sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: N. Jonge
Titel: Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.
Udgivet: Kbh., 1783-1945
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2011
Del: Bog 1, kapitel 3
Note:  

 

Tredie Kapitel

om

Klædeboe–Qvarteer.

I. Klædeboe-Qvarter (i henseende til dets gamle Strekning og Circumference indtil Aar 1771) begyndte med Hiørnehuset af Nørregade og


138

Klædeboderne og indbefattede da den nordre Side af Klædeboderne og Skindergaden lige ud til Kiøbmagergade. Den venstre Side af store Kiøbmagergade, derfra om til Skidenstræde, den samme Side af lille Kiøbmagergade, Nørre-Torv, St. Giertrudstræde og Tornebuskegaden til Volden. Derfra langs med Volden forbi Nørre-Port, samt til Nørregade, den østre Side af Nørregade lige ned til Hiørnehuset af Nørregade og Klædeboderne, hvor dette Qvarteer tog sin begyndelse. Til Klædeboe-Qvarter henhører Stadens Nørre-Broe og Øster-Broe, eller Forstadens Huse uden for Nørre-Port og Øster-Port, hvilke have deres egne Rodemestere. Klædeboe-Qvarteer ligger til Vor Frue Kirke.

II. Klædeboe-Qvarteer (ifølge den ny Inddeling efter Placaten af 3 Jun. Aar 1771) indbefatter nu omstunder følgende Gader, som ere: 1) Klædeboerne. 2) Store- og Lille Kannikestræde. 3) Store- og Lille-Fiolstræde. 4) Skidenstræde. 5) Rosengaarden. 6) Kultorvet. 7) Frideriksborggaden. 8) Rosenborggaden. 9) Lille Kiøbmagergade. 10) St. Giertrudstræde. 11) Tornebuskegaden. 12) Ved Volden fra Nørre-Port til Sølvgaden. 13) Pederhvitfeldsstræde. 14) Frue-Kirkegaard. 15) Pustervig.

III. Klædeboe-Qvarteers Borgers-Kompagnies Fane fører tvende Hænder, som komme ud af Skyer, og rekke hen efter hverandre. Deroven over læses følgende Overskrift: Troe og Mistroe. Neden under Hænderne sees Krigs-Armatur, og derneden under igien læses: Klædeboe-Qvarteer. Udi de tre Hiørner af Fanen staar en brændende Bomme, men i det fierde Hiørne øverst staaer Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Klædeboe-Qvarteer for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distictions-Tegn bære paa sin gallonerede Hat og en Cocarde eller Baand-Sløife af blaa og guul Couleur.


139

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Klædeboe-Qvarteer, er følgende Merkverdigt at anføre.

A. Klædeboerne, (hvis nordre Side har kun tilforn hørt til Klædeboe-Qvarteer med den søndre Side til Kiøbmager-Qvarteer), er en snorret og anseelig Gade. Den kaldes i gamle latinske Breve af Aar 1392 Tabnernæ Pannicidarum; Platea Klæthæbodæ 1370. I andre Breve af Aar 1415 og 1444 Vicus Pannicidarum. Denne Gade har faaet sit Navn af Klædeboe-Lauget, hvorom tales i Kong Christian den Tredies Brev, dateret Mikkels-Aften Aar 1549, som fastsetter hvad de, som ere i samme Klædeboe-Laug, maatte sælge, nemlig allehaande Klæde, Fløiel, Damask, Silketøi, Sardug &c. I Henseende til de ældre Tider er ogsaa at merke, at Hiørnehuset eller det Huus No. 1, beliggende paa Hiørnet af Klædeboerne og Nørregade, har i fordum Tid været Stadens ældste Raadhuus lige til Aar 1492, da samme Huus, fordi det var for lidet til et Raadhuus, blev ved Mageskifte overladt til Kanikerne ved vor Frue Kirke. Dets Kieldere vare usædvanlige store og sterke, saasom de havde været brugt til Stadens Fængsel.

B. Store-Kanikestræde, hvor Hoved-Indkørselen er til Universitetet, eller den saa kaldede Studiigaard. Dernæst ligger i denne Gade sex Professor-Residentser, som ere: No. 33. No. 34. No. 35. No. 41. No. 42. og No. 247. Ligeledes Borckens Collegium for 16 Studentere. Elersens-Collegium for 16 Studentere. Og Regentsen eller Collegium Regium, stiftet af Kong Christian den Fierde for 100 Studentere, beliggende paa Hiørnet af denne Gade og Kiøbmagergade.

C. Lille-Kanikestræde, disse tvende Stræder eller Gader have faaet deres Navne af vor Frue Kirkes Kaniker og Prælater, som i de katholske Tider fordum boede her Aar 1511 og længe før den Tid i deres tilhørende Kanike-Boliger. Men efter Reformationen blev


140

disse Kanike-Boliger, ligesom de da værende Kaniker afgik og døde, efter Kong Christian den Tredies Befaling tillagde otte Professorer til deres Residentser. Til en Erindring derom stod fordum før Stadens store Ildebrand over Indgangen til een af Professor-Residentserne disse Ord at læse: C3, Hanc curiam & VII alias Cononicorum Capituli Hafniensis assignavit Habitationibus Professorum Regiæ Academiæ MDXXXIX. C.M.E.L. J.M.N.T.J.R.C.B.J.R.T.B.J.V.D.H.E.V.P. Hvilke Bogstaver forklares således: Christianus Morsianus. Erasmus Lætus. Jacobus Matthiæ. Nicolaus Theophili. Johannes Pauli Resenius. Casparus Brockmannus. Joh. Joh. Resenius. Thomas Bangius. Joh. Vandalinus. Domum Habitans Erasmus Vindingius Posuit.

D. Store-Fiolstræde.

E. Lille-Fiolstræde, i hvilken ligger to Professor-Residentser, som ere No. 250 og No. 251. Ligeledes den øverste Kapellans ved vor Frue Kirke, hans Præste-Residents No. 254.

F. Store-Skidenstræde kaldes ellers Krystalstræde. Ud til denne Gade vender den nordre Fløi af Regentsen og den søndre Fløi af vor Frue Kirkes danske Fattiges Skole. Denne Gade endes ved store Fiolstræde. Det slette Navn Skidenstræde har denne Gade faaet deraf, at den indtil Aar 1526 var en Kloak eller en almindelig Sammenløbs- og Afløbs-Rende af alt det urene Vand og Dynd, der gik ud i Stadens Graver, førend Fæstningens Volde og Graver, tillige med Nørre-Port blev flyttet omtrent 500 Alen længere ud. Desuden var Grunden her i de Dage langt nedrigere og tildeels oversvømmet med Vand fra Pustervig, hvor det løb ind fra den ferske Søe. Udi gamle Breve kaldes Skidenstræde commune Canale Villæ borealiter, det er, Byens almindelige Rende mod Norden. (Pontoppid. Orig. pag. 18.)

G. Lille Skidenstræde, begynder fra store Fiolstræde og gaar i lige Linie med store Skidenstræde ud til Nørregade. I fordum Tid har


141

Nørre-Port lagt ved Enden af Skidenstræde midt paa Nørregade. Den nordre Side af Universitetets Botaniske Hauge vender ud til Lille-Skidenstræde.

H. Den nordre Side af Skindergaden, hvori ligger vor Frue latinske Skole med Rectors og Con-Rectors Residentser, hørte i fordum Tid til Klædeboe-Qvarteer, men den søndre Side af samme Gade hørte da til Frimands Qvarteer. Men ved den ny Inddeling af Stadens Qvarterer i Følge Placaten af 3 Jun. 1771 hører nu hele Skindergaden til Frimands-Qvarteer, hvor den gunstige Læser finder udførlig Efterretning om samme Gade.

I. Frue Kirkegaard, hertil vender den søndre Side af vor Frue latinske Skole-Bygning.

K. Lille Kiøbmagergade er beliggende for Enden af Store-Kiøbmagergade, og tager sin Begyndelse fra Skidenstræde, og gaar op til Kul-Torvet. Tilforn har den vestre Side af Lille-Kiøbmagergade hørt til Klædeboe-Qvarteer og den østre Side af samme Gade hørt til Rosenborg-Qvarteer, men nu hører den hele Gade i Følge Placaten af 3 Jun. 1771 til Klædeboe-Qvarteer.

L. St. Giertrudstræde, i forrige Tider St. Giertruds-Gade kaldet. Den har faaet sit Navn af St. Giertruds-Hospital eller Sygehuus, som her omtrent i fordum Tid har staaet, men blev i Reformationens Tid af Kong Christian den Tredie indlemmet med Helliggeistes-Hospital. (See Kap. 2. §. 2. pag. 69.) Samme St. Giertruds-Hospital var stiftet af et Fruentimmer, der efter sin Død blev regnet blant Helgenes Tal og kaldet St. Giertrud. Paa dette Hospitals Kirkegaard blev Slotsherren Torben Oxe fordum halshuggen den 29 Nov. Aar 1517 efter Kong Christian den Andens Befaling, da han var dømt af 12 Bønder fra Solbierg-Landsbye, hvilke udgiorde en Ret uden for Kiøbenhavns Slots-Port. (See L. Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 27. 28. Svanning Christ II. Lib. II. Cap. II.


142

M. Rosengaarden, denne Gade har faaet sit Navn af en kongelig Hauge, som her har været anlagt og blev kaldet Rosengaard, da man læser tillige i gamle Documenter om en Gade her, kaldet Rosengaardstræde, som formodentlig har løbet tet ved samme Hauge omtrent, hvor nu Kul-Torvet er, førend Stadens Udvidelse i Kong Friderik den Førstes Tid paa denne Kant. Andre mene, at Gaden har faaet sit Navn af den adelige Herremand Hr. Jens Rosengaard, som her har haft sin Gaard og Hauge. Man finder ogsaa en adelig Herremand, ved Navn Christopher Rosengaard, som har været Embedsmand paa Kiøbenhavns Slot Aar 1580. Lige op til Rosengaarden har Kirkegaarden ved St. Giertruds Hospital strakt sig. Ligeledes finder man ogsaa, at paa Rosengaarden har den berømmelige danske adelige Herremand Hr. Henrik Ranzov bygt en anseelig Gaard, ziret med et Taarn i det forrige St. Giertruds Kloster, saa at samme Gaard i følgende Tider altid beholdt det Navn: De Ranzovers Gaard. Bemeldte Hr. Henrik Ranzov levede i Kong Friderik den Andens Tid, og formedelst sin store og grundige Lærdom, Ferdighed i de galante europæiske Sprog, samt i Latin, Græsk og Hebraisk, sin Capacitet og Dyder var et Vidunder paa de Tider i Norden. Han var til sidst Statholder i Holsteen. Om ham kan læses i Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 513. Paa et Huus, beliggende paa Rosengaarden, læste man før Stadens Ildebrand disse Ord under et udhugget Billede af en Oxe. Diese Ochsen habe ich gebraten auss der König Friderici III. Seine Krönung den 23 Novembr. 1648. Jochim tre Wieder.

N. Rosenborggaden, som har sit Navn af det kongelige Slot Rosenborg, beliggende strax derved. I denne Gade sees den nordre Side af den Reformerte Kirke.

O. Tornebuskegaden har faaet sit Navn af et vidtløftigt Tiørne-Fang, som her i fordum Tid, da denne Egn laa uden for Staden, har


143

staaet paa denne Kant og tilhørt Bønderne i den nu nedbrudte Landsbye Serritsløv, hvor de huggede deres Tiørne-Giersel og Lukke, som de brugte til deres Markers indhegning, samt solgte deraf til Stadens Indvaanere, hvis Hauge-Pladser og Kaalhauger vare da indelukte med Tiørne-Gierder, indtil efter Kongelig Befaling Eierne skulle opføre Kiøbsted-Bygning og Steentag isteden for klinede Vegge og Straatag. (Pontop. Orig. pag. 71.) Da Staden blev udvidet paa denne Kant, saa bleve ommeldte Serritsløvs Bøndermarker indtagne under Stadens Grund at bygge Huse paa, den Landsbye Serritsløvs nedbrudt og deres Tiørnehug ødelagt.

P. Frideriksborggaden fører Navn efter det kongelige Slot Frideriksborg, og løber ud til Kul-Torvet.

Q. Peder Hvitfeldstræde, som har sit Navn af en adelig Herremand Peder Hvitfeldt, som levede i Kong Christian den Tredies og i Begyndelsen af Kong Friderik den Andens Regerings-Tid, og har her haft sin Gaard at boe i. Udi denne Gade er vor Frue Kirkes danske Fattiges Skole.

R. Den østre Side af Nørregade, hvortil vender vor Frue Kirke-Taarn, eller den vestre Ende af vor Frue Kirke, saa og Communitetet, eller den vestre Side af Universitetts Bygninger, har tilforn hørt til Klædeboe-Qvarteer, og den vestre Side af Nørregade til Nørre-Qvarteer. Men nu efter Placaten af 3 Jun. Aar 1771 hører hele Nørregade til Klædeboe-Qvarteer. Den gunstige Læser ville derfor behage tillige at eftersee Kap. I. Lit. pag. 9.

S. Pustervig. Denne Gade er lukt i den østre Ende, men den vestre Ende gaar ud til Kul-Torvet. Tilforn har denne Gade hørt til Rosenborg-Qvarteer, men efter Placaten af 3 Jun. 1771 om Stadens Qvarterers ny Inddeling hører den nu til Klædeboe-Qvarteer. Gaden har sit Navn af den flade Strand, Pustervig, som her oversvømmede denne Egn, men blev med stor Bekostning ind-


144

pælet og Aar 1447 opfyldt af Kong Christopher af Bayern. Den gunstige Læser ville behage tillige at efterlæse Kapitelet om Rosenborg-Qvarteer, hvor der atter tales om Pustervig.

VI. Udi Klædeboe-Qvarteer forekomme følgende publike Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve &c., nøiagtigere at beskrives og anføres.

§. 1.

Vor Frue Kirke, i Pavedømmets Tid kaldet den Hellige Jomfrue Mariæ Kirke, er beliggende med sin vestre Ende eller med sit prægtige Taarn ud til Nørregade. Denne Kirke er den største af alle Stadens Kirker og tillige den fornemste i hele Danmark. Thi Aar 1568 blev der befalet, at alle Kirke-Ceremonier overalt i Danmark skulle holdes efter Kiøbenhavns Kirker, og i Kirke-Ritualet befales, at de Kirke-Ceremonier, som her bruges på Søn- og hellige Dage, skal være en Rettesnor for alle Lærere ved de danske og norske Kirker at følge. Alle Danske, Norske og Islandske Bispers Vielser og Solenniteter forrettes her af Biskoppen over Siellands-Stift.

Kirkens første Bygnings-Aar og Ælde er temmelig uvis, thi den har været underkast adskillig haard Skiebne. Men at vor Frue Kirke er i det allermindste 700 Aar gammel, saasom den af Begyndelsen er bleven bygt paa den Plads, hvor den staaer, maae sluttes tilforladelig af følgende Efterretninger: Af ældgamle Documenter sees, at Kirken har været til, førend den berømte Roskilde Biskop og siden Erkebisp i Lund Absolons Tid, nemlig i hans Formands, den i Historien saa bekiendte Roskilde Biskop Eskilds Tid. Denne Bisp Eskild var Biskop i Roskild indtil Aar 1138, da han blev Erkebisp i Lund i Skaane. (Om ham kan læses Wolfs Encom. Dan. pag. 467. og L. Holbergs Danm. Hist. Tom. 1. pag. 218. 243.) Af mange gamle Huus-Skiøder og Breve seer man, at Frue Kirke har været een af Byens Sogne-Kirker, og har haft sit visse Sogn og sin ordentlige Menighed. (See A. Hvitfeld pag. 1334. Art. 2.) Saa tales der om Curia in Copmannæhafæn, at den laae in Parochia S. Mariæ Anno 1248. Denne St. Mariæ eller vor Frue Kirke fik i Begyndelsen af det trettende Aarhundrede det Fortrin frem for de andre Byens


145

Kirker, at den blev giort til en Collegiat- eller Domkirke, og fik et Capitulum Canonicorum. Thi Aar 1209 stiftede den Roskildke Bisp Petrus Sunonis eller Peder Suneson et Dom-Kapitel ved denne Kirke. Bemeldte Bisp Peder Suneson, som ogsaa kaldes Peder den Gamle eller den Første, og har fordum været Kong Waldemars Kantzler, døde den 29 Oct. Aar 1214. Og fordi han saaledes berigede og beærede Kirken med Capitulo Canonicorum, derfor kaldes han Ecclesiæ Hafnensis Fundator & Canonicorum in eadam Deo fervientium Institutor. (See Obituarium Eccles. B. Virg. Hafn. Mss. in Collectaneis Bartholinianis). Udi den tredie Artikel af den katolske Biskop Joachim Rønnovs Skrift, indleveret paa Rigsdagen Aar 1530, heder det: At Biskop Peder af Roskild, den Første af det Navn, haver funderet sex Kanik-Dømmer udi samme Collegiat-Kirke paa de Sogne-Kirker her i Byen og nogle uden for. (See A. Hvitfeld pag. 1334.) Dette Capitul havde af Begyndelsen allene een Prælat ved Navn Absalon, som var Decanus Capituli og levede Aar 1209. Siden kom en anden Prælat dertil, under Navn af Cantor, som foruden sin Gaard havde et stort Enemerke, kaldet Decani-Hauge eller Degne-Haugen, beliggende fra Pustervig øster ud imod Stranden, og blev siden overladt Staden til Græsning ved en Accord, men er nu ved Stadens og Fæstningens Udvidelse indlemmet under Stadens Grund. Bemeldte Prælaturer vare ved Magt indtil Reformationens Tid. Ved denne Collegiat-Kirke vare af Begyndelsen ikkun 6 Præbendarier eller Kaniker; Og vare deres Kanonikater eller Kanike-Dømmer funderte paa de andre Byers Kirker, St. Nicolai, St. Petri og St. Clemens Kirker, samt paa nogle udenbyes Kirker, men siden bleve de forøgede indtil 12. Til vor Frue Collegiat-Kirke laae Aar 1436 disse 12 Præbender eller Kanonikater, nemlig: 1) St. Nicolai Præbende. 2) St. Petri Præbende. 3) St. Clemens Præbende. 4) Brøntzøws Præbende. 5) Aworde-Øwres Præbende. 6) Walbyes Præbende. 7) Buthinges Præbende. 8) Ølstdohe Præbende. 9) Tune-Præbende. 10). Wandløse Præbende. 11.) Otz-Herrets Præbende. 12) Wassingrøds Præbende. Ved Universitetes Stiftelse bleve disse Præbenders Tal reducerede til 6 igien; Thi Kong Christian


146

den Første forsynede Professorerne med disse Præbender, og Kong Christian den Tredie henlagde efter Reformationen det meste af Kapitulets øvrige Gods til Professorerne. (See Pontop. Orig. Hafn. pag. 38. 41.)

Vor Frue Kirke har udstaaet adskillige Ødeleggelser, thi den er eengang ruineret af de Lybske under den Rygenske Fyrstes Jarmers Anførsel Aar 1259 (A. Hvitfeld Tom. 1. pag. 259. Cod. De Ludevig Reliqv. Mss. omnis Ævi Tom. IX. No. XII. pag. 216.) Ligeledes er Kirken ødelagt engang af de Norskes Indfald Aar 1306. Da vor Frue Kirke udi Aaret 1316 blev opbygt, havde den allerede fire gange været afbrændt, hvilket den latinske Inscription, som for Stadens store Ildebrand i Aaret 1728 stod udhuggen paa den nordre Kirke-Port, tydeligen udviste. Paa samme Dør saaes de fire Evangelister afbildede under de sædvanlige hieroglyphiske Lignelser af en Engel, en Oxe, en Løve og en Ørn. Og midt imellem disse fire Dyr saaes Verdens Frelser afbildet under et Lam, bærende Korsets Fane og af dets Bryst saaes Blodet at udspringe i et Beger. Dernæst i Omkredsen stod disse Ord at læse: Anno Domini MCCCXVI. Reedificatur ista Ecclesia prius quater per incendium devastata. Paa den søndre Kirke-Port mod Vesten saaes Kapitulets aflange Segl, spids til begge Ender, hvori blev forestillet Jomfrue Mariæ Bebudelse ved Engelen med de Ord paa en af hans Haand nedhængende Seddel: Ave. Maria. Gratia. Plena. Saa og Jomfrue Mariæ med de Ord paa en af hendes Haand ligeledes nedhengende Seddel: Ecce. Ancilla. Domini. Øverst saaes den Hellig Aand i en Dues Skikkelse at nedkomme over Maria. I Omkredsen ved Randen stod disse Ord: ? Sigillum Capituli Sancte Marie * De* Copmanne Hafn. Ved denne søndre Port stod ogsaa disse latinske Vers: Hoc Tibi Cara Mihi Posui Christine Johannis Costula Defunctis Pignoribusque Tribus. Vive Viennensis Carolus Tibi Wormser Id Optab, Qui Genus Austriaco Sangvine Duxit Avum. Ante Obitum Moriens Non Moriturus Obit. Obiit August. 8. Anno 1618. Paa den søndre Port mod Østen saaes Universitetes Segl, som præsenterede Kong Christian den Tredies Brystbillede i fuld Kronings-Dragt, med Zepteret i den høire og Rigs-Æblet i den venstre Haand, saa og Krone paa Hovedet, havende et langt Skieg og store


147

Knæbelsbarter. Midt paa stod Aarstallet 1537. I Omkredsen eller ved Randen stod denne latinske Opskrift: ?Sigill.?Schole?VNIVERS?HAFFNIEN?A?CHRISTIANO?3 REGE?DAN?et Norve?instaurate.

Ved siden af vor Frue Kirke blev i Kong Hanses Tid Aar 1500 bygt et nyt Kapel, kaldet St. Rochi Kapel, hvis Stifter var en Prælat, ved Navn Anders Friis, som var Cantor Capituli Hafnensis. Udi samme Kapel var et Altar, hvortil Indgangen var lige for Prædikestolen. Under Gehvelvten af St. Rochi Kapel vare ophængt mangfoldige Rytter-Faner, som i den Ditmarske Krig vare erobrede. Paa begge sider af dette St. Rochi Kapel vare opsatte smukke Epitaphia over Professor Rasmus Winding, Professor Thomas Bartholin, Professor Thomas Fink og Frue.

Ligeledes var ved vor Frue Kirke et skiønt Bibliothek, given af Frantz Willumsen, Kongelig Majestets Tolder og Kanik i Lund til Studenterne i Kiøbenhavn. Bemeldte Frantz Willumsen laae begraven neden for Trappen, som man gik op til samme Bibliothek. (Wolfs Encom. Dan. pag. 337.) Over Døren ind til dette Bibliothek, som blev kaldet Bibliotheca Franciscana, var at see hans Epitaphium af Træe med følgende lantinske Inscription.

Francisci Wilhelmi, Canonici Lundensis & Regii Telonarii in Arce Hafniensi instructissimæ hujus Bibliothecæ Fundatoris, Viri Optimi & Ornatissimi, in Domino mortui An. 1573. Die Mart. XXII Epitaphium. Hoc Pietas, Hoc prisca Fides, Hoc inclyta Virtus Subjecto recubant, marcida facta Solo. Num terræ repelant tales Penetralia Dotes? Per quas ad Cælum dicitur esse Via: Scilicet hi tecti Cineres & putre Cadaver, Virtutum Sedes & Pietatis errant. Nam, Francisce! Tuæ complêsti Munera Vitæ Publica; Privatæ quæque fuêre Domus. Ut Tua perstiterit semper Mens Conscia Recti, Famaque sit nullis contaminata Notis. Nomen at æternum meruit Tibi publica facta A Te Doctorum Bibliotheca Virum. Cujus ut est longus Meriti septuplicis Usus; Sic Tua per conctos Laus erit aucta Dies. Spititus Astrifero dudum vestitus Amictu Splendet & est nivei Pars speciosa Cleri. Interea Manes Thecam hanc servare Librorum Vos voluit vigiles hoc superesse Loco. Amico & Collegæ Viro Opt. & Conjuctiss. Memor. grat. ergo Christianus Machab, Alpinas.


148

Aar 1514 blev Klokke-Taarnet allerførst ziret med et Spir, ligesaa høit som Kirkegaardens Længde, nemlig 114 Alen, samt paa de fire Hiørner omgivet med fire mindre Spire, hvert af dem var 8 Alen høit. Ved dette første Spirs Opsettelse af 20 Sept. 1514 reiste sig en Trette imellem Bygnings-Mesteren og hans Mestersvend; thi Svenden meente, sig at være ligesaa god som Mesteren selv. Da nu Knappen skulle legges paa Spiret, befalede Mesteren, at en Bielke skulle udlegges og fastgiøres. Paa denne Bielke gik Mesteren ud lige til den yderste Ende deraf og huggede en Øre fast derudi, hvilken han bød Svenden hente tilbage, efterdi han trodsede saa meget paa sin Capacitet. Svenden, som var hidsig og ærgierrig, vegrede sig ikke for at giøre det, og gik ud for at tagen Øren tilbage, men blev hovedsvimlende, faldt ned til Jorden og døde. Den Confusion, som saadan ulykkelig Hændelse foraarsagede, har formodentlig været Aarsag i, at Knappen paa samme Spir ikke blev vel og forsvarlig apteret; thi kort derefter blæste den ned i en Storm. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 20.) Dette Spir stod kun et Aars Tid, da det deels af Storm, deels af Lynild blev saa beskadiget, at man i næstfølgende Aar maatte bygge det om paa ny. Udi Kong Friderik den Førstes Tid kort for Reformationen skedte Aar 1531 på Tredie Jule-Dag i vor Frue Kirke et stort Opløb af nogle Borgere under Anførsel af den bekiendte Borgemester Ambrosius Bogbinder med flere, hvilke af en utidig Nidkierhed ville fordrive Kanikerne, nedreve mange Helgenes Billeder fra deres Sted i Kirken, kastede dem ned til Jorden, huggede baade Helgenes Billeder og deres Altere i Stykker. Men denne Tumult blev dog stillet, da Byfogden med noget Mandskab indfandt sig, saa at det store Altar med dens konstige Alter-Tavle blev dog ved hans Forsvar ubeskadiget, da det stod ogsaa Fare for at blive paa samme Maade mishandlet. (Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 242.) Efter en gammel Jordskylds-Bog, vor Frue Kirke tilhørende, findes Kirkens Altare med tilligende Præbender at have den Tid været 16 i Tallet, nemlig: 1) Altare Compassionis B. Virginis. 2) Altare S. Olai. 3) Altare Trium Regum. 4) Altare Elegii. 5) Altare Gregorii. 6) Altare Trinitatis. 7) Altare Omnium Sanctorum. 8) Al-


149

tare quinque Vulnerum. 9) Altare Georgii. 10) Altare Lucii. 11) Altare Lucii. 12) Altare Dionysii. 13) Altare Mariæ Magdalenæ, stiftet Aar 1464. 14) Altare Luciæ. 15) Altare Johannis Evangelistæ. 16) Altare Michaelis. Foruden disse vare der endnu i vor Frue Kirke ni andre Altere, som gamle Documenter melde om, nemlig: 1) Summum Altare Chori, Anno 1340. 2) Altare Apostolorum, Anno 1357. 3) Altare Andreæ, Anno 1458. 4) Altare Theoboldi, Anno 1414. 5) Altare S. Johan Baptistæ, & S. Birgittæ, Anno 1466. 6) Altare S. Annæ, Anno 1491. 7) Altare Resurrect. J. Christi, Anno 1501. 8) Altare Jodoci, alias quatuor Doctorum, Anno 1531. 9) Altare Viviani, Anno 1539. For at forekomme videre Oprør, lod Kong Friderik den Første tillukke Kirken for begge Partier, saavel for de Evangeliske, som for de Katholske, noget over et Aar. Men Kanikerne fik Kirken ved den katholske Biskops udi Roskild, Joachim Rønnovs Befordring igien Aar 1533, og de beholdt den indtil Aar 1536; da ved Religionens Forandring eller Lutheri Reformations Indførsel i Kong Christian den Tredies Tid blev vor Frue Kirke (der i Pavedommets Tid havde haft sit Capitulum Canonicorum) giort nu til en luthersk Sogne-Kirke for St. Peders og St. Klemens Kirkes Sognefolk, saa at vor Frue Kirke fik nu ved Reformationen til sit Sogns Forøgelse og Tillæg al den Deel af Byen, som tilforn søgte St. Peders Kirke. (Om St. Klemens Kirke, der fordum laae i Kattesund og nedbrudt Aar 1530, er forhen meldt Kap. 2. Ltr. N.)

Strax efter Reformationen nemlig Aar 1537 den 2 Sept. blev udi vor Frue Kirke holdet en særdeles høitidelig Act, nemlig de syv første evangeliske Biskoppers solenne Bispe-Ordination udi Kong Christian den Tredies og hans Dronnings, saa og Rigets Raads Nærværelse. Disse syv Superintendenter vare: 1) Mag. Franciscus Wormondus, Superintendent i Lund i Skaane, som havde i lang Tid været Lector Theologiæ udi Malmøe. 2) Doct. Peder Palladius, Superintendent over Siellands Stift. 3) Mag. Jørgen Sadalin, Superintendent over Fyns Stift. 4) Mag. Jakob Skonning, Superintendent over Viborg Stift. 5) Mag. Jens Tomsen, Superintendent


150

over Aalborg Stift. 6) Mag. Johannes Vandalus, Superintendent over Riber Stift. 7) Mag. Mads Skade, Superintendent over Aarhuus Stift. L. Holberg i sin Danm. Hist. Tom. 2. pag. 348 siger, at der vare syv Superintendenter, og at denne høitidelige Act skete den 26 Aug.; men E. Pontoppidan i sin Orig, Hafn. pag. 271 siger, at de vare syv danske og en norsk Biskop eller Superintendent, saa og at denne Act skete den 2 Sept. Bemeldte Bispe-Ordination blev forrettet ved den Wittenbergiske Theologus Docto Johannes Bugenhagen af Pommern, som Kong Christian den Tredie havde ladet forskrive for at betiene sig af hans Raad i den evangeliske Kirke-Stats Indrettelse, efterat de katholske Bisper vare afsatte. Siden den Tid er begge Rigets Biskopper altid blevne indviede til deres biskoppelige Embede af den Siellandske Biskop i vor Frue Kirke.

I fordum Tid har det altid været Skik og Brug, at den af Professorerne, som skulle være Rector Magnificus Universitatis, er hvert Aar Torsdagen efter Trinitatis Søndag med sædvanlig Ceremonier creeret for høie Altar i vor Frue Kirke i alle Professorernes Nærværelse. Ligeledes naar nogen skulle promoveres in Doctorem, i hvilket Facultet det end var, saa skedte samme Doctor-Creation med sædvanlige Ceremonier ogsaa for Alteret her i Kirken af den Professor, som i det Aar var Decanus i samme Facultet.

Aar 1550 blev vor Frue Kirke sat i en fuldkommen smuk Stand baade indvendig og udvendig. Indvendig var Kirken meget herlig og skiøn; Alter-Tavlen meget forgyldt og kunstig udskaaren, med halvslagen fint Guld forgyldt. Ligeledes var Choret prydet med Pulpiturer, Prædikestolen meget net udskaaren og forgyldt; Messing-Døbefunt staaende paa fire Evangelister; Et stort Orgelverk. Udi Choret paa Gulvet stod en meget stor Messing-Lysestage, hvorpaa kunde settes fem store Voxlys. Udi Kirkens store brede Gang hengte tre store Messing-Lysekroner med Inscriptioner, som siden anføres, og paa alle Pillerne vare Messing-Arme til at sette Lys i, saavelsom og paa Veggene i de andre Gange. (Wolfs Encom. Dan. pag. 161. 162.) Kirken blev ogsaa i bemeldte Aar 1550 udvendig prydet med et Spir, hvilket blev nogle gange beskadiget af Tor-


151

denslag Aar 1573 og Aar 1585, saa at Kirkens Hvelving ogsaa fik stor Skade. Men efter dens Reparation blev den store Hvelving prydet med en kunstig og overmaade smuk Maling Aar 1555, saa at den ene Bue ikke lignede den anden i fortreffeligt Arbeide, og alle kunsterfarne Kiendere maatte høiligen forundre sig derover. (Wolfs Encom. 1. cit.) Paa den ene af forommeldte Lysekroner stod denne plattydske Opskrift: Anno Domini disse Croner hebbe Ick Marie Matz Dochter Weddel in unser leven Frawen Kircken in die Ehre Gottes gegeben, och Thor Gedencknis meiner Seeligen Mandtz, Gott vorlehen em ein frölik Upstandinge, samt all vromnten Christen, Amen. Paa den anden Lysekrone stod disse Ord: Anno 1618 den 15 Febr. haffver Erlige Gudsfrøgtige Qvinde Dorothe Doctors skienckit og giffvet denne Crone til vor Frue Kirke, Gud til Ære og Kirken til Gavn og Beste at hænge offver hendes Salige Husbonde Doctor Anders Lemvigh, og hendes kiere Brødre ligge begraffne. Paa den tredie Lysekrone stode disse Ord: Anno 1635 haffver Erlig og Welagte Mand Christen Pederssøn med sin Hustru Maren Svends Datter foræret denne Chrone til denne Kirke. Aar 1669 blev til Kirken givet en Lysekrone, som blev ophængt i St. Rochi Kapel, af Frue Bente Urne, Sal. Henrik Rosenvinges med sin Mand Philip Joakim Barstorph, og til at reenholde samme Lysekrone, saa og til Lys dertil givet Penge 125 Specie-Daler. Ligeledes blev Aar 1672 givet en Lysekrone til Kirken af Niels Nielsen og hans Hustrue Elline, som var Sal. Christen Jensens, Slagter, hans Efterleverske; saa og 50 Rdlr. som altid skulle staae paa Rente til at holde deres Lysekrone reen, ligemed de andre Kirkens Lysekroner og Lys derpaa at sette. Tilforn var af Niels Persen, foruden 100 Rdlr. for sit Leiersted, givet Aar 1618 den 3 May for Lys i Kirken at holde vedlige med at brænde fra Mortensdag og indtil Dagen blev længere 200 gode Dalere. Ligeledes gav Daniel Bundtmager Aar 1626 til Lysene at holde vedlige i vor Frue Kirke 100 courante Daler.

Aar 1555 blev ved den søndre Side af Kirken indrettet et Convent-Huus. Aar 1576 den 13 Nov. befalede Kong Friderik den Anden, at den Fredags-


152

Prædiken, som hidtil ugentligen havde været holdet i Helliggeistes Kirke, skulle efterdags holdes i vor Frue Kirke, saasom der var bedre Rum for Tilhørerne. Indtil Aar 1583 havde begge Kiøn siddet blant hverandre uden Forskiel i Kirkerne, men i bemeldte Aar blev i vor Frue Kirke og siden efter dens Eksempel i alle andre Kirker giort Forskiel paa Stolestaderne. Udi Aaret 1606 blev vor Frue Kirke-Spir for sin Brystfældigheds Skyld nedtaget og paa Kong Christian den Fierdes Bekostning blev det paa ny igien opsat i Aaret 1609. Dette ny Kirke-Spir var 100 Siellandske Alne i Høiden foruden Jernstangen, som var 14 Alen, hvilket var prydet med en forgyldt Krone. Spiret blev tækket med 96 Skippd. Kobber, og paa de fire Hiørner paa Taarnet stode fire smaae Spirer, af hvilke hvert var 28 Alen høit. Men da eet af dem nogen Tid derefter blæste ned, saa bleve de andre tre ogsaa tillige nedtagne. For dette Spir at opsette, fik Tømmermændene 4000 Rdlr. og Kobbertækkeren fik 700 Rdlr. Dette Spir stod i 117 Aar, og afbrændte i Stadens store Ildebrand i October Måned Aar 1728.

Udi vor Frue Kirke under Kirke-Hvelvingen hængte fordum en Mængde Krigs-Faner eller Standarter, hvilke Kong Friderik den Anden i den syv Aars Feide imellem Danmark og Sverrig havde erobret; men da Kong Christian den Fierdes Kroning skulle skee her i Kirken, bleve de nedtagne. Vel blev siden igien Aar 1613 ophængt her i Kirken de Faner og Standarter, som Kong Christian den Fierde i de to Aars Krig med den Svenske Konge Carl den Niende havde taget med bevæbnet Haand baade til Lands og Vands; men nogle Aar derefter lod Kong Christian den Fierde alle disse Faner, Standarter med flere gamle Trophæer samle sammen og hensette paa det af ham selv ny opbygte store Tøihuus ved Slottet. Udi Stadens Beleirings-Tid Aar 1659 bleve nogle indskudte fiendtlige Kanonkugler siddende halv indtrykte i Kirkens høie Spir, og, saavidt de vare synlige, forgyldte til en Erindring om Guds Beskiermelse.

Vor Frue Kirke fik Aar 1675 en smuk Prydelse ved Joh. Höfneri, J. U. Licent. Bibliothek, som af ham i hans Testamente var givet, tilligemed 1500 Rdlr., af hvis Renter det aarlig skulle forøges med flere Bøger. Det blev hen-


153

sat i et Kapel paa den søndre Side af Kirken, hvilket siden blev kaldet Høfners Kapel, og stod aabent visse Timer til Studenternes Brug og Nytte under tilbørlig Opsyn. Siden blev saavel det Høfnerske, som det forhen pag. 147 ommeldte Frantz Willumsens Bibliothek forflyttet derfra hen til Universitetets Bibliothek paa Runde Kirke. I selv samme Aar blev Kirkens store Orgelverk sat i saa fuldstændig Stand med nye Orgelpiber, hvoraf nogle vare saa store, at en fuldkommen stor Mand kunde staae inden i een af dem; saa at dette Orgelverk neppe havde sin Lige nogensteds; ja dets Lyd og Klang var saa overmaade sterk, at Kirke-Muren rystede derved, hvorudover Organisten sielden torde bruge det med alle sine Orgelpiber. Dette Orgelverk blev ødelagt med Kirken i Stadens Ildebrand Aar 1728.

Udi vor Frue Kirke er i fordum Tid forrettet endeel af de danske Kongers og Dronningers Kroninger. Thi Aar 1536 den 12 Aug. blev Kong Christian den Tredie og hans Dronning Dorothea kronet af Doct. Johan Bugenhagen. (Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 348.) Aar 1559 blev Kong Friderik den Anden kronet paa Søndagen efter St. Lauritz-Dag af Mag. Nicolaus Paladus, Biskop i Lund i Skaane, eftersom hans Broder Doct. Peder Palladius, Biskop i Sielland, laae syg. Aar 1596 den 29 Aug. paa en Søndag skeete Kong Christian den Fierdes Kroning af Doct. Peder Jensen Winstrup, Biskop i Sielland, da de tvende Bisper, Mag. Mogens Madsen af Skaane paa den høire Side og Mag. Jacob Matsen af Fyn paa den venstre Side af Ordinator assisterede ved Kroningen. Prosessionen skeete fra Slottet igiennem Byen over Amager-Torv til vor Frue Kirke; Kongen reed paa en graa Hest, og over Kongen blev baaret en Himmel af Gyldenstykke. De fire Rigens Raad gik foran Kongen og bare Regalierne, nemlig; Steen Brahe med Rigets Æble, Peder Munck, Rigens Marsk, med Sverdet, Christian Friis, Cantzler, med Zepteret, Christopher Walckendorff, Rigets Hofmester, med Kronen. Om denne Kronings-Act er slagen en Medaille, paa hvis ene Side forestilles Kong Christian den Fierde i fuld Kronings-Dragt med Krone paa Hovedet og Zepteret i sin høire Haand, siddende paa en prægtig udstaferet Hest under en Himmel, som


154

bæres af de fire Rigens Raad, Jørgen Friis, Præben Gyldenstierne, Axel Brahe og Henrik Lykke. Oven over Himmelen staaer: Christiani 4. Daniæ. Norveg. Regis. C. A. Nat. 1577. Elect. 84. Cor. 96. Neden under Himmelen læses disse Ord: Conjug. 97. Men. No. 27. Udi Afsnittet under Hestens Fødder staaer: Vivat Et Valeat. C. L. R. M. Nic. S. F. 1598. Hvilke Bogstaver forklares saaledes: Cum Licentia Regiæ Majestatis NJColaus Schauben Fecit. Paa den anden side midt paa, sees Gudsfrygts Billede og Pallas staaende at ønske hinanden til Lykke, og at holde fast med deres høire Haand ved en blomstrende Lillie i en Urtepotte imellem sig. Saa og Hercules med sin Kølle liggende ved deres Fødder med de Ord imellem sig: Dormiat, Dum Liceat. Neden under dem staaer Kongens Symbolum: Regna Firmat Pietas, og derunder en Elephant med Kongens kronede Navn en Chifre. Rundt om ved Kanten af Medallien staaer elleve Rigets Vaabener og inden for dem læses disse Ord: Nil Salubrius Pallade, Pietae instructa. Ligeledes er i vor Frue Kirke bleven kronet Kong Christian den Fierdes Dronning Anna Catharina paa Trinitatis Søndag Aar 1598. Endelig og er i vor Frue Kirke kronet Kong Friderik den Tredie Aar 1648 den 23 Nov. og hans Dronning Sophia Amalia den 24 Nov. af Doct. Jesper Rasmussen Brokmann, Biskop udi Siellands Stift, da Doct. Hans Mikkelsen, Biskop udi Fyn, og Doct. Peder Winstrup, Biskop udi Skaane assisterede ved denne solenne Act. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 305.335.) Siden den Tid er ingen Kongelig Kronings-Act forrettet her i Kirken, men efter Souverainiteten er den skeet udi Frideriksborg Slots-Kirke.

Eftersom ingen Kirke var paa Kiøbenhavns Slot, saa lod Kong Christian den Tredie, (indtil Slots-Kirken blev ferdig paa Slottet) holde Prædiken for sig og Dronningen i vor Frue Kirke, hvortil Kongen forordnede den Kirke-Tieneste, som blev kaldet Tolv-Prædiken. Til samme Prædiken at bivaane, kiørte Kongen med Hof-Junkerne, og Dronningen med sine Jomfruer. Men naar det var smukt Veirligt, saa reed baade Kongen og Dronningen med sine Jomfruer til Kirke paa Gangere. Men Slotsherren og andre Slottens Folk og Tienere gik ned til St. Nicolai Kirke at høre Prædiken. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 145. 146.)


155

Udi vor Frue Kirke ere adskillige Kongelige og Fyrstelige Personers Liig i fordum Tid begravne. Aar 1612 blev Kong Christian den Fierdes Dronning Anna Cathrina, som døde paa Kiøbenhavns Slot den 29 Marts, Hendes Lig med kongelige Ceremonier indsat i vor Frue Kirke, hvor det forblev staaende - 30 Aar, men Aar 1642 blev det ført ud til Roskilde og sat i de kongelige Beigravelser [!] sammesteds. Ligeledes er Hertug Ulriks Lig, som blev ført fra Slesien til Kiøbenhavn, indsat i vor Frue Kirke Aar 1634. Hertug Hanses Lig, som kom fra Rusland, og blev her begravet Aar 1637. Prinds Christians Lig, som døde paa Reisen til Karlsbad, blev ført til Kiøbenhavn og indsat her i Kirken Aar 1647. Da Kong Christian den Fierde var død den 28 Febr. paa Rosenborg Slot, som den Tid laae udenfor Kiøbenhavn, blev det kongelige Lig med alle kongelige Ceremonier indsat Løverdagen den 18 Nov. Aar 1648 i vor Frue Kirke.

Udi Choret laae begravne mange adelige Mænd, hvis prægtige Epitaphia fremviste smukke latinske Inscriptioner, nemlig: Paa den nordre Side, Peder Oxe til Gisselfeld, Rigens Hofmester; Christopher Walckendorff til Glorup, Otto Rud, Rigens Admiral. Af lærde Mænd: Biskop Hans Hansen Resen, Biskop Lauritz Morten Skavenius, Professor Caspar Bartholin. Paa den søndre Side af Choret saaes smukke Epitaphia med Inscriptioner deels over adelige Personer, nemlig Kantzler Johannes Friis til Hasselager, Christian Friis til Borreby, Kantzler Christen Tommesen Sehestedt; deels over lærde Mænd: Professor Theologiæ Doct. Hans Rasmus Brockmann, Professor Theologiæ Doct. Niels Skandorph. Udi Chorets Gulv laae smukke Ligstene med Inscriptioner, deels danske deels latinske, hvilke svarede til de paa Veggene opreiste Monumenter, saaog mange andre Ligstene med Inscriptioner over Adelige, Stands-Personer og lærde Mænd. Uden for Choret midt i Kirken saae man ogsaa mange prægtige Epitaphia, zirede med Inscriptioner. Ligeledes paa begge Sider i St. Rochi Kapel vare at see adskillige Epitaphia med Inscriptioner over nogle Professorer med deres Fruer. Udi Stadens store Ildebrand Aar 1728 bleve alle disse Epitaphia, tilligemed Kirken selv


156

deels opbrændte, deels ødelagte, undtagen St. Rochi Kapel, hvor en Deel Epitaphia bleve conserverede. De Monumenter, som af Ilden bleve kun lidet beskadigede, ere efter Ildebranden, da vor Frue Kirke blev opbygt paa ny, satte i Stand igien af Arvingerne. Naar vi komme til at beskrive vor Frue Kirkes nuværende Tilstand med sin indvendige og udvendige Zirat og Beskaffenhed, da finder den gunstige Læser en Samling af alle de Inscriptioner, som i fordum Tid for Branden vare at læse paa de opsatte Monumenter og betydeligste Ligstene i Kirken over berømmelige Mænd i Staten og Kirken, at ikke deres berømmelige Eftermæle med Tiden skal forgaae, saa og alle de Monumenter med deres Inscriptioner, som nu ere at see i Choret, Kirken og under Taarnet, hvoraf en Deel i de nyere Tider ere opsatte, og ere Kirken til anseelig Prydelse.

Kirkens Døbe-Funt, som Aar 1550 var bekostet af Messing, blev aar 1622 ganske af ny omgiort og opsat, da Professor Claus Plum var Rector Magnificus ved Academiet, Doctor Hans Resen var Biskop og Professor Johannes Alan var Kirke-Værger. Eftersom samme Døbefunt ei blev ødelagt af Ilden i Kirkens Ildebrand, men er endnu til; Saa findes de Inscriptioner, som staae paa samme, anførte siden herefter, naar vi ved Kirkens nuværende indvendige Beskrivelse kommer til at melde om Døbe-Funten.

I det forhen værende store Kirke-Taarn hængte fordum fem Klokker, af hvilket den største kaldtes Kongens Klokke. Paa samme stod denne Inscription: Anno 1646 war Claus vom Dam dem i Salvatores Miden Ramen gegeven als men M.V. vant beschreven in XXVII Jahr na ons Herren dodt. Konning Friderich den Anden gaf Borgemester og Raad her i Kiøbenhavn denne Klocke. Kongens Klocke er mit Naven Kongen til Ære og Byen til Gaven. Anno 1581. Campanam Hanc sub Frid. I. Anno MDXXVII primum fusam & Anno MDLXXXI. in pios Usus a Friderico Secundo donatam post fatalem Pulsum Anno MDXLVI fundi denuo & Turri suæ Templi Academici quarta Parte auctiorem restitui curavit Rex Daniæ Augustissimus Christianus Quartus. Det er: Kong Friderich den Første lod denne Klokke allerførst støbe Aar


157

1527. Kong Friderik den Anden lod den omstøbe Aar 1581, da den i Ringningen var revnet, og forærede den til gudelig Brug; Men Kong Kristian den Fierde lod den giøre en fierdedeel større til Taarnet. Den anden Klokke førte Navn af Frimands-Klokke, og havde følgende Inscription: Annus Signatur M.D. dum Jota Locatur Baptizata Pie Matris Campana Marie Nomine siti fusa fidei virtutibus ufa. Ejus licet nunc Jacobi fieri dedit Christianus - - vere Sumptibus cernit. Paa den tredie Klokke, kalden Vagt-Klokken, stod disse Ord: Anno 1651 heft mich gegaten Claus von Damin Koppenhagen und sein domals Kierckvater gewesen H. Magister Jacob Finke und H. Hans Terckelsen. Den fierde Klokke kalden Tolv-Klokken, have denne Opskrift: Anna ben ig ghenaempt hut Jonsten aus heblaempt BBJJ twee geloopen van eender Moedere M.VCXLV. Den femte Klokke blev kalden Pinken, hvorpaa stod dette latinske Munke-Vers: Cantor Hafnensis Junii Sub Tempore Mensis Maria Qui Me conflavit MDCV. Quique Locavit. Udi det lille Taarn over Choret hængte tre smaa Klokker, af hvilke den ene førte Navn af Fem-Klokken, hvorpaa stod disse Ord: Si Deus pro Nobis, Quis contra Nos. Her Lauritz til Lockerups Kirke Anno Domini 1574. D. N. G. Paa den anden Sex-Klokken kalden, stod: Verbum Domini manet in æternum. Borchard Giesser M. F. Anno 1611. På den femte Klokke, Pinchen kalden, stod: Veni cum Pace, Michael Laurentius Fecit.

Stadens store og græsselige Ildebrand i October Aar 1728 fortærede baade Taarnet og Kirken. Thi da det Hiørnehuus, Blasen kaldet, paa Hiørnet af Nørregade og Gammel-Torv ved Krud sprang i Luften (hvorom er meldt pag. 3.) saaes en halv Time derefter en lang klar Straale af samme Ildfunkler, at opfylde Luften og endeligen at hefte sig til Taarn-Spiret, som strax deraf blev antændt og efter en Times Forløb at staae i en Glød fra øverst til nederst, hvorpaa det, efterat have vaklet nogle faa Minutter, faldt ned paa Kirken, slog den nordre Side af Kirken ind og antændte den. Dets Fald knuste ogsaa de næst derved staaende Huse, som ogsaa kom i Brand Strax. Ilden


158

fortærede den hele Kirke saa nær som et Stykke af choret, og det hvelvede saa kaldte Høfners Kapel, hvilket blev saavidt frelst fra Ilden, at det med Reparation kunde hielpes, og derover blev samme staaende og indlemmet i den ny Kirke-Bygning, som nu staaer opført. Det øvrige af Kirken blev efter Ildebranden vel fra Grunden af opbygt ganske nyt, men den gamle Bygnings-Plan blev fulgt og opført en gothisk Bygning for at betiene sig af den gamle Grundvold. Derudover er Anordningen ikke i alle Stykker efter de nyere Tiders Smag. Hoved-Bygningen, eller det saa kaldte Skib, er et meget langt og proportionerligt Stykke, dog med Affald til begge Sider, saa at under de høieste Vinduer, møder igen et Tag, som dækker de lavere Hvelvinger under Side-Bygningen, hvilken atter bestyrkes ved massive Piller uden paa Muren.

Aar 1731 den 11 Sept. blev Grundstenen til vor Frue Kirkes ny Bygning lagt af Kong Christian den Siette. Da man nedbrød Aar 1732 en gammel Muur af vor Frue Kirkes Sakristie, fandt man 26 Kofferter staaende her indmurede under en Hvelving. Alle disse Kofferter vare fyldte med Papirer af Regninger, Contracter og Protokoller &c., hvilke vare mere end 200 Aar gamle fra Kong Christian den Førstes Tid. Især fandtes blant disse Documenter endeel Contracter paa de Godser, som læg Mænd havde givet Geistligheden for Afladsbreve. Kirkens Længde er nu 140 Alen, mens den Brede er 48 Alen inden for Muren. Den er udvendig 32 Alen høi til Taget og 50 Alen høi til Tagryggen. Men over Choret, hvor Taget er lavere, er der kun 43 Alen til Tagryggen. Omgangs-Choret er 12½ Alen høi til Taget og 15 Alen høi til Tagryggen. Denne Kirke er af skiøn Anseelse baade uden og inden til.

Kirkens udvortes Pragt befordres af dens prægtige Taarn, som er det høieste i Staden, og staaer tillige paa den høieste Jordsmon eller Grund i Staden. Den rige Forgyldning, som paa dette Taarn er anbragt saavel paa alle Pillarernes Kapitæler og Skaft Gesimser, som og paa de mangfoldige andre Zirater, forøger Taarnets Anseelse og Pragt i alle Tilskueres Øine. Taarn-Muren er i sin Fiirkant 80 Alen og i sin Høide fra Horzonten indtil Tømmerverket 74 Alen eller 148 Fod, men er nu, tilligemed sit kunstig udarbeidede og paa Zirater


159

rigelig forgyldte Kobber-Spir 191 Siellandske Alne eller 382 Fod i alt høit. Af denne Høide kan man lettelig slutte, at dette Kirke-Taarn lader sig tilsyne meget langt borte i klart Veir 5 til 6 Mile fra Staden. Strax neden under Vægtergangen sees paa alle fire Sider af Taarnet et Seierverk. Efter kongelig Befaling Aar 1771 skal alle Staden offentlige Uhrverker stilles efter et givet Signal fra Observatorium Astronomicum paa Runde-Taarn, da hver Onsdag og Løverdag Kl. treqvarteer til tolv præcis hidses et Flag op paa den Mast, som gaaer langs med Observatorii Bygning og præcise Kl. 12 om Middagen bliver samme Flag indtaget; hvilket tog sin Begyndelse paa Nye-Aars Dag Aar 1772, paa det at Klokkernes Gang kan være rigtig og overeenstemmende i at vise Tiden.

Dette anseelige Kirke-Taarn lod Kong Christian den Siette opføre under General Major og General-Bygmester Lauritz de Thura, hans Direction. Men dets Architectur er inventeret af Geheimeraad Wincenz Lerke. En halv Snees Alen over Vægtergangen, som hviler paa Knæstykker af huggen Steen og haver en Jern-Ballustrade eller Gelænderverk, reiser sig den saa kaldte Dom, hvilken bærer Spirets første og fiirkantede Etage, omgiven med 16 joniske og romerske Pilastrer, rigeligen forgyldt med halvslagen Guld paa dens Fod- og Hovedstykker. Den derpaa hvilende anden Etage, som er ottekantet, omgives med ligesaa mange Pilastrer af Corinthisk Orden, ligeledes forgyldt. Derefter følger den egentlige Pyramide, hvis Spidse endes nu omstunder uden Fløi med tre forgyldte Kroner af Kobber i aftagende Størrelse, den ene mindre end den anden. Den største Krone veier 17 Lispund 10 Pund. Den mellemste Krone veier 12 Lispund og 12 Pund. Og den mindste eller øverste Krone veier 8 Lispund og 2 Pund. Allerøverst sidder et Kors, isteden for en Fløi-Knap. Spirets mellemste Kanter og Luft-Huller ere prydede med forgyldte Kugler, Urtepotter og deslige Decorationer.

Det maae tillige her merkes, at det Spir, som blev opført paa Taarn-Muren, var af Begyndelsen 123 Alen eller 246½ Fod høit, da dets Fløi med stor Ceremonie blev opsat Aar 1745. Saa at Frue Taarns ganske Høide


160

var paa den Tid 394½ Fod eller 197 Alen. Thi fra Horizonten til det Sted, hvor Spiret tager sin Begyndelse, er 148 Fod. Spiret fra Murens Overkant af indtil det allerøverste over Fløiet at regne, holdt da 246½ Fod. Den lange Jernstang, hvorpaa Kronerne og Kuglerne vare fastgiorte, var, saavidt den rakte over Tømmerverket, 38½ Fod høi og veiede tilligemed Skinnerne, ved hvis Hielp Stangen blev giort fast paa Tømmeret, 12 Skippund, 13 Lispund, 6 Pund. Paa denne lange Jernstang saaes tre forgyldte kongelige Kroner, en over den anden, saa og to forgyldte Kugler, hvoraf den største Kugle sad neden under Kronerne og den mindste Kugle sad allerøverst oven over dem alle. Den største Kugles Diameter var halvtredie Alen eller fem Fod. Den mindste Kugles Diameter eller Tversnit var fem Qvarteer eller halvtredie Fod. Begge disse Kugler veiede tilsammen 11 Lispund 1 ¾ Pund, deroven over igien sad Fløiet, som fra dets Bevægelses-Punkt ud til Enden var 7½ Fod langt og 3½ Fod høit. Dette Fløi veiede et Skippund, et Lispund og et Pund. I Fløiet saas Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenes Navn i Trek med Krone over, altsammen sterk forgyldt. Oven over Fløiet sad et Kors isteden for en Fløiknap. Aftegningen paa dette Spir med Fløiet, Kroner og to Kugler findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. LXXXVI. Pag. 235.

Men da man efter nogle Aars Forløb frygtede for, at denne Spirets saa betydelige Høide ikke skulle være af Bestandighed, eftersom Fløistangen saaes at slingre meget sterk udi Stormveir, saa blev Aar 1755 sex Alen tagne af den lange Jernstang, som forhen var nitten Alen over Tømmerverket. Forommeldte Fløi blev da ogsaa nedtaget og tillige med begge Kuglerne ikke mere opsatte, eftersom Spirstangen blev nu giort kortere og er nu kun tretten Alen lang. Aftegningen paa Spirstangen, ziret med tre Kroner uden Fløi saaledes som det nu omstunder sees at være, findes i E. Pontoppid. Atlas Dan. Tom. II.

Til dette store Taarn skienkede Kong Christian den Siette fire kostbare Ringe-Klokker, hvilke ere støbte i Kiøbenhavn paa det forhen værende kongelige Giethuus paa Kongens Nye-Torv. Den største Klokke kaldes Kongens Klokke, men i daglig Tale Storm-Klokken, den veier 37 Skippund, 11 Lispund,


161

6 Pund, og holder 3½ Alen eller 7 Fod i Diameter eller Tversnit. Den har følgende Inscription: Den Kongens Klokke isteden for den forrige af samme Navn, som med Kirken i Byens ulykkelige Ildebrand forgik Aar 1728, først støbt Aar 1527 under Kong Friderik den Første, og skienket til gudeligt Brug af Kong Friderik den anden Aar 1581. Siden da den brast, blev omstøbt en fierdedeel større og given Kirken af Kong Christian den Fierde Aar 1646. Er nu endelig Aar 1747 ved den Stormægtigste Allernaadigste Konges, Christian den Siettes, store Gavmildhed og gudelige Forsorg, tilligemed denne Hoved-Kirkes og Taarnets prægtige Bygning, end meget ypperligere og en tredie Deel større af ny støbt og given til Kirkens Høitids- og Storm-Klokke med fem andre mindre Klokker. Gud give dem Lykke og Beskiermelse til sin Kirkes bestandige Brug! Kongens Klokke er mit Navn; Gud til Ære og Folket til Gavn. Støbt Aar 1747 i den Stormægtigste Monark, Kong Friderik den Femtes første glorværdigste Regiærings Aar. Blant andre Zirater paa denne store Klokke seer man det Kongelige Vaaben.

Den anden Klokke kaldes Søndags-Klokke, og veier 18 Skippund 7 Lispund 6 Pund; den holder 5½ Fod eller 2 Alen og 3 Qvarteer i Diameter eller Tversnit, og har følgende Inscription: Aar 1746 gav den gudfrygtlige og allernaadigste Konge, Christian den Siette mig som anden Klokke, af nye støbt med fem andre, til at samle Folket til Gudstienesten udi den efter Byens Brand af nye opbygte Frue Kirke, kaldet Søndags-Klokke.

Den tredie Klokke kaldes Vagt-Klokken, og veier 10 Skippd. 11 Lispd. 2 Pund, den holder halvtredie Alen eller fem Fod i Diameter eller Tversnit og har følgende Inscription: Denne Tredie Klokke, som med fem Andre er ved den store Monark Kong Christian den Siettes landsfaderlige Forsorg og Godhed Aar 1746 af nye støbt, er given denne Byens Hoved-Kirke, som af Jomfrue Maria fordum er kaldet: Frue Kirke, til en Vagt-Klokke. Hver Aften ringes med denne Klokke til Portens Lukkelse i et Qvarteer, førend Stadens Porte tillukkes.


162

Den fierde Klokke er Middags Bede-Klokke og kaldes Tolv-Klokke; den veier 4 Skippd. 6 Lispd. 13 Pund, og holder halvanden Alen og 7/8 Tome eller 3 Fod og 4 7/8 Tome i sin Diameter eller Tversnit. Denne mindste Klokke har følgende Inscriptioner: Af sex Klokker, som ved den Fromme og Allernaadigste Konges Christian den Siettes christelige Omhue for Guds Kirke ere af nye støbte, og Aar 1746 skiænkede til Guds Tieneste og denne Hoved-Kirkes Prydelse, er denne Middags og Bede-Klokke den Fierde, kaldet Tolv-Klokken. Med denne ringes, saasnart Klokken er slagen Tolv om Middagen. Alle disse fire Klokker ere af en fortreffelig og angenem Lyd, alle efter Musikens Toner indrettede. De ere støbte af Capitain Holtzmann, hvis Navn staaer paa hver Klokke især med disse Ord: Me Fecit Johann Barthold Holtzmann, Hafniæ. Soli Deo Gloria. Disse fire Klokker bleve ophidsede i Taarnet den 15 Aug. Aar 1747. Man begyndte første Gang til en Prøve at ringe med disse Klokker i Kongens Paahør den 4 Oct. nest efter fra Tolv til Eet om Middagen. Men Nye-Aars Dag Aar 1748 have disse Klokker først begyndt at giøre Tieneste ved Kirken.

Tre af disse ommeldte Klokker kom i Aaret 1768 til Skade ved Ringningen, saa de maatte omstøbes. De tre ny støbte Klokker bleve ophængte i vor Frue Kirkes store Taarn den 17 Jan. Aar 1769, og fører nu følgende Inscriptioner: Den første og største af disse Klokker veier 18 Skippd. 17 Lispd. 12 Pund og fører denne Inscription: Af sex Klokker, som høisalig Kong Christian den Siette lod støbe og forære til vor Frue Kirke i Aaret 1746, er denne den Anden og kaldes Søndags-Klokken. Den kom siden til Skade og maatte omstøbes, hvilket skedte i Aaret 1768. Den anden Klokke veier 10 Skippd. 9 Lispd. 12 Pund og har følgende Inscription: Vor Frue Kirkes tredie Klokke: Vagt-Klokken kaldet, blev i Aaret 1746 given af høisalig Kong Christian den Siette og da støbt af Capitain Johann Barthold Holtzmann i Kiøbenhavn, men kom siden saaledes til Skade, at den endelig i Aaret 1768 maatte omstøbes. Den tredie og mindste Klokke veier 4 Skipd. 10 Lispd. 6 Pund, med Inscriptionen: Vor Frue Kirkes fierde Klokke, som kaldes Middags-


163

Bede-Klokke eller Tolv-Klokke, blev i Aaret 1746 skienket af høisalig Kong Christian den Siette, og da støbt af Capitain Joh. Barth. Holtzmann i Kiøbenhavn; men kom siden saaledes til Skade, at den endelig i Aaret 1768 maate omstøbes. Omkring den øverste Rand paa alle disse trende Klokker staaer: Me Fecit Michael Carl Troschel, Königl. Hof-Glockengiesser in Copenhagen. Soli Deo Gloria. Man begyndte at ringe med dem til en Prøve den 4, 6 og 7 Febr. og den 9 Febr. med dem alle tre paa eengang.

Udi Taarnet er ogsaa et Gangverk eller Klokke-Spil, hvilket Aar 1747 blev forflyttet fra St. Nicolai Kirke-Taarn til denne Hoved-Kirke. Paa dette Sangverk ligesom paa et Klaveer, bliver af Kirkens Organist spillet en Time eller to ved Ligbegængelser i Staden, naar det af Vedkommende forlanges for Betaling. Til dette Sangverk betales efter de kongelige Privilegier af hver Huusvielse 2 Rdlr., men af de fem første Classer i Rangen betales 4 Rdlr. af en Huusvielse, endskiønt det ikke bruges. Og for hvert Liig, som begraves paa usædvanlig Tid, gives 4 Rdlr. til Sangverket. Men for Ligbegængelser for en Time at spille derpaa, gives sex Rdlr. om Sommeren, og 7 Rdlr. 3 Mk. om Vinteren. Paa Taarnet have fire Vægtere deres Værelser og bestandige Vagt for at tilkiendegive ved at klemte med Storm-Klokken, naar de fra Taarnet see nogensteds i Staden Ildebrand at opkomme, da de tillige fra Vægtergangen udhænge et rødt Flag paa en Stang, naar det er om Dagen, og en antændt Laterne, naar det er om Natten, paa den Kant af Vægtergangen, som vender lige mod Branden.

Lige over Choret har vor Frue Kirke et lidet Taarn eller Spir, som hviler paa Kirkens Hvelving. Det er 37 Alen høit over Kirken, men 80 Alen høit fra Kirkegaardens Overflade, er ziret med et Fløi, hvori staar Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre med Krone over. Udi dette Taarn hænger to Klokker, hvormed ringes til den daglige Bøns Holdelse i Kirken om Formiddagen Kl. 8 og om Eftermiddagen Kl. 3; saa og til Skriftemaals Holdelse tre gange om Ugen. Ligeledes hver Tirsdag Formiddag Kl. treqvarteer til 9 til Catechisations Holdelse af Præsterne med Kirkens danske Skoles Ungdom.


164

Naar man fra Nørregade træder ind i vor Frue Kirke igiennem Hoved-Indgangen, som er under Taarnet, saa betragter man allerførst Kirkens prægtige Portal, som er 14 Alen høi, forferdiget af Steen. Det er med alle sin Zirater udført paa det smukkeste og kunstigste, saa og hist og her prydet med riig Forgyldning, samt med Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenæ Navn en Chiffre. Paa begge Sider af Kirken ere i Midten ligeledes smukke Portaler af Steen, hver af dem er 10 Alen høi, zirede med høibemeldte kongelige Personers Navne og samme Konges Symbolum: Deo & Populo. Indvendig er denne Kirke meget anseelig formedelst dens store Længde og dermed vel overeenstemmende Høide. Hvelvingerne i Kirken bæres af 14 meget høie Pillere; Tvende Rader lange Vinduer paa hver Side, nemlig den ene Rad øverst paa Hoved-Bygningen; den anden Rad Vinduer er neden under paa Vingerne, give en ganske fuldkommen Lysning. Kirkens Perspectiv igennem dens ganske Arcade er ugemeen herlig og lys.

Choret er meget stort og adskilles fra Kirken ved et lavt Tralverk, ziret med Messing-Pillarer. Begge Siderne af dette Chor behænges overalt med smukke Tapeter ved forefaldne Bispe-Vielsers Solenniteter, da de Høikongelige Personer ofte ere nærværende ved samme solenne Act. Altaret er zirligt og vel udført efter Bygningskunstens Regler. Det viser allerøverst i en stor forgyldt Gloria, Christi Opstandelses Billede; men nederst paa Alter-Tavlen i sig selv forestilles Christi Fødsel malet af Tanke. Til Altaret hører følgende Vasa sacra: En Sølv-Kande, indvendig forgyldt, vog 132 Lod, et Sølv-Skrin til Abelaterne, ligeledes indvendig forgyldt, vog 54 Lod 2 Qvint. En Sølv-Kalk eller Beger indvendig og udvendig forgyldt, vog 36 Lod 2 Qvint. Et Sølv-Fad eller Patellet ind- og udvendig forgyldt, vog 19 Lod 1 Qvt. Paa Kanden, Skrinet og Begeret staaer under Bunden: Vor Frue Kirke tilhørende. For dette Altar forretter Biskoppen i Sielland alle Bispe-Vielser, da alle tolv Biskopper i Danmark, Norge og Island blive her efter Kirke-Ritualets Forskrift høitideligen indviede til deres biskoppelige Embede. Ligeledes forretter ogsaa her Biskoppen i Sielland alle Præste-Viel-


165

ser, da alle de Candidater, som ere vocerede til Præster og henhøre under Siellands Stift og Bispedom, saa og Felt- og Skibs-Præster blive efter Kirke Ritualets Forskrift indviede her til det hellige præstelige Embede. Da den Russiske Czar eller Keiser Peter Alexiowitz den Store opholdt sig i Kiøbenhavn Aar 1716, saa bivaanede Czaren, tilligemed Kong Friderik den Fierde en Præstevielse i vor Frue Kirke. Samme Præste-Ordination blev for Czarens Skyld efter kongelig Befaling forrettet med al biskoppelig Ordinations-Ceremonie-Solennitet. Og da den russiske Czar forundrede sig høiligen over Ordinators, Biskop Doct. Christen Worms, store Veltalenhed i alt hvad han i sin Ordinations-Tale fremførte, og Czaren spurgte Kong Friderik den Fierde, om Biskoppen Talede alt det uden ad, som han prædikede, fik Hans Czariske Majestet af Kongen det Svar: Ja vist. Hvorpaa Czaren sagde: Naar jeg kommer hiem, skal jeg og lære min Patriark til at prædike uden ad. De Præster, som i vor Frue Kirke ordineres, give hver fire Mark til Kirken. I fordum Tid har vor Frue Kirke haft Jordskyld, men en Deel har kiøbt sig fri. Nogle ere endnu tilbage, som derfor betale. Hvilket aarlig kan beløbe sig til 83 Rdlr. 1 Mk. 4 sk. Kirken har Jordegods i Sielland, især Bifverskov Kirke-Tiende, saaog Lindemark og Taarnbye Konge-Tiende.

Døbe-Funten er endnu en Levning fra den gamle Kirke, som ei af Ilden i Kirkens Brand blev ødelagt. Den bæres af fire Engle, som staae paa en Fod, der hviler paa fire Løver, alt af støbt Metal. Paa denne Døbe-Funt læses følgende latinske Inscriptioner, som viser, at den er forferdiget og opsat Aar 1622.

Deo & Pietati, S. Rectore Acad. Magnif. Claudio Plumio, J. U. D. Johan Resenio, S. Theol. Doct. & Episcopo, Templi Procuratore M. Joh. Alano. Anno MDCXXII. erectum. (See tillige forhen pag. 150.) Dernest disse to bibelske Sprog paa Latin, nemlig: Luc. II Gloria. In. Excelsis. Deo. Et. In. Terra. Pax. Hominibus. Bona. Voluntas. og Marc. XVI. Qui Crediderit & Baptizatus fuerit, Salvus erit, Qui non Crediderit, Condemnabitur. Disse tre Inscriptioner staae i tre smaa Runddele, og alt er med store Bogstaver. Døbe-Fadet er af støbt


166

Sølv, af prægtig hævet Arbeide. Under Randen staaer Vægten 200 Lod. Paa Randen indvendig staaer i en Runddeel. Vas Hoc Argenteum, Quod in Usum Sacri Baptismatis Morti Jam Vicinus Voverat Anno MDCXCI.D VIII Maji, Rectore Magnifico Dno. Oligero Jacobæo, Dedicabat Anni ejusdem D. XXV Novembris, Rectore Dno. Hectore Gothofredo Masio. Episcopo Dno. Johanne Baggero. Procuratore Templi Paulo Vindingio. Pastore Ecclesiæ M. Johanne Adolpho Bornemanno. Laurentius Tott, Uxore Conscia Barbara Muus, Petri Filia. Amoris Futurum Pignus, Quo Hanc Divæ Virginis Ædem Prosequitur.

Ligeledes lige over for i en Runddeel staar følgende danske Inscription med latinske Bogstaver: I dette Bad er Livsens Flood. Ved Aandens Kraft og Jesu Blod. Som Begge Vandet rører. Den Gamle Adam Druknes Her. Den Nye Opkommer Reen og Skier. Som Herren Selv Tilhører. O! Jesu Mild, Vor Siæles Haab. Som Vilde ved din egen Daab Vor Daab sin Hæder Gifve. Lad Hver en Siæl der skiden var Og renses skal i dertte Kar, Et Ærens Kar forblifve. J. E. Schmidt. Midt imellem Forestaaende er en Liden Runddeel med tvende Billeder udi. Paa Randen om samme staar: Sigillum Capituli Sancte Marie De Copmannehafn. Imellem Billederne staar disse Ord: Ecce Ancilla Dni. Ave Maria Grat. Plena. Lige over for staar en liden Runddeel med et Billede, paa Randen om samme staaer: Sigillum Schole Universe Hafniens. à Christiano 3. Rege Danie & Norvegie instaurate. (Disse tre Inscriptioner svare til den forhen pag. 147 anførte Opskrift, som fordum stod paa den søndre Kirke-Port før Branden.) Paa Bunden i Døbe-Fadet staaer alene dette bibelske Sprog: Denne Er Min Elskelige Søn. Alle Inscriptioner ere indgravne med lutter initiale Bogstaver.

Prædikestolen er efter Bygningskunsten vel anordnet og med mange forgyldte arkitektoriske Zirater prydet. Den hviler paa et grønt Palme-Træe, som synes at bære denne Byrde. Kirken er prydet med tvende Gallerier af lukte Pulpitur-Stole, hvilke udløbe hen imod Choret. Lige før Prædikestolen er Kongens Stoel, som af de høikongelige Personer ved indfaldne Bispe-Vielser Solenniteter ofte betrædes, og er prydet med smukke forgyldte Decorationer.


167

Paa Orgelverket, som har en skiøn og liflig Klang med rene Stemmer, er anvendt zirligt Arbeide. Men dette er ei saa overmaade stort som det forrige, der i Kirkens Brand blev ødelagt.

Udi Kirken hænger tre Messing-Lysekroner, den store Lysekrone har 30 Arme, er given Aar 1752 af Borger og Tobakspinder Christen Nielsen Tromp, og har kostet 500 Rdlr. Den midterste Lysekrone har 16 Arme, er skienket af Svineslagter Rasmus Hansens Enke, Karen Hansen, Aar 1738, og har, foruden et Skippund 12 Lispund 2 Pund Messing, som Kirken eiede, kostet 130 Rdlr. Den tredie Lysekrone er given Aar 1750 af Madame Munck, afgangne Brygger Anders Muncks Enke, og har otte Arme. Desuden i Choret ere to Messing-Arme, givne Aar 1752 af Brændeviinsbrænder Niels Berthelsens Enke.

Nesten midt i Kirken paa Kirkegulvet paa en Borgers Andreas Byrger Nyegaard, hans Begravelses-Sted, der blev ganske urørt og ubeskadiget ved Kirkens Ruin i den store Ildebrand, har den Afdødes Arvinger til Erindring om dets Frelse, ladet paa Ligstenen udhugge følgende danske Vers: Da hver en Grav blev ødelagt (Aar 1728 den 21 Oct.) Og Manges Been opbrændte, Holdt Gud paa mine Bene Vagt, At intet Ont dem hændte. Til Tegn i Tiden det skal staae Iblant Guds Vunderverker; At han derfor kan Æren faae, Naar Folk min Tavle merker.

Udi vor Frue Kirke have mange berømmelige gamle adelige Familier, ligeledes mange Stands-Personer, geistlige og verdslige, deres Arve-Begravelses-Sted. Efterat Kirken er opbygt igien, have mange Familier ladet sette i stand igien deres Forfædres Begravelser, som ved Kirkens Ildebrand vare ødelagte. Saaledes seer man under Taarnet paa den høire Side af Indgangen i Kirken, det Gyldenløviske Kapel som til Taarnet er anbygt, hvor den høigrevelige Familie af Danneskiold-Laurvigen har sit Hvilested. Samme Kapel var for den ulykkelige Ildebrand ziret med et prægtigt Epitaphium af Marmor, og forferdiget af en Italiener, ved Navn Qvilino, men blev i Branden næsten ødelagt. Paa dette Gyldenløviske Monument, som var opsat over General-Lietunant Ulrik Christian Gyldenløve, stod da denne latinske Inscription:


168

Non Est, Quod Mirere, Viator! Funus Hoc educi jam serius, Quod vellemus nunqvam. Alid enim quam hoc mærentium Agmen Rectius ipse duxisset, Tot ante Legionum inclytus ae fortissimus Imperator ULDARICUS CHRISTIANUS GÜLDENLOV. Nobile Magni Donorum Regis Christiani Quarti Germen, Friderici Amor, Patiræ Desiderium, Castrorum Delicium ac Metus, Hostium Terror, Urbis Tutela; Et, si vis semel omnia, Heroum Danorum Gloria immortalis. Vix enim Adolescentem induere vacavit, Cum fecit de Patre Fidem. Cujus ille dignum Exemplar Ætatis suæ Momenta singula Illstribus Curis occupavit; Virtutumque laudabili incremento Vix positis sub magno Hispaniæ Rege Militæ Tyrociniis, Non pretiis, sed Meritis, Supremos militaris Gloriæ Titulos adeptus Documentum dedit, Non Titulis Viros, Sed Viris Titulos crescere, Spretisque Meritorum Cunabulis, Omnia Honorum Pretia anteivit Totus ipse aureus, Censerique voluit Non unde, sed qualis esset. Et ne Nomini credas defuisse Omen, Fide Aurum, Fortitudine Leonem vicit, Fama melior, Metu major, Consilio & Manu præsens Non imperare quam facere promptior Exemlô suo docuit, Rectius fieri, qvam nasci Heroës. Factus Condæo militaris imperii Comes, Belgica, Gallicaque Lauru Svecicis Trophæis prælusit. Stant ad Ræteliam, Stant ad Monsonium, Vinoxbergam, Dunkerkam, Gravelingam & tota Flandria Æeterna invicti Herois Monumenta. Et memorabiles ad Lauholmiam Engelholmiamque Pugnæ mori vetant. At nusqvam rectius Heroën explicuit, Quam cum in subjectas Urbi insidias grassatus, Quafi alteram ante Trojam Hector Danicus, Optima ab Hoste Sveco Spolia referret, Non civicâ modò Coronâ insignis, sed & Regiâ & tota Danicâ. Longa jam per Hostium Strages Mortis Experientiâ, Licet Annis immaturus, vitâ deficitur. Notoque qvod triginta Annis calcasset, itinere Eo contendit, Ubi nunqvam moriturus, Unum hoc dolens, Qvod sicca Morte vincendus esset, Qvi toties Heroicam provocasset, Et cruentæ sæpis Timorem fecisset. Cæli jam certus, nihil timuit nisi Deum, Qvem conciliatum jam sibi ac propitium Futuris Cæli Deliciis plenus Toto Pectore excepit. Sic scilicet, ne exitialis Anni Finis Cladibus inito cederet, Hac Tanti Herois Strage nobilitatus exiit. De Anno ne curiose quæras, Memineris eum fuisse, Quem ut tacere velimus. Obliviscemus nunqvam.

Herunder hviler høyædle ocvh Welbiurdig nu Salig Ulrich Christian Gyldenlof til Ulrichsholm, Stormectige och Høybaarne Førstes Kong Friderichs II. Danmar-


169

ckis, Norgis, Wendis och Gottes Konges General-Lieutenant ofver Militien Oberst til Hest och Foeds och Befalings-Mand over Skanderborig, som er fød paa det Kongl. Huus Ibstrup Anno M.DC.XXX den VII Aprilis, och bortkaldet Gud Hannem udi Kiøbenhafns Beleiring Anno M.DC.LVIII. den XI Decemb. der han hafve lefved udi denne Verden XXVIII Aar, VIII Maaneder och 11 Dage. Gud gifve hannem med alle tro Christne en ærefuld Opstandelse.

I dette Gyldenløviske Lig-Kapel var ogsaa hensat Hr. Hans Ulrich Gyldenløf til Vindinge Gaard, Kongelig Majestets Befalingsmand paa Cronborg og Friderichsborg Slotte, som er fød paa Cronborg Slot den 10 Marts Aar 1615, og døde paa Cronborg Slot den 31 Jan. 1645 i sit Alders 30 Aar.

Ligeledes Hr. Ulrik Friderik Gyldenleu, Ridder af Elephanten, Stadtholder, General-Feldt-Marskalk, Greve af Laurvig, fød Aar 1638. Død Aar 1704 den 17 Apr. I sit 66 Aar.

Ulricus Fridericus Guldenleu, Regius Elephantini Ordinis Eques, Norvegiæ quondam Pro-Rex Generalis Campi Mareschallus & Camerarius Supremus, Dominus Comitatus Laurvigensis & in Hartzhorn, Mundum Die XX Julii Anni MDCXXXIIX ingressus, postquam rarum & insigne per XIII, & quod superest, Lustra Nomen Fastis dedisset, Morti tandem Diem Aprilis XVII Anni MDCCIV Vitæ ultimum heic notandum reliquit.

Over Hr. Christian Gyldenløve.

Exspecta Spectator; Lege & Luge; Jussêre Fata, quem Fama vetat mori, immortalem Danorum Atlantem, Ajacem, Achillem. Unus ille est, sed instar omnium Heros illustissimus, Excellentissimus Christianus Gyldenlovius, quondam, eheu! Quondam Dominus Comitatus Samsoæ, Liber Baro in Lindenborg, Eques Elephantini Ordinis Auratus, Sacr. Reg. Maj. Dan. Norv. Archistrategus Supremo Proximus, Præfectus Cubiculo Regio & Rei Tabellariæ publicæ Supremus. Flet Morboniam furentem decollantemque Spem non Irene minus quam Bellona. Orbam suo Palladio non sictis plorat Lacrymîs, sed serîîs; Sed seris plangit infelix Patria, Præfica inconsolabilis in Sinu gavisura illa & impense gratulatura Sibi, Nestorem vivendo vincere si potuisset Gyldenlovius, quem, cum sanguine potuisset vel solo niti, Heroa Virtute sola nisum Virtute Nemo vicit.


170

Nec vero Suavitate nativa Nestor vicit, sed ætate sola. Emensus nempe tot olim Secula, quot illistravit Hic immensa Virtute Lustrorum Seculi nostri paria. Numera Virtutes utrinque & Annos numera, putabis, si computaveris, Nostrum Triseeli Senem Annorum 30 Nestorem, Æternitatis adeo nihil deesse visum immortabitatis & Gloriæ Candidato, nisi quod mortalis esset. Gloriæ adeo nihil jam deest tam nesciis mori Virtutibus, nisi dignus & mori nescius Encomiastes. Fuit enimvero, dum fuit, mangnum Patriæ Patris Delicium Orbisque Borei Decus. Magnum Civium Honor, Omnium Amor. Loquentur Marmora, quem balbutit Lingua Dana, Germana, Galla, Itala & quæ non. Nec Ævo nostro tam surda sit & absurda Posteritas, ned Posteris tam ignava & ignara Fama, quin gemat funestum Diem 15 Jul. quop DeLItIæ DanICæ DeLetæ.

Dette Gyldenløviske Monument er nu af Hr. Greve Ferdinand Anton af Danneskiold Laurvigen, Ridder af Elephanten og Over-Staldmester paa ny overmaade prægtig bekostet og af Professor Carl Stanley den yngre forfærdiget. Paa dette ny opsatte Monument sees Døden at skrive i en opslaaet Bog følgende Ord:

Ulricus Fridericus Guldenleu. Regius. Elephantini Ordinis. Eques. Norvegiæ. Quondam. Pro-Rex. Generalis. Campi. Mareschallus. Et Camerarius. Supremus. Dominus. Comtatus. Laurwicensis. Et. In Hertzhorn. Mundum. Die XX Julii. Anni. MDCXXXIIX. Ingressus. Postqum. Rarum Et Infigne. Per. XIII. Et. Quod. Superest. Lustra. Nomen. Fastis. Dedisset. Morti. Tandem. Diem. Aprilis. XVII. Anni MDCCIV. Vitæ. Ultimum. Heic. Notandum. Reliquit.

Paa den venstre Side af samme Indgang under Taarnet er ligesaadant et Kapel, som til Taarnet ogsaa er anbygt og tilhører den Høigrevelige Familie af Danneskiold-Samsøe, men dette er ei endnu sat i Stand.

Det Løvenørnske Lig-Kapel, hvori er nedsat General-Lieutenant Poul de Løvenørn, Ridder af Elephanten, er ei heller endnu sat i Stand.

Det grevelige Holstein-Lethraborgiske Lig-Kapel er strax ved Daaben. Paa dette Monument sees denne Families mange adelige Forfædres Vaaben og Ahner at staae udhugne paa begge Pillarerne ved Indgangen til Kapellet. Igiennem Jern-Tralverket sees her at staae fem sorte Marmor-Kister med hvide Zirater, nemlig Geheimeraad Johan Georg von Holstein, død Aar 1730. Begge


171

hans Fruer, Frue Friderica von Bülov, død Aar 1725, og Frue Charlotte Amalie von Plessen, død Aar 1740. Greve Johan Ludvig von Holstein, død Aar 1763, og hans Frue Hedvig Wind.

Det Bartholinske Monument er opsat paa den søndre Side af Kirken over en Dør, som paa begge sider er decoreret, og hvorigiennem er Gang til nogle indelukte Stole.

Dette Epitaphium er for den største Deel, (saavidt det angaar Decorationen) af italiensk Marmor, men det øvrige er af norsk Marmor. Samme Epitaphium er udziret med trende Medaillons, hvoraf den mellemste forestiller den Salige Frue selv, men de øvrige to Medaillons forestille hendes bortdøde to Mænd, Salig Etatsraad Ole Rømer og Etatsraad Thom. Th. Bartholin. Paa Siderne staae to Vaser og to Figurer, nemlig, Hengivehenhed og Gudsfrygt, og oven over dem staaer det Bartholinske Familie-Vaaben. Derimellem læses følgende latinske Inscription, forfattet af hans Exellence Hr. Geheimeraad Bolle Willum Lürdorph.

P.M. MATRONE ELISÆ MAGDALENÆ BARTHOLTNÆ Filiæ Caspari Bartholini Thomæ F. Casp. N. Conjugis primum Olai Roemeri postea Thomæ Bartholini Th. F. Th. N. Quæ Pietate, Castimoniâ, Consiliô, Beneficentiâ Tantis Nominibus Non inferior vixit octogenaria Major, Deo Favente, Patriæ ut duraret Exemplum, Seculo Si proficere velit Profuturm. Hæres Casp. Christoph. Bartholinus Christoph. F. Th. N. M. P. Nata D. XXIV Junii An. MDCLXXX. Obiit D. IX Julii MDCCXIII.

Høiden af dette Monument fra Gulvet af er 6 ¼ Alen, det er forferdiget af Professor Wiedewelt.

Anmerkning. Frue Estatsraadinde Else Magdalena Bartholin var en Datter af Conferentsraad Caspar Thomæsen Bartholin, og først gift med Etatsraad Ole Rømer; derefter med sit Søskendebarn Thomas Thomesen Bartholin, som var Aar 1715 Professor Philosophiæ. Aar 1721 Assessor i Høieste Ret: Aar 1722 Justitsraad, Aar 1729 General-Procureur. Aar 1730 Etatsraad. Aar 1732 Quæstor Universitatis. Aar 1736 Justitiarius i Høieste Ret, og døde Aar 1737.

Monumentet over Professor og Doct. Med. Friderich Franck de Frankenau, Assessor i Høieste Ret, bestaaer af en stor sort Marmors Inscrip


172

tions-Tavle, som er anbragt paa en af Pillerne paa den søndre side af Kirken mod Alteret. Bemeldte sorte Marmor-Tavle fremviser følgende latinske Inscription med indhugne forgyldte Bogstaver:

Exuvias Hic Deposuit Vir Bonis Omnibus, Dum Vixit, Charus, Deo Jam Charissimus GEORGIIUS FRIDERICUS FRANCUS DE FRANKENAU. In Supremo Tribunali Et Consist. Olim Assessor, Medicinæ Doctor Et in Univers. Hafn. Professor Publ. Ordin. Natus Argentorati D. 28.August. An. M.D.CLXIX. Defunctus Hafniæ D. 7. Maji Anno MDCCXXII. Cum Binis Iisque Lectissimis Conjugibus Prius Thalami, Nunc Tumuli Sociis: Maria Sybilla Roderiguez Et Sophia Amalia Runge, Liberisque Posteriori Thoro Natis, Immatura Autem Morte Præreptis.

Securus Morte Est, Qui Scit, Se Morte Renasci:
Mors Ea Non Dici, Sed Nova Vita Potest.

Piis Parentum Cineribus Amoris Et Honoris Ergo Poni Curârunt Filii Superstites Joh. Ern. Et Frid. Christ. De Frankenau. Anno MDCCLXII.

Oven over denne Inscriptions-Tavle er at see den Salige Professor Frankenaus Portrait en Medaillon af hvid italiensk Marmor under en Festone. Dette Monument er forferdiget ved Professor Wiedewelt.

Anmerkning. Prof. og Doct. Med. Georg Frid. Franck de Frankenau, var fød i Stradsborg Aar 1699, kom med sin Fader Prof. Med. Georg Franck de Frankenau, (da han var blevet Kongl. Dansk Liv-Medicus) til Danmark, blev Aar 1708 Professor Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet, og siden Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1732.

Paa Monumentet over Professor og Stifts-Provst, samt Sognepræst ved vor Frue Kirke Mag. Erich Olsen Torm stod i fordum Tid følgende Inscrioption:

D.O.M.S. Hîc Ossa quiescunt Viri Venerabilis & Reverendi Mag. ERICI OLAI TORM, qui Mortalitatem, quam ipsis idibus Septemb. Anno M.D.C.VII. Apud Cimbros in Terra Salingorum Oppido, Torum dicto, a piis acceptam Parentibus induerat, Qui vitam, quam post peractas in Belgium, Angliam & Gallias Peregrinationes Primum in Academia Hafniensi Mathematum Profess. Publ. Mox itidem ad Ædes D. Virginis Sacras Pastor Primarius Et Sochelundensis Præpositus, Moribus Probus, Doctrina Vigil, Charam Deo, Gratam Hominibus traduxerat. Tandem ex XXVII Annorum Conjugio, Anno M.DCXL inchoato,


173

duorum Filiorum, Filiarumque totidem Parens factus, non tam Annîs quam Meritîs gravis, Dexteram Corporis sui Partem per aliquot Menses exuit, finivit. Animamque Cælo Sexagenarius reddidit Anno M.DC.LXVII. IV Non. Junii. Da Lector! Mortuo Lachrymas, Qui Vivo debuisti Obsequia.

Over Professor og Stifts-Provst Erik Torm har Peder Nicolai Mehrn, Sub-Bibliothecarius ved Universitetets Bibliothek giort følgende latinske Vers:

Non Ego Sustineo Defuncti Dicere Laudes,
Nam Vetor Ingenii Debilitate Mei.
Barlæum satis est Viventis prodere Famam,
Hosce olim Juveni cum canit ille modos.
Tormius Exemplo est, quem doctæ gratia Linguæ,
Quem placidi Mores & fine Felle probant.
Tales Arctois Juvenes cum mittis ab Oris.
Dania, quæ fueras Barbara, Phocis eris.
Hoc Torm Elogium leget Ætas sera Nepotum,
Aurea Barlæi dum Monumenta leget.

Dette Monument med Inscription undergik i Kirkens Ildebrand Aar 1728. Men Aar 1762 lod Stifts-Provst Torms Datter-Søn, Etatsraad og Politiemester Erik Torm i Kiøbenhavn, af ny bekoste og opsette paa Kirkens nordre Side, hvor Daaben er, et ganske nyt Epitaphium over forommeldte Prof. og Stiftsprovst Erik Olsen Torm.

Dette nye Epitaphium bestaar af en sort Marmor-Tavle. Oven over samme sees baade Salig Stiftsprovst Erik Torms og Etatsraad Erik Torms Portraits en Medaillons af hvid italiensk Marmor anbragt, hvilke vende Ansigterne mod hinanden, og ere sammenføiede ved en sig passende Festone. Inscriptionen paa Mormor-Tavlen af indhugne forgyldte Bogstaver er forfattet paa Dansk og lyder saaledes:

I Stæden for den Gravskrift, som her haver været opsat, og i Ildebranden 1728 undergik, over Den Höyværdige og Höylærde Magister ERICH OLUFSÖN TORM, fød i Aaret 1607, der blev Professor Mathermatum ved Kiøbenhavns Universitet i Aaret 1635. Sogne-Præst til Vor Frue Meenighed og Stifts-Provst over Sokkelunds Herret i Aaret 1645. Döde den 2 Junii 1667 i Hans Alders 60 Aar.


174

Var udi et 27 Aars Ægteskab med Søster Olufs Daatter Worm, der den 8 Junii 1667 tilforhandlede Sig og Arvinger dette Hvilested. Haver Hands Daatter-Sön ERICH TORM, föd 1684. Kongelig Majts Virkelig Etats- og Justitz-Raad, samt Politie- og Borgemester her i Kiøbenhavn 1731, været tvende gange i Ægteskab med Anna Christina Ravn og Anna Thygesen, og efterat Hand formedelst sin høie Alder 78 Aar havde nedlagt det Ham over 30 Aar Allernaadigst anfortroede Politie-Mester-Embede, ladet denne Marmor-Steen opsette til Afmindelse i Aaret 1762.

Dette Tormske Monument er forferdiget og opsat ved Professor Wiedewelt, og er Inscriptionen indhuggen paa Marmoren med romerske antique Qvadrat-Bogstaver.

Paa Ligstenen over Professor og Stifts-Provst Torm, stod denne latinske Inscription:

Clarissi. Religionsissimi M. Erici Olai Tormii, Pastoris Ecclesiæ D. Virginis atque Præpositi Districtus Sochelundensis & Conjugiis Lectissimæ Sostratæ Worm Olia F. Eorumque Libeorum Sepulchrum Anno M.DC.LXVII.

Det Bingiske Monument over Etatsraad og Doctor Med. Jens Bing fremviser en stor Marmor-Tavle, fastgiort paa en af Kirkens Pillere ved Opgangen til Choret. Paa samme Tavle sees indhuggen følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver:

D. M. S. Memorem Hæc Columna habet Tabulam Sepulchri Ad ipsos Gradus Chori, prima in Navi siti, Quò tegitur Illustris quondam & Experientissimus S. R. M. Cancell. Justit. & Status Consiliarius, Mediousque Practicus Celeberrimus, Nunc Beatus JANUS BING, Animô & Corpore Magnus, Arte salutari, Simplicitate Morum, Pietate Semetipso Major, Meritis Beneficiisque in Posteros erogatis Privatorum Ævi Sui Maximus. Natus Reinæ prope Nidrosiam Mense Augusto MDCLXXXI. Decessit Hauniæ D. X Octobris MDCCLI. Bene Merenti poni curavit Senatus Universitatis Regiæ.

Anmerkning. Etatsraad og Doctor Jens Bing, var fød Aar 1681, blev Aar 1712 Doctor Medicinæ. Derefter Cancellieraad Aar 1726. Justitsraad Aar 1727. og Etatsraad Aar 1746. Døde Aar 1751 ugift og testamenterede til Academiet og anden gudelig Brug omtrent 37000 Rigsdaler. See Hofmanns Fundatzer Tom. 1. pag. 228. Rothes Eftermæle Tom. 2.


175

Monumentet over Professor og Doct. Theologiæ Peder Holm er ved den venstre Side af Hoved-Opgangen til Choret, hvor man paa en af Kirkens Piller seer opsat og fastgiort en stor hvid Marmor-Tavle, paa hvilken læses indhuggen følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver:

Suspice, Qui Transis, Manes juxta conditos; Cave, læseris. Mortales Exuvias infra destituit Vir sempiterna Saxique, cui insculpitur, duritie perenniori Memoria dignus Senex, si quis unquam Venerabilis, PETRUS HOLMIUS, in Universitate Reg. Havn. S. S. Theolog. Doct. & Prof. Publ. Ordinar. Facult. Theol. diu Senior. Qui Moum prope Fridericopolim Norv. Anno MDCCVI. Die VI. Mens. Junii Natus Jacobo Holmio, Rei Auctionariæ Præfecto & Ida Sophia Ölgod Parentibus prognatus Adolevit In Spem & Decus pristinum Familiæ, Cujus Imaginum Nobilitas Sua cum Virtute reviruit, Studiis Academicis initiatus, Pietate, Diligentia, Doctrina Comitibus, Ducibus ivit ad Honores & Officia. Anno MDCCXXVII. in Communitate Regia Decanus. Anno MDCCXXXV. Communitatis & Collegii Regii Præpositus. Anno MDCCXXXVIII. Theologiæ Professor constitutus; Sed Anno demum MDCCXLVI. Ordinarius. Divinas Ille Veritates Ore & Exemplo docuit. Veræ & Christianæ Virtutis strenuus, rigidusque Satelles; Custos Conscientiæ reverens & cautus; Meritissimo Cuique Facilis & Beneficus; Religioni, Litteris, Patriæ semper utilissimus Vixit. Vitam Cælebs finiit Havniæ Anno MDCCLXXVII Die IV Mensis Junii eheu! motuus. Ossa Terræ, Nomen Posteris, Animam Cælo commendavit. Justum Viri, quod apud Bonos Omnes reliquit, Desiderium Domitrix Invidiæ Mors non delebit. Defunctum æmulentur et ament, Quotquot Virtutem personatam non ament. I Lector! in Rem Tuam Et Vestigia Tanti Viri, Si potis es, sequere. Poni fecit Wilhelmus Knust.

Oven over denne Marmor-Tavle sees Professor Doct. Peder Holms Effigies med Præstekrave og Paryk paa, meget net og zirlig udhuggen i italiensk Marmor. Monumentet er bekostet af hans universelle Arving og Søster-Søn Wilhelm Knust, Over-Graver ved vor Frue Kirke sammesteds.

Anmerkning. Profess. Theolog. Dr. Peder Holm, fød Aar 1706, blev Aar 1735 Præpositus Communitatis & Colleg. Reg. Aar 1738 Prof. Theol. Extraord. Aar 1746 Prof. Theol. Ordin. Aar 1749 Doctor Theolog. Døde som Primus Theologus Aar 1777.


176

Det Adlerske Monument paa Kirkens nordre Side ved Chorets Omgang sees fuldkommen paa ny, Aar 1761 opreist og forferdiget over den vidtberømte Danske Søe-Helt, Admiral Cort Sivertsen Adler.

Dette Epitaphium er af hvid og sort italiensk Marmor, og er et af de anseeligste Epitaphier i Danmark, thi det er nu sat i langt skiønnere Stand, end det var før Branden. Dette prægtige Monument bestaar af følgende Dele:

Først et glat Fodstykke af sort Marmor, hvor man i en Bue ned i Begravelsen paa samme Fodstykkes Ender seer to tyrkiske Slaver af hvid italiensk Marmor i Legems Størrelse, hvilke forestille denne Admirals tappre Forhold og store Fordele over den tyrkiske Nation. For det andet nok et Fodstykke oven paa det første med Gesimsverk, hvorpaa denne Admiral Cort Adelers Billede ligger paa en Maatte, lidet ophøiet, i fuld Harnisk med Dannebroge og St. Marci Ridder Orden paa, og Commando-Stav i den høire Haand. Oven over Admiralens Billede sees Fama med en Trompet i den høire Hand og med en Laurbær Krands i den venstre Haand for at krone Admiralens Hoved, som en seierrig Helt. Ved hans Fod sees en liden Cherub, bærende Admiralens Hielm, som er ziret med en Laurbær-Krands, altsammen af hvid italiensk Marmor. Bag ved Admiralens Billede seer man en meget stor Inscriptions-Tavle af sort Marmor med forgyldte Bogstaver og rød Marmor-Indfatning, som betager Pladsen imellem de to hvide Marmor-Piller og Hoved-Gesimsen. Paa denne Tavle læses følgende latinske Inscription:

Cunradus Adelaer, Dominus de Brasberg & Giemsöe, Ordinis Dannebrogici & D. Marci Venet. Eques. S. R. M. Daniæ & Norwegiæ Generalis Admiralius, Collegii Maritimi Vice-Præses, Turcarum Terror, Barbarorum Horror, Candiæ Clypeus, Venetorum Murus, Belgarum Honos, Norvagorum Gloria, Militiæ Navalis Danicæ Decus, Orbis Arctoi Miraculum, Qui excelsum Caput usque eo exseruit sub Martino Harbregti Trompio, ut renata Venetiis Roma, Hunc sibi præoptaret – maritimi Imperii Adservatorem. Quot enim intra Calpen Maria, quot Sinus, Flumina, tot perpetuos numeravit Triumphos. Ad Dardanellas ac Vollo, ad Rhodum ac singulis sæpe Insulis æterna invicti Duci Monumenta - - surgunt altius Tropæa, proprio Acinacetruncato Ibrahim Bassa, – – –


177

Sed maxime supra Homines ivit Heros, quum in bellicas Naves septuaginta septem sola adeo Prætoria intonuit, ut, millibus Turcarum quinque percussis, quindecim harum ad Scudam in Candia perforavit, Belli Fulmen hactenus inimitabile. Illæsam ergo tot – – – Aquilam Jovi suo restitui placuit Augustissimo Monarchæ Friderico Tertio, sub cujus ut & Augustissimi Successoris Christiani Quinti serenissimis, Auspiciis quails fuerit, quæ cæperit, quanta perfecerit, norunt, qui Patriam norunt, omnes ac singuli. Tandem post infinitos Expeditione Suecica Labores Triduo a Classe Regia supra Fidem servata, quum immensa gloria Orbem implesset, implevit Fata ac Naturæ cessit, qui Hosti nunquam. Natus Brevigæ Norvagorum Anno MDCXXII. Obit Hafniæ Anno MDCLXXVI. Tu, Viator! ad Te ut redeas, Abi ac nusquam Luge Mortalem, qui ubique Immortalis.

Under Admiralens Billede i det øverste fodstykkes Fyldning seer man to Søe-Batailler i hvid Marmor en bas relief, hvor Skibet St. Jørgen, som Cort Adeler commanderte, allene sees iblant de tyrkiske Skibe. Ved Hovedet og Fødderne af Admiralens Billede uden for Pillerne sees adskillig Armatur, og tillige oven over i Fyldningen sees Familiens Vaaben af hvid italiensk Marmor. Oven paa Hoved-Gesimsen sees en liden Bygning af sort Marmor, prydet med en Vase eller Urne, behængt med en Blomster-Snor, som to Cheruber, en ved hver Side, gribe efter, for dermed at pryde Admiralens Aske. Epitaphiets Høide fra Gulvet til det øverste af Vasen er 16 Alen og dets Brede er otte Alen. Neden til er dette Epitaphium forvaret med et smukt Jern-Gitterverk, og i begge Dørene staae de Bogstaver: C. S. A. i dobbelt Træk ægte forgyldte. Over Epitaphiet sees hængende to Faner, af hvilke den ene er en Sørge-Fane og den anden er en Fryde-Fane, hvilke begge ere brugte ved denne Admirals Lig-Begængelse af 4 Febr. Aar 1676. Paa den ene Fane sees de Adelers Vaaben, og deromkring læses følgende danske Opskrift: Den Høiædle og Velbaarne Herre, Hr. Cort Adeler, Herre til Bradsbierg og Giembsøe zc. Ridder af Dannebroge, Hs. K. Ms. til Danmark og Norge zc. høibetroede General-Admiral, Vice-Præsident udi Admiralitets-Collegio, samt Admiralitets-Raad, og til Venetien Ridder af St. Marco. Er fød i Brevig i Norge den 16 Dec.


178

Anno 1622. Døde i Kiøbenhavn den 5 Nov. Aar 1675. Gud ære Hannem paa Jesu Dag. Et Christen Mod, forsøgt i Nøden, Det staaer sin Prøve midt i Døden.

Over Stifts-Provst Jens Jakob Hegelund, Sognepræst ved vor Frue Kirke, som døde Aar 1773, er opsat et zirligt Epitaphium af hvid italiensk Marmor over Arvingernes Eiendoms Begravelse.

Paa dette Epitaphium sees hans Brystbillede og læses tillige følgende latinske Inscription:

Excessit e Vita, qui conditus hoc Tumulo est, Curis confectus & fractus Labore Janus Jacobus Hegelund, Fridericiæ Cimbrorum editus An. Ch. Nat. MDCCXI Nonis Octobris, Patrem, qui Duobus ante natum Filium Mensibus functus Fatis erat, Jacobum Hegelund, Mercatorem olim & Civem Fridericiensem nunquam vidit posthuma Proles. Mater Maria Lindvig, cum esset relicta Vidua & egens, Miserata Orbum, successit in Locum Parentum Beneburga, Gerstorphii Vidua Conjugis, Alumnumque misit mature in Scholam, quæ est Fridericoburgi, Latinam, Academica Civitate donatus est Anno MDCCXXIX. Et Omnium Primus Regio Stipendio, constituto Peregrinantibus Literarum causa: Quibus cum dedisset operam Halæ Saxonum & Jenæ, post Biennium Rediit Domum & datus est Præceptor militari Puerorum ingenuorum Seminario, Supplemento Præfectorum regiis Copiis Terra Marique. Anno MDCCXLI primo in Castris divina Oracula jussus est interpretarier. Mox in Capitulo Walloæ recens constituto tum Germanica, tum patria Lingua, Factus simul Curio Vallebyensis & Taarnbyensis. Hinc evocatus est Anno MDCCLX Hauniam a Rege ad gerendum nomine Pastoris Primarii Sacerdotium, quod ad Ædem pertinet, dicatam Sancto Spiritui. Et Anno MDCCLXIII Sacra curare jussus est Pastor Primarius Templi, quod Virgini Deiparæ Pontificiorum consecravit Superstitio; Diæceseos Idem Siellandiæ & Parochiæ Sochelundiæ Præpositus. Ita Honores adeptus est in Ordine Sacro amplissimos. Nullos (vera loqvor) petiit, recusavit aliquos. Duxit in Matrimonium Anno MDCCXLI Abelam Johannam Fieldstediam; Ex qua suscepit Liberos XVII; Quorum undecim, Filii septem & Filiæ quatuor humanis ante Patrem Rebus erepti, Superstites sex, Unus admodum Filius & quinque Filiæ. Diem obiit supremum Annos natus LXI & Dies CLXII. Anno MDCCLXXIII. XV. Cal. April.


179

Bene Serve Bone & Fidelis! in Exiguo Fidelis Fuisti, super multa Te constituam, ingredere in gaudium Domini Tui, Matth. XXV. v. 21.

Optanda Mors est Side Metu Mortis moris Sence
Palmæ Victoribus Pretium.

Natus ad Homines demerendos id agebat sedulo, ut quos Sibi Beneficiis obstringeret, Laboriosus, si quis alius; Nulla, quæ ferebat Officii Ratio, detrectavit Munia; Molestiis vincebatur nullis, quoad tulere Vires, Accuratissime administravit Negotia, quin iis impendit Spiritum. Facundo Ore pandebat Mysteria, Religionis ardens proferre Pomoeria Officioque Christiani Hominis ita suetus inculcare Animis, ut mallet blande suadere, quam minis terrere. Eo quod mite erat ingenium & Pectus Christo unice dicatum. Precare Viator, ut Hujus Ossibus Terra sit Levis. Tu Fave & Vale.

Udi Chorets Omgang ligge de fleste af de siellandske Biskopper efter Reformationen begravne, paa hvis Epitaphia og Ligstene man læser følgende latinske og danske Inscriptioner, eftersom Ildens fortærende Lue dog sparede Kirkens Chor.

Over Doct. Peder Palladius, den første lutherske Biskop efter Reformationen, som døde Aar 1560 og ligger begraven i det øverste Chor læses følgende Inscription paa hans Ligsteen.

PETRUS PALLADIUS, Ripensis, Sacræ Theologiæ Doctor, Academiæ Hauniensis Professor & Sædlandicarum Ecclesiarum Superintendens vigilantissimus, Vir Pietate, Eruditione, Comitate & vera Virtute ornatissimus, in invocatione Filii Dei obdormivit tertio Die Januarii. Anno Domini 1560. Ætatis suæ 57. Nostra Conversatio in Cælis. Philip. 3.

Over Doct. Hans Albertsen, den anden evangeliske Biskop, som døde Aar 1590 læses paa hans Ligsteen i det øverste Chor følgende latinske Inscription:

Hunc Lapidem casto posuit Catharina Marito,

JOHANNI ALBERTO, Fæmina moesta suo.

Ipse Scholæ Rector, Doctorque & Episcopus acri

Judicio valuit cum Pietate pari.


180

Obiit autem Anno Domini 1569, Die 25 May,

Ætatis suæ Anno 44 fere.

Over Doct. Poul Madsen, den tredie siellandske Biskop, som døde Aar 1590, læses følgende latinske Inscription paa hans Ligsteen i det øverste Chor.

PAULO MATTIÆ Coagiensi, Theologiæ Doctori, Episcopo primum Ripensi An. VIII. Deinde XX Rosehild. VII olim in hac Academia Linguæ Lat. Græc. Heb. Artiumque Professori Optatissimo Viduarum Orph. Paup. Fautori, Viro vere bono. Qui summo Bonorum obiit Desiderio Prid. Id. Kal. Novembr. An. Salutis MDXC. Æt. 63. Hæred. Patruo Chariss. P. P. Soli Deo Gloria. Prudens Simplicitas.

Over Biskop Doct. Poul Madsens Frue, Cathrina Hasebard, paa hendes Monument i Omgangen ved Choret.

Matronarum Decori Catharinæ, Patre Jacobo Hasebardo, Chirurgo & Matre Abigaele Loir, honesto Loco natæ; Reverendi ac Clariss. Viri Dn. Pauli Matthiæ, S. S. Theologiæ Doct. & Episcopi Roschild. vigilantiss. Uxori dilectiss. quocum legitimo Thori Foedere sociata pie ac caste in Amore conjugali vixit Annis plus minus X, atque in hoc Patris Dormitorio ad illum gloriosum Diem sepositæ Jacobus Hasebardus, Medicinæ D. Sorori chariss. ne hoc Honore aut Memoria præter Meritum privaretur, ab Dn. Episcopi p. m. Hæredibus hanc Tabellam F. ac. P. C. In Vocatione Mediatoris Filii Dei decessit Anno Salutis M.D.LXXVIII. XVIII Sept.

Over Doct. Peder Winstrup, den fierde siellandske Biskop, som døde Aar 1614, læses følgende latinske Inscription paa hans Monument, som er af Alabaster.

In Nomine D. J. Doct. PETRO JAN. WINSTRUP. Hafn. olim Mag. Lect. S. S. Th. Aarh. Ann. II. post Pastori ad. S. Hospital. Hafn. Ann. IX. Hinc Episcopo, tum illic vicissim Ann. IV. tum heic rursus, sicut tunc simul Doct. Theolog. in Reg. Acad. & Canon. Roëskild. Ann. 23 P. Anna Eisenberg C. L. Qui natus An. MDXLIX. Die XIIX Marti exspiravit in Die XXIV Junii Anno MDCXIV.

Monumentum Dni. Doctor PETRI JOAN.WINSTRUPII, Superintendentis Selandiæ, qui obiit Anno M.DC.XIV. Nec non Annæ Eliæ Eisenbergii F. quæ placide obdormivit post in Domino Anno Jes. Christ. M.DC.XLVI. Die XXVII Maji Ætatis suæ LXXI.


181

Denne Gravskrift staaer paa en Steen med deres Vaaben paa uden for Choret. Paa en Ligsteen over Biskop P. Winstrups første Hustrue, midt i Kirken staar disse Ord:

Her ligger begrafven Erlig og gudfrøctige Qvinde Marine Espens Datter, Dr. Peder Winstrups Hustru, som udi Herren hensoff den 10 Septembr. Anno MDC.

Over Doct. Hans Poulsen Resen, den femte siellandske Biskop, som døde Aar 1638 læses følgende latinske Inscription paa hans Monument, opsat paa den nordre Side udi Choret imellem tvende Pillere.

In Nomine D. J. C. Venerabili Viro D. JOHANNI PAUL. RESENIO, Cimbro, in Regia hac Academia olim Magistro, Professori Publ. Logic. Annis VI. Hinc Doctori Profess. S. S. Theolog. ibid. An. XIIX. Tandem Episcopo simul Sædland. & Canonico Roeschildensi una Annis XXIII & Mensibus III. Qui natus II Febr. Ann. M.D.LXI. Obdormivit in Domino Anno M.DC.XXXIIX. D. XIX Septemb. Bis marito & ex prima Conjuge Barbara Andr. Laurentii Fil. IV. Liberorum Patri. Postrema Conjux Anna Eliæ Eisenbergii Fil. cum Superstite Filio D. D. Johanne Resenio & Filia Anna D. D. Nicolai Paschasii moestissima Posuit.

Symbol. Ora & Spera [hebraisk text, ikke gengivet i udskriften] Joh. 14. V. 6. Ego sum Via, Veritas & Vita.

Da Bikop Hans Poulsens Resen ligger begraven jevnsides ved Biskop Peder Palladius, saa ere følgende Elegiaca udhugne paa den Ligsteen, som ligger nordlig, over Biskop Resen.

Hujus tam patuli recubat sub Tegmine Busti
Non modo Palladius, sed quoque Resenius.
Sicut Utrique fuit spiranti Spiritus unus,
Unica sic ambos nunc tegit Urna Viros.
Resenius post Palladium dum vixit in Orbe
Claruit, ut Lumen, perstitit ut Columen.
Præclarus patrii Doctor fuit ille Lycæi,
Sæpius ejusdem Rector & Ille fuit.
Multos Ille fuit Præsul Sædlandicus Annos,
Zelo pro Cælo præditus eximio.
Lutheri fuit Ille sui sincerus Amator,
Ejus sincerus quin Imitator erat.


182

Numine quam plenus fuerit, quam Lumine plenus
Enthea Scripta docent, Enthea Facta probant.
Christus eum Cælo redivivum sistet, ut illic,
Qui fuit hic Lumen, Stella sit usque micans.
Pet. Winstrup. Dr.

Over Doct. Jesper Rasmusen Brokmann, den siette siellandske Biskop, som døde Aar 1652, er bag Choret et smukt Epitaphium, forferdiget af Marmor og Steen, paa hvilket læses følgende Inscription:

Monumentum Deo Opt. Max. & æternæ Memoriæ, D. CASPARI ERASMI BROCHMAND, Roeskildensis & Lundensis Canonici, qui postquam Literas Romanas ac Græcas An. 5. S. S. Theolog. 23. in Acad. Hauniens. incomparabili ingenio, Fide, Facundia, docuisset, sed et medio Temporis in S. Palatium excitus C5. Adolescentiam Sapientiæ Præceptis instituisset Anno 1639. D. 19 Janu. invitus ad An. 14. S. Theol. Facult. Decanatum & Sædlandiæ Episcopatum evectus est; In quo dum strenue sollicite, providenter Academiæ, Ecclesiæ, Scholis, Pauperibus, Seculo, Posteris & copiose & undique consulit, contra vota Bonorum Omnium & verissimis Lacrymis Ann. Ætat. 67. Conjug. 41. Sal. Publ. 1652. Paschalium Feriarum Secunda. O Miseriam! Oriente Sole occidens, heic cum infantibus geminis & natu maxu. 22. An. Christiano Casparo B. in ipsa hac Acad. Prof. Eloqv. destinato placidissime quiescens solam concordissimæ Opt. Uxoris conjunctionem desiderat, ut mox & cum ea & cum illis ex hoc Loco resurgat. Id brevi futurum est. Incomperabili Marito, Dulciss. Fratri, Indulgentiss. Patruo pie Opt. Mer. Uxor, Frater, Patrucles, heu infelices! unanimes posuerunt. In eodem hoc sita est Marita desiderata vere optima Sillia Balkenburgia def. An. Ætat. 80 Sal. Publ. 1661. Cave, quisquis sies, ne unquam dehinc hoc Sepulcrum aperias, inquites: Nam tali semel surgere demtum est. Conquiescant in Pace. Deus Vindes.

Imellem tvende Piller paa den søndre Side i det øverste Chor sees Epitaphium over Biskop Jesper Brokmand med denne latinske Inscription:

C. E. B. ???? ????? Luc. Cap. X. Vers. XLI. Sufficit Mihi Gratia Tua, Domine. 2 Corinth. XII. V. 9. CASPARUS ERASMUS BROCHMAND, Selandiæ Episcopus, in Regia Academia Hafniensi Facultatis Theologicæ Senior ac Decanus &


183

Sillia Balkenburgia, Conjux. Hoc Monumentum Sibi & tribus Liberis pie defunctis Vivi posuere Anno Christi M.DC.XLVII. Ille Vitam beatus finiit Anno 1652. Ætatis suæ Anno 67. Hæc autem pie obiit Anno 1661. in Jul. Annos nata 80. Apoc. XXII. v. 20. Veni Domine Jesu, veni cito.

Over Biskop Dr. Hans Hansen Resen, den syvende siellandske Biskop, som døde Aar 1653, er i choret paa den nordre Pille opsat et Steen-Monument med hans Effigies, og denne latinske Inscription:

D. M. S. JOHANNI JOHANNIS RESENIO, Theolog. Doctori & in hac Regia Academia Professori P. Sielandiæque Episcopo, Qui ærumnosam hanc Vitam cum beata commutavit Die Dom. Palmarum Anno Christi M.DC.LIII. Ætatis LVI. Nec non Thaliæ Winstrupiæ, Matri XIII Liberorum, Quæ eodem Chr. Anno Annos nata XLIX. Vitam Beata finivit. Parentibus Hisce Piis bene meren. Hoc Memoriæ Monumentum Filii & Filiæ lugentes meritoque poni curavere Anno Chr. M.DC.LVII. Spero, dum Spiro, Mea Spes est unica Christus.

Paa Ligstenen over Biskop Hans Hansen Resen staaer denne latinske Inscription:

Pietati & Posteritati Sacrum. JOHANNES JOHASNNIS RESENIUS, Regius S. S. Theologiæ Professor atque Doctor nec non Præsul Seelandiæ Venerandus, Deo ac Regi Fidus, Patriæ Utilis, Omnibus Carus, Amicis Animo constanti Amicus, Lætus Lætis, Miseris Patronus, Delicium Juventutis, Decus Academiæ, Ingenio, Doctrina, & Candore, Thaliæ Winstrupiæ Maritus, Parens IX. Natorum & Natarum IV. Hoc tegitur Tumulo, in quem Liberis Posterisque Ejus ad Latus Hajus Saxi venerabilis Jus est inferendi perpetuum. O triste Jus Sepulchri! Tristi Fato ereptus est Anno M.DC.LIII. Magno Ordinis Scholarumque Dispendio, Majori Amicorum & Liberorum Luctu, Maximo Studiosæ Juventutis Desiderio, cum vixisset Annos plus LVI. In Academia Hafniensi docuisset XXIX; Præfuisset Episcopatui Annum circiter. O Patriæ Dolor! Verum vivit adhuc Vitam; Vitam mutavit, non reliquit; Secessit, non discessit, Abiit, non Obiit; Mors, Superum Ministra, Eum Mortablibus eripuit, Immortalibus reddidit. Tuum, Lector! adde, quisquis Doctrinam & Candorem amas, quorum Ille Thesaurus erat. Abi, Flores sparge, si non Lacrymas. Plangebat & pangebat Petrus Resenius, major natu Filius, J. U. D. & P. P. Die S. Johannis M.DC.LX. S. D. S. Micha. Apost. Centur. XIV. Num. XXV. ? ?????? ????? ???? ???????. ?????; ?????: ???????.


184

Æternæ Memoriæ Sacrum, quod Optumi atque Integerrimi Viri JOHANNIS RESENII JOH. FIL. Theolog. Doct. & Professoris P. & Selandiæ Episcopi candidissim. & sanctissima Anima Terris condendum reliquit Hoc situm. Fave qui vides & Candori collachruma, cujus magnum Decus occubuit Anno M.DC.LIII. III Nonas Aprilis. Vixit Annos LVI.M.V.D.XV.

Aar efter Guds Biurd M.DC.LIII. Palme Søndag den 3 April døde den Ærverdig, Hæderlig, Høyærede og nu hos Gud Salige Mand S. D. Hans Hansøn Resen, S. S. Theolog. D. & Prof. i det Kongl. Universitet, Bisp over Sielands Stift, hvilcken barnefød er her i Kiøbenhavn Aar M.D.XCVI. den XIX Octob. Aff meget hæderlige fornemme og æcte Forældre, den ærverdige, hæderlige og høylærde Mand D. Hans Povelsen Resen, Bisp over Sielands Stift oc S. S. Theologiæ D. & Prof. her i Universitetet og den hæderlig oc gudfrøctige Matrone Barbara D. Andreæ Laurentii, fordum Professor Theolog. Daatter, blev strax ved Daaben Christo indpodet oc i samme Tro oc Fryct opfød, derhos underviist i Boglige Konster saavel hiemme i Huset som i Vor Frue Skole til Aar M.DC.XIV. den XX Oct. da han bleff Civis Academicus, reiste Aar M.DC.XV den XX Novemb. effter sin Salig Faders Raad til Rostock, derfra paa Wittenberg, kom igien M.DC.XVIII. XIV Martii. Tog atter ud den XXVI Februari M.DC.XIX til Stradsburg. Derfra igiennem Sviserland igien ind ad Franckerige paa Lyon, giennem Burgundien ad Paris oc Orleans, deden giennem Nederlandene hiem igien, hvor han ankom XX Decembr. M.DC.XX. bleff Aar effter M.DC.XXI. den XI April kaldet Rector Scholæ Herlovianæ. Den XII May næstfølgende creeret til Magister och M.DC.XXIV. den IV Marts Prof. Philof. Kom samme Aar i Ecteskab med den Erlige, Dydige og gudfrøctige Pige Thale Peders Daatter Windstrup, S. D. Peder Winstrups, fordom Biscop ofver Sielands Stift oc Theol. Professor. Daatter, aulede med hende XIII Børn, IX Sønner og IV Døttre. M.DC.XXXII. Decan. Facult. Phil. oc M.DC.XXXV. Theol. Doctor och M.DC.XLI. Magnif. Acad. Rector. M.DC.LII. den XXV May indset at være Biskop, vied siden den XVIII Juli; oridinerede i trende Ordinationer XVI Præster, indsatte en Provst, bleff med denne Omgangs-Skole aff Herren besøgt. Ved hvilcken feldet, lod her Legemet, Sielen i Himlen, och i alle Oprictiges Hierter en erlig och velsigned Ihukommelse. Ligget bleff nedsat den XV April M.DC.LIII. forventendes her Frelserens Aabenbarelse.


185

Paa Frue Bispinde Thalia Resens Liigsteen læses følgende Inscription: Her under hviler den hæderlige og meget gudfryctige Matrone, nu Salig hos Gud Thalia Hans Hansen Resens, hvicken barnefød er her i Kiøbenhafn Aar M.DC.IV. den XII May aff hæderlige og høylærde Mand Peder Jensen Winstrup, fordum Biscop ofver Aarhuus Stift och derefter S.S.Theolog. Doct. udi det Kongl. Academie och Biscop ofver Siellands Stift, Moderen den hæderlige och gudfryctige Matrone Annæ Eliæ Eisenbergii, Konning Friderichs den Anden høyloftig Ihukommelse Tyske Secreterers effterlatte Daatter, nu tillige hos Gud. Vaar strax ved Daaben indpodet i den christen Kircke och siden der hiemme i sine Forældres Huus paa X. Aars Tid, da hun effter sin Salig Faders Afgang kom til sin kiere Mormoder Anna Eliæ Eisenbergs udi det Kongl. Academie og dereffter til sin kiere Søster Eline M. Niels Klausens. Kom omsider hiem igien i sin Moders Huus, hvor hun forbleff til Aar M.DC.XXV. da kom hun i det hæderlig Ægteskab den XIV. Novem. med den hæderlige och høylærde Mand Hans Hansen Resen, da Philos. Magister og Prof. i det Kongl. Academie, mens derefter S. S. Theolog. D. sammestæds och omsider Superintendent ofver Sielland, nu Salig hos Gud; hvilcket Ecteskab Gud velsignede med 13 Børn, och varede det XXVII Aar och VI Maaneder. Anno M.DC.LIII. er hun aff den Sorg hun hafde efter sin Mands Død, angreben haardeligen med en stor Siugdom, hvor aff hun och den 13 Dag efter sin S. Mands Afgang, som var Dagen effter hans Liigbegengelse den 17. April der Klokken vaar 4. om Efftermiddagen sacteligen og sødeligen udi Herren er hensofved, efter hun her i Verden hafde lefved ved LI. Aar ringer 3 Uger och 5 Dage. Legemed som her er nederlagt i Forkrenckelighed, venter her en glædelig Opstandelse i Forkrenckelighed.

Over Biskop Lauritz Mortesen Skavenius, den ottende siellandske Biskop, som døde Aar 1655, læses følgende latinske Inscription paa hans Steen-Monument.

D.O.M. Et Memoriæ perenni Parentum Optimorum Dn. LAURENTII MART. SCAVENII, S.S Theol. Dr. Profess. & Zeland. Episcopi, qui An. M.D.LXXXIX. in Lucem editus a puero Stud. Bon Artium. innutritus Animum porro in Peregrinationibus per German. Helvet. Gall. & Belgium uberiore Doctrina exornavit, quam in Schol. Past. Prof. & Episcop. munere ab Anno M.DC.XX ad Diem Obitus An. M.DCLV. ea Solertia, Integritate, Prudentia impendit, ut Deo Pietatem,


186

Regi Fidem, Auditoribus Diligentiam, Cunctis Viri boni, Officium probarit. Nec non Elisæ Petrææ, quæ nata An. M.DC.I. & facta Conjux An. M.DC.XX. Fæcunda XV. Liberorum Mater totam Vitam raro Pietatis Pudicitiæ ac conjugalis Amoris Exemplo ad An. M.DC.LIII. transegit debitæ Pietatis & Amoris erga Parentes bene meritos Monumento hoc subjectum Tumulum exornandum curarunt tres superstites Liberi Petrus, Martinus, Elisa Scavenius. An. Chr. M.DC.LXIII.

Paa Liigstenen over Biskop Scavenii staaer følgende latinske Inscription.

Ex hoc Conditorio Manes Viri Religiosissimi Dn. Doct. Laurentii Martini Scavenii, S. S. Theologiæ in Acad Regia Hafn. quondam Professoris laudatissimi, Ecclesiarum Selandicarum Superintendentis vigilantissimi; Canonici Roeschildensis meritissimi cum summo Desiderio exspectant gloriosam Carnis hic repositæ Resurrectionem. Die 3 Julii Anni Christi M.DC.LV. Esto Fidelius usque ad Mortem & dabo Tibi Coronam Vitæ.

Over Erkebiskop Doct. Hans Svane, den niende siellandske Biskop, som døde Aar 1668, sees i det øverste Chor Monumentet med denne latinske Inscription:

Magnum & venerabile Nomen Dr. JOHANNIS SVANINGII ob egregia in Rempublicam Merita Consiliarii Regii, Supremi Tribunalis Assessoris, Achiepiscopi, Præsidisque Consistorii Titulis raro Exemplo Celeberrimi, Meriti incomparabilis, ipso Ætatis decretorio magno MDCLXVIII. D. XXVI Julii ingenti Bonorum Omnium Luctu exstincti Relicta Conjux Maria Fuiren, Lætorum & Tristium per Annos XXX Socia individua, sex Liberorum Mater, vix dimidia Sui Parte Superstes Æternitati sacravit.

JOHANNES SVANINGIUS unico ad hanc Diem Exemplo per omnes Honorum Titulos vectus, Summæque Rerum in Aula, Academia & Ecclesia junctim adhibitus post exactos florentissimo in Conjugio, sex Liberis aucto, Annos XXIX beatissimam Animam Cælo, cui debebatur, vindicavit, Mortalitatis reliquum huic Conditorio intulit Anno redemti Orbis LXVIII supra sedecim Secula Ætatis LXIII.

Siste impetum, Viator! piosque Manes JOHANNIS SVANINGII respice attentius, qui, dum vixit, Deo, Regi, Patriæ religiose vixit, Cunctis semper vivus,


187

Sibi Soli mortuus, Nulli non innocuus. Mortem non timebat, utpote non connatam. Vitam non amabat, quippe mutuatam. Hinc pio discessit Obitu, suum Cuique restituens. Unum tamen abstulit, quod optares, redditum, parem, Heu! reliquit Neminem! Si hæres, Fossii excute Facundiam. Hic adulari nescit. Is permulceri negat. Fucum Neuter amat. Si Fallo, libere renuncia: Ilicet!

Over Biskop Doct. Hans Wandal, den tiende siellandske Biskop, som døde Aar 1675, er følgende latinske Inscription at læse paa hans Monument i det øverste Chor.

Monumentum B. Doct. JOHANNIS WANDALINI, Seelandiæ Episcopi & Facult. Theol. Decani, qui obiit Anno MDCLXXV. Nec non B. Annæ Catharinæ Winstrupiæ, quæ dilectissimum Maritum placida Morte secuta est Anno MDCLXXVIII.

? & ? JOHANNIES WANDALINUS, S. S. Theol. D. & Prof. Reg. Episcopus Sælandiæ & Facult. Theol. Decanus Sibi ac Uxori suavissimæ Annæ Catharinæ Winstrupiæ una cum XII Liberis paris in utroque Sexu Numeri, quorum Duo jam jam præmissi, Monumentum hoc Winstrupiano cohærens in optatam Exuviarum requiem usque ad supremæ Tubæ Clangorem Vivus exstrui fecit Anno MDCLXXI ut tam Ipse, quam Illi mortui Vivis interssent.

Paa Biskop Doct. Hans Wandals Liigsteen er udhuggen denne Inscription:

Et Hic Tuum Decus & Miraculum est Cimbria. Hic ingens Ille jacet Doctor JOH. WANDALINUS, S. S. Theol. Prof. & Selandiæ Episcopus, qui inter Nutricum pene Lallos, Studia & Linguas, etiam orientales, edoctus post amplas Peregrinationes & non unam Domi in Academicis Cathedris Functionem Mitra bicorni clarus Doctrinam argutatricem, quæ Dissidiis concutit Ecclesiam, potente dejecit Fulmine, Scientiarumque omnium Circulum Vitæ æquans Sanctitate, decoravit Muneris sui, dum viveret, Sublimitatem, interque Scripta & Libros, suos veræ Pietatis Obsides, viridi propemodum ætate ante Senectutem defunctus ipsam obstupefecit Eloquentiam, quæ tantis Meritis se imparem professa, ut Vivum loquendo, ita nunc Mortuum tacendo comitatur. Natus est Ann. 1624. D. 26. Januarii. Mortuus 1675. D. I Maji.

Paa det zirlige og kostbare Monument bag Alteret i det øverste Chor over Biskop doct. Hans Bagger, som døde Aar 1693, læses denne korte latinske Inscription:


188

Magnum Seculi sui Ornamentum Dr. JOHANNES BAGGERUS, Seelandiæ Episcopus, Exuvias hic deposuit Anno MDCXCIII. Cætera Superstes nunquam moriturus. U. M. P.

Og derunder læses disse tolv Linier af danske Vers, som den fynske Biskop Doct. Hans Kingo har opsat til hans Æreminde:

Gak, Læser! ey forbi, Du haver her at lære Ved Doctor Baggers Grav, Veltalenhed og Ære At hvile i. Hands Been og Alt hvad pryde kand En Biskop, fuld af Gud og Nidkiærheds Forstand. Og om Du træder ned Hands Hvilestæd at skue! Tænk da hvert Gran udaf Hands Aske er en Drue, Der modnes immerfort til Himlens Herlighed; Trods Satan, Avind og hvad Misgunst Verden veed. Den Kiste som Hands Been er her betroet at giemme, See den ærbødig an, Dig Selv dog ey at glemme; Thi Du for Syndsens Sold er Dødsens Underpant; Beed Jesus løse Dig, ved hvilken Bagger vandt. Th. Kingo.

Det er ellers merkværdigt, at Biskop Bagger har længe holdet en fortrolig Correspondence med den romerske Pave Clemens XI, hvilket man aldrig enten før eller siden har hørt, at en romersk Pave har ført Brev-Vexling med en luthersk Biskop. E. Pontoppidan i Marm. Dan. Tom. I. pag. 66. Saa og D. G. Zwerg i Siellandske Cleresie pag. 338. fortæller, at Etatsraad Niels Foss, Præsident i Under-Admiralitets-Retten i Kiøbenhavn, (som døde Aar 1751 og efterlod et anseeligt stort og rart Bibliothek) medens han opholdt sig i Rom Aar 1705 og havde der stor Adgang hos Fyrsten Carpegna og hans Broder Cardinal Carpegna, som den Tid var Vicario delle Chiesa, spurgte Cardinalen bemeldte Niels Foss engang, om han ikke havde lyst til at have Audientz hos Paven. Hvorpaa Foss svarede, at han ønskede det gierne, naar han som en Protestant maatte befries fra den Ceremonie at kysse Pavens Tøffel. Hvilket da ogsaa blev lovet ham, naar han fik privat Audientz hos Paven. Der Pave Clemens XI. fornam af Samtale med N. Foss, at han var fra Kiøbenhavn, spurgte Paven fornemlig, om Biskop Hans Bagger levede endnu? Og da Foss svarede, at Biskop Bagger var død allerede for 10 Aar siden, sagde Paven: E peccato, bisogne che il Segnor Baggero sia stato huomo vailantissimo. Det er paa Dansk: Det er Skade, thi hr. Bagger maae visselig have været en meget brav Mand. Foss bad om Tilladelse at spørge, ved hvad Leilighed Biskop Bagger var bleven Hs. Pavelige Hellighed saa nøie bekiendt? Paven svarede: Jeg kiender ham af mere end tyve Breve, som jeg har vexlet med ham i den Jesuits, Pater Henrich Kirchers Sag, som havde opholdt sig i Danmark.


189

Over Doct. Henrik Bornemann, den tolvte siellandske Biskop, som døde Aar 1710, er opsat et kostbart Marmor-Monument bag Choret, paa hvilket læses denne vidtløftige latinske Inscription:

D. O. M. S. Mens Deo Soli confisa, inter omnes humanarum Rerum Vicissitudines manet inconfusa. Id suo testatus est EXEMPLO HENRICUS BORNEMANN, S. S. Theolog. Doctor & in Acad. Hafn. P. P. Sælandiæ Episcopus & Facult. Theolog. Decanus, qui post exantlatos per Dei gratiam Officiis publicis XLI Annorum Labores, primo in Schola hac Metropolitana, ubi ultra VII integros Annos ceu Vicarius Rectoris, Con-Rector & Rector multa cum Laude Juventuti præfuit, Logices ac Metaphysices in Academia Regia Professione interea simul conspicuus. Deinde in Templo ac Coetu hoc a Diva Virgine nominato, ubi ultra VIII Annos ceu Pastor Primarius & præcipuus Diæceseos Sælandinæ nominatimque Eparchiæ Sochelundensis Præpositus multo cum Fructu Sacris Dei operatus est; Postea in Episcopatu Wensalico sive Aalburgensi, ubi ultra Decennium ab Anno MDCLXXXIII. Die XXIV Julii ad Annum MDCXCIII. D. XIV Octobr. cum insigni Templorum, Scholarum, Ptochotrophiorum, Successorumque Utilitate ac Emolumento, Deo adjuvante, sedit. Et sicut Auxilium Manus Divinæ secum perenne semper intellexit, ita grata iterum manu DCCC Thaleros Danicos piis ibidem Usibus ante Abitum legavit, Id quod erectum Aalburgi in Memoriam abeuntis in Æde Butolphi Epitaphium amplius ostendit. Tandem in Episcopatu hoc Sælandico & Decanatu Professionis Theologicæ Hauniensi, ubi per XVII jam Annos sola cælesti Vocatione fretus Academiæ, Ecclesiæ, Scholis & Pauperibus, quantum potuit, prodesse studuit, quibus etiam accumulata quotidie in Officio hoc super se suosque Divinæ Misericordiæ & Regii Favoris ac Clementiæ in Hostium quorumlibet invidiam, Beneficia, Summam MMMCCC Thalerorum Danicorum pio juxta Programma publicum Testamento reliquit. Hoc denique Tumulo Anno Ætatis LXV Exuvias deposuit & Die XXXI Decembris Anno MDCCX inter Mortales ulterius esse desiit, promissis in Requiem antea Conjugibus Suavissimis & Dilectissimis Susanna Worm, Olai Filia, ex Conjugio vix bimo unius Filioli Olai Bornemanni Matre. Anna Würge Henrici Filia Lubecensi, ex dulcissimo & mellitissimo XXIV prope Annorum Conjugio IV Liberorum, pari in utroque Sexu Numero, Hieronymi & Philippi Julii, Susannæ ac Hedevigæ Margarethæ Genitrice Laudatissima ac Desideratissima.


190

Paa Doct. Christen Worms, den trettende siellandske Biskop, som døde Aar 1737, Hans Monument staaer følgende danske Inscription udhuggen.

Her giæmmes i Jorden de jordiske Levninger af den uskatterlige og nu i Himlen Salige Mand, Høyædle og Høyværdige Doctor Christen Worm, Biskop i Siællands Stift, S. S. Theologiæ Profess. Publ. og Facultatis Theologiæ Decanus, hvis Dyder forgiæves skal søges, hver for sig, iblant Mange og neppe skal findes samlede hos Een. Hands uryggelige Ærlighed og ubevægelige Troskab; Hands reene og sunde Fornuft; Hands uforfalskede Gudsfrygt og sagtmodige Nidkiærhed viiste, hvor umistelig en Mand han var til saa magtpaaliggende et Embede. Een af Gud Selv oplyst Kundskab udi de Ting, som høre Gud til, kronede de Forretninger, hvorudi han opofrede Sig til Guds og Landets Tieneste. Een meer end menneskelig Veltalenhed bekræftet af det rene Sandheds Ord, lagde Kraft og Fynd i de Ord han talede. Han blev fød til Verden Aar 1672 den 10 Junii, og skyldede Livet næst Gud til sin anseelige og af Rætfærdighed og Gudsfrygt høyagtede Forældre. Faderen den høyædle og Velbaarne Mand Willum Worm, Hands Kongl. Majestæts Conference-Raad og Justitiarius udi høyeste Rætt; Moderen den Høyædle og Velbaarne Frue, Frue Else Luxdorph. Iblant de Velsignelser, Herrernes Herre gav hannem her paa Jorden, skiønnede han paa dem som den første, at han i Aaret 1699 blev samlet med den uskatteerlige Frue, Frue Kirstine Tistorff, som efterat Hun i et kierligt og lyksaligt Egteskab af 29 Aar hafde ved livsalig Omgiængelse indtaget Hands Hierte, endelig ved sin, efter Hands Ønske alt for tilig, Fraskillelse gik i Forveien den 18 Januarii Aar 1729 og arvede det Rige, som Dem Begge var bereed fra Verdens Begyndelse. Hands Egteskab var af Gud rigelig benaadet, i det han saae sig en Fader af fire Børn. Og da de Tvende i deres spæde Aar igien forlode ham og bleve indtagne at see deres himmelske Faders Ansigt, erkiendte han det for en stor Naade, at han indtil sin Død saae de Tvende Sig beholdne, nemlig, Hands elskelig og kiære Søn, Velædle og Velbyrdige Michael Worm, Hans Kongl. Majestets Justice-Raad og Borgemester i den Kongel. Residence-Stad Kiøbenhavn, og Hands dyrebare og livsalige Daatter, Frue Else Worm, som ved et i Herren besluttet Egteskab er foreenet med den Velædle og Velbyrdige Mand Caspar Christopher Bartholin, Hands Kongel. Majestæts Justiice-Raad, Assessor i Høyeste Rætt og Secretair i det Danske Cancellie. Hvilke Han nu har efterladt sig overvundne af Sorg og fældende paa Hands Grav de Taarer, som Gud allene har forbeholdt sig at aftørre. Hvad Landet, hvad Kirken, hvad Enhver savner i ham, vil den


191

tilkommende Tid bædre lære, end den næværende kand beskrive. Hands Navn glemmes aldrig, førend Landet glemmer sig selv. Hands Amindelse døer aldrig, førend al Rætfærdighed uddøer af Jorden. Hands dyre Siel, som Jorden ei var værdig at beholde, fandt sit Fædreland i Himmelen den 9 Octobris 1737, og forlod et af Arbeide trættet og af Sygdom udmattet Legeme. Hans Ære skal fuldkommes, naar Hands og alle Troendes Legemer opvækkes for at indtage de ævige Boliger.

Over Frue Bispinde Friderica Lovise Harboe, Hr. Biskop Ludvig Harboes Frue , er forfattet følgende Inscription:

Her ligger i sin stille Hvile det Dødelige af Frue Friderica Lovise Harboe, som var en værdig Datter af Herr Biskop Peder Hersleb og Frue Bolette Hiorth, En dyrebar Hustrue for en dybsørgende Mand Ludvig Harboe, Biskop over Siellands Stift, En omhyggelig Moder for syv Børn, Blant hvilke Tre møde Hende i den salige Evighed og Fire begræde det store Tab, De ved Hendes dødelige Bortgang smertelig føle; En øm Mormoder for en kiær Datter-Datter, En sand Jesu Ven og Hands Ords Elsker. Den Salige saae denne Verdens Lys Aar 1720 den 20 Julii; Traadde i et fornøyeligt Ægteskab Aar 1748 den 11 September; Fuldendede Løbet Aar 1780 den 24 December, Fuld af Troe Tillid til sin Frelser, Efterat have levet i Gud og med Gud 60 Aar 5 Maaneder og 4 dage. Ebr. IV. V. 3. Vi, som have troet, gaae ind i Hvilen.

Ligeledes seer man bag Choret mange smukke Monumenter over adelige Personer:

Over den danske tappre og berømte Helt Axel Urop med sin Frue Cecilia Grubbe seer man et prægtigt Marmor-Monument, paa hvilket læses disse latinske Vers:

Hic situs est Urop, Belli Dux atque Senator,

Cautior a Fabii Tempore Nemo fuit.

Magnos Magna decent, Tantoque Cecilia Grubbe,

Mater Egenorum, Conjuge digna fuit.

Paa deres Liigsteen staaer følgende Inscription:

Illustris & Generosus Dominus Dnus. AXELIUS UROP, qui tribus Regibus Consiliis & Armis fidelissime inserviendo nunquam quievit, hic quiescit cum Conjuge charissima Illustri ac Generosissima Domina Cecilia Grubbe, Obiit Anno 1671. D. 15 Martii.


192

Over en Adelsmand Nicolaus Nider, som døde Aar 1425.

Anno ab Incarnatione Dni MCDXXV. Diversionis Apostolorum obiit Nicolaus Nider, Armiger, Orate pro oe.

Paa den nordre Side af Choret sees et Epitahpium over Rigens Hofmester Peder Oxe med denne danske Opskrift:

Her ligger begraffvet Erlig og Welbiurdig Mand Peder Oxe til Gislefeld, R. M. och Danmarks Rigens Hoffmester, som var Hr. Johann Oxis Søn til Nielstrup og kallede Gud hannem på Friderichsborg then Mandag nest for Simonis og Judæ Dag, som var den XXIII. Octobris Formiddag, der Klochen var imellem XI och XII. Gud unde Hannem med alle fromme Christne ehn hæderlig og ærefuld Opstandelse. Anno Domini M.DC.LXXV.

Paa Monumentet over Hr. Albert Oxe.

Virtute & Genere nobili Alerto Oxo de Nielstrup, Johannis Oxi, Aurati Equitis Filio dulcissimo Marito, qui pie ex hac Vita migravit 7 Die Septembris Anno 1577 in Hylleröd juxta Friderichsburgum Uxor Moestiss. Nobilis Domina Cecilia Wrne de Boserup Memor Futuræ æternæ cum Illo & gloriosæ Consuetudinis fieri Fecit.

Paa Monumentet over Frue Mette Oxe.

Her ligger begrafven Erlig och Welbyrdig Frue, Frue Mette Herr Johan Oxis Hostru til Nielstrup, som var Mogens Oxes Dotter til Krencherop och hafde hendis Salige Hosbonde och hun V Sønner och VII Døttre effter thennom och døde hun i Kiøbenhafn Aar M.D.XXXVI. Den Almectigste Gud giffve hende en glædelig Opstandelse med alle Christne.

Her ligger begrafven Erlig och Welbyrdig Mand, Salig Jørgen Brahe til Tostrup, Herr Tyche Brahis Søn, som døde i Kiøbenhavn den XXI Dag Junii Aar 1565. Gud gifve hannem en glædelig Opstandelse. Her ligger begrafven Erlig och Velb. Frue, Frue Inger Salig Jørgen Brahiss Herr Johan Oxis Dotter til Nielstrup, som døde Aar 1592.

Paa Rigens Hofmester Hr. Christopher Walckendorffs Alabaster-Monument læses denne latinske Inscription:

D. S. CHRISTOPHORUS WALKENDORPHIUS de Glorup, humanæ Conditionis memor hoc Sibi Monumentum Vivens fieri curavit, qui tribus Regibus Chri-


193

stiano III. Friderico II. Christiano IV. ob singularem industriam & in Rebus administrandis Sedulitatem summam carus, quod Favorem Laboribus respondisse senserit, Numinis Benignitati attribuit, idque in Votis habuit: Vices Fortunæ variæ interdum graves ferendo superantur. Aulæque Magister factus Oeconomiam ad Regis Votum ita reparavit, ut Sui Desiderium bene meritus relinqueret. Morbo tamen gravi solutis vitæ Vinculis, jugi Suspirio, a quo hauserat, Deo Opt. Max. Spiritum commendavit. Luxere Musarum Alumni Patronum beneficum & faventem. Moritur Hafn. 1601. Januar 17.

Paa hans Liigsten læses disse Ord:

Christophori Walkendorphii de Glorup, quondam Aulæ Magistri. Exuviæ Revelationem Filiorum Dei Spe viva hic exspectant. Obdormivit in Domino Hafniæ Anno 1601. Jan. 17.

Anmerkning: Hans Skilderie findes paa Consistorium, saa og paa det af ham stiftede Walckendorffs Collegium, hvor det sees ophængt ved Siden af Cathedra paa Auditorium sammesteds. Hans Liv og Levnet læses i Rothes Eftermæle.

Paa Admiral Otto Ruds Monument læses denne latinske Inscription:

Genere & Virtute Nobilis Vir OTTO RUD, Domini Canuti Rud de Wedby, Equitis Aurati Filius, Præfectus Regiæ Arcis Corsör, navalis Belli Summus Imperator fuit, quod cum Svecis Illustrissimus Princeps Fridericus II. Daniæ & Norvegiæ Rex gessit Anno Dom. M.D.LXV. Eodem Anno Die VII Mensis Julii Hostem instructa Classe petens, cum eodem prope Littora Pomeraniæ XI Horas fortiter pugnavit, cæsisque multis Millibus adversæ Partis, V Naves instructissimas expugnavit, Signa tenuit. Paulo post sociis Navalibus auxilium non portantibus, profligata Classe protritus & oppressus est, desideratis in ea Nave, qua vehebatur, MCC Viris. Ipse vero magno Vulnere in Capite accepto Navem, quæ Nomen Venatoris habebat, ictibus Globorum ferreorum dehiscentem & submersioni proximam coactus est Hosti tradere et sese dedere. Captus autem extemplo in Sveciam delatus est & servatus in Arce Svarensöe, ubi Peste correptus Vitam cum Morte pie commutavit XI. Die Octobr. ejus Anni, cujus Obitus Multis, inprimis autem Uxori Dilectissimæ Nobili & Piæ Matronæ Petronellæ Oxe, relictis maxime III Filiis, totidemque Filiabus luctuosus est. Pace vero inter Danos & Svecos composita, ossa humata fuerunt in Daniam deportata cura moestissimæ Conjugis & sepulta in Templo Divæ Virginis Die Julii …. Anno …… Ubi


194

jam quiescent & exspectant Diem futuræ Resurrectionis atque Gloriæ æternæ; Quam Ipse Vivus conjugali Thoro fociaverat Sibi, hanc mortuus habet Sepulcri Sociam, Nobilem & Præstantem Matronam Petronellam Oxe Domini Johannes Oxe de Nielstrup, Equitis Aurati Filiam, donec Dies exspectatus aderit, in quo tertio fiet cælestibus gaudiis plenissima Conjux in æterna Vita cum Sanctis Omnibus, Obiit autem Illa Anno M.D…..Mense…..Die….

Paa Liigstenen over ham:

Her ligger begrafven Erlig och Welbyrdig Mand Otte Rhud til Møgelkier, Salige Hr. Knud Rhudtz til Vedby Ridders Søn, Høybaarne Første, Friderich then Andens, Danmarchis Norgis Konings-Høfvitzmand paa Korsør-Slot och Oberst, Admiral i then Feide imellem Danmarch och Sverig Aar effter Guds Byr 1565, som videre er at lese paa then Table her ret ofver staar, med sin Elskelige Hustru Erlig och Welbyrdige Frue Pernille Oxe, Salige Hr. Johan Oxis til Nielstrup Ridders Dater och forvente en glad och ærefuld Opstandelse med alle Guds Vdvalde, Døde Han i Sverig then 11. Dag Octob. förnefnte 1565. Døde Hun effter Guds Byr 15….

Paa det Alabaster-Monument over Kantzler Johannes Friis.

Johanni Friis ab Hesselager, Viro Claris. De Regibus & Repub. Daniæ plurimis & maximis in Rebus bene merito Friderici I. Vice- Cancellario, Christiani vero III. & Friderici II. Cancellario fideliss. & prudentiss. cujus Consilio & Auctoritate Ecclesiæ & Scholæ, Disciplina & Reditibus ornatæ, Legum Emendatione Reipubl. Forma stabilita; Qui posteaquam Familiæ Suæ Decus Virtute & Meretis amplificasset, vegeta Senecta, sed Annorum satur Vitam Naturæ, Spiritum Servatori Deo plenus Fide & Spe reddidit. Moritur Coagii 5 Dec. Anno 1570. Hæredes Patruo B. M. Pos. Vince Bono Malum.

Paa Liigstenen over Kantzler Johannes Friis.

JOHANNIS FRISII, quondam Cancellarii Ossa Horam Archangeli beata Spe hic exspectant. Familiæ Insignia, Vitæ Officia, Mortis Momentum vicina Columna indicat. Obiit Anno 1570.

Bemeldte Kantzler Johan Friis af Hesselager var Universitetets første Patron efter Kong Christian den Tredies nye Fundation Aar 1539. See Holbergs Danm. Historie Tom. 2. pag. 399.

Paa Steen-Monumentet over Kantzler Christian Friis, som levede i Kong Christian den Fierdes Tid, og blev Kantzler den 9 Jun. Aar 1596.


195

Deo Trino & Uni Gloria 1625. Memoriæ Illustris & Generosi Viri CHRISTIANI FRIIS de Borby, Cujus innata Virtus Literis & Usu Domi Forisque sedulo exculta in Aula & Archivo Ser. Regis Friderici II. probate & approbata, Regimine variarum Præfecturarum gnaviter exercitata, Ipsum tandem ad summam Archivi Ser. Regis Christiani IV. gubernationem & Sedem Regni Senatoriam evexit, ubi fideliter atque prudenter Annis XX exantlatis insigni Regis Favore, magno Reipubl. Fructu & Applausu, demum in Comitiis Norvegicis in Navi Regia pie obiit d. 29 Julii Anno Christi 1616. Ætat 59½. Nec non generosæ Ipsius Conjugis Mettæ Hardenberg de Schioldmose, quæ cum Ipso Fida Socia vixit pie & caste Annos XXXI. Dies, qui supererant pauci, Viduitatis Integritate Vitæ ac Redemptionis Spe refocillans Animam Deo reddidit 15 Junii Anno Christi 1617. - Ætatis 54. Honoris & Gratitudinis ergo hoc scripsit & poni curavit Pallas Rosencrantz de Krenkerup.

Om denne Kantzler Christian Friis til Borreby, hans Død og Characteer findes Efterretning i Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 655. Palle Rosenkrantz, som har forfattet Inscriptionen, var Befalingsmand over Nyekiøbings og Aaleholms-Lehn og signaliserede sig i den Calmarkse Krig. (See ibid. pag. 831.)

Paa Ligstenen læses disse Ord:

Christian Friis til Borby, Kongl. Mayst. Canceller och Danmarchis Rigis Raad. Frue Mette Hardenberg til Schioldemose.

Illorum recubant hic uno Membra Cubili,

Expectant Faciem, Christe, videre Tuam. I.H.S.

Den bekiendte latinske Poet Willichius Westhovius har ogsaa forfattet følgende Inscription over Cantzler Christian Friis.

Magnificus & Generosus Vir Christianus Frisius de Borby, insignibus gravium Meritorum Titulis Regi ac Reipubl. Danorum desiderabilis, Venerabilis, idque justo exercitæ Virtutis Omine. Primum Friderico II. D. R. in Secretis Regni Archivis taciturna Fidelitate assiduus. Exinde Christiano IV. Patriæque Regno per XX Annorum Periodos Cancellarius Senator ingenii Fideique Dexteritate Magnus, ejusdem provida consultæ Auctoritatis Magnificentia Sacros Religionis Legum Literarum Usus Fovit, Adauxit, Tutata est. Ejusdem munifica tam in honestarum Artium Sectatores, quam nullos non rerum egenos Liberalitas obscura Nemini esse potuit. Optabiles Rerum ac Negotiorum Successus faventi Numinis


196

indulgentiæ pia Viri Modestia adscripsit. Innumeras variorum Itenerum Molestias operosis Reipubl. Negotiis impensas minime capit arcta brevis Tabulæ Angustia. Omnis fatalis demum clausit Expeditio, qua Regem ac Dominum Christianum IV navali Profectione comitatus apud Asloam Norvegiæ Oppidum (VI. Calend. Sextil. MDXVI.) usurariam felicis Animæ Possessionem Locatori Deo reddidit. Cujus Transitum complures turbida luctuosi Cordis moestitudine prosequuntur Omnes gratabundo Cælitum Amplexui religiosa Votoum Pietate commendant. W. W.

Over Rigets Raad og Kantzler Christian Thomsen Sehestedt læses denne latinske Inscription:

Exequiæ Perillustris ac Generosissimi Herois CHRISTIANI THOMÆI SEHESTED, Cancellarii Regii, Regni Senatoris, Equitis Aurati, &c. factæ sunt in hoc Templo Anno 1657, qui circa horam nonam Mense Augusto exspiravit, cum vixisset Annos sexaginta septem, quinque Menses, decem & octo Dies.

Siste, Viator! & Tumulum intuere æternæ Memoriæ Herois, immortali Vita dignissimi æternaque donati Dn. CHRISTIANI THOMÆI SEHESTED, cujus afflictissimo Patriæ Statu diuturniora Merita Mors Nobis, Vitam indignatio in Nos divina abstulit. Qui Regni Daniæ Senator duos ac triginta Annos & Cancellarius Regius decem & septem fuerat, Christianarum vero Virtutum ab Ortu Vitæ ac heroicarum ad Exitum usque Vitæ Exemplum novennali per Germaniam, Italiam, Galliam & Angliam peregrinatione, ut nihil mirari, sic cuncta mortalia despicere didicit; Legationibus variis ad Hispanos, Anglos, Belgas, Germanos, Svecos Splendorem Aularum & Pompam inter Fortunæ Ludibria habere Sibi edoctus, earum ad R. P. Fructum retulit, Sanctitatem priscam retinuit, Pietatem & Religionem, quam multos ubique mentiri viderat, sincere ac constantissime Exemplo & Patrocinio tuebatur; Acerrime autem Animoque invictissimo, postquam illius & justa Musarum Patriæ Deo & Rege datus erat publicus Vindex, privatas res suas (quod unum est Seculi Nostri Miraculum) R. P. haudquaquam prætulit. Bonis Omnibus favit; Optimos promovit; Malos ferre non potuit; in Omnes Beneficus; Sustentavit Egenos & in Eo, sive Homine, sive Heroë, quid desideraveris? nisi quod mori quotidie voluerit, quem quoditie mortem meditari ipsa Morum & Vultus gravitas ostendebat, cujus Vitam Rex, Procere &


197

Populus Clade multorum, sed afflicti suamet Vita redimissent, ut Patria Posterique valerent. Abi Viator & hoc quoque Cancellarium in Exemplum Posteris vixisse, quod Libens mori Heros voluerit, cogita. Erasmus Joh. Brochmand, R. & Equ. Acad. Sor. p. t. Decanus & Histor. ac. Pol. ib. Prof. Publ.

Epitahpium

Inhibe coactos Præfica Fletus,

Sistunt ad Urnam hanc Funere Lessos,

Letho datus est Magnus Heros.

Quod Natura potuit, Genus dedit ac Nobilitatem; Quod Fortuna, Dignitatem ac Decus; Quod Amor, devotas Omnium Mentes; Quod Virtus, innocentiam ac Pietatem; Quod Pietas, immortalitatem dedit ac beatas Sedes. Ex istis Genus cognoscis & Nomen Viator, conjicis denicales Ferias, justitiumque toti Daniæ lugenti beatissimos Cineres CHRISTIANI THOMÆI, qui ex illustri SEHESTEDIORUM ortus Familia, Pietate & optimis imbutus Præceptis omni, quod mirere, caruit infantia. Adhuc Juvenis Legatione ad Hispanos ostendit se Hispanis, qualis esset & visus est Danis, qualis futurus esset, qui Ætatis Jura feliciter anteverterat. Ita prima Ætatis parte se omnibus commendavit, qui pro Regibus ortus erat. Amplexus ejus Virtutes est Christianus Magnus, ut Filiis Regiis adhiberetur. Præesse Moribus Principum debuit, cujus tota Vita Morum Sanctitas, qua meruit Nobilem Virginem Mettam Rosenkrantziam, cujus raras Virtutes si quæras, scias, Filiam fuisse Oligeri Rosenkrantzii. Cum ea Pater octo & trium Liberorum ita vixit Annos vigniti quator, ut plures optasset. In primas Regni Danici Curas vocatus admitti statim ad secretiora Regum Consilia debebat, qui Legibus erat datus. Elegisset eum Sibi Fridericus, nisi id ante fecisset Pater. Sibi consulere nesciebat generosus Animus, ut publico commodius consuleret.. Regis, Regni, Patriæ utilitati intentus neglexit suam. Ita dum mortalem se meminit ante Mortem immortalis, prosperos Regi Successus, felix Regno incrementum, crescentem Patriæ gloriam exoptans, æterna in illud Tempus dilata Gaudia Anno septimo supra sexagesimum securus admittit. Ne quis in Testamento præteritum se quereretur, felicibus Pietatis & Modestiæ, Miseris Patientiæ, Aulæ Ministris Fidei & Candoris Exemplum, Musis Languorem, Heroibus optimam vivendi Formam, Omnibus Desiderium Sui reliquit. Adeste Luctuum Socii, quos gaudiorum optaremus. Discite, nihil hic esse perenne, quod eximie placeat, sed de-


198

beri Coelo coelestia. Gratulamini beatissimæ Animæ & gaudete, nisi solutis forte in pluviam Nubibus, læsæ Serenitatis frustra exspectetur Aspectus.

Johannes Faber.

Over Marskalk Melchior Ranzow.

Anno 1539 Do starf Selige Melchior Rantzow un de was Kø. May. to Dennemarck Raath og Holstens Marskal dem Gott gnade.

MELCHIOR hic RANZO situs est clarissimus atque
Nobilibus veteri Stemmate natus Avis.
Qui Virtute sua, multis & Dotibus, amplæ
Inclyta Ranzoæ Gloria Gentis erat.
Quem dolet in media sublatum Ætate virili
Cimbria, præstantem magnificumque Virum
Illius in duris industria cognita Rebus
Danorum & Regi sæpe probate fuit.
Corporeisque Bonis nunquam Vitæve pepercit
Pro Domini salva Posteritate sui.
Impiger, assiduus, celer imperterritus, acer
Præfectus Pacis Militiæque fuit.
Eloquio gnarus, magna cum Laude diserto,
Mentis abundanter promere sensa suæ.
Quantum & præstiterit, cum res poscebat, in Armis,
Pallida testatum reddere Trava potest.
Invida cur Lachesis non hunc es vivere tantum
Passa diu meritum Stamina longa Virum?
Rumpere sed meritæ nequeas cum Stamina Famæ;
Post Cineres viget hæc vivaque simper erit.

Denne Melchior Ranzow var Kong Christian den Tredies Marskalk og Krigsraad. Han fangede de to katholske Bisper Torben Bilde og Joachim Rønnow. Kongen græmmede sig saa meget over hans Død, at han græd og sagde: At der faldt en Ædelsteen af hans Krone. See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 402.

Anno Dni. M.D.LXIII. XII Martii, obiit Nobilis, Generosus & Pius Vir Corwitius Wlfeld de Roxbölle & Sielsöe, illustrissimi Friderici II. Danorum Regis &c. Consiliarius, qui hic XXVIII, ejusdem Mensis est sepultus.


199

Hic sepultus est Nobilis Vir Georgius Rosengaard, qui a proprio Fratre suo Joanne innocenter occisus --- in Pace requiescat. Anno Dni. 1532. Dies vero Obitus erat decimus quartus Aprilis.

Paa de Podebuskers Monument.

Hr. Jørgen Podebusch, Ridder, til Kragerup. Hr. Preben Podebusch Søn hans Fædrene och Møderne. 1559

Fru Emengaard Bilde, Hr. Anders Bildiss Daatter Salig Hr. Jørgen Podebuskis efterleffverske. Fæderne och Møderne. 1559-

Paa det Bernechowske Monument.

Nobiles & Generosi Fridericus cum Fratre suo Martino, Filii Johannis Bernechov de Birchholm & Castissimæ Dominæ Mettæ Oxe, Nepotes Johannis Oxe de Nilstrup, Equitis Aurati cum ob præclaram Indolem & Eruditionem summam de se Exspectationem reliquissent, immatura Morte pie obierunt, Ille Anno Christi 1570 die 6 Septemb. Ætatis suæ Anno 19. Hic vero Anno Christi 1577 die 23 Novemb. Anno Ætatis suæ 23 & cum generoso Eshillo Oxe de Logismose hic una sepulti sunt.

Paa Liigstenen over Hr. Peder Goodsche:

Her ligger Erlig och Welbyrdig Mand Peder Goodsche til Liemark, som vaar Kongl. May. Befalningsmand paa Kiøbenhafns Slott och Lhen udi XX Aar til Gud kallede hannem Anno Christi 1557 den 8 Dag April, hvis Siel Gud haffver.

Her udi hviler Erlig och Welbyrdig Mand Jørgen Wind til Gunderup, Danmarckis Rigis Admiral och Befalningsmand paa Dragsholms Slot, som var fød udi Roskilde den 7 Juli Anno 1593 af Erlige och Welbyrdige Foreldre Jacob Wind til Grundet og Fru Else Høg til Klaropgaard, och døde udi Kiøbenhafn den 17 Julii Anno 1644 af et Skud, som han fick den 1 Julii udi samme Aar imellem Kongl. Mayst. och Rigens Fiende de Svenskes Skibsfloder, hvor han mandelig som en god og redelig Patriot och Rigens fornemme Admiral for sit Fædernelandtz tro oc oprigtig Tieneste godvilligen udøste sit Blod och berømmeligen ente sit liff. Sielen er i Guds Haand, Legemed forventer paa Dommens Dag en ærefuld och glædelig Opstandelse.

Her hviler Erlig och Welbyrdig Frue, Salig Frue Ingeborg Ulfstand, Salig Jørgen Winds til Gunderop, som var Erlig och Welbyrdig Mands Holger Ulfstands til Hicheberig och Welbiurdig Salig Frue Anne Skraugaards deris kiere


200

Daatter, fød paa formeldte Hickeberig Aar 1598 den 16 May. Døde paa Ellinge i Skaane den 2 Augusti Aar 1652. Legemed som her er saaed i Forkrenckelighed forventer en glædelig Opstandelse i Uforkrenckelighed.

Her ligger og hviler udi Gud den høyærede och Welbaarne Mand Herr Sigward Urne til Kaarup, Ridder, Hans Kongl. Mayest. til Dannemark Raad, Rigens Staldmester och Befalingsmand paa Draxholm Slot, som blev fød paa Halsted-Kloster Anno1603 den 14 April. Døde udi Windekilde ved Draxholm Anno 1661 den 16 Februarii udi hans Alders 57 Aar 10 Maaneder og 3 Dage. Gud giffve hannem med alle tro Christne en glædelig Opstandelse.

Her ligger begrafvet Erlig og Velbiurdig Mand Niels Vlfstand til Barsebeck, salig Herr Trud Vlfstands Søn til Torup, som døde paa Amager den 5 Dag Octob. Aar 1575 med sin kiere Hostru Erlig Welbiurdig Fru Margrethe Schaffve, Harluff Scaffvis Datter til Eskildstrup, som ocsaa døde samme Sted och Aar den 6 Dag Octob. og blefve her begge begrafne den 16 Dag Novembr. Aar 1575. Gud gifve dem en ærefuld och glædelig Opstandelse.

Paa Epitaphium over Jørgen Rud.

Her ligger begraffven Erlig og Welb. Mand Jørgen Rudt til Eggaardt, som var Erlig og Welbiurdig Mand Erich Ruds Søn til Fuglsang, som bleff ihielslagen her i Kiøbenhaffn den Søndag nest for St. Michels Dag, som var den 27 Septemb. Anno Domini 1584.

I et andet Epitaphium over den samme heder det:

Her ligger begrafven Erlig og Welbiurdig Mand Jørgen Rudt til Enggaardt, som var Erlig og Welb. Mand Erich Rudts Søn til Fowilsang, som blev ihielslagen i Kiøbenhaffn aff hans egen Moders Søster-Søn den 30 Junii Aar 1584.

Her ligger begrafven Erlig or Welbiurdig Mand, Peder Rudt til Fugelsang, som var Erlige og Velbiurdige Mand Erich Ruds Søn til Fugelsang, som bleff hastig ihielstucken ved Friderichsborg aff Christen Hansen til Nørgaard i Laaland. Den Alsommectigste herre Gud giffve hannem med alle troe Christne en glædelig og ærefuld Opstandelse. Anno Domini 1592.

Her ligger begrafven Erlig och Welbiurdige Salige Frue Pernille Rud, Otte Ruds Daatter aff Møgelkier, och var hun fød paa Wissborg Slot paa Gulland Aar 1556. Hendis Hossbunde var Erlige og Welbiurdige Mand Friderich Qvitzou til


201

Qvitzousholm och kallede Gud hende her i Kiøbenhaffn Anno 1608 den 21 Dag Junii, der Klocken var ved et Slet om Morgenen. Gud gifve hende med alle tro Christne en ærefuld og glædelig Opstandelse paa den yderste Domme Dag.

Paa Kanzler Holger Winds Monument.

Hic beatam Sui Restitutionem opperitur Perillustris & Generosissimus Dominus OLIGERUS WIND, Dynastes Harrestadii, Ord. Eleph. Eques. S. R. Maj. Dan. & Norv. Cancellarius, Consiliarius Intimus & in Supremo Justitiæ Tribunali Assessor gravissimus in Aula trium potentissimorum Daniæ Regum cum illustri Laude diutissime versatus. Cui prima experiundi sui Arena Svecia, florentissimæ quæque Europæ penetrate Aularum, etiam Cæsareæ, recondita, collectus ingens Prudentiæ civilis, Thesaurus, quem Patriæ postea liberaliter impendit, in Consiliis, providus, in Rebus gerendis infatigabilis, in administranda Justitia incorruptissimus. Domus Ejus Pietatis & priscæ Fidei Palæstra. Quas Dotes ut in Posteritatem quoque diffunderet, inito Conjugio, ex Generosissima & Sanctissima Uxore Margaretha Gedde sustulit Filios septem totidemque Filias, ex quibus quatuor in Cælum præmissi sunt; Reliqui in Virtutes Parentum generosa Æmulatione consurgunt. Obiit Sexagenarius, Vitæ mortalis satur, æternæ persuasissimus Anno MDCLXXXIII quinto Junii. Habes hic Patria, quod ereptum lugeas. Habetis Posteri, quod in consummatum Sapientiæ Exemplar Animo vestro proponatis.

Paa Baron Diderich Fuirens Monument.

Silere mallem, infelix Marmor! Quam Tibi narrare, quisquis hæc legis, vicino Pulveri immixtos esse Cineres Perillustris & Generosissimi Domini DIETERICI FUIREN, Baronis de Fuirendal, Domini de Söndervang & Ströbingegaard S. R. M. Consiliarii Justitiæ & Cancellariæ & in Supr. Justitæ Curia Assessoris. Qui inter Belgas, Angl. Gall. Ital. Germ. Hungar. sed maxime inter Patriæ Proceres mitissimæ Indolis & consummatæ Integritatis Lumine usquequaque effulsit, sed nimirum sex Lustris nec ultra inter Mortales versatus Cælum repetiit XIII Die Sextilis Anno MDCLXXXVI. solis e quaterna Prole Dieterico & Christina Superstitibus. Deficienti oculos clausit Conjux moestissima (quæ me hic posuit) Margaretha Elers, claudens dixit:

Ille meos, primus qui me Sibi junxit, Amores

Abstulit; Ille habeat secum, servetque Sepulchro.


202

Inscriptionen paa den store Marmor-Liigsteen, hvorunder der Begge hvile:

Qui eodem quondam Thalamo querimoniæ omnis experte per novem fere Annos quieverant, Perillustres & Generosissimi Conjuges Dietericus Fuiren & Margareta Elers, Eorum pretiosissimos Cineres (evocato post exacta in his Terris sex Lustra ad Superos Marito, Die XIII Sextil. Anno MDCLXXXVI, moestissima autem Vidua per continuo manantia Lacrumarum Flumina ad Sedes beates transvecta XV Die Mensis Septembr. Anno MDCCVIII Ætatis nempe septimi supra quinquagesimum) Illustrissima Domina Christina Fuiren unica tantorum Parentum e quaterna Sobole superstes Filia, suavissimæ Genetricis Desiderio pie satisfactura splendidissimo hoc Conditorio, quasi de novo instructo Thalamo, locari curavit, sine ulteriori Ossilegio secura posthac Quiete, nullis vel turbanda vel terminanda Moeroribus, fruituros. Abito nunc, quisquis hæc legisti & eredito exsultasse, si quis exstinctis sensus sit, & pene revixisse tam tenere se invicem amantes Reliquias, post tristissima duorum & viginti & quod excurrit, annorum divortia in communi tandem Dormitorio tam arcte confociatas. Abi Viator & noveris etiam Te nunc oculis lustrasse Urnam [ ]. Moestus p. qui immortalia in Fuireninanæ Domus Merita in hoc quoque Marmore vivere ac superesse voluit L. Thura.

Over Conferentsraad Niels Slange.

Siste gradum, Viator! Sub hac Urna conditur NICOLAUS SLANGE, olim S. R. M. Conciliarius Conferentiæ, Status, Jistitiæ & Cancellariæ Assessor, Secretarius Cancellariæ Danicæ. Natus Anno MDCLVII. D. XXVI Mens. Julii. Denatus Ao. MDCCXXXVI. D. XXI Mens. Julii. Vitæ hujus satur, futuræ sitientissimus, Annorum plenus, quos LXXX compleverat, additis XI Mensibus. Exuviæ ejus haud temerandæ sub Pace hic quiescent, nam Resurrectionem Primogenitorum exspectant. At memento, quomodo Divus noster, dum vixit, vixit Deo Gratus, Regi Fidus, Patriæ Probus. Abi jam Viator! nec plura quæras Elogia, extrema hac Linea omnium Virtutum tulit Punctum.

Ligeledes finder man smukke Epitaphia over lærde og berømmelige Mænd ved Universitetet, Kirken og Staten. Endskiønt de fleste af de Epitaphier, som for Stadens Ildebrand var at see midt i Kirken, bleve af Ildens Magt øde-


203

lagte; saa vil man dog til en evig Erindring om disse Mænd fornøie den gunstige Læser ved at anføre de vigtigste Inscriptioner paa samme Monumenter.

Paa Professor Theol. Doct. Cunradi Aslaci (Kort Axelsen eller Aslakson) Monument.

Memento Mori! Viro Reverendo & Clarissimo Dn. Doctori Cunrado Aslaco, Bergis Norvegorum Anno 1569 nato insigni vero Ecclesiæ Damno Hafniæ Anno 1624 denato. S. S. Theologiæ in Academia Hafniensi Professori Primario. Marito desideratissimo sex Liberorum Parenti optatissimo. Cui Amorem & Obsequium Vivo ampluis testari cum non possit moestissima Conjux, Barbara Olai Filia, intemeratum in Demortui Ossa Affectum hoc qualicunque Monumento testari voluit. Invita licet istud Marito præstet Officium, quod Sibi a Marito exsolvi unice optasset. Tu Quisquis hæc legis memor Mortalitatis tuæ, Æternitatem meditare.

Paa Professor Doct. Kort Axelsens Liigsteen.

Her ligger begrafven hæderlig och høylærde Mand, nu Salige med Gud Dr. Cort Axelsen, som vaar barnefød til Bergen i Norge af Erlige og velfornemme Forældre Anno 1569, som efter lang Studering baade her og i fremmede Lande vaar Philosophiæ Professor her i det Kongl. Academi och Theologiæ i XVII Aar, heden soff dødelig i Herren Anno 1624 den 7 Februarii, forventendis en glædelig Opstandelse, hvis effterleffvendis bedrøfvede Hustru, hæderlig och gudfrøctige Barbara Olufs Datter med begge deres 2 ofverlefvendis Børn den salig Mand til Hukommelse bekostede denne Steen.

Anmerkning. Professor Aslacius var fød i Bergen den 28 Jun. Aar 1569, deponerede Aar 1584. Blev Aar 1600 Prof. Linguæ Latinæ og Aar 1602 Prof. Linguæ Græcæ & Hebrææ. Aar 1607 Professor og Doctor Theologiæ. Han blev siden indviklet i Uenighed med Biskop Dr. Hans Resen i Anledning af Mag. Oluf Coccii Sag. Han var gift med Borgemester Oluf Mortensens Datter i Kiøbenhavn. Han døde den 7. Febr. Aar 1624. Om hans Død læses i Niels Mickelsens Lægebog.

Over Professor Johannes Machabæus Alpinas.

In ipso & per ipsum ipsius causa nascendi morimur victuri JOHANNES MACHABÆUS ALPINAS, ex Nobili Macalpinorum Familia oriundus in Scotia, Religionis causa in Exilium actus; Hinc vicissim Pseudo-Pontificatum Romanum exegit; Cumque Annis plus minus XV in hac Academia Salutis Doctrinam propa-


204

gasset & illustriss. Regis Dan. Chistiani III. & omnium Bonorum Favorem meruisset, in cælestem Patriam translatus est Anno 1557 Decemb. Die 5.

Hunc Agneta Machinsona ex generosa Stirpe Scotorum prognata, Exilii & Thalami illius Socia, cum 86 Annos Ætatis, Viduitatis vero 32. innocenter & pie admodum complevisset, ad æternæ Vitæ Contubernium subsecuta est, Anno 1589. Die Febr. 26. In Spem futuræ Resurrectionis hoc gratissimi Animi Monumentum Parentibus suis dulcissimis Christianus Machabæus Alpinas. F. F.

Hans rette Navn var Johannes Mecalpinas, en Skotlænder. Han maatte formedelst Forfølgelserne af Dronning Maria flygte til Tydskland til Wittenberg, hvor han blev Doct. Theologiæ og Aar 1542 af Kong Christian den Tredie kaldet ind til Danmark for at være Prof. Theologiæ ved Universitetet.

Paa Professor Johannes Alans Frues Liigsteen.

C. J. E. D. Hoc est Sepulchrum pulchræ Fæminæ Helenæ Martini Hafniensis, Quæ Stirpe honestissima, Connubio spectabili primum Cragiano, post Alano, pia, pudica & proba, Matronarum Decus, Mundum ut immundum despexit, Coelum Solium Beatorum solum suspexit, Animam beatam Deo reddidit. Anno Christi MDCXV Maji XXIV. Ætatis XLIX. Incomparabili Matronæ & Matri ditectæ Benedictæ Laurentianæ vicinæ, Johannes Janus Alanus P. P. M. P.

Professor Johannes Alan var først Prof. Pædagogicus Aar 1602 og Aar 1621 Prof. Linguæ Græcæ. Døde Aar 1631. Var gift med Professor Anders Krags Enke, Ellen Mortens Datter.

Paa Monumentet over Professosr Theolog. Doct. Thomas Hansen Bang.

Memoriæ & Meritis Viri admodum Reverendi, Clarissimi D. Dr. THOMÆ JOAN. G. BANGII, Linguæ Sanctæ XXII. Theologiæ Annos IX in Regia Hafniensi Academi Professoris Publici & Regii Palatii Librarii Præfecti Primi. Qui iterato Academiæ hujus Rectoratu, quarto Facultatis Philosophicæ Decanatu, atque duodecennali Publicæ Bibliothecæ administratione feliciter functus, Anno Chr. MDCLXI. Ætatis suæ LXI inter Mortales esse desiit. Cujus Cineres huic Conditorio, Nomen Saxo, Effigiem Tabulæ, Famam Posteritati commendarunt Vidua relicta Elisa Theodorici F. & sex Liberi superstites Anno MDCLXIV.

Justi in perpetuum vivent habentque in Domino positam Mercedem, eorum curam gerente Supremo, ideo Regnum præclarum adipiscentur & de Domini Manu Diadema pulcherrimum. Sapient. V.


205

Paa Professor Thomas Bangs Liigsteen.

Thomas Johannis Bangius, Flemlosiæ in Fionia natus An. M.DC. Annos XXII Hebrææ Linguæ in Regia Acad. Hafn. Prof. Publ. S. S. Theol. Doctor & Professor Primarius IX Annos. Primus Regii Palatii Liberarii Præfectus. Denatus Hauniæ 27 Octobr. Anno M.DC.LXI. ????? ?? ???????????.

Anmerkning. Professor Thomas Bang var fød Aar 1600 i Flemløse i Fyen, hvor hans Fader Hans Bang var Præst, som nedstammede fra den Oluf Bang af Middelfart, som fordum var Legations-Secretair hos den pavelige Nuntius Thomas Cardinalis Strigonensis og Patriarch. Constantinop. til Ungarn, hvor han af Kong Ludvig Aar 1517 blev nobiliteret. Aar 1630 blev han Prof. Linguæ Orient. Og Aar 1652 Prof. Theolog. og Doct. Theolog. Aar 1653. Han blev den første Bibliothecarius Univers. Døde Aar 1661.

Paa Professor og Doct. Casper Bartholins Monument.

D. O. M. S. CASP. BARTHOLIN. Malmog. Theolog. Med. ac Philosoph. Doct. Reg. Acad. Hafn. Publ. & Rosch. Cap. Canonic. Ingenio Divino, differendique Acumine, Pietate, Prudentia, Justitia, Integritate, singulisque inserviendi Voluntate non Domi minus XVII Ann. in Artium Human. Med ac Theol. Profess. Regnique Gymnasiis vel Regio Jussu destinata Industria, quam Foris in meliore Orbi Europ. variis obitis peregrin. & Monum. editis Nobilitato. Ex Recturæ Acad. iterat. & Honore & Onere in cælest. Patriam immat. Morte evocato Anna Finchia cum VI. Fil. & I. Filia superstes, Amoris Fideique Conjug. & peren. Desiderii Monum. B. M. P. C. M. Soræ obiit XIII Julii M.DC.XXIX. cum Annos vixisset XLIIII. & Menses V.

Paa Liigstenen over Professor Caspar Bartholin.

CASPAR. BARTHOLINUS Theolog. Medic. ac Philosoph. Doct. Acad. Hafn. Prof. P. & Roschild. Canon. Post varias Peregr. & Meditationum exantlatos Labores in hunc securæ Quietis Locum illatus gloriosam Resurrectionem exspectat.

Denne Professor Caspar Bartholin var fød i Malmøe Aar 1585. Blev Doct. Medic. Aar 1610 og Prof. Medic. Aar 1611. Han faldt Aar 1623 i en heftig Sygdom, i hvis Anledning han lovede at opofre sin øvrige Livstid til Theologien; Han blev Aar 1624 Prof. Theolog. og Doct. Theolog. Aar 1628. Formedelst den grasserende Pest reiste han til Sorøe, hvor han døde Aar 1629.


206

Paa Liigstenen over Secretair Jesper Brochmann.

Hic sepultus est Reverendus & Clarissimus Vir, M. CASPARUS BROCHMANNUS Hafniensis, olim in hoc Regno trium ordine Regum Secretarius fidelissimus, qui obiit Anno Domini 1562. Die XI Novembris, cujus Animam non amissam, sed in cælestia præmissam, congratulemur.

M. Jesper Brockmann blev Secretair hos Kong Christian 2. og Kong Friderik I. See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 102 og 255. Over ham har Hr. Daniel Chrysostomus, Sognepræst i Hiøring i Jylland, skrevet et Epicedion Metricum, trykt Kbhvn. 1562.

Paa Professor Theolog. og Doct. Johannes Rasmussen Brockmanns Monument.

D. O. M. S. Rever. & Clariss. Viro D. JOHAN. ERASM. BROCHMANNO Coagiens. Philosoph. & Theol. XVI. æque. sort. Prof. P. Ann. Chr. M.DC.XXXIIX. VI. Id. Octob. Æt. XLIV. itera. Rect. Mens. v. pie defunct. Druda Finchia XV. Conjugii Anno II. Filiis & IV Filiabus superstes hoc Parent. Memor. Monument. moestiss. P. C.

Johanni Erasmo Brochmanno, Theologo Hauniensi & Academiæ iterato Rectori, Viro sanctissimis Moribus & antiqua Fide, Deo & Literarum Saluti unice devoto, Marito bene merenti, Druda Finchia cum masoula Prole fæminea dimidio minore etiam in Morte conjugalis Fidei tenax Conditorium hoc suas olim recepturum Exuvias moestissima paravit.

Paa Liigstenen:

D. O. M. S. Johannes Erasmi Brochmand. S. S. Theol. D. & in Acad. Hafnien. Philos. ac Thelogiæ pari XVI. Anno decursu Prof. P. natus Coagii An.M.D.XCIV. Hafniæ vero in amiciss. quindecen. Conjugio VI Liber. Pater. iterati Rectorat. sui Mense v. placidissime denatus Anno M.DC.XXXIIX. VI Idus Octob. Ætatis suæ XLIV.

Professor Johannes Rasmussen Brockmann var fød Aar 1594, blev Rector i Sorøe Aar 1619. Prof. Philos. Aar 1621 og Prof. Theolog. Aar 1630. Doct. Theolog. Aar 1634. Døde Aar 1638. Var gift med Drude Finke, Doct. Thomas Finkes Daatter.

Paa Professor Rasmus Bartholins Monument i Rochi Kapel.

ERASMUS BARTHOLINUS, Regius Mathematicus atque Med. & Math. Prof. Publ. Cælis in Terra intentus, ut Cælos depositis Terræ Sordibus possideret;


207

Medicæ & Mathematicæ Artisque Analyticæ Interpres, Postremæ Analyseos Memor Sibi & Suis Monumentum hoc destinavit MDCLXVII.

Paa Mag. Albert Bartholins Liigsteen.

M. ALBERTI BARTHOLINI CASP. F. Gymnasii Friderici – Burgensis Rectoris emeriti, nati Hafniæ MDCXX. & ibidem MDCLXIII. pie defuncti Cineres hac Urna clausi gloriosam Resurrectionem exspectant.

Mag. Albert Bartholin fød Aar 1620, blev Rector ved Frideriksborg Skole Aar 1645, resignerede for sin svage Helbreds Skyld Aar 1660. Døde i Kiøbenhavn i sin Broders Professor Thomas Bartholins Huus Aar 1663. Han er bekiendt af Liber posthumus de Scriptis Danorum editus a Fratre Th. Bartholino, Hafn. 1666. Samme er med Tillæg af Joh. Møller udgiven Aar 1699 in Biblioth. Septentr. Erud.

Paa Professor Thomas Bartholins Monument i Rochi Kapel.

Thomas Bartholinus, Professor Medicinæ Honorarius, Spe futuræ Quietis, quam Vivus Animo possedit & Corpori optavit, ut Posteritati suæ interesset Superstes Sibi Suisque M.H.F. MDCLXIII.

Feralis Loculus Thomæ Bartholini Caspari Fil. Medicinæ per Annos XX Professoris & Facultatis Decani ac II Rectoris. Lactei Thoracis in Homine Ductus & Vasorum Lymphaticorum Inventoris primi. Nati Hafniæ XX Octobr. MDCXVI. Denati MDCLXXX. Et Elisæ Christophori Fil. IX Liberorum Matris sanctissimæ nobilissimis Parentibus natæ Hafniæ V. Novembr. MDCXXXII. Denatæ MDCLXX. Conjugum per Annos XX felicissimorum.

Pingamus quanquam sacrato in Marmore Formas,

Et signent Titulos aurea Vela novos;

Omnia fluxa tamen, jubeat nisi Gratia Christi

Æthereis scribi Nomina nostra Locis.

Sub hoc Saxo Exuviæ Thomæ Bartholini & Elisæ Christophori F. Conjugum cum Filiis V & Filiabus IV. Æternitatem post Fata Redivivæ expectant.

Professor Thomas Casparsen Bartholin, fød Aar 1616. Blev Doct. Med. Aar 1645 i Basel. Blev Prof. Mathem. Aar 1647 og Aar 1648 Prof. Anatomiæ & Medicinæ. Han er den første, som har observeret Ductum Thoracis Lacteum og Vasa Lymphatica. Aar 1661 tog han sin Afskeed fra Academiet som Prof. Honorarius. Blev Aar 1675 Assessor i Høyeste Ret. Døde Aar 1680. Han blev


208

50 Aar efter sin Død og hans Descendenter nobiliteret af Kong Christian VI. Aar 1731.

Følgende latinske Inscription over Professor Thomas Casparsen Bartholin er forfattet af Professor Christian Ostenfeld.

Principi ac Instauratori suo inclyto, Gentis Danorum Gloriæ, Orbis ac Literarum Decori, magno Medicinæ incremento Thomæ Bartholino, quod infelicibus tot Seculorum ac doctarum Mentium Erroribus ostensis, expurgatis, profligatis (*) victaque invidi malitia Seculi imperante Regum Optimo Friderico Tertio Anno Seculi decimiseptimi LII. Vasa Lymphatica, perennes illos Lymphæ vitalis Latices Seculisque omnibus ignota ac invisa limpidissimi Roris fluenta & Alveos, qua per Partes humani Corporis universas, Sinusque ac Recessus intimos decurrit, Coelo congener verumque ac familiare Nectar, ingenuum Corporis Nutrimentum, Alimenti Pars cælestissima & quintum quasi Elementum, Primus invenerit, ostenderit, clarissimi gloriam inventi, Lauros, Adoreas, Aras, Æternitatem L. M. Q. decernit, offert Anatomia per Christianum Ostenfeld, Med. Doct. & Prof. P. in Reg. Acad. Hafn.

(*)Med denne Talemaade sigtes til de Stridigheder, som Professor Th. Bartholin havde baade med den parisiske Anatomicus, Johan Riolan i Anledning af Lacteis Thoracicis, saa og med Ole Rudbeck Prof. Med i Upsal, som tilegnede sig Opfindelsen af Lacteis Thoracicis.

Endnu en anden Inscription over Professor Thomas Bartholin er forfattet af Professor Vitus Bering.

D. THOMÆ BARTHOLINO m.p. Vitus Bering. Et vero hæc Apotheosis est, Lector, hic magni BARTHOLINI Tumulus, quem ad Laquearia Templi sub hoc evectum, cum inferre Coelo publica Pietas non posset, quod proximum suit, admovit Coelo. Cæterum multo quam Ære perennius excidit Monumentum jam Sibi, qui Musarum Tutela ingens & Palladium, primus Mortalium post Tergum reliquit Naturam, id est, plures scripsit Libros, quam accepit Annos, magnoque Famæ plausu & Præconio Gentium supra omne provectus Exemplum, Daniam industriæ suæ, sed universum Orbem Laudum Theatrum effecit. Quo Nomine ad Archiatri & Professionis Honorariæ Decus, vel ut clarius dicas, supra omnem Honorem evectus, quæ Alii pro Officio, Is pro Gloria effecit, inque Secessu Hagestano, postquam regnare in Academia desiit, regnare perrexit in


209

Ingeniis Hominum & uni subtractus Loco omnium Negotia procuravit. Ruperunt tantos impetus infelices, quod doleas, flammæ & quo nullum ne Alexandrinis quidem ignibus illustrius raptum est Spolium, tanti Viri nondum editos Labores interciderunt. Cæterum stat Fama supra Librorum Ruinas, quæ Decus suum præoccupavit Fatis & perenni illa ac sepulchri Legibus exemta gloria accepit a Literis, quam Literis dedit, immortalitatem. Surgite Decora per Daniam Pectora, quorum bono scripsit tantus Literarum Princeps, quorum erunt tot Laborum Fructus & Commoda. Erectum videtis Vexillum publicum, ad quod se exigere humana industria, ad quod Virtus & Doctrina possit. Vos qualia futura sitis, Virtutibus ostendite, Bartholinus ostendit.

Imellem de tvende Inscriptioner over Professor Thomas Casp. Bartholin og Professor Rasmus Winding stod paa den Gehvelt-Bue, som sammenføier Muren til begge disse tvende Mænds Begravelser i Rochi Kapel disse latinske elegiske Vers:

Quos Amor in Terris sincero Foedere junxit,

Mors ubi disjunget, juncta Sepulcra tegent.

Sic Humus hæc uno disjuncto Pariete condet,

Donec in Ætheria junxerit Arce Deus.

Turbari interea prohibebunt Ossa Patroni

Ædis & His Jus est hoc prohibere nefas.

Paa Professor Rasmus Windings Monument, som han selv i levende Live lod opsette i St. Rochi Kapel over sit og sin Families Hvilested.

B.Eugen. Episcopus Toletanus Opusc. XII.

Libet, relictis omnibus, quæ transeunt,

Deum timere, sempiterna quærere,

Terrena Lucra deputare Pulverem,

Orare semper atque flendo dicere:

Abite pessum vana Mundi Gaudia,

Opes caducæ, luculenta Prædia,

Fasces, Honores, Blandimenta noxia,

Jam Finis instat & Ruina proxima,

Jam Mors cruenta nostra pulsat Limina.

S. A. MDCLXVI. Erasm. Paul. Windingiius.


210

Paa Liigstenen over Professor Rasmus Winding.

Hic situs sum, qui Nihil sum; si quid, dum vivebam, fui; Fui id aliorum Opinione magis quam mea; Ero aliquid, quando cum Deo immortalis ero. Erasmus Pauli Windingius, natus Anno 1615. d. 19 Martii. Vivere in Terra desii Anno 1684 die 4 Septembr. ut in Coelo sine Annorum, Mensium & Dierum Mensura vivam.

Paa den anden Liigsteen næst ved over Professor Winding og hans Frue, saa og Børn.

Tantum in caduco Solo Terræ possidet, Qui Spe ac Jesu Fiducia æternam in Coelo Possessionem exspectat Erasmus Pauli Windingius, cum Uxoribus Magarita Jacobi Finkii F. Cumque Liberis Paulo, Murgarita, Anna, Jacobo, Paulo, Jacobo, Johanna, Margarita Windingiis. P. A. MDCLXVII.

Paa et andet Monument over Professor Rasm. Winding.

Erasmus Pauli F. Windingins, Professor Regius, hujus Ædis Procurator.

Vivus paravit hunc Sibi Locum Quietis Mortuo:

Id unicum Superstites rogans Laborum Præmium,

Ut abstinere a Mortuo Vivi velint injuriam,

Quam vivus Ille Nemini Sciens Volensque fecerit.

Anno MDCLXI.

Følgende Inscription over Professor Winding er forfattet af Vitus Bering.

Aspicis, Lector! suspensos prope Tholum funerales Capulos ac imaginem ac Honorem Mortis supra Mortem ipsam attolli. Ita condi Erasmus Windingius voluit, ingens illud Integritatis non Hominis Nomen, qui Mortis Elementa jam inde ab infantia doctus, quotidie se animadvertit rapi ad Tumulum, nunquam reformidavit. Et vero nunquam defuere, quæ fidentem facerent rectæ Vitæ Propositum & in eo perseverandi Constantia, quibus post obitas cultioris Europæ Terras, ita peregrina vidit Regna, ut illustraret suum, interque amplissimas Domi Procurationes haud unam Provinciam nactus, in Supremo tandem dicundi Juris Senatu summum Fastigium privati Hominis impleret. In quo pleno Dignitatis Munere non Pars tantum Justitiæ, sed publicum Os & Lingua præire Verba, excutere ingenia Causarum usque ad Miraculum gnarus, auxit Pietate & Elo-


211

quio Munus, quod Incrementum ex Magnitudine non habebat. Et vero dedere tantæ Functioni non leve Pretium excussæ a Fundamentis Patriæ Leges, quas jussu Regio inter Tribonianos Seculi sui Allectus ab abditis Salebrarum Anfractibus & imis Elementis refecit, quodque gloriosissimum est, nondum proditas Prælo, expressit semper Moribus, perpetua Lex ipse, perpetua Virtutum imago, qui Vitia in aliis quam in Se libentius excusans, Veritatemque Nullius gratia professus, Timore nullo priscorum Danorum, quantacunque fuit per Orbem, gloriam superfusa nova Luce illustravit. Meretur his in Sacris Ædibus Locum, qui universat tot per Annos conservavit Templi Tutor & Dei Templum. Monumentum hoc, dum viveret, Fidei & post Fata Monumentum Integritatis in hoc Templo futurus. Quorum cum geminum videas, Lector, alterum Tumulum crede, alterum Trophæum, quorum alterum struxit Ipse Sibi, alterum publica Veneratio & Omnium Nomine Vitus Beringius.

Endnu en anden Inscription over Professor Rasmus Winding paa Vers.

Quid Funeris Ambitus iste


Et Honor datus Ossibus Orbis?
Quid concamerata Sepulcra
Et pervia Lumini & Auris?
Quid Janua, quid Simulacra,
Viros imitantia Vultus?
Incisaque Carmine Saxa
Et sparsa Virentibus Herbis?
Nisi quod Revirescere Tabo
Dilapsa Cadavera certum.
Et reddere Corpora Luci
Adaperta Sepulcra necesse est.
Quo mox Rediviva receptis
Animis rapiantur in Auras,
Superaque in Sede locata
Referant de Morte Triumphum.

Over Professor Vitus Bering.

Io! Fama, resolve Ora, & postquam siluerit Beringius, Tu loquere. Redde tanto Præconi vices, & postquam cessarit ille, repone tuas, qui, Vox, dum


212

viveret & Eloquium Seculi sui e media Cimbria eductus provexit Musas, & quicquid Bolus vel Alaricus in Romanam diruendo peccarunt eloquentiam, redonavit Orbi. Viburgo Cimbrorum orta hæc Virtus circumtulit per longissimas Peregrinationes Juventutem & nota summis per Orbem ingeniis ac par maximis, post geminam in utraque Patriæ Academia functionem adlecta est Aulæ, inque Ærario Assessoriam, quam vocant, dignitatem, mox in supremo dicundi Juris Tribunali supremum togatæ Felicitatis Splendorem nactus, læta animi sublimitate in exemplum omnis Ævi suffecturus. Inter quas Functiones adjecit, quod rarum, aperto eloquio carminis adstricti gratiam, qua ita peregrinas per Orbem Potestates, hinc Cæsaream, inde Galliarum Regem permulsit, ut alter Juveni & adhuc peregrinanti Palatinos offerret honores; Alter pretium illud, quod magnis per Orbem ingeniis novo, sed illustri invento Galliarum munficentia decernit. Et vero post hos Honores silet demum beata Lingua & illas in ore gratias surripit Orbi, hocque Monumento conditur, qui ubique etiam in patria Historia viva exhibet Monumenta & fastigia functionum vitæ sanctitate adæquavit.

Anmerkning. Professor Vitus Bering var fød Aar 1617. Blev Aar 1650 den første Prof. Poëseos ved Universitetet. Samme Aar Profess. Histor. ved Sorøe Academi og Historigraphus Reg. Aar 1661 blev han Assessor i Høieste Ret og Kammer-Collegio. Døde Aar 1675.

Paa Professsor Vitus Berings Liigsten.

Vitus Beringius hic beatam exspectat ????????. Patria illi Cimbria, Parens Viburgensis Consul, ingenium ardens, amoenum & ad summa natum, quo etiam meruit a summis Europæ Principibus, Romano Imperatore, Danorum, Gallorum, Svecorumque Augustis prolixe amari. Post ostentatam Exteris Lucem suam in patrio Lyceo primum Poeseos constituitur Professor, hinc in Sorano Historiarum. Tandem Historicus Regius & postea simul Ærarii summique Justitiæ Fori Assessor, par Officiis, a Seculi Labe immunis. Duplex ei Conjugium, utrumque Prole felix. Opera Seculum omne intrabunt, Anima Coelos habitat, quam Deo suo reddidit XX Maji Anno MDCLXXV. nondum plene Sexagenarius.

Paa Secretair Philip Julius Bornemanns Monument.

D. O. M. S. Hoc tegitur Tumulo Philippus Julius Bornemann pervetusta apud Stadenses Bornemannorum Familia, nobilique von der Meden Stirpe prognatus. Primum illustrissimi Comitis Oldenburgici & Reverendiss. ac Celsissimi Prin-


213

cipis Joh. Frederici Archiepiscopi Brem. & Lubecensis, deinde duorum Potentissimorum Daniæ Regum, divi Parentis Christiani IV. & Augustissimi Filii Friderici III. XXVI Annorum Spatio Secretarius Intimus. Maritus heic itidem recubantis lectissimæ Matronæ Hedvigæ Zoëgæ Parens XI Liberorum, quorum IV Filii III Filiæ hodieque supersunt. Vitam non sine acerbo Suorum omniumque Bonorum Luctu finiit Anno M.DCLII die IX August. Annos natus LII. MXI.DVII. Vir sincera Pietate, prisca Fide, antiqua Probitate nulli Secundus. Deum timens, Regi obsequens, Reipublicæ amans; in egenos benesicus, Nemini gravis, omnibus, queis potuit, commodus, de quo in vita jure questus est Nemo, quod præpropere obiit, dolent omnes. Tu quisquis hæc legis, ipsi æternum gaudeat, terraque, ne gravis sit, precare. Have & Mortalitatis tuæ memor æternitatem cogita.

Paa Professor Knud Bieskes Monument.

Deo Triuni Sacrum M. Canuti Bieschii Cortemundani Memoriæ Lector! quisquis ades, Saxum hoc rogat, se adspicias. Nos Sapientiæ tum ejus, quæ profunda Dei intime, tum quæ exteriora proxime sapit, Simulacra testatum Posteritati hic sistimur M. Canutum Bieschium Sapientiæ ipsius utriusque, quæ in ipso pariter, immane quam religiosa devinctione certabat hoc ipso in Loco, unde publico Patriæ Bono & Saluti prolucet, funditur utraque Lumen juxta ac Columen; Ut rarissim. Vita desideratiss. inter mediam Vitæ jam virescentis Spem Mortalitati, quam immortalitatem præstare natus ipse erat, desiderio frustratis longe plurimis ingenti suo exemptum quicquid in se immortale, siquidem fas illud Mortales flere immature nimis Patriæ præreptum, æterna memoria lugendum nobis Coelo intulisse; Quicquid mortale in Vitam æternam regenerandum hic deposuisse, id quod, nescius ne esses, erigi nos fecit, qui ipsum, dum vixit, dum vivit, sincero in Spiritu amore constantissime prosequitur Oligerus G. Rosenkrantz in Rosenholm. Tu Deo Bonisque Vive & Vale. Det Billede ved den høire Side holdt en Bog med denne Opskrift: Scriptura dicto facta profunda Dei præsciens. Derneden under stod disse Ord: Spiritus Sapientiæ, qui ex Deo, Morti Caput deterit. Det Billede ved den venstre Side holdt et Skiold med denne Opskrift: Clypeus Dicto Facta exteriora Dei cluens. Derneden under var at læse disse Ord: Spiritus Sapientiæ, qui in Homine, Morti pedes stringit.


214

Paa Liigstenen:

Seminatur Corpus Animalo, surgit Corpus Spirituale. Qualis Terrenus, tales terreni, qualis supracælestis, tales supracælestes, I Cor. 15. Canuti Bieschii, in Morte jam vivi, Quicquid Terra hac in vitam regenerandum restabat ulta. Interca dum mortale quicquid ipsius absorbetur a vita. Corpus inquam animale hoc clauditur Lapide. Existentes in Habitaculo suspiramus onerati eo quod nolumus exui, sed superindui, ut absorbeatur Mortale a vita. 2 Cor. 5.

Professor Knud Bieske var fød Aar 1575 i Kirteminde. Blev Profess. Pædag. Aar 1608 og Profess. Linguæ Græcæ Aar 1610. Døde Aar 1612.

Over Professor og Doct. Ole Borck, som har stiftet Collegium Mediceum eller Borkens Collegium.

Quicquid ex æterno Naturæ rescripto communem Mortalitatis Sententiam deprecari non potuit, post longam cum interno Hoste Luctam & Dolores humana fere Constantia majores in melioris Vitæ Exspectationem & desideratæ Quietis Fructum hoc in Loculo reliquit Vir incomparabilis Olaus Borrichius, Saer. Reg. Majest. Consiliarius Cancellariæ, Assessor in Supremo Tribunali Justitiæ, Justitiæ & Colleg Consistoriali, Medicinæ & Philologiæ Professor. Cætera Orbi tradidit immortalem Nominis sui Memoriam & Famam cum Æternitate certuram. Vixit Cælebs, sed ex Musarum Filiis tot adoptavit Liberos, quot in Collegio, a Se pie fundato, Pietatis & Virtutis Exercitiis tanto Parente dignos se ostenderit. Natus est Anno MDCXXVI die septimo Aprilis. Denatus Anno MDCXC. Quiescat in Pace.

Professor Ole Bork var fød Aar 1626. Blev Prof. Philolog. & Chemico-Botanicus Aar 1660. Blev Assessor i Høieste Ret Aar 1686, og Cancellieraad Aar 1689. Døde Aar 1690.

Paa Professor og Doct. Peder Capitanei Monument.

Natalium Splendore, Virtute & Doctrina ornatissimi Viri D. Petri Capitanei, Zelandi Mittelburgensis, Medicinæ Doctoris eximii & Archiatri Regii, &c. Epitaphium.

Numerus Anni, Mensis, Diei & Horæ Obitus,
OCCVbVIt Fatls CapItaneVs, aLta MICarel
JanI scXta VbI LVX horaq Ve non foret.
Non dispar Medica Capitaneus Arte Galeno
Petrus in hoc Tumulo post sua Fata cubat.


215

Qui quantas fuerit scit Lovianiense Lycæum
Et Schola, cui Paridis Nomen inesse ferunt.
Extulit Hunc plenis formosa Valentia Buccis
Doctorisque Illum jussit habere Decus.
Urbs quoque Vernovio stupuit vicina docentem.
Nec non æquoreis Hafnia cincta Vadis:
Sæpius Hic tristi Morborum Turbine Regem
Exanimem Vitæ reddidit Ille suæ.
Octo decemque fere cum Conjuge vixit in Annos,
Viderit ut similem vix Pietate Sibi.
Ter Tribus at tandem Lustris sine Labe peractis.
Sistitur æthereo morte necante Polo.
Antonius Baldersleben. Sang. C. F.

Paa Liigstenen over Doct. Capitanei Gravsted.

Aar 1557. 6 Janu. ist der Achtbar und Hochgelerte Doct. Petrus Capitaneus Kon. May. Leibartz E. C. in Christo entslafen. Denen Gott genade.

Anmerkning. Prof. Petrus Capitaneus var fød Aar 1512 i Midelburg i Zeeland. Blev Profess. og Doct. Medic. i Rostok, derefter ved Kiøbenhavns Universitet, og blev tillige Aar 1547 Kongel. Liv-Medicus hos Kong Christian den Tredie, var Aar 1556 Decanus i Lund Domkapitel. Døde Aar 1557.

Paa Professor og Doct. Thomas Finkes Monument i St. Rochi Kapel.

D. O. M. S. THOMAS FINCHIUS, Flensb. Philos. & Medicienæ Doctor, illustris. Holsatiæ Ducis Philippi Medicus quondam Aulicus, Academ, Postea Hafniensis Mathemat. & Eloquentiæ per XIII Medicinæ vero LIII. Professor Publ. Facult. Decanus & Senior, Canonicus Roschildensis, Regiæ Stud. Oeconomu. LIV. Ann. Præfectus. Dum vixit, Pater, Avus, Abavus, Atavus, LXXIX Lib. Viduitat. XLII. Æt. XCVI.VI Kal. Maji MDCLVI. placide defunctus ex Dormitorio suo gloriosam Resurrectionem exspectat.

Professor Thomas Finke var fød i Flensborg Aar 1561, blev Doct. Medicie Aar 1577 og Aar 1590 Prof. Matheseos ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1602 Profess. Eloquentiæ. Aar 1603 Prof. Med. Døde Aar 1656 i sit Alders 96 Aar. Var gift med Søster Ivarta.


216

Paa Professor Thomas Finkes Frue, Søster Ivaria, hendes Monument.

D. O. M. S. Sostratæ Ivariæ Eidorensi, postquam Virgo Anno XVI. Th. Finckio Flensb, illustriss. Sl. ac Hols. Ducis Philippi L. M. Medico mox Hafn. Acad. Professori nupsisset; Conjugi ut reliq. An. XXIII ac Dies CCC amicissimæ III Filior. & VI Filiar. Matri fideli pientiss. Cætero prisca virtute Matronæ honoratiss. Ita vita hac virtutis in illam gloriæ XXV Junii An. MDCXIV. In Christo Redemptore commutata desideratissimæ Maritus acerbo in officio gratus cum VI Lib. III. Gen. Med. D. D. D. Et III Nep. superstes, In perennem Amoris Memoriam B. merenti moerens P. Mens Generosa ultra Polos in Manibus Domini Sortes nostras inquirit.

Paa Liigstenen over dem begge:

Thomas Finckius, Acad. Profess. ultra Ann. XXII Senior. Postquam non tantum Sostratam suam dilectiss. Sed etiam Comm. L.I.B.B.B.B. Moriendi ordine Drudam & Birgittam, Ivarum & Thomam huic Sepulcro intulisset; Demum Saxum illi imponi C. Anno MDCXXXVII. Beatam dimissionem ad divinæ Voluntatis Arbitrium præstolaturus.

Over Professor Jakob Finke, (en Søn af Professor Thomas Finke) i Rochi Kapel.

D. M. Sacrum. Hic situs est M. Jacobus Finchius, in Acad. Hafn. Physices Professor P. Senior & Emeritus, Felicissimi Parentis felix Æmulator; Vir Fide ac Virtute antiqua, haud Facie nova; Solida eitam Doctrina ac pari Prudentia, gravitate quidem conspicuus, sed Nemini gravis; Certe Bonis Omnibus carus; Jamque plenus Annis, plenus Honoribus, quo Anni Tempore Deus nascitur ad Mortem, Hic pie denascitur ad Vitam; Cumque illi recens nato Carmen Genethliacum gloriose concinnunt Angeli, Huic funerato Nenias luctuose concinnunt Musæ. Itaque cum veteri hic Anno veteribus rejectis Exuviis Novum ingressus Annum est, nullis Terminis claudendum; Simulque sub novo illic Sole, novi Orbis novus Incola Gaudia æternum fruenda, quæ moriens Deus precioso precio redemit, Hic jam a Morte vivens gratis occupavit. P. N. M. (id est) Petrus Nicolaus Mehrn.


217

Paa Professor Jakob Finkes Monument i St. Rochi Kapel.

Jacobus Finkius Prosapiam Familiis Finckiorum & Ivariorum e Ducatu Slesvicensi. Lucem & Educationem Hafniæ Danorum, melioribusque Europæ Aulis & Academiis debuit. Mathefin, Physicam, Artesque Liberales in Academia Regia Hauniensi publice docuit. Senior & Emeritus immunitate a Rege donatus. Plus Suis quam Sibi vivere studuit. Morum integritate, solidaque Eruditione, vivus æmulationem, mortuus admirationem meruit. Plus esse quam videri voluit. Nec superbius quid Tumulo inscribi optavit, quam quod vivus semper in ore habuit: Beati, quorum Nomina scripta sunt in Coelo.

Duorum Filiorum, totidemque Filiarum Parens Conjugem Margaretham Tetens, Oldenvorti apud Eyderstadorenses sepelivit, heic ossa Tumulo Paterne inferri jussit. Natus 1592. Denatus 1663.

Professor Jacob Fincke var fød Aar 1592. Blev Prof. Physicæ Aar 1623. Døde Aar 1663. var gift med Margrethe Tetens, Doct. Joh. Tetens Datter.

Paa Liigstenen over Professor Jørgen From, som døde Aar 1651.

J. H. S. M. Georgius Frommius, olim Mathematum Professor in Academia Hafniensi Anno MDCLI.D. XIX August. Ætatis suæ XLVI. Conjugii vero Ann. V. Mens. IV mortuus. Ex hoc Tumulo gloriosam exspectat Mortuorum Resurrectionem.

Paa Liigstenen over Professor Froms Søn, Hans Jørgensen From, som blev ihelslagen Aar 1666 paa Studiigaarden af en liden Steen paa den Dag, da de unge Studentere skulle indskrives. Hvorudover den hidtil blant de gamle Studentere brugte usømmelige Maade med at banke de unge Studentere med Stokke og Steen, naar de skulle immatriculeres, blev ved en alvorlig og streng Befaling af Consistorio, afskaffet og forbudet.

Johannes Georgii Frommius, Ingentis Spei Adolescens, dum Prætextam ponere & Foro se sistere parat Togam sumturus, primo Tyrocinii Die lugubri casu Purpuratus Mortis declaratur, sed mox inter supremi Fori Candidatos receptus, exactis nondum Annis undeviginti, uno gradu omnes Honorum Laudumque Titulos superavit. Obiit Anno MDCLXVI. Calendis Quint.

Paa Professor og Doct. Med. Joh. Francisci Monument.

Clarissimo Viro, Doctrina, Pietate, Virtute atque Prudentia excellenti, Dno. JOHANNI FRANCISCO Ripensi, Facultatis Medicæ Doctori eximio, Poetæ atque


218

Musico summo, Marito dulcissimo, quid Ætatis LII Anno, Christi vero 1584 die 4 Julii ex Vita hac migravit, Uxor mæstissima Marina Laurentii Filia postquam cum eo in sancto ac placido Conjugio Annos 23 vixisset, ac ipse in hac Academia Ann. 24. Professionem Medicam fideliter & cum Auditorum Fructu docuisset, in Posteritatis Memoriam Monumentum hoc fieri curavit.

Paa et andet Monument over Prof. Johan Francisci.

Doctiss. & Humaniss. Viro, Domino Johanni Francisco Ripensi, Medicinæ Galenicæ Doctori, Poëtæ & Musico Eximio, Omnibusque Bonis charo.
Si mortale nihil deceat perferre Camænas,
Sique Poetarum Vita perennis erit.
Arte Machaonia docuit qui primus Apollo,
Si Libitina tuum jus inhibere licet.
Musica Lætitiæ genitus convictus Amicus
Si cita Parcarum sistere fila queant.
Quæris, in hoc Tumulo cur condidit ossa Johannes
Franciscus? Curque is concidit ante Diem?
Quem Musæ & Charites adeo coluere, quod inter
Præcipuos Vates nomen habere darent.
Et cui contribuit facundi Cura Galeni,
Conspicuus Medica Doctor ut Arte foret.
Musica mentem hilarem, facilis Convictus Amicos,
Egregium Mores attribuere Decus.
Ille severa tamen poterat nec flectere Fata
Et multos Lustris plus superesse decem.
Scilicet est certi præfixus Terminus Ævi,
Quem superare nequit, Stat sua cuique Dies.
Nec Mors sæva ulli parcet, licet ipse Machaon
Arte siet Medica, Carminibusque Maro.
Orphea seu Cantu superet, seu Thesea Amore,
Est adeo claris Mors inimica Viris.
Ergo nihil mirum est, quod Fatis cessit iniquis,
Vir, qui perpetuo vivere dignus erat.


219

Forsitan & Mores, Hominum Terrasque perosus
Optabat Superis Civis adesse Diis.
Nec frustratus in hoc Christo Duce gaudet Olympo
Hic sine Fine Quies, Vita Salusque datur.

Obiit Anno MDLXXXIV. Ætatis suæ LII. Amico post Fata quod Vivo addixit Tycho Brahe. F. Hafn. In Patrui vero Memoriam collapsum restitui curavit C. P. D. (id est) Claudius Plumius, Doct. Anno MDCXXII.

Paa de Fossiske Arvingers Monument.

Quos communis olim Uterus fovit, solers Parentum Cura simul enutrivit, mutuum in Peregrinationibus Officium sociavit, constans denique per totam Vitam Amicitia junxit, ut, qui Vivi non nisi ægre divellebantur, mortui quam proxime sibi accederent, hunc Tumulum, humanæ quidem Fragilitatis Argumentum, sed ultimum fessis Præsidium Rebus Sibi Suisque Vivi compararunt Fratres Matthias Foss, S. S. Theol. Prof. Reg. & Janus Foss, Philosophiæ & Medicinæ Doctor Ao. MDCLXXI. Vitam non relinquimus, sed mutamus.

Anmerkning. Disse to Brødre, nemlig Matthias Foss, fød i Lund i Skaane Aar 1627, blev Rector ved den latinske Skole sammesteds Aar 1653. Derefter kaldet til Hofprædikant i Kiøbenhavn Aar 1660. Siden blev han Aar 1665 Profess. Theolog. Ordin. og Aar 1672 Biskop i Aalborg, hvor han døde Aar 1683. Den anden Broder, Jens Foss, fød Aar 1629. Blev Doct. Med. Aar 1654, Blev Stads-Physicus i Kiøbenhavn Aar 1664. Derefter Assessor i Høieste Ret Aar 1679, og Cancellieraad Aar 1684. Døde Aar 1687.

Paa Doct. Christian Foss, Liv-Medicus hos Kong Christian den Femte, og Assessor i Høieste Ret, fød Aar 1626, (en Broder til de nysommeldte Fosser) død Aar 1680, hans Monument.

Sta Hospes & jacturam Luge publicam, si pars ipse es Publici! Sta Viator & privatum geme Damnum, si qua Privatorum Cura Te tangat. Hoc enim implet Conditorium magnum Medicinæ Numen, illustre Chemiæ Sidus, Augustæ Domus Archiater, Supremi Tribunalis Assessor & Arctoi Orbis Æsculapius CHRISTIANUS FOSSIUS, cui Cunas & Famam amica dedit Scania, invidiam & Obtrectationes inimica, sed nequicquam ratas, cum pro innocentia staret Candor, pro Candore Pietas, pro Pietate Justitia, pro Omnibus Coeli Favor ac indulgentia. Quippe quo Vindice Familiæ Securitatem spontaneo redemit exilio, exilium nun-


220

quam meritus. Interea nec auri tenax, nec odii, sua inimicis ceu Beneficia, reliquit omnia, maleficia condonavit singula. Unius autem Gentis dum declinat injurias, in alterius amorem incurrit. Sic ad officia factus, ut aliis non sibi vixerit. Sic a Candore instructus, ut Animum in Fronte gesserit candide, Frontem Animo nunquam occultaverit subdole. Proinde vix visus, auditus tamen, Potentissimo Danorum Monarchæ Christiano Quinto, ita suavissima indolis integritate, ita magno perspicacis ingenii Acumine probari cæpit, ut Regiæ Sanitati summus Seculi sui adstare Hippocrates juberetur. Adstitit autem ita, ut Procerum Suspiriis repetatur, medioxumorum Singultibus requiratur, infimortum Ploratibus deploretur. Deplorandus utique, quamdiu Mortalitatis Regnum Mortis infestant Prodromi. At dum Fata domat & parce furere Parcas jubet, Fatorum in se vertit invidiam, omni, dum vixit, invidia major. Scilicet dolebant inimica immortalitati inter Mortales Numina, suos Inferis Manes, suas Plutoni Umbras, sua Vespillonibus Funera invideri, subtrahi, intercipi, et Mortem fere ipsam, mori alioquin nesciam, in Tabulas Libitinæ tam stupendo trahi Medico. Hinc insidiæ, retia, doli & occultæ Machinationes, quibus ad Rogum Rhadamantheo poscitur judicio, qui Rogo multos eripuerat. Præmittitur quippe Febris, primum quartana ex intervallo noxia, post continua & ardenti æstu sine induciis infesta. Subsequitur Diarrhæa, Prædatrix Virium potentissima, Comitantur turbantia Caput insomnia, divum Medicinæ Capitolium. Tandem Catastrophen addunt in tragica non tragicam Singultus, Spasmi & Retortus in se Spiritus, Præcones Mortis præsentissimi. Quibus singultim velut deficientibus, quod ex Merito inter homines invenit, Coelum inter divos ex gratia occupavit Fama, Mortalibus Corpore mortuus, Anima æternum viventibus interfuturus. Abi Hospes & Parcis dicito, optima haud esse Spolia, quæ non Feretrio, sed Feretro sunt dicanda. Abi Viator & Fatis narra, non posse ægrotare Sanitatem, jacere Remedia & Vitam invitam mori, ex quo Medicinæ inter Cælites factus est Doninus, qui Medicinæ in Terris Minister fuit.

Paa Professor Peder Gelstrups Liigsteen.

Heic recubat Linguis pollens Collega Lycei
Hafniaci Petrus nomine Gelstrupius.
Qui varias Hominum variorum floridus Urbes
Lustravit Juvenis, doctiloquasque Scholas.


221

Albis, Danubii, Rheni, Ligerisque, Tybrisque

Affudit Latices, Artis amora Labris.
Cætera quis fuerit, doceant, quos condidit olim.
Solerti clarus dexteritate Libri.

Obiit Anno Domini 1630 die 9 Septembris Ætatis suæ 49. Elisa Petri Flensb. Amoris Fideique Conjugalis Monumentum pro Tempore multis cum Lachrymis posuit IV Augusti Anno Dni MDCXXXI.

Professor Peder Gelstrup var fød Aar 1581. Blev 1608 Præpositus Communitatis Regiæ. Aar 1614 Prof. Literar. humaniorum. Aar 1621 Prof. Logices. Døde Aar 1630.

Paa Professor Christiani Longomontani Monument.

D. O. S. Instaurata Astronomia Danica, inventa Cyclometria vera, Christianus Longomontanus, Professor Mathematum P. Sibi, Liberis & imprimis Uxori suæ desideratissimæ Dorotheæ Bartholinæ, Hoc Monumentum Anno Chr. MDCXXXIIX. F. F. Anagramma M. Johannis Christophori Græc. Lingu. Prof. M. Christianus Longomontanus Cimber. Astronomus Magni vere es nunc inclitus orbis.

Paa Liigstenen over Professor Longomontanus og hans Frue Dorthe Bartholin.

Christianus Severini F. Longomontanus Cimber, Superior. Mathemat. Professor P. Annis 40 Astronomiæ Danicæ interea Confector, Cyclometriæ veræ primus Repertor. Nec non B. Dorothea Bartholina Malmog. Carissima ipsius in Annum XXX Conjux, Pietatis, Prudentiæ & reliquarum Virtutum sui Sexus & Sortis Exemplum, quæ in Christo Jesu obiit d. XX Mensis Junii Anno MDCXXVII. Ætatis suæ XLVIII. Hi una cum duorum Filiorum præmissorum Ossibus, juxta positis, in certissimam Spem beatæ Resurrectionis ob sola Christi Merita hic recumbunt & in pace quiscunt.

Professor Christian Longomontanus var fød Aar 1562. Blev Prof. Matheseos Aar 1607. Døde Aar 1647. Var gift med Dorthe Bartholin, en Søster til Doct. Caspar Bartholin den Ældre. Han var een af sine Tiders største Mathematicis. Det runde Astronomiske Taarn ved Trinitatis Kirke er hans Indretning paa Kongelig Bekostning.


222

Paa Licentiat Johannes Hopners Monument.

Johannes Hopnerus Hafniensis, Andr. F. Johannis clari Mathematici Nep. J. U. Licentiatus, Philologus & Poëta excellens, vitæ integer, Liberalitate, in adverso hujus Tabulæ Latere descripta, inclytus infra hoc æneum Monumentum quiescit. Nat. d. VI Maji Anno MDCXLII. Denat. d. XXII Jun. Anno MDCLXXV.

Johannes Hopnerus, cum nullos ex se natos Hæredes haberet, & si habuisset, brevi potuissent deficere, pio gratoque in Deum ac Patriam animo Hæredes seripsit cum Mundo duraturos. Deducto enim cum Funeris impensis ære alieno bona Fide dissolvendo legavit Regiæ Academiæ Bibliothecam IIM. Numm. Uncial. emptam. Bibliothecæ ordinandæ ac conservandæ Sortem MCI. Numm. Uncial æstimatas. Studioso Philologiæ & Theologiæ Sortem V Numm. Uncial. Huic sacræ Ædi Sortem MCC Numm. Uncial. Studiosis pauperibus Sortem M. Numm. Uncial. Aliis, quibus bene voluit, præter Supellectilem Sortem IIC. Numm. Uncial. Egentibus honestis, quos ostiatim mendicare pudet, & Hafn. Ptochotrophio, quicquid Bonorum superesset. Quæ hic in Tabulis Testamenti perscripta, ut Omnes sciant, huic Tabulæ in Exemplum inscribi jussit. Testis E. Windingius. Vos, quibus bene fecit, beatis Manibus bene precamini, & Viri benefici Memoriam sancte ac perenni Laude colite.

Anmerkning. Johannes Hopners, fød Aar 1642. Blev Licentiatus Juris til Orleans i Frankrige, levede sin Tid hen i Stilhed og Studeringer, anvendte sin Tid paa den latinske Poesie og Fædrenelandets Historie. Døde Aar 1675. Af ham har Hopneri Kapel ved Frue Kirke sit Navn. Han testamenterede til Kirken Aar 1675 1200 Rdlr., hvoraf først skulle tages hvis fornøden giøres til hans Grav i Daab-Choret at mure og til en Steen at paalegge, saa og til et hæderligt Epitaphium, ligeledes til Messing-Piller med Snedkerverk i samme Chor, samt til en Sølv-Kande til Alterets Brug. Det øvrige at sette paa Rente til Kirkens Nytte og Prydelse, saa og til Gravens og Epitaphii Brøstfældighed at reparere. Graven efter hans og hans Forældres Liigs Nedsettelse er med Hvelvning tillukt og maae ei under noget Skin aabnes til andre Liigs Nedsettelse. Epitaphium at opsette kostede 514 Rdlr. 4 Mk. Messing-Pillerne kostede 114 Rdlr. foruden Snedker-Verket. Sølvkanden til Alteret veier 150 Lod 3 Qvt., og kostede med Arbeids-Løn 87 Rdlr. 5 Mk. 2 sk.

Paa Professor og Doct. Medicinæ Andreas Lymvigs Monument.

Andreæ Lymvici, Medicinæ Doctoris & Professoris, qui excessit e vita Anno Salutis Humanæ MDCIII. Die Maji III. cum vixisset Annos LXVII.


223

Epitaphium.

Pæonia celebris Lymvicus in Arte Magister
Andreas ægris Cura Salusque Viris.
Qui potuit varios aliorum tollere Morbos,
Iatrica multos qui bene juvit ope.
Non potuit proprium Medicus depellere Morbum,
Proditus insidiis, Parca maligna, tuis,
Occidit in viridi, vitæ satur ipse, Senecta,
Et fractum curis Mors violenta tulit.
Cimbria natales Huic Patria præbuit ortus,
Ad Maris occiduas subsilientis aquas.
Hic Christum teneris cognoscere coepit ab Annis
Et Latio didicit parvulus ore loqui.
Ad nostras major factus devenit Athenas,
Hic ubi stant claræ Regia Tecta Scholæ.
Præbuit attentas ubi Præceptoribus aures,
Quos coluit studio, Religione, Fide.
Ingressus Latiam Trojani Antenoris Urbem,
Quæque natant mediis Mænia vidit aquis.
Felsina visa Huic est Urbs, visaque Roma superba,
Et quicquid tota claret in Italia.
Doctoris Titulum, Phæbo Basilea monente,
Contulit ad Rheni prætereuntis aquas.
Tractantem audivit multas Schola publica messes
Hippocratis Libros, Pergameique Senis.
Defunctum lugent Pietas, Probitasque Pudorque
Et quos sæpe sua fovit amicus ope.
Corporis Exuviæ Tumulo conduntur & ossa,
Spiritus in Christi vivit agitque Sinu.

Amico incomparabili & Collegæ, ob Animi integritatem Morumque & singularis Doctrinæ Elegantiam, addictissimus Nicolaus Theophilus, Amicus & Collega, memoriæ causa dolens faciebat.


224

Professor og Doct. Andreas Lymvig, fød Aar 1538 i Lemvig i Jylland, hvor hans Fader Mag. Jens Andersen var Sognepræst. Aar 1577 blev han Prof. Medic. i Kiøbenhavn. Døde Aar 1603 og testamenterede sit Bibliothek til Academiet og 200 Rdlr. til vor Frue Kirke. Faderen Mag. Jens Andersen, en ung Munk i Aarhuus, blev Aar 1521 sendt af de sorte Munke til Rom og blev ham givet et Stipendium af 200 florentinske Gylden, at han, naar han kom tilbage, kunde være dygtigere til at sette sig imod de Lutherske, men da han paa Hiemveien havde hørt Luther og Philip Melanchton i Wittenberg, saa ville han ikke vende tilbage til Klosteret, men med stor Nidkierhed satte sig nu imod sine forhen værende Brødre, de katholske Munke.

Paa Monumentet over de tvende Svogre, Prof. Theol. Jakob Madsen og Professor Medicinæ Doct. Andreas Lymvig.

Reverendis & clarissimis Viris, Animorum Candore, Integritate, Pietatis Studio, Doctrina, Prudentia, Modestia & multo Rerum Usu præsteantibus, Jacobo Matthiæ Arhusiensi, & Andreæ Lymvico Cimbro, viam universæ Carnis ingressis; Quo ille Latinam, Græcam & Hebræam Linguas & S. S. Theologiam publice in Academia hujus Oppidi feliciter & fideliter docuit. Hic medendi Artem in hoc Regno exercuit eandemque in Regio Gymnasio Annis fere XXV. professus, uterque Doctora Laurea ornatus, sanctissimis Moribus præditus, de Re Literaria & Studiis Adolescentiæ bene meritus, munus suum magna cum Nominis & Famæ gloria sustinuit. Dorothea Uxor Viri amantissima & Soror Fratris charissima Monumentum hoc pro Tempore multis cum Lachrymis posuit. Omnis Caro gramen & omnis Gloria Hominis quasi Flos Graminis.

Paa Professor og Doct. Christen Torkildsen Morsings eller Christiani Torkilli Morsiani Monument:

Anno 1560. 6 Calend. Augusti
Cum ter quinque suæ complerat Lustra Senectæ
Doctor CHRISTIERNUS tristia Fata tulit.
Vir bonus & Medicæ Doctor celeberrimus Artis,
Qui summo gessit Munia digna Viro.
Præsuit Hafniacæ Rectorque Paterque Juventæ,
Prosuit & Patriæ gloria prima suæ.
Membra levi nunc hic defuncta teguntur ab Urna,
Mens cum Cælicolis illius Astra tenet.


225

Professor og Doct. Christen Torkildsen Morsing, var fød paa den Øe Mors i Jylland. En overmaade grundlærd Mand i Sprog, Philosophie og Medicin. Blev Prof. Medic. ved Universitetet og først Rector Universit. efter Reformationen. Aar 1544 blev han Academiets Vice-Kantzler og Aar 1557 Canonicus Rosch. Døde Aar 1560.

Over Professor og Doct. Medicinæ Christian Ostenfeld.

Christianus Ostenfeld, J. U. & M. Doctor, postquam, peragrata politiori Europæ Parte, in Schola, Academia, Aula, animo valens, Corpore æger, diu se Patriæ impendisset, pertæsus haud commodæ Vitæ, mortalitatem, quali jam Annos - - detinebatur, placide exuit Calendis Septembris Anno MDCLXXI. Ossa hoc Robur claudit; nomen Orbis Animam Cælum habet. Famæ Æternitatem, Cineribus Quietem apprecare, Lector, Vale & quoque Fatum exspecta.

Locus Sepulturæ Christiani Ostenfeld, Dani Medicinæ Doctoris & Professoris Regii Haffniensis, qui Academiam Juris Consultorum Patavii Anno integro pro Rectore administravit, missus pro ea sæpius ad Principem & Senatum Venetum Orator, Reque bene & ex usu Academiæ gesta, imaginem e Marmore in Palatio Academico & alteram æri incisam meruit hac Inscriptione:

Genio & Meritis Clariss. Viri CHRISTIANI OSTENFELD Dani, Universit. Patav. & Nation. German. Juris Consultorum ad Seren. Venet. Princip. Oratoris ob navatam strenue Difficilibus Temporibus Operam Natio. German. Juris. Consultorum M. P. Patavii MDCLIV.

Professor Christian Ostenfeld, fød Aar 1619, opholdt sig paa sin udenlandske Reise en lang Tid i Padua, hvor han var Pro-Rector Nationis Germ. Juris consult, og talede Academiets Sag for Dogen og Raadet i Venedig saaledes, at hans Effigies i Marmor og Kobberstik blev som et Æresminde sat i Academiets Sal med en Inscription, som læses i Pontoppiod. Gesta & Vestig. Dan. extra Daniam Cap. II. de Italia. Aar 1656 blev han Prof. Medicinæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1661 Bibliothecarius Universit. Aar 1670 Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1671. Var gift med Søster Finke.

Paa Professor og Præsident Doct. Peder Hansen Resens Monument.

D. Petrus Resenius Johannis Filius, Johannis Pauli Nepos, post peragrata viridioribus Annis nobiliora Europæ Regna, Hispaniam, Italiam, Gallias cum inferiore & superiore Germania, redux in Patriam fas commune & Sanctiones publicas professus est in Lyceo & administravit in Urbe: Raroque in Danis, sed


226

non primo, Exemplo Professor & Consul, ita juris sibi adscripsit Titulos, ut facto exerceret. Supra quæ Munia Regio Mandato assidere in supremo dictandi Juris Senatu & Tribunali jussus, nullo in Republica gerenda Fastidio, Negotiorum nullo Bonum unquam suum distinxit a publico nudaque Fide & nil obtendente Moribus, avito gentis Symbolo talem se exhibuit Civibus, qualem sibi optavit Deum. Uxorem duxit Annam Meyeram Holsatam, cum qua pro Stirpe & Posteris Amorem Tibi legavit, Patria, & hoc, quod cernis, Lapidis, quod unum ex mundo aufert Sibi. Si quid supra hunc erit, dabit Fama, aut, si hæc cesset Deus.

Quisquis Avum Patremque Iegis, nunc cerne Nepotem,

Et da candidius, si potes, Orbe Genus.

Nascimur impares, pares morimur, Cinis æquat omnes; Nulli præclusa est Virtus; Omnibus patet, non quærit Censum, sed nudo homine contenta est. V. Beringius.

Anmerkning. Professor og Præsident Peder Hansen Resen, fød Aar 1625. Blev Prof. Ethices Aar 1657, og Prof. Juris Aar 1662 ved Academiet. Aar 1664 blev han tillige Borgemester i Kiøbenhavn. Aar 1669 Assessor i Høieste Ret. Aar 1672 Præsident. Aar 1677 Justitsraad. Aar 1684 Etatsraad. Døde Aar 1688.

Paa Monumentet over Doct. og Liv Medicus Petrus Severini og hans Hustrue Drude Thorsmede.

Clar.mo Præsta.mo Viro PETRO SEVERINI RIPENSI, Phil. & Med. D. Ser. Reg. Dan. divi Friderici II. & R. Christiani IV. Archiatro cle.me charo, Canonico Roschildensi, Universitatis Hafniensis in Juventute Professori & in Senectute destinato & honestæ Matronæ Drudæ Thorsmede, Conjugi ac v Liberis Sepulturæ communis Quiete hic una fruentibus. G. P. P. G. E. F.

Condita sub placido senserunt Funera Tecto,
Heu nimium immitis tetrica Jura Necis.
Perpetua dignum vitali sustulit Aura
Artis Apollineæ, gloria summa, Virum.
Pieridumque Jubar, nulli hac Ætate secundum,
Ut Monumenta dabunt, utque dedere Fidem.


227

Fæmineæ Virtutis Honos, Pietatis Ocellus,
Conjunx Fata sequi dura coacta suit.
Æmula Pars Stirpis quoque Proles quina Parentum
Spes illa occubuit sorte subacta pari.
Quid meritos Luctus solabitur inclyta Coeli
Gaudia, quæ meritis sunt data Christe tuis?
Exuvias etenim quas hospita continet Urna
Sacratas, vitæ reddet aperta novæ.

D. Petr. Severini obiit Anno 1602 Jul. 29. Æt. 62. Druda Thorsmede obiit Anno 1610 Sept. 21. Æt. 43. Filia Giesa nupta M. in Æde S. Sp. Sepulturæ data. In Puerperio obiit Anno 1613. Jul. 2. Anno Ætat. 18. Mens. 8. D. 2.

Paa et andet Monument over Doct. P. Severini.

D. O. M. A. Celebritatis Splendore & immortali Memoria Viro longe dignissimo Dn. Doct. PETRO SEVERINI Rip. Ph. ac Med. mira excell. aliarumque Scientiarum & Virtutum Præstantia omnibus Ordinibus summe charo, duorum potentiss. Regum Dan. Patris & Filii Archiatro, Canon. Roschildensi, qui in Sacello postico cum lectiss. Conjuge & Liberis Sepulchro & Epitaphio honoratur, Tabellam hanc perpetui sui desiderii Testem.

GR. P. GEC. J. Ch.

Occidit, Heu! toties tua qui victribus Armis,
Mors, coleri docuit cedere Tela Fugæ.
Invicto est Animo victus mortalia Morti
Liquit & Æthereis haud peritura Choris.
Prælia sic victo victrices dura Triumphos,
Et Cælo atque Solo constituere Decus.
Illic astrigenas intervicture Cohortes
Perpetuum hic vivo Nomine, Petre, clues.
Quæ Vita interiit, suit hæc melioris Origo,
Grataque Supremo est reddita Præda Deo.
P. Anno MDCXV. Mense Novemb.

Professor Petr. Severini eller Peder Sørensen, fød i Ribe Aar 1542. Blev Prof. Poëseos Aar 1562. Blev Kongel. Liv-Medicus Aar 1570, og Aar 1602 Prof. Medicinæ, men døde strax derpaa af Pest Aar 1602.


228

Over Professor og Doct. Medicinæ Johannes a Prato eller Pratensis.

Advenæ hic estis, Patriam quærite, o fallaces Hominum Spes. Ne festina Viator, Vitæ & Viæ meæ Modum accipe & abi. JOHANNES ego PRATENSIS, Philippo Patre Gallo, Regibus olim ab Officiis caro, Arhusiæ Cimbrorum natus sui. Ingenii Dotes & Morum, quæ multos mihi pepererunt Amicos Formam commendent, si velint amici Posteri, Mihi vitæ Fontem cognovisse & amasse Lucrum suit. Quinquennium in hac Schola Medica & Philosophica proposui. At vero, dum publico fungor docendi Munere, non improviso, sed subito, morte occupor. Sic debui, sic decuit. Nexus corporeos celeri solutione linquens quantum potui languida Lingua dixi Christo Deo, Spiritum ut susciperet, reliqua Cor peregit & indissolubili Foedere æternum peraget. Si Lacrymis, si Mærore, acerbum flecti potuisset Fatum, triste hoc tam caræ Memoriæ Obsequium incomparabili Amico non detulisset Petrus Severinus, Med. Doct. Vixit Annos 32. Mens. 6. Dies 3. Obiit Anno 1576. Kal. Jun. Hor. 3.

Paa Liigstenen over Doct. Johannes Pratensis.

JOHANNES PHILIPPI PRATENSIS, Medici & Philosophi Clariss. Ossa hic quiescunt. Mens Coelo fruitur. Ad Tubæ Ængelicæ Clangorem Tumulus hic Depositum bona Fide reddet. Moritur Anno 1576 Die 1 Jun. Hora 3. P. S. A. S. P.

Anmerkning. Professor Johannes Pratensis, (hvis Fader var Philip a Prato fra Rouen i Normandie i Frankrige og fulgte til Danmark med Dronning Isabelle, Kong Christian den Andens Gemalinde, og blev siden Canonicus i Aarhuus). Blev Doct. Medic. og Aar 1571 Prof. Medic. ved Universitetet Døde Aar 1576.

Paa Liigstenen over den Kongel. Kabinets Secretair Niels Truckenroth.

Nicolao Truckenroth, Franco Genere, virtute Rerumque plurimar. Usu ornatiss. postquam Annos XXIIX summa Fidei & integritatis Laude ab Epistolis fuisset Regiis, Tandem cælestem in Regiam divinitus evocato Marito, Parentique opt. Clariss. Uxor Anna, Filiaque unica Dorothea hunc Tumulum mærentes F. F. Obiit Anno Salut. MDXIIIC. die VI Decembris. Ætatis suæ LIV.

Paa Liigstenen over Kongel. Liv-Medicus, Doct. Ahasverus Payngh.

Pietati & Posteritati Ahasverus Payngh, Medicinæ Doctor, Chymicus eximius & Archiater Regius e clara & honesta apud Husumenses Holsatiæ Prosapia variis per Orbem Peregrinationibus edoctus Orbi magis vivendum quam Sibi in


229

Dania per Annos XXIV Medicinam feliciter exercuit. Tandem Hafniæ Anno Christi MDCLXVII. III Iduum Maji, Ætatis vero LIX vivere desiit, Vitio Pulmonum Mortalitatis vitium absumente. Mæstissima Conjux Christina Tidemanni Filia, quacum Annos XXIV & quod excurrit, sine jurgiis vixerat superstes, hic poni voluit Reliquias Mariti, Cujus Animam Deus, Famam Mundus habet, Æternum ut vivat, apprecare Lector.

Doct. Ahasverus Payngh, (hvis Fader Doct. Petrus Theodoricus Payngh var Kong Christian den Fierdes Chymicus), blev Doct. Med. Aar 1645, og siden Hof-Medicus i Kong Friderik den Tredies Tid. Døde Aar 1667.

Paa Monumentet over Christian Hammer.

D. O. M. S. Memoriæ & Meritis Optimi & Prudentissimi Viri Christiani Hammer Hafniensis, qui exacto tenellæ Ætatis Flore variis Sereniss. Regiæ Majest. Negotiis procurandis, Rebus nauticis & dispensandis Regiis Stipendiis Anno X adhibitus Spartam ea Judicii ac Industriæ Dexteritate ornavit, ut Regi & Bonis Omnibus ubique gratissimus extiterit; Periclitanti autem Regiæ Classi cum indefessam operam locaret, imbecillitate & Morbo oppressus obiit Anno MDCIX. I Calendarum Januarii Ætatis LV sub vicino Pulvere gloriosam Resurrectionem exspectanti Jacobus Michaelius, relictæ Uxoris Maritus II & Anna Martini F. Utriusque Conjunx Dulciss. cælestis ac sempiternæ Felicitatis Societatem sperantes hoc Monumentum F. F. 1618. Ante Obitum moriens non moriturus obit.

Paa Monumentet over Professor Juris Claus Plum, som døde Aar 1649.

Viro Consultiss. Clariss. Claudio Plumio, J. U. D. ac P. P. in Regia Acad. Hafn. per XXXII Ann. celeberr. quarter interea Rectori & bis marito ac ex utroque Conjugio XIIX Liberorum Patri, relicta Vidua Kirstina Conradi Fil. cum Liberis superstitibus hoc Monumentum mæstissime poni curavit Anno MDCL.

Paa den Kongel. Proviants-Forvalter Claus Olsens Epitaphium.

Ao. 1621. Deo Triuni Sacrum Memoriæ & Meritis Humanitate, Integritate ac Prudentia spectatissimi Viri Claudii Olai Megalopurgensis quondam Ser. Reg. Mejest. Annonæ Præfecti solertissimi. Qui Haterslebii Anno Christiano 1556 a Parentibus consulari Dignitate conspicuis prognatus solidæ Virtutis Viam naviter seduloque pressit. Quo ipso gratiam & Favorem constantem a Magistratu suo impetravit, firmam sibi conciliavit æqualium amicitiam & Inferiorum Benevolentiam,


230

Lusum Fortunæ despexit, Mortis insultum contempsit ac tandem Hafniæ 26 Junii Anno 1619 Animam Deo Creatori pie placideque reddidit. Ingeburga Petræa, relicta Conjux mæstissima, hoc Epitaphium erigi curavit.

Ut Tibi Mors felix contingat, vivere disce;

Ut Felix possis vivere; Disce mori.

Vive, sed ut semper vivas, sic ergo beatus,

Vive Deo: Moritur, qui sibi vivit Homo.

Paa Monumentet over Professor Theologiæ Nicolaus Petræus.

D. O. M. S. Nicolao Petræo, S. S. Theolog. ac. Philosoph. Doct. Viro ab ingenio & industria incomparabili. Qui postquam varias Germ. & Gall. Acad. lustrasset inque Regia hac prius per quadriennium ferme oriental. Lingu. vari. Profess. fructuose egisset ac post per totidem Ann. cum semestri Cathedram Theolog. Religiose animasset, animam Creatori suo IV Octob. Anno J. Ch. MDCXXXIV. Ætatis vero XXXIV pie reddidit. Medea Winstrupia cum IV Filiabus, præmissis II Filiis post Conjugi, VI Ann. & V Mens. superstes, Marito desideratiss. hoc Monumentum P. C. mæstiss.

Paa Liigstenen over Professor Theologiæ, Doct. Nicolaus Petræus.

Nicolaus Petræus, S. S. Theologiæ & Philosophiæ D. &c. Post varios Reipubl. exantlatos Labores Mortalibus heic subtus depositis exuviis cum II Filiis Petro & Nicolao Posthumo gloriosam Archangeli Tubam præstolatur.

Professor Nicol. Petræus eller Niels Pedersen blev efter fuldendt udenlands Reise paa Kongel. Stipendium, Aar 1626 Prof. Linguarum Oriental. ved Universitetet, og Aar 1630 Profess. Theolog. Døde Aar 1634. Var gift med Mette Winstrup. Som var Biskop Peder Winstrups Datter.

Paa Monumentet over Stifts-Provst Hans Tommesen.

D. O. M. S. Beati Mortui, qui in Domino vivunt, Vita enim Mortalium Spelunca est Tenebrarum & Lacrymarum Charybdis: Hæc quæsivi, didici & vidi, Vobisque, qui adhuc in Antro suspiratis, quia extra invidiam sum, gratis communico. Sum enim, sed non hic JOHANNES THOMÆ Ripensis, Qui Annos XII Ecclesiæ huic æternæ Vitæ viam, qua & ipse constanter sequutus sum, demonstravi. Morum & Vitæ integritate, Exemplum Pietatis, quod potui, reliqui. Labore, Confiliis, Admonitionibus, si non Fundamenta collocavi, Latera tamen collabentia, paululum sustentavi, Cupiensque clarius contemplari, quæ hic per


231

animata obscure aspexi, Carnis Desideria & Vincula reliqui. In Christo Vitam, Scientiam & Veritatem inveni. Parentes, sed turbato Naturæ Ordine, Uxor, Liberi voto Mæsti pie satisfecere. Vixit Asnnos XLI. Mense VI. Dies XXIV. Obiit Anno 1573 die XXII Septemb.

Anmerkning. Faderen til denne Mag. Hans Thommesen var Thomas Knudsen, Sognepræst i Hygom uden for Ribe, som Aar 1520 forlod Pavedømmet, hvori han var opfødt, antog den lutherske Religion og skrev adskillige gudelige Psalmer, som største Delen findes i Sønnens Hr. Mag. Hans Thommesens Psalmebog, trykt i Khvn. Aar 1569 og 1592 in 12. Først var Mag. Hans Tommesen Rector i Ribe latinske Skole; derefter Aar 1561 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Khvn. Døde Aar 1573.

Paa Professor Søren Pedersen Calinburgs Monument.

Iniqua plerumque Hominum Judicia, qui Deo placet, sat habet, si vel toti Mundo displiceat. SEVERINO PETRÆO CALINBURGIO, Regio in Academia Hafniensi Professori Annos fere XII. nato Anno MDCVII. Die XIII Octobris. Mortuo Anno MDCLVII. Die XXV Novembris & Christinæ Bukmannæ Caspari Fil. natæ Anno MDCXIV. Die XXVII. Januarii, mortuæ Anno MDCLIX. Die XX Maji. Parentibus bene meritis posuerunt Liberi superstites Casparus, Petrus, Bodilla.

Paa Liigstenen over Professor Søren Pedersen Calinburg eller Kallundborg.

Severini Petræi Calinburgii, Regii Professoris quondam in Academia Hauniensi & Uxoris Christinæ Burmannæ Caspari F. Ossa hic quiescunt.

Anmerkning. Professor Severinus Petræus Calinburg eller Calundanus, (Søren Pedersen Callundborg) fød Aar 1607. Blev Præpositus Communit. Reg. Derefter Aar 1635 Con-Rector og Aar 1638 Rector ved vor Frue latinske Skole. Aar 1646 Prof. Ethices ved Universitetet. Døde Aar 1657.

Paa Liigstenen over Professor Christian Mikkelsen.

M.Christiano Michaelis F. Koagiensi, Viro optimo & doctissimo, qui cum aliquot Annos in hac Academia Linguam Latinam, tandem græcam docuisset, obiit Anno 1592. d. 12 Septembris Ætat. suæ 43. Marito suo dulcissimo Margaretha Johannis F. P.

Paa Monumentet over Professor Christian Steenbuck.

M.Christianus Steenbuchius, Linguæ Ebrææ in Academia Hauniensi Professor Regius, exacto Annorum prope XL Curriculo, Vitæ Mundique satur divinam


232

Animam Origini suæ adscripsit & tabidum Corpus Mortis, antequam moreretur, Similacrum Urnæ huic intulit. A. D. VII Kal. Septemb. Anno MDCLXV.

Exuvias Christiani Steenbuchii, Ebr. Linguæ Prof. Reg. Viri integræ & Famæ & Conscientiæ post innocentem XL Annorum sub Coelo Peregrinationem, æternam in Coelis Civitatem adepti, Mariti incomparabilis & unius ex se Filii Parentis exiguo hoc æterni Amoris Monumento Vidua superstes Dorothea Brochmanna, Gemitu & Lacrymis delassata condidit Anno MDCLV.

Professor Christian Steenbuck, fød Aar 1625. Blev Prof. Linguæ Hebrææ Aar 1655. Døde Aar 1665. Var Fader til Prof. Theolog. Hans Steenbuck.

Over Professor Doct. Christian Jensen, Slotspræst.

Arctoi Nathan fuit alter Regis in Aula,

Qui cubat hic, fatis est, cætera Fama dabit.

Jesum & Animam Reducem præstolatur heic tumulatus Venerabilis Vir Christianus Janus, Hafniensis, S. S. Theologiæ Doctor, qui natus Anno 1596. d. 24 Januarii, Rector quondam Scholæ Othinianæ 10 Mensibus, Professor Gymnasii Othiniani Mensibus 2. Pastor Viellensis Annos 3. Concionator Aulicus Annis 5. Maritus Ann. II. Parens Liberorum 4. Filiorum 2 & Filiarum totidem. Fridericiburgi beate obiit Anno Ætatis 39. Anno Christi 1635. d. 10 Januarii. Id quod Cippo mæstissime testatum voluit Vidua superstes Elisa Johannis Ripensis Consulis Hottersnesiensis Filia. Ego vadam ad Eum; Ille vero non revertetur ad Me, 2 Sam. XII. 23.

Om Slotspræst Christen Jensen’ kan efterlæses Zwergs Siellandske Cleresie Tom. 1.

Paa Liigstenen over Slotspræst Mag. Morten Poulsen Grum.

D. O. M. S. Sacrum & Piæ Memoriæ M. Martini Pauli Grumii Concionatoris S. R. in Arce Hafniensi, Viri per omnia Vitæ eruditissimi, integerrimi & optimi, cujus quod claudi potuit, heic jacet. Excessit e Vita Anno J.C. MDCLII. Augusti Die VI, Muneris Sacri primo, Conjugii non. toto Ætatis XXXVII. Fine cum Exordiis conjuncto. Hæc Gaudia humana sunt.

Om Slotspræst Mag. Grum kan læses Zwergs Siellandske Cleresie Tom. I.

Paa Liigstenen over Matthias Knudsen, Kapellan ved Kirken.

Memoriæ novissima tua Dn. Matthias Canutius Ottoniensis, fidelis in hac Ecclesia Verbi Dei Minister, qui post multos Labores placida Morte in Domino obdormivit Anno 1568 die 29 Julii Ætatis suæ 48. Hic una cum tribus Liberis


233

Bodilda, Dorothea, Canuto quiescit. His apposita est pia & honesta Mulier Metta Nicolai F. D. Matthiæ Uxor, quæ obiit Anno - - - Beata Tranquillitas.

Paa Monumentet over Jakob Mikkelsen, øverst Borgemester i Kiøbenhavn og hans Hustru Anna Mortens Datter.

D. O. M. S. Memoriæ & Meritis Annæ Martiniæ Conjugis Suaviss. vixit Ann. LXIV. Mens. IX. Dies XIIX. Mentem Coelo, Corpus Terræ Anno MDCXLII. Die XXIV Mens. Aug. reposuit Jacobus Michaelius, Urbis Consul, cujus heic quoque Ossa Spe gloriosæ Resurrectionis & Conjunctionis æternæ communi quiescunt Sepulchro mutuæ per Annos XXIX Concordiæ Monument. P. C. Moritur Anno Domini MDCXLIV. Muneris XIX. Ætatis LXVII. Die XXV Mens. Aug.

Paa Liigstenen over dem begge.

Her under ligger begrafven Erlig Welvis och fornemme Mand Jacob Michelsen, fordum Øverste Borgemester i Staden, som døde Anno MDCXLIV. Med sin kiere Hustro, Erlig dydig och gudfrøctige Qvinde Anne Mortens Datter, som døde Anno MDCXLII. Forventendis en ærefuld Opstandelse. Mors hæc Reparatio Vitæ est. Tandem bona Causa triumphat.

Paa Liigstenen over Elisabeth Hasebard, som var Stiftsprovst Rasmus Katholms Hustrue.

Fæmina Pietate, Modestia & Humanitate præstanti Elisabethæ Hasebard Lubecensi, Conjugi Erasmi Katholmii, hujus Ecclesiæ Pastroris dulcissimæ, in vera Jesu Christi Fide & invocatione Anno Servatoris 1575. Ætatis suæ 24 fere, die 22 Febr. defunctæ moestissimus Maritus posuit. Vive ut vivas.

Paa Liigstenen over Dorthe Hasebard, som var Stiftsprovst Desider. Johannis Fosses Frue, der døde Aar 1590 i sit Alders 34 Aar.

Honestæ, Sanctæ, Prudenti & in Re Oeconomica industriæ Fæminæ Dorotheæ Hasebard, honestiss. Parentibus Jacobo Hasebard, Regis Christiani III. Chirurgo peritiss. & Abigaele Bonifacii F. natæ piæ Liberorum 8 Matri. Uxori multo cariss. Maritus mæstissimus Desiderius Johannes Fossius, hujus Ecclesiæ Pastor Monumentum hoc posuit. Vivere moriens cæpit 3 Novembris Anno Christi 1590. Ætatis vero suæ 34. Spes est recuperandæ olim dulcissimæ, nam

???? ???? præbens repetit si præbita ????,

Haud repetita aufert, sed repetita refert.


234

Paa Liigstenen over Margarethe Fyring, Professor og Stifts-Provst Jens Dinesons Jersins Frue.

Margaritæ Fyringiæ Venustæ, Castæ, Probæ & vere in Jesu Christo Piæ, Uxori jugiter desideratæ, quam die a Partu Filioli XVII. Annos XVI. Mens. Jan. II natam Verus Sponsus Jesus Christus ad se deduxit Anno MDCXXIIX. Mart. XIX. Janus Dionysius Jersinus M. P.

Paa Professor Theologiæ og Stifts-Provst Niels Skandorphs Monument.

D. N. P. H. W. D. Piæ Memoriæ Viri admodum Reverendi & Religiosi Dn. Nicolai Schandorphii, Theologiæ Doctoris & in Regia hac Academia Professoris Ordinarii, qui die I Novembr. An. 1645 ærumnosam hanc Vitam cum beata illa commutavit. Uxor superstes Helviga Paludana poni curavit.

Anmerkning. Professor Niels Schandorph fød Aar 1596, var Rector i Viborg Aar 1625. Derfra kaldet Aar 1626 til Sognepræst til Budolphi Menighed udi Aalborg,. Aar 1634 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1639 Prof. Theolog. Døde Aar 1645.

Paa Monumentet over Stiftsprovst og Sognepræst Johan Adolph Bornemann.

Piæ Memoriæ Plurimum Venerabilis, Nobilissimi & Amplissimi Mag. Johannis Adolphi Bornemanni, ad Templum hoc, quod Divæ Genetrici sacrum, Pastoris Primarii & Nomarchiæ Sochelundensis Præpositi, qui Virtutum omnium Possessor felicissimus haustum domi ingenii Cultum eumque in Belgio, Anglia, Gallia, Italia, Germania auctum Patriæ suæ impendere gloriosum ducens primos informandæ Juventuti Labores in Schola Coagiensi impendit; Hinc in Cathedra Arcis Regiæ Hafniensis, tandem in Pulpitis Ædis hujus sacris, Voluntatis Divinæ Interpres Religiosus extitit & Pietatis incredibili Fervore, Vitæ integritate verum Dei Sacerdotem Facundia inexhausta Oratorem disertum, Pectore niveo Orbis Delicium se exhibuit. Hæc Marmora, hos Titulos Conjux mæstissima Elisa Catharina Bartholina Thom. Fil. quæ cum Marito clarissimo Annis XIV vixerat, cum duobus Filiis Philippo Julio & Thoma Bornemannis pos. Natus Anno MDCXLIII. Desiit esse Anno MDCXCVIII. Vivet cum Æternitate.

Anmerkning. Mag. Johan Adolph Bornemann, fød Aar 1643. Blev Aar 1675 Rector i Kiøge Skole. Aar 1676 Slotspræst i Kiøbenhavn. Aar 1683 Stifts-Provst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1698.


235

Over Mag. Morten Reenberg, Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, sees dette Epitaphium, skrevet med forgyldte Bogstaver paa en sort Steen ved den østlige Side af vor Frue Kirke.

Hic situs est Mag. Martinus Reenberg, Cimb. Past. Æd. Div. Virg. Præpos. Diæc. & Socchelund. Christum lucratus, Nemini quid credidit, debuit, reliquit, LXXVI fere An. moriens Mundum, Momento Mortem, vicit. Anno Æræ Christianæ MDCCXXXVI. D. XXIII Febr.

Over Oberst og Vice-Commendant i Kiøbenhavn Johan Jacob Hirschnach og hans Frue Maria Vandal, (en Datter af Biskop Doct. Hans Vandal) var næst ved Biskop Vandals Begravelse opsat et smukt Epitaphium med Decorationer, hvilket i Stadens Ildebrand blev ruineret Aar 1728. Paa samme stod følgende latinske Inscription.

D. O. M. S. Memoria illustris & generosi Viri JOHANNIS JACOBI HIRSCHNACH, qui natus Anno MDCXLIV. Die 27 Decembris in Villa Honborg Jutiæ Septentrionalis, Patre claro & inclyto Jacobo Johanne Hirschnach, quondam Arcis Regiæ Coldingensis Præfecto, Matre proba Anna Johanna Müller. Anno Ætatis 14. a Suecis, Jutiam cum exercitu ingressis, raptus. Deinde in Horum cum Cæsareis Bello a quodam earum Partium Centurione gravis Armaturæ Equestri captus Anno 1659. inque Sacræ Cæsareæ Majestatis Militiam equestrem Dragonariam cooptatus ab infimo ejusdem gradu Annis 17, per intermedium Officiorum strenue & fortiter rem gerendo ad Centuriatus Dignitatem cataphractos inter Equites, quos Dragonarios appellant, adscendit, cui muneri per triennium præfuit cum laude eximia; Adeoque viginiti annos sub Signis Austriacis & quidem sedecim Expeditionibus, hinc adversus Turcas, illincque adversus Gallos Arma pro Cæsare tulit, magnanimus ubique & felix. Demum Anno 1679, exauctorata per Pacem Legione Trautmansdorphia, in qua terna Stipendia Centurio fecerat, in Patriam Redux a Gloriosissimæ Memoriæ Rege Christiano Quinto inte Excubitores Aulæ nobiles ad annum adscitus. Mox Centuriæ Militum Legionis, quam Marinam dicunt, Præfectus, per octennium tunc in eadem Legione Vigiliis Præfectus. Sexennio inde Castello Friderichshavn vicaria potestate, cui octennio præfuit, Protribunus interea suæ Legionis factus. Tandem jussu Augustissimi Regis Friderici Quarti Anno 1701, una cum Auctoritate Tribuni, curam secun-


236

dam Militiæ Urbanæ hujus Metropoleos capessivit. Vixit Annis sexaginta quinque. Obiit Anno 1709.

Et Uxoris Generosæ atque Nobilissimæ MARIÆ VANDALINÆ, quæ Anno MDCLIX. Die 28 Junii orta Parente, eminentissimo Doctore Johanne Wandalino, Siælandiæ Episcopo, Facultatis Theologicæ Decano, et generosa atque Nobilissima Catharina Winstrupia, ad Pietatem & omne Decus sui Sexus educata; Prius Marita nobilis & generosi Böfke, Senatoris Hafniensis, paulo post Vidua ad secunda Vota transit cum memorato Domino Hirschnacio Anno 1702. Vixit - - - -.

Paa den Spade, som af Præsterne altid bruges ved Jords Paakastelse paa Liig, er en Sølvknap, dannet som en liden Liigkiste. Paa den ene Side af samme Knap staaer dette bibelske Sprog, Rom. 6. v. 23. Thi Døden er Syndsens Sold. Og paa den anden Side staaer disse Ord: Er Foræret til Vor Frue Kirke af Christen Nielsen Stiern. Anno 1711. Formodentlig har Donator været Graver her ved Kirken. Aar 1771 den 29 Apr. blev det ved Placat befalet, at intet Liig for Eftertiden maae begraves paa anden Tid end om Natten imellem Klokken 1 og 6 om Morgenen, dog ved Placat af Magistraten af 10 Oct. 1771 blev det tilladt til Klokken 9. Men Aar 1772 blev det igien forandret. Vor Frue Kirkegaard er i paakommende stor Ildsvaade den anordnede Allarmplads for Borgerne i Klædeboe-Qvarteer.

Vor Frue Kirke er udvendig tækket med blaae hollandske Tagsteen, men paa Vingerne, Omgangen og Spirene er Taget belagt med Kobber. Kirken har kostet at ombygge efter ofte ommeldte Stadens store Ildebrand over halvanden Tønde Guld. Kirken blev med den største Solennitet indviet af den siellandske Biskop Mag. Peder Hersleb den 30 Apr. Aar 1738, i Kong Christian den Siettes og hans Dronnings Sophiæ Magdalenæ høie Nærværelse, over Texten Psalm. 93, v. 5. Herre! Dit Ord er en ret Lærdom, Hellighed er dit Huses Prydelse evindeligen. Vor Frue Kirke har tre Præster, nemlig en Sognepræst, som altid er Stiftsprovst i Siellands Stift og Provst over Sokkelunds Herred; dernæst to Kapellaner: Aar 1573 den 23 Aug. befalede


237

Kong Friderik den Anden, at Oureydre Sogn (Hvidoure) skal altid være og blive annecteret til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, samt at den ældste Kapellan til vor Frue Kirke skal nyde al Præste-Rettighed af samme Sogn, imod at betiene Sognefolkene inden og uden Kirken som en ret Siele-Sørger. Men ved Kapellanens Mag. Kølikens Død den 6. Jan. Aar 1746, blev Hvidoure Kald annecteret til Frederiksbergs Sognekald; hvorimod Sognepræsten til Frideriksberg betaler aarligen 150 Rdlr. til den øverste Kapellan ved vor Frue Kirke til Refusion. I fordum Tid har Professorerne altid kaldet og beskikket Sognepræst til vor Frue Kirke. Da Aar 1598 den 15 Nov. strax efter Kong Christian den Fierdes Kroning indkaldt Tvistighed imellem Professorerne og Stadens Borgemestere om Jure Patronatus at kalde Mag. Christen Jensen-Guldager til Sognepræst til vor Frue Kirke, saa haver Kongen med Kantzler Christian Friis til Borrebye resolveret, der Rector Academiæ Doct. Thomas Fincke, Doct. Peder Winstrup, Doct. Hans Resen og Doct. Claus Theophilus med fire Borgemestere bleve paa Slottet opkaldet, at Rector og de høilærde skulle have Magt at kalde Sognepræst til Frue Kirke. Og i den Doms-Act, udstædt den 20 Jul. Aar 1630 af Kong Christian den Fierde og Danmarks Riges Raad i en Proces imellem Universitetet og Stadens Magistrat, da Rector Univers. Doct. Claus Plum, Doct. Hans Resen, Biskop, Doct. Jesper Brockmann og Doct. Thomas Finke agerede deres Sag for Kongen og Raadet, heder det: At Professorerne som Canikker andensteds efter Ordinantsen pag. 44. udgiver Kaldsbrev til Sognekaldet til vor Frue Kirke, som er Templum Collegiatum eller Domkirke. (Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 320.) Kirken staaer under Professorernes Forsvar, hvoraf Een er altid Procurator Templi. Professorerne have Rettighed til at kalde de to Kapellaner. Naar det øverste Kapellanie er vacant, ascenderer altid den nederste Kapellan; og da udvælges 5 a 6 Candidater, eller ordinerede Præster, deels Studiosi til at prædike paa Valg; af hvilke ved pluralitet af Professorernes Vota paa Consistorium udvælges Een til at være nederst Capellan, hvis Vocation confirmeres af Kongen. Alle Kirkens tre Præster have deres frie Præste-Residenzer. Professorerne beskikke alle Kirkens Betientere, saa og Skole-


238

Lærere ved Kirkens fattige Skoler. Ved Kirken er en Organist, en Klokker, en Over-Graver og to Under-Gravere. Hver Morgen Kl. 8. holdes i Kirken Bøn og Sang af en Hører i vor Frue latinske Skole med sine Disciple, og ligeledes hver Eftermiddag Kl. 3. Denne Morgen- og Aften-Bøn i Stadens Kirker er paabudet at holdes i Kirke-Ordinantsen den 14 Jun. Aar 1539, samt i Kiøbenhavns Beleiring den 16 Aug. Aar 1658. Foruden Froprædiken, Høimesse- og Aftensangs-Prædiken hver Søn- og Hellig-Dag holdes her i Kirken Onsdags-Prædiken, som egentlig er den saa kaldte Syvslets-Prædiken; Fredags-Prædiken, saa og Skrifteprædiken hver Løverdag Eftermiddag Kl. 2 for Confitenterne. I følge det Kongelige Rescript Aar 1760 begyndes nu i Stadens Kirker Froprædiken om Morgenen Kl. 7. (som ellers tilforn blev begyndt Kl. 6.) Høimesse-Tienesten begyndes Kl. 9, (som tilforn blev begyndt Kl. 8.) Denne Forandring tog sin begyndelse paa Mikkelsdags Fest Aar 1760. Isteden for den hidindtil siden Aar 1689 brugte Dr. Thomas Kingos Psalmebog blev efter Kongelig Befaling Aar 1781 anordnet herefter i Stadens Kirker at bruges den Aar 1778 udgivne Psalme-Bog eller Samling af gamle og nye Sange; hvilket tog sin Begyndelse med Kirke-Aaret Første Advents Søndag Aar 1781. Samme Psalmebog havde været brugt i tre Aar forhen i de kongelige Slots-Menigheder og Weysenhusets Kirke.

I Henseende til de ældre Tider er endnu at merke, at Aar 1625 blev paa vor Frue Kirkes Bekostning uden for Stadens Nørre-Port (som da laae ved Enden af Nørregade, og hvis Rudera endnu sees sammesteds i Volden) bygt en grundmuret nye Kirke. Paa den søndre Kirke-Port af samme nye Kirke stod at læse denne latinske Inscription:

Ædem hanc Sacram Jussu Regiæ Majestatis Christiani Quarti ædificavit Templum Divæ Virginis Havniense suo Sumptu.

Bemeldte nye Kirke laae imellem Vester- og Nørre-Port og var opbygt for dem, som boede i Husene i Forstaden. Samme Kirke, bygt Aar 1625, blev indviet Dom. I. post. Trinit. Aar 1628, men blev afbrændt Aar 1658. Udi den Doms-Act, som Aar 1630 den 20 Jul. er udstædt af Kongen og Dan-


239

marks Riges Raad i en Proces imellem Universitetet og Stadens Magistrat, heder det: At Professorer kalder Graver og Klokker til den nye Kirke som vor Frue Kirke har uden nogens Tillæg bygt, hvorfor og samme Kirke dependerer af vor Frue Kirke og er under dens Kirke-Værge. Da Frue Kirke, som hidtil ikkun havde haft een Kapellan, fik sin anden Kapellan, saa fik han Befaling til at boe ude ved den nye Kirke. Dog dette varede ikke længere end til Kiøbenhavns Beleiring Aar 1658, da baade bemeldte nye Kirke og den derhos liggende Forstad betimelig blev nedbrudt og afbrændt, paa det at Fienden ikke derved skulle finde noget skiul eller Kanonerne paa Stadens Volde skulle finde Hinder i at vise deres Virkning. (Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 291.) Man finder, at følgende Mænd have været Præster ved denne nye Kirke, nemlig: 1.) Mag. Thor Rasmusen, som var Sognepræst til Hvidoure uden for Kiøbenhavn, var tillige beskikket at skulle være Præst til denne nye Kirke Aar 1625. Men Aar 1627 blev han kaldet til at være Biskop paa Gulland. I hans Tid blev Kirken ei færdig bygt. (L. Wolfs Encom. Dan. pag. 679.) Efter ham var 2.) Hr. Peder Nicolai Sæby, fra Aar 1628 Dom. I. p. Trinit. da Kirken blev indviet, indtil Aar 1629 udi August. 3.) Hr. Peder Nielsen, fød i Slagelse, var Præst her fra Aar 1629 til Aar 1644 anden Pintse Dag. 4.) Peder Iversen Munk, en Borgemesters Søn af Kiøbenhavn, fra Aar 1644 den 10 Jul. til Aar 1654 den 5 Aug. da han døde. 5.) Hr. Bendt Olsen Halland, kaldet Aar 1654. I hvis Tid Kirken blev afbrændt og ødelagt. (See Hiørings Leier-Krants.)

Til vor Frue Kirkes Sogn hører nu omstunder følgende Gader med deres Gaarde og Huse, som i alt ere 986. nemlig: 1) Store Kanikkestræde, som har 16 Huse og Gaarde. 2) Farvegaden, har 42 foruden store Wartovs Hospital. 3) Store Fiolstræde har 44, og lille Fiolstræde. 4) Frideriksberggade har 33, lille Frideriksberggade har 4. 5) Gaasegaden ved Stadens Arresthuus, har 4. 6) Gammel Torv har 14. 7) Henrikfyrensgang har 14. 8) Kalleboderne har 2. 9) Kattesundet har 34. 10) Paa store Kiøbmagergade 2. 11) Paa lille Kiøbmagergade, den ene Side 9.


240

12) I Klædeboderne, den ene Side 10. 13) Store Larsbiørnstræde 18. 14) Lille Larsbiørnstræde 11. 15) Larsleistræde 30. 16) Mikkelbryggersgade 21. 17) Nye-Torv og Sluttergaden 21, foruden Weysenhuset og Raadstuen. 18) Nørregade har 50, foruden Studiigaarden, St Petri, vor Frue Kirke og Præste-Residenserne. 19) Uden for Nørre-Port den ene Side har 6. 20) Nørre-Vold har 8. 21) Pederhvitfeldsstræde har 23. 22) Raadhuusstræde, den ene Side har 5. 23) Rosengaardens ene Side har 15. 24) Skidenstræde har 26. 25) Skiden-Torvet har 5. 26) Skindergadens ene Side har 19. 27) St. Pedersstræde har 62, foruden Walckendorfs-Collegium og den tydske Præstes Residents. 28) Stormgadens ene Side har 8, foruden det Harboiske Kloster. 29) Studiistræde har 54, med tvende Professor-Residentser. 30) Sønder Vold, fra Stormgaden til Wartov har 4. 31) Teilgaardstræde har 20. 32) Vandkunsten har 33 foruden Wartovs Hospitals Kirke. 33) Vestergade har 39. 34) Vester-Vold fra Farvegaden til det andet Huus fra St. Pederstræde har 59.

Ved vor Frue Kirke have siden Reformationen været følgende Stifts-Provster og Sognepræster, nemlig:

1.) Mag. Jørgen Jensen Sadolin, den første lutherske Sognepræst ved vor Frue Kirke; Han var først Prædikant i Viborg og blev siden Biskop i Odense, hvortil han blev ordineret Aar 1537, og døde den 19 Dec. 1559.

2.) Mag. Olaus Chrysostomus eller Oluf Gyldenmund, fød i Vendsyssel, var først Professor ved Gymnasium i Malmøe og Lector sammesteds, blev siden Professor Lingu. Ebrææ ved Universitetet i Kiøbenhavn, og Aar 1537 Sognepræst ved vor Frue Kirke; Aar 1542 Professor Theolog. Tilsidst blev han Aar 1547 Biskop over Børglum, nu Aalborg Stift, hvor han døde Aar 1553.

3.) Mag. Niels Palladius, fød i Ribe, var først Sognepræst ved St. Nicolai Kirke, derefter Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Aar 1552 blev han Biskop over Lunds Stift i Skaane, til hvilket Embede han blev af sin Broder Doct. Peder Palladius, Biskop i Sielland, indviet paa anden Søndag efter Paaske i samme Aar udi Lunds Domkirke. Han var med som Biskop at sette Kronen paa Kong Friderik den Anden. Døde Aar 1560. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 640.)


241

4.) Mag. Niels Jespersen, fød i Viborg Aar 1519. Var først Abbed i Sorøe-Kloster, derefter Præst i Aalborg, siden i Malmøe, og omsider Aar 1558 Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, hvorfra han blev forflyttet Aar 1560 til at være Biskop i Fyens Stift, hvor han døde Aar 1587. Han har efter Arild Hvitfelds Beretning skrevet Gradualet eller den almindelige Sang- og Choral-Bog til Kirkens Brug.

5.) Mag. Tycho Asmund, blev Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke Aar 1560, og derefter Biskop i Lund i Skaane efter Doct. Niels Palladius. Han blev ordineret i Lund af den siellandske Biskop Doct. Hans Albertsen. (See Wolfs Encom. pag. 640.)

6.) Mag. Hans Tommesen, blev Stiftsprovst og Sognepræst Aar 1561. Døde Aar 1573. Om ham er meldt mere ved Monumentet over ham.

7.) Mag. Rasmus Katholm, blev Stiftsprovst og Sognepræst Aar 1573. Døde Aar 1582. Om ham læses i Windings Acad. Hafn. pag. 114. 115.

8.) Mag. Desiderius Foss, fød i Odense, var først Rector i Roskilde Skole, blev Aar 1580 Professor Pædagogicus i Kiøbenhavn. Aar 1582 Sognepræst til vor Frue Kirke. Fra samme Embede tog han sin Afskeed formedelst Hukommelsens og Sindets Kræfters Svækkelse, og døde kort derefter Aar 1598.

9.) Mag. Christen Jensen Guldager, kaldet Aar 1598 til Sognepræst til vor Frue Kirke og Stiftsprovst, hvilket Embede han forestod i fire Aar, thi Aar 1602 blev han af Kong Christian den Fierde kaldet til Hofpræst, og omsider benaadet med et Canonicat i Roskilde, hvor han døde Aar 1611. Om ham kan læses i Zwergs Siellandske Cleresie.

10.) Mag. Niels Clausen Sinding, blev Stiftsprovst og Sognepræst Aar 1602 og Aar 1607 Biskop i Opslo eller nu Aggerhuus Stift, hvor han døde Aar 1617.

11.) Mag. Peder Skielderup, var Aar 1604 Sognepræst i Mandal. Aar 1607 Slotspræst i Frideriksborg, derefter Aar 1608 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, og Aar 1622 Biskop i Trondhiem.

12.) Mag. Jacob Hasebard, fød i Kiøbenhavn Aar 1591. Blev Professor Mathematum ved Universitetet, og Aar 1608 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Døde Aar 1625.


242

13.) Mag. Jens Dienesen Jensen, fød Aar 1587, blev Professor Metaphysices ved Universitetet Aar 1619, og Aar 1626 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1629 Biskop i Ribe, hvor han døde Aar 1634.

14.) Mag. Hans Burchardi, fød Aar 1597, var Aar 1622 Informator hos Kronprinds siden Konge, Friderik den Tredie. Blev Aar 1629 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, og Aar 1634 Biskop i Ribe, hvor han døde Aar 1643.

15.) Mag. Niels Paulsen Skandorph, var Sognepræst i Aalborg, derefter Professor Theologiæ ved Universitetet, og Aar 1634 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke, hvor han døde Aar 1639. (Windingii Acad. Hafn. pag. 341-346.

16. Mag. Vikman Jacob Hasebard, fød Aar 1601, var Rector ved Herlufholms Skole. Aar 1636 blev han Sognepræst til vor Frue Kirke i Odense. Aar 1640 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1642 blev han Biskop i Viborg, hvor han døde samme Aar.

17.) Mag. Ole Wind, fød Aar 1590. Blev Aar 1617 Rector i Slagelse, Aar 1619 Con-Rector i Roskilde, og Aar 1625 Rector ved Frue latinske Skole. Samme Aar blev han af Kiøbenhavns Magistrat og de fornemste Borgere i Hellig Geistes Menighed udvalgt til Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Aar 1642 blev han af Universitetets Professorer udvalgt at være Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1645 blev han Hofprædikant og Kongelig Confessionarius hos Kong Christian den fierde. Han døde Aar 1646. Om ham læses i Zwergs Siellandske Cleresie.

18.) Mag. Erik Olsen Torm, var Professor Mathematum ved Kiøbenhavns Universitet, blev Aar 1641 den 27 Jun. af Professorerne paa Consistorio udvalgt og beskikket til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke, i hvilket Embede han døde Aar 1667 den 2 Jun. (See Windingii Acad. Hafn. pag. 338.)

19.) Mag. Jakob Faber, fød Aar 1622. Var Con-Rector i Viborg. Aar 1647 Sognepræst i Skive i Jylland. Aar 1667 kaldet af Kong Friderik den Tredie til Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke, hvor han døde Aar 1674 den 20 Febr.


243

20.) Mag. Hans Bagger, fød Aar 1646 i Lund i Skaane, var Professor Linguar. Oriental. og Aar 1675 kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke Aar 1675 Biskop i Sielland. (See blant Bisperne No. 11. pag. 16.)

21.) Doct. Henrik Bornemann, fød Aar 1646. Var Stiftsprovst fra Aar 1675 til Aar 1683. (Om ham er meldt allerede blant Bisperne No. 12. pag. 17.)

22.) Mag. Johan Adolph Bornemann, fød Aar 1643. Var Rector i Kiøge Skole Aar 1675. Aar 1676 Slotspræst i Kiøbenhavn. Aar 1683 Stifts-Provst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Døde Aar 1698.

23.) Mag. Johannes Petri Dorschæus, fød Aar 1661. Var Feldtpræst Aar 1689. Blev Aar 1692 Sognepræst i Colding. Aar 1695 Reisepræst og Confessionarius hos Prinds Christian paa hans udenlands Reise. Aar 1697 blev han Sognepræst til Hellig Geistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1698 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Han døde Aar 1706 den 19 Nov.

24.) Doct. Christen Willumsen Worm, fød Aar 1672. Blev Aar 1694 Profes. Philos. Ord. og Theol. Desig. Derefter Sognepræst ved St. Nicolai Kirke Aar 1699. Men Aar 1707 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Og Aar 1710 Biskop i Sielland.

25.) Prof. Jacob Lodberg, fød Aar 1672. Blev Aar 1695 Prof. Theol. & Phil. Extraord. Aar 1699 Lector i Aarhuus; Aar 1701 Stiftsprovst i Christuiania. Aar 1707 Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Khvn., Aar 1711 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Aar 1717 Biskop i Fyens Stift. Døde Aar 1731.

26.) Mag. Søren Knudsen Sevel, fød Aar 1653. Ved Biskop Doct. Søren Gluds Recommendation blev han af Kongen kaldet den 16 Oct. Aar 1680 til Sognepræst ved Domkirken i Viborg, og blev den 17 Dec. ordineret til samme Embede af Biskop Glud. Efter 30 Aars Forløb blev han Aar 1711 kaldet til Provst og Sognepræst ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1718 den 3 Jan. blev han kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Han døde Aar 1720 den 6 Jan. Hans Liig blev siden ført til Viborg.

27.) Mag. Morten Reenberg, fød Aar 1660. Blev Aar 1693 i Februar Feldt-Provst ved de danske keiserlige Hielpe-Tropper i Flandern. Samme Aar i Junii kaldet til Sognepræst i Stege paa Møen. Aar 1709 den 6 Sept. blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, og Aar 1720 Stifts-Provst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Han døde Aar 1736 den 23 Febr.


244

og blev efter hans Forlangende begravet tæt i den østre Ende af Choret paa Kirkegaarden i en muret Grav ni Alen dyb og med en muret Gehvelvt over.

28.) Hr. Niels Dorph, fød Aar 1681. Blev Aar 1707 Capellan pro Persona i Nannestads Præstegield. Aar 1709 Feldtpræst ved et norsk Regiment. Aar 1712 Sognepræst til Wang paa Hedemarken, og Aar 1726 Provst i samme Provstie. Aar 1733 den 28 Aug. blev han af Kong Christian den Siette paa den norske Reise kaldet til Sognepræst ved Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1736 den 28 Apr. blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, og 28 Nov. i Jubelfæstens Tid Consistorialraad. Aar 1738 den 14 Febr. blev han Biskop i Aggerhuus Stift og den 4 May ordineret til Biskop i Frue Kirke. Og var denne den første Bispevielse, som blev holdet i Frue Kirke efter den store Ildebrand, da Kirken var indviet den 30 April; thi Biskop Dorph, uagtet han i to Aar havde været Sognepræst til Frue Menighed, havde ikke haft den Fornøielse at prædike i Frue Kirke, førend paa den Dag, da han blev indviet til Biskop, saasom (førend Frue Kirke blev opbygt) holdt Frue Menighed sin Gudstieneste i Nicolai Kirke alternativement. Aar 1758 den 3 May døde han i sit Biskopelige Embeds 20 Aar, sit præstelige Embeds 51 Aar, og Alders 77 Aar.

29.) Hr. Mads Holm, fød Aar 1673. Blev Aar 1702 Sognepræst til Hammel i Aarhuus Stift. Aar 1706 blev han Sognepræst for Qvislemark Menighed i Sielland, og Aar 1715 Provst i Øster-Flokkebierg Herred. Aar 1738 den 14 Febr. blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Han døde den 8 Oct. Aar 1738, efterat han havde været Stiftsprovst i ni Maaneder og blev begravet den 14 Oct. ved den vestre Side af Sal. Hr. Reenberg.

30.) Hr. Henrik Gerner, var først Sognepræst til Waale-Præstegield i Aggerhuus Stift; Blev Aar 1738 den 14 Nov. kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1747 in May resignerede han, for at reise hen til den herrenhuttiske Menighed. Han har udgivet sit eget Vita & Fata, trykt Khvn. Aar 1772 in 8vo.

31.) Professor Søren Blok, fød Aar 1696. Blev Aar 1730 den 24 Jan. Sognepræst til Barret i Aarhuus Stift. Aar 1741 den 4 Aug. Professor Theolog. Ordinarius ved Universitetet. Aar 1746 den 15 Apr. Stiftsprovst og Sogne-Præst til Budolphi Kirke i Aalborg. Aar 1747 den 30 Jun. Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, og blev indsat den 20 Aug. Han døde Aar 1753 den 18 Sept.


245

32.) Mag. Henrik Christopher Bützow, fød Aar 1693. Blev Aar 1719 den 2 Jul. Feldtpræst ved de danske Tropper. Aar 1720 den 28 Jun. Sognepræst for Øls i Viborg Stift, og Aar 1733 Provst i Hinsted-Herred. Aar 1741 den 21 Jul. Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken i Viborg. Aar 1747 den 30 Jun. Stiftsprovst og Sognepræst til Budolphi Kirke i Aalborg. Aar 1754 den 1 Mart. Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Han døde Aar 1763 den 9 Jul. i sit Alders 71 Aar.

33.) Hr. Jens Jakob Hegelund, fød Aar 1711, blev Aar 1741 den 10 May ordineret til Feldtprovst ved de Kongel. Tropper, som gik i Storbrittannisk Tieneste, men strax derpaa den 19 May kaldet til dansk Præst ved det kongelige Stift Valløe og Sognepræst til Valløebye Menighed. Aar 1745 blev han ene Stifts-Præst Dansk og Tydsk, og Aar 1759 Provst i Bewerskov-Herred. Aar 1760 den 22 Dec. blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, og indsat Aar 1761 den 22 Febr. Aar 1763 den 21 Jan. befalet at forrette Provste-Embedet i Provst Bützovs Svaghed. Aar 1763 den 26 aug. blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, og holdt sin Indgangs-Prædiken den 16 Oct. Han døde Aar 1773 den 18 Mart. 61 Aar gammel.

34.) Hr. Jacob Hviid, fød Aar 1713. Blev Sognepræst til Fogedbye-Sogn i Sielland Aar 1748, men Aar 1755 Sognepræst til Qvislemark- og Fourendal-Menigheder. Aar 1766 den 20 Jun. Sognepræst ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Og Aar 1773 den 1 Apr. Sogneprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1779 den 31 Dec. General-Kirke-Inspector.

§. 2.

Vor Frue Kirke har to danske Skoler for Sognets fattige Børn af begge kiøn, nemlig en Drenge-Skole og en Pige-Skole, som hver for sig ere separerede. Begge stiftede Aar 1718 af da værende Stiftsprovst og Sognepræst Hr. Jakob Lodberg, siden Biskop i Fyens Stift. Skole-Capitalen er nu voxen over 14000 Rdlr., af hvis aarlige Renter 30 til 40 Drenge- og ligesaa mange Pigebørn gives hvert Aar nye uldene og linnede Klæder, saaog Skoe og Strømper; og 81 Skolebørn faae daglig Brød for 1 sk. De nyde frie Underviisning i Læsning, Skriving og Regning. Disse Skolers Lærere, som ere en Skolemester, en Hører og en Læremoder, nyde aarlig 283 Rdlr. i Løn


246

samt frie Værelser, Lys og Brænde til Skolen. Hver Tiirsdag Formiddag møde disse Skolebørn i Kirken fra kl. 9 til 10, da alle tre Præster catechisere selv med dem og skifte saaledes, at hver af Præsterne har sit Fierdingaar at holde Catechisaction med dem i. Skolens Fundats er af Kong Friderik den Fierde confirmeret den 4 Mart. Aar 1718. Dronning Lovise, Kong Friderik den Fierdes Gemalinde, skienkede Aar 1711. 1000 Rdlr. til denne Skole; de øvrige Donationer og Legata, som af adskillige Personer i de følgende Aar ere skienkede til denne Skole findes anførte tilligemed Fundatzen i Hofmans Samling af Fundationer og Gave-Breve Tom. 9. pag. 117.119.

Foruden disse to Kirken tilhørende Skoler har Frue Sogn en Frieskole for hielpeløse Børn, stiftet af Hr. Agent Hans Holk under Adresse-Contoirets Direction i Kiøbenhavn Aar 1771. Den blev aabnet den 1 May Aar 1771. Samme Skole understøttes af Frie-Skolernes Velgiøreres frivillige Gaver, som dertil have ladet sig antegne at give noget vist maanedlig.

§. 3.

Vor Frue latinske Skole er en Cathedral-Skole, hvis grundmurede Skolebygning ligger paa vor Frue Kirkegaard ved Kirkens søndre Side, men Skolens Rectors og Con-Rectors Residentzer vende ud til Skindergaden. Man finder at i Pavedommets Tid har udi Graabrødre Kloster været latinsk Skole, hvis Rector Aar 1546 har været Magister Jonas Andersen. Disse Skole-Discipler havde paa den Tid en særdeles Dragt; thi saasnart nogen blev examineret af Skolemesteren, om han havde Naturalier til boglige Kunster og blev antaget blant Disciplernes Tal, maatte han, ligesom alle Disciplene bære Kappe, som skiulte det hele Legeme, undtagen den høire Arm, der var frie. Paa Hovedet havde de en Kabus med en Svants, som hængte ned ad Nakken. (See Joh. Svaningii Hist. Christ. II. Libr. 2. Cap. 8.) Men eftersom en Deel af disse fattige Skole-Disciple gik om i Staden at betle, saa udgav Kong Christian den Anden Aar 1519 den Forordning, at ingen Forældre maatte holde deres Børn til Studeringer og sette dem i Skolen med mindre de selv formaaede at underholde dem uden Hielp af Tiggerie. (See Holbergs Danmarks Historie


247

Tom. 2. pag. 49.) Men da Graabrødre Kloster-Bygning, (efterat Magistraten havde modtaget den til de Fattiges Beste) blev anvendt til andet Brug, saa blev Aar 1545 befalet, at de tre Hoved-Kirker, nemlig vor Frue, Helliggeistes og Nicolai Kirke skulle bygge og vedligeholde en trivial latinsk Skole. Til denne skole at anlegge kiøbte man den Plads, beliggende ved Enden af Skindergaden paa vor Frue Kirkegaard, hvor de Skotske Soldater efter Arild Hvitfelds Beretning bleve Aar 1519 overfaldne af nogle Tydske og tilligemed Huset opbrændt. Denne latinske Skole blev da allerførst opbygt Aar 1548 af ny paa forommeldte tre Kirkers Bekostning. Denne første Skole-Bygning stod indtil Aar 1591, da den blev nedbrudt og en større, saa og smukkere Skole-Bygning blev opført ved Bygmester Jørgen Schult paa en Deel fornemme og formuende Mænds Bekostning, hvoriblant vare de tre Riddere, Christopher Parsberg, Erik Munk og Axel Gyldenstierne, og andre flere, hvilke ved deres milde Gaver sammenskiød til den ny Skole-Bygning en Summa af henimod 3000 Rdlr. Til en Amindelse derom stod følgende latinske Inscription udhuggen i Steen over Skolen:

Rege Daniæ & Norveg. &c. Chistiano Quarto, Aulæ Regiæ Magistro Christophoro Walckendorphio, Episcopo Selandiæ Doct. Petro Jani Winstrupio, Consule Olao Martini, Architectore Georgio Schult, Sumptibus Christiophori Parsberg, Erici Munck, Axelii Gyldenstierne, Benedicti Gregorii, Vacarii Roskild, Petri Coldingii, Engelberti Henrici, Claudii Jacobi Studiosi, Johannis Scribæ, Hæredum Dni Johannis Skoning, Andreæ Francisci, Civis Coagiensis, Johannis Wormii, (qui simul 2859 Taler. 1½ Marc. 6 Solid. obtulerunt) & Aliorum.

Hvilket sees af den latinske Skoles Regnskabs-Bøger, som giemmes paa Kiøbenhavns Universitets Archiv; (P. Resenii Inscript. Hafn. pag. 253.) Indtil Aar 1616 havde den latinske Skole ikkun en Rector, men ingen Con-Rector. Kong Christian den Fierde oprettede Con-Rectors Embede og lagde til Con-Rectors Inkomst et Vicariat af Roskilde Domkirke efter sit kongelige Brev, dateret Skanderborg den 4 Sept. Aar 1616. Omsider blev den latinske skole Aar 1634 forøget med en ny Bygning til Rectors og Con-Rectors Residenz, som er Skolens Forhuus og vender ud til Skindergaden; Ligeledes til sex Høre-


248

res Værelser oven over Skolen, altsammen opbygt paa de ovenmeldte tre Kirkers og Skolens fælles Bekostning, thi Skolen havde i nogle faa Aar sanket en Capital af 17000 Rdlr. hvortil det meste blev foræret af Peder Oxe, Christopher Walckendorff, Sille Brokmanns, Doct. Hans Resen og Doct. Peder Resen, Friderik Fuiren, &c. Over samme Bygning blev sat følgende latinske Inscription, indhuggen i en Steen:

D.O:M:S: Residentia Rectoris & Collegarum Scholæ B. Virginis Trium Templorum Sumptibus & Sch. Exstructa Anno 1634.

Alle disse Skolens Bygninger forbleve ved Magt indtil Aar 1728, da de i Stadens forskrekkelige Ildebrand udi October Maaned bleve næsten ganske ødelagte. Men de ere alle efter Ildebranden af ny blevne opbygte, saavel Skolens Bygning, som ogsaa Rectors og Con-Rectors Residenzer af Grundmuur meget zirligen og beqvemt. Den nordre Side af hele Skole-Bygningen vender, ligesom tilforn, ud til vor Frue Kirkegaard og er 55 Alen lang, 13 Alen høi til Taget, men 22 Alen høi til Tag-Ryggen, bestaaende af to Etager med en Qvist i Midten elleve Fag breed af to Fag. Man seer her i samme Grundmuur siddende, endnu tilovers fra Branden frelst, i Steen zirlig udhuggen det Kongelige danske Vaaben, samt derunder Kong Christian den Fierdes Navn i Chiffre med sit Symbolum: Regna Firmat Pietas, sterk forgyldt. Udi den første Etage er Skolen, men i den anden Etage eller langs over Skolen ere beqvemme Værelser til samtlige Skolens Collegæ eller Hørere, saa at hver af dem haver to rummelige Værelser, hvis Vinduer vende ud til Kirkegaarden. I Qvisten er et Værelse, Sange-Loftet kaldet, hvor Skolens Cantor informerer Disciplene i at synge Psalmer efter Noder, naar de sædvanlige Læse-Timer i Skolen ere til Ende. Men i den Bygning, som vender ud til Skindergaden, har baade Rector og Con-Rector, hver for sig, sin egen Residenz med beqvemme Værelser til deres Huusholdning.

Indvendig i Skolen, som er høi, kiølig og luftig, saa og Gulvet belagt med Steen-Fliser, seer man syv Classer eller Lectier, een paa hver Side, indrettede og enhver Classe har sin Collega eller Hører, som underviser sine under-


249

havende Disciple efter de Metas og Fremgang, som ere foreskrevne hver Lectie for sig. De fire øverste Collegæ have hver sin Sogne-Kirke at være Degn til, og opvarter Sangen i Kirken med sine Disciple ved Guds-Tienesten om Søndagen, Fredag og Løverdags Eftermiddag. Den siette Lecties Hører er Degn til vor Frue Kirke, den femte Lecties Hører er Degn til Nicolai Kirke, den fierde Lecties Hører er Degn til Helliggeistes Kirke, og den tredie Lecties Hører er Degn til Runde Kirke. Hver af dem indsamle to gange om Aaret Degnepenge af de i Sognet boende Familier i hvert Huus. Nu omstunder ere Hørernes Tal ikkun fem, da første Lectie tilligemed nederste Lectie eller Sinke ere nedlagde. Siette og femte Lectie er med Tralverk og Døre ganske aflukkede fra de øvrige ringere Classer. Derefter er den saa kaldede Mester-Lectie eller øverste Classe ved en Forhøining af to Trin saa og med Tralverk og dobbelte Døre aflukket for sig selv, samt med Trægulv destingveret fra Skolens øvrige Lectier. Den er tillige forsynet med et Cathedra, hvor Rector og Con-Rector har hver sine visse Dage og Timer at læse med deres Disciple, som ere fordeelte paa tre Parter. Skolens Rector er efter Kong Christian den Fierdes Anordning tillige Professor Musices, og efter Kong Christian den Siettes Skole-Forordning af Aar 1739 har Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole altid Rang næst efter Sognepræsterne i Staden. Til Rectors Løn er henlagt Phanefiords Sogns Konge-Tiende paa Møen og af Degne-Pensioner aarlig 84 Rdlr. 4 Mk. Som Professor Musices nyder Rector 30 Rdlr. aarlig. Af Kirkerne nyder han hver Paaske 19 Rdlr. 2 Mk, 4 sk. nemlig: af vor Frue Kirke, 10 Rdlr. 1 Mk. 4 sk. Af Helliggeistes 5 Rdlr. Af Nicolai Kirke 4 Rdlr. 1 Mk. saa og af Skolens Liigpenge den fierde Deel og Copulations-Penge &c. Degne-Pensionerne til vor Frue latinske Skole er i alt 234 Rdlr. Til Con-Rector er henlagt Vixøe, Hersted-Øster og Kaleboe Anpart Konge-Tiende, Skibbinge Konge-Tiende, Asminderups Konge-Tiende, samt af Degne-Pensionerne 51 Rdlr. Skolen har sin egen Cantor, som paa visse Dage om Ugen i en Time informerer Disciplene in Musica Figurali paa et dertil anviist Værelse paa Skolen, naar de sædvanlige Formiddags Skole-Timer ere til Ende. Samme Cantor opfører Kirke-Musiken med Disciplene paa de tre


250

store Høitider i Stadens Kirker, samt ved academiske Solenniteter, saaog ved Sørge-Musikens og Cantaters Opførelse ved Liigbegængelser. Cantor nyder af Skolen aarlig 86 Rdlr. Løn, nemlig af Skolen 20 Rdlr., af Copulations-Penge 50 Rdlr., for Musiken til de store Høitider 16 Rdlr. Saaog af Stadens Kirker i alt 244 Rdlr. aarlig, nemlig af vor Frue Kirke 70 Rdlr., af St. Nicolai Kirke 50 Rdlr., af Helliggeistes Kirke 50 Rdlr., af Trinitatis Kirke 30 Rdlr., og af St. Petri tydske Kirke 44 Rdlr. Desuden faaer Cantor sin Deel for Musiken ved academiske Solenniteter og af Discant Penge fra Slottet. Skolen har ogsaa en Succentor, som altid er een af Collegis Scholæ, og opvarter ved Musiken. Han informerer Disciplene i Choral-Sang og derfor nyder 26 Rdlr. aarlig og for Musikens Opvartning 20 Rdlr. Dernæst har han af Stadens Kirker 37 Rdlr. 2 Mk. aarlig, nemlig af vor Frue Kirke 10 Rdlr., af Helliggeistes Kirke 6 Rdlr. 4 Mk., af Nicolai Kirke 6 Rdlr. 4 Mk. af Trinitatis Kirke 6 Rdlr. og af St. Petri Kirke 8 Rdlr. Desuden er ham tillagt som Præcentor ved Thuresøns Bøns Holdelse hver Fredag Eftermiddag Kl. 3 i St. Nikolai Kirke aarlig 19 Rdlr. 4 sk. Som Præcentor ved Syv-Slets Prædikens Holdelse i Helliggeistes Kirke nyder han aarlig 10 Rdlr. af Skolen, og besørger Sangens Forretning ved een af Skolens Disciple. Aar 1775 den 11 Mai udgav Kong Christian den Syvende en Forordning, angaaende Skolevæsenets Forbedring ved de publique latinske Skoler og hvad den studerende Ungdom der saavel fra publik som privat Information kommer til Academiet skal giøre Rede for. Aftegningen af den latinske skoles Bygning findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. CIX. Ved denne Skole er et Skole-Bibliothek.

For Stadens Ildebrand saae man ved Siden af Rectors Cathedra hængende paa Væggen de tvende siellandske Biskoppers, Doct. Hans Poulsens Resens og Doct. Jesper Brokmanns Skilderier, hvilke begge havde været denne latinske Skoles store Velgiørere. Under deres Skilderier var af Rector Scholæ, Mag. Jørgen Eilertsen, forfattet og opsat følgende latinske Inscriptioner i lapidal Stil.


251

Under Sal. Biskops Doct. Hans Poulsens Resens Skilderie læste man følgende latinske Inscription:

Memoriæ & Immortalibus in hanc Scholam Meritis Venerabilis in Christo Patris, Joh. Pauli Resenii, S. S. Theolog. Doctoris, ejusdemque in Academia Hafniensi Profess. Senioris, itidem & Decani Selandiæ Episcopi & Canonici Roschildensis Ob liberalissimum MM Uncialium Nummum, In Pauperes Scholæ hujus Alumnos legatum & procuratam pro Scholæ Conservatione Monetæ vulgar, duum itidem Milium octoginta Thaler. Ex communi Pauperum Fisco in singulos Annos Eleemosynam, Nec non Propensissimum in Musicam instrumentalem, pariter ac Vocalem, Studium & liberale in Ejusdem Cultores Stipendium Annuum, Hoc Monumentum suis impensis poni voluit, qui Tanti Viri Beneficentia, Cura & pro Scholæ Conservatione Sollicitudine in difficillima ejusdem Administratione plurimum se adjutum gratus profitetur Georg. Hillarius. Scholæ Rector.

Under Biskop Doct. Jesper Rasmussen Brockmanns Skilderie var at læse denne latinske Inscription:

Immortalitati & Æternæ Memoriæ Dn. Casp. Eram. Brochmann S. S. Theologiæ Doctoris, Professoris Senioris & Decani, Selandiæ Episcopi, Scholarum Diæceseos suæ, interque has præcipue hujus Metropolitanæ Patroni Euergetæ, Nutritii & Conservatoris, Omnium ante Se laudatissimorum Episcoporum Munificentiam & Liberalitatem supergressi ob largissimas sine Exemplo Eleemosynas annuas incredibilem pro Schola conservanda Sollicitudinem, summumque Humanitatis atque Benevolentiæ in Ludi hujus Docentes, Discentesque Studium, quo privatim publiceque Vivus Mortuusque inclaruit. Hoc Monumentum suis Sumptibus posuit Georgius Hilarius, Scholæ Rector.

Foruden disse tvende Biskopper have mange andre, saavel af adelig som borgerlig Stand, givet anseelige Kapitaler til denne latinske Skole. Blant disse Skolens Velgiørere regnes især Peder Skram, Ridder og Rigets Admiral; Peder Oxe til Gisselfelt, Rigets Hofmester, saaog hans Søster Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke Frue; Christopher Walckendorff, Rigets Hofmester; Gunde Lange, Doct. Jesper Brockmanns Enke, Bispinde Sille Valkenburg, Doct. Henrik Fuiren, Stads-Oberst eller Stads-Hauptmand Friderik Thunæsen, Doct. Hans Poulsen Resen, Etatsraad Peder Resen, Etats-


252

raad Jørgen Elers, Professor Søren Calundan, Peder Phyg, Renteskriver Hans Mikelsen, Slotsskriver Hans Mikelsen, Bente Schultz, Kirstine Jørgen Bentsens, Margrethe Hans Tausings, Raadmand Hans Wibe, Peder Thommesen, Christen Jensen Aalborg, Søren Lademager, Raadmand Mikel Sørensen, Raadmand Hans Stampe, Jens Pedersen Darup, Klokker Søren Matthisen, Søren Jakobsen Graahe, Professor Hans Steenbuck, Biskop Edvard Londemann af Rosenkrone, Anne Cathrine de Voss, afgangne Jacob Rosborgs Enke og adskillige flere. Blant Skolens Fundationer er et Legatum Musicum paa 300 Specie Daler til tre Disciple; Frue Sille Brokmanns paa 1000 Rdlr. til tre Disciple; De Reseners Legatum paa 3000 Rdlr. til Brød; Eilers Legatum paa 500 Rdlr. til Brød. Dr. Henrik Fuirens paa 500 Rdlr. til tre Disciple. Professor Søren Calundans paa 300 Rdlr. til en Discipel. Raadmand Hans Stampe paa 500 Slettedaler til fem Disciple. Jens Darups paa 100 Rdlr. til en Discipel; Klokker Søren Matthisens paa 200 Rdlr. til 4 Disciple; Søren Graahes paa 100 Rdlr. til en Discipel; Dr. Hans Steenbucks paa 400 Rdlr. til en Discipel. Rosenkrones paa 200 Rdlr. Anne Vosses paa 1000 Rdlr. Klæder for for 500 Rdlr. svares aarlig af Børnehuset &c. Alle Skolens Legata findes anførte i Hofmans Fundationer og Gave-Breve Tom. 9. pag. 90 - 116. Denne latinske Skole, som formedelst sin Beliggenhed ved Frue Kirkegaard kaldes i daglig Tale Vor Frue latinske Skole, men eller Schola Metropolitana, eller Kiøbenhavns latinske Skole, er altsaa forsynet med anseelige og rige Donationer af Legatis til Disciplenes Nytte, saa at Skolen er nu Eier af 36000 Rdlr. i frugtbringende Kapitaler, hvorfor een af Magistrats-Personerne aflegger et aarligt Regnskab under Direction af Biskoppen og Magistraten. Hvilket Regnskab, tilligemed Rectors eget a parte aarlige Regnskab revideres af visse Magistrats-Personer og qvitteres af Directionen. Uden for Skolens Bygning eller ved Enden af den, ud til Frue Kirkegaard er et meget lidet Gaardsrum, indsluttet med et Portal, som af nye blev opsat Aar 1777, da her tilforn stod ikkun en liden Muur, med en Laage paa, som en Levning fra Ildebranden.


253

Over det nye Steen-Portal eller Indgangs-Port til vor Frue latinske Skole næst op til Kirkegaarden staaer i Steen med forgyldte Bogstaver indhuggen denne latinske Inscription:

Studiis Juventutis Scholasticæ Sacra Hæc Domus Impensis Templorum instructior & ornatior. Anno MDCCLXXVII.

Ved Kiøbenhavns latinske Cathedral-Skole have følgende været Rectores, nemlig:

1.) Mag. Jonas Andersen, blev Rector Aar 1546, og siden Lector i Opslo i Norge. Han har først været Rector ved den particulaire latinske Skole i Graabrødre-Kloster. (See om ham siden i Kap. 4. §. 1.)

2.) Mag. Andreas Petri Coagius, eller Anders Kiøge, blev Rector Aar 1558 og Aar 1562 Professor Matheseos ved Universitetet; Men Aar 1578 blev han Canonicus i Skaane. See Windingii Acad. Hafn. pag. 115. Alb. Bartholini de Script. Dan. pag. 7.

3.) Olaus Theophili, blev Rector Aar 1566. (See Bartholin Hyp. pag. 112.) Han er udelukt i Resens Fortegnelse i Ejusd. Inscript. Havn. pag. 253.

4.) Mag. Laurentius Welhadi, eller Lars Villadsen, fød i Hadersleb. Blev Rector Aar 1576. Efter hans Død stod Rectoratet nogen Tid ledigt og imidlertid skiftedes Professorerne ved Universitetet at læse hver Dag i Skolen med Disciplene. (Windingii Acad. Hafn. pag. 192.)

5.) Mag. Niels Krag, fød i Ribe, blev Aar 1577 Rector i Kiøbenhavns Skole, tog sin Afsked derfra Aar 1582, og reiste udenlands. Efter sin Hiemkomst blev han Aar 1589 Professor Extraord. og Aar 1592 Professor Græcæ Linguæ. Aar 1594 Historiographus Regius. Aar 1601 Forstander over Sorøe Kloster. Døde samme Aar. Han har skrevet Annales Christiani tertii.

6.) Mag. Iver Stub, blev Rector Aar 1582 og derefter Professor ved Universitetet Aar 1589 (See Winding. Acad. Hafn. pag. 158 – 160. Bartholin. de Scriptis Dan. pag. 94.)

7.) Mag. Lars Nielsen Scavenius, blev Rector Aar 1590. Derefter Professor ved Universitetet Aar 1594. Siden Sognepræst til Taarnbye paa Amager. Omsider Biskop i Stavanger. (See Windiug. Acad. Pag. 194.)


254

8.) Mag. Frantz Jonæsen, var først Rector i Slagelse, derefter Rector ved Kiøbenhavns Skole Aar 1606. Siden Sognepræst i Store-Heedinge i Sielland.

9.) Mag. Johannes Kraft, var Aar 1593 Præst ved St. Petri tydske Kirke og tillige Rector ved vor Frue latinske Skole, saaog Canonicus i Roskilde. Døde Aar 1616. (Alb. Bartholin de Script. Dan. pag. 74.)

10.) Mag. Frantz Jørgensen eller Franciscus Georgii, var Aar 1602 Sognepræst til Ondløse i Sielland, derefter Aar 1616 Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole, og Aar 1625 Lector Theologiæ ved Gymnasium i Roskild, hvor han døde Aar 1646.

11.) Mag. Ole Wind, var først Rector i Slangerup Skole Aar 1617. Derefter Con-Rector ved Roskilde Skole Aar 1619. Reiste udenlands og efter sin Hiemkomst blev Rector i Kiøbenhavns Skole Aar 1625. Efter tre Maaneders Forløb kaldet til Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Tilsidst Aar 1645 Confessionarius Regius. Døde Aar 1645. (See Zwerg siellandske Cleresie, Tom. 1. Alb. Bartholin de Script. Dan. pag 112. Mölleri Hypomn. pag. 355.)

12.) Mag. Andreas Pedersen Hegelund, var først Rector i Slagelse, derefter Rector i Kiøbenhavns Skole Aar 1625. Omsider Provst og Sognepræst i Stege paa Møen. Døde Aar 1638.

13. Mag. Søren Pedersen Calundan, var Provst ved Communitetet og Regentsen, derefter Con-Rector og siden Aar 1638 Rector ved Kiøbenhavns Skole og Professor Ethices ved Universitetet. (Winding. Acad. Hafn. pag. 370-375.)

14.) Mag. Jørgen Eilersen, eller Georgius Hilarius, blev Aar 1641 Con-Rector og Aar 1646 Rector ved Kiøbenhavns Skole. Aar 1654 blev han Professor Literar. humaniorum. Aar 1672 Afstod han Rectoratet til Mag. Henrik Bornemann. Døde Aar 1686. og testamenterede sit Bibliothek til Walckendorffs Collegium. (Winding. Acad. Hafn. pag. 408-413.)

15.) Mag. Henrik Bornemann, var først Con-Rector og siden Aar 1672 Rector ved Kiøbenhavns Skole. Aar 1674 Professor Log. & Metaphysices. Aar 1675 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Siden blev han Aar 1682 Biskop i Aalborg Stift, og tilsidst Aar 1693 Biskop i Siellands Stift. Døde Aar 1710.

16.) Mag. Jakob Foss, var først Rector i Kiøge Skole Aar 1666, dernæst Rector ved Kiøbenhavns skole Aar 1675. Døde Aar 1676.


255

17.) Mag. Peder Foss, Broder til den forrige. Var først Rector i Slagelse Skole Aar 1663, men derefter Rector ved Kiøbenhavns Skole Aar 1677. Døde Aar 1698.

18.) Mag. Søren Glud, var først Con-Rector Aar 1686 og derefter Rector ved vor Frue Skole Aar 1698. Blev Professor Philosophiæ designatus Aar 1704. Døde Aar 1705.

19.) Mag. Andreas Frølund, var først Rector ved Sorøe Skole Aar 1702 og Professor Philosoph. designatus. Blev Aar 1705 Rector ved Kiøbenhavns Skole. Aar 1708 Professor Metaphysices, og Aar 1709 Professor Linguæ Ebrææ. Døde Aar 1731.

20.) Mag. Clemens Schade, fød Aar 1683, var først Con-Rector ved vor Frue Skole Aar 1720. Derefter Rector ved samme Skole Aar 1731. Blev Professor Philosophiæ Aar 1747. Formedelst Alderdom resignerede han, og i Januar Aar 1760 holdt med en Solenne-Act i Skolens Cathedra en ziirlig latinsk Afskeds-Tale, da Hr. Professor Munthe blev indsat igien som Rector, og Mag. Lars Lykke, som Con-Rector, saaog Jørgen Rhode som Sub-Rector, der forrettede Vice-Rectoris indtil Professor Schades Død. Han døde den 28 Jan. Aar 1765.

21.) Mag. Caspar Friderik Munthe, fød Aar 1704. Blev Con-Rector ved vor Frue Skole Aar 1736. Blev Vice-Rector med Adjunction og eventual Succession Aar 1740. Blev Aar 1747 Professor designatus Linguæ Græcæ. Aar 1748 virkelig Professor Linguæ Græcæ. Aar 1760 indsat som Rector ved Skolen, men forblev i sin Professione Græca ved Universitetet. Blev virkelig Justitsraad Aar 1762. Døde 10 Dec. Aar 1763.

22.) Mag. Lars Lykke, var først Con-Rector ved vor Frue Skole Aar 1760, men ved Professor Schades Død blev Aar 1765 Rector ved denne Skole. Døde Aar 1770.

23.) Mag. Johannes Christopher Neuchs, blev Aar 1759 Rector ved Fridericiæ latinske Skole i Jylland. Dernæst Aar 1770 den 14 Sept. Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole, og indsat den 6 Nov. af Hr. Biskop Harboe. Døde Aar 1776. den 16 Nov.

24.) Mag. Sculo Theodori Thorlacius, først Rector ved Coldings latinske Skole i Jylland 1769 den 17 Febr. Derefter Aar 1777 den 8 Jan. Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole. Aar 1780 blev han Justitsraad.


256

Ved Kiøbenhavns latinske Cathedral-Skole have følgende været Con-Rectores, nemlig:

1.) Mag. Rasmus Sørensen, Aar 1620. Blev siden Sognepræst i Faxe i Sielland og Provst i Herredet. (See Alb. Bartholin de Script. Dan. pag. 40.)

2.) Mag. Niels Mortesen Skelderup, blev Con-Rector Aar 1620. Derefter Aar 1622 blev han Rector ved Sorøe Skole, siden Professor først Logices, dernæst Theologiæ ved Sorøe Academi og Sognepræst i Sorøe, hvor han døde Aar 1640. (See Bartholin pag. 108.)

3.) Mag. Andreas Jakob Langebek, Aar 1622 blev han Con-Rector ved vor Frue Skole, siden blev han Aar 1625 Rector ved Slagelse Skole; men Aar 1630 blev han Sognepræst til Kallehauge Menighed i Sielland, hvor han døde Aar 1645.

4.) Mag. Jørgen Theophili Sadolin, blev Con-Rector Aar 1625. Derefter Aar 1626 Sognepræst til Stokkemark i Lolland og Provst i Sønder-Herred. Døde Aar 1650.

5.) Mag. Lauritz Pedersen Thura, blev Con-Rector Aar 1627. Siden blev han Aar 1628 Provst og Sognepræst i Nyekiøbing paa Falster, hvor han døde Aar 1655. (See Bartholin de Script. Dan. pag. 97.)

6.) Mag. Jørgen Palæmonsen, blev Con-Rector Aar 1628. Men Aar 1630 reiste han udenlands, hvorpaa Con-Rectoratet stod ledigt indtil Sommeren i Aaret 1631. Efter ham kom

7.) Mag. Knud Hansen Weile, fød i Odense, blev Con-Rector Aar 1631. Siden Rector i Slagelse Skole Aar 1635. Og omsider Aar 1640 Slots-Prædikant paa Antvorskov. Døde Aar 1647.

8.) Mag. Søren Pedersen Calundan eller Callundborg, blev Aar 1633 Provst paa Klosteret. Aar 1635 Con-Rector i vor Frue latinske Skole, og Aar 1638 Rector ved samme Skole. (See foran blant Rectores No. 13.)

9.) Mag. Christopher Ludvig Munthe, blev Aar 1638 Con-Rector ved Frue Skole, siden Præpositus Communitatis Regiæ og Professor Poeseos ved Universitetet Aar 1639, men siden Professor ved Lund Universitet i Skaane.

10.) Mag. Jørgen Eilersen, blev Con-Rector Aar 1641, men Aar 1646 Rector ved Frue Skole. (See foran blant Rectores No. 14.)


257

11.) Mag. Hans Jensen Viborg, blev Provst paa Klosteret Aar 1645, og Aar 1646 Con-Rector ved Frue Skole. Aar 1649 Sognepræst i Lund i Skaane. Tilsidst Provst og Sognepræst i Stege paa Møen. Døde Aar 1682.

12.) Mag. Jørgen Christensen, var Con-Rector fra Aar 1649 til Aar 1657, da han blev Lector Theologiæ i Ribe, hvor han døde Aar 1664. (See Terpagri Ripæ Cimbricæ pag. 226.)

13.) Mag. Jørgen Hammer, blev Con-Rector Aar 1664 og tillige i samme Aar Præpositus Communit. Reg. Strax derefter Professor Poeseos. Aar 1670 frasagde han sig Con-Rectoratet og forblev alene ved Academiet og Communitetet. Han døde Aar 1683. (A. Thuræ Idea Hist. Lit. pag. 179.)

14.) Mag. Henrik Bornemann, blev Con-Rector Aar 1671 og Rector Aar 1672. (See om ham blant Rectores No. 15.)

15.) Mag. Morten Jorgensen, var Con-Rector fra Aar 1672 til Aar 1676. Siden Præst paa Samsøe.

16.) Mag. Niels Biørnskov, var Con-Rector fra Aar 1677 til Aar 1686. Derefter Rector ved Christiania Skole i Norge.

17.) Mag. Søren Glud, først Con-Rector Aar 1686 og Rector Aar 1698. Om ham er meldt forhen blant Rectores No. 18.

18.) Mag. Jørgen Ursin, blev Con-Rector Aar 1698, men Aar 1702 blev han Sognepræst i Nakskov i Lolland.

19.) Mag. Torkild Grænov, blev Con-Rector Aar 1702. Blev Aar 1703 Rector ved Frideriksborgs latinske Skole. Døde Aar 1730.

20.) Mag. Henrik Hierrild, blev Con-Rector ved denne Skole Aar 1703. Siden kaldet til Sognepræst i Kiøge.

21.) Mag. Caspar Joachim Kølichen, døde Aar 1711 i Pesten. Han har været overmaade berømt for sin Styrke i latinsk Poesi, saa at han havde faa Ligemænd.

22.) Mag. Hans Gram, blev Con-Rector Aar 1711, og Aar 1714 Professor Linguæ Græcæ ved Universitetet. Aar 1730 Historiographus og Bibliothecarius Regius. Aar 1731 Geheime-Archivarius og Justitsraad. Aar 1745 Etatsraad. Døde Aar 1748. Over denne Mand blev slagen en Sølv-Medaille vog 3 Lod. Paa Aversen staaer hans Brystbillede med Omskrift: Johannes Grammius Consiliar. Status. Histor. Bibl. Arch. Reg. Græcæ Linguæ Professor. Paa


258

Reversen sees en tillukt Bog liggende paa et Bord. Oven over læses disse Ord: Lugentibus Musis. Neden under: Occlusus Die 19 Febr. 1748.

23.) Mag. Clemens Schade, blev Con-Rector Aar 1720, og Rector Aar 1731. Om ham er meldt fuldstændigere blant Rectores No. 20.

24.) Mag. Johan Peter Anchersen, fød Aar 1700. Blev Con-Rector ved vor Frue latinske Skole Aar 1732, og Aar 1733 Bibliothecarius Univers. Aar 1736 Professor Philosophiæ. Aar 1737 Professor Eloquentiæ. Aar 1752 virkelig Justitsraad. Døde Aar 1765 den 22 Apr.

25.) Mag. Casper Friderik Munthe, blev Con-Rector Aar 1736. Derefter Vice-Rector Aar 1740. (See om ham blant Rectores No. 21.)

26.) Mag. Lars Lykke, blev Con-Rector Aar 1760 og Rector 1765. (See om ham blant Rectores No. 22.)

27.) Mag. Lars Sahl, blev Con-Rector ved Skolen Aar 1762 og Vicarius i at læse ved Universitetet i den vacante Professors Græcæ Linguæ Sted. Aar 1780 den 10 Jan. blev han Professor Linguæ Græcæ.

§. 4.

Universitetet eller Academiet, i daglig Tale Studiigaarden kaldet, ligger paa Hiørnet af store Kannikestræde og Nørregade ved vor Frue Kirkes nordre Side. Den Hoved-Side af Bygningen, som vender ud til Nørregade, er 155 Alen lang, to Etager høi, 20 Alen høi til Gesimsen, men 30 Alen høi til Tagryggen. Om dette Universitets første Oprindelse og Stiftelse maae følgende Begivenheder merkes: Kong Erik af Pommeren var den første Konge i Danmark, som fik i Sinde efter andre Nationers Exempel at stifte og anlegge et Universitet i sit eget Rige til Studeringers Opkomst. Til den Ende forhvervede han Aar 1418 den romerske Paves (som paa den Tid ansaaes for at have Monopolium i deslige Naaders Uddelelse) Martini den Femtes Brev og Bulla til Erkebispen i Lund i Skaane og til Biskoppen i Roskild, at de skulle paa et beleiligt Sted indrette et almindeligt Studium eller Høi-Skole, som skulle have samme Friheder som Universitetet i Paris, og hvor alle Videnskaber, undtagen Theologie, maatte læres og forhandles; dog med den Limitation eller Indskrænkning, at, dersom det ei blev sat i Verk inden to Aars Forløb, da skulle


259

denne Paves Tilladelse ophæves. Men formedelst den forvirrede Tilstand, som paa samme Tid var i Riget og de indfaldende urolige Tider, blev der intet af dette nyttige Anlæg og Stiftelse, hverken i Kong Erik af Pommeren, eller i hans Eftermands Kong Christophers af Beyern, deres Regierings Tid, men det stod hen indtil Slutningen af Kong Christian den Førstes Regiering.

Høibemeldte Kong Christian den Første paa sin Pillegrims Reise til Rom Aar 1474 fornyede samme Begiering, og erhvervede ny Frihed af den romerske Pave Sextus den Fierde til at stifte et Universitet i sit Rige Danmark, og fik ommeldte Paves Brev og Bulla, dateret XIII Calend. Julii Anno 1475 til Erke-Bispen i Lund Johannes Brostorp om samme Academie at oprette, hvilket skulle nyde ligedanne Friheder og Herligheder, som andre Universiteter, især det Bononiske, enten vare eller fremdeles bleve forundte. Derpaa overlagde Kong Christian den Første efter sin Hiemkomst fra sin udenlands Reise denne Sag nærmere med Rigets Biskopper og Prælater, hvorledes og paa hvad Sted, at Universitetet skulle oprettes. Efter den Roskildske Biskops Olai Martini Raad og Samtykke udvalgte Kongen den Kongelige Residenz-Stad Kiøbenhavn til boglige Kunsters Hoved-Sæde. (See E. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 140. L. Holbergs Danmarks og Norges Geistlige og Verdslige Stat pag. 163 sqv.) Efter samme Biskops Raad og Tilskyndelse blev ogsaa Mag. Peder Albertsen, Kanik i Lund, som kort derefter antog Doctor-Graden, udseet af Kongen til at være den Middels-Person, som Kongen betroede det hele Verk til, baade i at indrette alle Ting paa beste Maade, saa og i at opsøge beqvemme Lærere. Da fornævnte Mag. Peder Albertsen havde faaet kongelig Befaling at skulle tage til sig visse Doctores og Magistri, som skulle tilligemed ham selv lære og undervise offentligen i alle Faculteter, endogsaa Theologien, saa reiste han med Erke-Bispens af Lund Hr. Johan Brostorps Tilladelse ud til det Cølnske Universitet ved Rhein; thi dette Universitet var paa den Tid, næst det Parisiske, meest bekiendt og besøgt af de Danske. Paa dette Cølnske Universitet udvalgte Dr. Peder Albertsen adskillige Magistri, Baccalaurei og Studentere, som han bragte med sig til Kiøbenhavn, men han bragte ikkun en Doctor Theologiæ, ved


260

Navn Petr. Davidis de Scotia og en Juris Baccalaureus ved navn Mag. Tilemann Schlecht. (See Winding. Acad. Hafn. pag. 55. sqv.) De første academiske Lærere vare efter A. Thuras fuldstændige Fortegnelse paa dem i sin infantia Acad. Hafn. pag. 12. disse: Petrus Gunneri Gryswaldens, Birgerus Gunneri, Ericus Nicolai de Tange, Gen. Rosecrandz, Hermannus de Nienborg, Andreas Christierni, Petrus de Falstria, Martinus Rennhard, Paulus Eliæ, Christianus Morsianus, Amelungus Amelungi, Wincentius Stege, Johannes Cusanus, Alexander Kynsonus, Canutus Wiburgensis, Mathias Petri, Thomas Alme, M. Torbern, hvilke deels strax efter Universitetets Stiftelse, deels siden indtil Reformationen, ja nogle, (saasom Christianus Torkilli Morsianus især) have efter Reformationen befordret Guds Ære og gøde Videnskabers Udbredelse i Danmark. Bemeldte Christian Tork. Morsian kaldes af Etatsraad Gram een af Nørre-Jyllands Ornamenter i Kiøbenhavns Videnskabers Societets Skrifter Tom. 4. pag. 271. Da nu alting efter tre Aars Forløb var bragt i Orden og Stand, blev det nye Universitet anlagt i Kiøbenhavn Aar 1478, og forsynet med sin allerførste kongelige Fundatz og Diploma, paa Latin forfattet og dateret in Castro Hafniensi Die B. Francisci Confessoris, eller paa Kiøbenhavns Slot den 4 Oct. Aar 1478. Dette latinske Diploma kan læses i L. Holbergs Danmarks og Norges Geistlige og Verdslige Stat pag. 164. Saa og i Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 140. Den forhen ommeldte Roskildske Biskop Olaus Martini, som var Kongens Kantzler, blev nu tillige Universitetets Kantzler. Doctor Peder Albertsen, som nu var kaldet til Professor ved dette Universitet, blev af Biskop Olaus Martini beskikket til at være Vice-Kantzler, og blev nu den allerførste Pro-Cancellarius. Mag. Jesper Henriksen, Herre til Sandager Gaard, som da var Decanus Capituli Hafniensis, blev udvalgt til at være den allerførste Rector Magnificus. Men Erkebisp Johan Brostorp af Lund gav Academiet Statuta, og foreskrev Maaden, paa hvilken en Rector skulle udvælges, samt adskilligt andet. Universitetets første Indkomster til Professorernes Løn bleve tagne af visse overflødige Præbender i det Roskildske og Kiøbenhavnske Kapitel, samt af nogle Kirker, saasom Faxøe og Sæby, som vare forsynede med rige Tiender. (See Pontoppid. Orig. pag. 142. 143.) Da Rector og Pro-


261

fessores nu vare udnævnte og endeel Studerende sammensankede saavel af Landets egne, som Fremmede, saa blev Universitetet i det næstfølgende Aar 1479 høitideligen indviet af Universitetets Vice-Kantzler og Professor Doct. Petrus Alberti eller Peder Albertsen, udi Kongens, den Roskildske Biskops og de fornæmste Rigets Stænders høie Nærværelse, ved hvis Samtykke der paa samme Tid blev creeret den første Rector Magnificus, nemlig Mag. Jesper Henriksen. Denne høitidelige Indvielse skeedte den første Jun. Aar 1479 i vor Frue Kirke, hvor forommeldte Doct. Peder Albertsen holdt en Inaugural-Oration in Laudem Scientiarum, og Præsten holdt en Messe de Spiritu Sancto. (See Wind. Acad. Hafn. og A. Thuras Infant. Acad. Pontoppid. Orig. Hafn. Pag. 143.) Efterat Orationen var til Ende beærede Kongen og Hoffet dette nye Universitet med at indskrive deres Navne udi Academiets Immatriculations-Protocol. Det samme giorde adskillige høie Stands-Personer, samt Bisper, Abbeder og Prælater, omtrent 70 i Tallet. Om Universitetets første Opkomst, Skiebne, Privilegier kan efterlæses Willichii Westhovii ????????????? in Laudem Regiæ Dan. Academiæ Hafn. 1604. in 4. Caspari Bartholini (Senioris) Oratio de Ortu, Progressu & Incrementis Academiæ Hafn. Trykt Hafn. 1620 in 4. og atter Witeb. 1645. M. Thomæ Wilhelmi, Canonici Lund. & Theol. Lectoris, Tract. de Fundatione Academiæ Hafn. E. Windingii Acad. Hafn. Trykt Khvn. 1665 in 4. Joh. Isaac. Pontani Rer. Dan. Part. IV. pag. 769. Frid. Chr. Bircherodii Oratio, habita de Acad. Hafn. Trykt Khvn. 1694. Nic. Petr. Sibberns Bibliotheca Hist. Dano-Norv. Cap. X. §. 1. pag. 308. sqv. Og af udenlandske kan efterlæses Frid. Lucæ Europäischer Helicon, handlende om alle Nationers Academier, især i Europa, Part. III. Cap. V. §. 6. pag. 259. sqv.

Paa dette Universitet lærtes nu offentligen alle Videnskaber endogsaa Theologien, hvorudover Biskop Lauge Urne og flere katholske Bisper siden ansaae Theologiens offentlige Læsning som en stor Anledning til Kirke-Reformationens Fremgang. Af Begyndelsen havde Professorerne ingen egne Auditoria, hvor de kunde holde deres Forelæsninger for de Studerende; men de havde paa nogen Tid til Laans af Dom-Kapitelet nogle Skole-Værelser i den søndre Side af vor Frue Kirke. Thi i en af Universitetets gamle Registranter findes disse Ord:


262

Anno 1478 Litteræ Capituli Hafniensis, quibus gratiose conceduntur Petro Alberti Scholæ, in Parte Meridionali Ecclesiæ D. Virginis situatæ, pro Lectionibus & Exercitiis, donec prædictus Magister & sui Conscii de Scholis melioribus suerint provisi. Dette varede kun et Aar, at Professorerne havde her deres Auditoria. Thi Aar 1479 laante Kong Christian den Første af Stadens Magistrat til et Studii- eller Universitets-Huus Byens gamle Raadhuus, beliggende Vesten for Frue Kirke paa Hiørnet af Nørregade og Studiistræde just paa det Sted, hvor nu omstunder den siellandske Biskops Residenz er. Dette Laan skulde ikkun vare i 10 Aar og efter den Tids Forløb skulle samme Huus blive Magistraten leveret tilbage igien, naarsomhelst at Studium eller Collegium, som var begyndt, blev paa et andet beqvemt Sted anlagt. Men da disse 10 Aar og flere vare forløbne, tog Magistraten deres Raadhuus tilbage med Magt Aar 1491, men de maatte efter kongelig Befaling strax lade Doctorerne og Mesterne bekomme det igien til deres Brug. (See foran pag. 12 og 102.) Kong Hans lod derpaa samme Raadhuus Aar 1512 indrette til en beqvem Bygning og et ordentlig Universitets-Huus, hvor Professorerne kunde holde deres offentlige Lectier. Paa denne allerførste Studiigaard blev sat en latinsk Overskrift, som allerede forhen er anført pag. 12. Udi den følgende Tid blev dette nye Universitet begavet med en og anden Herlighed for at holde det ved lige; adskillige nyttige Anordninger bleve ogsaa giorde for at bringe det i en mere blomstrende Tilstand. Kong Hans forordnede, at ingen Adel eller Uadel maatte udsende deres Børn i fremmede Lande for at studere, førend de i 3 Aar havde studeret ved Kiøbenhavns Academie. Kong Christian den Anden anordnede, at ingen maatte begive sig fra Academiet for at studere udenlands, førend han var bleven promoveret til Baccalaureus. Men desuagtet kom Academiet dog paa nogen Tid i Forfald, deels formedelst den megen Uroe, som Kong Christian den Anden var indviklet i, deels siden Kong Friderik den Andens Tid, da Academiet formedelst Religionens Forandring blev bragt udi stor Forvirrelse, saa at Universitetet havde i 8 Aar ingen Øvrighed. Men Kong Christian den Tredie satte dette Universitet Aar 1539 igien i sin fulde Stand og forbedrede det. Thi Professorerne, som


263

udi de vanskelige Tider vare adspredte, bleve kaldte tilbage, og Universitetet fik sin Rector, nemlig Professor Christianus Torkilli Morsianus. Kongen gav Academiet en ny Fundatz paa Latin, dateret Odense paa Rigsdagen den 10 Jun. Aar 1539 under Kongens og Rigsraadernes Hænder. Denne Fundatz kan læses i E. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 302. Kongen forskrev Doctor Johan Bugenhagen fra Wittenberg i Sachsen ind til Danmark og efter samme Mands Raad oprettede han Kiøbenhavns Universitet, saa at der nu maatte læres offentlig Theologie, Lægekunst, Lovkyndighed, det latinske, græske og hebraiske Sprog. Dernæst lagde Kongen nye visse Indkomster til Academiet, saa og til Professorernes Løn lagde han af de forhen værende katholske Bispe-Tiender, Knardrups Kloster af siellandske og skaanske Kirker, af Øresunds Told og Jordskyld af 103 Huse, som havde tilhørt vor Frue Kirke, eller egentlig Kanikerne i Kapitelet; hvilke Indkomster beløb sig til 1400 Rhinske Gylden aarligen. Studiigaarden blev nu forandret, thi isteden for Universitetet hidindtil havde været i det gamle Raadhuus paa Hiørnet af Studiistræde, saa gav Kongen nu et nyt Sted til en Studiigaard eller Universitets-Huus, nemlig den forrige Bispegaard, hvor de katholske Biskopper havde boet.

Denne store Gaard, beliggende paa Kapitelets Grund, tilhørte for Reformationen altid Biskoppen i Roskild, som der residerede, naar han nu og da opholdt sig i Kiøbenhavn, men da denne Bispegaard tilligemed alt det øvrige geistlige Gods blev efter den store Forandring i Religionen lagt under Kronen, saa forærede Kongen bemeldte Bispegaard til det kiøbenhavnske Universitets Nytte og Brug. Udi denne forrige katholske Bispegaard med alle sine tilhørende Bygninger bleve nu indrettede ordentlige Auditoria til Universitetets Brug, samt tillige Boliger for Læsemesterne, og Logementer for Studenterne saa og Værelser til en Spisemester. Dernæst bleve Kanik-Boligerne, ligesom de nu værende Kaniker afgik og døde, tillagte otte Professorer til deres Residentser. (See vidtløftigere herom Nic. Cragii Hist. Christiani III. edit. à Joh. Grammio fra pag. 93 – 136.) Til en Erindring om denne Forandring stod over Indgangen paa en af disse Professor-Residentser en latinske Inscription, som er anført for-


264

hen pag. 140. Kong Christian den Tredie beskikkede sin Kantzler til at skulle herefter bestandig være Academiets Kantzler og Conservator, som skulle paasee Fundatzens og Ordinantzens bestandige Eflerlevelse. Til hvilket Embede Rigets Kantzler Johannes Friis til Hasselager blev beskikket. Denne nye anordnede Studiigaard eller Universitets-Huus blev indrettet Aar 1540. Men af al den gamle Bygning sees i vore Tider intet mere tilovers end den liden Bygning, som bruges til Consistorii Forsamlings-Sted, og i Stadens store Ildebrand blev staaende, fordi det var en lav Bygning, som Ilden mindre fattede udi, da alle de øvrige Academiets Bygninger afbrændte. Aar 1543 blev efter Kongens Befaling holdet paa det store Auditorium i dette nye Universitet et Colloqium Theologicum eller Disputatz i 8 Dage imellem de lutherske og papistiske Lærere baade For- og Eftermiddag offentlig fra Klokken 7 til 12 om Formiddagen og fra Klokken 2 til 5 om Eftermiddagen ofte i Kongens egen Nærværelse, som hørte derpaa med stor Fornøielse. Dette Colloqvium blev holdet i December Maaned, hvor alle Canonici af Dom-Kapitlerne og Prælater i Klosterne, som agtede at tage et og andet Stykke af deres papistiske Lærdom i Forsvar vare indbudne at møde. Den siellandske Biskop Doct. Peder Palladius var Præces iblant Collocutores, nemlig Johannes Maccabæus, Christian Morsianus, Claus Chrysotomus og Johannes Synningius, paa de Evangeliskes Side. (See E. Pontoppid. Annales Hist. Ecclef. Tom. III. Pag. 280. fqv. Zwergs Siellandske Clerisie Tom. I. pag. 61.) Iblant de fornemste papistiske Lærere vare de tvende Abbeder af Esserom og Herritsvad, Doct. Jacob Heye, Cantor, Mag. Joh. Laurentii, Doct. Nicol. Blachius nomine Capituli Roschildens. M. Erasmus Sartorius af Sorøe-Kloster, Petrus Severus, Petrus Jareus, Mag. Jonas Thuronis og Mag, Bernhardus Arvidi. Efterat disse længe havde tvistet om Religions-Artiklerne, saa underskreve de omsider Troens Artikler efter den antagne Religions-Form og Bekiendelse. Derpaa efter Disputatsens Slutning blev Aar 1574 af Doct. Petrus Palladius disse tre promoverede til Doctores Theologiæ, nemlig: Mag. Olaus Chrysostomus, Professor Theologiæ, Mag. Johannes Synningius, Professor Theologiæ ved Universitetet, og Mag. Nicolaus


265

Cragius, Tydsk Hof-Prædikant, som offentligen udi denne Forsamling havde forsvaret den Evangeliske Troe. (See Holbergs Danmarks Hist. Tom. 2. pag. 370. Zwergs Clerisie pag. 449. Pontop. Annales Ecclef. Dan. Tom. III. pag. 282.)

Kong Christian den Tredie gav atter Aar 1555, 1556 og 1557 endnu mere Gods og Løn til Professorernes Underholdning, eftersom deres Løn var kun ringe; thi Aar 1555 tillagde han dem mere af Aroe og Jørlunds Bøndergaarde; Aar 1556 tillagde han hver Professor 144 Skiepper Korn aarligen at nyde, hvilket i Consistorio blev publiceret af Kantzleren; Aar 1557 den 13. Jul. beskikkede han, at Professor Linguæ Hebrææ skulle have sin ganske Løn og underholdning af Lollands og Falsters Menigheder. De følgende Konger have endnu mere forbedret det Kiøbenhavnske Universitet og forøget baade Professorernes Antal, saa og deres Indkomster. Kong Friderik den Anden confirmerede Aar 1560 den 30 May ved et Kongebrev Academiets Fundation, tilligemed alle de Tillæg, som vare givne 1555 og 1557, samt og Universitetets Privilegier. Aar 1569 gav han 400 Rdlr. in Specie af Soers, Antvorskovs og Ringsteds Klosters Indkomster til Reise-Stipendier paa fremmede Academier for tre Studentere af Theologie og en Studiosus Medicinæ. Aar 1561 byttede Kongen med Academiet og gav Claræ Kloster i Roskild isteden for Knardrup-Kloster. Aar 1571 forbedrede han Professorernes Stipendia af Roskild- og Lunde-Kapitlers Canonicater og Vicariater. Aar 1573 den 22 Aug. confirmerede han de Jura Patronatus til nogle Præstekalde, som Academiet vare forundte af hans Forfædre. Og Aar 1587 den 12 Jun. tilkiendte han Universitetet noget Gods udi Faxøe-Herred, som i en Trette om samme Gods var Universitetet fradømt af nogle Commissarier. Kong Christian den Fierde beskikkede, at der skulle være fire Professorer mere end tilforn, og tillagde enhver af dem deres Løn nemlig en Professor Metaphysices blev indsat den 3 April. Aar 1619. Siden blev Aar 1630 den 10 Sept. anordnet en Professor Theologiæ og en Professor Linguæ Latinæ. Aar 1636 den 23 Dec. blev beskikket en Professor Poeseos. Aar 1658 den 6 Jul. gav Kong Friderik den Tredie


266

Professorerne Jus Patronatus til den ny opbygte Trinitatis Kirke. Og fordi Academiet ved de indfaldne vanskelige Krigstider havde mistet en Deel af dets Indkomster, saa erstattede høibemeldte Konge Academiet samme Forliis; thi han tillagde til Professorernes Løn Aar 1651 den 3 Jul. tre Vicariater udi Roskilds Capitel og derforuden tillagde han dem aarlige Pensioner af Kirkerne i Jylland. Aar 1658 den 14 Jul. ordinerede han Academiet at tillegges tvende Præbender, som først bleve vacante i Jyllands Dom-Capitler. Og da et Canonicat ved Doct. Jacob Madsens Død blev vacant Aar 1660, fik Academiet det samme efter Kongens Befaling. Saa stor en Iver, som tre Konger have ladet see ved Academiets Opkomst, saa stor en Nidkierhed have de efterfølgende høilovlige Konger bestandig viist i at conservere det og bringe Academiet i anseelig Flor og Velstand. Men især kan Kong Christian den Siette ansees ikke allene som en Fornyer, men endog som Stifter af det nu blomstrende Kiøbenhavns Universitet, thi strax efter hans Regierings Tiltrædelse anordnede han en Commission for at arbeide paa, hvorledes saavel Oeconomien, som Academiets Studia og Exercitier kunde mere ordentligen indrettes: hvad Oeconomien angik, da vare Indkomsterne ringe og ulige deelte. Professoreres vare deelte i tre Klasser, nemlig Doctores, Magistros og Pædagoges, hvoraf de første af tilfælles Indkomster nøde tre, de andre to og de sidste ikkun een Part. For at hæve den almindelige Mangel udi Indkomsterne, lod Kong Christian den Siette ved Forordning af 18 Marts Aar 1732 paabyde en ny Studii Skat, som af Præster og Kirker aarligen skulle ydes til Universitetet. Og for at hæve den Ulighed, som før var udi Delingen, reducerede han trende Professioner, hvis Indkomster bleve lige reparterede paa de øvrige sex Philosophos, hvilket sees af den almindelige Ligning, dateret Frideriksberg den 18 Apr. Aar 1732. Men ligesom Kong Christian den Siette reducerede tre Professioner, for at forøge de sex Philosophorum Indkomster, saa anordnede han derimod en ny Professor Juris, til hvis Underholdning han tillagde Leuten, Stange og Romdals Konge-Tiende i Hedemarkens Fogderier udi Norge. Og paa det at samme ny Professor skulle have lige Indkomster med de andre, blev til samme Tiende lagt en Deel af til-


267

fælles Distributzer. Hvad academiske Exercitier angaaer, da bleve de tilligemed Indkomsterne forøgede, adskillige Ting afskaffede og andre tillagde, saa at det Kiøbenhavnske Universitet fik en ganske anden Skikkelse, hvilket kan sees af den Kongelige Fundation, dateret Frideriksberg den 31 Marts Aar 1732, og bestaar af 104 Paragrapher. Udi Kong Friderik den Femtes Tid blev den ny Indretning ved Universitetet giort, at den 2 May Aar 1755 blev Doct. Erik Pontoppidan, Biskop over Bergens Stift, beskikket til at være Pro-Kantzler vedUniversittetet efter den ham givne Kongelige Instrux, bestaaende af 25 Paragrapher. Samme er trykt i Holbergs Danm. og Norg. Statpag. 237. Hvilket Embede ved samme Pro-Kantzlers Død Aar 1764 igien ophørte. Universitetets nu værende ypperligen Indretning og Forfatning til Studeringers og Videnskabers fuldkomne blomstrende Tilstand er til en udødelige Ære for vor Allernaadigste Konge, Kong Christian den Syvende, som udgav en ny Fundatz og Forordning af 11 May 1775 angaaende hvorledes saavel ved Examen Artium, som andre Examinia Academica herefter ved Universitetet i Kiøbenhavn skal forholdes. Ligeledes under samme Dato en ny forbedret Fundatz for de tvende ved Universitetet værende Kongelige Stiftelser, Communitetet og Regentsen.<\p>

Ved Siden af Universitetet blev Aar 1569 ud til Nørregade ganske ny opbygt af Bindingsverk Det Kongelige-Communitet gemmenlig Klosteret kaldet. Om denne Stiftelese forekommer siden at melde udførligere ved Universitetets nu værende Bygninger Litr. B. Dette Communitet eller Studenternes Convent-Huus, som det også i fordum Tid kaldtes, afbrændte Aar 1641, men blev strax skiønnere opbygt end det var tilforn, saa at det kom Aar 1643 i fuldkommen Stand; hvilket sees af følgende latinske Inscription, der stod paa samme Bygning at læse med disse Ord:

D.O.M.A. Anno Christi MDCXLIII. Ædes Hæ Communitatis Regiæ a Frederico Secundo, Daniæ & Norvegiæ Rege, MDLXIX. Fundata a Calamitate Incendii MDCXLI de Novo excitatæ.


268

De gamle og af Ælde forfaldne Bygninger af Universitetet lod Kong Christian den Fierde nedbryde Aar 1597 og igien med stor Bekostning lod opføre en ny Studiigaaard, som blev fuldført Aar 1600. Denne anseelige og kostbare ny Universitets-Bygning, som udgiorde den hele Øster-Længde af Studiegaarden, blev i begyndelsen kaldet Collegium Novum. Til dens Opbyggeslse har hver Præst i Kiøbstæderne og paa Landet givet en Daler. Domkirken i Roskilde gav 300 Daler, Capitulares sammesteds, nemlig de residerende gave 150 Daler, og de andre gave 300 Daler. Samme Bygning blev høitiligen indviet i Kong Christian den Fierdes og Kongens Broders Hertug Ulriks Overværelse af da værende Rector Universitatis. Professor Niels Krag, den 26 Jun. eller VI Calendar. Julii Anno 1601. Samme Oration er trykt med denne Titel: Panegyricus Christiano IV. Daniæ, Norv. &c Regi dicstus, in Dedicatione augustissimæ Basilicæ, seu novæ Academiæ, Deo & Musis consacratæ A.D. vi Calend. Juni Anno MDCCI. a Nicol. Cragio, Acad. Hafn. Rect.Hafn. Typis Henr. Waldkirchii in 4. Udi denne Bygning lod Kong Christian den Fierde hensette Aar 1605 Universitetets Bibliotheqve, som hidtil i mange Aar, nemlig fra Aar 1539 havde staaet forvaret i Helliggeistes-Kloster, efterat han havde givet sit eget Kongelige Bibliothek til dets Forøgelse. Men da dette Universitets-Bibliotek ved Tidens Længde blev meget større og talrigere, saa at det ei her kunde længere rummes, saa blev det Aar 1657 forflyttet hen paa Overdelen af Trinitatis Kirke, som dertil blev indrettet af Kong Friderik den Tredie. Udi Alberti Thuras Idea Historiæ Literariæ Danorum findes en Fortegnelse paa alle de lærde Mænd, som her paa Universitetet fra dets første Stiftelse af ere blevne promoverede til Doctores Theologiæ, Juris & Medicinæ indtil Aar 1720. Blant disse academiske Høitideligheder og Promotioner er især at regne den saa kaldte store Doctor-Grad in Facultate Theologica, da Aar 1675 bleve af Doctor og Professor Theologiæ ved Universitetet Georg Witzleben promoverede og creerede til Doctores Theologiæ følgende elleve lærde geistlige Mænd, nemlig: Mag. Hans Rossing, Biskop over Christianiæ Stift; Mag Niels Envold Randolph, Biskop over Bergens Stift, Mag. Matthias Foss, Biskop over


269

Aalborg Stift; Mag. Rudolf Meth, Vice-Biskop i Fyens Stift; Mag. Erik Pontoppidan, Biskop over Trondhiems Stift; Mag. Søren Glud, Biskop over Viborg Stift: Mag. Hans Leth, Kongelig Confessionarius og Hof-Prædikant; Mag. Jens Birkerod, Profesor Theologiæ ved Universitetet; Mag. Christopher Schletter, Professor Theologiæ ved Universitetet; Mag. Hans Bagger, Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, og Mag. Jacob Birkerod, Proffessor Theologiæ og Linguæ Ebrææ ved Odense Gymnasium.

Ved Universitetets søndre Side, som vender ud til vor Frue Kirke, paa det samme Sted, (hvor nu Pedellens Bolig er) var for Ildebranden opbygt et skiønt Anatomisk Huus, Theatrum Anatomicum kaldet, hvilket Aar 1644 var opført paa de siellandske Kirkers Bekostning. Til samme Theatrum Anatomicum gav Communitetets Oeconomus, Professor Thomas Finke, 1000 Rdlr. Dette Theatrum Anatomicum blev aabnet af Doct. Simon Pauli ved den første Section af et Fruentimmer-Cadaver, som blev forrettet af ham sammesteds den 3 Mart. Aar 1645. Det er ellers at merke om Anatomien paa Universitetet, at Medicinen begyndte at florere lidet i det sextende Aarhundrede, og Biskop Knud i Aarhuus var den første som begyndte at skrive i denne Videnskab. Doct. Andreas Christensen eller Christiani, fød i Ribe, blev efter sin Hiemkomst fra udenlandske Universiteter Aar 1584 Professor Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet og var den første, som ved Academiet øvede Anatomien, hvilket foraarsagede saadan Væmmelse hos adskillige efter de Tiders Enfoldighed, at næsten ingen skikkelige Folk ville gaae til Bords med Ham, hvorfor han maatte afstaae fra sit Forehavende. Men i det følgende syttende Aarhundrede var Doctor Ole Worm og Doct. Simon Pauli de første, som retskaffen tracterede Anatomien ved Universitetet i Kiøbenhavn. Ligeledes i Botaniken excellerede Georg Fiuren, Ole Worm og Otto Sperling den yngre. Men i Chymien Petrus Syverinius og Doct. Ole Bork. Bemeldte Anatomiske Huus er af Doct. Thomas Bartholin omstændelig beskrevet og trykt Aar 1662 i Kbvn. in 8. under Titel: Descriptio Domus Anatomicæ Hafniensis.


270

Følgende latinske Inscription eller Elegiaca vare forfattede af Doct. Michael Kirsten, siden Medicus i Hamborg, og stode at læse over dette Anatomiske Huus: Hic aut vides aut Corpore secta Corpora secta. Viator: Hic Ars Naturæ solvik & unit Opus. End videre saae man her indvendig følgende latinske Inscriptioner opsatte: O! Stirps, O! Serpens, O! Poma, O! flebile Factum. Tanti vera vides hic Simulacra Mali. Hoc Adas, hoc Eva fuit, cum Poma voraret: Aut mox si nondum tum fuit, illud erat 1645.

HOMO BULLA: Hippocrates præclara Sui Monumenta Laboris, Ossa Tibi Delphis ærea Phæbe sacrat. Hafniades Musæ Vobis dicat ossea Pauli Ossea PAULLI Ossa, illi suus est, huic suus extet Honos. Quid Forman, Narcisse tui, venaris in unda? O! Miser! Hic melius conspicienda fuit, Hoc Speculum veras, non vanas objicit umbras, Hoc omni melius Te Tibi sistit Homo. 1645. Michael Kirstenius Morau.

HOMO UMBRA. Prima recens structum Mulier dissecta Theatrum Imbuit. Hæc Artis Gloria prima fuit. Dumque Loco donat Faman Caput ipsa vicissim, Prima fuit; Primum Munus & Ossa dedit. Vertice sic calvo sic nudis Dentibus albet, Hoc gerit oblongos ossea larva Pedes. Sic Venter, sic Pectrus hiat, quam scitus Apelles Mors est! quam vere, quid fit, adumbrat Homo. 1645.

Paa dette Anatomie-Kammer stod ogsaa et Skab, hvorudi var forvaret et Scheleton, foræret af Doct. Henningius Arnisæus, Kong Christian den Fierdes Liv-Medicus. Paa Skabet stod denne latinske Inscription:

Quisquis es, Mortalitatis Memor, Disce ad immortalitatem properare. Reg. Hafn. Academiæ Ornamento Human. Fabric. Studios. Commodo Hæcce Corporis Humani Ossa donaria Viri Clariss. Doct. Henningii Arnisæi, Medici Regii, in Sceleti Formam redegit Olaus Worm, Doct. Med. Profess. P. Anno MDCXXIIX.

Over en Høne, hvis usædvanlige store Lever veiede halvtolvte Unzer var at læse denne Inscription: Hæc Sceleton Gallina fuit, sed prædita Monstro Monstrosam fecit grande voraxque Jecur. Over en Hane med et usædvanlig stort Hoved: Hic huic Gallinæ Gallus bene jungitur. Illa Epar monstrosam gessit & iste Caput. Over en Svane stod denne Inscription: Hoc Cygni est Sceleton, recte Phæbeius Ales Haud sacra Phæbi debet abesse Domo. Cum nullos metuant


271

Hostes hæc Limina Phæbi, Osseus excubiis sifficit iste Vigil. Over en Abe: Ora licet Cauda me Sors privaverit Hospes. Dic tamen: Hic quondam Cercopithecus erat. Ossibus humanis similem se Simia præstat. Ut credas; Hic en Simia Vera Tibi est. Over et Pindsviin: Quem cernis, non jam Spinis exhorret Echinus, Non se conglomerat, non petit Antra fugax. Over en Maahr: Omnia Mors æquat, non Mortes improba Gallam Jam petit; Haud Martem mortuus ille timet. Oven over dette Theatrum Anatomicum blev Aar 1657 bygt en nye Etage til et Naturalie-Kammer kaldet Palatium Novum, hvor mange af Naturens selsomme og rare Producter vare med største Forundring at besee. Dette Raritet-Kammer var bygt deels paa de Kirkers Bekostning, til hvilke Universitetet har Patronat-Ret, deels i Særdeleshed paa Grevinge Kirkes Bekostning, som tilhører altid den anden Medicus, deels ogsaa paa Sal. Doctor Thomas Finckes Arvingers Bekostning. Den beste Deel af Rariteten i dette Palatium Novum eller Naturalie-Kammer havde Doct. Henrik Fuiren skienket dertil, og en Catalogus derover findes trykt af Thomas Bartholin Aar 1662 i hans Domus Anatomica pag. 41. til pag. 47. Siden blev atter en ypperlig Samling af Naturalier foræret dertil af Broderen Doct. Thomas Fuiren Aar 1663. Al denne rare Samling blev ødelagt og opbrændt i Stadens store Ildebrand, da Universitetets Bygninger afbrændte Aar 1728. Paa dette Naturalie-Kammer over Indgangen dertil stod denne latinske Inscription at læse:

Musæum Naturæ Liberali Sumptu Divini Senis D. Thomæ Finckii Professoris per Annos LVI Optime Meriti, In quem Natura omnia sua Munera contulit, Publico Bono Exstructum, ut cum Naturæ Perennitate Fama Ejus esset semper Superstes. A.C. MDCLVII. (See Sibbern in Biblioth. Histor. Dano-Norveg. Cap. III. § 2. pag. 342; 243.)

Alle disse ommeldte Universitets Bygninger bleve ved Stadens ulykkelige Ildebrand i October Maaned Aar 1728 ødelagte indtil en Deel af Grundvoldene og Murene, undtagen den forhen ommeldte liden lave Bygning Consistorii-Huset kaldet, som Ildens Lue ei fortærede, men blev staaende ubeskadiget. Efter Ildebranden bleve ved Kong Friderik den Fierdes høipriselige Omhue giort Begyndelse med at opbygge af ny alle Universitetets afbrændte Bygninger, men i


272

Kong Christian den Siettes Tid bleve alle Bygninger, Universitetet tilhørende, fuldferdigede og af ny Grundmuur opførte i fuldkommen Stand.

Det Kiøbenhavnske Universitets samtlige Bygninger, som nu omstunder indsluttes af en meget stor, fiirkantet, rummelig og tillige broelagt Gaardsrum, Studiigaarden kaldet, ere disse fire følgende:

(A) Consistorii-Huset, som er en meget ældgammel, lav og uanseelig, men derhos massiv grundmured Bygning, i alt 34½ Alen lang, hvoraf den lavere Deel, hvor Opgangen med Steen-Trappen, ziret Jern-Gelender-Verk, sees, er 13 Alen lang, 7½ Alen til Taget og 11 Alen til Tagryggen høi. Men den høire Deel, som indbefatter Consistorii Stue, er 21½ Alen lang, 9 Alen til Taget og 16 Alen til Ryggen. Denne liden Bygning og dens Kieldere, beliggende paa Studiigaardens nordre Side, er endnu en Levning af de roskildske katholske Bispers Residenz. Paa denne Bispegaard ere adskillige Breve og Documenter daterede saa tilig, at man seer tydelig nok, at disse Prælater have fra Kong Valdemar den Tredies Tid af, længe førend Byen blev afstaaet, ikke haft deres Bolig paa Slottet. Saaledes finder man et Brev af den roskildske Biskop Oluf Mortesen [!], hvor det heder: Datum in Curia nostra Episcopali Hafnis 1464. Et andet paa Dansk, som begynder saaledes: Vi Olaf Mortenssøn, Biskop i Roskilde &c. udi Kopendehaffn paa vor Gaard var skikket p. 1474. Da Kong Christian den Fierde nedrev Aar 1597 de gamle Bygninger for at opbygge en ny Studiigaard, saa lod han dette Huus blive staaende; dog lod han det reparere, thi hans Navn en Chiffre med Krone C4. sees udhuggen i Steen over Døren med denne latinske Inscription: Domus Consistorialis Regiæ Academiæ Hafniensis. Denne Bygning maae ellers være bleven forbedret baade i Kong Friderik den Tredies Tid, thi hans Navn staaer en Chiffre med Krone oven over Kong Christian den Fierdes Navn, udhuggen i Steen udi Frontispicen; saaog i Kong Christian den Femtes Regierings Begyndelse, thi paa Muren ved det første Vindue staaer C5. 1671. Dette gamle Con


273

sistorii-Huus havde den Lykke i Ildebranden, at blive skaanet, formodentlig fordi det var saa lavt, og blev ei angrebet af den gresselige Lue, der ellers fortærede de øvrige Bygninger rundt omkring det. Paa Consistorium giemmes Universitetets Arkiv og Protocoller. Omkring pa Væggen i Consistorii Stue henge endeel gamle originale Skilderier af de Danske Konger af den Oldenborgske Stamme, samt af Academiets Patroner og Professorer. Paa Consistorii Auditorium eller Høre-Sal holdes alle offentlige Examina Academica af Professorerne i alles Paahør. Ligeledes holdes her Professorernes Deliberations-Samlinger og Voteringer, naar noget Embede, hvortil Professorerne conjunctim have Jus vocandi og constituendi, bortgives per plurima vota. Naar Rector Magnificus tilsiger, da forsamle Professorerne sig her for at raadslaae om Academiets Tarv. Udi fordum Tid blev ogsaa paa Consistorium paa de fire Tamper-dage om Aaret, alle i Sielland forefaldne Ægteskabs-Sager afhandlede og paadømte for Tamper-Retten, indtil Aar 1771, da samme Ret blev henlagt under den oprettede Hof- og Stads Ret. Paa Consistorium bliver hvert Aar den ny Rector Universitatis solenniter creeret paa første Torsdag efter Trinitatis Søndag med de sædvanlige Ceremonier og en latinsk Oration, som holdes af den Professor, der nedlegger sit Rectorat og overleverer samme Embede tilligemed Rector-Kaaben, Academiets Segl, Love og Zeptre til den ny Rector. Tilforn skedte altid denne Ceremonie med Rectors Creation udi vor Frue Kirke med stor Solennitet, men nuomstunder ganske stille i Professorernes Overværelse paa Consistorio. I det Aar, som en Professor er Rector Magnificus Universitatis, kaldes han deres Magnificence og har nuomstunder Rang med en Etatsraad. I fordum Tid var Rector Universitatis i saadan Anseelse, at han udi academiske Sessioner havde Sæde oven for den kongelige Kantzler, som kan sees af Kong Christian den Tredies Ordination. Ja, Rector Universitatis cederede ikke nogen fremmed Ambassadeur, hvilket sees af samme Ordination. Det fornemste Embede blant Professorerne er Rectoris Magnifici Embede, som vedvarer


274

ikkun et Aar omkring. Rectors Embede bliver af Professorerne, som sidde i Consistorio, forrettet vexelvis. I Førstningen var hver Halvår en ny Rector, siden efter den Constitution giort Aar 1669 hvert Aar. Hvorledes Rectors Udvælgelse skeer, kan sees af den Constitution, som blev giort Aar 1569. Om den academiske Rectors Værdighed kan læses Thomæ Bartholins Oration, holden den 6 Jun. Aar 1672, da han tredie gang nedlagde sit Rectorat, og er trykt samme Aar in 4. Professsorerne bleve deelte udi tre Klasser, hvoraf enhver skulle have Rectoratet vexelvis sit Aar. Under den første Klasse befattedes Theologi, under den anden Jurister og Medici, under den tredie Artium Professores. Udi den sidste Klasse kalder Rectoratet alene paa de tre Ældste og ikke til de yngre Philosophos, med mindre nogen af de første findes udygtige, hvilket kan sees af Constitutionens første Artikel. Efter Rector følger Professorerne ved Universitetet, hvilke inddeles udi fire Faculteter, som er det Theologiske Facultet, det Medicinske Facultet, det Juridiske Facultet og det Philosophiske Facultet. Ethvert Facultet har sin Decanus, hvis Embede det er, at conferere de academiske Honores, og at censurere de Skrifter, som henhøre til hvert Facultet, og bleve indleverede til Censor, førend de kom til Trykken. Men denne Censur er nu ganske ophævet ved et kongeligt Rescript af 14 Sept. Aar 1770. Udi Facultate Theologica ere fire Professores Ordinarii, hvoraf een saasom Biskoppen af Siellend, der er tillige Tertius Theologus, er Decanus perpetuus. Udi Facultate Medica er to Ordinarii Professores, hvoraf den Ældste er Decanus perpetuus. Udi Facultate Juridica ere to Professorer, hvoraf den ene profiterer Jus Naturæ & Gentium, Jus Publicum, saa og Philosophia Moralis; den anden læser over Jus Justinianeum, og forklarer den danske og norske Lov, samt Natur- og Folke-Retten. Under det, som man her kalder Facultas Philosophica, befattes alle andre Videnskaber. Udi det Facultet ere sex Philosophi Constistoriales og fire Extra-Consistoriales. Der er ingen perpetuus Decanus udi det Philosophiske Facultet, men Decanatet


275

gaar vexelvis fra en til en anden blant Philosophos Consistoriales. (See Holbergs. Geistl. og Verdsl. Stat pag.. 197. 198.) Under Consistorii Bygning ere to Kieldere, som tiene til Fængsel for Universitetets Bønder. Tet op til Consistorii Bygning i samme nørdre Længde eller Side-Bygning har Communiteterets Oconomus sine Værelser og frie Residenze. I de ældre Tider har een af Professorerne været tillige Oeconomus Communitatis Regiæ, men Aar 1621 lod Kong Christian forbyde, at ingen Professor tillige maatte være Oeconomus i Klosteret. Bag ved Universitetet ud mod Skidenstræde er Universitetets anseelige Botaniske Hauge, indsluttet med en Brandmuur.

(B) Det egentlige Universitets-Huus, beliggende paa Studiigaardens østlige side, er 80 alen langt, to Etager høit af Grundmuur, 17 Alen høit til Taget og 25 Alen høit til Tagryggen. Denne Bygning er ziret midt paa med et lidet Spir, hvori hænger en Klokke. Hermed ringes af Universitetets Famulus eller Pedel ved hver Time til Professorernes Lectier eller offentlige Forelæsninger på Academiet paa de Dage, der læses af dem for Studenterne i Sprog og Videnskaber efter det trykte latinske Progammatis Formelding, som hvert Aar midt i August Maaned opslaaes paa Universitetet og bekiendtgøres for Studenterne. Af samme Programma, som viser Lectiones publicæ og privatæ af samtlige Professorer i det Theologiske, Juridiske, Medicinske og Philosophiske Facultet, sees og erfares baade hvad Materie enhver Professor har udvalgt og foresat sig at læse over det ganske Aar igiennem, saaog til hvad Klokeslet han holder samme sine Forelæsninger. Disse offentlige Lectioner holdes her paa Universitetet fra Klokken 8 til 12 Formiddag og fra Klokken 2 til 5 Eftermidag. Baade i den nederste og øverste Etage af denne Bygning ere indrettede Auditoria til Professorernes Forelæsninger, begge zirede med Cathedra for Professorerne og med Bænke for deres Auditores. I den nederste Etage er Auditorium inferius. Naar Præpositus Communitatis Regiæ indsetter een eller flere Decani ved forefaldne Vacance paa Communitetet, da skeer


276

samme indsettelse af ham paa Auditorium inferius. Men i den anden eller øverste Etage er et meget stort og langt Auditorium, kaldet Auditorium Superius. Dette øverste Auditorium eller Høresal er 82 Fod lang og den øverste Ende ziret med et Cathedra, hvorover er en Himmel, som ved Solenniteter prydes med rød Silke-betræk og Gardiner. Paa den østlige eller høire Side af dette Cathedra er langs ned med Vinduerne et forhøiet Sæde, indelukt med Skranker til Professorerne; og lige over for paa den vestlige eller venstre Side af samme Cathedra er ligeledes langs med Vinduerne et forhøiet Sæde, indelukt med Skranker til de øvrige fornemme Tilhørere af Stands-Personer og Stadens Sognepræster. Men her midt imellem over hele Auditorii Gulv ere faste Bænker med Rygstykker, ligesom Kirkestole for 7 til 800 Studentere og Auditores. Indenfor Tverskrankerne (ved hvilke Universitetets tvende Famuli eller Pedeller staae hver med sit Sølv-Zepter i Haanden, med hvilke de gaae i Procession foran for Rector Universitatis) lige for ved Cathedra settes endeel Stole for Riddere, som ville bivaane de academiske Solenniteter. Øverst ved den venstre side af Cathederet er Kongens Stoel, eller et Ordentlig Gemak med Kakkelovn i, adskilt med Vinduer fra Auditorium. Af denne Stoel betiene Kongen og de Kongelige Personer sig, saa og Stats-Ministrene, samt fremmede Gesandtere og Fyrstelige personer sig, naar de med deres allerhøieste og høie Nærværelse beære Universitetet at høre paa de academiske solenne Acter. Paa Kongens Geburts-Dag holder altid Rector Universitatis paa dette Auditorium Superius en latinsk Oration, som for og efter er accompagneret med en behagelig Instrumental- og Vocal-Musik, der opføres af Stads-Musikanten og den latinske Skoles Cantor med sine Disciple. For Orationen ringes altid samme dag i to Timer med den største Klokke i vor Frue Kirketaarn. Og Dagen for Alle Helgens Dag holder den yngste Professor paa samme Auditorium en latinsk Oration til en Erindring om Lutheri Reformation. Dette Auditorium Superius eller øverste Auditorium blev efter Ildebranden paa ny solenniter indviet


277

ved en latinsk Oration, holden af da værende Universitatis, Professor Hans Gram, udi Kong Christian den Siettes og Kronprinds Frideriks høie Nærværelse, Aar 1732. Paa dette store eller øverste Auditorium holdes altid de solenne Doctor-Promotioner, Orationer og Disputatzer, som enten udgives af Professorerne selv, eller af Doctorandis ved deres Doctor Promotioner. Alle Academiske Solenniteter tilkiendegives altid nogle Dage forud ved et trykt latinsk Programma, som skrives af den Professor, der er Notarius Universitatis, og udstædes under Universitetets Segl, hvorefter det af Universitetets Famulus opslaaes til Bekiendtgiørelse paa et stort Bret eller Tavle, som til den Ende er fæstet fast i Muren ved Universitetets Port.

Naar Deposituri eller de unge Studentere, som aarligen dimitteres fra de latinske Skoler eller privatim til Academiet, have paa Consistorio underkastet sig den første Examen Artium eller saa kaldet Depositz, og ere examinerede af samtlige Professores Philosophiæ in Præceptis Scholasticis, da samles de siden paa en vis fastsat Dag om Morgenen tilig for at forfatte det specimen styli, som dem under en Professors Opsyn forelegges og dicteres. Efter to til tre Dages Forløb, naar Examen Styli er foretagen af Facultas Philosophica, samles de igien her til Honores paa en fastsat Dag, da den Professor, som det Aar er Decanus Philosophiæ, holder en Oration og ved at opregne alle deres Navne, creerer dem til at være Studiosi Philosophiæ & Artium bonarum. I fordum Tid var denne solenne Act geleidet med nogle Ceremonier, som nu omstunder ganske ere afskaffede. I de ældste Tider kom de unge Studentere sammen paa Studiigaarden, forklædte, maskerede og øvende mange narriske og latterlige Spøg, hvorpaa de bleve overstænkede af Universitetets Pedel med Vand, som stod øst dertil udi et Kar. Men Aar 1666 blev sligt Gøgleverk efter Consistorii Befaling afskaffet, da Professor Froms Søn var bleven ulykkeligvis ihielslagen (See forhen pag. 217.) og Candidati bleve befalede at gaae paa den Dag med en hvid Kappe, som de paa Studiigaarden toge paa og igien


278

siden lagde af, naar Honores var til Ende, og de kom ned paa Studiigaarden igien. Denne Skik blev afskaffet Aar 1674. Efter den Tid er det brugeligt, at de unge Candidater forsamle sig paa Auditorium Superius, som tillige er opfyldt med en talrig Mængde af Tilhørere. Hvor da, efterat Decanus Philosophiæ eller Professoren haver holdt sin latinske Oration af Cathedra til dem, de øverste af de unge Candidater begierer i sit og de øvrige Candidaters Navn af Decanus at faa academisk Borgerret eller at antages iblant Studenternes Tal. For at efterkomme slig Begiering gik Decanus i fordum Tid ned af Cathedra til enhver af disse unge Candidater og gav dem lidet Salt i Munden, derhos forklarede for dem, at Saltet betydede Viisdom, derefter øste han lidet Viin paa enhvers Hoved, forklarende for dem tillige, at Vinen betydede aandelig Velsignelse, Glæde, Fryd og Fred i Gud, saa og indbyrdes Kierlighed. Efterat denne symboliske Act var forrettet, (hvilken nu ved Fundatzen af 31 Mars Aar 1732 er afskaffen) gik Decanus op igien i Cathedra og i den helligeTrefoldigheds Navn creerede, forkyndte og ved Navn speciatim udraabte alle disse Candidater til at være Artium liberalium & Philosophiæ Studiosi. Naar Decanus har sluttet sin Tale, holder den næst øverste Candidat en Taksigelse paa latinske Vers, hvormed Acten sluttes. Næste Dag derefter blive disse unge Candidati paa Consistorio indskrevne af Rector Magnificus i Universitetets Protocol eller Matricul, da de tillige udvælge sig een af de Philosophiske Professorer til deres privat Præceptor, hvis Raad og Anførsel de betiene sig af i deres Studeringers Fortsættelse ved Academiet. De, som fra udenlandske Academier komme ind til Kiøbenhavns Universitet, anmelde alene deres Navne hos Rector Universitatis, paa det at deres Navne kan blive immatriculerede blant de academiske Borgeres Tal. Naar nogen Theologisk Candidat befordres til Præste-Embede, da skal han forevise i det danske Kansellie sit Testimonium Publicum fra Universitetet, hvilket Notarius udstæder under Rectors Sigillo, førend hans Vocation expederes.


279

I de ældste Tider var det Brug og Skik, at Studenterne gik med Kappe paa, saa at ingen maatte bære Kaarde, hvilket ogsaa ved Kong Friderik den Andens Befaling Aar 1577 er bekræftet. Dette vedvarede indtil Kong Friderik den Tredies Regierings Tid, som tillod de Studentere, der tilligemed Borgerne havde med utrolig Troskab og Tapperhed udstaaet Kiøbenhavns Beleiring Aar 1659, at bære Kaarde, dog finder man en Forordning af Kong Friderik den Tredie af Aar 1667, som forbyder saadant. Men at Studenterne nu om stunder gaae med Kaarde, grunder sig ikke efter B. Holbergs Mening paa en vedtagen Skik og Brug, hvormed Øvrigheden har seet igiennem Fingre, eftersom den Skik er bleven almindelig blant alle Kiøbenhavns Indbyggere. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 3. pag. 310.) Men Kong Christian den Femte i Rescript af 16 Sept. 1681 har tilladt det. I Henseende til Studenternes Forhold og Pligter ved Universitetet har man Ordinatio Lectionum in Acad Hafn. per Regiam Majestatem instaurata, Hafn. Anno 1537, edita à Christiano Morsiano in 12. Georgii Dybvadii Commonefactio de Disciplina, quæ in Legibus Acad. Hafn. describitur, Hafn. 1597 in 8. Joh. Pauli Resenii Oratio de Officiis Studiosorum Acad. Hafniens. Hafn. 1611 in 8. Leges Studiosorum Acad. Hafniens. in 12. Anno 1623. Ligeledes Nicolai Theophili Dissertatio de Privilegiis Studiosorum, Anno 1603 in 4. I Henseende til Kong Friderik den Fierdes Forordning om Studenternes udfordrende Examen Theologicum og Kald til det hellig Prædike-Embede i Danmark og Norge af 1 Aug. Aar 1707, (hvis vigtigste Artikler findes anført i Nova Literaria Maris Balthici & Septentr. Aar 1708. pag. 315. sqv.) er slagen en prægtig Medaille, som af Kongen blev uddeelt iblant da værende Professorer. Paa den ene Side af samme Medaille sees Kongens Brystbillede med sædvanlige Omskrift: Fridericus IV. D. G. Rex Dan. Norv. V. G. Neden under staaer Medailleurens Navn P. Berg. Paa den anden Side forestilles Gudsfrygt, staaende for ved et altar at giøre Røgelse-Offer for Gud. Øverst sees Guds bestandige alseende Øie. Rundt omkring Kanten læses dette bibelske Sprog: Et Placebit Domino


280

Sacrificium Malach. III. Neden under i Afsnittet staaer: Edict. de Nominandis Sacerdobitus. Cal. Aug. Anno MDCCVII.

De Examina Publica, som holdes paa visse Tider af Professoribus Philosophicis & Theologicis, ere disse: Den første og største Examen, kaldet gemeenlig Depositz eller Examen Artium, hvorom den Danske Lov melder 2 bog 20 Kap. 3. Art. holdes engang om Aaret, tilforn kort efter St. Hans Dag, men nu i Kraft af Forordningen af 11 May 1777 i September Maaned. Denne Examen er indstiftet at ingen i Fleng uværdig skal blive Student, uden han har Testimonium af Rector Scholæ om sit Levnet og Lærdom, og har selv aflagt Prøve paa Academiet ved sin Examen. Den anden store Examen er Examen Philosophicum, hvorom Loven taler 2 Bog 20 Kap. 4 og 6 Art. Da Candidati overhøres udi alle philosophiske Videnskaber af Professoribus Philosophiæ, hvilke antegnes udi Protocollen, hvorledes enhver svarer og derefter give dem adskillige Characterer, saasom Laudabilem, haud illudabilem &c. Den tredie store Examen er Examen Philologicum, som ei tilforn har været i Brug, men ved Forordningen af 11 May 1777 er befalet isteden for den forhen brugelige Baccalaurei-Grad. Den sidste store Examen er Examen Theologicum, kaldet gemeenlig Attestatz, da alle tre Professores Theologiæ examinere Candidaten, og Provsten paa Communitetet som Notarius sidder hos Examinator for at antegne i Protokollen hvilke Spørgsmaal, der blive givne, og hvorledes Candidaten besvarer dem. Hvorefter Candidaten efter Theologorum holdne Censur, aflegges med Charactere Laudabili eller haud illaudabili &c. i Henseende til alt hvad han har giort Rede for. Derpaa aflegger han sin Eed med oprakte Fingre at ville uryggelig blive ved den uforandrede Augsburgiske Troes Bekiendelse.

De academiske Æres-Grader ere: 1) Den philosophiske Baccalaurei-Grad, til hvilken at erholde Academiet har tilladt de Studentere, som med Flid og Berømmelse have sustineret Examen Philosophicum, og uden samme Baccalaurei-Grad eller prima in Philosophia Laurea ingen maatte


281

antages til Examen Theologicum efter Lovens 2 Bog 20 Kap. 6 Artik. Om Baccalaurei-Grad, dens Oprindelse, Nytte og Privilegier kan læses Olai Worms Skrift, de Baccalaureo Philosophiæ, trykt Kbvn. 1622. in 12. Thom. Finckii Invitatio ad hunc Gradum Anno 1594. Thom. Vangii 1650. Chr. Steenbuchii 1663. Petr. Joh. Resenii 1667. A. Thura Differtat. de Gradu Baccalaureatus Philosophici, 1719 & 1720. Denne Baccalaurei-Grad er nu afskaffet ved Forordning af 11 May Aar 1775, da Hs. Kongel. Majestet Kong Christian den Syvende anordnede Examen Philologicum.

De øvrige Academiske Honores eller Æres-Grader ere: Magister-Grad, Licentiat-Grad og Doctor-Grad, hvilken sidste er den fornemste; thi i Følge af det kongelige Reskript af 24 August Aar 1736 have Doctores Theologiæ Rang med Konsistorial-Raader, Doctores Juris Rang med Cansellie-Assessorer efter Forordning af 10 Febr. 1736, og Doctores Medicinæ Rang med Kammer-Assessorer efter Reskript af 20 Julii 1742. Om Magister-Grad, dens Oprindelse, Ælde, Værdighed og Rettigheder kan læses Søren Gluds Tractat Aar 1701. Efter Magister-Grad følger Licentiat-Grad, som Academiet meget sparsommeligen har uddelt ved mange Aars Mellem-Rum. Men det meest ærede og fornemste er Doctor-Grad, som gives adskillige saavel i det Theologiske, som medicinske, saa ogsaa saa i det Juridiske Facultet, da Doctorandus i forveien holder Inaugural-Disputats. Udi fordum Tid blev altid den Theologiske Doctor-Grads høytidelige Ceremonier forrettede i vor Frue Kirkes Chor, hvor Orationerne bleve holdne, og prægtige Doctor-Handsker forærede til enhver af de fornemste Tilhørere. Udi Kong Christian den Fierdes Forordning af 23 Febr. Aar 1625 om Moderation og Lindring i Bekostningerne ved de academiske Promotioner heder det: at af de graduerede Personer udi alt ikke maae udgives meer end 30 eller 34 halve Rdlrs Handsker eller og 40 Par i det allerhøieste. Saa at Doctores af Professorerne, saa og enhver af de Borgemestere af


282

Kiøbenhavn, som til academiske Promotioner vare tilstede og inviterede, blev givet et par Handsker saa godt som en Rdlr. in Specie; siden enhver af Pastorerne, de andre Professorer og Raadmændene, som ved Promotionen vare tilstede, skulle gives et Par Handsker, saa got som en halv Rdlr. in Specie Til andre lærde Mænd og Borgerskab, som var inviterede, maatte foræres et par Handsker saa got som en halv Rdlr. Men disse Doctor-Handsker ere nu afskaffede. Nu omstunder skeer de theologiske Doctor-Promotioner med mindre Pragt paa Auditorium Superius og Creationen forrettes af Decanus Facultatis Theologicæ, som selv er Doctor Theologiæ. Her blive ogsaa Doctores Juris og Doctores Medicinæ creerede, hver af sit Facultetets Decanus, da Doctorandus bliver paasat en Fløiels Doctor-Hat paa Hovedet og en ring paa Fingeren. Den medicinske Doctor-Promotion forefalder oftest, ja undertiden for en eneste Doctorandi Skyld. Men Doctor-Promotioner in Theologia og in Jure forefaldne ikkun sielden, gierne ved indfaldende store Solennitter ved Hoffet eller i Staten, saasom Aar 1749 i Anledning af Jubelfesten for den Oldenburgske Konge-Stammes Regiering i 300 Aar. Aar 1752 blev holdet Doctor-Promotion ved Solenniteten af Dronning Juliane Maries Indtog. Aar 1760 atter Doctor-Promotion ved Souverainitetets Jubelfests Solennnitet. Aar 1769 den 11 Oct. blev paa Universitetets øverste Auditorium holdet den academiske Jubelfest for det Kongelige Communitets Stiftelse for 200 Aar siden. Orationen blev holdet af Doct. og Professor Theologiæ Joh. Andr. Cramer. Aar 1779 den 11 May blev holdt Universitetets Jubel-Aar med stor Solennitet. Ved samme Leilighed blev holdet høitidelig Doctor-Promotion, da ti Doctores Theologiæ, een Doctor Juris og een Doctor Medicinæ bleve creerede. Disse Acta solennia Jubilæa ere trykte Aar 1779 in Fol.

Udi den anden Ende af sammme Etage af Universitetets-Huset eller lige over for Auditorium Superius paa den anden Side af Hoved-Opgangs-Trappen er det Anatomiske Theater, hvor Sectiones Cadaverum foretages af


283

Profector og de academiske Forelæsninger over Anatomien for de medicinske Candidater holdes om Vinteren af Professorerne ved det medicinske Facultet. Paa Universitetets Anatomie-Kammer findes adskillige Præparata og Scheleta eller Beenrader. Aftegningen af denne Længde eller Universitetet sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. CIII. Opgangen til Auditorium Supereius og til Theatrum Anantomicum er midt paa denne østlige Længde.

Universtetets Natural-Theater er paa Kongelig Bekostning indrettet i Universitetets vestlige Bygning ud til Nørregade oven over Communitetets store Sal Aar 1770. Det har alle de Fordele og den Anseelse, som kan bidrage til Orden, Varighed og Indretningens Prydelse. Hr. Pofessor Brünnich holder der om Foraaret og Sommeren Forelæsninger for Studerende og andre Elskere af Natur-Historien og ellers foreviser det naar forlanges. Salen blev ved et kongeligt Rescript af 5 Jan. Aar 1770 overdraget til ham, for der at sette sin egen Samling og strax efter ved Kongelig Gavmildhed og Hans Excellences Hr. Grev Thotts Aarvaagenhen for Vindeskaberne paa hans Kongelige Majestets Bekostning indrettet af Professor Brünnich til et Natural-Theater: Den Kongelige Samling af Naturalier, som var paa Charlottenborg anlagt, blev siden foræret til Universitetet og i Marts Maaned Aar 1772 ved Professor Brünnich, (som efter Professor Ascanius var Samlingen betroet) forflyttet hen i forbemeldte Universitets Natural-Theater. Siden er ved Kongligt Rescript af 26 Nov. 1776 til Rector og Professorer anviist til Vedligeholdelse af Natural-Theatret en aarlig Summa af 100 Rdlr. Hvilken Kongelig Gave med mere til den botaniske Hauges Forfremmelse allerede i Aaret 1769 blev Universitetet ved Hans Excellences Grev Otto Thotts Bevaagenhed Universitetet forsikret. Natural-Samlingen bestaaer af en talrig Mængde og tildeels sieldne Stykker af indenlandske og fremmede Malm-Bierg- og Jord-Arter. Iblant de udenrigske Samlinger er den Svenske og Hartzer de betydeligste. Dyre-Samlingen, som i disse senere Aar er anseeligen forøget, indeholder for


284

uden indenlandske Dyr-Arter en stor og kostbar Samling af fremmede, som deels ere udstoppede og i Glas hensatte, deels tørrede eller i Viingeist paa det omhyggeligste bevarede. Ved Hans Exellences Hr. Grev Adam Gottlob Moltkes Gavmildhed havde Samlingen af Dyr i Viingeist faaet en anseelig Tilvext, medens den endnu var paa Charlottenborg. Samlingen af Conchylier og andre Søe-Producter, saavelsom Insect-Samlingen er meget udvidet ved de store Samlinger, som det i Arabien for en Deel Aar siden reisende Danske Selskab med megen Møie og Omkostning paa Kongelig Regning indsendte, og siden tillige med den Charlottenborger-Samling til Universitetet af Kongen skienkede. Derfra har ogsaa Natural-Theatret nogle vel bevarede Mummier. Urte-Samlingen er giort af den afdøde Professor Tycho Holm. Bog-Samlingen ved Charlottenborgs Amphitheater blev efter Kongelig Resolution af 25 Jan. Aar 1772 til det Kongelige norske Kammer bestemt at forblive under Professor Brünnichs Opsigt, de Bøger undtagne, som deraf efter bemeldte Ordre bleve til Seminarium paa Kongsberg overdragne. Alt dette, som staaer under Professor Brünnichs Opsigt, bliver ved samme Professor aarligen formeret, som for Udgifterne aflegger Regning til Consistorium. Laboratorium Chymicum, som før var indrettet paa Charlottenborg, blev efter Kongelig Befaling til Rector og Professores, dateret Kiøbenhavn den 7 Jan. 1778 anlagt i det forhen til botanisk Brug opbygte Huus i Universitetets gamle Botaniske Hauge, hvor det af Professor Brünnich paa Kongelig Bekostning er indrettet. Til dette Huses Vedligeholdelse betaler Universitetets Bygnings-Casse aarligen 10 Rdlr. En fuldstændig Beskrivelse over Universitetets Natural-Theater i nogle Tomer, udgives af Professsor Morten Thrane Brünnich. Endnu er at agte, at for nærværende Tid er Hr. Professor Brünnichs egen Samling ogsaa opsat paa Natural-Theatret, og bestaaer for det meste i et temmelig fuldstændigt Valg af de sieldneste og kostbareste Mineralier og Forsteninger, som størstedelen ere samlede af ham selv paa hans udenlandske Reiser ved de fleste


285

og betydeligste europæiske Biergverker og udgivet omtrent 6000 Stykker; saa og af Søe-Vexter fra adskillige Verdens Dele og en samling af Insecter og Urter. Hr. Professor Martinus Thrane Brünnich er fød i Kiøbenhavn den 29 Sept. 1737. Hans Fader, Andreas Brünnich var Portrait-Maler, og Moderen Margrethe Thrane Hvass. Han blev dimitteret fra Kiøbenhavns Skole Aar 1757 til Academiet. Efterat han havde cum Laude sustineret Examen Philosophicum Aar 1758 og ligeledes Examen Theologicum Aar 1760, blev han Aar 1762 Alumnus Collegii Elersiani. Aar 1765 den 7 Jun. blev ham tillagt aarlig Løn 300 Rdlr. for at reise paa de oeconomiske Studia og Natur-Historien, og ved Hjemkomsten at docere samme Videnskaber ved Academiet. Samme Aar i Julio tiltrådte han sin Reise til Holland, Engeland, Frankerige, Italien, Istrien, Dalmatien, Temesvarer-Banat, Ungarn, Siebenbürgen, og derfra igiennem Østerige, Bøhmen, Ober-Saxen, Bareuth og Hartz tilbage til Kiøbenhavn udi October Aar 1769. Paa hvilke Reiser han især studerede Natur-Historien af Dyr-Riget, Mineralogien, Chymien, og de øvrige Bergverks-Videnskaber. Medens han var i Ungarn, blev han den 4 Febr. 1768 valgt til Medlem af det Botaniske Selskab i Florenz. Ved hans Ophold i Freiberg i Ober-Saxen blev han den 5 May 1769 kaldet til at være Professor Oeconomiæ & Historiæ Naturalis ved Kiøbenhavns Universitet. Efter sin Hiemkomst blev han valgt den 17 Nov. 1769 til Medlem i det Kongelige Danske Videnskabers Selskab, og samme Aar den 22. Dec. til Medlem i det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Aar 1772 den 23 Jul. blev han beskikket til Kongelig Commissarius ved Sølvverkets Undersøgelse paa Kongsberg i Norge. Reiste did den 4 Aug. samme Aar, og kom tilbage ved Commissionens Slutning i Julio 1775. Aar 1776 i Januar blev han Medlem af det Naturforskende Selskab i Berlin. Samme Aar blev han gift med Jomfrue Wibeke Schou. Af ham er udgivet: Prodromus Insectologiæ Sielandiæ, Hafn. 1761 in 8. Ederfuglens Beskri-


286

velse med 3 Kobbere, Khvn. 1763 in 8. Ornithologia borealis, Hafn. 1764. c. Tab. æn. 8. Entomologia eller Insect-Lære, Dansk og Latin, Khvn. 1764. c. Tab. æn. Ichtyologia Massileensis – Spolia Maris Adriatici. Lips. 1769. 8. Nogle Tillæg til Cronsteds Versuch einer Mineralogie, Copenh. u. Leipz. 1770. 8. Zoologiæ Fundamenta, prælectionibus Acad. accommodata og paa dansk Grunde i Dyre-Læren, Hafn. 1771.8. Udi det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter 12 Deel pag. 291. er af ham indført Velsen, en Fiske-Art (Gadus Raninus) beskreven. Lieledes en Beskrivelse over Trilobiten, en Dyre-Slegt og dens Arter i de Kiøbenhavnske Danske Videnskabers Selskabs Skrifters nye Samling, 1. Deel pag. 384. Beskrivelse over en Mussel, kaldet: Tellina inæquivalvis, Berlin Beschäftig. 2. D. Upgifft om Stenen Oculus Mundi, Kongl. Sv. Academ. Handl. 1777 pag. 345. Afhandling om twänna nya Arter af Tenn-Malm Kgl. Svensk. Acad. Handl. 1778 pag. 320. Mineralogie afhandlende Egenskaber og Brug af Jord- og Steen-Arter, Salter, mineralske Legemer og Metaller. Khvn. 1777. 8. Nogle Tillæg til Hr. Professor Georgii tydske Oversettelse af samme Bog, Petersborg 1781. 8. Afhandlingen om Saltgruberne i Siebenbürgen med et Kobber, indført i det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter, 5 Bind pag. 177. En Deel Beskrivelser paa Dyr, som i Linnei Systema Naturæ Tom. I. og Mantissa ved hans Navn findes indrykkede. Dyrenes Historie og Dyr-Samlingen udi Universitets Natural-Theater, første Hefte med 7 Kobbere in Folio minori, Khvn. 1782.

(c) Universitets største og længste Bygning er den vestlige Side, beliggende ud imod Nørregade; thi denne Længde er 155 Alen lang lige til Hiørnet af Skidenstræde. Udi den første Etage af denne Bygnings søndre Ende er allerførst Klosteret eller det Kongelige Communitets store Sal, hvortil Opgangen fra Studiigaarden er af en Steen-Trappe med et Jern-Gelænder. Her mødte hver Dag i forrige Tider fra Klokken 10 til 11, 100 Alumni eller Studentere, hvilke vare fordeelte ved 10 Borde,


287

hvoraf de 9 Borde havde hver sin Decanus, men det tiende eller øverste Bord havde Præpositus Communitatis eller Provsten paa Klosteret til sin Præses. I forommeldte Time maatte en Alumnus ved hvert Bord som Opponens og hans Sidemand som Defendens, skifteviis af Commensales, disputere over visse Theses af Theologie og Philosophie, men Decanus som Præses deciderede. Disse Theses bleve i fordum Tid foreskrevne af Præpositus Communitatis og for hver Uge offentlig til Alumnorum Efterretning opslagne af Communitetets Pedel; da der om Mandagen blev disputeret af Logica, om Tirsdagen af Physica, om Onsdagen af Metaphysica, om Torsdag, Fredag og Løverdag af Theologien over visse Artikler udi Doct. Caspari Brockmanni Systema Theologicum, men om Søndage og Hellige Dage af de sædvanlige evangeliske og epistoliske Texter. Paa ethvert Bord blev sat en Sparebøsse, hvori lagdes af Decanus dens Penge, som blev borte uden lovlig Undskyldning af Sygdom eller deslige. Saasnart Exercitia vare til Ende om Løverdagen, blev af Provsten paa Klosteret uddeelt 4 Mark til hver Alumnus til Kostpenge for den Uge i Overværelse af 2 Decani hver Gang. Den Forandring, som hermed er skeet, forekommer siden. Næst ved samme Communitets store Sal, er det dertil store indrettede Kiøkken og Bryggerset, som blev brugt af Oeconomus, saalænge Spisningen paa Communitetet vedvarede.

Dette Kongelige Communitet, som i daglig Tale sædvanlig kaldes Klosteret, fordi af Begyndelsen Studenternes frie Spiisning blev givet dem i Helliggeistes Kloster udi Kong Christian den Tredies Tid, som gav 20 fattige Studentere sammesteds frie Spise og Underholdning to gange om Dagen, Middag og Aften, blev stiftet Aar 1569 den 25 Jul. af Kong Friderik den Anden for 100 Studentere til deres frie Spiisning og Underholdning, saa at de første 20 Alumnorum Tal bleve forøgede til 100. (See Literæ Regiæ de Regia Eleemosyna pro centum pauperibus Studiosis datis Anno 1569.) Til dette Communitets Oprettelse skienkede Kongen Bispe-Tiende og andet Bøndergods, som derfor blev kaldet


288

Communitetets Gods. Derover blev sat en Forstander eller Oeconomus, som blev beordret at giøre Regnskab den ottende Dag efter Philippi Jakobi hvert Aar, hvilket kan sees af samme Diploma. At saaden Oeconomus haver i Førstningen været een af Professorerne, kan sees af Kong Christian den Fierdes Novell. Constit. dateret til Kiøbenhavn Aar 1621, hvor disse Ord findes i den tredje Artikel: Og skal, naar Os Elskelig Thomas Fincke er ved Døden afgangen, ingen Professor mere være Oeconomus. Iligemaade blev beskikket, hvor mange Retter Mad Alumni skulde have til Middag og Aften. Dette Kongelige Communitets-Huus blev i forommeldte Aar 1569 bygt ved Siden af Universitetet ud mod Nørregade af Bindingsverk eller muret imellem Stolperne. Og blev det ved en høitidelig latinsk Tale, holden af Doct. Nicolaus Hemmingius, Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet, indviet Dominica Jubilate eller den 1 May Aar 1569 Klokken 9 om Formiddagen. Aar 1619 forøgede Kong Christian den Fierde denne sine Forfædres priselige Stiftelse, saa at Alumnorum Tal blev 120. Og Aar 1630 blev deres Tal atter forøget med 24, saa at der bleve nu 144 Alumni, foruden 12 af vor Frue latinske Skoles Disciple, som kaldtes Davidici, hvilke, fordi de opvartede ved Sangen i den Kongelige Slots Kirke, fik først Maaneds Kost paa Proviantgaarden, ligesom Matroserne, men nu fra den 6 Dec. Aar 1630 bleve bespiste ved det nederste Bord paa det Kongelige Communitet. Samme Aar lod Kongen ogsaa bygge en Spisestue til dem samtlige at spise i. Denne Communitets-Bygning af Bindingsverk afbrændte Aar 1641, tilligemed nogle andre nærliggende Huse, men blev kort derefter inden halvandet Aars Forløb Aar 1643 opbygt af Grundmuur langt smukkere end tilforn, saa og indrettet saaledes, at Oeconomus og de Studerende, som af ham skulle bespises, havde bedre Rum og Leilighed end tilforn. Efterat Provintsen Skaane er bleven skilt fra Danmarks Rige, hvorudover Communitetets aarlige Indkomster ved Jordegodsernes Afgang bleve formindskede, saa bleve ogsaa Alumnorum Tal


289

forminsket, saa at Antallet paa Alumni Convictorii Regii i mange Aar ikkun har været 100. Om det Kongelige Communitets Oprindelse og Fremgang holdt Mag. Peder Hunderup, Provst ved Communitetet og Regentsen en Afskeeds-Tale den 8 Febr. Aar 1720, da han nedlagde samme Embede og var kaldet til Capellan ved Trinitatis Kirke.

Denne nu værende nye grundmurede Communitets-Bygning blev, (efterat den i Stadens store Ildebrand Aar 1728 med de øvrige Universitetets Bygninger vare ødelagte) dog saa hastig i Kong Christian den Siettes Tid bragt til Fuldkommenhed, saa at endog sidst i Aaret 1731 blev Communitetet indviet ved en latinsk Oration af da værende Præpositus Communitatis Mag. Friderik Nannestad. Indtil Aar 1755 var Alumnorum Tal 100. Siden er det aarligen forøget til 172 og efterhaanden formeres til et større Antal, muligt til 200, ligesom Tienderne, der paa Livs-Tid ere bortfæstede, blive ledige ved Fæsternes Dødsfald, hvorpaa de stilles til offentlig Auction til større Afgift at svare deraf aarlig. Paa Communitetets Sal bleve i Pro-Cantzler Doct. Erik Pontoppidans Tid indrettede 12 Borde isteden for de hidtil værende 10 Borde. Enhver Decanus, som med Provsten eller Præpositus Communitatis nu er 12 i Tallet, har faaet siden bemeldte Aar et ugentlig Tillæg af to Mark, saa at hver Decanus har nu ugentligen een Rigsdaler. Ved et Kongeligt Rescript af 4 May Aar 1759 er befalet, at Decani Communitatis skal ansees som Magistri legentes og skal de læse to eller flere Timer om Ugen publice in Theologia & Philosophia. Ligeledes efter et Kongeligt Rescript af 27 Jul. Aar 1759 nyder fire Decani Legentes aarligen hver 50 Rdlr. Hvilke 200 Rdlr. ere henlagte til dem af de 300 Rdlr., som Communitetet sparer ved Oeconomi Embedes Forandring. Communitetet faaer hvert Aars 11 Dec. 500 Rdlr. af Kongens Zahl-Casse for Consumtion. Af Brygger-Lauget i Kiøbenhavn faaer Communitetet aarlig 100 Rdlr. i Recognition for den Communitetet forundte Brygger-Rettighed. Professores Theologiæ antage og beskikke Præpositus Communitatis


290

eller Provsten paa Klosteret og Regentsen. De beskikke Oeconomus paa Communitetet, som tillige er Secretarius Communitatis & Collegii Regii. De vælge Decani og udnævne Alumni. Oeconomus har Opsigt over alle Communitetets Bygninger, hvorunder henhører ogsaa Regentsen. Secretarius Communitatis & Collegii Regii er tillige Archivarius og har Communitetets og Regentsens Arkiv, Sigillum Communitatis & Collegii Regii med Kongens Chiffre C7 og Omskrift, hos sig. Hans Løn er 500 Rdlr., nemlig 250 Rdlr. for hvert Embede. Han nyder fri Værelser paa Academiet. (See Forordn. af 2 Jul. 1777.)

For de tvende ved Kiøbenhavns Universitet værende kongelige Stiftelser, nemlig Communitetet og Regentsen, eller Collegium Regium, udgav Kong Christian den Syvende en ny forbedret Fundatz af 25 Jul. Aar 1777, hvori er befalet, at paa Communitetet skal være 12 Borde og ved ethvert Bord foruden Provsten og Decani tretten Alumni, undtagen ved det øverste Bord, hvor der nu ere 14 Alumni. Præpositus Communitatis har til Introduction af hver Alumnus paa Communitetet 3 Rdlr. og af hver Alumnus til Regentsen 2 Rdlr. Exercitia paa Klosteret er nu fra Klokken 11 til 12 ¼. Under Præpositus Communitatis staae Decani, og de indsettes af ham i det Theologiske Facultets Nærværelse. Af de 12 Borde paa Klosteret, Provstens Bord iberegnet, skal sex være Theologiske, to Juridiske, et Medicinsk, to i Physiken og Mathematiken og et i Historien. Ingen maae blive Decanus, føreud han har fyldt sit 23 Aar. Decanus aflegger Eed, nyder aarlig 100 Rdlr., har Opsyn med Alumnorum Flid og Fremgang i Studeringer. Decani er tillige Inspectores paa Regentsen, og haver hver Decanus to Kamre paa Regentsen med Brænde, og skal de sammesteds have Opsyn med Alumnorum Sæder og Levemaade. Men Decanus har ei Deel enten i Liigbæren eller i Pengene derfor. Alumni Communitatis nyde hver for sig nu fire Mark ugentlig. Antallet paa Alumni Communitatis Regiæ, som daglig møde ved Kloster-Øvelserne, er nu omstunder 154. Alle de


291

privilegerede ere befriede fra Kloster-Øvelserne. Communitetet og Regentsen ere nu samlede. En Alumnus, som har Examen Philosophicum nyder begge Dele i tre Aar, men den Alumnus, som tillige tager Examen Philologicum, nyder begge Dele i fem Aar, undtagen de privilegerede, som nyde begge Dele udi fem Aar. De Privilegerede, ere Studenterne fra Færøe, Island og Grønland. Syv Seminarister, som oplæres at tiene ved Missionen i Finmarken, Nordlandene og Grønland. De fire grønlandske Seminarister nyde ugentlig dobbelt Portion af Communitetet, og de tre Finmarkske Seminarister nyde ugentlig en enkelt Portion, men dog saaledes, at de af Legatum Steenbuckianum i alt nyde 70 Rdlr. aarlig. De privilegerede Stipendiarii ere fremdeles fire Deposituri fra Tronhiem og to fra Frideriksborgs Skole, hvilke aflegge hos Præpositus Communitatis et Prøve-Specimen. Dernæst fem Præceptores adjuncti paa Weysenhuset, og to Studentere, som bruges ved astronomiske Observationer paa runde Taarn, saa og sex Landmaalere, hvoraf tre har en dobbelt Portion; Capellan og Catechet ved Trinitatis Kirke; og een Catechet ved Holmens Kirke, saa og Informator ved de 32 Mænds Skole i Kiøbenhavn. En Portner og Famulus Bibliothecæ Regiæ tre Portioner; Sognepræsten ved Trinitatis Kirke, 99 Rdlr. 2 Mk. De to Ministri Academiæ nyde hver 43 Rdlr. 2 Mk. Famulus Communitatis, som tillige er Ringer, har 121 Rdlr. 2 Mk. men er tillige Famulus Bibliothecæ paa Regentsen og derfor nyder 28 Rdlr. 4 Mk., som i alt er 150 Rdlr. Famulus ved Bibliotheket paa runde Taarn nyder fem Mark ugentlig.

De som have været Præpositi Communitatis Regiæ eller Provster paa Klosteret, fra dets første Stiftelse indtil nærværende Tid, ere:

1.) Otto Einarsen eller Oddur Einarsøn, Otto Einarius, hvorom Arngrim Jonæsen melder i hans Crymogæa, en Islænder af Fødsel, fød Aar 1553. Blev holdt i Skole af Guldbrand Thorlaksen sammesteds, blev sendt til Academiet, hvor han i en kort Tid blev Præpositus Communitatis Regiæ. Derefter Rector


292

ved Holums latinske Skole, og omsider Aar 1588, blev han Biskop i Skalholt Stift i Island. Døde Aar 1630.

2.) Mag. Andreas Christensen, (Andreas Christiani) fød i Ribe Aar 1551. Blev Provst paa Klosteret, reiste derefter udenlands. Blev Aar 1583 Doctor Medicinæ, og Aar 1584 Professor Medicinæ ved Universitetet. Var Oeconomus Communitatis fra Aar 1595 til Aar 1602, da han blev Forstander over Sorøe, hvor han døde Aar 1606.

3.) Christen Rasmusen, (Christianus Erasmi)

4.) Esben Samsing, (Esbernus Samsingius.)

5.) Rasmus Nielsen, (Erasmus Nicolaides.)

6.) Mag. Peder Gelstrup, fød Aar 1581. Blev Præpositus Communitatis Regiæ Aar 1608, men Aar 1614 Professsor Literarum humaniorum, og Aar 1621 Professor Logices. Døde Aar 1630.

7.) Mag. Anton Hansen, (Antonius Johannis.) Var Provst paa Klosteret fra Aar 1611 til Aar 1614.

8.) Henrik Gerhard Milzov, Aar 1621.

9.) Mag. Theodor Rasmusen, (Theodorus Erasmi), var Provst fra Aar 1621 til Januari Maaned Aar 1623.

10.) Mag Hans Hansen, (Johan Johannis) fra Aar 1623 til Aar 1626.

11.) Mag. Søren Jüdicher, fra Aar 1626 til Aar 1627 den 20 Jun.

12.) Mag. Ole Pedersen, (Olaus Petræus) som allerførst forestod saavel Regentsen eller Collegium Regium, som ogsaa Convictorium Regium eller Klosteret Aar 1628.

13.) Johannes Olsen Bond, (Johannes Bondæus.) Aar 1630.

14.) Søren Pedersen Calundan, fød Aar 1607. Blev Provst paa Klosteret Aar 1633, derefter Con-Rector Aar 1635, og Aar 1638 Rector ved vor Frue latinske Skole i Kiøbenhavn. Om ham er meldt pag. 254 blant Rectores No. 13. Aar 1646 blev han Professor Ethices ved Universitetet.

15.) Mag. Hans Thommesen Ring, Aar 1635. Døde Aar 1638.

16.) Mag. Mogens Willadsen, (Magnus Wilhadi) Aar 1638. Var tillige Præst ved Regents-Kirken indtil Aar 1639.

17.) Mag. Christopher Ludvig Munthe, Aar 1639. Tilforn Con-Rector ved vor Frue latinske Skole. See foran blant Con-Rectores Scholæ No. 9 pag. 256.


293

18.) Mag. Jens Justesen Berg, (Janus Montanus). Blev Provst paa Klosteret Aar 1640, var tillige Præst ved Regents-Kirken, og dernæst den første Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke.

19.) Mag. Johannes Jensen Viborg, blev Præpositus Communit. Aar 1645. Tilforn Con-Rector ved vor Frue latinske Skole. See foran blant Con-Rectores Scholæ No. 11. pag. 257.

20.) Mag. Christian Aagaard, fød Aar 1616. Blev Provst ved Communitetet Aar 1646, men Aar 1647 Professor Poeseos extraordinar. Aar 1651 Rector ved Ribe Skole og Aar 1658 Lector Theologiæ sammesteds.

21.) Mag. Peder Magni Mahler, fød i Viborg Aar 1619. Blev Præposit. Communit. Aar 1651. Blev siden Professor Theologiæ og Sognepræst i Sorøe Aar 1653. Døde den 31. Aug. 1668.

22.) Mag. Peder Holm, blev Provst paa Klosteret Aar 1653. Siden Lector Theologiæ ved Christiania latinske Skole.

23.) Mag. Johannes Gregersen Lemvig, (Joh. Gregorii Lemovicus), blev Aar 1661 Provst paa Klosteret, i hvilket Embede han døde Aar 1664 i sit Alders 31 Aar.

24.) Mag. Jørgen Hammer, var først Con-Rector ved vor Frue latinske Skole. (See foran blant Con-Rectores No. 13. pag. 257.) Blev tillige Præpositus Communitatis fra Aar 1664 til Aar 1683. Siden blev han Professor Poeseos og derefter Professor Logices ved Universitetet.

25.) Mag. Johannes Jakobsen Birkerod, blev Aar 1682 Vice-Præpositus Communitatis og 1683 virkelig Provst ved Klosteret. Aar 1684 blev han Professor Linguæ Ebrææ og Aar 1692 Professor Theologiæ baade ved det Ridderlige Academie i Kiøbenhavn og ved Universitetet. Aar 1693 blev han Biskop udi Aalborg.

26.) Mag. Søren Glud, var først Rector i Holbeks latinske Skole, men Aar 1688 Provst paa Klosteret og tillige Professor Mathematum inferiorum Ordinarius og Theologiæ Designatus. Aar 1691 kaldet til Sognepræst til Domkirken i Bergen. Døde Aar 1696.

27.) Mag. Johannes Thomesen Bartholin, blev Aar 1688 Professor Philosophiæ. Aar 1691 Præpositus Commmunitatis, derefter Professor Linguæ Ebrææ Aar 1693 fik han Sæde in Facult. Theolog. Aar 1695 Doct. Theologiæ. Døde Aar 1739.


294

28.) Mag. Stephen Reitzer, blev Provst paa Klosteret Aar 1694, derefter Professor Philisophiæ designatur. Døde Aar 1701.

29.) Mag. Christian Wilhelm Lange, blev Præpositus Communitatis Aar 1701, men døde Aar 1702.

30.) Mag. Søren Jakobsen Lintrup, blev Aar 1696 Rector ved Bergens latinske Skole og tillige Professor Theologiæ & Philosophiæ designatus. Efter Bergens Byens Ildebrand blev han Aar 1704 Præpositus Communitatis Regiæ. Aar 1707 blev han Professor Eloquentiæ. Aar 1716 Professor Theologiæ Extraordinar. Aar 1720 Biskop i Viborg. Aar 1725 blev han kongelig Confessionarius og Professor Theologiæ Ordinar. Døde Aar 1731.

31.) Mag. Peder Hunderup, blev Aar 1714 Provst paa Klosteret. Aar 1720 Kapellan til Trinitatis Kirke. Aar 1726 Sognepræst til Garnisons Kirkes danske Menighed, og Aar 1728 Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1733.

32.) Mag. Johannes Wandal, blev Aar 1718 Professor Philisophiæ & Theologiæ designatus. Derefter Aar 1720 i Februari Provst paa Klosteret. Nedsagde sit Provste-Embede Aar 1722 den 12 Jun. Aar 1726 Sognepræst ved Taarnbye Menighed paa Amager. Døde Aar 1757 den 8. Mart.

33.) Mag. Friderik Nannestad, blev Præsositus Communitatis Regiæ Aar 1722 den 13 Jun. Aar 1732 Stiftsprovst og Sognepræst til Domkirken i Aarhuus. Aar 1742 Doctor Theologiæ. Aar 1747 Professor Theologiæ extraordinarius. Aar 1748 Biskop i Tronhiem. Aar 1758 Biskop i Christiania.

34.) Mag. Peder Holm, fød Aar 1706. Blev Præpositus Communitatis Regiæ Aar 1735 og Vicarius for Biskoppen i at læse og disputere. Aar 1738 Profess. Theologiæ og Philis. extraordin. Aar 1746 Professor Theologiæ Ordinar. Aar 1749 Doctor Theologiæ. Døde Aar 1777. I hans Tid blev den Bygning af Regentsen opbygt, hvori Provsten paa Regentsen har sine Værelser.

35.) Doct. Johannes Otto Bang, fød Aar 1712. Blev Aar 1746 Provst ved det kongelige Communitet og Regentsen. Aar 1752 Doctor Theologiæ. Aar 1754 Professor Theologiæ Ordinarius. Døde Aar 1764. I hans Tid blev den Side-Bygning, hvori Regents-Kirken er, vendende ud til Kiøbmagergade af ny opbygt og indviet.


295

36.) Niels Nannestad, fød Aar 1730. Blev Provst paa Klosteret i November Aar 1754, men qvitterede i September Aar 1755, da han ved Mageskift med Professor Gunnerus blev Sognepræst ved Herlufsholm. Aar 1758 blev han Profess. Linguæ Ebrææ og Lector Theologiæ ved Gymnasium i Odense, og Aar 1766 blev han tilllige residerende Kapellan til St. Knuds Kirke i Odense. Døde Aar 1782.

37.) Professor Johannes Ernst Gunnerus, fød Aar 1718. Efterat han længe havde opholdt sig i Jena, blev han Aar 1754 kaldet til Professor Theologiæ Extraordinarius og Sognepræst ved Herlufsholm. Aar 1755 omskiftede han samme Embede med Provsten paa Klosteret og Regentsen Niels Nannested, og tillige blev Biskoppens Vicarius til at læse og disputere. Aar 1758 i August qvitterede han, da han blev Biskop i Tronhiem.

38.) Mag. Jørgen Leth Skiønning, blev Provst paa Communitetet og Regentsen Aar 1758 indtil September Aar 1769, da han blev Sognepræst ved Kallehauge Menighed i Sielland.

39.) Professor Christian Gotthold Seydlitz, fød Aar 1738. Blev Aar 1769 i October Provst over det Kongelige Communitet eller Klosteret og Regentsen. Aar 1777 blev han Professor ved Gymnasium i Odense.

40.) Professor Nicolaus Christian Kall, blev Aar Præpositus Communitatis Regiæ og Collegii Regii, og indsat i Januar Aar 1778 saaog Professor Linguæ Ebrææ ved Universitetet.

41.) Professor Andreas Christian Hviid, Medlem af det Kongelige Videnskabers Academie i Neapolis, er fød Aar 1749. Blev Aar 1781 Provst ved det Kongelige Communitet og Regentsen, og Biskoppens Vicarius til at læse.

Ved siden af Communitets-Salen er nu indrettet et Bibliothek-Værelse udi den Bygning, som udi de ældre Tider, da Spisningen havde Sted, var Oeconomi Brug, men i de nyere Tider haver været beboet af nogle af Professorum Theologiæ Enker. I bemeldte Værelse indsettes Regentsens Bibliothek som hidinditl af Mangel paa anden Plads har været hensat i Skabe i Regents-Kirken. Udi samme Bygning er tillige indrettet en Forsamlings-Stue for Com-


296

missionen over Communitetet og Regentsen; ligeledes et Værelse for Stiftelsens Arkiv, og et Contoir for Oeconomus.

Endnu i samme vestlige Bygnings Længde mod Hiørnet af Skidenstræde ere Aar 1758 ligeledes indrettede smukke Værelser i begge Etager til da værende Pro-Kantzler Doct. Erik Pontoppidans Residens, tilligemed behørig Hauge og Gaardsrum. Efter hans Død er det et Enke-Sæde for hans Enke-Frue.

Dette Kiøbenhavnske Universitet eier mangfoldige Jordegodser, Kirker og Tiender, af hvis aarlige Revenüer og Indkomster Professorerne nyde deres aarlige Løn og Indkomster. Den Professor, som tillige efter Fundatsen er Academiets Rentemester eller Qvæstor forvarer Academiets Casse og giør Regnskab aarlig for dets Indtægter og Udgifter. Han er befriet fra at holde Lectier, at disputere og examinere, men maae i sit Sted holde en Vicarius. Foruden sin aarlige Løn lige med de andre Philosophis, faaer han 200 Rdlr. til at lønne een som læser og disputerer for ham, samt til at holde en i Regnskabs Førelse forfaren Fuldmægtig. (See Fundatsen af 31 Mart. Aar 1732 §. 86. 91.) For at holde Lectiones publicas paa Academiet giver Kongen hver Professor aarlig 100 Rdlr. De anseelige Legata og Stipendia, som Tid efter anden ere skienkede af adskillige private Folk til de Studerendes Nytte ved Academiet, udgiøre den Capital 300000 Rdlr., hvoraf de ved Universitetet sig opholdende Studentere nyde aarlige Renter. Man vil anføre nogle af de vigtigste Stipendier, for Exempel: Et kongeligt Stipendium, givet af Kong Friderik den Anden til fire Studentre at reise udenlands paa, nemlig tre Theologiske og en Medicinsk, for at studre ved fremmede Universiteter. Et andet kongeligt Stipendium, givet af Kong Friderik den Tredie til en medicinsk Student. Et dobbelt Frisers Stipendium, det ene givet af Cantzler Johannes Friis til Hasselager, Aar 1539 paa 3000 Rdlr., hvilket siden af Arvingerne er forøget med 500 Rdlr. Det andet af Broder-Sønnen Friderik Friis som Aar 1619 den 3 Jun.


gav 2000 Rdlr. hvert Stipendium at nye i 3 Aar (See Windingii Acad. Hafn. pag. 24.) Det Skeelske Stipendium paa 3000 Rdlr. (See Wind. Acad. pag. 450.) Det Menzerske Stipensium, givet af Mentzer Christophersen, Sognepræst i Tronhiem, stor 1000 Rdlr. Det Rosenkrantzske Stipendium givet Aar 1622 af Holger Rosenkrantz, stor 2500 Rdlr. til en theologisk Student at reise udenlands paa; (See Winding. Acad. pag. 449. 450.) Det Finkiske Stipendium, givet af Doctor Thomas Finke. (See Winding. Acad. pag. 167.) Stipendium decollatæ Virginis, stor 500 Rdlr. Legatum Resenianum Vetus Ao. 1634 & novum Ao. 1685. Legat. Bartholinianum Ao. 1629. Leg. Brochmannianum Ao. 1641. Increment. Brochmannianum Ao. 1713. Legat. Viduæ Brochmannianum Aar 1652. Legat. Longomontanum Ao. 1643. Leg. Winstrupianum Ao. 1663. Legat. Fuirenianum Ao. 1660. Legat. Thomæ Fuiren Ao. 1674. Legat. Höpnerianum Ao. 1675. Legat. Fossianum Ao. 1701. Legat. Grönbeckianum Ao. 1720. Legat. Bircherodianum Ao. 1729. Legat. Bornemannianum Ao. 1711. Legat. Lassenianum Ao. 1713. Legat. Grüsianum Ao. 1748. Legat. Bingianum Ao. 1749. Legat. Holbergianum Ao. 1754. Legat. Londeman Rosenkrones Ao. 1749. Legat. Rosborg & Voss. Ao. 1756. stor 5000 Rdlr. Alle disse Gave-Breve findes in extenso anført i Hofmanns Samling af Fundationer Tom. 1. og Tom 9.

Universitetets Øvrighed har af Begyndelsen altid været Biskoppen af Roskild med Capitels-Herrene sammesteds, Prælater og Decanus. Men efter den sidste katholske Biskop Jacob Rønnovs Død har altid Rigets Kantzler, tilligemed Rector og Professores baaret Omsorg for Academiet, og ere regnede for Academiets Øvrighed. Dog finder man efter Reformationen, at Erkebisp Hans Svane har været Academiets Hoved fra Aar 1662 indtil hans Død Aar 1668. Udi den Tid bleve alle Inscriptionerne saaledes stilede: Præses Consistorii Rector & Professores Civibus Academicis Salutem. Men det blev ophævet efter hans Død. Da Universitetet Aar 1755 fik Doct. Erik Pontoppidan, Biskop i Bergens Stift til Pro-Cancellarius, heder det i Pro-Kantzlerens Instrux §. 17. at i Consistorio & Consess. Academiciis tager Pro-Cancellarius sin Plads


298

næst under Rector, og i §. 19. at udi Programmata, som udi Rectors navn til Promotioner udstædes, skal, efterat Patroni Navn er anført, settes Voluntate Ejus Nobis per illustrem Pro-Cancellarium indicata.

Man vil her anføre alle deres Navne, som have været Patroner for Universitetet.

1.) Ole Mortensen, Olaus Martini, Kongens Kantzler og Biskop udi Roskilde, var den allerførste Universitets-Kantzler, beskikket af Kong Christian den Første ved Universitetets Oprettelse. han beskikkede Mag. Peder Albertsen til at være Vice-Kantzler ved Academiet. Denne Olaus Martini død i København St. Augustini Dag Aar 1485. (See Winding. Acad. Hafn. pag. 19 L. Wolfs Encom. Dan. pag. 471.) Han var den 32 Biskopi in Serie Episcop. Roskildens.

2.) Niels Skaufve, Biskop i Roskild. Døde Martini Dag Aar 1493. (See Winding. Acad. pag. 19. Wolfs Encom. Dan. pag. 472.)

3.) Johannes Jacobsen Ibsen, fød i Ravensborg (Johannes Jacobi Ravensbergensis) var tilforn Forstander i Dalby Kloster, derefter Kong Hanses Kantzler; Siden Envoje i Engeland og Skotland; Tilsidst Biskop i Roskild og Academiets Kantzler Aar 1500. Døde Aar 1512. (See Winding. Acad. Hafn. pag. 20. 21. L. Wolfs Encom. Dan. pag. 472.)

4.) Lauge Urne, Doctor Juris og Rigets Kantzler, derefter Biskop udi Roskilde Aar 1512. Døde den 20 Apr. Aar 1529. (See Winding. Acad. pag. 21. 22. Wolfs Encom. pag. 473.).

5.) Jacob Rønnov, var ved Hoffet hos Kong Friderik den Første, siden Biskop i Roskild. Han var den sidste af de katholske Bisper, blev afsat ved Reformations Indførelse af Kong Christian den tredie. Han døde som en Fange udi Fængsel paa Kiøbenhavns Slot Aar 1544. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 370. Winding. Acad. pag. 23.) Sidne have efter Kong Christian den Tredies Fundatz Kantzlerne allene været Universitetets Patroner, nemlig:

6.) Johannes Friis, til Hasselager, var Vice-Kantzler hos Kong Friderik den Anden, derefter blev han Kong Christian den Tredies Kantzler. Efter Reformatio-


299

nen blev han Aar 1539 beskikket at være Universitetets Kantzler og Conservator, som skulle paasee Fundatzens og Ordinantzens bestandige Efterlevelse. (See N. Cragii Annales Hist. Christiani III.) Han døde i Kiøge Aar 1570. (See Winding. Acad. pag. 24. 25.)

7.) Niels Kaas til Torupgaard, var Rigets Kantzler i Kong Friderik den Andens Tid Aar 1573 og en af de fire Regierings-Raader i Kong Christian den Fierds Mindre-Aarighed. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 513 og 553. Han døde Aar 1594. (See Winding. Acad. pag. 25-29).

8.) Christian Friis til Borrebye, en Broder til forommeldte Johannes Friis, var Kong Christian den Fierdes Kantzler Aar 1596. Døde Aar 1616. (See Winding. Acad. pag. 30-35. Professor Chr. Longomontanus har udstædt Ligg-Programma over ham.).

9.) Christian Friis til Kragerup, Ridder, Kongens Kantzler og Regierings-Raad hos Kronprinds Christian den Femte i Kong Christian den Fierdes Fraværelse. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 655 og 724.) Han døde Aar 1639. (See Windings Acad. pag. 36-41. Professor Claus Plum som Rector har udstædt Liig-Programmet over ham).

10.) Christen Thommesen Sehestedt til Stangaard, Ridder, var Rigs-Kantzler og den fornemste Rigens Raad. Døde Aar 1657. (See Winding. Acad. pag. 41-49.)

11.) Joachim Gersdorph til Tundbyholm, Ridder, Rigens Hofmester Aar 1652. Siden blev han Rigets Drost og Præsident in Collegio Status Aar 1660. Omtrent Aar 1658 blev han Academiets Conservator. Han døde Aar 1661. Winding. i sin Acad. Hafn. har gaaet ham forbi.

12.) Peder Reetz, til Thurebyholm &c. Ridder, Rigs-Kantzler og Rigens Raad. Døde Aar 1674.

13.) Peder Griffenfeldt, tilforn kaldet Schumacher, Ridder af Elefanten, Grev- og Rigs-Kantzler.

14.) Grev Friderik Ahlefeld til Langeland og Nixingen, Ridder, Kantzler, Statholder i Slesvig og Holsteen.

15.) Mikael Vibe til Freyenfeldt, Ridder, Geheimeraad, var Hovmester hos Kronprinds Friderik, eller siden Kong Friderik den Fierde. Han døde Aar 1690.


300

16.) Grev Conrad Reventlau til Klausholm, Kalløe &c. Ridder af Elefanten, Gros-Kantzler og Ober-Jægermester.

17.) Ditlev Wibe til Freyenfelt, Ridder af Elefanten, Geheimeraad, Ober-Secretair i det danske Cancellie, Academiets Patron indtil Aar 1721. Blev Vice-Statholder i Norge.

18.) Grev Ulrik Adolph af Holstein itl Holstensborg, Ridder af Elefanten, Gros-Kantzler etc.

19. Ivar Rosenkrants, Geheimeraad.

20. Grev Johan Ludvig von Holstein, til Lethraborg.

21. Grv Otto Thott til Gaunøe, Geheime-Stads-Minister etc.

(D) Den søndre Side af Universitetet vender ud til store Kannikestræde eller vor Frue Kirke. Paa denne Længde er Hoved-Indgangen eller Indkiørselen til Universitetets anseelige Studiigaard igiennem to Porte, nemlig en Port ved hver Ende af samme søndre Længde. Midt imellem disse tvende Porte er opført en liden grundmured Bygning, hvori Communitetets Famulus boer, hvis Forretning blant andet ogsaa er at lade Academiets Klokke ringe til Lectiers og Disputatzers Holdelse, saa og at have Opsigt med Studiigaarden. Paa selvsamme Sted, hvor Famulus nu boer, stod for Ildebranden det forhen ommeldte Anatomie-Huus eller Theatrum Anatomicum.

Næst op til Universitetets østlige Længde, ligger en Professor-Residentz, hvilken Gaard Kong Christian den Fierde Aar 1600 forærede til Universitetet, tilligemed den derhos bag ved liggende Haugeplads, som nu er indrettet til Academiets medicinske eller botaniske Hauge, der er indhegnet med en Brandmur, vendende ud til Skidenstræde. Udi Nærhden af Universitetet ligger i alt tolv Professor-Residentzer, hvilke ere af Kongernes Gavmildhed forærede siden Reformationen til Universitetet, til Professorernes frie Beboelse. Af disse ligger de otte i begge Kanikestræder og Fiolstræde, hvilke i fordum Tid have været i Kanik-Bolig. (See forhen pag. 139.) Dernæst een Professor-Residentz i St. Pedersstræde og tre Residentzer i Studiistræde, af hvilke Biskoppen i Sielland qua Professor Theologiæ altid beboer den ene som Bispe-Residentz, fordi han

301

efter Academiets Fundatz, er tillige Professor Theologiæ ved Universitetet, og bestandig Decanus Facultatis Theologicæ. Samme Gaard var af Kong Hans Aar 1512 opbygt og indrettet til et Lectorium og Universitets- eller Studiigaard. (See forhen pag. 13.) Desuden ere i Universitetets vestlige Længde Aar 1758 næst ved Communitetet indretteet en smuk Residentz for da værende Pro-Cancellarius.

Fra Universitetets første Stiftelse og Begyndelse, have mange lærde og berømmelige Mænd været Professores Ordinarii i alle Faculteter ved dette Universitet. Doc. og Professor Theologiæ & Medicinæ Caspar Berthelsen Bartholin har i sin Oratio de Ortu, Progresse & Incrementis Academiæ Hafniensis, trykt Hafn. 1620. in 4. og Witteb. Ao. 1625. in 4. opregnet alle de Herrer Professorer, som have levet ved Academiet fra dets Stiftelse indtil Aar 1620. Og Professor Rasmus Winding i sit Skrift: Academia Hafniensis, trykt Hafn. Ao. 1665. in 4. har anført de Professores Levnets-Løb, som have levet ved Academiet indtil Aar 1665. Det er at beklage, at dette Skrift ei siden af nogen blevet continueret, hvorudover mange lærede og berømmelige Mænds Hukommelse ved Tidens længde vil blive udslettet. Vel har Alb. Thura i sin Idea Hist. Liter. pag. 143. til 209. givet os en Continuations-Fortegnelse paa de Professorer i alle Faculteter, som have levet fra Aar 1665 til 1720; men efter det Aar haves ingen videre Fortsettelse. Man vil derfor her korteligen anføre de Professorers Navne, som have levet fra Aar 1665 indtil Aar 1781.

Professores Theologiæ Ordinarii.

Iblant dem henhøre allerførst Biskopperne i Siellands Stift, som tillige ere Decani Facultatis Theologiæ. Disse ere alle anførte forhen pag. 14. Men især finder Læseren en fuldstændig og udførlig Efterretning om dem alle i D. Zwregs Siellandske Cleresie, trykt Khvn. Aar 1754. in 4.

De øvrige Professores Theologiæ Ordinarii.

1.) Doct. Hans Wandal, Professor Theologiæ fra 1665 til Aar 1668, da han blev Biskop i Sielland. (See blant Biskopperne i Sielland No. 10. pag. 16.)


302

2.) Doc. Christian Nold, Professor Theologiæ fra Aar 1664 den 9 May. Døde den 22. Aug. Aar 1683 i sit Alders 83 Aar.

3.) Doc. Jens Birkerod, tilforn Professor Linguæ Græca, blev Professor Theologiæ Aar 1668 efter Biskop Hans Vandal. Døde den 12 Sept. Aar 1686 i sit Alders 62 Aar, og ligger begravet i Trinitatis Kirke.

4.) Doc Mauritz Koning, fød i Norge Aar 1637. Blev Aar 1666 i May Adjunctus Theologiæ, og strax Aar 1667 Prof. Theolog. Ordin. Aar 1668 Doctor Bullatus, og samme Aar den 13 Dec. Biskop i Aalborg Stift. Døde den 2 May Aar 1672.

5.) Georg Witzleben, fød i Thüringen Aar 1616, blev Aar 1644 Prof. Theologiæ ved Sorøe Academie, og Sognepræst sammesteds. Aar 1646 blev han Doctor Theologiæ. Da Sorøe Academie blev nedlagt, blev han [texten har: hans] Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet. Døde Aar 1676 den 11 Sept. i sit Alders 60 Aar.

6.) Doct. Matthias Foss, fød i Lund i Skaane Aar 1627 den 12 Oct. Blev Aar 1660 af Kong Friderik den Tredie kaldet til Hofpræst ved Kiøbenhavns Slot. Aar 1665 den 22 Jun. blev han Prof. Theologiæ. Aar 1672 Biskop i Aalborg Stift. Aar 1675 Doct. Theolog. Døde Aar 1683 den 8. Jul. (See om ham i Zwergs Cleresie pag. 645. sqv.).

7.) Doct. Christopher Schletter, fød i Halmsted i Halland Aar 1629. Blev Rector ved Herlufsholm Aar 1658. Siden Aar 1668 Lector Theologiæ ved Gymnasium i Roskilde, og Canonicus sammesteds. Efter nysommeldte Doct. Matth. Fosses Død skulle han være Biskop i Aalborg Stift, men tog imod at være Prof. Theologiæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1678 blev han Biskop i Tronheim. Døde Aar 1688.

8.) Doct. Johannes Lassenius, fød i Pommern Aar 1636. Blev Doct. Theol. i Grypswald Aar 1667. Derefter Aar 1669 Hofprædikant hos Grev Ditleff Rantzow Statholder i Holstein. Aar 1676 Sognepræst til St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1678 Professor Theologiæ ved Universitetet efter Biskop Schletter. Døde den 29. Aug. Aar 1692.

9.) Doct. Jens Birkerod, fød i Odense Aar 1658. Blev Præpositus Communitatis Regiæ Aar 1683. Dereefter Aar 1684 Professor Linguæ Ebrææ ved Universitetet. Aar 1687 Adjunctus Facultat. Theolog. Aar 1692 Professor Theo-

303

logiæ ved det ridderlige Academie i Kiøbenhavn, men samme Aar den 29 Aug, Professor Theologiæ ved Universitetet efter Doct. Lassenii Død. Omsider Aar 1694 Biskop i Aalborg Stift, og Doctor Bullatus Aar 1698. Døde Aar 1708 den 8. Dec.

10.) Doct. Hector Gottfried Masius, fød i det Ratzeborgiske Aar 1653, var Legations-Præst Aar 1682 hos den danske Envoje ved det franske Hof. Blev Aar 1683 Professor Theologiæ Extraord. og tydsk Hofprædikant. Aar 1686 Prof. Theologiæ Ordin. Aar 1687 Doctor Theolog. Døde den 20 Sept. Aar 1709 i sin Alders 56 Aar, paa sin Herregaard Raunstrup i Sielland.

11.) Doct. Hans Wandal, fød i Kiøbenhavn den 14 Jan. Aar 1656. Blev Rector ved Sorøe Skole Aar 1680, men Aar 1683 Prof. Linguar. Oriental. og samme Aar efter Prof. Nolds Død, blev han Professor Theologiæ. Døde den 10. Mart. Aar 1710 i sin Alders 54 Aar.

12.) Doctor Hans Bartholin, fød i Kiøbenhavn Aar 1665. Blev Aar 1688 Prof. Philos. og Theologiæ Adjunctus. Siden blev han Aar 1691 Provst paa Klosteret og Regentsen. Derefter Professor Linguæ Ebrææ, og Aar 1693 Profess. Theologiæ Ordin. Aar 1695 Doctor Theolog. Aar 1693 Profess. Thelogiæ Ordin. Aar 1695. Doctor Theolog. Aar 1731 resignerede han fra Academiet for Alderdsoms Skyld. Døde Aar 1739.

13.) Prof. Hans Steenbuck, fød i Kiøbenhavn Aar 1664. Blev Profess. Linguæ Ebrææ Aar 1693, og Aar 1709 Professor Theologiæ. Døde i enlig Stand Aar 1740 den 21 Jun. Han var den sidste, som førte Navn af Summus Theologus.

14.) Prof. Johannes Trellund, fød i Kiøbenhavn Aar 1669. Blev Lector Theologiæ i Christiania, derfra kaldet til Feltprovst ved de danske Tropper i Italien, hos Hans Høie Excellence Christian Gyldenløve. Aar 1705 blev han Professor Eloquentiæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Derefter Stiftsprovst og Sognepræst i Christiania Aar 1707. Blev Professor Theologiæ efter Prof. Worm, som blev Biskop i Kiøbenhavn Aar 1711, og Aar 1725 Biskop i Wiborg. Døde Aar 1735 den 12 Jun.

15.) Dr. Marcus Wøldike, fød Aar 1699 den 25 Nov. Blev Aar 1728 Sognepræst i Warde i Jylland. Aar 1731 Professor Theologiæ i Kiøbenhavn. Aar 1736 Doctor Theologiæ. Aar 1734 Assessor i Missions-Collegio. Døde Aar 1750 den 26 Sept.


304

16.) Doct. Jeremias Friderik Reuss, fød Aar 1700 i Hertugdømmet Würtenberg. Aar 1732 blev han tydsk Hofpræst i Kiøbenhavn og Professor Theologiæ Ordin. ved Universitetet. Aar 1742 Doctor Theologiæ. Aar 1749 General-Superintendent i Hertugdømmene Slesvig og Holstein. Aar 1757 Kanzer ved Academiet i Tübingen.

17.) Prof. Søren Block, fød Aar 1696. Blev Aar 1730 Sognepræst til Barret i Aarhuus Stift. Aar 1741 Professor Theologiæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1746 Stiftsprovst og Sognepræst til Budolphi Menighed i Aalborg, og Aar 1747 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1753.

18.) Doct. Peder Holm, fød Aar 1706. Blev Aar 1735 Præpositus Communitatis Regiæ & Collegii Regii. Aar 1738 Professor Theologiæ Extraord. Aar 1746 Professor Theologiæ Ordin. Aar 1749 Doctor Theolog. Døde ugift Aar 1777. (See tillige forhen blant Provsterne paa Klosteret No. 34. pag. 294.

19.) Doct. Johannes Otto Bang, fød Aar 1712. Blev Aar 1746 Provst paa Klosteret og Regentsen. Aar 1752 Doctor Theolog. Aar 1754 Profess. Theologiæ Ordin. Døde Aar 1764 ugift.

20.) Prof. Christian Beverlin Studsgaard, fød i Kiøbenhavn. Blev Aar 1759 Sognepræst ved Herlufsholm og Lector Theologiæ ved den adelige Skole sammesteds. Aar 1769 Professor Theologiæ Ordin. ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1773 Sognepræst til Budolphi Kirke i Aalborg. Aar 1778. blev han Biskop sammesteds.

21.) Doct. Nikolaj Edinger Balle, fød i Lolland. Blev Aar 1771 Sognepræst til Kiettrup og Giøttrup Menigheder i Aalborg Stift. Efter faa Maaneders Forløb kaldet 1772 til Professor Theologiæ Ordinar. ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1774 Doctor Theolog. Samme Aar den 11 May dansk Hofprædikant.

22.) Prof. Lorentz Ancker, fød i Kiøbenhavn. Blev Professor Theologiæ Ordinar. Aar 1773 ved Universitetet i Kiøbenhavn. Samme Aar Stiftsprovst og Sognepræst ved St. Knuds Kirke i Odense.

23.) Prof. Herman Treskov, blev Aar 1773 Professor Theologiæ Ordin. ved Universitetet i Kiøbenhavn, men Aar 1775 kaldet til Sognepræst ved Garnisons-Kirkens danske Menighed i Kiøbenhavn.


305

24.) Doct. Hector Jansen, blev Aar 1766 kaldet til tydsk Slotspræst ved Christiansborgs Slots-Kapel, derefter tydsk Hofprædikant. Men Aar 1774 beskikket at være tillige Professor Theologiæ Ordinarius ved Kiøbenhavns Universitet, og samme Aar Doctor Theologiæ.

25.) Doct. Claus Frees Hornemann, blev Aar 1776 Professor Theologiæ, og Aaret efter Prof. Theol. Ordin. ved Universitetet. Aar 1779 Doctor Theologiæ.

Professores Juris, Medicinæ & Philosophiæ.

1.) Prof. Peder Lauridsen Scavenius, fød Aar 1623. Blev Aar 1657 Profess. Juris og Doctor Juris Utr. Aar 1660 General-Procureur og Assessor i Høieste Ret. Aar 1684 Etatsraad. Døde Aar 1685.

2.) Doct. Cosmus Bornemann, fød i Hadersleb Aar 1637. Blev Aar 1667 Prof. Juris ved Universiteet. Aar 1668 Doctor Juris. Aar 1684 Borgemester i Kiøbenhavn. Aar 1685 Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1692.

3.) Prof. Thomas Thomsen Bartholin, fød Aar 1659. Blev Aar 1677 Prof. Design. Politices & Histor. Patriæ. Aar 1684 Antiquarius Regius. Aar 1685 Professor Juris. Døde Aar 1690.

4.) Prof. Christian Retzer, fød i Kiøbenhavn Aar 1665. Blev Aar 1689 Prof. Juris Design. ved Universitetet. Aar 1709 Assessor i Høieste Ret og Justitsraad. Aar 1721 Etatsraad. Aar 1722 Stiftamtmand i Tronhiem, og Aar 1726 Stiftamtmand i Aalborg. Døde Aar 1736 i Flensborg.

5. Doct. Henrik Weghorst, fød i Kiel Aar 1653. Blev Aar 1692 Professor Philosophiæ Moralis ved det Ridderlige Academie i Kiøbenhavn, og kort derefter tillige Professor Metaphys. Ordin. og Juris Extraord. ved Universitetet. Aar 1697 Cancellieraad og Assessor i Hof-Retten. Døde Aar 1722.

6.) Prof. Christian Ludvig Scheid, var først Professor Juris Extraord. i Göttingen, men Aar 1738 kaldet til Professor Juris Civilis & Patriæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1739 Profess. Juris Naturæ, Gentium & Publici. Aar 1746 Justitsraad. Aar 1749 forlod han Danmark og blev Hofraad og Bibliothecarius i Hannover, hvor han døde Aar 1761.

7.) Doct. Christian Ostenfeld, Doctor Medicinæ. Blev Aar 1656 Professor Medicinæ. Aar 1661 Bibliothecarius Universitatis. Aar 1670 Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1671. (See foran om ham ved hans Monument pag. 225.)


8.) Doct. Thomas Casp. Bartholin, fød Aar 1616. Blev Aar 1647 Professor Mathematum. Aar 1648 Professor Anatomiæ & Medicinæ. Døde Aar 1680. (See om ham ved hans Monument pag. 208.)

9.) Doct. Rasmus Casp. Bartholin, fød Aar 1625. Blev Aar 1656 Professor Geometriæ. Aar 1657 Professor Medicinæ. Aar 1675 Assessor i Høieste Ret. Aar 1684 Justitsraad. Aar 1694 Etatsraad. Døde Aar 1698.

10.) Doct. Wilhelm Olsen Worm, fød Aar 1633 i Kiøbenhavn. Blev Aar 1622 Professor Physices Experimentalis, siden Professor Medicinæ. Aar 1679 Assessor i Høieste Ret, Bibliothecarius og Historiographus Regius. Aar 1687 Justitsraad. Aar 1690 Justitiarius i Høieste Ret. Aar 1694 Conferensraad. Døde Aar 1704.

11.) Doc. Matthias Jacobæus, fød Aar 1637. Blev Aar 1664 Professor Historiar. & Geograph. Aar 1668 Professor Græca Linguæ, og omsider Professor Medicinæ. Døde Aar 1688.

12.) Doct. Ole Borck, fød Aar 1626. Blev Aar 1660 Professor Philologiæ & Chemico-Botanicus. Aar 1686 Assessor i Høieste Ret. Aar 1689 Cancellieraad. Døde ugift Aar 1690. (See om ham forhen ved hans Monument pag. 214.).

13.) Doct. Jens Jacobæus, fød Aar 1646. Blev Professor Medicinæ Aar 1685. Døde Aar 1698.

14.) Doct. Oligerus Jacobæus, fød Aar 1679 Professor Medicinæ ved Universitetet. Aar 1693 Assessor i Høieste Ret og Justitsraad. Døde Aar 1701.

15.) Doct. Ole Worm (den yngre) fød Aar 1667. Blev Aar 1688 Professor Philosophiæ. Aar 1691 Professor Eloquentiæ. Aar 1704 Professor Medicinæ ved Universitetet. Døde Aar 1708.

16.) Prof. Hans Mikkelsen Muhle, fød i Fyen. Blev Aar 1677 Professor Medicinæ. Døde Aar 1712.

17.) Prof. Andreas Aargaard, var føst Professor Logices, siden Professor Medicinæ & Chirugiæ, resignerede Aar 1699. Blev Justitsraad.

18.) Prof. Jørgen Seerup, fød i Ribe Aar 1660. Blev Aar 1699 Professor Philosophiæ & Medicinæ ved Universitetet. Aar 1700 Doctor Medicinæ. Døde Aar 1701.


307

19.) Prof. Hans Adolph Hoffstetter, var Professor Medicinæ ved Universitetet, Kongelig Liv-Medicus og Justitsraad.

20.) Prof. Georg Frank de Franckenau, fød Aar 1644. Blev Kongelig dansk Liv-Medicus Aar 1695. Justitsraad Aar 1697. Døde Aar 1704.

21.) Prof. Georg Friderik Frank de Franckenau, fød Aar 1669. Blev Aar 1701 Professor Medicinæ & Philos. designat. ved Universitetet. Aar 1708 virkelig Professor Medicinæ, siden Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1732.

22.) Prof. Johannes de Buchwald, fød Aar 1658. Blev Kongelig Liv-Medicus Aar 1707. Siden Professor Medicinæ ved Universitetet Aar 1717 og Justitsraad. Aar 1728 Etatsraad. Døde Aar 1738.

23.) Prof. Balthasar Johannes de Buchwald, fød Aar 1697. Blev Aar 1720 Doctor Medicinæ. Aar 1739 Professor Medicinæ ved Universitetet. Aar 1749 Justitsraad. Aar 1760 Etatsraad. Døde Aar 1763.

24.) Prof. Christian Lodberg Friis, fød Aar 1699. Blev Aar 1725 Doctor Medicinæ. Aar 1734 Stads-Physicus i Kiøbenhavn. Aar 1739 Professor Med. Extraord. Aar 1747 virkelig Professor Medicinæ. Aar 1760 Justitsraad. Aar 1769 Etatsraad.

25.) Prof. Caspar Thomasen Bartholin, fød Aar 1655. Blev Aar 1674 Professor Philosophiæ. Aar 1678 Doctor Medicinæ. Aar 1691 Assessor i Høieste Ret. Aar 1694 Justitsraad. Aar 1708 Etatsraad. Aar 1719 General-Produreur. Aar 1722 Konferensraad. Aar 1724 Deputered for Financerne. Aar 1729 Ridder af Dannebroge. Døde Aar 1738.

26.) Prof. Johannes Jensen Birkerod, fød Aar 1663. Blev Aar 1688 Prof. Logices & metaphys. Aar 1699 Professor Histor. & Geograph. Døde Aar 1720.

27.) Prof. Thomas Thomsen Bartholin, (den yngre) fød Aar 1690. Blev Aar 1715 Professor Philosophiæ. Aar 1718 Assessor i Hof-Retten. Aar 1721 Assessor i Høieste Ret. Aar 1722 Justitsraad. Aar 1729 General-Procureur. Aar 1730 Etatsraad. Aar 1732 Quæstor Universit. Aar 1736 Justitiarius i Høieste Ret. Døde Aar 1737.

28.) Prof. Arnas Magnæus, fød i Island Aar 1663. Blev Aar 1694 Professor Antiquitatum Danicarum, Aar 1697 Kongelig Arkiv-Sekretair. Aar 1721 Bibliothecarius ved Academiets Bibliothek. Døde Aar 1730.


308

29.) Prof. Johannes Zoega, fød i Kiøbenhavn Aar 1608. Blev Aar 1644 Professor Logices & metaphys. Døde Aar 1673.

30.) Prof. Henrik Bornemann, fød Aar 1646. Blev Aar 1674 Professor Logices & Metaphys. Aar 1675 Stiftsprovst. (See mere om ham blant Sielllands Biskopper No. 12. pag. 17.)

31.) Prof. Peder Hansen Resen, fød Aar 1625. Blev Aar 1657 Professor Ethnices. Aar 1662 Professor Juris. Aar 1664 Borgemester. Aar 1672 Præsident i Kiøbenhavn. Døde Aar 1688. (Om ham er meldt forhen ved Stadens Præsidenter.)

32.) Prof. Jørgen Hammer, fød Aar 1633, var Provst paa Klosteret, blev Professor Poeseos, derefter Professor Logices & Metaphys. (Om ham er meldt forhen blandt Provsterne ved Communitetet No. 24. pag. 293.).

33.) Prof. Christian Bagger, fød Aar 1692. Blev Aar 1715 Profess. Designat. Aar 1720 Profess. Mathem. infer. Ordin. Aar 1729 Assessor i Høieste Ret. Aar 1733 Justitsraad. Aar 1736 Doctor Juris Bullatus. Aar 1738 Stiftamtmand i Bergen. Døde Aar 1741.

34.) Prof. Johannes Friderik Wandal, fød Aar 1686. Blev Aar 1708 Prof. Philosophiæ & Theologiæ design. Aar 1709 Professor Metaphys. Døde Aar 1717.

35.) Prof. Ludvig Holberg, fød Aar 1685. Blev Aar 1714 Profess Extraord. Aar 1718 Professor Metaphys. Aar 1737 Professor Historiarum og Quæstor Universit. Aar 1747 blev han Baron. Han døde Aar 1754.

36.) Prof. Johannes Wandal, fød Aar 1694. Blev Aar 1718 Professor Philosophiæ & Theologiæ Design. Aar 1720 Provst paa Klosteret og Regentsen. (See mere om ham forhen blant Præpos. Comunit. Reg. Nor. 32. pag. 294.)

37.) Prof. Christian Steenbuck, fød Aar 1625. Blev Aar 1655 Profess. Ebrææ Linguæ ved Universitetet. Døde Aar 1665.

38.) Prof. Ole Eriksen Torm, fød Aar 1641. Blev Aar 1666 Professor Linguæ Ebrææ, Syriacæ ved Universitetet. Aar 1670 Slotspræst ved Frideriksborg Slot. Døde Aar 1698.

39.) Prof. Andreas Frølund, fød Aar 1669. Blev Aar 1702 Profess. Philosoph. designatus. Aar 1703 Professor Metaph. og Aar 1709 Professor Linguæ Ebrææ. Døde Aar 1731.


309

40. Prof. Rasmus Poulsen Winding, fød Aar 1615. Blev Aar 1648 Professor Linguæ Græcæ ved Universitetet, og Aar 1661 Prof. Histor. & Geograph. Aar 1660 Assessor i Høieste Ret. Aar 1670 Referendarius i Høieste Ret. Aar 1680 Justitsraad, og Aar 1684 Etatsraad. Døde Aar 1684.

41. Prof. Poul Winding, fød Aar 1658. Blev Aar 1677 Professor design. og Aar 1681 Professor Linguæ Græcæ, siden Assessor i Høieste Ret, Justits- og Etatsraad. Døde Aar 1712.

42. Prof. Hans Gram, fød Aar 1685. Blev Aar 1714 Professor Linguæ Græcæ. (See om ham forhen blant Con Rectores ved Frue latinske Skole No. 22. pag. 257.)

43. Prof. Wilhelm Lange, fød Aar 1624. Blev Aar 1650 Professor Mathematum inferiorum, kom ei til at forrette sit Professorat, thi han blev Informator hos Kronprintsen, Kong Christian den Femte og siden Landsdommer i Jylland; derefter Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1682.

44. Prof. Ole Rømer, fød Aar 1644. Blev Aar 1676 Professor Matheseos design. og Aar 1681 tiltraadte sin Profession. Aar 1705 blev han Politie- og Borgemester i Kiøbenhavn, var tillige Assessor i Høieste Ret, Justits- og Etatsraad. Døde Aar 1710.

45. Prof. Lars Skive, fød Aar 1677. Blev Aar 1710 Professor Mathematum Superiorum ved Universitetet. Døde kort derefter.

46. Jørgen Rasch, fød i Lolland. Blev Professor Mathematum Superiorum ved Universitetet Aar 1711. Døde Aar 1714.

47. Prof. Peder Horrebow, fød Aar 1679. Blev Aar 1714 Professor Mathematum Superiorum ved Universitet. Døde Aar 1764.

48. Prof. Christian Horrebow, fød Aar 1717. Blev Aar 1747 Professor Mathematum design. Aar 1753 virkelig Professor Philos. Aar 1761 Justitsraad. Aar 1769 Etatsraad. Døde Aar 1776.

49. Prof. Peder Horrebow, (den yngre) blev Aar 1763 Professor Matheseos & Phil. design. resignerede Aar 1777 med Pension.

50. Prof. Thomas Bugge, blev Professor Mathematum Superiorum Aar 1777.

51. Prof. Matthias Anchersen, fød Aar 1682. Blev Aar 1705 Professor Theologiæ & Philos. design. Aar 1709 Profess. Mathemat. inferior. ordin. Aar


310

1720 Sognepræst til Taarnbye paa Amager. Aar 1726 Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1731 Biskop i Ribe. Døde Aar 1741.

52. Prof. Christian Thestrup, fød Aar 1689. Blev Aar 1719 Professor Philos. design. Aar 1722 Professor Mathem. inferior. siden Professor Philosophiæ, Aar 1731 Assessor i Høieste Ret. Aar 1735 Justitsraad. Aar 1739 Professor Juris Extraord. Aar 1749 Etatsraad. Døde Aar 1750.

53. Prof. Henrik Stampe, fød Aar 1713. Blev Aar 1740 Doctor Juris. Aar 1741 Professor Philosophiæ. Aar 1748 General-Auditør ved Søe-Etaten. Aar 1753 Professor Juris Naturæ, Gentium & Publ. samt General-Procureur og Assessor i Høieste Ret. Aar 1760 Etatsraad. Aar 1766 Conferentsraad. Aar 1769 Ridder af Dannebroge. Er Quæstor Universitatis.

54. Prof. Berndhard Møllmann, fød Aar 1702. Blev Aar 1741 Professor Antiquitatum Patriæ. Aar 1748 Bibliothecarius Reg. Aar 1754 Professor Hist. & Geographiæ Aar 1755 Justitsraad og Historiographus Reg. Aar 1768 Etatsraad. Døde Aar 1778.

55. Prof. Johan Christian Kall, fød Aar 1714. Blev Aar 1738 Professor Linguarum Orientalium ved Universitetet. Aar 1753 Justitsraad. Aar 1768 Etatsraad. Døde Aar 1775.

56. Prof. Peder Kofod Ancher, fød Aar 1710. Blev Aar 1741 Professor Publ. Ord. Juris Civilis Patriæ. Aar 1753 General-Auditør ved Søe-Etaten, Assessor i Høieste Ret, Justitsraad. Aar 1768 Etatsraad; derefter Conferentsraad.

57.) Professor Joachim Friderik Ramus, fød Aar 1686. Blev Professor Mathematum Inferiorum ved Universitetet. Aar 1728 Justitsraad. Døde Aar 1769.

58.) Prof. Johan Peter Anchersen, fød Aar 1700. Blev Professor Philosophiæ Aar 1736. (See mere om ham ved Con-Rectores Scholæ Hafniens. No. 24. pag. 258.)

59.) Prof. Georg Detharding, fød Aar 1671. Blev Aar 1733 Professor Medicinæ ved Universitetet. Aar 1743 Justitsraad. Døde Aar 1747.

60.) Prof. Ernst Gottlieb Ziegenbalg, fød Aar 1716. Blev Aar 1747 Professor Mathematum Inferiorum ved Universitetet. Døde Aar 1758.

61.) Prof. Caspar Friderik Munthe, fød Aar 1704. Blev Professor Linguæ Græcæ Aar 1747. (See mere om ham blant Rectores Scholæ Hafn. No. 21. pag. 255.)


311

62.) Prof. Balthazar Gebhard de Obelitz, fød Aar 1728. Blev Aar 1754 Professor Juris Design. Aar 1759 Professor Juris Ordin. Aar 1762 Justitsraad. Aar 1770 Etatsraad. Aar 1780 Conferentsraad.

63.) Prof. Christian Friis Rottbøll, fød Aar 1727. Blev Aar 1755 Doctor Medicinæ. Aar 1756 Professor Medicinæ Design., blev siden Justitsraad og derefter Etatsraad.

64.) Prof. Jens Bing Dons, fød Aar 1734. Blev Doctor Juris Aar 1767. Samme Aar Professor Juris ved Universitetet, siden Justitsraad og Laugmand i Tronhiem.

65.) Prof. Johan Henrich Schlegel, fød Aar 1726. Blev Aar 1760 Professor Philosophiæ Design. ved Universitetet. Aar 1770 Historiographus & Bibliothecarius Regius. Døde Aar 1780.

66.) Prof. Martin Hübner, blev Professor Design. ved Universitetet. Aar 1766 tiltraadte han sin Profession, blev derefter Justits- Etats- og Conferentsraad.

67.) Prof. Christian Friderich Wadskier, blev Aar 1747 Professor Histor. ved Sorøe Academie, men Aar 1752 Professor Poeseos ved Universitetet i Kiøbenhavn. Derefter Professor Eloquentiæ. Døde Aar 1779.

68.) Prof. Ole Stockfleth Pihl, blev Aar 1762 Professor Oeconomiæ ved Universitet. Døde Aar 1765.

69.) Prof. Chrisitan Gottlieb Kratzenstein, blev Aar 1753 Professor Physicæ Experimentalis og Medicinæ ved Universitetet.

70.) Prof. Christian Hee, blev Aar 1759 Professor Matheseos og Philosophiæ ved Universitetet, og derefter Justitsraad. Døde Aar 1781.

71.) Prof. Børge Riisbrigh, fød Aar 1731. Blev Aar 1767 Professor Philisophiæ ved Universitetet.

72.) Prof. Matthias Saxtorph, fød Aar 1740. Blev Aar 1771 Doctor Medicinæ og Accoucheur. Aar 1773. Professor Medicinæ.

73.) Prof. Christian Johannes Berger, fød i Wien Aar 1724. Blev Aar 1761 Professor Medicinæ Design. og Professor Artis Obstetricis ved Universitet.

74.) Prof. Jak. Ed. Colbiørnsen, Professor Juris Aar 1773.

75.) Professor Johannes Christian Fabritius, Professor Oeconomiæ & Histor. Naturalis Aar 1768.


312

76.) Prof. Peder Christian Abildgaard, fød Aar 1740. Blev Aar 1768 Doctor Medicinæ og derefter Professor og Stads-Physicus.

77.) Prof. Morten Thrane Brünnich, fød Aar 1737. Blev Aar 1769 Professor Historiæ Naturalis & Oeconomiæ ved Universitetet.

78.) Prof. Henrik Callisen, Professor Anatomiæ & Chirurgiæ Aar 1773.

79.) Prof. Johan Clemens Thode, Professor Medicinæ Aar 1774.

80.) Prof. Abraham Kall, Professor Græcæ Linguæ Aar 1770. Professor Historiæ & Geograph. Aar 1781.

81.) Prof. Nicolaus Kall, Professor Linguæ Ebrææ Aar 1776.

82.) Prof. Jakob Baden, fød Aar 1735. Blev Professor extraord. Aar 1774. Professor Eloquentiæ ved Universitetet Aar 1780.

83.) Prof. Lars Sahl, blev professor Linguæ Græcæ Aar 1781. (See om ham ved Con-Rectores Scholæ Hafn. No. 27. pag. 258.)

Dette kongelige Universitet har fire Collegier, hvori et vist Antal Studentere nyde frie Værelser, saaog tillige visse Stipendii-Penge af det Collegium, hvis Alumnus de ere, til deres Studeringers Fortsættelse. Bemeldte Collegia ere disse følgende:

§. 5.

Regentsen eller Collegium Regium, en stor og vidtløftig Bygning, beliggende paa Hiørnet af store Kanikestræde og Kiøbmagergade, saaog Skidenstræde, saa at den vender ud til tre Gader. I de ældre Tider har en Deel af dette anseelige og rummelige Sted være en kongelig Stald, men ud til Kanikestræde har det været Rigets Kantzler Christian Frises Gaard. Aar 1618 kiøbte Kong Christian den Fierde samme Gaard og lod den hele Plads ganske opbygge og indrette til en beqvem Bolig for 120 fattige Studentere. Denne Stiftelse blev bragt i fuldkommen Stand Aar 1623, hvilket sees af en latinsk Inscription, udhuggen i Steen og ziret med forgyldte Bogstaver, (samme Steen sidder indmuret paa den Side, som vender ud til Kiøbmagergade) af følgende Indhold:

Soli potenter Coelo Terraque pollenti ac invicto Deo, Statori juxta atque unico Sospitatori dato, Jesu Christo, Domino Nostro, Christianus Quartus,


313

Daniæ atque Septentrionis Rex Potentissimus, Hoc Pietatis Collegium, bono veræ Religionis per Regna hæc Septentrionalia felicius fructuosiusque propagandæ dicavit sacravitque Anno ab exhibito in Carne Christo MDCXXIII.

Bygningen blev forsynet med et Auditorium til daglige Øvelser; men siden lod Christian den Fierde opbygge en ordentlig Kirke for Studenterne i den Længde, som vender ud til Kiøbmagergade. For denne Regents-Kirke blev en ordineret Præst beskikket den 21 Aug. Aar 1635. Og blev Regents-Kirken indviet solenniter i Kongens egen Nærværelse den 25 Oct. som var den 22 Søndag efter Trinitatis Aar 1635 af Professor Niels Skandorph, Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Et offentlig Programma blev af Rector Universitatis udstædt den 2 Aug. Aar 1635 til Domus Collegiata, vulgo Regentia dicta, Templo Academiæ Juventutis dicata. Ved Regents-Kirken har der været tre Præster, nemlig: 1.) Mag. Mogens Willadsen, fra Aar 1635 til St. Hans Dag Aar 1639, som imidlertid i Aaret 1638 var tillige Præpositus Communitatis Regiæ. (See forhen pag. 292). 2.) Hr. Otto - - var allen Præst i et Aars Tid. 3.) Mag. Jens Justesen Berg (Montanus), var Præst her fra Aar 1640 den 30 Mai indtil Trinitatis Kirkes Indvielse; han var ogsaa tillige Provst paa Klosteret. (See forhen pag. 293). Man kan ogsaa efterlæse Winding. Acad. Hafn. pag. 14. og J. L. Wolfs Diarium v. Calendar. Ecclesiasticum, trykt Khvn. 1748 in 4. pag. 585. Men da Regents-Kirken efter nogle Aars Forløb syntes at være for liden til Studenternes talrige Mængde, saa lod Kong Christian den Fierde bygge Trinitatis Kirke. (See Professor Peder Spormanns, Rect. Univers. Programma in solennem Encæniorum Templi S. S. Trinitatis Festivitatem d. 1 Juni. Ao. 1656). Da Trinitatis Kirke kom i Stand Aar 1656, blev der ei mere prædiket i Regentz-Kirken. Nu bruges denne Kirke ikkun til at holde Morgen- og Aftenbøn i af Regentsianere, samt til at holde Disputatzer og Declamationer udi for dem, som ere Stipendiarii Communitatis Regiæ eller nyde Klosteret og ei tillige ligge paa noget andet Collegium. Aar 1681 den 16 Sept. blev befalet, at Studiosi Theologiæ skulle bære Kapper, men Studiosi Juris, Medicinæ & Politicæ maae allene bære


314

Kaarer. Udi Staden store Ildebrand Aar 1728 leed Regentz-Kirken ei synderlig Brand-Skade. Saalænge som Trinitatis Kirke stod i Bygning efter Stadens store Ildebrand, saa blev Brudevielser, Barnedaab og Skriftemaal af Menighedens Præster forrettede her i Regents-Kirken, men Gudstienesten med Prædiken og Altergang blev i værende Tid forrettet i Garnisons-Kirken indtil 7 Oct. Aar 1731. Men Aar 1750 blev denne samme Kirke-Længde for sin Ældes og Brystfældigheds Skyld ganske nedreven og af ny opbygt, da Kirken atter paa samme Sted blev indrettet, den gamle Prædikestoel og Alter igien opsat, som en Antiqvitet. Kirken blev i samtlige Professoreres Nærværelse indviet til et Auditorium med en lantisk Oration, holden paa Prædikestolen af da værende Præpositus Communitatis & Collegii Regii Hr. Johannes Otto Bang, siden Professor Theologiæ. Ved samme solenne Act blev tillige holdet i Cathedra den første Disputatz i den ny opbygte Kirke af Alumnus Collegii Regii Berthel Herman Grube, nu Sognepræst i Vordingborg i Siellland, som da ogsaa tillige holdt en Inaugurations Oration paa Latin. Forhen ommeldte latinske Inscriptions-Steen blev ogsaa til en Amindelse indsat i denne ny Bygnings Muur ved Kirke-Vinduerne ud til Kiøbmagergade. Regentsens Bibliothek var en Tid lang hensat i Skabe udi Regents-Kirken af Mangel paa anden Plads. Aar 1780 fik denne kongelige Stiftelse eller Collegium Regium ved kongelig Gavmildhed til sin udvortes Ziir og Nytte en liden Taarn-Bygning paa Kirken med Slag-Uhr udi.

De øvrige Side-Fløie af Regentsens Bygninger bleve i Stadens store Ildebrand Aar 1728 meget mere beskadigede og ødelagt, men efter faa Aars Forløb bleve Regentsens Bygninger ganske igien opbygte og forøgede. Ud til Kiøbmagergade sees Kong Friderik den Fierdes Navn i dobbelt Chiffre med Krone over, altsammen forgyldt, siddende indmuret. Af denne store grundmurede Bygning vender ud til ovenmeldte tre Gader og har et overmaade stort Gaards-Rum, forsynet med fersk Vand. Hoved-Længden er ud til Kanikestræde, hvori Porten og Indkiørslen er. Aar 1748 bleve disse elleve Fag ganske af ny opbygte, bestaaende af tre Etager med Kielder under saa og en Qvist. I denne ny Bygning, som er 42 Alen lang til Gaden, 18 Alen høi til Taget og 26


315

Alen høi til Tag-Ryggen, har Provsten paa Regentsen, som altid er tillige Præpositus Communitatis Regiæ, vel indrettede Værelser for sig selv at boe udi de sex Fag over Porten i begge Etager, men Kiøkken i første Etage, samt Indgangs-Dør fra Gaden til sine Værelser. I de øvrige fem Fag paa den vestlige Side ere Kammere indrettede til Regentsianerne. Regentsens Under-Betient (men forhen Portner kaldet), har ogsaa visse frie Værelser; Han bærer Omsorg for Gaardens Reenholdelse, besørger Værelserne feiede og Sengene at lade rede, har 72 Rdlr. 4 Mk. aarlig Løn og af hver Alumnus 1 Rdlr. i to Terminer, tre Mark til Paaske og tre Mark til Mikkelsdag. Provsten paa Regentsen har øverst Tilsyn med de Alumnis, som ligge paa Regentsen; Under Provsten var i fordum Tid fem Inspectores, som skulle have Opsyn med Alumnis, hver Inspector i sin Gang eller Afdeling. Disse Inspectores bleve afskaffede Aar 1777, da den ny forbedrede Fundation for de tvende ved Kiøbenhavns Universitet værende kongelige Stiftelser, Communitetet og Regentsen, udkom: I Kraft af samme fik Decani Inspectionen. Regentsianernes Antal er i alt 100, blant hvilke de faldne Liigpenge deles lige. Til syv af disse Pladser har Missions-Collegium Rettighed at demoninere, hvilke tilkomme fire grønlandske og tre finmarkiske Seminarister. Tre Pladser nydes af Videnskabernes Selskabs Landmaalere, hvortil dette Selskab denominerer; og frem Pladser nydes af Adjunctis paa Weysenhuset, hvortil Directionen for denne Stiftelse denominerer. Landmaalerne og Adjuncti paa Weysenhuset have hidindtil for deres Embeds-Forretningers Skyld ligget uden for Regentsen. De øvrige Alumni ere alle forbundne til at ligge paa Regentsen; dog maae nogle af de yngste af Mangel paa Plads bie indtil ved ny Vacance dem kunde anvises Plads. Af Regentsianerne ere altid to og to Contubernaler, og have tvende maadelige Kamre tilfelles med hinanden. Det inderste Kammer er forsynet med et Sengested, en Jern Vindovn, et Bord og to Stole. Til hver Kammer gives en Favn Brænde frit. Der ere ogsaa nogle faa Stipendii-Kamre, som ved en og andens private Gavmildhed ere forsynede med Stipendiis og særdeles Donationer, hvilke de Alumni nyde, som ligge paa samme Kamre. Man seer nogle Kamres Døre, paa hvilke det der-


316

til henlagt Stipendium er malet. De Stipendia, som saaledes er henlagt itl Kamre paa Regentsen, hvor tvende Stipendiarii ere Contubernaler, ere følgende: A) Stipendium Domus Regiæ nydes af tvende Studiosis i tre Aar og bortgives af det hele Theologiske Facultet. Den første Theologus er Ephorus for samme, Capitalen var før ikkun 1200 Rdlr., men blev den 15 Marts Aar 1777 ved en kongelig Gave af 600 Rdlr. forøget til 1800 Rdlr., dog skal Renterne af dettte Tillæg ikke tilkomme Stipendiariis, men anvendes til Bøgers Indkøb for Regentsens Bibliothek. Renterne ere i alt aarlig 67 Rdlr. 3 Mk. B) Stipendium Steenbuchianum nydes af fire Alumni i tre Aar, det bortgives af den anden Theologus, som Ephorus derfor. Capitalen er 1062 Rdlr. 3 Mk., og de aarlige Renter 39 Rdlr. 5 Mk. 1 sk. C) Stipendium Windingianum nydes i tre Aar af tvende Studiosis og bortgives af Major og General-Adjutant Løvenørn. Capitalen er 266 Rdlr. 4 Mk. i Kroner; Renten 10 Rdlr. 4 Mk. 12 sk. D) Stipendium Masio-Rostgaardinanum nydes i tre Aar af fire Studiosis, og bortgives af Theologo Primo som Ephoro, Capitalen er 533 Rdlr. 2 Mk. og de aarlige Renter 20 Rldr. E) Stipendium Holmianum, som nydes at tvende Studiosis i tre Aar, og bortgives af den første Theologo. Capitalen er 400 Rdlr. og Renten 15 Rdlr. F) Stipendium Nannestadianum, som nydes af to Studiosis i tre Aar, og bortgives af anden Theologus, Capitalen er 200 Rdlr. Renten 7 Rdlr. 3 Mk. G) Stipendium Gludianum nydes af tvende Studiosis i fem Aar og bortgives af første Theologo, Capitalen er 666 Rdlr. 4 Mk. Renten 25 Rdlr. H) Stipendium Anonymi nydes af tvende Studiosis i tre Aar, og bortgives af den andne Theologus. Capitalen er 300 Rdlr. og Renten 11 Rdlr. 1 mk. 8 sk. I) Stipendium Bingianum nydes af to Studentere i tre Aar og bortgives af den anden Theologus. Capitalen er 434 Rdlr. Renten 16 Rdlr. 1 Mk. 8 sk. Med disse ovenstaaende ni Stipendiis har det den Beskaffenhed, at den Student, som denomineres til et af dem, erholder derved tillige Plads paa Regentsen og Adgang til lige Deel i Liigpengene. Derimod ere tvende andre Stipendia henlagde til Regentsen, hvilke altid skal gives til saadanne, som allerede i Forveien have Plads der, hvilke de nye saalængde de end-


317

nu have Tid tilbage paa Regentsen. Disse ere: K) Stipendium Bartholinianum, som nydes af to Studiosis, og bortgives paa nærværende Tid af Justitsraad Bartholin. Capitalen er 300 Rdlr. i Kroner. L) Stipendium Bingianum hvoraf ni Studiosi nyde aarligen hver 20 Rdlr. Det bortgives fra Ephorus Legati Bingiani, som paa nærværende Tid er Hr. Professor Kratzenstein. De samtlige Regentsianers visse Beneficium er deres aarlige uvisse Indtægt af Liigbæren, hvortil de allene siden Pestens Tid i Kiøbenhavn udi Aaret 1711 ere nu berettigede. Thi Aar 1619 har det været ved Academiet anordnet, at ingen Student maatte lade sig bruge til nogen Liigbæren, uden at det var en Literati Liig. Men da Studenterne paa Regentsen i Pestens bedrøvelige Tid Aar 1711 viste god Assistence ved de Dødes Liig, saa fik Regentsianerne fra den Tid af den Frihed, at maatte for Betaling bære alle de Liig til Jorden, som ikke henhøre til noget vist Laug eller berettiget Selskabet, efter en kongelig Forordning af 21 Dec. Aar 1714, hvilket i den kongelige Fundatz for Academiet af 31 Marts Aar 1732 er confirmeret. Disse Regentsianer bære alle Ministre, Rangs- og Stands-Personers, de Geistlige og Verdsliges, samt alle Stadens Indvaaneres Liig, som ikke henhøre til Krigsstanden eller noget borgerligt Laug, da deres Umage med at sette Liigkisten i en Liigvogn og tage den deraf for at nedsette det i Graven eller og med at bære Liget paa en Liigbøre til Kirkegaarden for der at begrave det, betales dem pro Persona efter en vis fastsat Taxt, da Liigbærernes Antal ogsaa bestemmes efter Veiens Længde. Regentsianerne have ved Liigbæren en Formand, kaldet Studenternes Formand, som boer uden for Regentsen og beskikkes af Professorerne. Han nyder en dobbelt Portion af Liigpengene ved alle forefaldende Liig. Hos samme Formand bestiler Stadens Bedemænd al forefalden Liigbæren og erlegge Betalingen til ham, som i fordum Tid strax i Liighuset uddeelte Liigpengene til de Studentere, som det efter omgaaende Tour tilfaldt at bortbære samme Liig. Efter en Raadstue-Placat fra Magistraten af 4 Apr. Aar 1781, maae ingen Seddel paa Jord, være sig i Kirkerne paa Stadens- eller Assistenz-Kirkegaardene udstædes af Kirkeværgerne eller andre Vedkommende, forinden det med Attest fra Studenternes Formand bevises, at de enten betiene


318

sig af Studenterne eller en af de privilegerede Lauge, eller og at han paa Studenternes Vegne har intet derimod at erindre. For at udstæde slige Attester skal Studenternes Formand være tilstedet paa Regentsen om Formiddagen fra Klokken 8 til 12, og om Eftermiddagen fra Kl. 1 til 5 om Sommeren, men fra Kl. 1 til 4 om Vintereen. Men for slige Attester maae af ham ingen Betaling tages. Bemeldte Formand bestiller og tilsiger Regentsianerne, naar noget Liig skal henbæres til Jorden. Regentsianerne skifte at bære Liig efter deres Kammeres Tour. Listen paa dem, som det saaledes efter Touren tilfalder at bære Liig, bliver af Formandne udstædt og Dagen forud opslagen til Regentsianernes Eftersyn i et lidet Skab med et Staaltraad-Gitterverk og Laas for, saa at enhver kan læse den opslagne Liig-Seddel, hvorpaa tillige staaer skrevet, hvilke og hvor mange Personer skal møde til det begierte Klokkeslet, saa og Gaden, hvori Liighuset er, samt om det er et Bære- eller Kiøre-Liig, saa og til hvilken Kirke Liget skal henføres. Naar Tiden er, at de skal gaae bort til Liighuset, da ringes med Regents-Klokken paa Gaarden, paa det at de Liigbærende, alle sorte anstændig paaklædte og med sorte Kapper paa, kan samtlig følges ad hen til Liighuset, da Formanden altid selv eller (naar flere Liig paa et og det samme Klokkeslet forefalder) hans Vicarius altid skal være tilstede tillige ved Liigbæren, for at eftersee, at samme skeer uden nogen Uorden. Saalænge som Baccalaurei-Grad var brugelig ved Academiet, saa laae Baccalaurei paa Regentsen i fem Aar, men de som ei havde samme Grad, kun i tre Aar. Tilforn har dette Stipendium af Liigbærens Indkomst været meget uliig for Alumnis Collegii Regii, eftersom Lykken i Omgangs-Touren har truffet Manden; men ved den af Kong Christian den Syvende Aar 1777 den 25 Jul. udgivne ny forbedrede Fundatz for de tvende ved Kiøbenhavns Universitet værende kongelige Stiftelser, Communitetet og Regentsen, blev Stipendium Collegii Regii sat paa en bedre og ordentligere Fod, samt Regentsen baade med Bygninger og et Bibliothek anseelig forøget.

Thi Formanden indsamler nu de Penge, som betales for Liigbæren, hvorover han holder Bog og Protokol, og ved hver Maaneds Udgang afleverer han disse indsamlede Liigbærings-Penge til Provsten paa Regentsen, som da maaned-


319

lig uddeler den indkomne Summa til alle Alumni Collegii Regii. Visse Laug eller Societeter i Staden erlegge efter deres Størrelse eller Tilstand aarligen til Regentsianerne een af Magistraten fastsat Kiendelse, hvilke Recognitions-Penge Magistraten besørger indsamlede og leverede til Provsten paa Regentsen. Nu omstunder have Alumni Collegii Regii af Liigbæren aarligen omtrent 25 Rdlr. pro Persona. Desuden have de frie Brænde, som forhen meldt er, og det, som visse Laug contribuere til Regentsen, for selv at bortbære deres Døde, nemlig 210 Rdlr. 5 mk. deles eengang om Aaaret imellem alle Alumni af Præposito Collegii Regii. Begge de kongelige Stipendia, Communitetet og Regentsen, ere nu efter Forordningens første Paragraph altid samlede til en nogenledes klækkelig Hielp for den studerende Ungdom, som behøver Understøttelse til Fremgang i deres Studeringer, saa at naar en Student antages til at nyde Communitetet, antages han ogsaa til Regentsen. En Alumnus, som har Examen Philosophicum, nyder begge disse Beneficia ikkun i tre Aar; men den Alumnus som tillige tager Examen Philologicum, nyder begge Dele i fem Aar, undtagen de privilegerede, som nyde begge Dele i fem Aar. De privilegeredes Antal kan ses af den ny Fundatz §. 21. Disse ere alle befriede fra Kloster-Øvelserne, undtagen de sammesteds benævnede, under Litr. a. og c. Aar 1777 blev paa Regentsen ved den østlige Ende af Porten bygt en ny tredie Etage over hele Bygningen ud itl Kannikestræde for at vinde større Plads for Alumnis, hvilket var nødvendigt, da Decani efter den ny Forordning hver skulle have tvende Kamre paa Regentsen til Beboelse. Der vandtes ved denne ny Etage ikkun 8 dobbelte Værelser, saa at man derfor hidindtil ikke har haft Plads itl alle. Udi bemeldte Aar 1777 blev i Kraft af den ny forbedrede Fundatz indrettet et Bibliothek, kaldet Regentsens Haand-Bibliothek, hvilket blev bekostet af Stipendium Domus Regiæ, som forhen var 1200 Rdlr., men ved ommeldte Fundatz af 25 Jun. Aar 1777 §. 44. forøget af Kongen og det kongelige Huus med 1000 Rdlr., nemlig med 600 Rdlr. af Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende og Hendes Kongelige Majestet Enke-Dronning Juliana Maria, saa og med 400 Rdlr. af Kron-Prinds Friderik og Arve-Prinds


320

Friderik. Til dette Regentsens Bibliothek blev strax indkiøbt Bøger for de 400 Rdlr., men de øvrige 600 Rdlr. bleve satte ud paa Rente og for Renten kiøbes aarligen Bøger til at forøge samme Bogsamling med. Regentsens Bibliothek bestaaer for nærværende Tid af 1000 Volumina. Paa Bindet af disse Bøger er sat dette Stempel med disse Bogstaver S. D. R. det er: Stipendium Domus Regiæ. Dette Bibliotheks Fond og Revenuer til Bøgers Indkiøb ere: a) Renten af de 600 Rdlr. hvormed Stipendium Domus Regiæ blev Aar 1777 forøget. b) De 400 Rdlr. som bleve skienkede af Kronprindsen og Arveprindsen, for hvilke strax blev indkiøbt Bøger. c) Ere i fire Aar til Bibliotheket blevne skienkede aarlig 100 Rdlr. af en ubekiendt Velgiører, som siden fandtes at være Saling Geheimeraad Henrik Hielmstierne. d) Fire Actier udi det typographiske Selskab, skienkede af Kongen. e) En Gave af 300 Rdlr. fra Cancelliet. f) De paa ledige Pladser paa Communitetet faldne Penge, og en tredie Deel af Mulcterne. Dette Haand-Bibliothek for Decani og Alumni Communitatis er aaben alle Søgnedage fra Klokken 1 til 2 Eftermiddag. Famulius Communitatis Regiæ er tillige Famulus ved Regentsens Haand-Bibliothek, og derfor nyder han aarlig Løn 28 Rdlr. 4 Mk. Dette Bibliothek har hidindtil ikke haft nogen aparte Sal,, men af Mangel paa andne Plads været hensat i Skabe i Regents-Kirken. Hvorudover i Aaret 1781 ved Siden af Communitets-Salen udi første Etage er nu indrettet et Værelse, hvori Regentsens Haand-Bibliothek skal henflyttes for at staae herefter opsat til Vedkommendes Nytte og Brug, hvorom er meldt pag. 295. Nu omstunder have alle Decani og Alumni paa Communitetet frie Værelser paa Regentsen i Kraft af oft ommeldte forbedrede Fundatz. Decanus er Inspector og Tilsynsmand og har sine Alumni tet ved og omkring sig logerende paa Regentsen for at have Indsigt med deres Fremgang i Studeringer. Da Universitetet Aar 1778 den 31 Jan. celebrerede Hans Kongelige Majestets Fødsels-Dag ved en solenne Tale paa Universitetets store Auditorum af Professor Theologiæ, Doct. Balle, blev tillige Communitetet (efterat den ny Forandring var skeet) ved samme Leilighed indviet i Hans Kongelige Høihed Kronprindsens og Hans Kongelige Høihed Arveprindsens høie Nærvæ-


321

relse, da Professor Kall, blev af ham indsat til Provst for Communitetet og Regentsen, samt elleve indsatte til Decani og Inspectores paa Regentsen. Efter Talen bleve de Høie Kongelige Personer ledsagede af Rector Magnificus og Professorerne over paa Communitetets Sal for at bivaane Alumnorum Øvelse. I denne solenne Anledning var hele Regentsen samme Aften illumineret. Over Communitetet og Regentsen er anordnet en bestandig Commission. Men Inspection over hele Regentsen i Henseende til Oeconomien og Orden paa Regentsen har Decanus Facultatis Theologicæ. Oeconomus Communitatis har Opsigt over Regentsens Bygninger, tilligemed Communitetets Bygninger. Regentsen underholdes aarligen af Communitetets Indkomster. Regentsen har en Secretair, som tillige er Archivarius ved Regentsens Arkiv og har i sin Forvaring til forefaldne Expeditioner disse Stiftelser eget Segl med Kongens Ciffre C7. og Omskrift: Sigilumme Communitatis & Collegii Regii. Hans Løn som Secretair og Archivarius ved Regentsen er 250 Rdlr. Han er tillige Secretair og Archivarius Communitatis Regiæ, og for samme Embede nyder han 250 Rdlr. og haver frie Værelser paa Academiet, som Oeconomus ved Communitetet, at beboe. (See tillige forhen ved Communitetet pag. 290.) I Følge et Kongelig Rescript af 1 Nov. Aar 1781. holdes Examen Theologicum eller Attestatz for Studenterne ikkun fire gange om Aaret, nemlig i Januar, April, strax efter St. Hans Dag, og sidst i October; hvilken Indretning begyndte i April Maaned Aar 1782. Ved Examen Theologicum fører altid Præpositus Collegii Regii Examinations-Protocollen. Provsten paa Regentsen er tillige altid Provst paa Klosteret eller Præsositus Communitatis Regiæ; Foruden sien visse og uvisse Indkomster har han af hver Alumnus, som antages til Communitetet, 3 Rdlr. til Introduction, og af hver Alumnus, som antages til Regentsen, 2 Rdlr. Eller naar det skeer til begge disse Beneficia paa eengang, 5 Rdlr. til Introduction. Alle de Mænd, som have været Provster paa Regentsen fra dens Stiftelse indtil værende tid, findes anførte ved Communitetet eller Klosteret forhen pag. 291.


322

Elersens Collegium eller Collegium Elersianum, beliggende i Store Kanikestræde lige over ofr Regentsen, er en stor grundmuret Bygning, hvis Facade er 38 Alen lang ud til Gaden, tre Etager høi med Kielder under og ziret med Pillarer imellem Vinduerne. Over Porten, som er midt paa Bygningne, sees Stifterens Jørgen Elers Effigies eller Brystbillede, udhuggen i Steen og tillige sterk forgyldt. Bygningen er 20 Alen høi til Taget og 31 Alen høi til Tagryggen. Dette Collegium bærer Navn af sin Stifter, Etatsraad Jørgen Elers, som (efter at begge hans Døttre vare brændte i den ulykkelige Ildebrand, som opkom i Opera-Huset paa Slottet Amalienborg den 19 Apr. Aar 1689) gav i sit Testamente alle sine Midler til adskillige gudeligt Brug, og blant andet gav han 29000 Rdlr. til dette Collegii Bygning og 16 Studenteres Underholdning i samme. Dette Collegii Fundatz findes anført i Hofmanns Samling af fundatzer, Tom 1. pag. 93 til 97. og er dateret 29 Nov. Aar 1691. Derpaa lod Doct. Hans Wandal, som var Executor af dette Testamente opføre en kostbar og anseelig bygning med Værelser for 16 Studentere, alt efter det mediceiske Collegii Model og Plan. Dette Collegium Elersianum kom efter nogle Aars Forløb i Stand og blev solenniter indviet den 18 Nov. Aar 1705 udi Gros-Cantzlerens og Universitets Patrons, Grev Conrad Reventlovs og de fornemste Ministres, samt alle Professorernes Nærværelse, ved en latinsk Oration, holden af Johan Sidelmann, den første Inspector i dette Collegio, men siden Capellan ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Udi dette Collegio have 16 Studentere i fem Aar deres frie Værelser. To og To ligge sammen og ere Conturbernaler. De have to meget anseelige Værelser, af hvilke det inderste er forsynet med en stor Jern-Vindovn, et Sengested, Bord og Stole; og det yderste Værelse med et stort Klædeskab forsynet med Laas og Nøgel. Af disse 16 Studentere ere de otte forpligtede at studere Theologie, to studere Medicinen, to Historien, Politica og Jus Publicum, to Philosophie, een Astronomien og en Geometrien. Collegii Vaaben og Sigillum er et Sindbillede, forestillende en Egern, som sidder og knekker Nødder med Omskrift: Nucleos non Putamina, det


er: Jeg søger efter Kiernen og ikke Skallen. Neden under staaer: Colleg. Eilerian. Fundat. 18 Nov. 1705. Dette staaer altid trykt paa Collegii Alumnorum Disputatzer. Ved dette Collegium er ogsaa en smuk Hauge, hvori hver Kammer har sit tilhørende Lyst-Qvarter og sine visse Frugttræer. haugen er omringet med en Brandmuur ud til Skindergaden, og ved et smukt Jern-Gitterverk adskilt fra Collegii anseelige Gaardsrum, der er forsynet med Springvand; her er ogsaa et chymisk Laboratorium. Ved Collegium er en Portner, som haver sit Værelse med Udgang for sig selv, og haver Opsyn med Gaardens og Værelsernes Reengiørelse. Udi Collegio Elersiano stod for Ildebranden Missions-Collegii Bogtrykkerie i mange Aar, saa at de første Editioner af de saa kaldte Missions-Bibler, Nye Testamenter, Psalme-Bøger og adskillige andre danske Bøger ere her trykte paa Missions-Collegii Forlag. Ligeledes var her et smukt Bibliothek, saaog et lidet Kunst- eler Raritets-Kammer, hvilket altsammen tilligemed hele Collegii Bygning blev ødelagt i Stadens Ildebrand Aar 1728. Her stod ogsaa de arabiske Typi eller Bogstaver, som Conferentsraad Friderik Rostgaard havde foræret til Universitetet, hvilke dog bleve reddede fra Brandne og giemmes nu paa Universitetets Bibliothek paa runde Taarn. Efter forommeldte Ildebrand blev dette Collegii Bygning bragt i fuldkommen Stand igien. Aftegningne paa dets nuværende Bygning findes i Thuras Hafnia Hod. Tab. CVIII. saa og i Pontoppid. Atlas Tom II. Efterat dette Collegium var opbyg igien, laae vel Alumni herinde og nød frie Værelser, men ei noget Stipendium i nogle Aar, førend at Capitalen efter nogle Aars Forløb naaede en vis Størrelse, at deraf kunde skee nogen Distributz, hvilken tog sin Begyndelsen Aar 1754. Nu nyder hver Alumnus i dette Collegio udi frem Aar aarligen 40 Rdlr. Stipendium i to Terminer, det halve til 11 Jun. og det andet halve til 11 Dec., men Inspector Collegii nyder en tredie Deel mere. Enhver af dem er forbundet at holde en aarlig Disputatz paa dette Collegii Auditorium. Den øverste eller tredie Etage er paa den ene Side af Collegii Trappe indrettet til et smukt Auditorium med et Cathedrag, hvor Collegianernes Disputatzer holdes; og paa den anden Side af Trappen lige over for er Bibliothekets Sal, hvis Antal af Bøger


324

nu er voxet anseelig. En af Professorerne er altid Ephorus over dette Collegium og uddeler Stipendium til Collegianerne til hver Termin. Naar Ephorus ved Døden afgaaer, holdes altid en solenne latinsk Parentation paa Collegii Auditorium over ham af Inspector Collegii. Den ældste Alumnus i Collegio er altid Inspector og har Opsyn med Bibliotheket.

§. 7.

Borckens Collegium kaldet Collegium Mediceum, efter Stifterens egen Villie i hans Fundatz derom, dateret Kiøbenhavn den 29. Jul. Aar 1689, men ellers i daglig Tale efter Stifterens egetn Navn Collegium Borrichianum. Dette Collegium er beliggende i Store Kanikestræde og er en anseelig grundmured Bygning, tre Etager Høi, tolv Fag bred, ziret med en Port midt paa Bygningen. Dens Hoved-Facade, hvorunder er en Kielder til Brænde, er ud til Gaden 35 Alen bred, 18 Alen høi til Taget og 30 Alen høi til Tagryggen. Dette Collegium er stifte Aar 1689 af den store Medicus, Chymicus og Polyhistor Doct. Ole Borck, Cancellieraad, Assessor i Høieste Ret og Professor Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet, som ved sit Testament af 29 Jul. Aar 1689 gav sin Gaard og Grund, beliggende paa selvsamme Sted, samt 23500 Rdlr. til dette academiske Collegium og Stipendium til 16 danske og norske Studentere. Blant dette Antal tilholdes 10 af dem at studere Theologie, een af studere Mathesis, tre Philologien, og de øvrige to at studere Botaniken, Medicinen og Chymien. For Chymisternes Skyld blev ved Collegium indrettet et Laboratorium, opbygt i Gaarden, hvilket blev forsynet med alle de chymiske Instrumenter, som Stifteren selv Doct. Ole Borck havde brugt. Dette Collegium blev høitideligen indviet den 29 Mai Aar 1691 ved to latinske Orationer, holdne paa dets Auditorium; Den første Oration af Professor Poul Winding, som var tillige den første Ephorus for dette Collegium, og den anden Oration af Mag. Christian Arsleb, som da vr den første Inspector i dette Collegio, men siden Sognepræst til Sorterup og Ottestrup Menigheder i Sielland. Da de Fornemste af Rigets Ministrer, tillige alle Professorerne bivaanede denne solenne Act. Enhver af disse 16 Collegiantere eller Alumni Collegii Medicei nyder dette Sti


325

pendium ved at ligge i dette Collegio i fem Aar, da to og to ere Contubernaler og have frie Værelser, nemlig to smukke Stuer, hvoraf det inderste er forsynet med en Jern-Vindovn, et Sengeted, Bord og Sole, saa og tillige nyder hver Alumnus 60 Rdlr. og 2 Mk. i to Terminer, hvorfor enhver af dem er forbunden at holde en aarlig Disputatz paa Collegii Auditorium. Den ældste af Alumnis i Collegio er Inspector Collegii Medicei, og nyder aarlig en halv Portion mere af Stipendio end de andre Alumne; han har Bibliotheket under sit Opsyn. Efterdi Fundator selv var dimitteret fra Riber latinske Skole, saa har han i sin Fundtaz forordnet, at iblant forommeldte 16 Alumni skal altid være to Ripenser eller to Studentere, som ere dimitterede fra Ribe latinske Skole, hvilke altid ere berettigede til at nyde Sted i dette Collegio. Pladsen til Collegii Bygning er kun liden at regne mod den Plads, som findes til Elersens og Walckendorffs Collegier; dog er her en liden Lysthauge, et Gaardsrum med fersk Vand, saaog et chymisk Laboratorium med Instrumenter forsynet. Tet op til Collegii Bygnings vestlige Side er en liden Bygning til Collegii Portner, som har Opsyn med Gaardens og Kamrenes Reengiørelse. For Ildebranden stod over Collegii Port Stifterens Doct. Ole Borcks Brystbillede, udhuggen i Steen; saa og saaes over Porten følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver, forfattet af Professor Poul Winding, den allerførste Ephorus for dette Collegium: Borrichii, Domus Hæc quamvis Medicea vocatur, In muto nescit Marmore Fama mori. P. V. Collegii Vaaben ogSigillum er et Hieroglyphicum, (det er, et Sindbillede, som ikke med Ord, men med et vist Billede giver sin Hensigt tilkiende), forestillende en Drage, som udbreder sine Vinger imod Solens Straaler, ligesom den vilde snappe dem op. Om samme Hieroglyphicum har Mag. Ditmar Bullichius eller Bølk, siden Provst paa Samsøe og Sognepræst for Bidzer og Onsberg Menigheder paa samme Land, i sin Oration holden paa Collegii Auditorium den 18. Jun. Aar 1696, opsat følgende latinske Vers: Conspicimus Solem, succumbentemque Draconem, Hunc quasi foecundant, quas parit ille, Faces. Chemicus hinc Lapidem quærat; Sol denotat Aurum, Argentumque Draco. Phoebus utrumque parit. Nil sine Sole Draco gignit, Nil indigus Auri Gignere, ni Phæbus fulserit ille, potest.


326

Om samme Hieroglyphicum har ogsaa Anto Ebeling holdt en Oration paa Collegii Auditorium den 27 Febr. Aar 1697. Udi Nova Litter. Maris Balthici og September Maaned Aar 1703 pag. 134 meldes, at Mag. Peter Brink, Inspector Collegii Medicei, siden Sognepræst i Arendahl i Norge, var til Sinds at udgive Historia & Acta primi Decennii Collegii Medicei. Om Collegii Hauge findes Efterretning i Gudmanni Postholani Flora Medicea Hafniaca, seu Schediasma Botanico-Medicum de Viribus Plantarum, in Horto Collegii Medicei Ao. 1691 inventarum. Paa Collegii Auditorium saaes for Ildebranden de berømteste Professorers Brystbilleder, giorte i Gibs, hvilke levede paa den Tid, da dette Collegium blev stiftet, nemlig: Doct. Hans Bagger, Biskop i Siellland; Doct. Hans Wandal og Doct. Hecotr G. Masius, Professores Theologiæ; Saa og Caspar Thommesen Bartholin, Ole Borck, Wilhelm Worm, Oliger Jaccobæus, Cosmus Bornemann, Rasmus Bartholin og Poul Winding, Professores Philosophiæ. Her var ogsaa et skiønt Bibliothek, der bestod af 3 til 4000 Bind, foruden 150 rare og kostbare Manuscripter, hvilke vare forærede hertil deels af Fundator Doct. Ole Borck selv, deels af Doct. Thomas Bartholin, Etatsraad Poul Winding, Mag. Joh. Brunsmann og andre. Man havde ogsaa i 60 Bind en Samling af alle de Disputatzer, Declamationer og Orationer, som her af Alumnis Collegii Medicei fra dets første Stiftelses Tid vare blevne holdne. Udi Vinduet næst ved Døren saae man i Glas indbrændt de fire Faculteters, nemlig det Theologiske, Juridiske, Medicinske og Philosophiske, deres Insignia. Næst ved Bibliotheket var ogsaa et anseeligt Naturalie- og Kunst-Kammer, hvor mangfoldige rare og sælsomme Ting vare forvarede, for med største Forundring at betragtes. Iblant ander merkværdige saae man her i en Sølvæske forvaret den umaadelige store Steen, som var avlet i Blæren hos Sal. Doct. Ole Borck og forvaldte hans Død den 3 Oct. Aar 1690, tillige med en Deel andre smaae Stene, som ogsaa fandtes hos ham. Paa Laaget af samme Sølvæske var at læse dette danske Vers og Inscription, forfattet af Thomas Kingo: Her er den Morder-Steen, der stak med Dødes Fork, Og jog til Graven Vor Udøde-


327

lige Bork; Den lærde Verden fik derved et Hierte-Meen. Gak Læser, Gak og Græ, og Du Selv er en Steen. Ligeledes har Stephanus Dubravius skrevet paa bemeldte Sølvæske disse latinske Vers: Calculus Hic silus est illustri Corpore Sectus, quo sine Borrichius nil nisi Gemma fuit, Frangere cum Lacrymis Charitum Tentavit Apollo, Comminuit Gemmam, Calx tamen iste Prior. Non sic Jaspideum corrodes, Calculi Nomen Quod super Astra micans, Calculus Albus habet. Ligeledes saae man her paa dette Raritet-Kammer hænge 66 Skilderier af de berømmeligste Medici, som da levede baade i Danmark og paa udenlandske Stæder. Dette Collegium Mediceum, tilligemed det smukke Bibliothek, samt Naturalie- og Kunst-Kammeret, saa og alle Naturalier og forommeldte Sølvæske med Skilderierne, bleve ved Stadens Ildebrand i October Aar 1728 lagte i Aske. Nu værende Collegii grundmurede Bygning er og ny opbygt efter ommeldte Ildebrand. (Aftegningen paa Collegium Mediceum findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. CVII. og i Pontoppid. Atlas Tom. II. Bygningens Beskaffenhed er forhen anført. Udi den øverste Etage er i den ene Ende indrette Collegii Auditorium, ziret med et Cathedrag. Her holdes altid de aarlige Disputatzer af Alumnis Collegii Medicei. Over Cathedrag sees følgende bibelske Sprog med forgyldte Bogstaver: ?? ??????...????? ...? ????? ??...?. det er: Bliver ikke ligeskikkede med denne Verden, Rom. 12, 2. Paa Auditorium hænger ogsaa Stifterens Doct. Ole Borcks Skilderie. Lige for Cathedret er et Skab, hvori staaer forvaret et Crucifix af massiv Sølv, skienket af Fundator selv, hvorved læses et af Salig Doct. Ole Borck forfattet latinsk Vers. ? ??? ?. Condis Me, Pateris pro Me, Scelus Omne Remittis, Prolegis, His Meritis Quis Satis Aptus Amor? Dette Skab bliver altid oplukt hver Gang nogen Disputatz holdes og var det eneste, som i Branden blev reddet. Det i Kiøbenhavn under Doct. og Professor Nicol. Eding. Balles Opsyn og Anførsel stiftede Homiletiske Selskab holdt af Begyndelsen her paa dette Auditorium i Præsidis og Membrorum Overværelse deres homiletiske Prøve-Taler. Lige over Auditorum i den anden Ende af samme tredie Etage er Collegii Bibliothek, som nu efter Ildebranden er voxen til et talrigt Antal. En af Professorerne er al-


328

tid Ephorus Collegii Medicei, som naar Vacance blant Alumnos forefalder, giør Proposition eller Forslag af nogle Studentere, hvoraf een ved Pluralitet af Professorernes Vota udvælges til at faae den vacante Plads i Collegio; Samme Valgs-Maade bruges ved alle de øvrige Collegia Academica. Naar Ephorus ved Døden afgaaer, da holder altid Inspector Collegii en Sørge-Parentation over ham med Solennitet paa Collegii Auditorium i samtlige Professorers Nærværelse.

§. 8.

Kul Torvet eller Skiden-Torv, som ogsaa kaldes Brænde- og Tørve-Torv, hvor Kulsviger-Vogne fra de nærmeste Skov-Egne holde med deres Kul-Læs i Sække, for at sælge Træ-Kul til Stadens Indvaanere. Ligeledes holder her ogsaa andre Bønder Vogne fra Landet, deels med Tørve-Læs, deels og med langflakt Grene-Brænde-Læse. Dette Torv eller offentlige Plads er anlagt efter Ildebrandne lige for Nørre-Prt for Enden af Lille Kiøbmagergade, hvor det begynder og gaaer til Frideriksborggaden. I de ældre Tider har her staaet St. Giertruds Hospital eller Kloster og Sygehuus med sin Kirkegaard, hvor Kong Christian den Andne lod Slotsherren Torben Oxe halshugge, da han vilde unde ham et hæderligere Rettersted end det almindelige. (See derom i Holbergs Danmarks Riges Hist. Tom. 3. pag. 24. Pontoppid. Orig. pag. 165.). Siden blev St. Giertruds Hospital forenet med St. Jørgens Hospital, og efter Reformationen begge indlemmede med Helliggeistes Hospital. (Pontop. loco cit.)

§. 9.

Nørre-Port er den skiønneste og zirligste Port af alle Stadens fire Porte, beliggende lige for Kultorvet. I Henseende til de ældre Tider er at agte, at Nørre-Port, Porta Aquilonaris kaldet, laae Aar 1370 midt paa Nørregade næste ved Skidenstræde. Men da Staden blev Aar 1526 paa denne Kant udvidet ved at indtage den Landsbye Serridsløvs Byemarker til Stadens Grund, hvorom er meldt forhen, og Fæstningens Volde tillige blev flyttede længere ud, saa blev Nørre Port forflyttet omtrent 500 Alen længere ud, og kom til at staae lige for Enden af Nørregade; hvilket det endnu i Volden tilbagestaaende Stykke


329

Muurværk af den gamle Nørre-Port giver tilkiende og bærer Vidne om. Paa den Tid havde Nørre-Port ligesom de øvrige af Stadens Porte et Taarn, bygt med høie Gavle og Kamme, ligesom Landsbye-Kirke-Taarne. Men Aar 1619 blev Nørre-Port ziret med et høit Taarn og Spiir, ligesom Vester-Port var ziret me; (See pag. 133). Derimod lod Kong Christian den Femte paa ny igien forflytte Nørre-Ports gamle Beliggenhed fra det Sted, hvor den tilforn stod, og lod den nu anlegge nogle hundrede Alen længere hen imod Østen, og Aar 1671 ganske af ny opmure den nu værende Nørre-Ports Bygning paa det Sted, hvor den nu staaer. Denne Ports Hvelving er den høieste; ligeledes er Portalet det anseeligste blant alle Stadens Porte; hvilket formodentlig er skeet af den Aarsag, fordi alle høitidelige Indtoge med det Høikongelige Huses Personer sædvanligen skeer igennem denne Port. Midt over Portalet eller Aabningen af Porten ud til Landeveien sees Kong Christian den Femtes Brystbillede eller Bustum, udhuggen i Steen og omgivet med en Laurbær-Krands, og adskillige Kirgs-Æres-Tegn. Paa den ene Side af Porten, seer man imellem Pillerne, som ere efter Dorisk Art, udi en Niche staaende et Billede i fuld Legems Størrelse, som forestiller Gudsfrygtighed; og paa den anden Side af Porten, seer man ligeledes imelem Pillerne af Dorisk Orden udi en Niche, staaende et Billede i fuld Legems Størrelse, som forestiller Retfærdig. Begge disse Billeder ere kunstig og net udhugne i Steen. Disse to Dyders Forestilling sigter til Kong Christian den Femtes sædvanlige Livsporg, som var: Pietate & Justitia. Allerøverst i Frontespicen staaer C5. med Krone over, ziret med Blomsterverk. Midt imellem Kolonnerne oven over Nicherne staaer Aasrtallet, saa at over den ene Niche staaer: Anno, og over den andne Niche staaer: 1671. Saavel paa Gesimserne, som under Nicherne, staaer udhuggen adskillig Krigs-Armatur. Nørre-Ports Facade ud imod Marken er 21 Alen bred, Portens Brede indvendig er 7 Alen, og dens Høide er 10 ¼ Alen (Aftegningen af Nørre-Port sees i Thuras Hafnia Hod. Tab. VI). Aar 1771 blev i alle Stadens Porte foranstaltet Klokker med lange Klokkestrenge af Staaltraad, hvilken ingen under høi Straf maatte understaae sig at beskadige paa nogen Maade. Med sise Klokker blev


330

ringet af Gefreideren, som staaer ved Slagbommen for de Kiørende, da eet Træk af ham betydede: Holdt. To Træk betydede: Kiør. Men tre Træk betydede: De Kongelige Herskabers Ankomst. Men efter et Aars Tids Forløb blev det forandret, og Klokkerne med Strengene ganske borttagne. Paa Nørre-Ports Consumtions-Contoir eller Accise-Bod, (som ligger strax uden for Stadens Rvelin og yderste Fald-Bom) er i et Aar til Indførsel i Staden consumptioneret følgende: Aal (røget), 19½ Lispd. Aal (saltet), 1½ Td. Aborrer (tørre), 26 Lispd. Agerhøns, 54 Par. Agurker (grønne), 54 Tdr. Dito syltede, 23 Glas. I Ottinger, 2 Ottinger, Baandstager, 26300 Stkr. Bark, 252 Læs. Duer, 412 Par. Dyr, 297 Stkr. Erter (grønne), 346 Tdr. Dito gule og graae, 1032 Tdr. Fasaner, 18 Par. Fiær og Duun, 74 Lispd. Fisketunger, 2134 Snese. Flesk, 4674 Sider. Flyndre, 700 Stykker, Frugt, 1386 Tdr. Giæs, 6664 Stkr. Grise, 926 Stkr. Gryn, 1638 Tdr. Harer, 226 Stkr. Havre, 9232 Tdr. Huder, 1640 Stkr. Høe og Halm, 9579 Læs. Høns, 3424 Par. Kaal (Blom-), 456 Stok. Dito grøn, 18 Læs. Dito hviid og rød, 696 Stok. Kalkonske Høns, 546 Par. Kalve (fede), 704 Stkr. Dito spæde, 327 Stkr. Kalveskin, 96 Degger. Kiød, 4268 Lispd. Kisebær, 256 Tdr. Kramsfulge, 986 Snese. Kyllinger, 6806 Par. Lam, 31124 Stkr. Lammeskin, 1670 Degger. Løg. 14 Tdr. Hvedemeel, 516 Lispd. Rugmeel, 604 Tdr. Melk, 1342 Tdr. Nødder, 36 Tdr. Ost, 392 Lispd. Rødder og Roer, 608 Tdr. Ræveskind, 138 Stkr. Snepper, 106 Par. Smør, 208 Tdr. Sviin, 908 Stkr. Tørv, 31806 Læs. Vogntømmer, 40 Læs. Uhrhøns, 21 Stkr. Lang Brændeved, 7212 Læs. Vox, 152 Lispd. Æg, 2948 Snese. Ænder, 412 Par. Uden for alle Stadens Porte ere Aar 1780 anlagte brede Trottoirs ved Veiene, besatte med Træer paa begge Sider for Fodgængere. Ved en Raadstue-Placat af 15 Mart. Aar 1780 er bekiendtgiort, at Hans Kongelige Majested ved Rescript af 27 Oct. Aar 1779 har befalet, at Trottoirs ved Veienes nye Anlæg paa Broerne uden for Stadens Porte vorder indrettede


331

og deres Vedligeholdelse skal udredes af Vedkommende Huus-Eiere selv, for saa vidt enhvers Huus eller Gaard strekker sig.

§. 10.

Uden for Nørre-Port er efter kongelig Resolution af 1 Dec. Aar 1769 anlagt en kongelig offentlig Inoculations-Anstalt, da ingen Børne-Koppe-Oculation tillades i Kiøbenhavn, men skeer alle uden for Byen for den almindelige Sikkerheds Skyld. Kong Christian den Syvende har ved en nedsat Commission indrettet og anlagt denne Stiftelse paa den Gaard Solitude, som dertil blev kiøbt. Denne Inoculations-Anstalt og Stiftelse blev aabnet den 14. Jun. Aar 1770. Stedet bestaaer af to rumelige og anseelige Bygninger, hvoraf den ene Bygning er til Præparerende, og den anden Bygning er til de Inoculerede, hvilke sidste beholde den store Hauge til fri Promenade, saa at ingen Communication imellem Patienterne have Sted, hverken i Henseende til Husene eller Præparationer. Værelserne ere overalt til Orden og Fornødenhed meublerede. De Betalende ere for sig selv i Corps de Logis og blive bestandig staaende til dette Brug. Ethvert Værelser har sin egen Ind- og Udgang. Indretningen er til 48 Personer paa Gangen, saa at 16 er Betalende, og de 32 Fattige, hvilke ved deres Indkomst, og, saalænge de i Stiftelsen forblive, faae al fornøden Dragt af Uldet og Linnet, og nyde frit paa Kongens Naade Inoculation, Medicamenter, Logis, Kost og Opvartning. I Stiftelsen antages saavel af Kiøbenhavn, som af Provinzerne, Børn og Personer fra 3 Aar til 50 Aar. Inoculations-Anstalten er fortroet en Medicus Opsigt; desuden er antaget en Chirurgus. Diæten udi Mad og Drikke, samt Reenlighed baade om Personer og i Værelser, besørges af en Oldfrue. Til de Syges Opvartning ere Borger-Enker antagne. Til denne priisværdige Inoculations-Anstalt skienkde Kong Christian den Svyende 4000 Rdlr. hvert Aar i fem Aart.

§. 11.

Assistentz-Kirkegaardene, beliggende uden for Nørre-Port, strax ved Inoculations-Stiftelsens Gaard, ere syv i Tallet, og omringede med en Brand-


332

Muur. De bleve anlagte her Aar 1760 uden for Staden isteden for de tilforn i Staden his og her værende Assistentz-Kirkegaard, saasom i Fiolstræde, paa Gammel Myndt og i Borgegaden; hvilke Pladse bleve bebygte med Huse. Om disse nye anlagte Assistentz-Kirkegaarde er meldt forhen i det 2. Kap. §. 1. pag. 67. Ved Indgangen til dem boer en Graver, som har Opsyn dermed.

§. 12.

St. Johannes Hospital og Rossets Stiftelse er en Bygning, beliggende midt imellem Vester- og Nørre-Port, og indrettet paa samme Sted, hvor Krigs Hospitalets Ladegaard i fordum Tid var. Dette Hospital er et af Kiøbenhavns Fattiges-Væsens-Stiftelse, nemlig Pesthuset, som i forrige Tider laae uden for Vester-Port paa Vester-Fælled ved Strandkanten. Om samme Pesthusets Oprindelse og allerførste Stiftelse haves ikke nogen vis Efterretning. Det er uvist om det var det St. Jørgens Hospital, som Aar 1368 har været i København, og er blevet siden forflyttet uden for Vester- Port, og da har været forenet med Helliggeistes Hospital, eller om det Aar 1522 er blevet anlagt uden for Vester-Port af nyt, af Claus Dennen en Groshandler, for smitsomme Sygdommes Skyld. Det sidste synes at være det troligste, saasam det heder St. Johannes Hospital. Pesthusets Capitaler have været forenede med Conventhusets Midler, og derfor bleve Pesthusets Lemmer, som var 150 til 160, underholdte af Conventhuset. En Galanteriehandler ved Navn Claudi Rosset, af Religion en Catholik, boende i København, testamenterede Aar 1749 til Pesthuset 10000 Rdlr. og Aar 1752 giorde han den Constitution, at Lemmerne i samme Huus skulle af Capitalens Indkomster nyde et lidet Tillæg til deres Ugepenge, som var 4 sk. og et vist Antalt af dem have Klæder. Denne goddædige Stifter bekostede desuden selv i sin Levetid ofte nye Skiorter, Klæder og Sengelæder, og uddelede dem til de elendigste Lemmer. I samme Pesthus var 12 Daarekister til at indslutte galne og vandvittige Mennesker udi, og desuden 12 Forvarings-Kamre for dem, som vel ikke ere rasende og uregierlige, men dog urolige i deres Gemytter. Opsigt over Pesthuset var anbetroet Inspecteuren ved Conventhuset i Kiøbenhavn. Bemeldte Claudi Rosset forøgede siden


333

sin forhen givne Capital med 20000, saa at Pesthuset fik 30000 Rdlr. i alt efter hans dødelige Afgang. Da dette Pesthuus var baade af Ælde og slet Indretning ubrugeligt, saa blev Pesthusets Lemmer og Indretninger forflyttede til den forrige Krigs-Hospitalets Ladegaard, som til den Ende blev kiøbt og givet det Navn: St. Hanses Hospital og Claudi Rossets Stiftelse. Udi denne Stiftelse er i alt 200 Lemmer. Her er ogsaa en kirke, som har sin egen Præst, boende i Hospitalet. Til en Erindring om Ædelsindedes indsendte Hielp og Gaver til denne Indretning, er i Kirken opsat en Tavle med denne Inscriription: Til Hielp at drage op istedet for det gamle, Et Pesthuus nyt og stærk, man haver kundet samle Fra skyflte Givere de Gaver, som her staae Paa Tavlen aabenlyst; gid Flere følge maa. Ved dette Hospital er også en Inspecteur, som har sine frie Værelser her, saa og en Spisemester.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |