 af Kong Christian den Anden, og begyndt, da Doctor Alexander Medicus var Rector ved Academiet, og blev kaldet De hvide Brødres Kloster. Stifteren skal have været Anders Christensen, S.S. Theologiæ Doctor, tilligemed nogle Cistercienser-Munke, som hialp dertil. (See Conr. Aslaci Tab. Chronol.) Udi dette Hvide Kloster i Kiøbenhavn er allerførst begyndt den rene Evangelii Lærdom, ligesom den af Doct. Morten Luther var reformeret, thi Aar Feria II. infra Octavas Ascensionis begyndte følgende dens theologiske forelæsninger, nemlig: Pater regens Paulus Eliæ, Theologiæ Baccalaureus, Andreas Liung, Nicolaus Mönbo, Laurentius Svenonis, Magnus Pauli og Franciscus Wormondus, Amstelodamensis. (See Luther. Triumphant. Joh. Pauli Resenii pag. 93. confer. ibid. Pag. 108. 158. 48. 49. 89. 165. 97. 1. 2. 119. 165. 108. 135. 126. 138. 148. 152. 155. Arild Hvitfelds Danske Bispe-Krønike in Fol. pag. 96. Conr. Aslac. Orat. Theolog. pag. 20. Joh. Baazii Histor.Ecclesiast. Svecic. Lib. 2. Cap. 4. 5. 7. 11. 12. 13. 14. 20.) Blant disse Mænd, som opholdt sig i dette Karmeliter-Kloster, blev siden i Reformationens Tid især bekiendt Broder Paulus Eliæ, der for sin Ubestandigheds Skyld i Religionen, blev kaldet Poul Vendekaabe, (hvis Liv og Levnet er paa Latin udgivet af Christian Olivarius, Havn. 1741. in 8.) saa og Lector Franciscus Wormondus, eller Franz Wormundsen, som siden blev den første evangeliske Biskop og Superintendent i Lund i Skaane, efter de katholske Bispers Afsættelse. (See B. Ludv. Holbergs Danmarks Histor. Tom. 2. pag. 240 og 384. Saa og J. L. Wolfs Encom. Daniæpag. 639). Denne Kloster-Bygning stod efter Re-


54

formationens Indførsel, da Munkene antoge den evangeliske Troe, længe øde, forfalden og ubrugt, saa og faldt i private Folkes Hænder, indtil Rentemester og Rigets Hofmester, Christopher Walckendorff til Glorup, som levede i Kong Christian den Fierdes Tid, kiøbte den overblevne Kloster-Bygning Aar 1595, lod den reparere og indrette til en Bolig eller Collegium Academicum for 16 Studenter, hvilke han tillige forsynede med et aarligt Stipendium, overladende Professorerne ved Universitetet at indrette denne Stiftelse paa det allerfordeelagtigste, hvilket ogsaa siden er skeet, saa at det endnu florerer. I Begyndelsen blev dette Collegium kaldet med det almindelige Navn: Hofmesters Boder. Hegelunds Calendar. Mss. siger, at dette Collegium blev indviet den 28 Febr. Aar 1589, endskiønt dets Stiftelse sees ellers at have været skeet den 16. Jul. Aar 1595; Saa at det er troligt, at den sidste Regning maae være fra den Tid Exercitierne begyndte. (L. Holbergs Danmark Riges Historie, Tom. 2. pag. 552. og 575. Ejusd. Danmarks og Norges Stat pag. 194.) Den Fundatz, som er oprettet for dette Collegium er af Fundator Selv Hr. Christopher Walckendorff underskrevet den 10 Jul. Aar 1595, og findes Ord efter andet anført i Hans de Hofmans Samlinger af Fundatzer, Tom. 1. pag. 50. Disse 16 Studentere, hvoraf to og to ligge sammen i en Seng paa et Kammer og ere Contubernaler; de have her i dette Collegio et got frie Logement, bestaaende af tvende rummelige Kammere, forsynede med fornødent Inventarium af et Sengested med Omhæng, Borde, Jern-Vindovn i Sengekammeret, Stole og et Klædeskab til deres Gangklæder at henge fra sig i under Lukke og Laas. Hver Alumnus eller Collegiant af disse 16, ligger i dette Collegio i 5 Aars Tid, og imidlertid nyder hver for sig tillige aarlig til et aarligt Stipendium, 30 Rdlr. som er Renten af den til dette Collegium henlagte Kapital. Den allerførste Kapital, som af Stifteren Selv, Hr. Christopher Walckendorff var henlagt til dette Collegium, var ikkun 6100 Rdlr. Men nu er Kapitalen opstegen til mere end tre gange saameget, nemlig 20000 Rdlr., endskiønt den store Ildebrand i Aaret 1728 giorde dette Collegium stor Skade. Hver især af Collegianterne er forbunden at holde her-


55

inde paa Auditorium en offentlig Disputatz eengang om Aaret og at lade samme Disputatz trykke. Den ældste Collegiant eller den Alumnus, som har lagt længst her i Collegio, er altid Inspector Collegii, og derfor nyder en halve Part af Stipendium mere end de øvrige 15 Alumni. Men een af Professorerne er altid Ephorus over dette Collegium, og uddeler det aarlige Stipendium til disse Collegiantere i to Terminer, nemlig 11 Jan. og 11 Dec. Ved Collegium er et maadelig Gaardsrum forsynet med fersk Vand, beliggende imellem Collegii-Bygning og Auditorii-Bygning. Imellem dette Gaardsrum og Haugen sees en anden liden grundmuret Bygning, staaende for sig selv, i hvilken er baade et temmeligt stort Auditorium forsynet med et Cathedra, saa og deroven for to store Stuer, hvori dette Collegiums anseelige Bibliothek forvares. Udi Auditorum paa dets Cathedra holde Alumni deres aarlige Disputatser, saavelsom og Morgen- og Aften-Bøn skifteviis, hvortil ringes altid med Collegii Klokke. Naar den Professor, som har været Ephorus Collegii Walckendorfiani, døer, da holdes altid af da værende Inspector Collegii en latinsk Sørge-Tale eller Parentation oven ham paa dette Audiorium eller Høre-Sal. Ved Siden af forommeldte Cathedra sees hængende paa Veggen Stifterens Hr. Christopher Walckendorffs Skilderie og Vaaben til en taknemmelig Erindring om denne Hans roesværdige Stiftelse for Efterslegten. Under Hans Skilderie paa en sort Tavle læses følgende latinske Vers med forgyldte Bogstaver, forfattede af Jens Grot, Inspektor i Collegio Aar 1708. Has bellatrices Aquilas, Hastasque minaces Jactat Apelléa Mars generosus Ope. Cæruleusque patet Campus, juvat isse per Arma, Miraque Virtutis Signa dedisse Suæ. His pandit Phoebus, Musis Helicona sub Alis, Munificoque fovet Pectora grata Sinu. Tot Meritis Famæ se Walckendorfius olim Sacrat & æterno Nomine Fata domat. Ita posuit Janus Grot, Inspector Loci 1708. Dette Collegii-Bibliothek, som forvares ved Siden af Auditorium i forommeldte tvende store Stuer, er en af de ældste Bogsamlinger i Staden, thi det havde den Lykke, at det blev ei fortæret Aar 1728 af den store Ildebrand, hvis Lue da ellers fortærede de andre Bibliotheker i Staden, eftersom denne lave Bygning blev med største Forundring ganske


56

bevaret fra den græsselige Ild, som lagde alting rundt omkring den i Aske. Den allerførste Begyndelse til en Bogsamling, skeedte med 429 Bøger, som Stifteren Selv, Hr. Christopher Walckendorff gav dertil, og lod hensette i Collegium, thi paa den Tid vare Bibliothekerne her i Landet kun smaae. Men siden efterhaanden er dette Bibliothek bleven anseelig forøget ved adskillige Bøgers Foræring dertil, som skeer af adskillige Mænd, som i deres akademiske Aar har lagt i dette Collegio og nydt dets Stipendium. Hr. Mag. Jørgen Eilersen, fordum Professor Eloquentiæ og Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole gav Aar 1686 en Bogsamling af 1409 Bøger dertil, og lod føre derhen. Til en Erindring derom staar over den Eilersinske Bogsamling paa en Tavle at læse denne latinske Inscription: D. O. M. S. Quod Felix Faustumquæ atque Salutare esse velit Supremum Numen! Librariam hanc Suppellectilem Walckendorfiani Stipendii Alumnis pro feliciore eorundem humanioribus in Literis Profectu juvando, dicatam sacratamque esse voluit Georgius Hilarius, honorarius quondam Scholæ Haveniensis Rector, Collegii hujus ab Anno 1666 ad 1676 Ephorus & Regius in Academia Havniensi Professor Anno 1686. Dernæst har Hr. Jacob Snistorf, fordum øverst Kapellan ved St. Nikolai Kirke i Kiøbenhavn, givet hertil en Bogsamling af 1014 Bøger. Ved denne Samling sees Hr. Snistorfs Skilderie, og tillige paa en Tavle staaer følgende Inscription med forgyldte Bogstaver til en Admindelse derom: Q. F. F. Q. S. Ut post Fata Liberos generaret, qui Vivus nullos genuit, admodum Reverendus ac Clarissimus Dominus Jacobus Jani Snisdorffius, dum viveret ad Ædem Divi Nicolai, quæ Hafniæ est, Comminister Primarius & quondam hujus Collegii Alumnus, librariam hanc Suppellectilem legavit Musis Walckendorfianis Ao. 1731. Ligeledes har Magister Poul Hersted foræret hertil 199 Bøger. Ved denne Herslebiske Bogsamling er ligeledes ophængt en Admindelses-Tavle med følgende latinske Opskrift: D.O.M. Musis Walckendorfianis Donum hocce Librarium Anno 1717 Die 14 Septbr. d. d. d . Magister Paulus Herslovius, olim Collegii Walckendorfiani Alumnus, nunc cælestis Curiæ Civis, cui Mnemosynon hocce pium Anno 1720. Die 14 Spt. p. p. p. Magister Fridericus Nannestad, Collegii Inspector. End videre har Hr. Magister Frants Thestrup, fordum Biskop i Aal-


57

borg Stift, saasom han havde været en Lem af Walckendorffs Collegio, foræret 71 Bøger til Bibliothekets Forøgelse. Ligeledes har Hr. Mads Hvistendahl, fordum anden Kapellan ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, til en Erindring om at han i sine academiske Aar har været Alumnus Collegii Walckendorfiani, foræret til Bibliotheket alle udkomne Dele af Acta Eruditorum Lipsiensia fra Aar 1682 lige til værende Tid, saa og alle Joh. Christ. Wolfens latinske Skrifter, samtlige i smukke Bind. Desuden have adskillige, som ligeledes have lagt herinde paa dette Collegium, foræret en og anden enkelt Bog til at forøge dets Bibliothek med. Aar 1761 solgte man alle de Dubletter og Tripletter, eller de Skrifter, hvoraf man havde to eller tre Exemplarer af en og den samme Bog, og for samme Penge kiøbte nyere Skrifter, saa at Bibliotheca Collegii Waldkendorfiani er anseeligt, stort og talrigt. En ordentlig forfattet Catalogus over det hele Bibliothek giemmes altid hos Inspector Collegii, som ved sin Bortflyttelse overleverer Bibliotheket efter Catalogi Indhold til sin Successor. Ved dette Collegium er bag ved Auditorii-Bygning også en temmelig stor og smuk Hauge, vel anlagt, hvor hvert Kammer i Collegio har sit tilhørende særdeles Urtebed, Lyst-Qvarteer og visse Frugttræer. Til samme Hauge at holde i Stand, lønnes en Gærtner. Haugen er indhegnet med en kostelig Brandmuur. Af Collegii Midler lønnes en Portner, som reengiør Værelserne og besørger Ringningen. Dette Collegii Walckendorfiani grundmurede Bygning ud til Gaden, bestaaer af to Etager med en Qvist over, alt af Brandmuur, er 37 Alen bred og Porten midt paa Bygningen; den er 16 Alen høi til Gesimsen, men 28 Alen høi til Tagryggen. Aftegningen sees i Thuras Hafn. hod. Tab. CVI. og Pontoppid. Atlas Daniæ Tom. II. Uden paa Collegii Bygning til Gaden læses i en sort Steen oppe i Frontispicen eller Qvisten følgende latinske Inscription udhuggen: D. O. M. J. Almæ Hafn. Academiæ Domum Hanc XVI Adolescentum Habitationibus distinctam cum Area, Fonte, Museo Publico, Bibliotheca & Horto, additis necessariis Reditibus perpetuum crescentibus L. M. D. D. Christophorus Walckendorf de Glorup, &c Anno Jesu Christi MDXCV. Denne Bygning leed vel i Stadens store Ildebrand i October Aar 1728 temmelig stor


58

Skade, men brændte dog ei ganske af, hvorfor den snart igien kom i god og forsvarlig Stand til Studenternes Nytte. Om Collegio Walckendorfiano kan ogsaa efterlæses P. Windingii Academia Hafniens. pag. 448.

§8

Budolphi Kloster eller Hospital, beliggende i St. Pederstræde næst ved Walckendorffs Collegium, er en mild Stiftelse eller lidet Almisse-Huus, stiftet af en Student, ved Navn Morten Nielsen Budolph, en Søn af Raadmand Morten Nielsen i Kiøbenhavn og Magdalena Borneman. Bemeldte Fundator har ved sit Testamente af 16 Mar. Aar 1725 skienket en Kapital af 4000 Rdlr. Kroner, samt et Huus i Prinsens-Gade ved Nye-Boder til frie Beboelse og Underholdning for fire skikkelige, men derhos fattige, gamle eller skrøbelige Personer af Borgerskabet i Kiøbenhavn. Men da samme Huus, der bestod af gammel Bindingsverk, ikke var beqvemt til saadan Stiftelse, blev det af Executores Testamenti Budolphiani solgt paa Auction for 531 Rdlr., og i Aaret 1727 kiøbt i Pustervig tre grundmurede Vaaninger, som under eet skulle samles og indrettes til Stiftelsens Brug og Hensigt, hvorpaa Fundatsen den 1 Oct. 1728 blev oprettet. Men de bleve faa Dage derefter ved den store Ildebrand, som da overgik Staden, lagde i Aske. Hvorpaa Statsraad og Professor Thestrup, som da Længstlevende af Executores Testamenti har besørget, opbygget og indrettet dette grundmurede Huus, som kaldes Budolphi Kloster, beliggende i St. Pederstræde. Af Begyndelsen blev her indlagt en Inspecteur, som med sin Hustrue nød hver tre Mark ugentlig; En Læsemester 4 Mark ugentlig og fire skikkelige, men fattige Fruentimmere af borgerlig Stand, hver 3 Mk. ugentlig. Aar 1759 var Capitalen voxet til 6400 Rdlr. Courant. Af Renten nød da 7 Pensionister ugentlig hver 3 Mk., men den ældste Pensionist nød 4 Mark ugentlig imod at forestaae Bønnens Holdelse Morgen og Aften. Hvad der for Husets Udgifter og aarlige Vedligeholdelse kan overskyde, saavelsom Pensionisternes Betalings Fradragelse, bliver det øvrige samlet til Capitalen, i Forventning, at flere Pensionister kan blive med Tiden at imodtage. Een af Pensionisterne, for at blive i dette Kloster antagen, gav dertil


59

600 Rdlr., hvoraf hun foruden den ugentlige Pension, nød Renten sin Livs-Tid. Her ligge nu 8 Lemmer, som nyde ugentligen hver 3 Mark. Over Hospitalets Dør ud til Gaden læses denne danske Opskrift udhuggen i en Steen: Salig Morten Budolphs Kloster, legeret Aar 1725 med Capital 4000 Rigsdaler; Først indrettet i Pusterviig, som brændte Aar 1728; Nu atter paa denne større Plads af nye opbygget og til Fremvext i Tiden med Fundatz efter Testamentet istandsat Aar 1743 af Justitsraad og Professor Christian Thestrup. Det er at agte, at, endskiønt paa Stenen anføres Fundationen, saa er den dog ikke oprettet, men hviler i Concept under 1 Oct. 1728 ved Stiftelsens Documenter.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |