sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: N. Jonge
Titel: Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.
Udgivet: Kbh., 1783-1945
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2011
Del: Bog 1, kapitel 6
Note:  

 

[399]

Siette Kapitel

om

Strand-Qvarteer.

I. Strand-Qvarteer i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning begyndte med Hiørnehuset af Store Færgestræde og Stranden og strekkede sig langs ned med Gammel-Strands Kanal omkring Hiørnehuset No. 19. af Hyskenstræde, samt hele Hyskenstræde paa begge Sider (undtagen Hiørnehuset af Kompagniestræde og Hiørnehuset af Vimmelskaftet, hvilke tvende Hiørnehuse henhøre til Snarens Qvarteer som forhen pag. 378 er meldt). Dernæst den venstre Side af Amager-Torv fra Apotheket No. 45 ned forbi Høibrostræde til Hiørnet af Store Færgestræde lige til førstbemeldte Hiørnehuus No. 1 af Store Færgestræde og Stranden, hvor det tog sin Begyndelse.

II. Strand-Qvarteer i Henseende til den ny Inddeling efter Placaten af 3 Mai Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Gammel-Strand, fra Store Færgestræde til Assistenshuset. 2) Slotspladsen. 3) For og bag Børsen. 4) Fra Proviantgaarden til Prindsens Broe, tilligemed Prindsens- eller Ny Kongensgade og ned til Blaataarn. 5) Store Færgestræde. 6) Lærstræde. 7) Høibroestræde. 8) Hyskenstræde. 9) Amager-Torv.

III. Strand-Compagniets Fane forestiller en Pelikan med sine Unger, hakkende sig i Brystet med Næbet. Ved Siderne af denne Fugl sees tvende Overflødigheds-Horn. Oven over staaer disse Ord: For Fred og Frelse. Allerøverst sees Kong Christian den Siettes Navn i et dobbelt Træk, omgiven med Elephant-Ordenen og ziret med Kongelig Krone. Neden under Pelikanen sees ingen Krigs-Armatur, som paa de andre Compagnie-Faner, men alene Fanens Navn: Strand-Compagnie Anno 1712.


400

Udi de tre Hiørner sees ligesom paa de andre Faner en brændende Lunte, men i det fierde Hiørne sees Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Strand-Qvarteer for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galunerede Hat en Cocarde eller Baandsløife af Carmosin og guul Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Strand-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saaog Egnens Situation af anføre.

A. Læderstræde, denne Gade finder man nævnet i gamle Documenter for Aar 1433 og 1460. I denne Gade er nu omstunder den jødiske Synagoge, hvor den jødiske Nation holder deres Gudstieneste.

B. Hyskenstræde er en af de ældste Gader i Staden, som løb ned til Gammel-Strand og havde Communication med de sammesteds ankomne hansestædske Skibe. Gaden har faaet sit Navn af de tydske Pebersvenne, som kaldte sig selv Häuschener, og Gaden i deres Sprog kaldte de Hauschen eller Hüschenstraat, det er Gaden med de smaa Huse, fordi de havde her staaende nogle Hytter og Kramboder, opslagne for en kort Tid, hvori de opholdte sig, saalænge de solgte deres medbragte tydske Klæde, Specerier og andre Vare. De Danske kaldte den af Beboerene Tydskernes Gade, thi saaledes kaldtes den i et Huus-Skiøde af Aar 1479, da Arild Kruse solgte til Verner Guldsmed sin Gaard og Kaalhauge i Tydskernes Gade norden for Fisker-Torvet i St. Nicolai Sogn. (Det er allerede forhen pag. 334 meldt, at den ene Ende af Vimmelskaftet blev i fordum Tid kaldet Fiskergaden, fordi den stødte til Amager-Torv, som da blev kaldet Fisker-Torv). Men i det fiortende og femtende Aarhundrede havde de tydske Kiøbmænd fra Lübek, Stettin, Ro-


401

stok og Wismar faaet deres Tilhold i Kompagniestræde, hvor de holdt deres Pakhuse efter Hansestædske Principia.

C. Høibroestræde, som har faaet sit Navn af Høibroe, som ligger for Enden af samme Gade tvert over Gammel-Strands Kanal. Formedelst den sterke Passage af Kiørende og Gaaende til og fra Slottet over Høibroe, er denne Gade altid overmaade folkerig. L. Holberg i sin Danmarks Hist. Tom. 2. pag. 4. beretter, at Kong Christian den Anden som Kronprinds var af sin Hr. Fader Kong Hans, (der var en særdeles borgerlig Konge) sat i Kost hos en Borger, ved Navn Hans Bogbinder, boende i Høibroestræde, hvor en Canonicus navnlig Jørgen Hyntze informerede Kronprindsen.

D. Store Færgestræde. Denne Gade kaldes i gamle Documenter af Aar 1504, 1507, 1518 og 1527 Færiestræde, hvilket Navn Gaden har faaet af det Færgested, som lige ud for Gaden var her over til Gammel-Strands brede Revier tvert over til Slotsholm, hvor man i en Færge lod sig sette over Vandet til Slotssiden, førend at man ved Bolverk fra begge Sider giorde Gammel-Strand til en Kanal og byggede Høibroe. Udi Kong Hanses Regierings-Tid var der endnu i Færgestræde mange øde Pladser og Kaalhauger, hvilke Pladse Kong Hans overlod til sine Betientere, som der ville bygge Huse. Udi Store Færgestræde er et Sukker-Raffinaderie anlagt i Gaarden No. 80.

Til Strand-Qvarteret henhører ogsaa:

E. Al den vidtløftige Strekning eller District, som i de ældgamle Tider er kaldet Slotsholm, og nu omstunder indgrendses af Gammel-Strands Kanal, og den dermed sammenføiede Frideriksholms- eller Kalleboe-Kanal. At denne Streknings Grund har af Naturen været i de allerældste Tider, nemlig i det tolvte Aarhundrede, skiult med Havets aabne Søe imellem Amager og Sielland, men siden ere de smaa Øer og Holmw, (hvoriblant den fornemste var Tivs-


402

næs) som her laae, blevne ved Indpæling og Dæmninger fra Havet giort større, efterat Slottet Axelhuus af Erkebisp Absolon blev bygt der Aar 1158, da den indpælede og opfyldte Grund, hvorpaa Slottets øvrige Bygninger i de følgende Tider bleve opførte, blev altid kaldet Slotsholm. Kong Christian den Fierde lod siden med Havnens Side det anseelige store Stykke af Søen ved kostbare Dæmninger indtage og opfylde, hvor nu Børsen, de Gader Nye-Børs, bag Børsen, saa og de publike Bygninger, Generalitetets- og Land-Commissariatets-Gaard, Konseillet, Proviantgaarden, Tøihuset, det Kongelige Bibliotheks- og Kunstkammerets-Bygning, de Kongelige Staldbetienteres Vaaninger, det forrige Kongelige Bryggerhuus og den Kongelige Vedhauge ere anlagt og indrettede. Efterat Slotsholmen havde bekommet den vidtløftige Etendue og Strekning, saa forsvandt Tid efter anden det navn Slotsholm, saa at nu omstunder er kun en Skygge af Navnet tilbage i den Bygning, som kaldes Slotsholms Vagt.

F. Det Kongelige Residents-Slot Christiansborg, opbygt af Kong Christian den Siette, med alle dets tilhørende Fløi-Bygninger. (See §. 21.)

G. Børsen, opbygt af Kong Chrisian den Fierde, (hvorom findes vidtløftigere Efterretning ved §. 8.).

H. Nye-Børs eller den Rad Huse, som ligger fra Børsen lige til Christianshavns- eller Knippels-Broe.

I. Bag Børsen, eller de Gaarde, som ligge ved Slotsholms-Kanal fra Generalitets- og Commissariats-Collegii Gaard lige til det store Pakhus, som lukker for Enden af Gaden, der bestaaer af bemeldte Gaarde.

K. Generalitets- og Commissariats-Collegii Gaard. (See ved §. 15.)

L. Kancelliet eller Rentekammeret. (See ved §. 16.)


403

M. Den Kongelige Proviantgaard. (See ved §. 17.)

N. Tøihuset eller Land-Etatens Arsenal. (See ved §.19.)

O. De Kongelige Stald-Betienteres Vaaninger, hvori de Kongelige Beridere, Staldskriver &c. have frie Værelser, er en anseelig lang Bygning, beliggende næst ved det Kongelige Tøihuus. Disse Bygninger har Kong Friderik den Fierde ladet opbygge og af den saa kaldede Stevns Klintesteen, som falder i Sielland ved Stevns-Klint, ladet forfærdige Indfatningerne om Vinduerne og andre Zirater.

P. Den Kongelige Staldmesters Gaard er Hiørnegaarden af samme Stald-Betienteres Vaaningers Bygning, vendende med sit Portal ud til Kalleboe-Kanal, hvor Facaden er 90 Alen lang. Denne Staldmester-Gaard er prydet med flere Zirater af Stevns Klintesteen og med Indfatninger om Vinduerne, end de andre Stald-Betienteres Bygnings-Længde.

Q. Den Kongelige Stald-Arzenie- og Heste-Smidie-Gaard.

R. Det Kongelige Bryggerhusets Magasin, med tilforn det Kongelige Bryggerhuus, som Aar 1605 var anlagt og opbygt af Kong Christian den Fierde til at brygge sammesteds det Øl, som behøvedes til de Kongelige Orlogs-Skibes Provision, naar de udrustes. Dette Kongelige Bryggerhuus afbrændte Aar 1632 udi November Maaned indtil den nederste Hvælving. (See Christian 4. Hist. ved Slange pag. 747) Men blev opbygt igien. Det blev i Kong Christian den Siettes Tid overdraget til Bryggerlauget i Kiøbenhavn. Men da dette Kongelige Bryghuus afbrændte Aar 1767 i Bund og Grund, blev det anlagt paa den anden Side af Frideriksholms- eller Kalleboe-Kanal strax ved Blaataarn. (See Kap. 2. §. 13. pag. 85). Og paa den afbrændte Plads opsat et Magazin for Bryggerhuset. Bulverket for det Kongelige Bryghuus-Magasin er 273 Alen langt.


404

S. Den Kongelige Vedhauge, beliggende paa Hiørnet alleryderst ved Enden af Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal, er en overmaade stor Plads indhegnet til den Kongelige Hofholdnings Brænde-Magazin, hvor Skibene kan legge tet til Bolverket for at udlosse deres indehavende Ladninger af Brænde-Leverance.

VI. Udi Strand-Qvarteer forekommer følgende publique Bygninger, Stiftelser, Torve, Broer &c nøiagtigere at beskrives.

§. 1.

Løve-Apotheket, No. 45. beliggende paa Hiørnet af Hyskenstræde og Amager-Torv nær ved det Petersenske Jomfrue-Kloster. Det kaldes Løve-Apotheket, fordi der sees to sterke forgyldte Løver i naturlig Størrelse udhugne i Steen over den smukke Steen-Portal eller Indgang til Apotheket. I Henseende til de ældre Tider er her at agte, at paa det Sted, hvor nu Løve-Apothekets Gaard er, har i fordum Tid allerførst været De tydske Kiøbmænds Compagnie-Huus, hvor de tydske eller hansestædske Kiøbmænd, som mod Enden af de tolvte Aarhundrede oprettede i disse Riger Handelstuer og Broderskab, havde deres Gildes-Laug, som blev kaldet: Hilgen Drevalticheits Gilde, edder Broderschapp der Dudeschen Kumpanye to Copenhauen., Hellig Trefoldigheds Gilde, eller Det Tydske Compagnies Broderskab i Kiøbenhavn. Dette Tydske Companie havde sin Oldermand og stod ved Magt i omtrent 340 Aar, thi det ophørte efterhaanden midt i det sextende Aarhundrede efter Aaret 1526. Thi da det Danske Compagnie eller Handels-Laug og Broderskab under det Navn: Hellig Trefoldigheds Laug udi det Danske Compagnie var af de danske Kiøbmænd oprettet, (hvorom er meldt i det 5. Kap. Litr. G. pag. 382.) saa befalede Kong Christian den Anden Aar 1626 i August, at ingen anden end de fremmede Pebersvende, der er ugifte tydske Kiøbmænd maatte holde sig til det tydske Compagnie, men derimod skulle alle de tydske Borgere og Kiøbmænd, som vare bosatte i Kiøbenhavn og ville træde ind i sligt Broderskab, træde ind i det Danske Compagnie. (See Arild Hvidtfelds Krønike Tom. 2. pag. 1294). Herudover behøvede det Tydske Com-


405

pagnie omsider intet eget Compagnie-Huus, men dette tydske Companie ophørede nu ganske under Kong Friderik den Førstes Regiering.

Strax derefter har denne Gaard været brugt til en Archielie-Gaard, eller Tøihuus, thi i Kong Friderik den Andens Tid kaldes den Archelie-Gaarden i Opregnelsen af de skattefrie Huse. Det er rimeligt, at dette Tøihuus og Rustkammer har paa den Tid tilhørt Byen og Borgerskabet, thi Magistraten besørgede alt det, som angik Fæstningen og Stadens Defension lige til Kong Christian den Tredies Tid. Man finder et Brev af Aar 1530, hvori meldes, at Borgemester, Raad og Borgere i Kiøbenhavn, havde laant af Capitlet 600 Lod Sølv, vor Frue Kirkes Klenodie, til Hielp at befæste og opholde Stadens Mure og Volde med, saa at Borgerskabet baade holdt Stadens Befæstning ved lige, og de tillige eiede Skyttet eller Kanonerne, som de selv havde ladet støbe. Dernest veed man, at Kongen har da haft paa den Tid to Tøihuse, nemlig det ene, kaldet det gamle Tøihuus, beliggende imellem Bremerholm og St. Nikolaj Kirke paa det Sted, hvor nu Skippernes Laugshus er. (See Kong Christian den Tredies Brev til Borgemester og Raadmænd i Kiøbenhavn, dateret Kiøbenhavn 23 Febr. 1557). Dernest et nyere Tøihuus, anlagt Aar 1550 ved Slottet ud til Stranden. (See Kong Christian den Tredies Brev til Slotsherren Peter Gaadske, dateret Flensborg Løverdagen efter Søndag Lætare Aar 1558. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 330. 331.)

§. 2.

Det Petersenske Jomfrue-Kloster, en ganske ny grundmuret Bygning, beliggende paa Amager-Torv lige over for Helliggeistes Kirke. Dette Kloster er stiftet ved en Fundatz af 10 Dec. Aar 1755 af Kiøbmand og Klædekræmer Albert Petersen, som ved sit Testamente gav 90000 Rdlr. til dette Klosters Stiftelse under Navn af De Brødres Petersens Jomfrue-Sæde eller Kloster. Efter Fundators Død lod Curatores for St. Petri Kirke, som Executores Testamenti, Stifternes gamle Gaard, der i Stadens store Ildebrand var skaanet fra den fortærende Lue, ganske nedrive i Bund og Grund, og derpaa lod de opsette denne smukke Kloster-Bygning. Aar 1768 den 25 Apr.


406

blev Grundstenen til dette Petersenske Jomfrue-Kloster af Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff, som Patron for St. Petri tydske Kirke. I samme Grundsteen blev indmuret en dertil apteret forgyldt Kobberplade, paa hvilken stod udgraven denne latinske Inscription: Monumenti Pietatis Petersenionæ Sacrum Lapidem posuit Illustrissimus atque Excellentissimus Heros Johannes Hortvicus Ernestus Comes de Bernstorff, Ordinis Elephantini Eques, Sacræ Regiæ Majestatis Minister Status intimus in Cubiculo Regio Parastata Claviger supremus Cancellairæ Germanicæ Secretarius &c. Ædis Divi Petri Patroni indulgentissimus Die 25 Aprilis Ao. MDCCLXVIII. Hvorpaa Bygningen blev opført, saa at Krandsen med Høitidelighed blev opsat samme Aar den 19 Nov. I dette Kloster nyde efter Testators Fundatz 20 Jomfruer, som ere Præste- eller Kiøbmænds-Døttre og tillige over 35 Aar gamle, førend de indtages af Kirkens Curatores i dette Jomfrue-Sæde, ikke alene frie Bolig af visse vel indrettede Værelser til hver især, men ogsaa aarligen nyder enhver af dem 150 a 200 Rdlr. til Underholdning, saa at dette borgerlige Jomfrue-Kloster overgaaer mange adelige Jomfrue-Klostere i Indkomster. Administratores ved det Petersenske Kloster, ere efter Kongelige Rescript af 14 Dec. Aar 1771 ogsaa Formyndere, eftersom deres Efterladenskab, som have Sted i samme Kloster, tilfalder Klosteret efter Kongelig Confirmation af 23 Febr. Aar 1770.

§. 3.

Svane-Apotheket, beliggende paa Hiørnet af Høibrostræde og Amager-Torv No. 75. og kaldes saaledes af en Svane, som staaer udhuggen i Steen over Indgangen til Apotheket. I Henseende til de ældre Tider er at merke, at dette Apothek er det ældste af alle Stadens Apotheker, thi i Kong Christian den Tredies Tid Aar 1536 er det allerførste Apothek i Danmark anlagt ved Johan von Dieck, som fik bemeldte Kongens Eiendoms-Brev paa halvparten af det Steenhuus i Høibrostræde, med Vilkaar inden førstkommende Pintse-Dag at anrette der et forsvarligt Apothek. Samme Steds kaldes ogsaa Kongens Huus, fordi det var Kongen tilfaldet ved Confiscation efter den i Historien bekiendte oprørske Borgemester i Kiøbenhavn Ambrosius Bogbinder, som sammesteds boede,


407

men siden ved Forgift tog Livet af sig selv. I samme Kongens Gaard i Høibroestræde boede siden en Apotheker, ved Navn Willum Uno, som Kongen gav qvit og frie for al borgerlige Tyngde, samt frie Bolig sin Livstid, saa og Monopolium paa at selge Apotheker-Vare, som kaldtes Composita, og skulle han paa sin Bekostning holde en Svend, som skulle følge Kongen paa sine Reiser; men naar dette ikke skulle behøves, da maatte han af Gaarden betale aarligen 30 Jochums Dalere. Denne Kongens Gaard eller Steenhuus i Høibroestræde er det selv samme Sted, som nu kaldes Svane-Apotheket. I fordum Tid var at læse her denne Inscription: Medicinam invenit Apollo, Amplificavit Æsculapius, Perfecit Hippocrates. (Om de ældste Apotheker i Kiøbenhavn kan efterlæses Th. Bartholini Cista Medica Locul. I.).

§. 4.

Høibroe er en sterk Broe, beliggende lige for Høibroestræde over Gammel-Strands Kanal. En idelig og sterk Passage falder altid over denne Broe fra Staden over til Slotspladsen. Denne Broe er den ældste af Stadens Broer; thi Kong Christian den Første har ladet den ombygge af ny og giøre Aar 1454, (hvorom vidner hans Brev dateret in Civitate nostra Roeschildensi Fer. 3. Prox. post Festum beati Pauli Conversionis. Anno MCDLIII, hvilket findes i den Walckendorffske Pergaments-Bog in Folio, som forevares i Raadstuens-Archiv, hvorom er meldt Kap. 2. §. 25. pag. 107.) I samme Brev meldes, at den skulle opbygges bedre end den hidtil havde været, og at Skippere ei maate binde deres Fartøier faste ved de Pæle, som Høibroe hvilede paa. Om denne Broe læser man i gamle Documenter af Aar 1373, at den er kaldet Hysekebroe og i Documenter af Aar 1433, at den kaldes Howbroe, Howebroe a Summo Ponte. (See E. Pontopid. Orig. pag. 202.) Aar 1665 den 8 Mart. blev det ved en Forordning af Kong Friderik den Tredie strengeligen forbudet Amagerne at kiøre over Høibroe med deres Vogne. Nu har den to grundmurede Bue-Hvelvninger at hvile paa, hvilke blev begyndte at bygges paa Aar 1694 den 7 Apr. i Kong Christian den Femtes Tid. Den har tilforn altid været en Vindel-Broe og indrettet til at vinde op, at Skibe kunde passere derigiennem, men nu er den


408

ei længere en Vindelbroe, for desto mageligere at kiøre derover. Paa Høibroe blev Rigets Hofmester Poul Laxmand myrdet Aar 1502 den 22 Jun. af de tvende Herremænd Ebbe Strangesen og Biørn Andersen, hvilke efter det begangne Mord kastede ham ned af Høibroe udi Stranden, sigende: Du heder Laxmand, løb nu i Vandet som en Lax. (See Holbergs Danmarks Hist. Tom. I. pag. 825.)

§. 5.

Gammel-Strands Kanal kaldes det Revier fra Børsen og lige ned igiennem Høibroe forbi Veierhuset til Storm-Broen, hvor Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal begynder. Alt dette Revier har for 600 Aar siden været overmaade bredt, thi Gammel-Strand har af Naturen været en Arm eller Bugt af den aabne Søe og flade Strandbred, som deels trængte sig ind fra den store Kanal ved Bremerholm og deels imellem Slotsholm eller den Øe, hvor det Kongelige Slot Axelhuus stod bygt, og imellem Stadens Grund. Dette aabne Vand eller Strand gik Aar 1200 paa den nordre Side af Havnen langt op indtil Nicolai Kirke, som da blev bygt paa Bolverket, saa at de adskillige smaae Gader, som nu ligge Sønden for samme Kirke, ere anlagte paa en opfyldt Strandgrund; endog paa den Tid gik fra Stranden nogle smaae Kanaler eller Arme af det salte Vand høiere op og trængte sig dybere ind, saa at de giorde tre smaae Holme efter Olig. Jacobæi Ord in Fragmentis historicis Mss. Over dette Gammel-Strands Revier, hvis Strøm var da saa bred og dyb, at det kunde tage imod de største Skibe, var paa den Tid ingen Broe, men et Færgested, hvor man lige ud for Færgestræde lod sig i en Baad sette over Søen fra Slotsholm til Byens Side. Midt i denne aabne Havn og brede Strøm laae Stadens Toldbod, bygt paa Slotsholm. Denne Toldbod tiente ogsaa til et Blokhuus eller Befæstning for at beskierme Havnen og Slottet; det havde et høit, rundagtigt og sterkt Taarn, oven til fladt uden Spir. Denne første Toldbod og Befæstning blev siden ved Stadens Udvidelse omskiftet til et Kongeligt Kansellie, hvor ogsaa Rigens Stænder havde deres Forsamling, og som et Kansellie lige ud for Slottet saaes en Deel deraf endnu i Kong Friderik den Fierdes Tid; Men


409

ved Kong Christian den Siettes Regierings Tiltrædelse blev det altsammen, tillige med det gamle Residents-Slot afbrudt, for at opbygge det nu værende Kongelige Residents-Slot Christiansborg. Dette brede og dybe Gammel-Strands Revier er nu paa hen ved 180 Aars Tid ved Bolverk baade fra Slotsholm og fra Byens Side indrettet til en Kanal, og den fra dens forrige aabne Strand ved Indpæling indtagne Grund paa Byens Side opfyldt til at anlegge Huse og Gaarde paa. En stor Deel af denne store Kanal, som nu holdes aarlig ved lige med et bekosteligt Bolverk af Tømmer, har i fordum Tid været besat med hugne Kampesten. Thi den ofte anførte Walckendorffske Pergament-Bog i Stadens Raadstue-Archiv melder, at Aar 1583 har Christopher Walckendorff begyndt paa Havnen her at omsette med hugne Kampesteen, hvilken han selv forskrev og beskikkede Steenhuggere dertil. Disse Stene bleve siden optagne igien og bortførte til at beklæde Amalienborg-Slots-Graver med, da samme Slot blev bygd af Kong Friderik den Tredie. I de ældste Tider endtes Gammel-Strands Kanal ved Vandkunsten, men da Frideriksholms Kanal blev gravet af Kong Friderik den Tredie, saa fik den sit Udløb i Havet ved Kalleboe-Strand. (Pontop. Orig. Hafn. pag. 241.) Paa adskillige Steder i Gammel-Strands Kanal ligge Pram-Sprøiter at bruges i paakommende Tilfælde.

§. 6.

Fisker-Torvet er den Plads fra Høibroe af langs med Gammel-Strands Bolverks Fortog lige op til Pramlaugets Contoir. Her udsælges daglig af Fisker-Koner, som have deres visse Stader, alle Slags Fersk- og Salt-Vands Fiske, baade levende og døde, som indbringes til Staden saavel til lands med Bønder-Vogne, som og til Vands i Baade fra Skovshoved og Snekkestenen mod Helsingørs Siden. Hver Formiddag indtil Kl. 10 lader Torve-Fogden her vaje et lidet rødt Flag paa en opreist Stang. Imedens samme Flag henger ud, maae ingen Forprang skee af nogen Fisker-Kone til Skade for de Sælgende og Kiøbende, men Borgerskabet alene maae kiøbe af dem, som enten til Baads eller til Vogns ankomme paa Torvet med Fisk at sælge; men naar Flaget er strøget og nedtaget, maae enhver Fisker-Kone kiøbe af dem, som vil sælge deres indbragte Fiske.


410

§. 7.

Pramlavets Contoir, er en liden Bygning af en Etages Høide, beliggende ved Enden af Fisker-Torvet, og er bygt tvert over Fortoget af Gammel-Strands Kanal. Paa dette Contoir bestilles Ballast-Baade til Ballast af grovt Strand-Sand for udlossede Retour-Skibe; ligeledes bekommes her til Leie store og smaa Pramme til at udskibe eller indskibe Vare med. Dette Pramlaug forsyner Stadens Indvaanere saavel med hvidt Strand- eller Gulv-Sand, saa og med Muur-Sand til Kalk; hvilket altsammen hentes ved Pram-Laugets egne Sandbaade og Folk paa visse Grunde uden for Stadens Toldbod, og derefter indføres for at oplegges og bevares i de ved Stadens Kanaler indrettede store Sandkister, hvor det daglig udsælges i store og smaa Partier til Stadens Indvaanere. Pramlavet bestaaer af visse Actier, hvis aarlige Udbytte er betydeligt for Interessenterne.

§. 8.

Slotsholm indbefatter nu omstunder al den Grund, hvor det Kongelige Residents-Slot Christiansborg med alle dets tilhørende Slots-Bygninger staaer bygt paa, saa ogsaa af den af Havnen opfyldte Grund, hvor Børsen, den Rekke af Huse, Nye-Børs kaldet, lige til Knippels-Broe, den Rekke af Huse og Gaarde, bag Børsen kaldet; dernest Generalitetets Gaard, Kancelliet, Proviantgaarden, Tøihusets Gaard med det Kongelige Bibliotheks og Kunstkammerets Bygning, de Kongelige Stald-Betienters Vaaninger, Staldmesterens Gaard, den Kongelige Stald-Arzenie- og Heste-Smidie-Gaard, det forrige Kongelige Bryggerhuus, den Kongelige Vedhauge, er anlagt og opbygt paa. Al denne vidtløftige Grund-Strekning indcirkles af Gammel-Strand Kanal og af Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal paa den ene Kant, og af Havnens Bassin paa den anden Side. Altsaa er Slotsholmen nu mere end fire gange saa stor i sin Strekning, end den i de allerældste Tider for 600 Aar siden har været.

Thi i det tolvte Aarhundrede, eller indtil Aar 1150, var midt i den aabne Strøm og Strand imellem Staden og Havnen en af Naturen omflødt Øe, Tivnæss kaldet, paa hvilken var mod Havnens Side et Rettersted, besat


411

med mange Steiler, paa hvilke laae de opbragte og henrettede Søe-Røveres Kroppe og deres afhugne Hoveder paa Stagerne opsatte. Ikke langt derfra laae en liden Holm, paa hvilken Havnens Fiskere tørrede deres Fiskergarn. Bemeldte Øe Tivnæss ansaae Biskop Absolon at være meget beqvem til at anlegge Aar 1168 et Slot eller en Fæstning paa, hvor han ville boe og have sine Krigsskibe liggende, som han brugte til at krydse med paa de vendiske Kapere og bortjage disse Søe-Røvere fra de siellandske Kyster.

Det Slot og Fæstning, som Biskop Absolon paa denne Øe Tivnæss opbygte, var efter de Tiders Befæstnings-Maade omgiven med en Ring-Muur og nogle Taarne, som brugtes i de Tider, da man endnu skiød med Pile, saa at det tiente Rigets Fiender og Søe-Røvere i de Dage til Afbræk og stor Forskrekkelse. Af Begyndelsen blev dette Slot i daglig Tale kaldet Stegelborg eller Steilborg af de derved værende Rettersted, thi Saxo Grammaticus siger: ”Søe-Røvernes Hoveder bleve afhugne fra deres Kroppe, og bleve tæt ved Absolons Byes Mure, fæstede fast paa de samme Steiler, som nyligen havde været beklædte med andre Søe-Røveres Hoveder, der vare fangne af Siellandsfarere”. Og Johannes Svaningius den yngre siger i sin Chronologia Danica pag. 78. ”At Aar 1168 til at bortjage Søe-Røverne fra Siellands Grendser, er af den Roskildske Biskop Absolon bygt Kiøbenhavns Slot, som i fordum Tid er kaldet Stegelborg, men siden Axelhuus”. Dette sit nye Boehuus eller Slot med tilhørende Bygninger lod Biskop Absolon kalde efter sit eget Navn Axelhuus, thi Absolons rette Navn var Axel Hvide. Udi latinske ældgamle Documenter af Aar 1299, Aar 1313 og Aar 1349, kaldes dette Absolons Slot Castrum Hafniense, og tilhørte de katholske Biskopper af Roskilde Bispestol. Bemeldte Slot blev Aar 1247 af de Lybske beleiet og ødelagt, og Aar 1259 af den Rygenske Fyrste Jarmer indtaget og nedbrudt, dog blev det snart sat i Stand igien; men især lod Kong Waldemar den Tredie, som indsaae ikke mindre end fordum Bisp Absolon, hvor vigtig denne Festning var for Havnens Skyld, opbygge Slottet langt fastere og bedre end tilforn. Men da Kong Christopher


412

Christopher af Bayern ved et Mageskifte fik Staden Kiøbenhavn og Slottet fra de Roskildske Biskopper under Kronen, saa giorde han Kiøbenhavn til sin Kongelige Residens-Stad Aar 1443, og tog sin bestandige Bolig paa Slottet, som derfor kaldes Kiøbenhavns Slot i den af ham Aar 1443 paa Calixti Dag udgivne Stads-Ret, Kap. 6. Paa dette Slot har siden alle de efterfølgende høilovlige Konger resideret, da det af dem er Tid efter anden med flere Bygninger forøget, nemlig af Kong Christian den Første som begyndte, men hans Søn og Successor Kong Hans eller Johannes fuldendte Aar 1503 den lange Bygning mod Norden til en Ridder-Sal, 86 Trin i Længden og 40 Trin i Breden. Denne Ridder- eller Dandse-Sal var fra Gulvet op til Loftet beklædt med det kosteligste Spanske forgyldte trykt Læder paa en blaae Bund, med Engler, Dyr, Fugle og Løvverk beprydet, og Loftet derunder udi Paneelverk og Tavl giort. Til en Erindring derom lod Kong Hans sette ved Trappen, som gik op til Riddersalen, tvende opreiste Stene. Paa den ene Steen var at see Kongens Billede med Krone paa, og paa den anden Steen var at see hans Dronnings Christinæ Billede udhugget med det Aarstal 1503 neden under. (Da dette gamle Residents-Slot blev afbrudt Aar 1731 i Kong Christian den Siettes Tid, saa bleve disse tvende Stene til en evig Amindelse bevarede og hensatte i den nederste Indgang til Kunstkammeret). Kong Christian den Tredie giorde Slottet mere anseeligt, baade med Graver Aar 1554 rundt omkring det, hvilke Slots-Grave var beklædte med hugne Sandsteen; saa og ved at opføre en høiere og bedre Bygning skiønt ikkun efter de Tiders gothiske Smag, thi i de Aar 1553 og 1554 lod han fra Grunden af opføre den halve Deel af Cirklen eller egentlig af den femkantede Figur, som det da forestillede. Denne nye Bygning udgiorde Halvparten af den Side, som vendte ud mod Kanalen, saa og Cirklens øvrige Dele mod Sønden lige ind til Kiøkkenet, hvilket blev altid staaende uforandret (endog i de følgende Kongers Tid indtil Slottets ganske Nedbrydelse Aar 1731) formodentlig af Høiagtelse for Alderdommen, da just den Deel holdtes for at være Biskop Absolons første Bygning. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 145. og Pontop. Orig. Hafn. pag. 260) Udi forommeldte Aar lod


413

Kong Christian den Tredie anlegge overalt i Grunden meget skiønne og lyse hvelvede Kieldere, og derpaa opføre fire Etager med tvende Karnaper eller smaa Taarne, foruden Kirketaarnet, som var lidt større med en maadelig Spidse. Slottet blev da ogsaa tækket med Kobber. Den ny bygning blev anvendt til Dronningens og hendes Hof-Damers, samt adskillige Hof-Betienteres Værelser. I samme Bygning blev ogsaa indrettet en Slots-Kirke, som laae lige mod Sønden. Efter J. L. Wolfs Beretning i hans Encom. Dan. pag. 145 og 146 skal for den Tid ingen Slots-Kirke have været paa Slottet, og medens dette Slots-Capel stod i Bygning, lod Kong Christian den Tredie holde Tolv-Prædiken i vor Frue Kirke for sig og Dronningen (See forhen Kap. 3. pag. 154.) Man finder i et Brev udstædt af Kong Christian den Tredie Aar 1557, at den Kapellan, som holdes paa Kiøbenhavns Slot, skulle have de tvende Vicarier, som da vare ledige, nemlig St. Jørgens i Roskilde Domkirke, og St. Annæ i vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. I det lille Slots-Taarn hengte en Klokke, paa hvilken stod denne latinske Inscription: Anna Parens hujus Patrona Loci veneranda! Mox Tibi devotos protege continuo. Ao. 1520. Rege Christiano II. Deraf vil nogle giette, at Slots-Kapellet har været helliget til St. Anna, og at Biskop Absolon, som byggede Axelhuus, har havt samme Helgen til sin Patronesse. Imellem forommeldte Ridder-Sal og Slotsporten var et stort grundmuret Huus, hvor udi fordum Tid var Rigets Hofmesters og Rigens Raads Forsamlings-Stue; og deroven over det Gemak, hvor Kongen med Rigens Raad sad og holdt de efter forrige Regierings-Form brugelige Herredage, eller Adelens offentlige Forsamlinger til at raadslaae om Rigets almindelige Velfærd. Den sidste Herredag blev holdet i October Aar 1660, da den kongelige Haandfæstning blev casseret og Arve-Enevolds-Magt eller Souverainitet den 16 Oct. Aar 1660 af Adelen og de øvrige Stænder offereret Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Tredie. Strax udenfor Slottet var Raadstuen, hvor Rigens Raad forsamledes, førend de gik ind paa Slottet, naar Herredag holdtes, eller de af Kongen var forskrevne til at forsamles om andre vigtige Sager. Der var ogsaa det danske og tydske Kancellie, og deroven over var Renteriet,


414

hvor Rentemesterne, og de øverste Renteskrivere havde hver deres Contoirer. Aar 1596 lod Kong Christian den Fierde til sin Kronings Høitidelighed opføre det store Taarn, som stod over Slotsporten, til en Zirat for Slottet, og dets dobbelte giennembrudte Spir blev ziret med tre forgyldte Kroner, den ene over den anden. I Kong Christian den Fierdes Tid var det Kongelige Apothek, saa ogsaa Mynten og Myntmesterens Værelser Aar 1644 indrettede paa Slottet. Udi samme Konges Regierings-Tid blev Slotsholmens Størrelse anseelig udvidet paa Slottets søndre og østre Side ved indpælede og opfyldte Grunde fra Havnens Side, hvor Børsen, Bolhuset, Tøihuset og Proviantgaarden bleve anlagte. Slotsholms Fæstnings-Mure var ved Skandse og Muur adskilte fra Kalleboe-Strand, hvis Vande endnu i Stadens Beleirings Tid Aar 1659 gik lige her op til. I Kong Friderik den Tredies Tid blev Slotsholmen mod Kalleboe-Siden ligeledes ved Indpæling og opfyldte Grunde fra Kalleboe-Strand giort større. Aar 1669 lod Kong Friderik den Tredie bygge Ridehuset og Staldene bag ved Slottet. I Høibemeldte Konges Regierings Tid blev adskillige store Kiøbmands-Gaarde opbygte paa Slotshomens nordre Side ud mod Gammel-Strands Kanal. Paa Slotsholmen laae i de ældre Tider Stadens Toldbod omtrent lige ud for Færgestræde, hvorom er meldt forhen §. 5. pag. 408. Ligeledes laae ogsaa paa Slotsholmen lige ud for Høibroestræde en Kiølhalings Plads og Bradebænk til Skibenes Reparation, hvilken blev anlagt Aar 1549, hvorom findes Kong Christian den Tredies Brev, dateret Mandagen efter St. Dionysii Dag 1549, hvori meldes, at Kong Christian den Tredie overlod til Byen et Ladested og Bradebænk paa den Holm norden op til Slots-Vold, sønden til Strømmen og til Byens Ladested. Samme Brev er indført i den ofte ommeldte Walckendorfske Bog i Stadens Raadstue-Archiv. Dette gamle Kiøenhavnske Slot lod Kong Friderik den Fierde ombygge og giorde store Bekostninger med at opføre en ny Bygning af sex Etagers Høide, og saaledes ombygge den halve Deel, der vendte ud mod Norden, men ikke til fuld Fornøielse; thi Slottets ny Bygning rettede sig efter den beholdne gamle Grund, som baade var krum og bugtet, men befandtes (skiønt alt for sildig) ikke at være sterk


415

nok til at bære den ny Bygnings-Høide, som var derpaa. Da Kong Christian den Siette kom paa Thronen Aar 1730, saa blev dette gamle Slot, som paa en ganske irregulair Grundvold ved alle ommeldte Forandringer og Tilbygninger havde beholdt sin gamle Uordentlighed, tilligemed alle sine tilhørende Slots-Bygninger, ganske i Bund og Grund nedbrudt Aar 1731; og efterat de paa Slotsholmen nysommældte staaende Private Gaarde og Bygninger vare for Kongelig Regning kiøbte til Nedbrydelse, blev hele Pladsen planeret og derefter af Kong Christian den Siette opbygt et regulairt nyt Kongeligt Residents-Slot, som af sin høie Bygnings-Herre blev kaldet Christiansborg. Om dette Kongelige Residents-Slot finder Læseren Efterretning siden ved §. 21.

§. 9.

Børsen er en meget langt og paa alle Sider for fuld Syn fritliggende Bygning, saa og paa begge Sider til Sikkerhed for Kiøbmands Vare mod Ildebrand omgivet med to Kanaler, nemlig Nye-Strands Kanal paa den nordre og med Børs-Kanal eller Slotsholms-Kanal paa den sydlige Side. Denne Børsens lange og prægtige Bygning af gothisk Architektur er af Kong Christian den Fierde opbygt af ny, og Aar 1624 mestendeels fuldført, men dog ei ganske fuldendt førend Aar 1640. Det er ellers merkværdigt, at denne Bygning har været opført i Staden Calmar i Sverrig. Men da Kong Christian den Fierde havde indtaget Calmar i 1611, lod han samme Bygning afbryde og føre Taarnet og alle Steen-Billederne over til Kiøbenhavn, hvor han brugte det alt sammen til Børsens Bygning oc opføre paa den Grund, som han fra den aabne Strand havde ladet ved Indpæling og Dæmning indtage, og derefter opfylde med stor Bekostning. De to lange Facader af Børsen ere efter gothisk Bygnings-Maade prydede med en Mængde af Billedhugger-Arbeide af Sandstens-Billeder i Form af Termes [!, Hermes], hvilke bære begge Stokverkers Hoved-Gesimser, og ere af adskillige Figurer og Forestillinger, saa at den ene ei er den anden lig. Hver af disse Facader er 406 Fod eller 203 Alen lang, og Breden af Børsens Bygning er 66½ Fod eller 33 Alen. Begge Enderne af Børsen er zirede med herlige Portaler; dog er det vestlige Portal, som vender imod Slottet prægtigere


416

end det østlige Portal, som vender ud mod Christianshavn. Fra Slotspladsen falder Hoved-Indgangen til Børsen. Fra denne vestlige Ende er Opgangen dertil ganske skraae opad steenlagt, samt indsluttet paa begge Sider med et opmuret Brystværn, beklædt med Sandsteen. Paa dette Brystværns ene yderste Ende mod Kancelliet sees Mercurs Steenbillede, og dets anden yderste Ende mod Gammel-Strands Kanal, sees Neptuns Billede, hver paa sit Postament staaende. Imellem disse to store Steen-Billeder, hvilke staae 44 Alen fra hinanden er Opgangs-Veien meget bred af Begyndelsen, men løber snevrere og snevrere tilsammen efterhaanden opad, indtil man uden for Portalets Fortog ved fire Steen-Trin kommer op til Børsens vestlige Hoved-Portal, som haver fire fritstaaende Toskanske Piller af den rareste orientalske Marmor, hvilende paa Postementet af samme Materie. Oven over disse Pillarer læses i Steen udhuggen med forgyldte Bogstaver denne latinske Inscription: Sac. Populo: Quod Regno, Reique Publicæ ac Populo Dano Felix ac Fortunatum velit, qui ob jugem Filii Jesu Christi intercessionem Res tribuit Faustas, Quique Mercimoniis Omnique Bonæ Rei augendæ Præest, Ter Opt. Ter Maximus, Deus Pater, Filus & Spiritus Sancus, Byrsam, quam vides; Danicam Chrsitianus Quartus, Danorum, Norrigorum, Slavorum, Gothorumque Rex potentissimus, Pater Patriæ Optimus, Boni Publici Curator Felicissimus Laudabili Regnum Magnorum Exemplo & serio Studie augendi Regna Sua Vivis Censu Emporiis, non Furtivis Mercurii & Lavernæ Artibus, Sed quod Princeps & Primum est, Divinæ Gloriæ, Et quod Proximum, Emptorum Venditorumque Fructuosis Usibus, Sacratam Dicatamque voluit. Anno a Christo Nato MDCXXIV. Oven over denne Inscription staaer Kong Christian den Fierdes Navn i Chifre med Krone over. Paa hver Side af dette smukke Portal staaer oven over hver af de to Fag Vinduer, som vende ud til denne vestlige Ende, udhuggen og forgyldt, Anno 1624. Dette smukke Portal er giort af Hans Steenvinkel. Ved den anden eller østlige Ende af Børsen, som vender ud til Christianshavn, er Indgangs-Portalet af selvsamme gothiske Bygningsmaade, men dette østlige Portal er ikkun af Sandsteeen, men i øvrigt ganske ligt det forreste eller vestlige Portal; saa og læses her den selv samme latinske Inscription udhuggen med forgyldte Bogstaver, und-


417

tagen Aarstallet, som ligeledes staaer oven til over hver af de to Fag Vinduer, der vende ud til denne Side, men er Anno 1640, hvoraf sluttes, at dette Portal er blevet sidligere færdigt end det første. Opgangen til Børsen fra denne østlige Side er af en Steen-Trppe, som gaaer ned til begge Sider med et Jern-Gelender eller Rekværk. Denne Steen-Trappe blev for din Brystfældigheds Skyld af ny opmuret Aar 1774. Den hele underste Etage af Børsen er lutter hvelvede, sex Alen høie Kieldere, hvis Plan er i Horizont med Gaden, og ere indrettede til at være numererede Kramboer, hvor lutter Hørkræmmere indlegge og daglig falholde Hør, Hamp, Jern, Kakkellovne, Tiere, Beeg, Tran, tør Fisk, Sild, Salt, Humle, Slibestene &c. Eftersom Børsen ligger imellem to Kanaler, saa gaae alle disse Hørboer fra den ene Side tversigiennem ud til den anden Side, eller fra den ene Kanal ud til den anden; derudover have de alle tillige den Beqvemmelighed, at Fartøier og Pramme kan saa got som lige ud for hver Hørboe-Dør fra begge Siderne legge til Bolverket, og der baade lade og losse de Vare, som de Handlende har kiøbt eller solgt. Paa alle disse Hørboe-Døre staae Numere malede, paa det at enhver Hørkræmmer kan vide sin Boe, og den Kiøbende kan finde til hvilken boe, han vil. Udi de fire sidste under Børsens østlige Ende værende numererede brandfrie Hvelvinger, som ere lige under Banqven, forvares Bankens Contanter og dens pantsatte Kostbarheder. Af denne Aarsag er denne Ende altid under en militair Skildvagts Opsyn ved begge Sider, for at afverge tyvagtig Indbrud.

Den øverste og høieste Etage af Børsen er indrettet og anvendt paa følgende Maade: Allerførst naar man træder ind til Børsen fra Slotspladsen, hvor Hoved-Portalet vender ud, finder man strax den store frie Plads, som er alle Kiøbmændenes og Vexelerernes daglige Forsamlings-Plads, hvilke her daglig i Middagsstunden komme sammen imellem Kl. 12. og 1, hvorfor og denne Time kaldes den sædvanlige Børs-Tid. Denne forreste frie Plads er temmelig stor og rummelig, strekkende sig tversover til begge Sider af Børsen for Købmændene at kunne gaae frem og tilbage paa for at holde Samtale om Vexel Coursen og deres Kiøbmandskab. Denne Forsamlings-Plads er afsat med nogle


418

fritstaaende Træ-Colonner, som bære Loftet. Paa disse Colonner hænger et sort Tavle-Bret, hvorpaa opslaaes Auctions-Placater og Skippernes Forretnings-Skilter, som indtage Fragtgods til fremmede Steder. Ved begge Sider af denne Indgang til Børsen ere fornødne Contoirer, saasom Søe-Assurance-Compagniets-Contoir, samt Stads-Mæglernes, Notariernes og Børs-Commissiariens-Contoir ved Contracters Oprettelse og Underskrivelse. Til denne Kiøbmændenes Samlings-Plads paa Børsen dens Underholdning har Kong Christian den Syvende sub dato 2 Nov. Aar 1771 befalet, at af hver Auction paa Børsen, naar der som ved Hammerslag bortsælges er under 500 Rdlrs Værdie, skal Børs-Commissairen nyde 24 Sk; men naar Auctionen er over 500 Rdlr. og derover, da 3 Mark. Men Auctionerne for Kongens Regning ere befriede derfra. Paa venstre Haand eller den nordre Side af denne Forsamlings-Plads er tet ved Vinduerne et apteret forhøiet Auctions-Bord, hvor der i Børstiden ofte holdes Auction over adskillige ankomne Skibs-Ladninger, diverse Kiøbmands-Gods og Skibe. Næst derved er en Nürnberger-Handlings-Boutique. Al denne Forsamlings-Plads er med et lavt Gelender-Værk af en Alens Høide adskilt fra den øvrige Part af Børsen.

Den mellemste og største Deel af Børsen er afdeelt i lutter Kiøbmænds-Kramboer, saa og Boglader. De fleste af disse numererede Boer vende ud til to Giennemgange langs igiennem Børsen, og ere opfyldte med alle Slags Alnekram, Fruentimmer-Prydelser, Isenkram, Meubler af nye Komoder, Dragkister, Chatoller, Sengesteder, Speile, alle Slags Borde, Kufferter &c. Bøger i Bogladerne, Landkorter, Kobberstykker, hvilke her i Mængde falholdes. Tvers for Enden af denne mellemste Deel er Snedkernes Børs, hvor Stadens Snedkere sælge alle Slags nye smukke Meubler, som staae her opsatte for Liebhavernes Øine at udvælge sig, hvilke de lyste.

Den yderste eller tredje Deel af Børsen er anvendt og indrettet til lutter Contoirer paa begge Sider, nemlig paa den nordre Side mod Gammel-Holm er den Kongelige Octroierede Vexel- og Laane-Banqvens Forsamlings-Stuer for Banko-Commissarierne, samt de øvrige Skriverstuer og Contoirer for de til


419

Banqven henhørende Betientere. Denne for alle Negotierende beqvemme og for Staten og Publicum nyttige Banqve er oprettet af Kong Christian den Siette, som gav Banqven sin Octroi Aar 1736 den 29. Oct. Af Begyndelsen bestod Banqven af adskillige Interessenteres private Midler, som dertil havde indskudt 1000 Actier, hver paa 500 Rdlr., hvilke snart blev optagne med Begierlighed. Aar 1737 den 11 marts. begyndte Banqven første Gang efter en Forordning af 8 Mart. 1737, som bestyrkede Banko-Sedlernes Gyldighed. Banqven indfriede strax Vexler fra Kiøbmænd, der havde Credit og udlaante Penge for 4 Procent paa beste Pant; derudover nedfaldt Rente af Penge fra 5 a 6 til 4 Procent. Banqven havde en meget lykkelig Fremgang og Interessenterne fik hver 11 mark i udbytte 9 til 12 Rdlr. Procent. Den Credit, som Kiøbenhavns Banqve stedse har staaet udi, giorde, at dens Actier altid steeg aarlig i anseelig høi Pris, saa at den Actie, hvis Indskud havde været 500 Rdlr., steeg til 1250 Rdlr. De første roullerende Banko-Sedler vare paa 100 Rdlr., 50 Rdlr., 40 Rdlr., 30 Rdlr., 20 Rdlr. og 10 Rdlr. Disse blev forslitte og samtlige indkaldte ved en Forordning af 13 Sept. Aar 1748 og indløste med tre Slags andre Banco-Sedler, nemlig 100 Rdlr., 50 Rdlr., og 10 Rdlr., af hvilke hvert Slags ere trykte paa sin Maade, for derved at giøre alt Undersleb desto vanskerligere. Aar 1760 den 22 Mart. blev af Kong Friderik den Femte ved en Forordning tilladt Banqven at formere dens Fond med en ny Subscription, som tog sin Begyndelse den 31 Marts. samme Aar. I Kraft af Placaten af samme Dato blev en gammel Actie, hvis Indskud ved Banqvens første Stiftelse havde været 500 Rdlr., nu anslagen til 1000 Rdlr.; og da Indskuddet for en ny Actie var ligeledes 500 Rdlr., saa fik enhver af de gamle Interessentere sit gamle Actie-Brev udbyttet imod tvende nye Actie-Breve. Enhver Interessent kunde tegne sig for en heel, en halv eller en fierdedeel Actie, og dog alligevel faae sit særdeles Actie-Brev. Efter faa Aars Forløb steeg saadan en ny Actie til 700 Rdlr. Aar 1762 den 4 Sept. udkom fra Banqven 1 Rigsdalers Sedlers, og Aar 1775 den 24 May 5 Rigsdalers Banko-Sedlers Forordning. Banqven fik ogsaa Kongelig


420

Bevilling at have sin egen Mynt. Banqvens Administration blev besørget af visse Bank-Commissarier, som dertil aarlig bleve udvalgte ved de fleste Stemmer af Interessenterne. Efter et Kongeligt Rescript af 28 May Aar 1771 blev Banqven forbunden med en Specie- eller Giro-Banqve, som da samme Aar blev oprettet. Aar 1773 tog Kong Christian den Syvende Banqven til sig og indløste Interessenternes Actier. Banqvens Administration forrettes ved dens Directeurer og Commissarier. De Kongelige Betientere ere Revisores, Bogholder, Casserer, Controleur og Protocollist. Ligeledes har Giro- eller Vexel-Banqven sine Directeurer, en Bogholder, og Controleur. Lige over for Banqven eller paa den Side ud til Slotsholms-Kanal er det Kongelige General-Vare-Magasins-Contoirer, eller Oplaget for alle Slags indenlandske Fabrik-Vare af Klæde, Silketøi og diverse Stoffer, som af Fabrikeurerne i Staden forfærdiges og her forvares, hvilke Kramvare til Stadens og Provintsernes Kiøbmænd og Kræmmere, saa og til andre Liebhabere udsælges herfra i stort. Dette Vare-Magasin blev stiftet Aar 1738, og under dette Magazin henhører Hallen, eller det Sted i Staden, hvor Fabrikanternes Klæde proberes og eftersees, om det er forsvarligt Kiøbmands-Gods, og derefter stemples. Børsen og alle dens Kramboers og Hørboers aarlige Leie er af Kong Christian den Siette overdraget til Qvæsthuset, som nu nyder Leien, der udgiør aarligen 2400 Rdlr. Børsens lange Lofter bruges til Magazin-Havre for den den Kongelige Liv-Gardes Heste.

Børsens Tag er af Blye, ligesom og Børsens Taarn-Spidse. Dette Taarn, som staaer midt paa Børsens lange Bygning er af egen Indretning; thi Taarnets Spir dannes af fire Drager eller Lindorme, hvilke alle hvile paa deres Bug og vende Hovederne ned ad, hver ud til sit Verdens Hiørne, men de slynge eller snoe deres fire Haler tilsammen omkring hverandre op ad i Veiret omkring Spiret, saa at deraf paa det sidste formeres en anseelig høi Spids, som strekkes i Veiret indtil Spirets Ende, da Spidsen endes med tre Kroner, een oven over den anden, og imellem hver af dem sidder en rund Klode, og til sidst Fløiet. Taarnets Høide fra Gadens Horizont til Fløi-Knappen er 88 Alen. Udi


421

Taarnet hænger en Klokke, med hvilken i forrige Tider er ringet hver Dag, naar Børsen blev aabnet og naar den blev tillukt, men nu bruges den Skik ei. Fra Taarnets Klokke hænger et langt Reeb ned paa Gaden, i hvilket den ved Midten af Børsen staaende Skildvagt trekker og slaaer hver Times Fuldslag, saasnart Stadens Klokker slaae. Dette smukke og kunstige Spir blev for sin Brøstfældigheds Skyld nedtaget Aar 1775, men af ny ganske opbygt med sin forrige Prydelse, Aar 1777 den 20 Jun. blev Fløien opsat paa det ny opbygte Børs-Taarn. Aftegningen paa Børsens tvende Portaler findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXV. og XXVI. Ligeledes paa Børsens Facade med Taarnet Tab. XXVII. Ved Enden af Børsen paa Slotspladsen var Aar 1660 den 18 Oct. opsat et stort Pallads eller Theater, overtrukket med rødt Klæde, hvor Kong Friderik den Tredie (da Souverainitetet eller Arve-Enevolds-Magt var ham den 16 Oct. offereret, og af alle Stænder bevilget) blev høitideligen hyldet, da Rigets Raad, Adelen, de geistlige og borgerlige Fuldmægtiger, &c aflagde deres hellige Eed og svore Hans Majestet som en Arve-Enevolds-Herre. Om denne høitidelige Arve-Hyldning kan læses i Holbergs Danmarks Hist. Tom. 3. pag. 476-478.

§. 10.

Den liden Accise-Boe eller Consumptions-Contoiret ved Børsen, er en liden Bygning, beliggende tæt ved Bolverket af Nye-Strands Kanal lige ud for Nedgangen af Børs-Trappen. Den er afdeelt i to Contoirer, af hvilke det ene er et Consumptions-Contoir, som forestaaes af en Consumptions-Skriver, hvor alle Told-Sedler paa udgaaende Vine, Salt &c. af Vedkommende clareres. Det andet Contoir er for tre Over-Visiteurer, hvilken siden Aar 1754 have Navn af Controleurer, og have Opsyn med de her liggende Fartøiers Ladninger. Den ene af disse Controleurer er altid Controleur ved Skibsmaalingen.

§. 11.

Nye-Børs kaldes den Rekke af alle de Huse, som ligge imellem Enden af Børsen og Christianshavns Broe. Af denne Byens Grund, bestaaende af nogle tusende Qvadrat-Alen er indtagen fra Havnen eller den aabne Strøm


422

og Søe ved en lang og breed Dæmning lige fra Slotsholmen eller Slotspladsen indtil det Sted, hvor Christianshavns-Broe begynder. Derefter blev al denne indpælede Grund med stor Bekostning opfyldt i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede indtil Aar 1620. Paa at opfylde denne indtagne Strandgrund anvendte ikke alene Kong Christian den Fierde selv, men ogsaa Rentemester og Tolder i Kiøbenhavn, Henrik Møller, store Penge, efterdi den allermindste Plads paa dette til Kiøbmands-handel saa beleilig beliggende Sted nær ved Havnen var saa fordeelagtigt. (See Pontop. Orig. pag. 240.) Adskillige Kiøbmænd, men især forommeldte Rentemester, Henrik Møller, byggede her endeel store anseelige murede Kiøbmands-Huse med Kieldere under, og bag samme byggede de hver sit tilhørende Pakhuus ud til Børs- eller Slotsholm-Kanal. Alle disse Huse paa denne Rekke have den store Herlighed, at store Skibe kan ligge tæt ved Bolverket for at lade og losse lige ud for deres Døre og Vinduer. Og da disse Huse have tillige deres Pakhuse i Baghusene, som vende ud til Slotsholms Kanal, saa kan allehaande Kiøbmands-Vare med den allerstørste Magelighed desto lettere ud- og indskibes fra Skibe og Pramme der ligger til Bolverket i Slotsholms Kanal, saa at alle disse Bygninger have Vandet baade for og bag ved sig. Ved Nye-Børs ligger det Guineiske Compagni og et Sukker-Raffinaderie.

§. 12.

Christianshavns-Broe eller Knippels-Broe, beliggende for Enden af Nye Børs tvers over Havnen eller Dybet og den stridige Strøm. Denne Broe er anlagt af Kong Christian den Fierde, og blev begyndt at bygges Aar 1618, da den ny Stad Christianshavn var af høibemeldte Konge bleven afstukken Aar 1617. Men da det dybe Hav og den stridige Strøm adskilte Amager-Land fra Kiøbenhavn og Sielland, saa at ingen kunde komme fra den ene Stad til den anden uden med Fartøier og Pramme, og Amagerne med deres Kiøkken-Urter maatte lade sig oversette i Færgebaade, naar de ville til Torvs i Kiøbenhavn, saa lod Kongen begge disse Kiøbstæder sammenføie med en lang Broe af Muur og Steen fra det ene faste Land til det andet. Midt paa den lod han giøre en stor Vindebroe, som kunde opvindes og opdrages; saa at de


423

største Orlogs-Skibe urørte og uskadte kunde gaae derigiennem, naar Fornødenhed det udkrævede. Da dette Verk blev begyndt, holdt mange det for et umuligt og ubestandigt Verk formedelst det dybe Svelg og den stridende Strøm, som løber derigiennem, helst da den ikke løber den ene Dag som den anden, ja ofte end ikke den ene Time som den anden. Ikke desto mindre blev bag Grundpillerne under Broen saaledes med Sement saavel forsynede, samt med faste Hvelvinger oven til samlede, at hverken Storm, Strøm eller Iis have hidindtil været mægtige for at rokke den, ei heller have de forfærdelige store Tynger og Byrder, som derover siden ere blevne tilførte og paalagte, kundet i saa mange Aar rokke eller rykke den mindste Grundsteen af sit Sted. (See Slanges Historie om Kong Christian den Fierde pag. 403.). Paa Broens vestlige Side ere tvende sterke Steenkister. Oven paa de tykke Pæle i Stranden er Veien brolagt. Denne Broe blev i tre Aar fuldført. Det rareste, som ved denne Broe findes, er dette, at det ferske Pompe-Vand er Aar 1633 fra Peblinge-Søen, (som ligger pa den anden Side uden for Kiøbenhavn), indlagt igiennem Staden og under denne Broe ved en forkeert Gallie af Blye ned paa Søebunden sat, og saaledes blev det ferske Vand indleed igiennem det dybe Hav og stridende Strøm til den ny anlagte Stad Christianshavn, at hver Mands Huus dermed er blevet forsynet. Bemeldte Blyrør og Render, hvorigjennem det ferske Vand løber, ligger saa dybt, at ikke de største dybstikkende Skibe, som gaae igiennem Broen, kan i mindste Maade beskadige dem. Om Christianshavns- eller Knippels-Broe udkom Aar 1660 en Broe-Anordning til dens Vedligeholdelse. Amagerne, som fordum indførte deres Torve-Læs til Baads, fandt ved denne Broes Anleggelse Leilighed til at kiøre lige ind i Kiøbenhavn, og blev tilholdte at give aarligen 150 Rdlr. til Broens Vedligeholdelse.

§. 13.

Slotsholms Vagthuus i daglige Tale Slotsholm kaldet, er en fristaaende Bygning, beliggende tvers for Enden af Børs- eller Slotsholms-Kanal. I den underste Etage af Slotsholms nordre Side er indrettet en Vagtstue


424

for en Officerer med sin underhavende Slotsvagt. Men i Slotsholms søndre Side er det Kongelige Maleverks Consumptions-Contoir, som administreres af en Comsumptions-Skriver, en Controleur, og en Casserer. Paa dette Contoir betale Stadens Brændevinsbrændere Consumption af den Hvede, Rug og Malt, som skraaes eller grøves til Brændeviin, saa og Borgerskabet for al den Rug, som males til Meel. Den hele øverste Etage af Slotsholm er indrettet til den Kongelige Skrædder-Sal, hvor alt det Kongelige Liberie til de Kongelige Pager, Lakeier, Staldfolk &c, bliver forfærdiget.

§. 14.

Børs- eller Slotsholms-Kanal er den Kanal, som ligger bag ved nysommeldte Slotsholms Vagt imellem Nye-Børsens- og Bag-Børsens Bygninger, og tiener de i samme Huse boende Kiøbmænd, saa ogsaa de under Børsen værende Hørboer ved Vares Transport til største Fordeel.

§. 15.

Bag-Børsen, kaldes den hele Rekke af Gaarde og Bygninger, som ligge ved den søndre Side af bemeldte Slotsholm og dens Kanal. Alleryderst paa denne Side ligge:

a) Det Islandske og Finmarkske store og anseelige Pakhuse, som lukker for Enden af denne Gade, men hvis forreste Deel vender ud til Havnens Bolverk, hvor de største Skibe ligge og losse. Dernæst

b) Et Sukker-Raffinaderie, tilhørende Sukker-Raffinadeur Lediges.

c) Det saa kaldede Salt-Compagnie, hvilken Gaard har frem for andre skiønne Paklofter til Kiøbmands-Vare at oplegge, da de største Skibe kan legge tæt til Pakhusene, hvilke alle vende ud til Havnens Bolverk, hvor Skibenes indehavende Ladninger udlosses. Denne Gaard har sit Navn tilovers af det Salt-Handels Compagnie, som her blev oprettet og anlagt Aar 1655, og hvis Hoved-Contoir her holdtes af Interessenterne, men efter nogle Aars Forløb blev siden ophævet.

d) Det fordum grevelige Lærkiske Hotel No. 96 men nu det Stampiske, er et anseeligt Pallads, hvis Hoved-Facade til Gaden er 91 Alen bredt,


425

opbygt ny af Grunden af Kong Christian den Siette til en Residents for Hertugen af Würtenberg-Oels, men siden kiøbt af Grev Lerke og føiet til det af ham oprettede Stamhuus Lerkenborg. Det er en regulair Bygning, to Etager høi, forsynet med en liden Lysthauge.

I en lige Linie med disse Bygninger og Gaarde ligger:

§. 16.

Det Kongelige Generalitets- og Commissariats-Collegiums Gaard, beliggende imellem nysommeldte Gaard No. 96. og Cancellie-Bygningen. Denne Gaard har i Kong Friderik den Fierdes Tid været en Fyrstelig Gaard og havde Communication med det gamle Slot igiennem en lang Løngang bag Cancelliet. Den var da beboet af Fyrstinden til Slesvig, Anna Sophia, som siden den 4. Apr. Aar 1721 blev Dronning og Hans Kongelige Majestets anden Egte-Gemalinde. Men i Kong Christian den Siettes Regierings Tid blev al den vestlige Side-Bygning inde i Gaarden giort til det Kongelige Posthuus, hvor i den nederste Etage var indrettet det danske Post-Contoir for den ridende og for de agende hamborgske og jydske Poster; ligeledes det lollandske Post-Contoir saaog Post-Kassererens Contoir. Men i den anden Etage var indrettet en Sal for General-Post-Amtets Directeurer. Ligeledes Contoirer for Post-Amtets Betientere, saasom Revisoreres, Archivarius &c. Dette Kongelige Posthuus blev forflyttet herfra Aar 1780 til Kiøbmagergade, hvor det blev anlagt i Gaarden No. 88, som dertil af Kongen blev kiøbt og indrettet. (See forhen Kap. 4. §. 5. pag. 369) Dette forrige Posthuus er nu blevet combineret med Cancellie-Bygningen, og Aar 1781 udi November blev den almindelige Enke-Kasses Contoirer forflyttede fra Christiansborg-Slot ned udi forrige Posthuus, paa at samme Kasses Bogholder-Contoir holdes, hvor det hamborger ridende Post-Contoir var holdet, og bemeldte Kasses Casserer-Contoir holdes, hvor Post-Casserer-Contoiret forhen var holdet. Udi samme Side-Bygning blev ogsaa i Kong Christian den Siettes Tid indrettet Værelser til General-Land-Oeconomie- og Commerce-Collegium med dets Contoirer. Dettte Collegium blev ophævet den 10 Jul. 1771 saaledes, at alle dets Sager skulle gaae frem-


426

deles til Finantz-Collegiet og Kammeret. (See videre siden ved Rentekammeret). I den forreste Bygning, hvis Hoved-Facade vender ud til Gaden eller Børsen, er af Kong Christian den Siette anlagt Land-Etatens General-Commissariat, forsynet med beqvemme Apartements og fornødne Contoirer for de Kongelige Betiente ved samme Collegium. Aar 1763 i October blev Land-Etatens Krigs-Cancellie og Land-Etatens General-Commissariat forenede, og deraf constituteret eet Collegium, som førte Navn af Kongelig General-Krigs-Directorium. Aar 1766 den 11 Sept. blev General-Krigs-Directorium forandret til et Collegium af Navn: Høi Krigs-Raad. Aar 1766 den 22 Oct. blev Land-Etatens ganske Militair-Departement, (som bestod af General-Krigs-Directorium og siden det Kongelig Høie Krigsraad) deelt i to Dele, nemlig det Høie Krigs-Raad og Land-Etatens General-Commissariat. Men Aar 1767 bleve de samlede og kaldes nu Generalitets- og Commissariats-Collegium, som dirigeres af visse Deputerede. Under dette Collegium henhører et Depeche-Contoir med tvende Secretairere; dernæst fire Departement-Contoirer, et Bogholder-Contoir, en Arkivarius, og et Revisions-Contoir.

§. 17.

Cancelliet er en stor vidtløftig og anseelig Hiørne-Bygning, beliggende allerforrest af de nysommeldte Bygninger, som gaae ned bag Børsen, dog saa at den med begge Sier vender fire ud til Slotspladsen. Cancelliets Hoved-Facade, hvor Indkiørselen er, vender ud til Børsen og er 100 Alen lang. Paa hver Side af Porten er 11 Fag Vinduer. I den store Frontispice over Porten sees allerøverst Kong Friderik den Fierdes Brystbillede, udhuggen i hvid Marmor og der neden under sees det Kongelige Vaaben, prydet med begge Ridder-Ordener, og holden af to Vildmænd, som ere omgivne med en stor Mængde Krigs-Instrumenter, udhugne i Steen, med tre Løver, hvilende paa Gesimsen. Men Cancelliets anden eller vestlige Side, hvortil Opgangen er af en Steentrappe, vender ud til Christiansborg Slot. Denne anseelige Bygning er med stor Bekostning fra Grunden af ny opført af Kong Friderik den Fierde og er med en Løngang føiet til Slottet, saa at Kongen kan igiennem samme Løn-


427

gang gaae fra Slottet over til Cancelliet. Bygningen bestaaer egentlig af tre Fløie, som indslutter en rummelig Gaard, der paa den fierde Side indelukkes af Proviantgaardens Hoved-Bygning. Kielderen under alle tre Bygninger ere hvelvede reent igiennem. Over Kielderne ere tre Etager eller Stokverker.

Den første eller underste Etage er ligeledes overalt i alle tre Fløie reent igiennem hvelvede og brandfrie, fordi samme Etage er indrettet til de Kongelige Arkiver, og har hvert Collegium her sit særskilte Arkiv for sig selv. Saaledes finder man her det danske Cancellies Arkiv, det tydske Cansellies, Krigs-Cancelliets, men nu Generalitetets Arkiv, Rentekammerets Arkiv &c. Ethvert Arkiv er uden til forsynet med Jerndøre, paa hvilke er malet, hvilket Arkiv det er. Indvendig ere de alle hvelvede og i Vinduerne forsynede med Jern-Vindues Luger eller Skodder. Den smukke Orden og zirlige Indretning i disse Arkiver kan bedre betragtes end beskrives. Men alle Cancelliernes Hoved-Arkiv eller det Kongelige Geheime-Arkiv er en hvelvet Bygning igiennem alle tre Etager, saa at, naar Kongen vil gaae fra Slottet over til Cancelliets igiennem forommeldte Løngang, der sammenbinder Slottet med Cancelliet, saa kommer han allerførst ind i Geheime-Arkivet, og fra dette Arkiv ind til Collegierne paa den venstre Haand; men han kommer ind til det Kongelige Bibliothek, saa og til Kunst-Kammeret paa den høire Haand.

Udi den anden Etage ere Cancellierne tilligemed de til hvert Cancellie henhørende Contoirer. Hvert Contoir paa begge Sider af Giennemgangen er afdeelt for sig, med sin egen Kakkelovn og paa Contoir-Døren er malet Contoirets Navn og det Departements Navn, hvorunder det henhører. I fordum Tid var i denne Etage i den vestlige Fløi ud til Slottet det Kongelige Geheime-Stats-Conseil, men samme blev af Kong Christian den Syvende ophævet ved en Kongelige Act, dateret Frideriksberg den 27 Dec. Aar 1770, og i dets Sted blev Aar 1772 den 13 Febr. oprettet et Geheime-Stats-Raad, hvis Forsamlings-Sal er paa det Kongelige Residents-Slot Chrisitansborg. I forrige Geheime-Conseils-Stue blev en Tid lang holdet General-Toldkammer, indtil samme blev forflyttet i den ny Bygning, som er imellem Cancelliet og Generalitet.


428

Udi den nordre Fløi er det danske Cancellie, som er stiftet Aar 1670, men fik sin første Over-Secretair Aar 1688, og har tilforn havt til Chef, en Over-Secretair, dernæst en Maitre des Requettes, fire Secretairer, og to Cancelliet-Forvaltere. (See Holbergs Danm. og Norges geistl.og verdsl. Stat pag. 545.) Men Aar 1771 den 20 Marts blev efter Kongelig Befaling den danske Cancellie sat paa en anden Fod og dets Sager deelte under fire Kamre, saa at det nu skulle bestaae af fire Deputerede og ligesaa mange Departements. Under det første Departements-Contoir, hvis Chef var den første Deputerede, henhørte Sielland, Møen og Bornholm. Under det andet Departements-Contoir, hvis Chef var den anden Deputerede, henhørte Nørre-Jylland, Lolland, Langeland og Falster, samt de derunder sorterende Øer. Under det tredje Departements-Contoir, hvis Chef var den tredie Deputerede, henhørte Kongeriget Norge. Under det fierde Departements-Contoir, hvis Chef var den fierde Depueterede, henhørte Island, Grønland og Colonierne i de andre Verdens Parter, samt Lehns-Sager. De øvrige Contoirer vare: Et Depeche-Contoir og et Arkiv-Contoir med en Arkivarius og en Registrator. Denne Forretningernes Inddeling efter Distrikterne blev ophævet den 4 Marts. Aar 1773, da Hans Kongelige Majestet befalede, at det danske Cancellie skal bestaae af fire Hoved-Contoirer, nemlig to Deputeredes- og to Expeditions-Secretairs-Contoirer. Cancellie-Collegium bestaaer af de tvende Deputerede, af General-Procureuren og den første Expeditions-Secretair.

Det tydske Cancellie fik sin første Over-Secretair Aar 1688; (see Holbergs Danm. og Norges Stat pag.548) og bestod af den Over-Secretair, en Cancellie-Forvalter, en Geheime-Registrator. Men Aar 1771 blev efter Kongelig Befaling det tydske Cancellie sat paa en anden Fod og dets Sager deelt under tre Kamre, saa at det skulle bestaae af tre Deputerede, som hver havde sit Departement at forestaae. Under det første Departement-Contoir, hvis Chef var den første Deputerede, henhørte de Slesvigske Sager. Under det andet Departements-Contoir, hvis Chef var den anden Deputerede, henhørte de Holstenske Sager. Under det tredie Departement-Contoir, hvis Chef var


429

den tredie Deputerede, henhørte de Oldenborgske, Delmenhorstiske, Pinnebergiske og Altonaiske Sager. Men under Dato 28 Jul. 1773 blev giort i det tydske Cancellie følgende Indretning: Forretningernes Inddeling efter Distrikterne blev ophævet. Cancellie-Collegium bestaaer af to Deputerede og Over-Procureur, samt første Expeditions-Secretair. Dernest et Expeditions-Contoir, et Copiist-Kammer, et Archiv-Contoir.

Krigs-Cancelliet er stiftet af Kong Christian den Femte Aar 1678 og fik sin første Over-Krigs-Secretair, da det forhen Aar 1660 stiftede Krigs-Collegium blev ophævet. (See Holbergs Danm. og Norges Stat pag. 548 og 549.) Men Aar 1763 blev Land-Etatens Krigs-Cancellie og Landetatens General-Commissariat forende og deraf constitueret et Collegium, som førte Navn af Kongelig General-Krigs-Directorium. Men Aar 1766 blev samme Collegium tillagt det Navn: Høie Krigs-Raad. Den Forandring, som dermed er skeet i den følgende Tid, er anført forhen §. 16. pag. 426.

I den østlige Fløi af denne Bygnings anden Etage er Forsamlings-Salen for de Herrer Deputerede og Committerede i det Kongelige Rentekammer-Collegum. Aar 1691 begynder Rentekamerets egentlige rette Periode, thi da bleve Rentemestrene afskaffede og Kammer-Sagerne bleve dirigerede først ved en Præses og siden ved Deputerede og Committerede alene. Men i Kong Friderik den Fierdes Tid blev Rentekammerets sat paa en ordentlig Fod Aar 1719, thi da blev Renteskrivernes Tal forøget tilligemed Betienternes Løn, Kongelige Fuldmægtige udi alle Contoirs beskikkede, og de Deputerede udi Kammer-Collegio bleve assignerede visse Contoirs, over hvilke de skulle være Decisores. Kammer-Collegium bestod da af tre Deputerede for Financerne, af sex Tilforordnede eller Committerede udi Kammer-Collegio og to Kammer-Secretairer, hvilke forestode de tvende Contoirs paa Kammeret, som kaldes Kammer-Cancelli, hvoraf det ene kaldtes det danske og norske Kammer-Cancellie, men det andet kaldtes det tydske Kammer-Cancellie. Dernest var endnu den tredie Kammer-Secretair, som kaldtes Justits-Secretairen, hvis Forretning vedkommer Kammer-Justits-Sager. Renteskrivernes Antal vare 17, nemlig 7 danske Contoirer,


430

5 norske Contoirer og 5 tydske Contoirer. Dernest en Bogholder og to Assignations-Contoirer, samt en Arkivarius i Kammer-Arkivs-Contoir, og en Landmaalings-Skriver i Landmaalings-Arkivet. Aar 1760 den 7 Jan. oprettede Kong Friderik den Femte det Vestindiske- og Guineiske-Rente- samt General-Toldkammer; Til hvilket Kammer alle Told-Sager, saa og alle Consumptions- Folke- og Familie-Sager, som tilforn henhørte under Rentekammeret, bleve henlagte. Dette Toldkammer bestod, ligesom Rentekammeret af adskillige Deputerede og Committerede, dog var den første Deputerede i Toldkammeret tillige og den første Deputerede i Rentekammeret. Alle General-Toldkammerets Forretninger bleve henlagte til et Kammer-Cancellie og sex Renteskriver-Contoirer. (See Holbergs Danm. og Norges Stat pag. 566 og 567.) Denne Indretning vedvarede indtil Aar 1771, da Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende ved en Kongelig Kabinets-Ordre af 6 Jul. Aar 1771 oprettede et Finants-Collegium; Dernest ophævede det hidtil værende Rente- og General-Toldkammer, og tillige oprettede tre adskilte Rente-Kammere, hvilke skulle besørge de hidtil i forbemeldte Rente- og General-Toldkammer behandlede Ting, af hvilke Kammere det ene blev kaldet det danske Kammer, det andet det norske Kammer, og det tredje det tydske Kammer.

A.) Bemelte Finantz-Collegium fik Bestyrelsen af alle Finantz-Sager, samt Tilsyn med alle de Personer, hvis Forretninger did henhører og havde fire Deputerede, hvilke havde hver sin Secretair og Copiist. Derunder henhørte Expeditions-Secretairens Contoir; Ligeledes det danske og norske Assignations-Contoir, det tydske Assignations-Contoir, og Hoved-Bogholder-Contoiret.

B.) Det danske Kammer, som forvaltede Cammeral-Væsenet i Danmark, og de uden for Europa liggende Lande, fik en Deputered og Chef med fem Committerede, hvilke hver især havde sit Bureau, altsaa fem Bureaux og hver Bureau havde sin Secretair og sin Renteskriver; Dernest en Expeditions-Secretair med sit Contoir, et Arkiv-Contoir med sin Arkivarius og Registrator: Saa og et Revisions-Contoir. Under det danske Kam-


431

mers første Bureau henhørte hele Jylland. Under det andet Bureau henhørte Fyn, Møen, Lolland, Falster, samt de Amter Vordingborg, Antvorskov og Corsøer. Under det tredie Bureau henhørte Hans Majestæts Lande og Colonier uden for Europa, samt Brandvæsneet. Under det fierde Bureau henhørte Siellands Stift, Bornholm indbegrebet, undtagen de tre forommeldte Amter, der henhørte under det andet Bureau. Under det femte Bureau henhørte Staden Kiøbenhavn.

C.) Det andet Kammer var det norske Kammer, som bestyrede alene Cammeral-Væsenet i Kongeriget Norge og Island, fik en Deputered og Chef med fire Committerede, hvilke hver især havde sit Bureau, altsaa var her fire Bureauer og hver Bureau havde sin Secretair og sin Renteskriver; Dernest en Expeditions-Secretair med sit Contoir, et Arkiv-Contoir med en Arkivarius og en Registrator; Saa og et Revisions-Contoir med sin Revisor. Under det norske Kammers første Bureau henhørte Aggershuus Stift, undtagen Rummedals- og Sandsværds-Fogderier, samt Grevskaberne Laurvig og Jarlsberg, tilligemed de derudi liggende Steder, saavelsom og Staden Drammen. Under det andet Bureau henhørte Trunhiems-Stift, samt Fogderiet Sundmøer og Island. Under det tredie Bureau henhørte Bergsverks-Distrikterne, samt de tvende fra Aggershuus-Stift undtagne Fogderier. Under det fierde Bureau henhørte Christianssands-Stift og Bergens Stift, undtagen Fogderiet Sundmøer. Under det danske og norske Kammers fælles Opsigt var endnu henlagt det danske Brand-Assurance-Contoir.

D.) Det tredie Kammer under navn af det tydske Kammer, havde Cammeral-Væsenet i Hertugdommet Slesvig, Holsteen og Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, og havde en Deputered og Chef, tilligemed fire Committerede, hvilke hver især havde sit Bureau; altsaa var her fire Bureaux; Ethvert Bureau havde sin Secretair og sin Renteskriver. Dernest en Expeditions-Secretair med sit Contoir, et Arkiv-Contoir med en Arkivarius og en Registrator, et Revisions-Contoir med en Revisor,


432

saa og det tydske Brand-Assurance-Contoir. Under det tydske Kammers første Bureau, henhørte Hertugdømmet Holsteen. Under dets andet Bureau henhørte det første Slesvigske Distrikt, samt Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst. Under det tredie Bureau henhørte det andet Slesvigske Distrikt samt alle Toldsager. Under det fierde Bureau henhørte overhoved alle Kiøbstædernes Affairer og Anliggender. Denne Indretning med disse tre Rente-Kamre vedvarede noget lidet over halvandet Aar. Thi Aar 1773 i Januar, giorde Hans Kongelige Majestet Forandring i Finants-Collegio og Kammeret, da ved Forordning af 21 Jan. Aar 1773 blev befalet, hvorledes Financerne, Cammerral- og Commerce-Væsenet skulle bestyres, nemlig:

1.) Ved Finants-Collegium, hvorunder blev henlagt alle Penge, Banqve, Mynt- og Cours-Sager, saa og Told-Intrader af Sundet. Dette Collegium har fire Deputerede. Under Finants-Collegium henhører det danske og norske Assignations-Contoir, det tydske Assignations-Contoir, Hoved- og Contra-Bogholder-Contoir, ligeldes Zahl-Kammeret, som forestaaes af en Zahl-Casserer, saa og Kiøbenhavns Mynt, som dirigeres af en Myntmester, Mynt-Wardein, Hof-Maedailleur, Stempelskierer og en Revisor.

2.) Rentekammer, som blev befalet at settes paa dets forrige Fod, at skulle have samme Forretninger, som det har havt fra Aar 1670 til 1770, dog med denne Forskiel, at det almindelige Landvæsen skal legges derunder og Bergverks-Sagerne skulle tages derfra. Hvoraf følger, at de tre Kamre, nemlig det danske Kammer, det norske Kammer, og det tydske kammer, som Aar 1771 blev oprettede, aldeles ophæves. Rentekammeret har nu sine visse Deputerede og sine visse Committerede. De Contoirer, som høre under Rentekammeret ere, det danske og norske Kammer-Cancellie; det tydske Kammer-Cancellie, Kiøbenhavns Contoir, Siellands Contoir, Fyns Contoir, Jyllands-Stifters Contoir, Landvæsenets Contoir, de danske og norske Kiøbstæders Contoir, norsk Sønden-


433

fields Contoir, Trondhiems Contoir, Bergens Contoir, det danske og norske Revisions-Contoir, første Slesvigske-Contoir, andet Slesvigske Contoir, første holsteenske Contoir, andet holsteenske Contoir, Landmaalings-Contoir, Stempelpapirs-Contoir.

3.) Vestindiske- og Guineiske-Rente- samt General-Toldkammer, hvorunder henhøre de Forretninger, som Forordningen af 7 Jan Aar 1760 har bestemt, nemlig: a) Det hele Told- og Consumptions-Væsen i alle Kongelige Stater, samt Consumptionen af Kiøbstæderne i Danmark og Norge. b) Colonierne i Vestindien og Guinea, samt Island, Færøe og Grønland, tilligmed Finmarken for saavidt Handelen og Fiskeriet betreffer, saavel i Henseende til Cammeral- og Told- som Commerce-Væsenet. Dette General-Toldkammerets Collegium har nu sine visse Deputerede og sine visse Committerede. Under dette Collegium henhører et Kammer-Cancellie-Contoir, Siellands Told-Contoir, Fyens og Jyllands Told-Contoir, norske Told-Contoir, danske og norske Consumptions-Contoir, Vestindiske og Guineisk Contoir, Finmarksk, Islandsk, Færøisk og og Grønlandsk Contoir, hvorunder de Jydske, Fyenske og Langelands Consumptions- samt Tobaks- og Salt-Forhandlings Sager og Regnskaber, tydske Told-Contoir, norske Revisions-Contoir, det vestindiske stemplede Papirs Contoir med sin Commissarius og Controlleur. Under dette Collegium henhører Kiøbenhavns Told-Væsen. For samtlige Kammer-Collegier er et Arkiv med sin Arkivarius og Registrator. General-Toldkammeret med sine Contoirer holdes i den ny Bygning, som er imellem Cancelliet og Generalitetet.

4.) Oeconomie- og Commerce-Collegium, hvorunder henlegges alle Commerce- Fabrik- og Fiskeri-Sager, saavelsom hvad der angaaer de til dette Collegium henhørende Lauge, saa og det hele Brand-Assurance-Væsen i begge Kongens Riger, Fyrstendømmer og Grevskaber, og bestyres som før. Dette Collegium har sine visse Deputerede og visse Committerede.


434

Derunder henhører det danske og norske Brand-Assurance-Contoir, det slesvigske og holsteenske Brand-Assurance-Contoir.

5.) Bergverks-Directorium, som bestyrer alle Bergverks og didhen hørende Sager, saavelsom og Saltverks-Væsenet. Dette Collegium har sine Deputerede og Assessorer. Derunder henhører et Directorii-Cancellie, et Revisions-Contoir.

I den tredie Etage af alle tre Fløie af Cancellie-Bygningen har Rentekammeret, saasom det vidtløftigste Collegium alle sine Contoirer for alle Renteskrivere, Revisorer, Bogholdere, Arkivarius &c. Indgangen til alle Renteskriver-Contoirer, som er i den nordlige Længde, falder fra en lang Gang, som strekker sig langs med bemeldte nordlige Fløi og er besat med store Vindovne, fra hvilke Varmen om Vinteren driver ind i Contoirerne paa begge Sider af Gangen. Af den Grund, hvor Cancelliet, Generalitet- og Land-Commissariatets-Gaard med flere Bygninger nu staaer opbygte paa, er ligeledes i Kong Christian den Fierdes Tid ved kostbare Dæmninger indtagne fra Havnens Bredde eller Søen, og derefter opfyldt til Bebyggelse. Paa det Sted, hvor nu Cancelli-Bygningen staaer, var fordum i Kong Christian den Fierdes Tid af Rentemester og Tolder Henrik Møller, opbygt et Boldhuus, imellem samme Boldhuus og Proviantgaarden var bygt en Hestemølle til at male fine og grove Gryn paa til Flaadens Fornødenhed. (See J. L. Wolfs Encom. Dan. pag. 152.)

§. 18.

Den Kongelige Proviantgaard, beliggende næst ved Cancelliets søndre Side, er opbygt Aar 1604 af Kong Christian den Fierde paa al den Plads, som Kongen lod ved Indpæling og Dæmning tage ind fra Havnen eller Søen, og derefter opfyldte til Bebyggelse, da her var tilforn den aabne Strand, hvor de Kongelige Orlogs-Skibe altid før laae bag Slottet. Denne Proviant-Gaard lod Høibemeldte Konge opbygge med de Muursteen, som stode i de mange katholske Kirkers og Klosteres gamle Mure udi Roskilde, hvilke blev nedbrudte og førte herind til Kiøbenhavn, og deraf lod male Sement til at opmure Proviantgaardens Bygninger, saa og Tøihuset med. (See Wolfs Encom. Daniæ. pag.


435

475). Naar man nu gaaer fra Cancelliet igiennem Slots-Løngangs-Porten saa finder man strax paa venstre Haand Indgangs-Porten til den Kongelige Proviantgaard, som er et Hoved-Magasin for adskillig Slags Provision og Forraad af Korn- og Fede-Vare til Matrosernes og den Kongelige Orlogs-Flaades fornødne Udredning. Denne Bygning er foran ud til Gaden ikkun 42 Alen bred, men inde i Gaarden langs med den venstre eller nordlige Side sees en overmaade lang, stor og anseelig grundmured Bygning med mange store og prægitige Lofter, det ene oven over det andet, saa og hvelvede Kieldere under hele Bygningen, samt tillige flere til Proviantgaarden henhørende Bygninger. Udi de adskillige Kieldere ligge et anseeligt stort Forraad af fede Vare, saasom Flesk, Kiød, Smør, og paa Lofterne et stort Magasin af alle Slags Kornvare, Rug, Byg, Havre, Erter, hvormed ikke alene den Kongelige Flaade provianteres, naar den udrustes, men endog den samtlige gemene Mand, baade Matroser og den faste Stok ved Søe-Etaten blive bespiset; thi foruden deres maanedlige Besoldning nyder hver Mand maanedlig sin frie Kost, da han ved hver Maaneds Begyndelse under en Søe-Officers Tilsyn faaer efter en fastsat Taxt og Vegt sin visse Maaneds-Kost af Rug, Smør, Flesk, Erter og Gryn, hvilket saaledes til hvert Compagniets Mandskab bliver uddeelt. I Kong Christian den Fierdes Tid Aar 1626 blev en stor Deel af Proviant-Huset ved ulykkelig Ildebrand afbrændt. Ligeledes ogsaa Aar 17- - i Kong Friderik den Fierdes Tid. Paa Proviantgaarden boer den Kongelige Proviant-Forvalter, som har sine Contoirer i Bygningerne paa den høire Haand eller sydlige Side. I en særskilt Bygning paa denne store Proviantgaard er indrettet det Kongelige Bagerhuus, forsynet med adskillige store Bagerovne, hvor baade ugentlig bages Kamisbrød [i. e. Kommisbrød] til den i Staden garnisonerede Soldatesqve, saa og bages alt det haarde Skibs- og Kahytbrød til de Kongelige Orlogs-Skibe og Fregatter, naar de udrustes. Denne store Proviantgaard er til sit bestemte Brug særdeles beqvem indrettet; thi ved Bygningernes sydlige Side er anlagt en stor Havn, hvori alle Proviant-Skibene, som ankomme med Kongens Korn fra de Kongelige Amtstuer, kan ligge tæt til Bolverket næsten lige ud for hvert Magasin og udlosse deres indehavende Ladninger. Ligeledes i denne Havn imodtage de Kongelige Barkasser eller


436

store Skibsbaade deres Skibs-Proviant af Flesk, Erter, Gryn, Smør, &c. for at bringe samme om Bord paa de Kongelige Orlogsskibe, naar disse ligge tiltaklede paa Kiøbenhavns Rhed.

§. 19.

Det Kongelige Bibliothek og det Kongelige Kunstkammer ere samlede udi den store og anseelig grundmurede Bygning, som ligger næst ved Proviantgaarden imellem de tvende Slotterts Løngange. Denne lange og store Bygning er 136 Alen lang og tre Etager høi, fra Gaden til Gesimsen 29 Alen, men til Rygaasen 48 Alen høi. Aftegningen derpaa findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXVIII. Men hvor stor denne smukke Bygning end er, og i hvor skiøn udvortes Anseelse den end har, saa ligner den dog ikke nær den store Pragt og de uskatterlige Klenodier, som Bygningen indvendig indbefatter.

A) Den underste Etage eller Stokverk af dette anseelige Huses hele Længde og Brede hører til det Kongelige Tøihuus, og skal der nærmere blive omstændeligen beskreven ved §. 20. Vi begive os derfor til

b) Den andne Etage eller Stokverk af denne Bygning, som Kong Friderik den Tredie Aar 1669 lod bygge og indrette til at forvare det prægtige og kostbare Kongelige Bibliothek, som indeholder en overmaae stor og rig Samling af gamle og rare Bøger og Editioner. Til dette Kongelige Bibliothek har Kong Friderik den Tredie lagt den første Grundvold, thi Begyndelsen blev allerførst giort med den Bogsamling, som Kongen selv eiede. Denne Samling fik siden en anseelig Tilvext ved endeel andre herlige Bibliotheker, som deels ere skienkede dertil af berømmelige Mænd, deels af Kongen kiøbte dertil, iblant hvilke især regnes: Peder Scavenii, Joachim Gersdorffs, Lauritz Ulfelds, Jost Høgs, Esaiæ Puffendorfs og Christian Reitzers; saa at dette Kongelige Bibliothek nu bestaaer af flere end 100000 Volumina, hvis Antal hvert Aar formeres ved Høikongelige Omsorg med de kostbareste og beste udenlandske Verker, der Tid efter anden komme for Lyset. Saavel det Kongelige Bibliotheks Sal, som ogsaa dets Indretning ligner det bekiendte og berømmelige Bibliotheca della Minerva i Rom. Forommeldte


437

prægtige Kongelige Bibliothek staaer paa en stor Sal, som er over 200 Fod eller 100 Alen lang. Fra den ene Ende af Salen til den anden Ende er i Midten langs igiennem Salen en bred Gang, hvis Gulv er ziirligt belagt med de skønneste og fineste sorte og hvide Marmor-Fliser. Udi denne lange Sal er et skiønt og lydelig Echo, som, paa hvilken Ende af Salen man end staaer og raaber, igientager tre Gange tydelig de selv samme Ord som udraabes. Paa hver Side af denne brede Gang træder man nogle Trin op til en Forhøining, som farer fort hele Salen igiennem paa begge Sider langs ned, paa hvilke Forhøining rundt om, saavelsom paa begge de lange Sider, som og paa de tvende Ender, er anordnet en Rad af fristaaende Corinthiske Pillarer, hvis forgyldte Capitæler bære et Gallerie, som gaae omkring hele Salen paa alle fire Sider, hvortil er Opgang af fire Trapper, nemlig en Trappe i hvert Hiørne af Salen anlagt. Den Orden, hvori alle Bøgerne nu staae, er af Kong Christian den Femte saaledes anordnet, at de i Bogreoler, som staae under Galleriet imellem alle Vinduerne, (hvilke ere af en særdeles Høide og 10 Fag i Tallet paa hver Side af Salen), staae paa den venstre Side af Indgangen opsatte alle de Theologiske, Historiske, Ecclesiastiske, Medicinske, Politiske, Philosophiske og Philologiske Bøger in Folio. Men paa den høire Side af Indgangen staae alle de Juridiske og Historiske Folianter. I denne selv samme Orden staae ogsaa oven paa Galleriet alle de andre Bøger af Qvarter, Octaver, og mindre Formater. Ved hver Ende af denne store Sal staaer paa Galleriet fire Skabe, alle forsynede med Glasdøre og tillukte under Laas og Nøgel. Udi disse fire Skabe forvares og giemmes en særdeles rar Skat af ældgamle Manuscripter, hvoriblant findes en Mængde gamle islandske og norske Pergaments-Bøger, henhørende til den nordiske Historie og Lovkyndighed. Ligeldes giemmes her en anseelig Samling af Hebraiske, Græske og Latinske Codicibus Membraneis, saasom Bibler, Patres, Autores Classici og Poeter. Ei at tale om andre Videnskaber, hvoraf her findes mangfoldige, saavel paa Pergament,


438

som paa Papir skreven. Disse rare Manuscripter ere tilkiøbte og indkomne fra det Danneskioldske, Rostgaardske, Deichmanske, Grammiske, Fossiske og andre berømte Mænds Bibliotheker. Dette prægtige Kongelige Bibliothek blev Aar 1764 beriget med en rar Samling af orientalske Manuscripter, hvilke af et lærdt Selskab, (som paa Kong Friderik den Femtes Bekostning, reiste til Egypten og Arabien, for at opsøge Curiosa), bleve sendte fra Alexandrien hiem til Danmark. Disse Orientalske, størstedelen paa Pergament haandskrevne Bøgers Tal er 150. Deriblant findes 8 hebraiske Bibler, deels af Ælde noget mutilerede, fornemmelig et Exemplar, som holdes for at være omtrent 1000 Aar gammelt formedelst dets adskillige Egenskaber, og derfor følgeligen ogsaa er det allerældste i Europa, saavidt man veed. De fleste andre Codices ere Arabiske og iblant disse er en rar Commentarius over Alcoranen.

Iblant de første forommeldte rare Pergaments-Codices, findes en Justinus, som er skreven med Erkebisp Absolons egen Haand og af ham foræret til Sorøe-Kloster. Ligeledes en Davids Psalter, zirlig og net skreven paa Pergament, som har tilhørt den norske Prindsesse Christine, Kong Haagens Datter i Norge, som blev gift til Spanien. End videre giemmes blant rare Manuscripter Kong Friderik den Tredies chymiske Samling. Ligeledes Tycho Brahes mange egenhændige Skrifter eller Autographa. Samt den bekiendte Codex Flateiensis, saaledes kaldet, fordi den er fundet paa den Øe Flatøy udi Island. Denne Codex indeholder de gamle norske Kongers Historie og er skreven i det ældgamle norske eller islandske Sprog. Samme Codex holdes for at være overmaade rar og er af den berømte Antiquario Arnas Magnæus, skatteret paa mange tusinde Rigsdalers Værdie. Af de allerrareste Bøger paa dette Kongelige Bibliothek vil man anføre nogle faa, som regnes blant de merkværdigste, nemlig. En tydsk Bibel, trykt i Nürnberg Aar 1483 2 Vol. hvori alle Initial- eller Begyndelses-Bogstaver ere zirede med Guld. Den lybske Bibel af Aar 1404. Lutheri tydske Bibel, Augsburg Aar 1595.


439

2 Vol.; hvilket Exemplar er trykt paa fiint Pergament, zirede med malede Figurer, indbunden i sort Karduan og Bindet beslagen med en Hob masiv Sølv. Foran i den første Tome sees Doct. Luthers Portrait meget konstigt og vel skildret af den berømte Lucas Cranach i Wittenberg Aar 1525. Den Lüneborgske Bibel Aar 1641, dedicret til Kong Christian den Fierde, 2 Vol, trykt paa det skiønneste og hvideste Pergament. Den Wittenbergske Bibel af Aar 1551, hvilket Exemplar har været Kong Friderik den Anden daglige Haand-Bibel, hvori Kongen med sin egen Haand har foran i Bogen tegnet, hver Gang han har begyndt at læse Bibelen igiennem, saasom: Anno 1.5.6.6. begunte Jeg adt lesse y denne Bybel den 20 Januarius pa Fredersborg den Tye der war Krye ymellum Danmarch och Schwerrich. Friderich. Anno 1.5.6.7. hawer Jeg lest denne Bybel, Gut verre lowet vt po Fredersborg den Tyedt der war Krye ymellem Danmarch och Schwerich. Gut vnde meg den samme saa at hawe lest, Gut tyl Erre och myn Sel Salychheyt tyl det Besste, Amen. Den 6 Aprilis. Friderich. Anno 1572 begunte jeg po tet den anden gan at wylle lessze denne Bybel vt och war det wor Herriss Himmelfarff Dach och war den 15 Majus. Gut vnne meg den saa lesse Gut tyl Ere och min Sel tyl det Besste. Amen. Anno 1576 haver jeg lest denne Bybbel vt den 16 December, her po Frederssbor Gut werre lovet. Gut vnde meg den at begunne ygen Gut tyl Erre och min Sel tyl det Besste Amen. Anno 1577 hawer jeg paa det dredy gan begunt at wylle lesse denne Bybel vtt och beguntte pa hyllyye tre Konggers Dach sum War den 6 Janarius Gut vnde mig den at lesse gut tyl erre och min Sel til Besste. End videre findes her Biblia Germanico-Latina Pauli Eberi, Witemb. 1565 i 20 Vol. in Qvarto trykt paa det fineste og hvideste Pergament. Rituale Syriacum, Romæ 1624. Missale Norwegicum secundum Ritum Nidrosiensis Ecclesiæ, Hafniæ 1519. Liturgia Sveeanæ Ecclesiæ 1576. Jertiges Postil, trykt i Paris paa Dansk


440

Aar 1515, udgiven af Christen Pedersen, Kanik i Lund. Davids Psalter, paa Dansk udsat af Francisco Wormodo Carmelita, trykt i Rostok 1528 in 4to. Davids Psalter, trykt paa Dansk med stor Stil paa Frue Ellen Marsvins Bekostning, Khvn. 1632. Plinii Historia Naturalis, Venet. 1472. Homeri Opera, Græce 1488. 2 Vol. En tydsk Bog, som handler om Krigs-Væsenet, med smukke Figurer, zirede med Farver, trykt i Khvn. Aar 1578. Foran i Bogens sees Kong Friderik den Andens Portrait og Vaaben. Dette Verk bestaaer af adskillige Traktater, hvoraf enhver Traktat har sin besynderlige Titel og Indhold. Paa nogle af Titelbladene findes det Navn Joachim Arentsche, som er formodentlig Autor til dette Verk. Bogen er ikke alleneste overmaade rar, men ogsaa saa meget merkværdigere, som Kong Christian den Fierde Selv med sin egen Haand har hist og her giort sine visse Anmerkninger, hvorvidt de anførte Krigs-Kunster kunde være at sette i Verk eller ikke. Tychonis Brahæi Astronomiæ instauratæ Mechanica, Wandesburgi 1598 med smukke Figurer. Foran i denne Bog sees Autors Tycho Brahes Portrait, tegnet efter ham Selv i levende Live med Farver. Her findes en Samling af ældgamle rare Editioner af latinske Autores, saasom: Marci Tullii Ciceronis Officiorum Liber, impress. apud Joh. Fust, Moguntinum Civem 1466. Sallustius, Venet. 1474. Julius Cæsar, Romæ 1469. Julius Cæsar, Venet. 1471. Svetonius, Venet. 1471. Justinus, Venet. 1470. Cornelius Tacitus, Romæ 1515. Livius, Romæ 1468. Livius apud Vindelinum 1470. Af denne Autor findes her paa Bibliotheket flere end 24 adskillige Editioner in Folio. Rudimentum Noviciorum, Lubecæ 1475. hvilket Exemplar har tilhørt Kantzler Niels Kaas, og Aar 1482 har Johannes Tydekini, Provisor i Gaunøe-Kloster foræret det til St. Peders Kloster i Nestved. Revelationes Sanctæ Birgittæ, Lubecæ 1492. En ældgammel tydsk Oversettelse af St. Birgittæ Aabenbaringer. Man finder her Kobberstykkerne til Resens Atlas, hvoraf Original-Manuscriptet opbrændte Aar 1728 paa


441

Universitetets Bibliothek i Stadens store Ildebrand. Saxo Gramaticus paa Plattydsk, trykt imellem Aar 1480 og 1490 in 4to. Il Decamerone di M. Giovanni Boccacio in Fiorenza 1527 in 4to. For dette Exemplar har Kong Friderik den Fierde betalt 50 Ducater i Florentz paa sin Reise i Italien Aar 1709. Canon secundum Usum m Ecclesia Roschildensis, impress. in Oppido Nyborg, 1522 in 4to. Liber Breviarius secundum Ritum Ecclesiæ Slesvicensis, Parisiis 1512 in 8vo. Discours Evangelique par Mr. le Bois-Clair, a Copenhague 1696. Autor, som var en Franskmand og nogle Gange har forandret sin Religion, har foran i denne Bog tegnet med sin egen Haand Jomfrue Mariæ Billede meget næt og zirlig, tilligemed denne Overskrift: Marie Dei Mater, Virgo post Partum. Og neden under hendes Billede har han skrevet efterfølgende Ord: Jomfrue Maria var af tre Religioner, thi først var hun fød i den jødiske Religion; dernæst var hun af den kalvinske Religion; og endelig var hun ogsaa af den lutherske Religion. Det andet bevises deraf, fordi hun svarede Engelen: Hvorledes skal det gaae til? Luk. 1, 34. Ligesom Kalvinisterne sige om Christi Legems sakramentalske Nærværelse i Brødet: Hvorledes skal det gaae til? Hvorledes? Det tredje bevises deraf, fordi Maria begyndte at troe Guds Ord, der Engelen sagde: Hos Gud er ingen Ting umulig. Thi hun svarede og sagde: See! jeg er Herrens Tienerinde, Mig skee, ligesom du haver sagt. Det er et luthersk Svar. Denne Mening er af trende store Doctoribus approberet. Le Bois-Clair Pastor scripsit, invenit & pinxit, Kiøbenhan den 15 Apr. 1696. Denne Præst Caspar Antonius de Bois-Clair var fransk Hof-Prædikant i Kong Christian den Femtes Tid. Paa dette Kongelige Bibliothek giemmes ogsaa en Mængde af de kostbareste Tegninger, hvoriblandt regnes især fire store Folianter, hvorudi findes en stor Mængde saavel Hauge-Blomster, som Mark-Urter, saaog allehaande Frugter, hvilke alle ere meget kunstig og zirlig efter Naturen aftegnede


442

paa Pergament. Ligeledes forvares her en Mængde af alle Slags rare Kobberstykker og egenhændige Tegninger, som ere forfærdigede, deels af den berømte Albert Dürer, deels af andre berømte Mesteres Arbeide. Den navnkundigste Bibliothecarius, som har forestaaet dette Kongelige Bibliothek var Peder Schumacher, som siden under Navn og Titel af Greve af Griffenfeldt og Rigets Stor-Cantzler, har været kiendt og høit agtet i hele Europa. Om denne Herre er der det merkværdige, at som Bibliotheket havde været et af hans første Lykkens Trin, saa blev det ogsaa hans første Arresthuus, paa den Dag da han faldt i sin Konges Unaade. Alle de Bøger, som paa dette Kongelige Bibliothek forefandtes at være in duplo, triplo, &c. blev efter Kong Christian den Syvendes Befaling tagne bort derfra, og af Hans Kongelige Majestet forærede til Universitetets Bibliothek i Kiel Aar 1775. Lige oven over dette Kongelige Bibliotheks Sal er

C) Udi den tredje Etage eller Stokverk af denne selvsamme Bygning er at see Det Kongelige Kunst- og Naturalie-Kammer, hvilket i Henseende til Rariteternes utrolige Mængde neppe finder sin Lige udi hele Europa. Dette Kongelige Kunstkammer er stiftet af Kong Friderik den Tredie, men er først kommet fuldkommen i Stand under Kong Christian den Femte, og opsat i Aaret 1680. Men siden er det blevet rigelig formeret af alle de efterfølgende Konger. Udi den nederste Forstue, hvorigiennem Opgangen til Kunstkammeret falder, seer man adskillige merkelige Malerier af en og anden Forestilling. Ligeledes seer man der en udstoppet Elephant, saa og en stor udstoppet Ost-Fristisk Oxe, som er slagtet i Kiøbenhavn, og for sin usædvanlige Størrelses Skyld er der givet Plads. Ligeledes en liden udstoppet Hest, som i fem Qvarteer har rendt imellem Helsingøer og Kiøbenhavn. Den Form, hvori Kong Christian den Femtes Statue på Kongens Nye-Torv er støbt Aar 1687, ligger ogsaa her forevaret. De trende Stene med Kong Johannes og hans Dronnings Christinæ Billeder med Aarstal 1503, hvilke stode ved Trappen til Rid-


443

der-Salen paa det gamle Kiøbenhavns Slot, findes ogsaa her hensatte til en evig Admindelse. (See forhen §. 8. pag. 412.) Fra Trappen træder man allerførst ind i et Forgemak eller Forkammer, som kaldes Perspektiv-Kammeret, fordi i dette Kammer findes adskillige Skabe eller Kasser, hvorudi alle Slags af Lutherske, Reformerte og Romersk-Katholske Kirker, saa og andre Ting kunstigen indvendig forestilles i Perspektiv ved at see igiennem et Hul paa Kassen. Ligeledes forevises her adskillige andre stilliggende Sager, som Malerne kalde det, og ellers i Almindelighed kaldes Quodlibeter, det er, som forestiller allehaande livløse Ting. Disse sidste Slags ere især af en berømt Mester ved Navn Gysbrecht og andre navnkundige Mænd forfærdigede. Man seer her et Malerie, som forestiller Domkirken i Harlem indvendig; Et andet som forestiller et Selskab dandsende Hollændere &c. Ligeledes vises her ogsaa adskillige Brætter med paaklinede Kobberstykker og forstukne eller skiulte Sager, for at bedrage Øiet. End videre vises og en Træstoel af gammeldags og særdeles Skabning, som den danske vidtberømte Astronomius Tycho Brahe har betient sig af, naar han paa sit Observatorum giorde sine Anmerkninger. Endelig seer man og her en stor Samling af udstoppede Trækfulge, som er fangne ved Bornholm, hvoriblant ere et Par meget store hvide Nord-Amerikanske Ugler, hvilke alle findes parviis og af forskiellig Alder sorterede. Fra dette Perspektiv-Kammer kommer man ind i det lange Gallerie, som ved første Indgang ei alene formedelst sin Længde, men endog formedelst de prægtige Malerier, hvormed Veggene ere beklædte, falder behagelig og prætig i Øinene. Dette Billede-Galleri er 240 Fod eller 120 Alen langt og 16 Fod bredt. Her forlyster man sig med mangfoldige kostbare og skiønne Maleriers Beskuelse, hvoraf en stor Deel sieldne og rare, saa kaldede gothiske Malerier henhøre til den danske Historie. Her findes ypperlige Original-Stykker, forfærdigede af de største og berømmeligste Klassiske Malerier i Europa, færdeles i de Italienske, Tydske og Nederlandske Skoler, saasom af von Eyk,


444

der først opfaldt Oliefarvens Brug, Raphael, Michael Angelo, Giulio Romano, Bath, Everding, Titiano, Guido Reni, Caraccio, Tintoretto, Rubens, Poul Veronesa, Spanjoletti, Lancfranco, Carlo Maratti, og andre flere, som en Kiender ikke nok kan mætte sine Øine paa. De fornemste af disse fortreffelige Malerier, holdes for at være følgende: De onde Englers Fald, Cains Mord paa sin Broder Abel, Joseph og Potiphars Hustrue, David med Goliaths Hoved, Salomons Dom, Baccus, Ceres, Venus og Cupido, Mars og Venus i Sengen, Cato, som stikker sig selv ihiel; Et frisisk Bonde-Bryllup, Johannes den Døbers Halshuggelse, Jesu Flugt til Egypten, Jesu Fremstillelse i Templet, Brylluppet i Cana i Galilæa, Christus, som forraades af Judas, den grædende Peder, Christus paa Korset, Christi Aabenbarelse efter sin Opstandelse for de Sagelige i Himmelen. Dette Gallerie er af den Kongelige Kunst-Forvalter afdøde Gerhard Morell ordentligere end tilforn indrettet, i det at nu en naturlig Følge forestilles her den hele Maler-Historie fra sin Restauration i det femtende Aarhundfrede igiennem alle navnkundige Skoler lige til vore Tider. Tillige seer man ogsaa her prægtigt Arbeide af berømte Skildrere, som i visse enkelte Ting især have excelleret, saasom i Landskaber, en Bath, i Søestykker, en Backhayssen; i Blomster, en de Heem; i Fæestykker, en Ungers. Især maae nævnes de to ganske besynderlige fortreffelige Landskaber, nemlig et Italiensk af Bath og et Nordisk af Everding, hvilke af alle rette Kiendere tilforladelig kan udgives for disse tvende store Maleres Mesterstykker. Udi dette Billede-Gallerie sees ogsaa endeel Marmor- og Gips-Statuer, samt nogle Fyrstelige Personers Brystbilleder af Metal og Blye.

Ligesom Perspektiv-Kammeret er ved den ene Ende af Galleriet, saa er det Kongelige Mynt- eller Medaille-Kabinet ved den anden Ende, hvor man kommer ind fra Galleriet.

Dette Medaille-Kabinet fremviser ei alene en stor Samling af alle Slags græske, persiske, syrakusiske og romerske smaae og store Mynter


og Skuepenge, deels af Sølv, deels af Metal og Kobber, som tiene til de gamle græske og romerske Historiers Oplysning. Tallet paa de gamle græske og romerske Mynter strekker sig til hen ved 12000. Men her sees endog en riig Samling af de sidligere Tiders og europæiske Rigers, deels Kongelige Danske, deels Keiserlige, Spanske, Franske, Engelske, Svenske, Brandenborgske, Hollandske og andre udenlandske Medailler og Skuepenge, hvoraf en stor Deel er af Guld, men den største Deel er af Sølv. Iblandt Guld-Mynterne findes 30 Stykker med de Pfaltziske Churfyrsters Brystbilleder. Af disse nyere Skuepenge og andre Mynter, især Specie-Dalere, findes omtrent 1200. Efter Sigende skal omtrent 400 Danske Guld-Mynter, hvoraf nogle ere anførte udi Joh. Laurenzens Musæo Regio, være overladte til Czar Peter Alexiovitz den Store af Rusland til Foræring. Alle Mynter og Skuepenge ligge i en zirlig Orden, deels i de til dem indrettede Skuffer, deels ogsaa aabne med Glas-Vinduer over, hvorved findes malet denne Advarsel med forgyldte Bogstaver; Oculis, non Manibus, det er: For Øinene at betragte, men ikke for Hænderne at røre ved dem. Men den meget store rige Samling af danske Mynter findes i Cancellie-Archivet. Veggene i dette Mynt-Kabinet ere ligeledes zirede med mangfoldige Portraiter, skiønne Malerier og Kunststykker, forfærdigede ved de berømmeligste Skildreres Penseler. Men de ere alle af et mindre Format, end de andre Malerier, som hænge i det nys ommeldte lange Gallerie. Iblant andre sees her en fortreffelig Original, som forestiller Christi Fødsel, giort af Raphael d’Urbino; Dernæst et herligt Natstykke af Schalk. Og andre særdeles rare Stykker af Rembrand, Titiano og Carlo Maratti. Endnu findes et Original Skilderie af Doctor Morten Luther, forfærdiget af Lucas Cranach; Ligeledes en Læge af Dauw. Saa og adskillige merkværdige Portraits af berømte, af lærde og af en Deel hos Kongerne høitagtede Mænd, og ellers af en og anden extraordinair Person, alle af brave og kunstige Mestere udførte. Her sees ogsaa nogle med Silke kunstig syede Stykker.


446

Fra Mynt-Kabinettet føres man paa høire Haand ind i fem lige store og anseelige Gemakker eller Sale, som følge i Rad efter Hinanden. Alle disse Sale ere fra øverst til nederst behængte eller besatte med lutter saadanne Ting, som enten Naturen eller Kunsten, eller ogsaa en høi Alderdom, eller ogsaa en forunderlige Hændelse, have giort særdeles merkværdige. At opregne det alt sammen var fast umuligt; Dog vil man fornøie Læseren med at anføre en stor Deel betydelige og curieuse Rariteter, som J. Laurentzens Musæum Regium melder om, hvis danske Oversættelse her indføres. Den første af disse fem anseelige store Gemakker eller Sale er:

I. Naturalie-Kammeret.

Udi denne Sal sees en overmaade stor, rar og curieux Samling af Naturalier, saavel af Mennesker, som af fireføddede Dyr, Fugle, Fiske, Slanger, Insekter, Vexter, Metaller, kostbare Stene, Koraller, Coqveiller, Petrifikater, og ellers en uendelig Mængde af selomme, omskiftede og monstreuse Sager; og i øvrigt hvad selsomt og forunderlig, Naturen selv har frembragt af alle Klasser. Hvilket alt sammen bevares her i den skiønneste Orden og bliver af den Kongelige Kunst-Forvalter foreviist enhver, som begierer at tage det Kongelige Kunstkammer i Øiesyn. Man vil nu af Laurentii Musæo Regio Pars I. Sect. I. de Hominae og Quadrupedibus anføre først en Afhandling om Mennesker og firefødde Dyr. Man seer da her

1.) En ægyptisk Mumie, fem Fod lang, i fint Linned og allehaande Tøi indsvøbt, som er lagt i nogle besynderlige rundagtige Sløifer, især over Brystet, saa og andre Figurer af forskiellig Farve, hist og her forgyldte. At dette er et Egyptisk Liig sees noksom af de paa samme anbragte Afguds-Billeder og hieroglyphiske Karakterer. Thi naar man nøie betragter de smaae Billeder, som sees over Navlen, merker man, at de forestille egyptiske Genios, af hvilke nogle have et Hundehoved, holdende et Zepter eller Merkurs Stav, som Kiendere af Alderdommen holde for at være Anubis. Andre Billeder forestille Katte, Aber og Søekatte, Genios Lunares, hvike man holder for her af være som Skyts-Guder. Paa


447

Hovederne havde de et Slags Æres-Tegn, som i Begyndelsen var en kongelig Prydelse, men siden blev tilegnet Guderne og de Hellige. De fleste af disse Guder forestilles ligesom smaae Svøbelses-Børn i selv samme Lignelser, som Heliodor. Libr. III Æthiopic. beskriver de egyptiske Afguds-Billeder. Af dette balsommerede Legems prægtige Prydelse sees, at det fordum maae have været en fornemme Person i Egypten. Denne Mumie skal Petrus Jonas Carisius, som var Kong Friderik den Tredies Gesandt i Nederlandene, have bragt til Danmark.

2.) Denne Træe-Kasse, hvorudi bemeldte Mumie er lagt og bedekket med Bomuld, er et Stykke aflang, tyk, udhulet Træe af en guulagtig Farve og af egyptisk vild Figentræe forfærdiget. Hvilket Slags Træe, efter de nyere Skribenteres Beretning, ikke nogen Tid bliver angreben af Forraadnelse eller Ormesting. Denne Kasse bestaaer af to Stykker; det Øverste forestiller et Menneske-Hoved med et Slør ligesom af strikket Arbeide. Paa det underste Stykke saavelsom noget af det øverste, saaog ved begge Sider sees nogle af Ælde meest ulæselige Tegn og Karakterer.

3.) En mindre egyptisk Mumie tre Fod Lang, svøbt i adskillige Klude og Baand, samt lagt i en liden Lade.


4.) En dansk Mumie eller udtørret Liig. Af slige i Sand udtørrede Liig har man fundet i Oelstrup Kirke i Sielland en Mands Mumie, hvis Navn har været Hans Vestermann, liggende efter Aars Forløb uskadt og haardt; hvorom kan læses Th. Bartholins Hist. Anatom. Cent. I. Ligeledes er en Qvindes Mumie funden i Tolløse-Kirke-Gulv, liggende ligeledes ufortæret og haardt.

5.) Et to Hoved-Monstrum af Qvindekiønnet, som i et Glas sees vel forvaret og af saadan Størrelse, som et nyefod Barn kan være. Dette Naturens Under er den 9 Aug. Aar 1697 i Landsbyen Kongens Lyngbye, beliggende næste halvanden Miil fra Kiøbenhavn, af en Skolemesters Kone bleven bragt til Verden, og døde strax ved Fødselen. Da man anatomerede dette Monstrum, befandtes i samme to Luft-Rør, to Spise-


448

rør, to Maver og dobbelte Tarme, som ved Naturens sædvanlige Udgang forenede sig. Det havde et særdeles stort Hierte, to Lunger ved hver Side, en Milt og en Lever, som og var desto større tilligemed mere usædvanligt iblant de indvendige Dele. Ryggen gaaer dobbelt ned til Lænderne; det har særdeles brede Brystbeen, to Halse. Under disse merkes noget under Huden, ligesom det tredje Skulderblad, og hvor begge Ryg-Raderne forene sig, sees udvendig en Ophævning.

6.) Et til Steen forvandlet Barn. Med dette Barn er en Skrædder-Kone til Sens i Frankrige, navnlig Colombe Charrier i hendes 38 Aar bleven frugtsommelig, og uden sin Helbreds Forlis baaren det i 28 Aar. Efter hendes Død i Aaret 1582 er dette Barn, som var et Pigebarn med velskabte Lammer, blevet udskaaren, men fandtes overalt hærdet. Dette Barn var en lang Tid at see til Sens; dernæst kom det til en Kiøbmand i Paris, navnlig Preteseigle, derfra kom det til Venedig, og fra Italien har Kong Friderik den Tredie ladet det bringe Aar 1653 til Kiøbenhavn paa Kunstkammeret. Joh. Albosius, som tilligemed andre var ved dette Barns Udskærelse tilstede, vidner, at det har kostet Kongen 1000 Ducater. Dets ganske Krop er ligesom et andet ordentlig Barn, hist og her sees Knoklerne blotte, hvilket ventelig er foraarsaget af den lange Tids og Veis Omflakning. Af dets haarde og sorte Hus er endnu noget her og der tilovers. Øren-Hullerne ere tomme, noget af Kindbakkerne er borte, det høire Axelbeen er blottet, og det venstre er meest borte. Om dette Foster kan læses Bartholini Histor. Anatom. Cent. II.

7.) Et Misfoster, en Tome lang, som i et Glas er at see. Hvilket Grev Hanibal Sehested skal have bragt hertil fra Nederlandene. Dette Misfoster er ellers blevet udgivet for at være et af de 365 Børn, som Grevinde Maria af Holland efter en gammel Fortælling skal have bragt til Verden Aar 1314. I en Kirke i Leiden skal endnu være et Bekken, hvori alle disse Børn efter den lettroende Pøbels Mening skal være døbte. Og udi den gamle Kirke i Stadens Delft er opsat en Marmor-Inscriptions-


449

Tavle, hvor Historien om disse Børn læses paa. (See N. Jonges Geographie Tom. 2.)

8.) Et udtørret Misfoster, syv Tomer langt.

9.) En anatomeret og tørret Lever.

10.) Et Menneske-Ribben.

11.) En lodden Haand af en Satyr eller et Dyr, som Indianerne formedelst dets menneskelige Gestalt kalder Ourang Autang, det er: Vildmand, men Afrikanerne kalde det Quojas Morrou. Om dette Slags Dyr eller Aber kan efterlæses Bomares Natur-Historie oversat af H. von Aphelen 8 Tom. Khvn. 1770, pag. 445. Plinius Libr. VII. Cap. II.

12.) Et Stykke Hoved-Hud med Haarene. Dette er i Helsingør ved et Slagsmaal imellem to Personer blevet afrevet, i det at den ene holdt saa fast i Haaret, at Huden maatte følge med. Dette Stykke Hud er af en Garver bleven beredet og bragt paa Kunstkammeret af Petro Jonas Carisius.

13.) En polsk Haarpisk, sex Fod og tre Tomer lang, som desaarsag holdes særdeles rar.

14.) Et Eg, som en Kone, ved Navn Anne Amunds Datter, Guldbrand Erlandsens Enke, Aar 1638 i Norge skal have født. Efterat hun forhen lykkelig havde giort Barsel, blev hun paa ny frugtsommelig og med langt større Smerte end sædvanlig frembragte to Eg, som Hønse-Eg. Af disse blev det ene Eg brækket, men det andet Eg blev tilstillet den berømte Doctor Ole Worm i Kiøbenhavn, og tilsidst kom det paa Kunstkammeret. Videre om disse Omstændigheder læses i Thom. Bartholini Histor. Anatom. Cent. I.

15.) Skoe og Tøfler af Menneske-Hud, ligeledes et Belte, ogsaa af Menneske-Hud, som man pleiede at ombinde Fruentimre, naar de ere plagede af Moderen.

16.) Usædvanlige Nægle af Fingre, som et ungt Menneske, der gik om i Kiøbenhavn og betlede, skal have havt. Den største Negel er af den lille Finger og 4½ Tome lang. Paa alle Fingrene, undtagen de to mellemste


450

paa hver Haand, vare Næglerne krumme som tykke Horn, og naar de bleve afskaarne af en Chirurgus, saa groede de lige lange ud igien.

17.) En Blære-Steen, 25 Lod vægtig. Denne Steen har Petrus Jonas Carisius leveret og derhos berettet, at den per posteriora er kommen fra en engelsk Geistlig, da Blæren i ham var sprungen, og den store Tarm ved Inflammation var bleven forraadnet. En anden Blære-Steen af en Holstener 24 Lod vægtig. Nok en Blære-Steen af et Fruentimmer, 9 Lod vægtig. Her findes ogsaa Blærestenen af Huges von Lützov, som er af en guulagtig Farve og veier over 5 Lod. Ligeledes den Blæresteen, som er udskaaren af Grev Griffenfeld, 7 Lod vægtig og med mange Aarer; Da samme Steen var frisk, var den større end et Hønse-Eg.

18.) Hovedet af en brasiliansk Hest af en meget smuk Tegning.

19.) En brasiliansk udstoppet Heste-Hud af adskillige Couleurer, som i Congo Zebram ellers bliver kaldet et Skov-Esel, og er Aar 1701 af et af de danske Compagnies Skibe bleven bragt hertil fra Cap de bonne Esperance. Om Skov-Eselet eller Zebra kan efterlæses i Bormares Natur-Historie Tom. I. pag. 148.

20.) En ung udstoppet Elephant. Denne har Aar 1681 været i Grevskabet Oldenborg, og har kundet skyde en Pistol af, holde en Fane og svinge den, saa og giøre en Compliment ved at falde ned paa Knæerne. Da den blev af sin Herre, som lod ham see, bortført andetsteds hen, blev den træt ved Offenbiergene; og da en Vogn med fire Heste kom her kiørende tilbage, blev Elephanten med Vognmandens Tilladelse bunden bag til Vognen. Men da Hestene løb temmelig sterk ned af Birget, kunde Elephanten ikke følge med, men faldt ned paa Jorden og kort derefter døde.

21.) Øret af en Elephant 3½ Fod lang og 2½ Fod breed. Denne Elephant har Kaptein Magnus Jakobsen Aar 1675 den 1 December skudt paa Cap de bonne Esperance med en Kugle, som traf tæt ved Øret. Kapitainen


451

ved den Tid kommen fra Kysten Koromandel, og reiste til Kiøbenhavn. Da dette Øre var frisk, veiede det 44 Pund.

22.) To Elephant-Tænder eller Horn, hvoraf hver veier 150 Pund. Disse Horn ere af de allerstørste, da de ved Roden er halvanden Fod brede og otte Fod lange.

23.) To Elephant-Tænder fra Angola, mere hvide og glindsende end de forrige. Hver af dem veier 88 Pund.

24.) Fem egentlige Elephant-Tænder, hver 6½ Pund vægtig.

25.) To Elephant-Rumper, hver halvtredie Fod lang, med særdeles tætte Haar saa tykke som smaae Skiel, sorte og glindsende.

26.) To Elephant-Houve eller Fødder, hver af dem er 18 Tomer lang og 9 Tomer bred.

27.) Horn af en Hest. Denne Hest, som var af lysegraae Farve og middelmaadig Størrelse, har tilhørt Kong Friderik den Tredie. Ved hvert Øre paa samme Hest var udvoxet et krumt spits Horn, 2½ Tome lang og saa tyk som en Svanefier. Disse Horn ere fra Begyndelsen indtil Midten lysegraae, lodne og ujevne, men bedre frem ere de hvidagtige og ud mod Spidsen ere de sorte. Til visse Tider faldt de af, da andre af selv samme Længde igien voxte ud. Og har det venstre Horn paa samme Hest stedse været tykkere end det høire. Mere herom læses i O. Wormii Musæo og Th. Bartholini Hist. Anatom. Cent. II.

28.) Et Faar, fra hvis høire Side er udvoxet et Horn. Dette Faar har været i Dronning Sophiæ Amaliæ Stald. I den høire Side paa samme Faar ved det korte Ribbeen er udvoxet et Horn, som var 1 Fod langt og 6 Tomer bredt, meest kegelrundt. Dette Horn, da det var friskt, har Th. Bartholin i sin Histor. Anatom. Cent. I beskrevet at være af en hvid Farve med sorte Pletter. Ved sin yderste Ende var det saa blødt, som om det kunde være huult indvendig. Da det ved Roden var bleven noget brækket, døde Faaret, som nogle Gange havde født Lam.


452

29.) Hierneskallen af en Babyrousa. Dette Dyr har fire lange krumme udstaaende Tænder, som Væderhorn, nemlig to i den underste og to i den øverste Kindbakke; de øvrige Kind-Tænder ere som Svine-Tænder. Hovedet af dette Dyr er mestendeels som et Svine-Hoved. Livet ligner en Hund, Fødderne ere ligesom paa en Gied. Paa Øen Java er dette Dyr bleven afmalet Aar 1650, og hænger her ved Siden af Hierneskallen. Man beretter, at dette Dyr findes paa Øen Bouro 30 Mile fra Amboina i Ostindien, og er saa stor en som middelmaadig Hund og tillige af en graa Farve.

30.) To Horn af Strepsicerot, eller Indiansk vild Gied. Hver Horn er 2½ Fod lang, sort og fra Begyndelsen ud til Midten ligesom med Ringe belagt, men fra Midten ud til Spidsen er det glat.

31.) Et dobbelt Horn af en Rhinoceros eller Næsehorn. Det ene Horn som det spidseste, er to Fod; og det andet Horn er to Fod langt. Det Dyr, som har havt disse Horn, er dræbt i den stoe Moguls Dyrehauge, hvorfra det Ostindiske Compagnie i Kiøbenhavn har bekommet bemeldte Horn hiem med deres Skibe og foræret dem til Kong Christian den Femte.

32.) Adskillige Horn af Rhinoceros eller Næsehorn af forskiellig Længde, iblant hvilke det fornemste Horn er særdeles stort og glindsende, saa og 3 Fod og 3 Tomer langt.

33.) En Hud af en Rhinoceros eller Næsehorn, særdeles tyk og skruppet.

34.) Adskillige Tænder af Søeheste (Hippopotamus) af en forskiellig Længde. Den største Tand er 9 Tomer lang. Disse Søeheste holde sig op udi Nilstrømmen og ere af en særdeles Størrelse.

35.) Hornene af Giedden Bezoar, en halv Fod lang, sortagtig med Knopper hist og her, og spids ved Enden. Det Dyr, som har baaret disse Horn, er en Art af et Slags vilde Giedder, og kaldes paa Persisk Pezahar af de Stene, som samle sig i deres Mave.

36.) En broget og udstoppet Hiort, som Aar 1688 er bragt her til Danmark fra Ostindien, havende hvide Takker, hvilke den har to Gange stødt af i


453

Aaret 1691, nemlig den høire Takke den 29 Jan. og den venstre Takke den 1 Febr. og atter igien den høire Takke den 17 Dec. og den venstre Takke den 19 Ejusdem.

37.) En Hiorte-Takke med en tredobbelt Stamme.

38.) Gevierne eller Takkerne af en Hiort, som Aar 1611 den 28 Dec. er bleven fangen i Calmar Stad i Sverrig. Derhos sees følgende Inscription i Træe med forgyldte Bogstaver: Anno 1611 den 28 December blev Jeg fangen i Calmar Bye, Og giorde der først Allarm og Rye. Dette skedte i de Tider, Kong Christian den Fierde førte Krig med de Svenske, og udi samme Aar den 27 Mai erobrede de Danske Staden Calmar, som den Tid var de Svenskes vigtigste Fæstning, og den 3 Aug. næst efter indtoge de Castellet. Men da de Svenske den 28 Dec. derefter uformerkte ville foretage en Beleiring, blev denne Hiort af Forvildelse jaget ind i Byen, og foraarsagede en stor Tumult. Ved hvilken Leilighed de Danske merkede, at Svensken nærmede sig. Og gav denne Hiort de Danske paa saadan Maade den hurtigste Efterretning om Fiendens Ankomst.

39.) To Hiorte-Takker i hinanden sammenviklede.

40.) To store Hiorte-Horn, chymisk calcinerede.

41.) To Hiorte-Takker saaledes sammenviklede, at de ere uadskillelige.

42.) En stor Hiortetak med Hierneskallen, i hvis venstre Kant sidder et stort Stykke Egetræe, og er bleven Kong Friderik den Tredie foræret af Hertugen af Würtemberg. Saadant er formodentlig skeet ved det at Hiorte-Takken er bleven spaltet og Træet i samme Takke bleven afbrukken, som siden Tid efter anden er tilsammenvoxet med Hiortetakken.

43.) To Hiorte-Takker med mange Ender, udtaget af et Stykke Egetræe.

44.) Adskillige af Naturen besynderlige krumme Hiorte-Takker, saa og nogle vanskabte Hiorte-Fødder.

45.) Ribbenene af en Hiort, som skal være fangen med en Kiede om Halsen. Ligesaadan en Historie læser man om Kong Carl den Siette i Frankrige,


454

som skal have fanget en Hiort med en Kiede om Halsen, hvorpaa skal have staaet disse Ord: Hac Cæsar Me donavit, det er: Denne Kiede har Cæsar skienket mig.

46.) Hornene af et Elsdyr. Dette Dyr er større end en Hest og findes i Norge, Rusland, Nord-Amerika, saavelsom og i andre nordlige Lande. Deres Horn ere særdeles brede, to Fingre tykke med korte Ender. De fælde deres Horn ligesom Hiorte paa visse Tider. Saavel deres Horn, som deres Kløver holder man for at være et Middel mod Slag eller faldende Syge.

47.) Hare-Horn med et Stykke af Hierneskallen vedhængende, hvormed bevises, at disse Horn ikke ere af noget andet Dyr. Fra Hierneskallen staaer en Knude ud, hvorpaa Hornene sidde, som rødagtige og spidse til Enden. Saadanne Hare-Horn ere rare at overkomme.

48.) Hierneskallen af et Elsdyr med Hornene, af hvilke det ene haver dobbelte Ender.

49.) Tvende Gevier eller Hiorte-Takker med Hierne-Skallerne, fast i hinanden sammenviklede. Begge disse Hiorter, som have baaret disse Horn, have været i den Kongelige Vildbane, Kloster-Riis kalden ved Kronborg, og have i Brunstiden saaledes kæmpet med hinanden, at Hornene ere saa sterk blevet indviklede, at de ei kunde komme igien fra hverandre. De ere siden derefter den 18 Sept. 1697 blevne fundne døde ligggende, med Takkerne sammenviklede.

50.) Den underste Kindbakke af en Hest, siddende i et Stykke Egetræ, hvilken Træet er ganske omvoxen. Den er halvanden Fod lang og staaer med den forreste Deel tre Tomer ud fra Træet, saa at 6 Fortænder kan sees. Den bagerste Deel staaer 10 Tomer ud fra Træet, hvorpaa sees 4 Kindtænder ved hver Side.

51.) En udstoppet Hest, som er plettet ligesom en Tiger, vel skabt og har været Kong Christian den Femtes Hest, derhos været saa rask til at løbe, at den ei har havt sin Lige.


455

52.) Scelettet af en Hest, som har været Kong Christian den Fierdes Liv-hest, som han reed paa den 30 Oct. Aar 1603, da Hamborg aflagde sin Hyldings-Eed til ham.

53.) En udstoppet Løve. Denne Løve skal tapper have kæmpet med en Tiger.

54.) Scelettet af en afrikansk Løve, som var i Enden af Rumpen sex og en halv Fod lang. Denne Løve har været længe i Kiøbenhavn, men da den Aar 1671 ilde skamferede en Tømmermand, som reparerede Løvens Huus, blev den ihielskudt af H. O. von Vinterfeldt, og derefter blev den anatomeret. Den skal ellers have været saa tam, at dens Eier eller Herre kunde stikke sin Haand ind i dens Mund.

55.) Hierneskallen af en Løve, som Kong Friderik den Tredie har skudt.

56.) Scelettet af et særdeles stort Vildsvin.

57.) Ribbenene af en Bever.

58.) Et dobbelt Horn af et Skov-Esel. Franz Marqvis af Magellan, en Afrikaner og Gesandt fra en Konge i Guinea til Hertugen af Curland, har forsikret, da han var i Kiøbenhavn Aar 1652, at i Afrika fandtes Esler saavel vilde som tamme med to Horn, hvilke Afrikanerne kaldte Tiribina, det er, et hornet Dyr. Man slutter, at dette Horn er virkelig af saadant et Dyr. Ved Roden synes det at have været to Horn, som i Enden ere sammenvoxne og blevne til en Spids.

59.) Scelettet af en Hund, som har holdt Vagt i Kong Christian den Fierdes Sove-Kabinet og været kaldet Tyrk. Den samme Hund er at see indvirket i Tapetzerier paa Frideriksborg med denne Underskrift: Den Velagte og dydige Tyrk.

60.) En meget stor Hvid Ræv med røde Øren, som er bleven fangen Aar 1690 paa Holmegaard Gods i Sielland. Det er ellers meget rart at finde hvide Ræve i Danmark, men i Island, Norge og andre nordiske Lande fanges ofte hvide Ræve, især om Vinteren.

61.) Huden af et italiensk Pindsvin, fuld med lange Pigge, som deels ere hvide og deels sorte, samt meget spidse, hvoraf de fleste sidder paa Ryggen og ved Siderne.


456

62.) Huden af en indiansk Rotte med sorte Haar.

63.) Atten Rotte-Unger, hvilke ligesom ved Kunst ere sammenviklede med Rumperne i hinanden, saa at de see Samsons Ræve ikke ulige. De ere alle lige store og kun fire Tomer lange, saa man maae slutte, at de ere fødte paa engang. Disse ere saaledes sammenviklede med hinanden blevne fundne Aar 1696 den 7 Febr. paa Kongsberg i et Fad Erter. Deres Rumper eller Haler ere saa stærk sammensnoede, at de ikke kunne drages fra hinanden, uden at miste samme Haler. Den som fangede dem, slog dem strax ihiel af Frygt for at de skulle undløbe; ved hvilken Leilighed en af dem ogsaa undkom, men med den største Deel af Rumpens Forlis.

64.) En vanskabt Hare med 7 Fødder, nemlig 4 foran, 2 bag til og 1 Fod midt paa Ryggen. Den er 5½ Tome lang og er fangen den 18 Mart. Aar 1682 i Aalborg Stift paa H. F. v. Schwanevelds Gods ved Landsbyen Sønder Vasborg, og i samme Aar overbragt til det Kongelige Kunstkammer.

65.) En norsk Muus, Leming eller Lemend kaldet. Der fortælles, at dette Slags Muus undertiden falder ned af Himmelen og fortærer baade Korn og Græs. Disse Muus har Doct. Ole Worm beskreven i et eget Skrift under Titel: Historia Animalis, quod in Norvegia quandoque e Nubibus decidit, Havn. 1653. in 4to. De see mestendeels ud som en anden Muus, dog ere Rumperne paa dem mindre end paa andre Muus. De ere 5 Tomer lange og have fine og korte Haar. Underdelen af Hoved er sortagtit, Overdelen guulagtig, Halsen og Boverne ere sorte. Og den øvrige Deel af Kroppen er rød med smaae sorte Pletter lige ud til Rumpen, som kun er en halv Tome lang, besat med mørkebrune Haar. Hovedet er spidsagtigt og omkring Munden sees endeel stive Haar som Knebelsbarter, af hvilke 12 ved hver Side ere stivere og længere end de andre. I en af disse Muus, som af Doct. Th. Bartholin er bleven opskaaren, ere fundne saadanne Tegn, hvoraf kan sluttes, at de blive fødte


457

ligesom andre Dyr, og ventelig blive ved sterke Stormvinde hidførte fra Biergene i andre Lande, eller ogsaa fordrevne ved Regn ud af deres Huller.

66.) To Rensdyrs Horn. Om Rensdyret læs Bomares Natur-Historie, 6 Deel pag. 493.

67.) To Horn af en Steengied, 10 Tomer lange, sorte og glatte, og derhos ganske lige. Ved Roden ere de hule paa en Tomes Brede, og ud til Enden blive de krumme. Af disse Kreature gives der en Mængde i Kärnten, Tyrol og paa de alpiske Bierge.

68.) Abefødder, som ere igiennemtrukne med en Strikke. Da Indbyggerne i Indien meget plages af den store Mængde Abekatter, saa ansees det for en Ære, naar nogen kan overlevere til fornemme Folk enten Hovederne eller Fødderne af saadanne Dyr; hvorfor en Frier pleier i disse Lande at forære sin Kiereste saadanne Abefødder.

69.) Et Belte af Tigerkløer, hvilke ere hvidagtige og giennemsigtige, samt meget skarpe ligesom Kattekløer.

70.) Huden af et Dyr, kaldet Tamandua Gracu, paa Dansk Myre-Æder. Dette Dyr haver stridde, guulagtige Haar med sorte Pletter, og skal efter Historieskriveres Beretning have en meget lang Tunge, som dette Dyr stikker ind i Myre-Tuerne, og holder sin Tunge saalænge i Tuen, indtil den er fuld af Myrer; hvorpaa dette Dyr drager Tungen tilbage til sig og fortærer sin Fangst. Om Tamandua, som ogsaa kaldes Myrebiørn kan efterlæses Bomares Natur-Historie 5 Deel pag. 509.

71.) Pandeskallen af et Slags Abekatte, som kaldes Fabian eller Mamometh. Dette Dyr er af en vanskabt og usædvanlig Dannelse. Af disse Dyr har man havt et levende i Kiøbenhavn. Dets Anatomie er beskreven i Actis Medicis & Philisophieis Havn. Vol. 1. Anno 1670.

72.) Et stort Laarbeen, som er over 3 Fod langt og veier næsten 20 Pund. Det er saa gammel, at det af Ælde er blevet ligesom steenagtigt. Nogle


458

mene, at det er et Been af en Kæmpe; men hvad enten det er saa eller ikke, er Skabningen usædvanlig.

73.) En Menneske-Tand, som i Aaret 1693 er opgravet af en Høi ved Birkerød i Sielland, og af den da værende Sognepræst Hr. Henrik Gerner, som siden blev Biskop i Viborg, indleveret paa det Kongelige Kunstkammer. Denne Tand er to Tomer lang. Og skal man giøre en Slutning og Beregning fra Tandens Størrelse til Legemets Proportion, da vil Legements Høide blive henimod 9 Fod.

74.) En Krokodil fra Nilstrømmen, 6 Fod lang.

75.) En Krokodil fra Ostindien, 6 Fod og 6 Tomer lang.

76.) To Krokodiler, som i October Aar 1669 ere bragte levende til Kiøbenhavn, hvilket man ei veed at være skeet forhen. Den ene af disse Krokodiler er 3 Fod og 5 Tomer lang. Den anden Krokodil er 4 Fod lang. De ere begge blevne anatomerede af Liv-Medicus Doct. Simon Pauli den Ældre. Herforuden findes endnu 6 Krokodiler paa Kunstkammeret, som ere af forskiellig Størrelse.

77.) Adskillige Haar-Stene, eller Stene, bestaaende af lutter Haar, som ere indviklede og med hverandre sammenhængende. Disse Stene ere deels runde og deels aflange, overtrukne med en brunagtig Skorpe, som i Henseende til Farven ligner en Bezoar-Steen. Saadanne Stene skal ofte findes i Maven paa Stude, Kiøer, Kalve, Faar og andre Kreaure; Hvlket ikke synes urimeligt, naar man betænker, at disse Kreature ofte slikke sig med Tungen; ved hvilken Leilighed der ofte kan blive Haar siddende paa Tungen, og siden nedsynkes, da de ved Mavens Bevægelse kan vikles tilsammen og blive til Kugler eller saadanne Stene.

78.) En Armadill, eller brasiliansk Tatou. Navnet Armadill reiser sig af en haard lysegul Skal, hvormed dette Dyr bedækkes, ligesom med et Skiold. Det er saa stort som et lidet Svin og haver en Svine-Tryne. Hvorfor det ogsaa kaldes paa Hollandsk Schildvaerken eller Skioldsvin. Kiødet bliver holdt for en Delicatesse i Brasilien. Dets Længde, Rumpen ibe-


459

regnet, er 3 Fod. Rumpen bestaaer af 12 Led, som ud til den yderste Ende bliver alt mindre og mindre. Bugen, Halsen og endeel af Laarene bedækkes ei af ovenmeldte Skal, men derimod er sterk besat med Haar.

79.) En Iguana, eller brasiliansk Senembi. Det er et Slags Fiirbeen, som af mange er vidtløftig beskreven.

80.) Adskillige Iguaner af forskiellig Størrelse og Farve, saasom grønne, spraglede og askefarvede.

81.) En stor Fiirbeen, hvis Krop næsten overalt er beklædt med en tet og haard rynket Hud af mørkeguul Farve. Ved denne hænger en mindre Fiirbeen med rynket Hud.

82.) En Fiirbeen fra Bologne. Denne er ikkun en sædvanlig Fiirbeen, dog overgaaer den de andre Fiirbeen baade i Henseende til Længden og Farve, som er deilig grøn. Af disse gives der en Mængde i Egnen omkring Bologne.

83.) En Chamæleon, 6 Tomer lang af askegraa Farve.

84.) En Salamander næsten 6 Tomer lang, som ogsaa er et Slags Fiirbeen, om hvilke de gamle troede, at de kunde leve i Ilden. Vel er det sandt, at de i Begyndelsen nok kan modstaae Ilden og slukke de nærmeste Gløder, efterdi deres hele Hud er overtrukken med et Slags Liim, som glindser ligesom Fernis, men tilsidst maa de dog omkomme i Ilden, ligesom alle andre Dyr.

85.) En stor ostindisk Skilpade, 6 Fod eller 3 Alen lang og 2½ Fod bred.

86.) En Land-Skilpade, hvilken som en Unge er bragt Aar 1670 herhid fra Ostindien med et af det Asiatiske Compagnies Skibe, og haver levet over 36 Aar hos den da værende Kunstforvalter Grotschilling.

87.) Skallen af en Skilpadde, 4 Fod 6 Tomer i Længden, 2 Fod og 6 Tomer i Breden. Christian Cornelsen, Gouverneur paa Christiansborg i Guinea, haver ved sin Hiemkomst til Kiøbenhavn i Aaret 1667 fortalt, at en ung Løve, (hvilket Dyr især ved Natte-Tider setter efter Skilpaderne og deres Eg) havde overfaldt en Skilpade, som laae ved Strand-


460

bredden, og faaet fat med Kløerne paa dens Hoved og det ene Forbeen, som det havde strakt ud af Skallen, saa at Skilpaden ikke kunne trekke det til sig igien. Skilpaden havde derpaa styrtet sig ud i Havet og draget Løven med sig, hvor Løven da druknede og Skilpaden omkom formedelst de Saar, den havde faaet af Løvens Kloe. Siden havde Vandet kastet dem begge to ind paa Landet, hvor de fantes tilsammen ligesom før. Hvorudover Gouverneuren til Amindelse derom tog Skallen af Skilpaden hiem til sig. Ellers findes her endnu adskillige mindre Skilpader.

88.) En Scincus Marinus, eller Jord-Krokodil, som er saa stor som en ordinair Fiirbeen, en Tome tyk og en halv Fod lang, graaeagtig og fuld af smaae Knopper, som gaaer fra Rumpen til Hovedet, hvorpaa just dette Dyr skilles fra Krokodilen, som ellers er et Amphibium, da dette derimod lever alleneste paa Landjorden. Det andet haver en rund Rumpe, et langagtigt Hoved og en spids Snude, og opholder sig i Hobetal i Nilstrømmen. Plinius kalder dette Slags den lille Krokodil, og den bruges paa Apotheket.

89.) En hvid Søekat udstoppet. Dette Dyr er død Aar 1687 og har tilhørt Dronning Charlotte Amalie. Af slige Søekatte findes en Mængde ved Byapour i Ostindien. De sorte Søekatte derimod falde paa de malabariske Kyster og paa Kysten Calicut.

90.) En Loyert, som er et amerikansk Dyr saa stor som en Ræv med rødladne Haar næsten som Biørnehaar, er 3 Fod og 1½ Tome lang, og hver lange Kløer, med hvilke det kan holde sterkt. Formelst dets Langsomhed i at gaae kaldes dette Dyr en Loyert, thi efter Skribenteres Beretning, behøver det en heel Dag til at krybe 10 Skridt frem. Og naar det skal op i et Træe, hvor det helst opholder sig og gnaver alle Frugter og Grene af, da gaaer der to Dage bort, inden det kommer op og ligesaa mange Dage, inden det kan komme ned igien. Dette Slags Dyr kaldes Ai, eller Tardigradus Ceylanicus, og regnes blant Abekattens Slægter. Derom kan læses i Bomares Natur-Historie Tom. I. pag. 17. og 18.


461

91) En hvid udstoppet Raabuk, som er blevet kastet af en rød Hind i Dyre-Haugen ved Jægersborg Aar 1694.

Ligeledes vil man ogsaa af Laurentzens Musæum Regium anføre en Afhandling om Fugle og hvad dertil henhører. Men seer da her:

1.) En magellanisk Gaas eller Pinguin, det er en Søefugl som en Gaas, dog er Nebbet anderledes, hvilket giør Forskiel imellem dem. Oven paa ere Fiedrene sorte, glatte og derhos saa bløde som Fløiel. Neden til ere de sneehvide. Snabelen eller Nebbet er større end en Ravns og i Overdelen af samme ere nogle krumme Streger. Omkring Øiet haver den en hvid Ring og ligeledes omkring Halsen, som ikkun er kort og tyk. Vingerne ere ganske smaa og bestaae af sorte og hvide Fiedre med en hvid Rand paa Enden, hvilke hielpe det til at svømme hastig. Fødderne ere sorte og af samme Skabning som Gaasefødder, undtagen at de bagerste Tæer fattes. Paa Færøe gives der en Mængde af dette Slags Fugle, hvilke ere meget graadige, og nære sig af Fisk. Navnet Pinguin haver denne Fugl faaet af Hollænderne formedelst dens Fedme, thi den veier undertiden 16 Pund.

2.) En Colombus Articus eller Nord-Due, som ellers i Norge kaldes Loom. Denne smukke Fugl, som falder udi Mængde i Norge og Island, er spraglet med sorte og hvide Fiedre, og saa stor som en And, har et sortagtigt og spids Neb og Fødder, hvormed den vel kan svømme, men ikke synderlig gaae, fordi Fødderne sidde alt for langt bag ud, og Laarene sidde ind i Kroppen. Derfor kaldes den Loom eller Lam, fordi den er uskikket til at gaae. Naar den vil i sin Rede, som den gierne bygger ved Vandet, saa stikker den Nebbet i Jorden og hæver Kroppen i Veiret, indtil den kan naae sin Rede. Den er en hurtig Dukker, og kan hastigere end andre Fugle skiule sig i Vandet, naar nogen vil skyde den. Man anseer denne Fugl for en Spaamand i Henseende til Veirliget, thi mod forestaaende Storm giver den en ynkelig Lyd og Skrig fra sig, derimod er dens Røst behagelig imod foreslaaende klart Veirligt. Dette kalder


462

Nordmanden at Loomen kangler. For samme Aarsags Skyld ansees denne Fugl af Almuen for hellig, og Laplænderne smykke deres Hoved med Vingerne og Hovedet af samme Fugl. Om denne Fugl kan efterlæses Bomares Natur-Historie 5 Tom, pag. 123. 124. Stroms Søndmørs Beskrivelse Første Part pag. 236. og Trondhiemske Selskabs Skrifter.

3.) Nebbet af en Pelikan med sin Kroe. Dette Neb er langagtigt og krumt i Enden, derhos 1½ Fod langt, neden for hænger et rummeligt Giemme, som lader sig forferdeligen udvide, saa at derudi kan efter Sigende rummes 30 Pund Vand. Denne Fugl findes i Mængde ved det caspiske Hav og det magellanske Sund, og skal kunne leve meget længe, saa at Aldrovarius beretter, at der udi Keiser Maximilians Tid har været en Pelikan i Mecheln, der var 80 Aar gammel. Denne Pelikan, som her giemmes, have de moskovitiske Gesandtere iblant andre Foræringer overbragt levende i et Buur til Kong Friderik den Tredie Aar 1662 i December Maaned.

4.) Nebbet af den Fugl Sentenda. Dette Neb er af en Haandbreds Længde, meget spids og inden til huult, saa og guulagigt af Farve. Oven paa Nebbet er en oval Bule, som er guul for til og ellers rundt omkring rød. Ved Nebbet haver tilforn Hovedet siddet med sine Fiedre og Øienhuller. Men saameget som man kan slutte sig til at de overblevne Fiedre, maae Fuglen være mørkerød af Farve, hvilket ogsaa den Person har berettet, som paa Kysterne af Koromandel har skudt Fuglen, og ved sin Hiemkomst til Kiøbenhavn foræret den til Admiral Ove Giedde. Den samme Person berettede, at samme Fugl er saa stor som en Svane, og skal have endnu længere Hals, samt lange røde Been, og at Tæerne paa Fødderne ere adskilte fra hinanden. O. Worm beretter, at denne Fugl er modig og krigsk, og flyver paa den, der vil skyde efter den, for at hevne sig.

5.) En sort Dompap af Han-Slags. Den haver et kort, sort og krumt Neb, brune Fødder og sorte Kløer. Brystet og Halsen har været rød,


463

Bugen hvid, Ryggen graae og rød, Hovedet og Vingerne blaae. Den haver været i Buur med andre Hun-Fugle af Dompapper hos Prinsesse Sophie Hedevig; men da alle Hunnerne døde i Aaret 1691, blev den kort derefter, da han fællede sine Fiedre, ganske sort og døde.

6.) Nebbet af en brasiliansk Skade, 9 Tomer lang og 3½ Tome bred, hvilken Fugls hele Krop er ikke saa stor som Nebbet er. Brasilianerne kalde den Taucan. Om denne Fugl læses i Bomares Natur-Historie Tome 7. pag. 201.

7.) Nebbet af en Ibis, hvilken Fugl har været her at see udstoppet ganske heel og holden, men er nu, ligesom andre udstoppede Fugle, fortæret af Møl. Den har Længde og Brede været ligesaa stor som en Stork og ellers ingen Forskiel, undtagen at Nebbet er krumt. Det er en egyptisk Fugl, som de gamle holdt for at være hellig, fordi den æder Slanger. See Bomares Natur-Historie Tom. 4. pag. 18.

8.) Nebbet af en Rhinoceros-Fugl. Dette Neb er meget let og huult, saa og omtrent 9 Tomer langt. Paa Overdelen af Nebbet stikker noget frem, ligesom et Horn, hvoraf den kaldes Rhinoceros-Fugl. Den er større end en Ravn, haver et tykt Hoved og Hals, store Øine og et middelmaadigt krumt Neb, som en Rovfugl. Udi Indien kaldes denne Fugl Topau.

9.) Fire mindre Neb af samme Slags Fugl.

10.) Nebbet af en Skee-Gaas, saaledes kaldet, fordi Nebbet er dannet som en Skee. Udi det brede af Nebbet, som inden til er glat, ere af Naturen 14 smaa Huller. Denne Fugl falder ved det kaspiske Hav, saa og paa Færøe. Den er beskreven i Musæo Wormiano. Paa Tydsk kaldes den Lepfel-Gans, Platelea.

11.) En brasiliansk Fugl, ved Navn Guara. Denne Fugl levede ligesaa vel paa Landet som i Vandet og har en høirød Couleur. Hr. Christopher Lindenau har bragt den med sig fra Brasilien. Den haver et langt og lyseguult Neb, som er krumt mod Enden og ligner meest en Lee. Derhos


464

sorte Øine og en meget kort Rumpe, som ikke naaer længere end til Enden af Vingerne, hvis yderste Spidse er sort. Laarene ere meget lange og den øverste halve Deel er begroet med Fier. Den nederste Deel derimod er ligesom Fødderne ganske blot og lysegraae af Couleur. Denne Fugl er af Begyndelsen sortagtig, siden askegraa, dernæst hviid, og saa bliver den efterhaanden rød, indtil den bliver to Aar gammel. Derefter forandres Farven til guulgrøn og rød. Jo ældre den bliver, jo rødere bliver den: Ole Worm i sit Musæum har beskrveet den vidtløftigere. See ogsaa Bomares Natur-Historie Tom. 3. pag. 177.

12.) En Skade fra Bantam saa stor som en Hane. Den har skiønne røde Fier saa bløde som Fløiel, af hvilke de Indianske Konger lade sig giøre Kioler og Kapper, hvilke man seer siden i den indianske Sal. Om denne Fugl kan efterlæses i Bomares Natur-Historie Tom. 7. pag. 201.

13.) En Paradis-Fugl. Dette Slags Fugle findes i Overflødighed paa de molukkiske Øer, hvor den bliver kaldet Manucodiata eller den guddommelige Fugl. Den kaldes også Burung Aru af den Øe, paa hvilken dette Slags Fugle meest opholder sig. De findes ogsaa paa den søndre Kant af Indien. Men de største og smukkeste Paradis-Fugle falde paa Øen Aru, og de mindre, som ere gule og hvide, falde i Nye-Guinea. De ere ikkun smaa Fugle, der ei ere større end en Due og derhos i de første 9 Maaneder uden Fiedre, i hvilken Tid de ikke flyve ud. Derimod lade de sig see i Flokkeviis udi September og October Maaneder, da de blive skudte, opskaarne og røgede til at sælges. De, som falde ved Guinea, have i det tynde af Bugen ikke saa skiønne lange Fiedre som de andre. Om disse Fugle læses Bomares Natur-Historie 6 Tom. pag. 165. og 166.

14.) En liden Konge-Paradis-Fugl, thi hver af disse (det store og lille Slags) har sin Konge. Den har røde Fiedre, men paa Halsen er den grøn og guul. Den er saa stor som en Spurre og paa Enden af Rumpen sidder tre Haar ligesom Hestehaar, der ere krumme ved Enden. Indbyggerne


465

paa de molukkiske Øer pleie at bære Fiere af disse Slags Fugle hos sig, fordi de indbilde sig, at de ved Hielp af disse Fuglefiere ere skudfrie og sikre for fiendtlige Skud, endskiønt de i Feldtslaget staae i de første Geleder for de andre.

15.) Ti smaae brasilianske Fugle, Guinumbi eller Guinambi kaldede. Disse ere de allermindste Fugle, som gives. Thi deres hele Længde fra Nebbet indtil det yderste af Rumpen er neppe halvtredie Tome lang. Og Kroppen tilligemed Fierene er ikke større end en Oliven. Nebbet er halvanden Tome langt, derhos spids og lige, dog bøier det sig lidet i den yderste Ende og hos nogle er det lidet krumt. Farven af Fierene er overalt guulgrønt og guult..

16.) To hvide Spurrer, som ere fangede i Sielland. Paa visse Steder udi Norge ere alle Spurrene hvide om Vinteren. Om hvide Spurrer taler Aldrovandus Libr. XI. Ornith. Cap. X.

17.) En Ravn fra Færøe af adskillige Coleurer og større end Ravnene i disse Lande. Hovedet omkring Nebbet og Øinene er hvid, Issen sort, saaog Halsen, Brystet og Ryggen. De store Fiere i Vingerne ere hvide, men de mindre mod Brystet, ere sorte. Rygraden og den øvrige Deel af Bugen, nærmest Halen, er hvid.

18.) To indianske Aftenbakker, en Han og Hun. Enhver af dem er saa stor som en Ravn eller Høne, hver en Fod lang fra Hovedet indtil den yderste Ende af Halen, og halvanden Fod bred, naar Vingerne ere udstrakte, tvers over fra den yderste Ende af den ene Ende til den yderste Ende af den anden Vinge. Hovedet er fuldkommen som en Muus, men har fire Øren, saa at de to store indbefatte de to mindre; Vingerne ere bruskede, Fødderne ere spaltede med fem Fingre, hvorpaa sidder Kløer.

19.) En udstoppet Falk, lidt hvidagtig med røde og sorte Pletter. Af den Inscription, som er fæstet paa den, sees, at den i Junii Maaned Aar 1682 er fløiet fra Haag i Holland, sit Fødested, og omsider er fangen levende ved Hadersleb i Fyrstendommet Slesvig den 4 Apr. Aar 1684.


466

Ved dens Fødder hænger endnu en Sølvplade, hvoraa staaer Wilhelm af Oranien, som siden blev Konge i Storbritannien.

20.) En udstoppet norsk Søe-Fugl, kalden Kynffva eller Tynfva, som falder i Mængde i Nordlandene i Lofodens Fogderie.

21.) En Søefugl, Lunde kalden, som falder i Mængde i Nordlandene paa de Øer Rosten og Werøe i Lofodens Fogderie.

22.) En stor færøisk Ildbrim, paa Islandsk Himbryne kalden, Iisfugl, Halcyon.

23.) Hovedet af en Flammant eller Phoenicoptere, en rar afrkansk Fugl med rosenrøde Fiere. See Bomares Natur-Historie Tom. 2. pag. 415.

24.) Fugle-Reder fra Kysten Koromandel i Ostindien.

Ligeledes en overmaade stor Mængde af adskillige Fiske og visse Dele af dem, saasom:

25.) Et stort Hoved af en Narhval med dobbelte Horn, paa Grønlandsk Towak, Eenhiørning, som falder ved Spitsbergen og Nova Zembla. Dens Hoved med samt to lange Horn veier 150 Pund. Den er Aar 1684 ført fra Grønland til Kiøbenhavn med en hamborgsk Skipper, Wilhelm Køhn.

26.) Hovedskallen af en Turcio eller Phoecæna, Grinde-Hval, Marsvin.

27.) Haarfisk eller Haarkiæring, Carcharies.

28.) En Rosmar eller Hvalros.

29.) En Sirene. En Haalax. En Savefisk, Prislin. En Svamfisk. En Troldhval eller Sprud-Hval. En Fiersing, paa Hollandsk Pietermann, eller Søedrage. En Sverdfisk. En Lacert. En Søe-Hane. En Centrine eller Hav-Muus. En Marmelle. En Hav-Taske. En Hammer-Fisk, som falder overmaade sielden &c. &c.

En Neunauge, (en Flynder) af en overordentlig Størrelse, hvis Lige aldrig endnu er seet. Thi den er 1 Alen og 16 Tomer dansk Maal lang og derhos saa tyk, som en føer Mands Arm, og veier 3 Pund og 3 Fierdingspund. Denne besynderlige Fisk er fangen Aar 1769 i Elven ved Hamborg.


467

En udstoppet amerikansk Slange, Tangedor Boicininga, paa Hollandsk Rartel-Slange kalden, den giftigste af alle Slags Slanger. En afrikansk Slange eller Søe-Orm, 22 Fod eller 11 Alen lang, og tillige meget tyk. Foruden mangfoldige store og smaa Slanger, som ere samlede fra alle Verdens Kanter; saasom en Scolopendra eller Skol-Orm med 24 Par Fødder, nemlig 24 Fødder paa hver Side, og en Mængde af Insekter, saasom: en Gryllo Talpa, en apulisk Turantula, &c. & &c.

Af Plante-Riget findes iblant andre Selsomheder en Blok af Egetræ, hvorudi ved Kløvningen, da man flakte Træet, er fundet en sort Skrift, 2 Tomer dybt inde i Træet; hvilken Skrift har i Begyndelsen formodentlig været skaaren ind igiennem Barken, og siden er Barken med Tidens Længde voxen uden om Skriften.

Man seer her ogsaa Naturens Speil ved Planter og Mineralier. For Eksempel: En Steen, som har en ganske ugemeen Lighed med et Brød. Saa og de naturlige Bedragerier, saasom: Plante-Lammet eller Agnus Scythicus, Borametz, Alraun-Roden.

Af Mineralier, forevises mange store kostbare riigagtige Guld- og Sølv-Erz-Stuffer, nedbragte fra de norske Biergverker paa Kongsberg. Iblant andre vises: 1.) En heel Gediegen, som veier 111 Pund. 2.) En næsten Gediegen, som veier 110 Pund. Men især admireres af alle Biergkyndige 3.) et stort Stykke Sølv-Erz, eller masiv Sølv-Stuffe i Mands Størrelse. Det er 5 Fod langt, veier 560 Pund paa 1120 Mark og vurderes for 5000 Rdlr. Samme Stykke er brudt Aar 1666 i Sølv-Biergverket ved Kongsberg i Norge. Man har endnu aldrig nogensteds i hele Europa fundet Mage til dette Stykke; ja ikke engang er funden Lige til de mindste Haandstene, som her forvares af 304 til 245 Pund. 4.) Et i Jylland ved Strandkanten fundet Stykke hvidt Bernsteen, som veier 9 Pund og 10 Lod; hvilket formodentlig er det største Slags Bergstene, som nogensteds er fundet, og derhos saa meget besynderligere, som det Slags egentlig opfiskes ved de preusiske og polske


468

Grendser i Østersøen. Nogle ungerske Minieralier og et Stykke sort Glas-Agat eller egentlig Lava af Hecla, vægtigt over 100 Pund.

Iblant petrefacta eller forstende Ting, det er, adskillige curieuse Sager, som til Stene ere omskiftede, forevises de meest sieldne Stykker, forvarede udi Skabe. Man seer her utallige Selsomheder af Naturen, hvilke alle nøie bevares udi de med Glasdøre tillukte Skabe, som findes i denne Sal. I et Skab findes lutter kostbare Ædelstene, Diamanter liggende i Moderen, Jaspis, Turkoser, Agater, hvori adskillige selsomme og forunderlige Afbildninger ere dannede af Naturen. Saaledes seer man her udi et Stykke Agat ganske tydelig og grangivelig Christum paa Korset, tilligemed Maria og Johannes, hvilket er voxet saaledes i Stenen. Udi et andet Skab finder man allehaande Arter af Koraller, Koraliter og rare Søevexter. Conchylie-Samlingen er rig indtil den allerstørste Overflødighed. Af Coqviller fra Nautalis Major af indtil de allermindste Sorter findes et herligt Forraad. Af nogle store Nagle-Muslinger som i form af en Pyramide ere opstillede, veier den største 448 Pund og har halvfierde Fod i Giennemsnit, men er halvniende Fod i Omkreds. Man vil forbigaae at opregne mange Selsomheder, og alleneste anføre endnu to Rariteter, nemlig, at her forevises et stort Stykke Sindel, hvilket, naar det udbredes viser den korsfæstede Frelser Christum at have været efter Fortælling indsvøbt i samme Linklæde ved sin Begravelse og sees en efterladt blodig Tegning eller Merker af hans blodige Ribler og Saar afbildet overalt i samme fine Linklæde. Dernest forevises her ogsaa en Mands Skiorte og en Fruentimmer Serk, og ved denne sidste hænger endnu tre Børne-Skiorter, som aller ere vævede i et eneste Stykke, og det endda med Rynker om Halsen og om Hænderne, forfærdiget af en norsk Linvæver, og er altsammen uden Syning.

Da man nu i denne første Sal paa det Kongelige Kunstkammer har seet Naturens Frembringende, saa seer man dernest i den anden Sal Kunsten, som er Naturens Efteraber. Denne anden Sal kaldes


469

II. Artificiel-Kammeret

Udi denne Sal findes alle Slags kunstige Malerier, som ere forferdigede af de berømmeligste Mestere baade ældre og yngre. Et Antal af de udvalgteste Kabinets-Malerier, som Øiet knap kan trættes ved at see og stirre nok saa længe paa. Iblant andre seer man her en læsende Eremit, giort af Dauw, En gammel Mand, uforlignelig smuk giort af Denner. Deels og en stor Mængde af Kunst-Sager; et stort Antal af herlige og kunstrige Mesterstykker, meget prægtig, net og fiint udskaarne i Træ, Elfenbeen, Guld, Sølv, Bernsteen, Perlemoer, Steen og i andre kostbare Materier, og derhos med kostbare ægte Stene indlagte og besatte; hvilke Stykker ere forferdigede af store og fortreffelige Mestere. Man forefinder her et sterkt Antal af mangfoldige i Elfenbeen paa det netteste og fineste udskaarne Historie-Stykker, deels med halvt og deels med heelt ophøiet Arbejde, hvoriblant er et kunstigt udskaaren Beger eller Pokal, som er forferdiget af en 12 Aars gammel norsk Dreng, ved Navn Magnus Berg. Denne samme Berg, som siden med Alder og Aarene tiltog mere og mere i større Fudkommenhed [!. Fuldkommenhed] i sin Kunst og Videnskab, er ogsaa Mester for den store Vase, som findes i denne Sal og er udarbeidet af Elfenbeen og Sølv. Denne Vase har bemeldte Magnus Berg fuldført i hans høieste Alderdom, som af alle Kiendere og Kunstnere holdes høit i Agt og Værdie. Desuden er endeel herlige historiske Stykker i Elfenbeen udskaarne og forferdigede af samme Berg. Om ham kan læses i Danske Magazins 1 Tom. pag 226. Man seer her ligeledes en meget fortreffelig Samling af de beundringsværdigste dreiede Kunststykker i alle Materialer. Deriblant en Lysekrone af Rav med 12 Arme. Man ser ogsaa adskillige af Konger og høie Personer i Elfenbeen, Rav og Koraller kunstig egenhændig udskaarne og dreiede Kunststykker, som til Amindelse om dem ere forærede hertil. Ligeledes mange Guld- og Sølv-Begere og Skaaler, hvorudi de rareste ægte Stene af stor Værdie ere indfattede. En meget stor Skaal af Agat med Sølvfad; en Sølv Globus. Ja med et Ord: Her findes en trolig Mængde af deslige kunstige Ting, som alle ere af lige saa stor Rarhed som Kostbarhed. Iblant saadanne maae man med Rette regne


470

et kunstig med Elfenbeen og adskillige Slags rart Træe indlagt Skab, som ere giort af en stokblind Snedker, der med sine Fingre kunde føle, af hvad Slags Couleur det Træ var, som han havde i Arbeid. Af Inscriptionen paa dette Skab sees, at denne blinde Snedker, ved Navn Hans Bielefeldt fra Oldenborg, har været blind fra sit Alders 10 Aar, har lært sin Kunst i Hamborg, og har giort dette Skab i Kiøbenhavn Aar 1673. Udi Skabene, som findes i denne Sal, sees staaende en kostbar Samling af de rareste, kunstigste og merkværdigste Ting. Iblant andet et lidet Alter omtrent en haandbred høit, som er meget fint og net udskaaren i Træ af den berømte Albert Dürer. St. Johannes den Døbers Hoved meget kunstig udskaaret af den vidtbekiendte romerske Cavalliero Bernini. Saa og adskillige Skibe, som med Seil, fuld Takkelage og alt andet Tilbehør ere af Elfenbeen, Perlemoer og Rav paa det kunstigste og fineste, udskaarne og forarbeidede. Iblant disse er et Krigs-Skib giort overmaade kunstig af Elfenbeen, samt Seilene og alt staaende og løbende Redskab, som dertil hører, ligeledes forferdiget af Elfenbeen, men Kanonerne ere af Sølv. En Baad af en Søe-Eenhiørnings-Horn giort med et Guld-Anker. Men især admireres høiligen af alle et lidet Orlogs-Skib af Rav eller Bernsteen, som er en accurat Model efter Krigs-Skibet Dronning Anna Sophia, hvilket blev bygt i Kong Friderik den Fierdes Regierings Tid. Denne Model i saa særdeles liden Størrelse er saa skarpt og tilforladelig efter Maalestokken indrettet, at endog Originalens Dimensioner kan deraf udfindes. Dette prægtige Kunststykke er forferdiget af Commandeur Diderich de Thurah i hans unge Aar, og skal i sin Art være det eneste i Verden, som fortiener at have faaet Sted blant de kostbareste Rariteter i et Kongelig Kunstkammer. Her findes ogsaa adskillige særdeles fine udskaarne Kunststykker af Elfenbeen og Rav, som ere forferdigede af Controleur Niels Nielsen i Aalborg. Blant slige fint udskaarne Rariteter af Elfenbeen fra de ældre Tider er at regne en Alter-Tavle af Elfenbeen, som Paven forærede Kong Christian den Første Aar 1474, da han var i Rom. Den er eet Altare Portatile, forvaret i en Æske, paa hvis Laag staaer disse Ord: Denne Alter-Tafle hafver Pafven foræret Salig og højloflig Ihukommelse


471

Konning Christiern den Første Aar 1474, der hans Kongel. Majest. foer til Rom at besøge St. Pofvels og Peder Kircker, som var Brug i de Dage. Alter-Tavlen forestiller i 9 Afdelinger Christi og den romerske Kirkes Helgeners Historier, dernest den hellige Oles, som var Konge i Norge, hans Mirakler. Blant de nyere kunstdreiede Sager, som her findes og forevises, er en stor Bernsteens Lysekrone, forferdiget af den Kongelige Kunstforvalter og Kunstdreier Hr. Spengler, i hvis fortreffelige Mesterstykke den gode Smag forenes med den høieste Grad af hans store Kunst. Ligeledes giemmes her mange Sølvbegere, besatte med Nelledalere, som Kong Christian den Fierde har vundet i Hamborg i en Ring-Renden, hvori han har besiddet en overordentig Ferdighed. Ligeledes sees her Kong Christian den Fierdes Afbildning til Hest mellem to Seuler eller Støtter, paa hvilke alle Med-Rendernes Vaaben ere stukne i Sølv og forgyldte. End videre seer man her en Stol, saa kunstig med en Springfier indrettet, at den uventet indslutter og fængsler den, som setter sig ned i den, i det at Stolen smekker til og den Siddende ei kan kommme op af Stolen, førend han lukkes ud deraf. Man seer her ogsaa adskillige i Vox pousserede Kunststykker, og Kongelige Personer, meget livagtig i Vox pousserede, saasom Kong Christian den Femte og hans Dronning Charlotta Amalia, Dronning Sophia Amalia, Prinds Jørgen, Prindsesse Sophia Hedevig, Kong Ludvig den Fiortende og hans Dronning Maria Theresia i Frankrige &c. En Haar-Opsats eller Paryk af spundet Glas. Ligeledes seer man ogsaa smukke Drikke-Kar, hvilke ere af norske Bønder saa zirlig og net udskaarne i haardt Træ, at man maae høiligen forundre sig over deres smukke og nette Arbeider. Man seer her et Præste-Skilderie, meget smuk malet af Kong Friderik den Tredie, medens han var Erkebisp i Stift Bremen; bag paa samme Skilderie staaer disse Ord: Fridericus Tertius hat diss Contrafaj gemachet, als er Ertz Bischopff gewesen im Stift Bremen, dieser Pastor ist Prediger bewest zum Jorck im Stift. Her forevises nogle Prøver af den rareste og netteste Skrift, hvoraf een er skreven af Johan Kühn, som havde ikkun en Finger paa hver Hannd. Man seer af ham paa Pergament skreven den hele Katekismus paa Tydsk Aar


472

1646 i hans Alders 41 Aar; derunder har han skrevet sit Navn i dette Vers. Johan Kuhn wird Ich genant; Hat nur ein Finger an jeder Handt. Nok en meget net Skrift af Matthias Buchinger, som af Moders Liv var født baade uden Hænder og Fødder, men skrev med Albuen, som han krummede og paa den maade holdt Pennen, hvormed han skrev den zirligste Haand og hastigere end nogen kunde ellers skrive med sin rette Haand. Bemeldte Skrift er et Brev, hvori han allerundanigst [!, allerunderdanigst] inviterer Kong Friderik den Fierde til sit Bryllup, som han holdt i Kiøbenhavn Aar 1703. Neden under har han sat disse Ord: Matthias Buchinger hat diss ohne Hand und Fusse geschrieben und gezeichnit Copenhagen Anno 1703. Her findes utallige rare Ting mere, hvilke for deres Vidtløftigheds Skyld ei kan stykkevis opregnes. Vi træde nu ind i

III. Den Indianske Sal.

Den tredie store Sal kaldes den indianske Sal, fordi begge Indiernes Rariteter udgiøre en stor Deel af dens Prydelser, som derudi findes, hvilke bestaae af alle Slags indianske Vaaben, Klædedragter og Huusgeraad, Skrifter, overtroiske Ting &c. Man forefinder her mange chinesiske, japanske og Grønlændernes Vaaben, saasom Dolke, Kastespyd, forgiftede Sabler og deslige baade af sydlig og nordlig Armatur, som de Vilde betiene sig af saavel til deres Forsvar, som og ellers paa Jagten. Laplandske Rune-Bommer, Hexe- eller Troldoms-Trommer. Man finder her en grønlandsk Baad, en Kajakke kalden, 19 Fod lang, 2½ Fod bred, 1½ Fod høi, bygt af Hvalfiske-Been og overtrukken med Sælhunde-Skind, undtagen det Hul, hvor Grønlænderen selv sidder indsnøret med sin Aare. Man seer her ogsaa alle Slags grønlandske Fisker-Redskab, Pile, Buer, Spyde, Klædedragter. Et Par temmelig vel conserverede amerikanske Klædninger af Fiere. Her sees og Afbildninger af adskillige vestindiske og andre vilde Mennesker, deels i deres naturlige Afbildning, deels ogsaa i Skilderier, malede af Trost, som fulgte med Prindsen af Oranien til Brasilien. Her findes ogsaa to prægtige broderede Ridetøier, som ere sendte Kong Friderik den Femte til Foræring fra Republikken Tunis. Ilige-


473

maade seer man her også allehaande fortreffeligt og skiønt chinesisk og japansk lakeret Arbeide paa Skabe, Borde, Chatoller og deslige, som i de gamle og nyere Tider ere bragte herhid fra China med de danske chinesiske Skibe. En Model til et indiansk Fartøi, nogle paaklædte chinesiske Mandariner, chinesiske Lysthuse, to temmelig store chinesiske Taarne af Perlemoer &c. Vi vil nu træde videre ind i den fierde Sal, som kaldes

IV. Antiqvitet-Salen.

Om denne Sal kan man med Sandhed sige, at den indeholder utallige Ting, som baade i Henseende til Kostbarheden, Kunsten og Alderdommen ere aldeles uskatterlige. Man vil først betragte de kostbare Ting, som findes i denne Sal, hvorved en Antiqvarius og Elsker af Oldsager eller gamle Curiositeter finder Leilighed i allerhøieste Grad til at forlyste sit kunstbegierlige Sind med at betragte, for Eksempel: Et Halssmykke, som er et Kors, der er giort af en Rosmars- eller Rosmuls-Tand, er 11 Tomer lang og 8½ Tome bred, hvilket har været Kong Magni Svend Estridsens Datters Helenæ Halssmykke. Paa dette Kors ere adskillige Figurer og Bogstaver udgravede. For paa sees i Midten den korsfæstede Christius hængende med Inscription: IHS NAZAREN, REX JUDEORUM. Yderst paa de fire udløbende Ender af Korset sidder 4 Billeder, som kaldes Vita paa den øverste, Ecclesia paa den høire Ende og Synagoga paa den venstre Ende af Korsets Tvertræe, men Mors ved den nederste Ende af Korset. Men bag paa Korset sees Verdens Frelser siddende at holde en Bog i Skiødet med de Bogstaver paategnet A & ?. Der omkring læses disse ord udgravne med latinske Munke-Bogstaver: Videte Manus Meas & Pedes meos dic. Dns. Ved hans høire Side en Konge og en Dronning med Børn, ved hvis venstre Side staaer en Biskop med Inscription: Venite Benedicti Patris mei. Ved Christi venstre Side sees nogle hylende Mennesker med Inscription: Discedite a me Maledicti in ignem. Paa den øverste Ende sees Abraham og nogle Helgene med disse ord: Fili recordare, quia recepisti bona in vita tua. Neden til sees Helvede med denne Inscripton: Pat. Abraham, miserere mei & mitte Lazar. ut tingvat extremum Digiti sui in aquam refrig. Paa den ene Kant af Korset ved


474

den høire Side staaer: Q. Me cernit pro Helena, Magni Svenonis Regis Filia, XPM oret E. Q. me ad memoriam Dnice Passionis parari feceat. Paa den anden Kant ved den venstre Side: Q. XPM crucifixum credt Liutgeri memoriam orando faciat. Q me sculpserat rogatu Helenæ que & Gunhild vocatr. Dette Halssmykke hænger ved en forgyldt Sølvkiede og er af en meget høi Alder tilbage i Tiden. Det har i de ældre Tider været eiet og giemt af Hr. Holger Rosenkrantzes Frue Sophia Brahe i hendes Smykke-Skab. See J. Svaningii Chronolog. Dan. pag. 73. Et Sølv-Altar, der er fortreffelig udarbeidet af den berømte Goltz, hvilket fordum har staaet i Slotskirken i Husum. Mange kunstige Pokaler og Begere af Guld og Sølv, som tildeels have Hentydning til visse Tids-Punkter i den danske Historie, og ere besatte med derhen hørende Skuepenge. Sølv-Veltkugler, en Model af en Bierg-Festing af Sølv. Alle Slags Uhrer, som ere merkværdige enten i Henseende til Kostbarheden eller Kunsten; Nogle Uhrer med kantede Hiul. Udi et par Uhrer sees Drivefiedrene at være lutter Kugler, som løbe i Sneglegange. Nok et meget kunstigt Uhr i Form af en Pyramide, som viser en Mængde Bevægelser &c. Dernest forefindes her ligeledes en stor Mængde af kunstige Ting, nemlig adskillige kunstige mathematiske, mechaniske og physiske Instrumenter. En Himmel-Klode, Globus Cælestis, som er 2 Alen og ¾ Alen i Giennemsnit, tilligemed Planet-Systemet, som bliver drevet ved et Uhr, der ligger forborgen i Foden, men samme Uhr er ikke i sin fuldkomne Stand. Denne Himmel-Klode har tilhørt den danske Astronomus Tycho Brahe. En Deel Staal-Instrumenter, som ere opfundne af Cartesius. Et Par Opfindelser af Perpetuum Mobile. Et optisk Forvandlings-Billede, hvor man seer med bare Øine Kong Christian den Femtes Gemalinde, Dronning Charlotta Amalia. Men derimod seer man Kongen selv igiennem et Glas, der har mange Sider. Nogle cylindriske Speile med Malerier. Endelig seer man her Oldsager eller Antiqviteter, baade hedenske og christelige, dog for den største Deel nordiske. Saaledes seer man her en heel Deel ældgamle Guld-Armbaand, Ringe, Dronning Margrethes Mundbeger og andre hendes Smykker. Dronning Isabelles, (Kong Christian den Andens Gemalindes) Trolo-


475

velses Ring af Guld med en usleben Saphir. Gamle Sigiller, saa og mangfoldige særdeles rare Reliqvier og merkværdige Smykker, som ere fundne i Kongelige, Biskoppelige og andre Begravelses-Høie i Marken, eller og i Kirker og paa andre Steder, hvilke fra ældgamle hedenske Tider har ligget skiulte i Jorden, men ere Tid efter anden opgravne og fundne, saasom: Offer-Skaaler, Urner med det derudi fundne Guld og Glas-Tøi, Græde-Glas og deslige Antiqviteter i Mængde. Deriblant ere 6 Guld-Urner, som ere opgravede i Fyen og fundne den 16 Apr. Aar 1685 paa Egeskov Gods (da tilhørende Geheimeraad Niels Krag) af en Bonde paa hans Ager paa Munkøe. En Crystallin Begravelses-Urne, oven til belagt med en dobbelt Krands af det fineste Guld, der veier 16 Lod, fundne Aar 1673 udi Tronhiems Stift, Nordmøers Fogderie nær ved Bræmsnæs Kirke. Saa og nogle Metal-Sverd, som ere særdeles merkværdige, især et Metal-Sverd 22 Tomer langt, fundet i en Gravhøi. Ligeledes Kong Valdemars Sporer, som levede i det 12 Aarhundrede. Samt en Mængde andre gamle Rustninger, Geværer, Hellebarder og Vaaben, som man for mere end 1000 Aar siden har betient sig af. Runestave eller Kalendere og andre Mindes Skrifter, som de gamle nordiske Folk udskare i Træstave. Man seer ogsaa her den, saavel af sin Forstand baade i Kirken og Staten, som og af sin Tapperhed udi Krigen vidtberømte nordiske Erkebiskop Absolons Hovedskal og endeel af hans Been, som ere tagne ud af hans Grav i Sorøe Kirke, hvor han ligger begraven, samt hans Ornater, saasom Bispe-Hue af Sølv forgyldt, ziret med en stor kostbar Saphir og rundt omkring besat med Perler og Ædelstene. Ligeledes forevises hans Bispe-Stav giort af et Enhiørnings-Horn, 4½ Fod langt; Knappen eller Hovedet paa denne Bispestav er krum. Ligeledes en anden Bispestav af forgyldt Kobber 6 Fod lang, hvis Knap eller Hoved er krumt og ombøiet. Inderst i Ombøiningen sees et forgyldt Lam staaende med denne Inscription: Agnus Dei. Qui. Tollit. Peccata. Mundi. Miserere. Da. Nobis. Pacem. Men paa den krumme Knap staaer disse Ord: Non. Dominantes. in. Cleros. Et. Forma. Facti. Gregis. Ex. Animo. Her sees ogsaa en mindre Bispe-Stav af Elfenbeen. Ligeledes Bisp Absolons Commando-Stav, to Sverd,


476

af hvilke det ene er forgyldt, men det andet rustet og fundet i hans Grav. To Stokke, hvis Knappe ere to brede og runde Kobberplader, paa hvilke sees de sædvanlige fire symboliske Figurer af Evangelisterne udgravne. Biskop Absolons Drikke-Horn, hans prægtige Hue og Silke-Tøfler, hans præstelige Belte med et Spænde af et Enhiørnings-Horn; Biskop Absolons Portrait, udgravet i en Agat. Et Repertorium eller Skrin, hvori adskillige af Biskop Absalons Ornamenter have lagt forvarede. Saa og hans Misale eller Altar-Bog, meget zirlig og net skrevet paa Pergament og prydet med fortrefffelige Malerier. For samme Altar-Bog skal engang være budet 1000 Rdlr. af en fremmed Minister for at sende samme Bog til det vatikanske Bibliothek i Rom, men hans Tilbud blev ei imodtaget. Over alle disse Erkebisp Absolons Efterladenskaber læses følgende latinske Inscription: Absalon, Archiepiscopus Lundensis, Æternatus Anno Christi MCCI. Has Nobis mortales reliquit Exuvias, Quas cum olim suspexerit ipsus, eas nunc despicit ipsus. Cernite Argumentum Vanitatis. Man seer her Cæsaris Brystbillede af Ertz, Keiser Antonini Brystbillede, Helenæ Hoved i 2/3 naturlig Størrelse af Elfenbeen, græsk Arbeide. End videre sees her det i al Verden bekiendte og berømte Oldenborgske Horn, eller Drikke-Kar, som er udarbeidet af Sølv og Guld med mange Figurer. Det veier 61 Unzer eller nesten 4 Pund. Dette Horn, som er giort af det fineste Sølv, forgyldte og hist og her deels med grøn, deels med fiolet Farve overtrukket, blev i mangfoldige Aar forvaret og giemt udi Staden Oldenborg, men siden blev det ført til Kiøbenhavn for at giemmes paa det Kongelige Kunstkammer. Man vil anføre hvad Hammelmann i sin Krønike om dette Horn beretter: ”Da Otto den Første, Greve af Oldenborg, som var en stor Elsker af Jagten med sine Hof-Folk begav sig en Dag paa Jagt og jagede i en Skov, som kaldes Bermfuer-Skov, forfulgte han et Stykke Vildt lige til det Bierg, som kaldes Offenbierg. Og da han havde naaet det Øverste af Bierget holdt han lidet stille, for at kalde sine Jagthunde sammen. Greven, som reed paa en hvid Hest og imidlertid var af Hede og Arbeide stærk bleven udmattet, ønskede hiertelig at han kunde faae en Drik Vand at ledske sig paa. I det samme aabnede Offenbierget sig


477

og en deilig Jomfru lod sig tilsyne, som var klædt paa det prægtigste med udslaget Haar og en Krands paa Hovedet. Hun bar et Sølv forgyldt Horn i Haanden, hvorpaa adskillige Karakterer og Figurer vare udarbeidede.. Dette Horn, som var opfyldt med et Slags Drik, rakte hun Greven med en meget mild og venlig Mine, og bød ham tillige, at han vilde med den derudi værende Nectar slukke sin Tørst. Greven tog imod Hornet, men da han merkede, at Liqveuren var ikke klar, ville han ikke drikke deraf. Hvorudover hun sagde til Greven: Drik kun uden nogen Frygt paa mine Ord, denne Drik skader dig intet, men er snarere dig og dine til stor Fordeel; thi dersom du drikker det, som jeg her byder dig, da skal det oldenborgske Huus blive i Bestandighed og Flor, og det skal gaae dig og din Afkom stedse vel. Men dersom du ikke drikker, da skal Splid og Uenighed forstyrre dit Huus, og det skal gaae din Familie ilde. Greven vilde ikke samtykke hendes Begiering, men slog Drikken ud bag over sin Ryg, og saavidt som deraf blev spildt paa Hesten, gik Haarene strax af. Da Jomfruen saae det, begierede hun sit Horn tilbage, men Greven gav Hesten Sporene og ilede af al Magt at komme til sine Folk, og fortalte dem, hvad ham var hændet; og til Bevis derpaa foreviste han dem Hornet, men imidlertid forsvandt Jomfruen.” Skiønt den gammeldags Støbe-Kunst lader sig tilsyne i dette Horn og bærer Vidne om dets Ælde, saa er det dog ei vel rimeligt, at det kan være saa gammelt, som Hammelmann Part. 1. pag. 19, 20 og 21. vil foregive. Man vil ei just imodsige det, som Hammelmann beretter, at et Horn kan være offereret den oldenborgske Greve, da han paa Jagten tørstede, af en Jomfrue, som kom ud af Bierget omtrent Aar 989, som Winckelmann in Histor. Oldenb. Pars I. Cap. III. bekræfter, men det er rimeligt, at Hammelmann har sammensmedet den største Deel af denne Historie udaf gamle Fabler. For Resten, at Hornet er et oldenborgsk Horn, sees tydelig af de Oldenborg-Delmenhorstiske-Skiolde, som derpaa findes, hvorudi Bielkerne og Korset af det Oldenborg-Delmenhorstiske Huus ere udskaarne. Men nesten alle Oldenborgske Historieskrivere komme overeens deri, at det Oldenborgske Vaaben hverken i Ottes den Førstes Tid eller forhen nogensinde


478

har været prydet med Bielker, men at de Bielker, eller rettere at sige, Streger af Løveblod efter Frideriks, Hunonis Søns Strid med Løven, ere omsider blevne tillagte denne berømmelige Huno, som den Tid var det Hellige Romerske Riges Skibsbygmester, af Keiser Henrik den Fierde, som regierede i det ellevte Aarhundrede; hvilket Hammelmann og selv tilstaaer i hans Chron. Part. I. pag. 35 og 37. Følgelig er det falskt og ugrundet, naar man siger, at dette Horn skulle være offereret Otto den Første, som levede for de Tider. Men samme Horn er forfærdiget nogle hundrede Aar efter den Tid; thi hverken kan det Burgundiske Fyrstendoms Skiold, som er paa dette Horn, hvorudi de franske Lillier allerførst (efter Olivarii Vredii Beretning i hans Verk de Sigillis Com. Flandr. pag. 63 til 67.) i det fiortende og femtende Aarhundrede i Philippi Audacis og Mariæ Maleanæ Tid ere blevne indsatte, ei heller de paa Hornet udgravede Bogstavers Form bevise Hornets høiere Alder, allerhest Bogstaverne ere saa accurat og net udgravede, at de ingenlunde give mindste Tegn til at være udgravne sidligere end Hornet er støbt. Men de, som foregive, at Laaget, Foden og Skioldet er sidligere bleven støbt og tilsat, (hvilket Happelius og andre vil paastaae) maa betænke, hvor vanskeligt det var at efterfølge Støbningen saa accurat og net, at ingen skulle kunne merkeligen kiende, at saadan Tilsetning var en nyere Kunstners Arbeide, og at de i Kunsten erfarne ei skulle kunne merke mindste Forskiel imellem gammelt og nyere Arbeid. Naar man derfor nøie vil betragte dette herlige Begers kunstige Arbeide, som rundt omkring er prydet med prægtige Taarne, hvorfra kommer ud sommesteds Fodfolk, sommesteds Ryttere, sommesteds Løver, saa giør man deraf den Slutning, at ved Rytteren til Hest, som sees øverst paa Laaget, sigtes til Ditmarsken, at ved tre af de fire Løver forestilles Danmark, og ved den fierde Løve forstaaes Norge. Derforuden møde os de, til hvis Ære og Hukommelse dette prægtige og kostbare Horn er forfærdiget paa saa kunstig en Maade, som ere de tre Vise eller Hellige Tre Konger, hvis Navne sees omkring Randen af Laaget saaledes: Balthazar, Jaspar, Melchior. Naar man betragter Overdelen af Hornet, da finde vi adskillige Vaaben, hvorpaa staaer det Romerske-Katholske Ønske, O Mater Dei,


479

Memento Mei! Den sorte flakte Ørn forestiller det Romerske-Keiserlige Vaaben. Det andet Skiold med de tre Løver forestiller det Danske Vaaben. Det tredie Skiold med Lillierne forestiller det Burgundiske Vaaben. Det fierde og femte Vaaben med to Løver, hvoraf den ene Løve efter Winckelmanns Afridsning i hans Histor. Oldenburg. Part. I. Cap. III. er hvid og nu er forslidt, saaat den ei kan sees, betyder Hertugdømmet Brabant, og den anden Løve er sort og betyder Grevskabet Flandern. (thi saaledes findes Vaabenet i Caroli Audacis, Hertugs til Burgundien, hans Stam-Signet, deels efter Olivarii Vredii Beretning pag. 94, 99, 100, in Sigill. Comit. Flandr. Deels efter Hammelmanns Beretning, Part. 3. pag. 279.) Og hver andet Skiold er prydet med en Biskops-Hue. Dette Slags Drikke-Kar synes at være det Slags meget ligt, som den danske Konge Christian den Første efter A. Hvitfelds Beretning i hans danske Krønike, Part. 5. Fol. 945. skal have conserveret til de Hellige Tre Konger, som foregives at ligge begravne i Cøln, da han paa Hellig Tre Kongers Dag Aar 1475 var der tilstede. Thi som Hammelmann i hans Chron. pag. 274 og Hvitfeld i hans danske Krønike, Part. 5. Fol. 909 melder, at denne Konge har været i Forbund med Hertug Carl af Burgundien i den Burgundiske Traktat med Kongens Broder Gerhardo Animoso. Saa er han og omtrent paa samme Tid kaldet didhen af Keiser Friderik den Tredie, (af hvilken han nyligen tilforn havde faaet Ditmarsken), saa og af denne Burgundiske Fyrste for at være Mediateur og bilegge den Strid og Uenighed, som var imellem denne Hertug af Burgundien, der havde belagt Neus og Stiftet Cøln, hvorudi den pavelige Legat, Biskop Alexander de Forolivio, skulle være ham behielpelig, som Hammelmann beretter i hans Chron. pag. 211, 212. 214. Til en evig Erindring om denne Sag lod Kongen føie disse Skiolde og Billeder til dette Horn, hvorpaa han lod ogsaa vexelvis sette de fornemste Vaaben, hvoriblant Keiser Friderik den Tredies findes, som er en strakt Ørn, tilligemed Christian den Førstes, Kongens af Danmark, som er de tre Løver; og Hertugens af Burgundien Caroli Audacis, som ere de adspredte Lillier, og paa hver Side hans tvende Løver, en paa hver sit Skiold. Og endelig i Henseende til Biskop Alexander


480

de Forolivio, (som kan sees af Ughelli Ital. sac. Tom. II. pag. 624) en Biskops Hat paa hvert andet Skiold.

Desuden er dette Horn efter Kongelig Befaling prydet, nemlig i Midten paa den forreste Side med disse Ord: In Hopen ic Lewe. Paa den høire Side med disse Ord: Ic Beghere. Paa den venstre Side: Im Ghenöghen. Og paa den bagerste Side med Ave Maria. Paa hvilken Maade det er bleven consecreret de Hellige Tre Konger i Cøln paa deres Fest. Og endskiønt Carolus Audax efterat han var kommet til sine myndige Aar, lod alene indføre i hans Stamme-Vaaben de tre Lillier, som ham af hans Fader ved hans Daab Aar 1433 vare tiltænkte, saa forandrede han det dog siden derhen, at et uvist Tal af Lillier blev hist og her anbragt paa Skioldet, som Olivarius Vredius viser, at denne Fyrstes Sigillum af det gentiske Arkiv saaledes med adspredte Lillier har været ziret i hans Sigill. Comit. Flandr. pag. 100. Hvilke efter gammel Sædvane derefter saaledes adspredte ere forblevne i det Burgundiske Huses Vaaben. Naar vi saaledes nøie betragte alting, finde vi af de gamle Historier, hverken ældre eller nyere Forbund, eller Venskabs-Forbindelser imellem Keiseren, Kongen af Danmark, Hertugen af Burgundien og Greven af Oldenborg, der saaledes som denne til Punkt og Prikke er overeensstemmende med alt det, som paa dette vort Horn af afbildet. Den øverste Spids samt de store Fødder paa Hornet, som ere afbrudte, hænge endnu derved. Men de mindre Fødder, hvorpaa Hornet hvilker forestille to fuldkomne Grifve; hvoraf ei utydelig sees, at Magnus, Hertug til Meyland, som førte denne opdigtede Fugl i sit Vaaben, har fulgt Kongen paa denne Reise. Derforuden vidne og de fem Skiolde, som bæres af Vaabendragere neden under Stafferingen af Spidsen paa Hornet, hvoraf de fire af Ælde ere nesten forslidte og udgaaene, af Friderik af Brunsvig, Johannes af Saxen, Hertug Magnus af Meyland, Grev Gerhard af Oldenborg og Grev Jakob af Rupin havde med deres høie Nærværelse bivaanet dette Tog; hvilket og de næst oven for sig befindende fem Jægere til Hest give tilkiende, thi det er af Historien bekiendt, at disse fem Herrer have været med Kongen. Endelig seer man paa den øverste Spids en Jomfrue, som med begge Hænder


481

holder en Saddel, hvorpaa staaer skrevet: Drinc all vt. Hvilket giver tilkiende, til hvad Brug dette Horn egentlig har været. Af alt dette Foregaaende slutter man da, at dette Beger har været giort og indrettet af den danske Konge, Christian den Første, de Hellige tre Konger til Ære, og at Kongen over Taffelet og ved Giestebud har betient sig deraf at bringe sine Allierede og Reise-Compagnions en god Skaal Viin til Livs deraf til de tre Vises Erindring, da Hans Majestet paa denne Fest opholdt sig i Cøln. Dette er en oversettelse af den Forklaring derover, som findes i J. Laurentzens Musæum Regium. Den gunstige Læser kan selv giøre en Slutning heraf, hvorvidt den første fortalte fabelagtige Historie, som endnu troes af den gemene Mand om Hornets Oprindelse, er at fæste Troe til eller ikke.

Dernæst forvares her de to prægtige og kostbare Guldhorn, som begge ere fundne i Jorden ved Tøndern næsten paa et Sted, men dog paa forskiellige Tider.

Man betragter først det ældste Guldhorn, som blev fundet den 20 Jul. Aar 1639 af en Bondepige, og veier 6 Pund 13 Lod Guld. Historien, som beretter, hvorledes dette Horn blev fundet af hende, er denne: En Bondepige, navnlig Cathrine, fød i en Landsbye, kaldet Østerbye, ei langt fra Gallehuus ved Tønder, var Aar 1639 gaaet til Møgel-Tønder og første Gang havde ved Gallehuus seet dette Horn stikke frem af Skarnet paa Veien, hvilket hun unden nogen Eftertanke gik forbi, menende, at det var et stykke Rod af et gammelt Træe. Men 8 Dage, som var den 20. Jul. da hun igien ville gaae hen til Møgel-Tønder og atter med Foden stødte an paa Enden af Hornet, har hun først nøie betragtet denne tilsyne kommende Ende. Dernæst tog hun fat derpaa og arbeidede saalænge dermed, indtil hun fik det reent ud af Jorden. Hvorpaa hun raaber til sit Følge-Selskab, som imidlertid var gaaet noget forud fra hende, og foreviser dem denne fundne Skat. Enhver af de andre beskuede det nøie, og de meente alle, at det var et gammelt udueligt Jægerhorn og derfor ville, at hun skulle kaste det bort fra sig. Men Pigen ville ikke samtykke derudi, allerhelst det havde kostet hende saa stor Umage at faae det rykket ud af Jorden. Hun


482

ville derfor først tage det med sig til Tøndern, for at faae der nærmere Kundskab om hvad det var af. Hun gik derfor hen til den nærmeste Bæk, hun fandt, toede Skarnet og Ureenligheden af Hornet, da Guldets Glands lod sig strax til syne, men desuagtet ansaae hun det kun for Messing endnu. Endelig gik hun tilbage til sit Hiem, hvor hun paa ny gav sig til at rense og reengiøre denne sin fundne Skat, hvorudover de øvrige Huusfolk loe hende ud, og bespottede hende for al hendes anvendte Umage. Men paa det hun dog kunde faae fuldkommen Underretning, om Hornet var af Guld eller ei, gik hun ud til Staden Tønder og viste en Guldsmed et lidet Stykke eller en Ring deraf. Og da Guldsmeden havde probeeret det og forsikret hende, at det var virkelig Guld, blev hun derover meget glad og fornøiet. Paa saadan en Maade er dette Guldhorn blevet opdaget og bekiendt. Saasnart Amtmanden i Tøndern havde faaet Kundskab herom, lod han Pigen kalde til sig for at bringe det fundne Horn med sig. Og da han havde betragtet det, sendte han Pigen med sit Horn til Stiftamtmanden i Ribe. Og da han ogsaa ligeledes havde nøie beseet Hornet og udforsket meget omstændigeligen en fuldkommen Underretning af Pigen, paa hvad Tid og ved hvad Leilighed hun havde fundet dette Guldhorn, saa sendte han Folk med hende, hvilke paa det samme sted, hvor dette Horn af Pige var fundet, skulle videre grave og eftersøge, om der ikke maatte mulig ligge en større Skat skiult nede i Jorden. Men al deres Arbeide var forgieves, og der fandtes intet videre, i hvor meget de end ved at grave undersøgte nøie. Imidlertid udbrededes Rygtet om dette fundne Guldhorn over det ganske Land, og kom endelig Kong Christian den Fierde for Øren, som just tilligemed hans Prinds Christian den Femte opholdt sig i Glückstadt. Kongen lod strax forommeldte Pige med sin fundne Skat komme til sig, og hørte af hende selv, hvorledes dermed var tilgaaet. Kongen besaae tillige og betragtede dette fundne Guldhorn med særdeles stor Fornøielse og Agtsomhed. Derpaa forærede Kongen det til sin Kronprinds, og Pigen blev benaadet med en anseelig kongelig Gave. Dette Horn er af det allerfineste og reneste ungarske Guld, ja endog fortreffeligere end ungarsk Guld, hvorimod andet Dukat-Guld er snart at ansee som Messing. Hornet bestaaer af to temmelig tykke Guld-


483

Plader. Den inderste Guldplade er af et heelt Stykke uden nogen Afdeling og derhos glat. Men den yderste Guldplade bestaaer af 11 adskillige Stykker, hvoraf den er sammensat, og paa den indvendige Guldplade rundt om zirlig giort fast. Enhver af disse Afdelinger er med en forhøiet Ring deelt fra hverandre. Paa de 7 første Afdelinger fra Hornets store Ende at regne ere alle Slags Billeder udstukne af en selsom Skabning, saasom Slanger, Satyrer, Fiske, Rov-Fugle, Dyr med Menneske-Hoveder og andre mangfoldige deslige selsomme Postyrer. Men de øvrige Afdelinger til Enden ere glatte og uden saadanne Forestillinger. Dette Guldhorn veier, som allerede forhen er meldt, 102½ Unzer eller 6 Pund 13 Lod Guld. Dets Længde er 2 Fod 9 tomer og kan indeholder 2½ Pot efter vort danske Maal. Dette Guldhorn blev af Prinds Christian giemt blant hans kostbareste og rareste Sager, og af ham holden i høieste Agt og Ære. Men som dette Horn ei kunde bruges til andet end til et Drikkekar, saa brugte og Prindsen det dertil, derfor lod han sette i Mundhullet, hvorudi ellers blev blæset, end [!] Skrue af Guld. Og endskiønt Skruen blev giort af det fineste Dukat-Guld, saa dog alligevel saae den ud som Messing imod det gamle Guld. Paa det at man i Fremtiden kunde vide, at denne Skrue var i de nyere Tider bleven giort og sat til, lod Prindsen sette disse Ord paa den: Denne Skrue er giort af ny Aar 1639. Dette kostbare Guldhorn findes aftegnet og stukket i Kobber udi adskillige Verker og Traktater., saasom i Laurentzens Musæum Regium. Trogill Arnkiells Traktat om Guldhornet. O. Worms Traktat om dette Guldhorn er udgivet for sig selv, og trykt in Fol. Aar 1641 i Kiøbenhavn. Siden er samme Tractat indrykt af ham i hans Monument. Dan. 5 Bog. End videre kan læses Eenvold Nic. Randulfs Tuba Danica. Petr. Winstrupii Cornicen Danicus, seu Carmen de aureo Cornu Principis electi Christiani Quinti, Hafn. 1644 in Folio. Hvilket er oversat paa danske Vers af Peder Hermansen, og trykt Aar 1644 under Titel: Den danske Hornblæser. Georg Sorterups Anmerkninger om hvis der behøves til at faae en fuldkommen Forklaring over de Figurer, som ere paa det Aar 1639 fundne Guldhorn, Khvn. Aar 1717 in 8vo.


484

Vi betragte nu dernæst det andet ligesaa prægtige og kostbare Guld-Horn, som er fundet i Kong Christian den Siettes Tid Aar 1734 den 2 Apr. og veier 7 Pund 11 Lod. Dette sidste fundne Guldhorn ligner ikke alleneste det nys forommeldte først fundne Guldhorn i Alderdommen, men endog overgaaer det i Vegten. Historien og paa hvad Maade det er blevet fundet, er denne: Aar 1734 den 2 Apr. gik en fattig Bonde, ved Navn Jerch Lassen eller Erik Lauridsen, boende i Landsbyen Gallehuus paa Grevskabet Skakkenborgs Grund i Sønder-Jylland, ud af sit Huus for at grave Leer. Stedet hvor han foretog sig dette Arbeide, er i Møgeltønder Sogn, en halv Miil Nordost fra Tønder. Didhen havde han fra sit iboende Huus og det gamle Sted, (hvor Aar 1639 det første Guldhorn for 94 Aar tilforn var blevet fundet) regnes kun paa 25 Skridt. Ligesaa regnes imellem det gamle og det ny Sted, hvor han begyndte at grave, at have været 3½ Skridt videre henimod Sydost. Her har bemeldte Bonde efter hans egen Beretning ikke gravet dybere end et Qvarteer i Jorden, førend han allerede med Spaden stødte an paa Hornet, da og Guldets Glands, som hist og her glimrede frem, opmuntrede ham til at efterforske nøiere, hvad det maatte være. Ved hvilken Eftersøgning han fandt dette Horn liggende paa Siden, vendende den store Ende mod Norden og den liden Ende mod Sønden. Hvorpaa han tog det op, ligesom det var fyldt med Jord og besudlet med Leer og bragte det hiem, gav sin Datter det, at hun skulle toe det reent. Da sligt var skeet, var han endnu uvis paa, om det var Guld eller Messing. Men som han endnu samme Dag havde at forrette i Tønder, tog han et Stykke af denne fundne Metal med sig og gav sin Søn, som der i Staden stod i Lære hos en Rebslager, samme Prøvestykke, at han skulle gaae hen med samme Stykke til en Guldsmed og forhøre, om det var Metal eller Guld. Og da Bonden fik at vide, at det var fint Guld, har han strax overleveret Hornet til sin Grund-Herre, Greven af Schack, som siden allerunderdanligst præsenterede dette Guldhorn til Kong Christian den Siette, som siden skienkede Bonden en Sum Penge til Belønning. Dette Guldhorn er ligesom det forhen i Aaret 1639 fundne Guldhorn, af det allerfineste Guld, og veier


485

som meldt er, 7 Pund 11 Lod, uagtet af den spidse Ende fattes, og altsaa holder det 30 Lod mere i Vegt end det ældre Guldhorn, som først blev fundet. Det er saavel i Henseende til de adskillige hieroglyphiske Figurer, som overalt sees derpaa, nestendeels ligt det første Guldhorn af Aar 1639. Det er altsaa ikke af mindre Ældre, ja vel maaskee ældre og følgelig ikke mindre rart end det første Guldhorn. Dette nyere Guldhorn have følgende Mænd beskrevet: Joachim Richard Pauli Abriss des 1734 gefundenen guldenen Horn, Khvn. i Fol. 1735. Er siden udgiven paa Dansk under Titel: Tilforladelig Tegning paa det Aar 1734 i Jylland fundne Guldhorn, Khvn. 1735 in Fol. Grauers Erklärung der alten heydnischen Götzen-Bilder &c. und Gotho-Runischen Characteren, welche auf den bey Gallehuus 1734 gefundenen guldenen Horn befindlich, Tøndern 1737 in 4to. Ligeledes haves Lachmans Beschreibung des guldenen Horns 1734. in 4to. Johann. Christoph. Neuchs Clavis Emblematum in aureis Cornibus occurentium, Program. tria, Hafn. 1770, 1771. in 4to.

En Antiqvarius og Elsker af ældgamle Antiqviteter finder altsaa en uendelige Mængde af rare, merkværdige og selsomme Ting at betragte med største Fornøielse, hvilke den høie Alderdom har her efterladt os, og som findes her samlede til hobe paa et Sted i denne Sal. Ligeledes sees her en ganske besynderlig Sieldenhed, nemlig to Bøger, hvis Blade ere af Træe, overtrukne med Vox, og i disse Blade er indgraveret en Tydsk Skrift, som dog er ulæselig. Man seer her ogsaa to japanske Soldater, som ere paa det fineste lakerede. Et stort og zirligt Skab med et Musik-Uhr af Fløiter og et Clavcimbal. Dog af slige Musik-Uhrer blive nu omstunder mange i den største Fuldkommenhed forferdigede af Kabinets-Snedker Speer i Kiøbenhavn.

Man seer her ogsaa med Forundring under Loftet ophængt det lidet Skibs-Anker, som ved Guds Beskiermelse reddede Kong Christian den Femte fra Skibbrud og Døden, da Hans Kongelige Majestet engang var i Øster-Søen og ved en forskrekkelig paakommende Storm og Uveir alle udkastede Ankere blev tabte og løsrevne, undtagen dette eneste, som var det allermindste og som holdt Skibet, indtil Stormen lagde sig, da Kongen derefter kom til Lands.


486

Ankeret er forgyldt og til en evig Ihukommelse om Guds Varetegt over Kongen her ophængt, hvorhos læses dette danske Vers, forfattet af Biskop Thomas Kingo: Gud holdt Mig og Jeg holdt Christian den Femte, Der en forvildet Storm i Øster-Søe ham klemte. To Rigers Liv og Død paa to Jern-Hager laae; Jeg derfor her skal til et evigt Minde staae. Samme Vers har Professor Poul Vinding oversat paa Latin: Me Deus, At Tenui Christianum, Hæc Anchora, Quintum, Cum Gravis Eoo Surgeret Unda Mari. Sceptra Duo in Ferro Tremuere injecta Bisulco; Hinc rutila ad Seros Anchora Stabo Dies.

Her vises og de Trophæer eller Seierstegn, som den berømte Danske Admiral Cort Adeler, da han var i venetiansk Tieneste, hvervede sig i en stor Victorie, som han erholdt over Tyrkerne. Disse forvares her til denne store Søe-Helts evige Berømmelse og Ihukommelse. Til hvilken Ende og en hollandsk Pen har hos bemeldte Trophæer opsat og antegnet følgende Linier i hollandske Vers, hvilke med forgyldte Bogstaver læses paa en Tavle:

Ode op den Grooten Gulden Staendaert, Den Turcksen Admirael Affghewonnen Anno 1658. Door Den Eed. Admirael Cort Adelaer op syn Coo. Mayst. Const-Caemer t’syner Eere Opgehangen.

Een Norder Adelaer in Snee en Ys ghebooren,
Sint Marcks ghevlerckte Leew verplicht en dier verswooren,
Met owermoedich Hart vlooch Mahomet int Haer,
Hoe wel gheen Adel blonck noch was de Manhaft daer.
En door verfft soo de See, dort Dondren syns Cartouwen,
Ghemenght met Breyn en Bloet, dat Selff de Braaffste grouwen,
Door Doots ghenaeckbre Schrie, en gaff so dapper Vonck,
Dat Archepelago tot gants naer Mecha konck,
Den Bassa Ybrahim tot Opperhoft vercooren,
En als van Moeders Lyff int Harrenas ghebooren
Hielt Stand by Dardanell, recht onder Tenedos
Betrapt hem Adelaer, en soo voorts op hem los.
Hoe wel syn Gallyoen voert oover t’sestigh Stucken.
En by de duy sendt Mann, soo woud het doch ghelucken


487

Aen ons Brewycker Held, die stapt hem over Boort
En Spat door Vier en Vlam int heeste van de Moort.
Den Turcksen Admirael comt hem offt Lyff ghespronghen,
De Saabel vast bevuyst, en soo t’hem waer ghelongen,
Was Adelaer ontfielt, dat d’een hier wil bestaen.
Met een verwende Slach, dat werdt hem Selff ghedaen.
Daer rolt der Bassen Kopp door Adelaeren Deegen,
En met een Noortsen Houw bevecht soo grooten Seegen:
Hoe wel ghewont, most sien syn Brodder i de Ly
In Stucken houwen, en noch eeven aen syn Sy.
Siel hier tot Zeegheprael den gouden Staendaert brommen,
Gheciert med halve Maen, Turckois en Heylieghdommen,
De Peertsteert op de Topp. Beschout aen d’ander Kant
De Saabel ingheleyt med Gout, die door syn Hant.
Een Reedlyck voor de Vuyst, der Bassen Vuyst ontwonghen
De Worppieck, Javelyn, die met veel cromme Spronghen
Om t’selle Stael ghewrocht van Silver en van Gout,
Men hier tot syner Eer in grooten Weerden hout.
Deels hefft vor Christenheyt der Turcken Vloot gheslaeghen,
Maer tot syn eyghen Roem den Staendaert wech ghedraeghen.
Wat woorts en goede Saeck, en stoud Soldaet vermach,
Geefft dees roemwaerde Dact de Weereldt aen den Dach.

Om denne store Søe-Helt Cort Adler, som var i Venetianernes Tienste og ved sine mandige Bedrifter og udmerkede Tapperhed giorde sig i sin Tid saa berømmelig, og for Tyrkerne saa forskrekkelig, læses i L. Holbergs Danm. Historie, Tom, 3. pag. 624. Om General-Admiral-Lieutnant og Ridder af St. Marco Cort Adeles Begravelse i vor Frue Kirke, er meldt om Kap. 3 pag. 176.

Denne Beskrivelse over det Kongelige Kunstkammer, i hvor vidtløftig den end synes at være, saa dog alligevel er det kun lidet i Betragtning af det ganske, thi at betragte nøiere de mangfoldige Ting, som Alderdommen her har efterladt os, og som her paa et Sted ere samlede, ønsker en Antiqvarius


488

at maatte (i denne Sal alene) tilbringe nogle Uger med Fornøielse. Endelig træder man ind i den femte og sidste Sal, som kaldes

V. Helte-Kammeret.

Udi denne Sal sees adskillige i Vox pousserede og kostelig udklædte, deels danske, deels udenlandske Kongelige Personers Billeder, hvis Vox-Masqver efter Originalerne ere tagne, og frem for alle Malninger ere beqvemme til at forestille deres Ansigters naturlige Skikkelse indtil den mindste Mine. Disse Vox-Billeder sees staaende i Skabe, der med Speilglas ere rundt om tillukte.Man seer saaledes her alle danske Konger og Dronninger fra Friderik den Tredie afbildede i Vox. Derforuden seer man her mange skildrede Portraiter af Kongelige Personer, især af danske Konger af den oldenborgske Stamme med deres Dronninger. Man seer et Skilderie, paa hvilket forestilles det himmelske Syn, som Kong Christian den Fierde saae paa Slottet Rodenburg, da han i en andægtig Bøn paa sine Knæ i et Gemak bad saa vemodig og inderlig til Gud for sin evangeliske Kirkes Beste, og under Bønnens Forretning aabenbarede den Herre Christus sig for Kongen saaledes som han i Pilati Domhuus blev til Spot fremviist, bestenkt med Blod og holdende et Rør i Haanden. Paa dette Skilderie læses følgende Ord, som Kong Christian den Fierde selv har skrevet meget net og bekræfter denne Fortællings Troverdighed. Dysser Gestalt ist mir den 8 Decemb. aufm Hausse Rodenburg, Morgens Frühe gezeigit der Hohn und Spott so unser Erlöser und Seeligmacher Christus Jesus, unserthalben gelitten, bey währendem Gebeth zu Gott. für die Noth der Gantzen Evangelischen Kirchen Ao. 1.6.2.5. Christianus IIII. D. G. Rex Daniæ & Norvegiæ. Ma. pro. S.

Bag paa et Skilderie, som forestiller Kong Christian den Fierde og er offereret Arveprinds Christian den Femte, (som ved Døbe-Acten blev holden over Daaben af sin Hr. Farfader), læses følgende danske Vers tegnede, hvori Farfaderen synes at tiltale sin Sønne-Søn saaledes: Min Sønne-Son og Største Nafne, Du ligner mig i Magt og Moed. Ach lad det nu min Levning gafne, Du og som Jeg est Naade-goed. Det er ganske troligt,


489

at Frue Eleonora Ulfeld har i sit Fængsel skrevet dette, da hun ofte saa sindrig, men derhos paa en skiult Maade bad om sin Frihed. Paa et Skilderie, som forestiller en Heltinde, læser man disse Ord, tegnede med en Haand langt sildigere i Tiden, end Skilderiet er giort: Jungfrau Heta hat an König Haralds Hoffe gedienet für eine Krieges Fürstin mit Schioldmøer; Das sind Jungfrauen gewesen, die sich im Kriege haben lassen gebrauchen, wie andere Krieges Leut. Illigemaade finder man en Deel Portraits af de berømmeligste Statsmænd, Generaler og Admiraler i Europa, som fra mange Aar af have erhvervet sig Ære og Berømmelse for deres tappre Bedrifters Skyld. Man finder iblant andre den svenske General Steenbocks, (som ved Staden Tønningens Erobring blev tagen til Fange med 11000 Mand) hans Portrait, skildret af ham selv i sit Fængsel, og hvor han forestiller sig selv skrivende disse tydske Ord: Herr, Hilf den Gefangenen los. I denne Sal seer man Portaiterne af alle de fremmede saavel europæiske som tartariske og andre Gesandtere, som lykønskede Kong Friderik den Tredie til den erholdne Souverainitet eller Enevolds-Magt. De prægtige Skrivelser, som det tartariske Gesandtskab bragte med sig til Kongen en store Chans Moder og Broder, ere alle skrevne paa glindsende fransk Papiir og indrullede udi smalle Silkepunge og forfattede udi høitravende orientalske Complimenter, skrevne paa en arabisk Dialect, som da var brugelig ved det tartariske Hof. See L. Holbergs Danmarks Riges Hisotrie Tom. 3. Pag. 547. et seqv. Paa den ene Veg i denne Sal læser man følgende Inscription paa franske Vers: Tout ce. qu’. a. la. Nature. ou. l’Art. de. curieux. Par. les. Soins. de. deux. Rois. se. rassemble. en. ces. Lieux. Christian. commenca. cet. illustre. Assemblage. Frederic. de. nos. jours. a. couronné. l’. Ouvrage. De. tant. de. Raretés. les. Spectateurs. surpris. En. benissant. le. Pere. admirenont. le. Fils. Anno MDCCXXII. Det er: Alt hvad Natur og Kunst har selsomt forebragt, Ved tvende Kongers Flid paa dette Sted er lagt. Den rare Samling først Kong Christian tillaver; Men Fridrich dette Verk omsider kronet haver. Saa hver som denne Skat beseer i vores Tid, Maae takke Faderen og prise Sønnens Flid. Anno 1722.


490

Oven over Kunstkammeret er det Kongelige Model-Kammer, hvor man finder adskillige meget, zirlige, nætte og til deels meget kostbare Modeller, forfærdigede i Træe. Iblant andre ere de store og vel udførte Modeller værd at beskue, som af adskillige Personer paa adskillige Maader ere anordnede, for derefter at bygge et nyt Slot paa Amalienborg-Plads isteden for det Slot, som Aar 1689 blev lagt i Aske. Iblant disse bærer den kostbare Model Prisen, som af Greve Tessin, (fordum berømmelig Kongelige Svensk General-Bygmester) til samme Ende er forfærdiget. Men ingen af disse Modeller ere blevet efterfulgt, eftersom der siden ei videre er bleven tænkt paa at opbygge dette afbrændte Amalienborg Slot igien. Her sees endnu mange andre Modeller af Palladser, Kirker, Møller og andre curieuse mechaniske Indretninger, som ere værd nøie at betragte. Den herlige Model, som til det nu værende Kongelige Residence-Slot Christiansborg blev forfærdiget, har formedelst sin Størrelse ei kundet faae Plads paa dette Sted, og er derfor hensat i Forvaring paa et andet Sted.

§. 20.

Det Kongelige Tøihuus eller Land-Etatens Arsenal, beliggende ved Siden af den Kongelige Proviantgaard og indtager al den store Grund og vidtløftige Strekning, som er bag ved den anseelige store Bygnings hele Længde, hvor det ommeldte Kongelige Bibliothek og Kunstkammer i den anden og tredie Etage befindes, men hvis underste Etage eller Stokverk, som er i lige Plan med Horizonten, hører til Tøihuset. (See dette Kapitel §. 19. A.) Over Porten, som aabner Veien ind til den Kongelige Tøihuus-Gaard og dets Bgninger, læses følgende Inscription: Tempore Pacis de Bella cogitasse, Neminem pænituit. Coacti Belli Justa Causa. Det er: Ingen fortryder nogentid at have i Freds-Tider tænkt paa Krig, thi naar man er nødt til Krig, er der retmessig Aarsag dertil. Uden for denne Port seer man en Corps de Garde, eller en Vagt af nogle Artillerister. Udi forommeldte Kongelige Kunstkammers anseelige Bygnings nederste Etage, (som bestaaer af lutter høie Hvelvinger under det Kongelige Bibliothek, og indtager Husets hele Længde og Brede) staaer


491

det Kongelige prægtige Feldt-Artillerie med sine Lavetter og Tilbehør rangeret i en skiøn Orden. Paa denne nederste Etage ere 10 store Porte, hver 6 Alen høie, ud til Gaden, hvilke altid staae tillukte og ikke aabnes uden i fornødent Tilfælde af Artilleriets Transport. Man betragter her iblant andre Merkværdigheder to Kanoner og en Mortier eller Mørser, hvilke begge ere støbte i Staden Venedig Aar 1708 i Kong Friderik den Fierdes Nærværelse, da Hans Kongelige Majestet opholdt sig i samme Stad. Disse Kanoner, samt Mørseren ere sterk forgyldte og bleve siden som en Foræring af Republikken Venedig oversendt til Kiøbenhavn til Kong Friderik den Fierde. Paa den største Kanon staaer denne latinske Inscription: Pax Ridet Dextra, Terret Bellona Sinistra, Atque Cyclops Telis Sudat Utrique Virgil. A. S. MDCCVIII. Venetiis Adventu Felicissimo Daniæ & Norvegiæ Regis Monumentum. Pax Tibi, Marce, Evangelista Meus! Johannis de Mazzarolis Opus. Paa den anden, men mindre Kanon staaer denne latinske Inscription: Daniæ & Norvegiæ Regi Hospiti Maximo Aut Reboet in Plausu Aut Tonet in Fædere. S. C. Anno Salutis MDCCVIII. Pax Tibi, Marce, Evangelista Meus! Jo. Bap. Albergeti. Paa Mørseren læses denne Inscription: Pax Tibi Marce, Evangelista Meus! Fridericus IV. D. G. Rex Dan. Nor. Vand. Goth. Dux. Slesv. Holsat. Storm. Dyttm. Comes Old. & Delm. Daniæ & Norvegiæ Regis Fortissimi Præsentia Bellicum Opus Sensit & Festinavit S. C. A. D. MDCCVIII. Ligeledes seer man her en Kanon, paa hvilken er støbt det Oldenborgske Stamme-Træe. En Elsker af Artillerie-Kunsten seer her ogsaa mange begynderlige Opfindelser af Kanoner. I en anden meget stor og anseelig Bygning, (som er Arsenalet selv, staaende paa tvers og indslutter Tøihuus-Gaarden paa den anden Side) sees i det nederste Stokverk eller Etage som er hvelvet, staaende alle Kanon-Lavetter, Rustvogne og deslige til Feldttog henhørende Ting. Her finder man og en overordentlig stor Bismer-Vegt, som for sin usædvanlige Størrelses Skyld er værd at legge Mærke til. Den skal af Kong Christian den Fierde være indrettet til at veie Kanoner og sver Last paa. Men rimeligere er det, at den bare til Curiositet er forfærdiget. Udi den anden Etage af denne Bygning er det herlige og anseelige Rustkammer i en


492

Sal, 300 Alen lang, hvorudi en stor Mængde af allehaande smaa Gevær, saasom Flinter, Bajonetter, Kaarder, Pistoler og deslige, rangeret i en zirlig og fortreffelig Orden. Samme anseelige Sal er rundt om prydet med mangfoldige Faner og Standarter, som i Krigstider ere Landets Fiender fratagne og ei lidet forøge denne store Sals Zirat og Herlighed. Man seer her og mange Slags gamle og besynderlige Skydegevær. Oven over denne Sal forvares alle Slags Krigs-Redskaber, samt gamle Vaaben. Uden for i Tøihuus-Gaarden finder man liggende i sin behørige Orden en stor Forraad af det grove Skyt, nemlig en anseelig Mængde Jern-Kanoner af alle Slags Calibre; ligeledes nogle hundrede Metal-Kanoner, tilligemed Kanonkugler af forskiellig Størrelse, alle ordentlig oplagte og rangerede. Ligeledes endeel Mørsere, hvoriblant findes firehundredepund Mørsere. Iblant andre Kanoner seer man her en Metal-Kanon liggende paa sin Lavet, hvilken for sin besynderlige Længdes Skyld legges Merke til. Denne Kanon fører Navn af den sterke Samson, og holder 23 Fod i Længden. Paa samme Metal-Kanon læses følgende plattydske Inscription: De Starcke Samson min Name is, Ick Schete geweldichlich, und Rame Gewis. Anno Domini MVLVIIII. Jar. Da Got Mi Matias van Norenborch, Dat is War. Antonies Grave tho Oldenborg und Delmenhorst het Mi Laten Geten. Ved Tøihuset ere og adskillige Verksteder, samt en Sal for Artillerie-Cadet-Skolen og et Artillerie-Bibliothek. Tøihuus-Gaarden gaaer lige ud til Søen eller det Bassin af Havnen, som er imellem Knippels- og Lange-Broe. Langs med Bolverken staaer altid plantet 27 Kanoner, hvilke ved store Solenniteter altid først affyres, førend Kanonerne paa Voldene affyres. Ved Bolverket staaer ogsaa en Skibs-Krahn til at transportere Kanoner i Pramme til og fra Tøihuset. Ligeledes er imellem Tøihuset og Proviantgaarden en liden Havn eller et firkantet Bassin, indpælet med behørig Bolverk, hvor Ammunitions-Skibene ligesaavel som Proviant-Skibene kan legge ind for at losses eller tillades med den største Magelighed. Tøihusets anseelige Bygning og alt hvad som hører til Tøihuset af andre Bygninger, er opbygget af Kong Christian den Fierde Aar 1604 af de i Roskilde nedbrudte Kloster-Mure, efterat Kongen havde med stor Be-


493

kostning ladet al den Grund, hvorpaa Tøihuset staaer, ved Indpæling indtage fra Havet og derefter opfylde. Aar 1647 den 19 Febr. blev den ganske øverste Deel af Husene i Tøihusene af Ildebrand fortæret, da Ilden kom fra dem, som fyldede nogle Granater og stode Kakkelovnen derinde for nær; thi udi de Tider var Laboratorium, som man kaldte Verkstedet eller Verkhuset tillige i Tøihuset. Nogle Mennesker bleve brændte og nogle fik Skade. (See Kong Christian den Fierdes Historie ved Slange pag. 1464).

§. 21.

Kiøbenhavns Vartegn er en høi Columne eller rund Støtte af heel Steen, staaende paa et Steen-Postament i Havet lige ud for det Konglige Tøihuus imellem Christianshavns- og Lange-Broe, og er opsat paa en meget liden med Bolverk indpælet Holm. Paa bemeldte høie runde Støtte forestilles et Fruentimmer, staaende ganske nøgen i naturlig Størrelse og havende hos sig en Svane, der stikker sit Neb ind i hendes Mund; altsammen af Steen, meget net og zirlig udhuggen. Man kalder denne Støtte Kiøbenhavns Vartegn eller rettere Varetegn, fordi Aarsagen, hvorfor Billedet er sat paa dette Sted i Søen, formenes at være denne, at den skal tiene til et Tegn for at vise, at deromkring ere høiere Grunde i Vandet, og at Skibe og Fartøier skal vaere og vogte sig for samme høie Grunde i Farvandet, og ikke komme for nær derhen, paa det at de ikke skal komme til at staae paa Grund. I daglig Tale og af Søefolk bliver denne Støtte kaldet Havfruen. Man finder at P. Resenius kalder dette Billede ogsaa Havfruen, og han beretter tillige, at det blev ført fra Lund i Skaane til Malmøe, siden blev det Aar 1610 ført fra Malmøe igien over Isen til Kiøbenhavn og blev efter Kong Christian den Fierdes Befaling opsat paa dette Sted. Samme Billede har i fordum Tid staaet i Stadens Calmar. Men da Kong Christian den Fierde i den Svenske Krig iblant andre Steder ogsaa erobrede Stadens Calmar Aar 1611, forefandt han der dette Billede med sin Steenstøtte, hvilket han lod tilligemed andre Bygnings-Sager, (som han sammesteds forefandt, og hvoraf en stor Deel blev anvendt til Børsens Bygning), overbringe til Kiøbenhavn. Men hvad der egentlig eller i Calmar har givet


494

Anledning til at forfærdige et Billede af saa besynderlig en Skikkelse, vides ikke. Det er troligt, at dette Steen-Billede i Kraft af Mythologien forestiller Kong Tyndars Hustrue, som Jupiter besvangrede under Skikkelse af en Svane.

§. 22.

Det Kongelige Residenz-Slot Christiansborg, er et af de største og prægtigste Slotte i hele Verden, og er fra Grunden af opbygt ganske nyt af Kong Christian den Siette, og derfor efter sin høie Byg-Herre kaldes Christiansborg. Dette Kongelige Residenz-Slot med alle sine Forbygninger ligger for et ganske frit og aabent Syn.

Det gamle Residenz-Slot, som i fordum Tid her stod og var bygt af Erkebisp Absolon i det tolvte Aarhundrede, blev formedelst sin Irregularitet af Kong Christian den Siette strax efter hans Regierings Tiltrædelse nedbrudt først i October Maaned Aar 1731, tilligemed alle det gamle Slots Stald-Bygninger, saa og Ridehuset og Boldhuset; hvorpaa hele Grunden blev planeret og jevnet, Slotsgravene opfyldte. Men da al den Grund ikke befandtes stor nok til at tage imod den Plan, man havde foresat sig, eftersom det nye Slot skulle være større og vidtløftigere end det gamle Slot havde været. Saa kiøbte Kong Christian den Siette alle de private store Borgerhuse og Gaarde, som da laae langs med Gammelstrands Kanal, Vesten for Høibroe tæt ved og omkring det gamle Slot paa Slotsholmen inden for bemeldte Kanal. Alle disse tilkiøbte Bygninger bleve ogsaa i Bund og Grund nedbrudte og det nye Slots Grund blev forøget med alle disse tilkiøbte Pladser.

Til at legge en uryggelig Grundvold under dette ny Slots høie og tykke Bygninger, blev mange tusende Bøge-Træers Stammer, (hvilke alle bleve fældede i det Vordingborgske Rytter-Distrikts Skove i Sielland), nedrammede saa dybt ned i Jorden, at deres øverste Ende kom 3 Alen under Horizonten, hvorpaa begyndtes at mure, først med store Kampestene og siden med brændte Steen. Aar 1732 den 1 Oct. blev den allerførste Pæl nedrammet under det ny Slots Grundvold, og den allersidste Pæl blev nedslagen den 17 Oct. 1733. Altsaa blev dette Arbeide med Nedpælingen til Grundvolden


495

fuldbragt paa et eneste Aars Tid. Under Slottets fire Hovedfløie ere nedrammede 9225 Pæle, som ere deels af 5, deels af 10 og 11, ja paa adskillige Steder formedelst Grundens Ulighed af 48 Fods Længde. Paa disse nedrammede Pæle begyndtes at mure først med store Kampestene og siden med brændte Muursten, hvilke meest bleve førte fra Flensborg og Sønderborg. Endogsaa i selv samme Aar, førend alle Pælene vare komne ned i Grunden, blev paa nogle Sider allerede giort Begyndelse med Muur-Arbeidet; thi Aar 1733 den 21 Apr. lagde Kong Christian den Siette selv den første Grundsteen paa Slottets yderste søndre Hiørne. Samme Steen veiede 448 Pund og blev den af Kongen ved Hielp af et dertil forferdiget Kunstverk, ordentlig lagt paa sit Sted. Udi samme Steen var udhygget et Hul, hvori Kongen efterat Stenen var kommen paa sin Plads at ligge, nedlagde to Skuepenge, nemlig en af Guld og en af Sølv. Hvorefter Hullet blev tillukt med et derudi rigtig passende Stykke Steen, som blev befæstet med Jern-Klammere i Blye. Endnu i samme Aar, medens Kong Christian den Siette var i Norge, blev midt under den Side af Slots-Taarnet, som vender imod Riddersalen, den første Grunsteen lagt den 9 Jul. af Kronprinds Friderik. Samme Steen veiede 320 Pund og blev den ligeledes ved Hielp af et Kunstverk nedlagt, og i samme Steen bleve indlagte og indmurede to Skuepenge. Paa denne store og mægtige Slotsbygning blev Muur-Arbeidet lige fra den 21 Apr. Aar 1733 fortsat, uagtet Slots-Murenes usædvanlige Tykkelse og endskiønt alle Murene blev udvendig beklædte med hugne Sandsteen, hvilke bleve førte ikke allene fra Gulland, men endogsaa fra Saxen og Vestphalen igiennem Bremen og Lybek med usigelig Omkostning fortsat med saadan utrolig Iver, saa at Sparre-Verket paa Slotsbygningen blev opreist Aar 1738 og den sædvanlige Krands efter Tømmer-Haandverks Brug blev opsat med største Høitidelighed den 18 Jun. Aar 1738. Som Bygmester ved Slottets Bygning blev beskikket Generalmajor Heusser; desuden var anordnet en egen Bygnings-Commisson at overveie og approbere, eller og forandre de giorte Forslag. Efter forommeldte Tid blev Gemakkernes Istandsettelse med den til ethvert Gemaks henhørende Kongelige Pragt med ligesaa stor


496

Iver, Hastighed og Flid bragt til Fuldkommenhed, saa at Christian den Siette med det hele Kongelige Huus holdt sit Indtog og tog sin Residenz paa dette ny opbygte Slot Løverdagen den 26 Nov. 1740. Da dette høitidelige Indtog holdtes, gav hele Stadens Indvaanere deres store Glæde tilkiende i tre Aftener ved mangfoldige smukke Illuminationer. Dette ny Kongelige Residenz-Slot blev beæret med Kongens eget Høie Navn og kaldet Christiansborg. Den prægtige Slotskirke eller Slotskapel blev den næstfølgende Dag, som var den 27 Nov. eller første Advents-Søndag med stor Pragt indviet af Biskoppen i Sielland Mag. Peder Hersleb. Efter Prædiken, medens den Psalme: O store Gud! vi love dig &c. blev med Instrumental-Musik afsiunget, bleve 27 Kanoner, hvilke stode plantede paa Slotspladsen, affyrede. Til en evig Amindelse om dette store og prægtige Kongelige Slots Fuldførelse bleve slagne tre Medailler eller Skuepenge i Guld og Sølv af følgende Præg. Paa den ene Medaille sees paa den ene Side Kong Christian den Siettes Brystbillede med en Laurbærkrands om Hovedet, tilligemed denne Omskrift: Christianus VI. D. G. Rex. Dan. Norv. Vand. Goth. Paa Aversen eller den anden Side er Christiansborg Slot i Prospect at see med denne Omskrift: Regia Hafn. Exstructa & Ampliata. Og neden under staaer disse Ord: Divinis Auspiciis Octo Annorum Opere Felicissime consummata Anno MDCCXL. Die XXIIX Nov. Paa den anden Medaille sees en Facade af Christiansborg Slot med denne Inscription: Augusto tantum Domino minor. Og neden under staaer disse Ord: Ædificavit Domum Domino & Palatium Sibi. Paa Aversen eller den anden Side læses følgende Inscription: Palatium Hafniense, Vetustam Septentrionalium Regum Sedem, Christianus VI. Ex. integro. Denuo. Augustiore. Ambitu. Splendidiore. Cultu. Grandiore. Mole. Exædificatum. Cujus. Primi. Fundamenti. Lapidem. Anno. MDCCXXXIII. D. XXI April. Dedicarat. Stupenda. Magnificentia. Et Reg. Sumptu. Seu. Proprio. Nec. Uno. Quidem. Obulo. E. Loculis. Civium. Expresso. Consummavit. Anno MDCCXL. D. XXVIII Nov. Den tredie Medaille er en sammenblanding af de to forrige, thi paa den ene Side af den læses den sidst anførte Inscription, og paa den anden Side sees det samme Prospect af Christians-


497

borg Slot, som paa den først anførte Medaille, og med samme Inscription, som derpaa findes.

Slottets Hoved-Bygning bestaaer af fire Hovedfløie, som udgiøre en Firkant og indslutter den indvendige Slotsgaard, som er retvinklig, men dog ei ligesidig, thi alle fire Fløies Dybde er af adskilligt Maal. Den forreste Facade ud til den ny Slotsbroe eller Vigantsgade, saa og den bageste Facade ud til den gamle Slotsplads eller Parade-Plads, er hver af dem uden til 367 Fod 4½ Tome lang. Og de to Side-Bygninger er hver 389 Fod lang. Den Fløi imod Hoved-Indgangen, hvor Taarnet er, er 111 Fod 2 Tomer dyb. Derimod er en Fløi imod den gamle Slotsplads 87 Fod 2 Tomer dyb. De to Side-Fløie er hver af dem 75 Fod dyb. Hvoraf følger, at Slotsgaarden er en Parallelogram, der er 217 Fod 4½ Tome lang, og 190 Fod 8 Tomer bred, alt uden at regne Murernes Forspring. Paa alle Sider af Slottet er anbragt den romerske Orden, men paa alle fire store Portaler er anbragt den joniske Orden. Murenes usædvanlige Tykkelse i alle Etager viser tydelig den Styrke og Solidite, som er taget i Agt ved dette prægtige Slots Bygning; thi i Kielderne ere Murene 10 fod eller 5 Alen og 4 Tomer tykke. Udi det første Stokverk eller Etage ere Murene 8 Fod eller 4 Alen og 4 Tomer tykke. Udi Mezzanin-Etagen ere Murene 8 Fod 4 Tomer. Udi Kongens Etage ere de 5 Fod 2 Tomer tykke. Og i Kronprindsens Etage 4 Fod 6 Tomer, uden engang at regne Murenes Forspring i Midten og Hiørnerne, hvor de endnu falde saa meget sterkere, som Forspringet foraarsager det.

Den hele Slots-Bygning, som fra nederst til øverst er beklædt med Sandsteen og prydet med tilhørende Zirater, nemlig nederst med rustik og derpaa med korinthisk Arbeide, har hele og halve Etager, tilsammen fem foruden Kielderne, hvilke ere høie nok til at forestille den siette Etage. Kieldernes Høide fra deres Plan indtil Overkanten af det første Stokverk holder 18 Fod, men fra Horizonten til Overkanten af bemeldte første Stokverk holder den 11 Fod 8 Tomer. Det første Stokverk indtil Planen af Mezzanin-Etagen er 18 Fod høit. Mezzaninen er 10½ Fod, Kongnes Etage er 21½ Fod, Kronprindsens Etage er


498

19 Fod høi. Den øverste Mezzanins Etage, som formeres af Slottets Hoved-Gesims, er 9½ Fod, alt at regne fra en Etages Plan til en anden. Slots-Taget er fra Loftet af til dets Brækning 13½ Fod; og fra Brækningen til det øverste 10 Fod 9 Tomer. Hvoraf sees, at Slottets Høide fra Horizonten indtil det øverste af Taget udgiør i alt 114 Fod 5 Tomer. Og naar man omtrent regner 5 Tomer paa et Trappetrins Høide, saa bliver der fra Kielderen til Loftet over 230 Trappetrin at stige. Det er at agte, at Hoved-Indkiørselen til dette Kongelige Residenz-Slot er mod Vesten fra Vigantsgaden over den med hugne Steen paa begge Sider belagte prægtige Slotsbroe, hvis Beskrivelse er allerede anført i det 2 Kap. §. 21. pag. 91. Den gunstige Læser ville tillade, at man begynder med dette prægtige Kongelige Residenz-Slots Beskrivelse fra den østlige Hovedfløi af Slottet, som vender ud til Slotspladsen.

Paa denne østlige Side mod Gammel-Strands Kanal haver Christiansborg Slot sin allerstørste Længde og Anseelse, fordi Slottets Hoved-Bygning, formedelst to Coridorer eller Løngange, samles paa den ene Side med Slotskirken mod Høibroe og paa den anden Side med Cancelliet, saa at denne ganske Længde mod Slotspladsen udgiør 680 rhinlandske Fod eller 340 siellandske Alen. Slottets begge Porte, (nemlig den mod Østen ud til Slotspladsen og den mod Vesten ud til den nye Slotsbroe) ere lige for hinanden, og ere baade udvendig og indvendig prydede med anseelige Portaler af jonisk Orden. Men Giennemfarten, som aabnes i dem begge og gaaer tvers igiennem Slottets Brede, har paa hver Side en Arcade af fristaaende doriske Pillarer og give en meget herlig Anseelse. Ved Indgangen af denne østlige Slotsport har vi først at betragte:

A. Kielder-Etagen.

I Kielder-Etagen af Slottets Hoved-Bygning ere indrettede de Kongelige Vin-Kieldere, Kiøkkener, Spise-Kamre, Proviant-Skriverie, Sølv-Kamre og Conditorie, samt Brænde-Kieldere med videre, saa og de til Hof-Oeconomien henhørende Betienteres Værelser. Over disse høie Kielderes Hvelvinger er det første Stokverk, som kaldes


499

B. Damernes-Etage.

Udi Damernes Etage i Slottets Hoved-Bygning ere: To Contoirer for Skatkammeret; de kongelige Zahl-Kammer-Contoirer, for den Kongelige Zahl-Casserer. Denne Kongelige Kasse forvares her paa Slottet, men hører under Finantz-Collegium. Iligemaade er her den Kongelige Particulair-Casses Contoirer for den Kongelige Casserer ved Particulair-Cassen. Slots-Fogdens Contoir. Den Kongelige Hof-Stue for Hofskriveren. Malerstuen for Hof-Skildrer Juel, samt tvende Malerstuer for Hof-Theater-Maleren, Bruun.

Udi Damernes Etage logerer: Hans Kongelige Høiheds Kronprindsens Over-Hofmester med Betiente. Hendes Majestets Dronningens Over-Hofmesterinde med Betientere og Domestiker. Hendes Kongelige Høiheds, Prinsesse Charlotta Amalia Hofmester, har et Kammer. Den Kongelige Hof-Inspecteur, som har tvende Kamre. Hof-Cassereren, som har tvende Kamre. En Deel af de Kongelige Kammerjunkere, Kammer- og Hof-Fourerens Kammer, Kielder-Skriveren, Hofskriverens Fuldmægtig, Vasker-Pigerne ved de Høikongelige Herskabers fine Vask, Pigen ved Taffel-Lintøiet, og endeel andre Betientere, som til Hoffet henhøre. Udi visse store Værelser blev i forrige Tider Holden Hof-Retten og Borger-Retten, men samme tvende Jurisdictioner ophørede, da Hof- og Stadsretten blev oprettet Aar 1771. Vi begive os nu til dne anden Etage, som kaldes

C. Den nederste Mezza.nin-Etage.

I den nederste Mezzanin-Etage i Slottets Hovedbygning logerer: Den Kongelige Bibliothecarius ved Kongens Haand-Bibliothek, hvilket er indrettet i trende Kamre i denne Mezzanin-Etage, tillige med en Amanuensis ved dette Bibliothek. (Dette Kongelige Haand-Bibliothek indeholder mange kostbare Verker saavel af historiske Bøger, (hvilke indtage et eneste heelt Værelse) som ogsaa af mathematiske Skrifter, som angaae Natur-Historien. Ligeledes giemmes her en sterk Samling af ypperlige Kobberstykker.) Hans Majestet Kongens Lecteur. Hans Majestet Kongens Kammertiener og Kammer-Laquay, samt Garderobe-Betientere. Hans Kongelige Høiheds Kronprindsens Infor-


500

mator, Kammertiener, Kammerlaquay samt Garderobe-Betiente. Secretairen ved Hans Kongelige Majestets Chatol-Casse. Hendes Majestets Dronningens Cabinets-Secretairs Fuldmægtig. Hendes Majestets Dronningens og Hans Kongelige Høiheds Prinds Frideriks og Høistsammes Gemals Pager med deres Hofmester. De samtlige Pagers Spisestue, tvende Spisestuer for de Kongelige Kammer-Betientere og Hof-Damernes Jomfruer. I denne Etage har den Kongelige Bygnings-Direction sin Forsamlings-Stue og Contoir. Og i den vestre Fløi ud til Ridebanen ere de Kongelige Meubel-Kamre, hvori Slots-Fogden forvarer alt hvad som til Slottets Meublering henhører og ei er i Brug; hvorover han ligesom over al Slottets Meublering fører Inventarii-Regnskab, som aflegges til det Kongelige Rentekammer, hvor det revideres og dernæst af Hans Kongelige Majestet qvitteres. Derpaa følger den tredie, som er Hoved-Etagen og kaldes

D. Kongens Etage.

Den Kongelige Etage beboes af de Høie Kongelige Personer selv, begge deres Majesteter, Kongen og Dronningen, Hans Kongelige Høihed Kron-Prindsen. Alle de til deres Kongelige Hofstat henhørende Kabinetter, Gemakker, Audienz-Gemakker, Parade-Gemakker, ere alle store og anseelige, og tillige af saadan en Høide, der stemmer overens med deres Størrele; og er intet spart af alt, hvad udkræves til en kongelige Residences Pragt og Herlighed i alle de Kongelige Gemakker. De almindelige Gulve i disse Gemakker ere af Egetræ, indlagte i Tavl og polerede saa glatte som et Speil, saa at man med største Forsigtighed maae trine paa dem, at man ikke glider. Udi de prægtigere Gemakker ere Gulvene indlagte deels med rart Træ, deels med andet Træ af adskillige Slags og af forskiellige Couleurer. Lofterne i de Kongelige Gemakker ere næsten efter een Gout, dog overalt efter adskillige Tegninger indrettede, nemlig udi Midten ere de overklædte med glat Gibs og rundt omkring over Gesimsen og i Hiønernerne (i de rigere Gemakker ere de ogsaa i Midten) beprydede med Løvverk af lidt ophøiet Stukkatur-Arbeide, der overalt med Glandsguld er rigt forgyldt. Malerier under Lofterne findes ikkun i faa Gemakker, og de


501

Malerier, som findes, ere endnu af den berømte danske Skildrers Cancellieraad Krochs Arbeide. Men over alle Dørene i de Kongelige Gemakker findes fortreffelige Malerier, som ere forferdigede deels af berømte Mestere i Kiøbenhavn, deels og i Paris. Ligeledes over Kaminerne findes yppelige Malerier af Italiens og Frankrigs største Mestere, nemlig: Nattoire, Parocel, du Mont le Romain, Jeaurat, Lancrede, Hvillot, Potereau, Buizot, Chavanes, L’enfant, Chantreau, Vermansal, Galloche, Vanlo, Bouche, Restout &c: Paneler og Døre er i Almindelighed i de Kongelige Gemakker hvidt lakerede med glandsforgyldte Lister. I de prægtigere Gemakker ere en stor Mængde kunstigt Bildhugger-Arbeide anbragt derpaa, som er forsynet med rig Forgyldning. Alle Vinduer i den Kongelige Etage ere af store Speilglas-Ruder. For Resten er Pragten i de Kongelige Gemakker i Henseende til store og herlige Trumeaux eller Speile, fortreffelige Tapeter, kostbare Mobilier, kunstigt Billedhugger-Arbeide og andre Zirater snart ubeskriveligt og i høieste Maader kongeligt. Udi de Kongelige Kabinetter sees en utallig Mængde af de kostbareste Kunstsager af Uhre Daaser, Porcelain, dreiede og udskaarne Stykker &c. I Kongens Etage boer: Hans Kongelige Majestet i den østre Fløi ud til Slotspladsen, og har følgende Gemakker:

I denne Etage bliver altsaa at bemerke:

Høieste Rettes Sal i Slottets nordlige Sidefløi ud til Kunstkammeret. Denne Høieste Rets Sal paa 7 Fag er meget stor og anseelig, den er betrukken med virkede Tapeter. Man betragter i denne Sal den store Plafond eller Malerie under Loftet, som er malet paa Gibs med Oliefarve; saa og det fortrefffelige Stukkatur-Arbeide, hvormed Maleriet er omgivet, da i Hohl-Kehlen forestilles 21 Danske Kongers Brystbilleder i Gibs en bas relief. Paa denne store Plafond eller Loft-Dekkenet i Høieste Rets Sal forestilles (allegorice malet med Figurer) Lasternes og Uretfærdigheds Flugt bort fra den retfærdige Guds Ansigt. Denne Plafond er giort af en Italiener ved Navn Miani, hvis Arbeide findes ogsaa andensteds paa Slottet. Dog er ingen Plafond efter rette Kienderes Omdømme af alle, som kan siges at overgaa de Plafonds, som


502

ere giort af den danske Skildrer Kroch, hvorfor ogsaa alle de Plafonds af samme berømte Mands Arbeide, bleve fra det forrige Residenz-Slots Gemakker nedtagne og giemte for at blive brugte paa det ny Residenz-Slot, hvor de hist og her forefindes. I denne Sal holdes Landets Høieste Ret. Denne Ret kaldes med Billighed den høieste Ret, deels formedelst den Majestet, hvormed den holdes, deels og fordi den ogsaa virkelig er den allerøverste og høieste Ret i Landet, hvorfra ei kan appelleres videre til nogen høiere Ret, thi Høieste Rets Domme er uomstødelige. Denne Høieste Ret er allerførst stiftet og anordnet af Kong Friderik den Tredie, efteraf Souverainiteten var bleven indført og er dens Instrux ved Trykken bleven publiceret Aar 1661 den 14 Febr.; men dens nyere Instrux er udgivet af Kong Christian den Siette den 23 Febr. Aar 1731. Høieste Ret tager aarlig sin Begyndelse gemeenlig paa den første Torsdag i Marts Maaned. Søndagen tilforn, førend Retten i følgende Uge skal tage sin Begyndelse, bliver om Eftermiddagen imellem 3 og 4 Slet udraabt og bekiendtgiort paa Stadens Torve, fornemste Pladser og i de største Gader, hvad Dag Høieste Ret skal begyndes. Denne høitidelige Forkyndelse skeer ved to Kongelige Hof-Fourerer til Hest, klædte i fuld Herolds-Dragt, bærende hver sin Herolds-Stav i Haanden, ledsagede af de kongelige Hof-Trompetere og Pauker, alle ligeledes til Hest, saa og omgivne med en Commando af 24 Mand af den Kongelige Livgarde til Hest. Den allerførste Dag, naar Høieste Ret begyndes, præsiderer Kongen selv, siddende paa sin Kongelige Trone. Paa samme første Dag er Assessorernes Antal større end sædvanligen. Thi foruden de virkeligen tilforordnede Assessorer i Høieste Ret, bliver til den Dags Session udnævnte adskillige af de høieste Stands og andre Personer, som sidde paa den høire og venstre Side af Tronen, saa at Høieste Ret den Dag sædvanlig bestaaer af mere end 40 Personer. Siden holdes denne Høieste Ret i tre Sessioner, hver Søgnedag fra Klokken 9 til 2, undtagen Fredag og Ordens-Dage og Kongens Fødsels-Dag. Den første Session begynder ved Rettens Aabning i Marts og vedvarer til sidst i Juni Maaned. Den anden Session begynder fra I Oct. og varer til Juul. Den tredie Session naaer fra første Mandag efter Hellig Tre


503

Kongers Dag indtil Paaske. Men udi de Tre Sommer-Maaneder, nemlig Julii, August og September, hører Høieste Rets Sessioner aldeles op. Denne store og anseelige Sal er afdeelt med Skranker ved den nederste Ende. Uden for disse Skranker er det enhver tilladt at staae og høre paa, hvorledes Sagerne ageres af Procuratorerne, som staae i en apteret særskilt Skranke lige ned for den Kongelige Trone. Men inden for disse Skranker sees ved den øverste Ende af Salen den Kongelige Trone, behængt og udziret med lange røde Fløiels Gardiner, besat med brede Guldgaloner, tilligemed et Bord, staaende for ved Tronen og beklædt med rødt Fløiel og Guldgaloner, men hvilende paa en Sølv Elephant. Denne Trone er den samme, som Kong Christian den Siette betiente sig af ved sin Salving. Paa begge Sider af denne store Sal staaer to lange Borde, nemlig et Bord paa hver Side af den Kongelige Trone, ved hvilke sidde de samtlige høie Herrer Assessores. Der ere ogsaa aparte Borde for Justits-Secretairen og for Secretairerne, som fører Protokollen. Alle disse Borde ere med rødt blommet Plyds beklædte. De ordentlige Assessores i høiestre Ret, hvoraf i det allermindste skal være 9 tilstede, sidde tildeels hele Aaret igiennem i Retten, saalængde dens Sessioner vedvare, deels have efter deres andre Embeders Omstændigheder ikkun visse Maaneder at sidde i Retten, er forskiellig efter enhvers Rang. Riddere af Elephanten og Dannebroge, og de, som med dem have Rang, saaog Kammerherrerne bære lange Talarer af carmosinrødt Fløiel med violet Underfoer og et bredt Slag af violet Sarge de Soje paa begge Sider fra Halsen ned til Fødderne. De øvrige Assessores have ligedan Dragt, dog med den Forskiel, at Talarerne ere af carmosinrød Damask. Assessores Auscultanters og Secretairerne bære Talarer af rødt gros de tour og Procuratorerne af sort gros de tour. Denne Dragt for hver især er anordnet af Kong Christian den Femte. Hver Dag, saalænge Høieste Ret holdes, have to Kongelige Drabantere, iførte deres sædvanlige Drabant-Dragt og med deres Hellebarder i Haanden altid Vagt inde i Salen ved Skrankerne. Men den første Dag udi Marts, naar Retten aabnes og Kongen selv i allerhøieste Person tager Sæde paa sin Kongelige Trone


504

og præsiderer i Retten, da er det hele Drabant-Corps tilstede. Men uden for Høieste Rets Sal ved Døren eller Indgangen til Salen, staaer en Commando af den Kongelige Livgarde til Hest. Saalængde Procuratorerne tale eller agere en Sag, er det enhver frit tilladt at gaae ind i Salen og være tilstede for at høre paa, at Sagerne bliver agerede af dem. Men naar Sagen er udageret, og medens Voteringen skeer, maae alle tilligemed Procuratorerne træde ud og Dørene lukkes i Laas. Men naar Dommen i Sagen skal afsiges, da oplukkes Dørerne igien, og det tillades alle igien at komme ind for at høre paa Dommen, som oplæses af Justitiarius. Høieste Ret har sine egne Advocater, de maae mundtlig foredrage deres Sag og altid tale til Kongen som Dommer, omendskiønt han ikke er tilstede. Der maae ingen nye Beviser føres for denne Ret, med mindre det bevises, at det ikke har været muligt at skaffe dem ved Under-Retten. Domme over Misdædere maae ikke exeqveres, førend de ere indsendte til Kongen til Bekræftelse eller Formildelse.

Hernæst anføres Hans Kongelige Majestets daglige Gemakker i følgende Orden:

1.) Den saa kaldede Garder-Sal, hvor Liv-Garden til Hest har Vagt, er paa 5 Fag i Slottets nordre Fløi ud til Kunstkammeret. Veggene i denne Sal ere overalt marmorede og med forgyldte Ornamenter udzirede. Over Kaminerne sees to Malerier, malede af Italieneren Miani. Over Dørene sees fire Malerier, malede af Parocell.

2.) Hans Kongelige Majestets Laquay-Gemak ud til Slotspladsen paa tre Fag. Her sees tre Landskabs-Malerier eller Dørstykker malede af L’Enfant.

3.) Hans Majestets første Forgemak, paa 5 Fag ud til Slotspladsen. I dette Forgemak spiser de Høikongelige Herskaber daglig til Middag og om Mandag Aften efter Apartement spises her ved Taffelet af 50 Couverts. Veggene i dette Gemak ere betrukne med vævede Haute Lice franske Tapeter, som forestille en Deel af de Ovidiske Metamorphoses eller Forvandlinger, forferdigede af Oudri. Under Loftet er en meget stor Plafond,


505

som er malet af Cancelliraad Kroch med Forestillinger af Olympus eller Gudernes Forsamling. Over Døren ere fire Malerier, malede af Huillot, og forestille de fire Aarsens Tider med Blomster og Frugter.

4.) Hans Majestets inderste Forgemak, Cavaleer-Gemakket kaldet, paa fire Fag ud til Slotspladsen. I dette Gemak forsamler sig hver Fredag de fremmede Ministre, samt Stands- og Rangs-Personer, som komme til Cour hos Hans Kongelige Majestet, som i dette Gemak giver offentlig Audience. Veggene ere betrukne med kostbare Haute Lice Tapeter, som ere forferdigede paa Gobelins Fabrik, og ere Hans Majestet forærede, da Høistsamme i Aaret 1768 paa sin udenlandske Reise var nærværende paa bemeldte Fabrik. Disse Tapeter forestille endeel af Dronning Esthers Historie med Inscription: Circumtada est Gloria sua. Dona Mihi Animan, pro qua rogo. Fecis Eam Regnare. Solus Mardochæus non Flectebat Genu. Rex illum Voluit Honorare. De ere forferdigede af Audran efter originale Malerier, som Aar 1740 ere malede i Rom af Detroy. I Gibsdækkenet er en stor Plafond, som er malet af Kuffer, og forestiller en Tyrk, som af Fruentimmer opvartes med Musik, Sang og Dands. Over Døren sees fire skildrede Frugtstykker.

5.) Hans Majestets Audience-Gemak paa 3 Fag ud til Slotspladsen. I dette Gemak skeer de ceremonielle Audiencer af fremmede Ministre og Gesandtere, som hertil ankomme og af Over-Hof-Marskallen til Audience hos Hans Kongelige Majestet anmeldes. Veggene i dette Gemak ere betrukne med fire Stykker kostbare franske Haute Lice Tapeter, hvilke ere forferdige paa Gobelins Fabrik, og forestiller endeel af Alexandri Magni Bedrifter, og paa Stykkerne findes følgende Inscriptioner: Alexander Babylolem Triumphans ingreditur. Alexander Copias Darii ad Arbela Fundit. Alexander Reginarum Tabernaculum Adit. Alexander Granicum Transit. Man seer her en Baldaquin af Purpur-Fløiel med Kapper, som overalt er meget rigt broderet med Guld og med Guld-Galloner og Guld-Cantile Franger udziret og ligeledes Rygstykket, som hænger ned paa


506

Veggene. Gulvet i dette Audience-Gemak er beklædt med et tyrkisk Audience-Fod-Dekken, hvorpaa staaer en Audience-Stol af Sølv med Purpur-Fløiels-Betræk, udziret med Guldgaloner. Vindues-Gardinerne ere ligeledes af Purpur-Fløiel med Guld broderede og med Cantille-Franger udzirede. I dette Gemak ere tre store Trumeaux eller Speile med massive Sølv-Rammer. Ligeledes to Consol-Borde af Sølv, fire store Sølv-Gueridoner; paa hver staaer en stor Girandol Sølv Lysestage til 11 Lys. For Kaminen staaer en Sølv-Skierm paa Sølvfod med en massiv Stang. Sølvtøiet i dette Audience-Gemak veier 23600 Lod Sølv. Og paa Veggene ere tre Par masive Sølv Lysearme, hver med to Piber. I dette Gemak staaer paa en Piedestal af hvid italiensk Marmor et kostbar Sanguhr i et Futteral eller Opstalt af Bronze, som i Ilden er ægte forgyldt med allegoriske Sindbilleder paa Agerdyrkning, Handelen, Søefarten, Kunster og Videnskaber. Samme er inventeret og modelleret af Pajou og executeret af de St. Germain i Paris, og af Kiendere beundres for det derpaa værende Arbeide. Dette Uhr er af Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Femte anskaffet og betalt med en anseelig Summa. Udi dette Gemak hænger en stor Lysekrone af ungersk Berg-Chrystal med slebne Pandeloquer og Zirater, og med tolv poleerte og udgraverede Staal Lyse-Arme. Samme Lysekrone er af stor Værdie og foræret af Dronningen af Ungern Maria Theresia. Over Døren i dette Gemak (hvis Ornamenter saavel paa Gibs-Dekkenet som paa Panelerne og Dørene ere forgyldte med ægte Glandsguld) findes følgende Malerier som ere forferdigede af Monsieur Nattoire, nemlig: 1.) En Fyrstes Roes, ledsaget af Udødelighed. 2.) Fred og Overflødighed. 3.) Magten og Forsigtigheden. 4.) Venskab og Troskab. La Gloire du Prince, accompagnée de l’immortalité, La Pais & l’Aboudance, La Force & la Prudence, l’Amitié & la Fidelité.

6.) Hans Majestets Conseil-Gemak paa tre Fag ud til Slotspladsen, nu det Geheime-Stads-Raads Gemak; thi i dette Gemak forsamles det


507

Kongelige Geheime-Stads-Raad tre Gange om Ugen. Dette Gemak er betrukket med couleurt fransk Fløiel og forsynet med Vindues-Gardiner af samme Slags Fløiel. I dette Gemak ere tre store Speile eller Trumeaux. Over Gemaks-Dørene ere Gibs-Medaillons med allegoriske Forestillinger en bas relief.

Aar 1772 den 13 Febr. blev af hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende oprettet Det Geheime-Stads-Raad; hvorudi Kongen selv præsiderer, og under ham Kongens Hr. Broder, Hans Kongelige Høihed Arveprinds Friderik, og bestaaer det desuden af fire Raadslemmer, som ere Geheime-Stads-Ministre. Her giøres Hans Kongelige Majestet af Cheferne for Departementerne allerunderdanigst Forestilling om Rigets Sager til allerunderdanigst Resolution. Dette Collegium er ikke alene for Rigerne, men ogsaa for Fyrstendømmerne; det haver en almindelige Opsigt over alle Ting, alt hvad som angaaer Stats-Sager; Krig, Fred og Rigernes almindelige Bestyring afgiøres og overlegges der. (See Suhms historiske Udtog pag. 163.)

7.) Hans Majestets Cabinet eller Iklæde-Gemak, paa to Fag ud til Slotspladsen. Veggene ere betrukne med fint Lærred, som er grøn laqueret, hvorpaa er klistret en stor Mængde kostbare Kobberstykker, hvoriblant findes Samlinger af Hoyarts [!, Hogarts] satyriske Kobbere. En Samling af adskillige Landskaber, Heste, Dyr og andre deslige Kobbere, hvilke giøre dette Cabinet muntert og amusant; Kobberstykkerne ere forsynede med forgyldte Rammer, hængende i røde Sløifer, som paa Lerredet ere malede. Over Dørene i dette Gemak ere to Malerier med Blomster-Krandse og i Midten et Landskab. I Vinduerne hænge adskillige Kobberstykker i forgyldte Rammer med Glas for og et Oval-Stykke i Haute Lice, som skal forestille Rubens Moder, er forferdiget paa Gobelins Fabrik af Audran, indfattet i en oval forgyldt Ramme med Glas for. To store Speile eller Trumeaux sidde over Kaminerne og et Trumeaux paa Vindues-Pillen.

8.) Hans Majestets Retirade-Gemak paa 2 Fag ud til Slotspladsen, er betrukken med pailleguul Atlask, hvorpaa er en couleurt skildret Bord med grønne Krandse og Blomster. Vindues-Gardinerne i dette Gemak ere


508

af paille Atlask med dito Silke-Fryndser og Qvaster. Paa Vindues-Pillen og lige over for Kaminen ere to overmaade store Speile eller Trumeaux med forgyldte Billedhugger-Rammer. Over Dørene ere fire runde Malerier, som forestille de fire Elementer, malede af Professor Mandelberg.

9.) Det Kongelige Sove-Gemak paa 2 Fag ud til Slotspladsen. Veggene ere overalt med Paneel og Billedhuggerie, som paa Ornamenterne ere forgyldte med ægte Glandsguld; og Loftet er prydet med meget Stukkatur-Arbeide, som ligeledes er ægte forgyldt. I Enden af Gemakket er en Afdeling med et Gallerie eller Ballustrade af Dukkeverk og Postamentet med meget Billedhuggerie, som er ægte forgyldt; hvorpaa staaer fire store riflede Pillere med Kapitæler, som overalt ere ægte forgyldte; denne Afdeling udgiør en Alcove, hvor Kongens Seng staaer. Veggene ere betrukne med grøn Meubel-Damask og med forgyldte Lister udzirede. Parquet-Gulvet i dette Gemak er med Løvverk og adskillige Ornamanter af couleurt Træe indlagt, og forøger dette Gemaks prægtige og majestetiske Anseelse. I en Niche paa den ene Side i dette Gemak staaer en stor Pyramidal-Porcelains Ovn, og lige over for paa den anden Side er en stor Niche, som i Bagdelen er forsynet med et meget stort Speil eller Trumeaux med ægte forgyldte Zirater og paa Siderne i Nichen er Speilglas i to Lesiner indfattet. I denne Niche staaer en Sofa af Billedehugger-Arbeide ægte forgyldt med grønne Damaskes Puder. Over Dørene i dette Gemak ere tvende runde Malerier, af hvilke det ene forestiller Søvnen og det andet afbilder Hvilen. Samme Malerier ere forferdigede af Professor Abildgaard. Meublerne i dette Gemak ere overeensstemmende med Gemakkets øvrige Pragt.

10.) Den Kongelige Apartement-Sal paa 9 Fag ind til Slotsgaarden er 64 Alen lang og 17 Alen bred. I samme ere Væggene udzirede med følgende Malerier, som ere indfattede i forgyldte Rammer. Et Skilderie af Kroch, forestillende Kong Christian den Siette i Salvings-Habit tillige


509

med alle Provincerne. Et Skilderie præsenterer Kong Christian den Femte til Hest i fuld Corpus, samt en Søe-Bataille. Et Skilderie præsenterer Kong Christian den Fierde, ligeledes til Hest i fuld Corpus med Staden Calmars Beleiring, forferdiget af Carl von Mandern. Sex Skilderier, hvorpaa forestilles i oval Kong Christian den Siette, Prinsesse Charlotte Amalia, Kong Friderik den Fierde, Dronning Louise, Prinds Carl og Prinds Vilhelm, alle forferdigede af D’Agard. Sex Skilderier af poetiske Historier. Et Skilderie, hvorpaa præsenteres Kong Friderik den Tredie og hans Dronning Sophia Amalia, tilligemed de Kongelige Børn i fuld Corpus, samt Kong Christian den Femte, Friderik den Fierde, Christian den Siette og Friderik den Femte i smaa Bryst-Stykker. Et Skilderie, som er et Familie-Stykke af det Hertugelige Holsteen-Gottorfiske Huus, maled af Ovens. Over Gemaks-Dørene ere følgende Malerier. Apollo og Daphnis, Pan og Sphinx, malede af de Troy. Fire dito Malerier over de øvrige Døre, som forestiller Europa, Asia, Africa og America. I denne Sal hænger fem store Chrystal-Lyse-Kroner. Paa Vindues-Pillerne ere 8 store Speile eller Trumeaux, indfattede i Panelet, med forgyldte Billdhugger-Rammer forzirede. Dette Gemak bruges ugentlig til Apartements og Bal, samt til Concerter, og paa Geburts-Dagene holdes sammesteds Kongelig Taffel til Middag og Aften.

11.) Eremitage-Gemakket paa 3 Fag ind til Slotsgaarden. I dette Gemak, som omkring paa alle Veggene ere udzirede med Pilar-Lesiner af Speilglas med forgyldte Kapitæler, spiser de Høikongelige Herskaber til Aften. Over Dørene ere følgende syv runde Malerier eller Jagt-Stykker malede af Oudri. En Hønse-Hund, staaende for en Urhøne. En Ørn, som nedstiger for at tage to Vildender i Vandet. En Hund, staaende ved en liden død Raabuk. To arrige Hunde ved et Vildsvine-Hoved. Tvende Hunde, som jage efter en Bæver. En Papegøie ved et Fiskergarn. En Ræv med en Hane i sin Kloe. Tvende Malerier over Kaminen og Con-


510

sul-Bordet, af hvilke det ene forestiller Alexander Magnus, som begierer at ride Bucephalus, og det andet forestiller M. Curtius, som ridende paa en Hest styrter sig frivillig i den stinkende Pøl eller Hul for at frelse Romerne, hvoraf Stedet siden blev kaldet Lacus Curtius.

Ridder-Salen ud til Ridebanen.

Denne Ridder-Sal er anlagt i Taarn-Fløien eller Slottets vestlige Hovedfløi. Ridder-Salens Høide gaaer igiennem tre Etager, nemlig Kongens Etage, Kronprindsens Etage og den øveste Mezzanin-Etage, og bruges til høie Festiviteter. Denne Ridder-Sal blev af Kong Christian den Syvende fuldført med sine Udprydelser til Hans Majestetets Høikongelige Bilager med Dronning Carolina Mathilda den 8 Nov. Aar 1766. Alle disse Udprydelser ere fuldførte ved Monsieur Nicolas Henry Jardin, da værende øveste Bygmester og Intendant over de Kongelige Bygninger, samt Professor ved det Kongelige Bygnings- Maler- og Billedhugger-Academie. Denne prægtige Ridder-Sal er 128 Fod i Længden, henimod 62 Fod i Breden og 48 Fod i Høiden. Den bestaaer af to store Etager og en Mezzanin-Etage og har et Gallerie som hviler paa 44 riflede Støtter. Forgyldningen overalt er overmaade rig. Den første Deel er prydet med korinthiske Støtter og Pillastrer inde ved Muren, alle riflede. Disse Støtter staae paa store Fødder, som ere udzirede med Blomster-Krandse af Egeblade og bære Hoved-Bielkerne med Sprinkelverket, som udgiør et Gallerie rundt omkring Salen. Oven paa Fodstykkerne af Sprinkel- eller Tralverket ere store Vaser, hvilke baade tiene som Zirater og til at sette Lys paa. Imellem Fodstykkerne staae Løve-Hoveder, af hvilke de, som ere oven for Murerne imellem Vinduerne, holde de Reb, hvorudi de store tre Etages-Lysekroner af Krystal hænge. Imellem de store Mellem-Støtter sees hele Buer, hvoraf de dreiede Buer ere zirede med Festoner af Laurbær-Blade. Igiennem disse Buer falder paa den ene Side Dagens Lys ind i Salen og de andre Sidere ere prydede med Skilderier, som skulle have forestillet de vigtigste Bedrifter i den danske Historie udi den oldenborgske Stamme; men Tidens Omstændigheder, da Formælingen saa hastig skulle gaae for sig, tillod Tiden ikke at male andet


511

end Landskaber, hvoraf nogle har Allegorie eller Henseende paa den Kongelige Formælings-Dag. Samme ere malede af Hr. Jens Pedersen Lund, Kongelige Majestets Hof-Landskabs-Maler. Siden er af Hr. Professor Abildgaard malede tre historiske Malerier, nemlig: Kong Christian den Første, Kong Friderik den Første og Kong Friderik den Anden med Allegorier til deres Historier, hvilke nu er anbragte i bemeldte Sal. I Arcaden midt paa den ene Ende af Salen sidder et Skilderie, som forestiller Kong Christian den Syvende i fuld Størrelse, hvilket er maled af Professor Als ved Maler-Academiet paa Charlottenborg. Og oven over i Arcadens fuld Strekning er et store Bas relief en Bronze, forferdiget ved Hr. Carl Friderik Stanley, Professor ved Maler-Academiet og Hof-Billedhugger, samt Medlem af det Florentziske Academie. Man seer der tvende Genier, som forestiller Retferdighed og Fred; disse Genier holde en oval Medaillon oppe, som forestiller Gouvernementet eller Regieringen, der hensigter paa Kong Christian den Syvendes Tronbestigelse, og neden under læses: XIV Januarii MDCCLXVI. I Arcaden lige for dette Skilderie er en stor Dør, hvorigiennem man gaaer ind i de Gemakker, som nyligen ere decorerede. Oven over denne Dør i Arcadens fulde Centro er et andet stort Bas relief en Bronze af Professor Stanleys Arbeide. Samme forestiller Hymen med tvende Fakler, hvilke tænde den ene den anden an. Neden under staaer: VIII Novembris MDCCLXVI. I de fuld centralske Dele af Arcaderne, hvor der ere Døre med Gesimser over, ere paa nogle af samme anbragte Overflødigheds-Horn, Cornu Copiæ, som afbilde Aarets Tider, og paa andre ere anbragte Trophæer. Under disse Karnisser og oven over en af disse Døre er et Bas relief en Bronze, som er forarbeidet ved Hr. Professor Wiedewelt. Samme afbilder Fortieneste og Dyd, hvilke ofre paa eet og samme Altar. Oven over de andre sex Døre ere forgyldte latinske Overskrifter udgravne i hvide Marmor-Tavler med forgyldte Bogstaver. 1.) Paa den første staaer: Quod incepit Rex Pater Fridericus Quintus, Mortalitatem paulo post Exuens MDCCLXVI. 2.) Paa den anden staaer: Perfecit Heic Filius,


512

Rex Christianus Septimus, Solium Ascendens Avitum MDCCLXVI. 3.) Paa den tredie Tavle staaer: Nuptiæ Christiani Septimi cum Carolina Mathilda, Britannica MDCCLXVI. 4.) Paa den fierde staaer: Nuptiæ Sophiæ Magdalenæ cum Gustavo Svecico MDCCLXVI. 5.) Paa den femte: Nuptiæ Ludovicæ cum Carolo Hassico MDCCLXVI. 6.) Paa den siette Tavle staaer: Fædera cum Vicinis MDCCLXVI. Alle Kapitælerne, Fodstykkerne, Hovedbielkerne, Rammerne, Tral- eller Gitterverkerne og i Almindeligehed alle Ziraterne ere forgyldte. Paa de to store Kaminer ere Karmer af blaat Marmor med Zirater af forgyldt Bronze; og de store Borde lige ud for Kaminerne ere af samme Marmor med forgyldte Fødder.

Den anden Afdeling begynder ved Galleri-Gitterverket. Oven over de Arcader, igiennem hvilke Dagen falder ned paa Salen, ere store Aabninger, hvorigiennem Dagens Lys falder paa den anden Deel. Lige ud for disse Vinduer og omkring i Salen sees Skilderier, der forestille, ligesom neden under adskillige Prospekter, indtil at der komme andre, hvilke, ligesom de nederste skulle afbilde de fornemste Begivenheder og Bedrifter, ved det nu regierende Kongelige Huus. Paa de to store Sider ere der tolv runde Medaillons paa Muren imellem Vinduerne; samme forestille de danske Konger af det Oldenborgske Huus med store allegoriske Trophæer, og paa de øvrige Rum paa samme Sider ere Trumeaux eller Speile anbragte, hvoraf Rammerne forestille et optrukket Gevandt. Ligefor Speilene hænge store Lysekroner, ligesom de neden under. Ziraterne imellem Vinduerne paa de andre to Sider og tet ved Hiørnerne afbilde følgende Afhandlinger: Fire Trophæer med Pyramider: 1) Lyksaglighed. 2.) Fred. 3.) Rygtet, og 4.) Gavmildhed. Fire Trophæer med Palmegrene: 1.) Mildhed. 2.) Troskab. 3.) Sikkerhed, og 4.) Rolighed. Otte Trophæer tet ved Hiørnerne: 1.) Mægtighed. 2.) Fædrelandets Forsvar. 3.) Søemagten. 4.) Den heroiske Dyd. 5.) Krigskunsten. 6.) De smukke Kunster. 7.) Agerdyrkningen, og 8.) Handelen. Alle disse Trophæer ere giorte af Hr. Professor Wiedewelt.


513

Oven over Dørene ere de fire Verdens Parter malede og forestillede en Bas relief ved Hr. Professor Mandelberg. Paa denne anden Afdeling findes et Entablement, paa hvilket Karnissen er sterk besat med Sparre-Hoveder i Form af Blomster-Kurve. Dette Entablement holder en stor Hals, der er afdeelt ved indlagt Arbeide og ziret med Consoller, hvilke bære et tykt Fodstykke med Laurbærblade, der tiene som en Ramme om Plafonden.

Plafonden eller Loftet, som er alt sammen malet, afbilder paa begge Enderne Rigerne Danmark og Norge med deres forskiellige Landskabers Egenskaber og Genier med Blomster-Krandse. Midt paa hvert af de store Sider paa dette Loft forestilles paa den ene Deel Bestandighed og Velvillighed, og paa den anden Deel forestilles Forsigtighed og Overflødighed. Denne Plafond er malet af Professor Mandelberg.

Udi Ridder-Salen ere 8 store Krystal-Lysekroner, hver med 24 Arme i tre Rader. Dernest 4 store Krystal-Lysekroner, hver med 12 Arme. Saa og 22 Lysekroner af fint bøhmisk Glas, hver med 6 Arme. Paa Galleriet er 52 store forgyldte Vaser, i hver er en Maschine af Blik med to Lyse-Piber med Drivefiedre. Tredive forgyldte Lenestole i Antiqve-Stil med røde Damaskes Betræk over.

Det øvrige af Ridder-Salen er betrukket med et Tapitserie, hvortil Sujettet er taget af Telemaks Historie. De 22 Prospekter, som findes paa denne Kongelige Ridder-Sal ere forferdige af Hr. Jens Petersen Lund, Hof-Landskabs Maler. Man vil anføre følgende Forklaring over dem, hvorefter enhver Liebhaver kan nøie eftersee og betragte disse Malerier selv. Begyndelsen saavel oven, som under Galleriet er ved Vinduet paa den Ende, hvor Indgangen er. Det sees tydelig, at Hr. Lund har for det første villet forestille alle Luftens Forandringer, nemlig: Morgen, Middag og Aften, Maanskin, Ildebrand, Taage, Torden og Lynind &c. Og for det andet ville han vise indsigtsfulde Kiendere, at han var ligesaa sterk i Compositionen, som i at male efter Naturen, i det at der findes ligesaa mange componerede som virkelige Stykker. Efter Stykkernes Størrelse, som ere 7½ Alen i Høiden og ikkun 4½ Alen i


514

Breden har Hr. Lund været nødsaget til at proportionere sine Tanker, saa at han har maattet bornere sit Genie, og ikke har kundet vise det, som han vel gierne havde ønsket. For at kommme til Stykkerne i sig selv, da vil man begynde paa dem over Galleriet. 1.) Det første forestiller klart Soelskin, foran en Ruin af Solens Tempel, bag til i Midten et Stykke af Amphitheatro Flavio &c. 2.) Det andet forestiller en Loge inden til i forbenævnte Amphitheatro. 3.) Det tredie forestiller Constantini Æreport &c. 4.) Et Maanskin-Stykke, componeret. 5.) Et behageligt Vandfald efter Naturen. 6.) Caji Cistii Grav, en stor Pyramide, situeret halv inden og halv uden for Roms Mure, Stykket er malet efter Naturen. 7.) Keiser Neros Tombeau eller Kiste, findes 6 Mile fra Rom paa Siden af Landeveien. 8.) Horatii og Curatii Begravelse; Fire Brødre, som blive begravne i samme Begravelse; hvorfor man seer fire smaae Pyramider oven paa, dog meget ruinerede. Findes i Albano, 14 Mile fra Rom. 9.) Et Ildebrand-Stykke, componeret. 10.) Solens Nedgang, forved en Pyramide, hvor de Tilreisende forføie sig ind i et Telt for at tage Natte-Qvarter &c., componeret. 11.) Metelli Grav. Findes 2 Mile fra Rom ved Indgangen til den berømte Vei Appius, la Via Appia kaldes, som staaer skrevet over Porten paa samme Stykke, forestiller Morgenstunden, hvor Taagen vil fordele sig. 12.) Det Tolvte forestiller skiøn Soelskin, hvor man ved Udgangen af en Catacombe seer et Stykke af de romerske Mure, fortil et behageligt Landskab, eller en Hauge &c.

Det første af de store Stykker under Galleriet begynder ligesom det øverste ved Vinduet paa Enden ved Indgangen. Disse ere: 1.) En Hauge-Prospect. Bag til sees et Stykke af en Vandledning &c. 2.) Iligemaade en Hauge-Prospect; langt borte en Pyramide, lidt nærmere en antique Triumph-Port &c. componeret. 3.) Et Vinterstykke, hvor man seer de norske Fielde fulde af Snee, forved en Broe malet meest efter Naturen; nærmere en Veir-Sauge-Malle paa en høi Klippe, paa Isen kiøre de i Kaner og løbe paa Skøiter &c. 4.) Morgenen eller Solens Opgang forestiller en Søehavn, bag til et behageligt Landskab, for til et Stykke af en gothisk Ruin &c. componeret. 5.) En


515

behagelig Hauge-Prospect, hvor der supponeres at blive giort et Fyrverk om Aftenen, Kongen og Dronningen til Ære. Midt paa Stykket sees en Obelisqve, orneret neden til med egyptiske Figurer, saasom Obelisqver egentlig ere inventerede der, skrevet med hieroglyphiske Charakterer. Ved begge Sider staae Træer, hvor der er flettet Kongens og Dronningens Navn i Træk af Blomster, nemlig C. M. hvorudi hænger en Medaillon med deres Portraiter. Paa høire Side af Obelisqven sees en Løve, som forestiller Danmark, og tre allegoriske Figurer, som sigte til Kongens Dyder, nemlig Mars, Justitien og Retfærdigheden. Paa den venstre Side sees en Enhiørning, der forestiller Engeland med tre andre Figurer, som sigte til Dronningens Dyder, nemlig. Minerva, Flora og Kydskheden med videre; componeret. 6.) Forestiller et behageligt Sted at tage sig en Middags-Hvile, nemlig at ligge i det behagelige grønne og kunde see ud i det Vilde som Byer, Skove og Klipper, og høre et Vandfald suse, havende over sig et rødt Teppe, for ikke at være indcommoderet af Solen eller andet. 7.) En Cachade eller et behageligt Vandspring. Neden til staaer skrevet: La Cachade de Friderichsberg, hvilket vil sige, at den enten burde have været eller ventelig kan komme paa Frideriksberg, eftersom samme Situation just er taget. Den forestiller egentlig Neptuni Tempel. Paa Enden forestilles to Figurer i Steen, Øster- og Nord-Søen, som spruder Vand i Høiden. Neden til inde i en Grotte sees tre Søe-Nympher, som bade sig, med videre, componeret. 8.) Et brusende Søe-Stykke med Klipper og Søe-Taarne, en tyk Torden-Luft, hvor Lynild slaaer ned i et Skib, som desuden kastes af de brusende Bølger imod en Klippe. I samme Skib supponerer Hr. Lund at være malicieuse Critici. 9.) Forestiller Udgangen af en Catacombe, eller et underjordisk Opholdssted for de tilforn forfulgte Christne. Derhos seer man en Ruin af Fredens Tempel, og bag ved et behageligt Landskab med Vandfald. 10.) Illigemaade Udgangen af en Catacombe, hvor man seer en Hvelving af et fornemme ruineret Pallais. Længere borte et Stykke af en Aquaduct eller Vandledning, og endnu længere borte et Landskab &c.


516

Af Hr. Professor Johannes Wiedewelts Inventioner og udførte Arbeider udi denne Ridder-Sal ere følgende at see: 1.) De første 12 danske Kongers Portraits af den oldenborgske Stamme over Legems Størrelse en Medaillons. Ethvert af disse Portraiter ere indsluttet udi en Krands af Laurberblade. 2.) Tolv Trophæer, som accompagnere bemeldte Kongers Portraiter. Man seer af de herudi anbragte Attributa, at Hr. Professor Wiedewelt dermed haver Hensigt paa enhver Konges Regiering især. Og at deriblant ere ikke løselige eller ligegyldige Ornamenter angivne, sees der af, at en Deel merkverdige Begivenheder siden den oldenborgske Stammes Regiering findes paa behørige Steder anbragte, saameget som Compositionen udi saadan Art af Prydelse det tillader. Man vil i Korthed ikkun melde nogle af de fornemste Attributa, overladende Tilskuerne selv nærmere at eftertænke samme videre. 1.) I den første Trophee, under Kong Christian den Første, sees i Midten en Hielm med et Zepter under, paa Siderne to Skiolde med det Oldenborgske Vaaben paa det ene og Danmarks Vaaben paa det andet Skiold. 2.) I den anden Trophee, under Kong Hans, sees et Skiold i Midten, hvorpaa er udgraven en Pelikan med sine Unger. 3.) Under Kong Christian den Anden, en Køllert, indviklet udi en Løve-Hus. 4.) Under Kong Friderik den Første, tvende over hinanden vendte Skiolde med en Deel Krigs-Armaturer. 5.) Under Kong Christian den Tredie, udi Midten en Fachi med to Skiolde ved Siderne sammensluttede med Palmegrene, hvorpaa er udgravet, nemlig paa det ene Religionen ved et Alter, hvilket er Allusion paa Reformationens Indførelse i Rigerne, men paa det andet Skiold sees to Helte, som tale med hinanden og haver imellem dem et Æres-Feldt-Tegn, neden under hænger en Lampe ved en Bog. Disse to Helte ere Allusion paa Kong Christian den Tredie og Kong Gustav i Sverrig, som sluttede en Stilstand til Bremsebroe. 6.) I den Trophee under Kong Friderik den Anden sees iligemaade to Skolde, hvorpaa er udgravet paa det ene de tre Kroner og paa det andet Neptuni Attributa. Udi Midten hviler en Hielm paa et Skibs-Roer, og oven over sees en Standart med det Ditmarske Vaaben. 7.) Under Kong Christian den Fierde sees et Skiold i Midten, hvorpaa er udgravet en Løve, stridende med en Ørn.


517

Oven paa staae tre Hielme, bebundne med Egeblade. Paa Siderne en Deel militaire Armaturer. Neden under hænge endeel udrullede Papirer, hvorpaa sees adskillige Grundtegninger af Fæstninger og andre saavel civile som militaire Bygninger. 8.) Under Kong Friderik den Tredie sees et Skiold i Midten, hvorpaa er udgravet et Billede, forestillende Souverainiteten; ved Siderne adskillig Armatur. 9.) Under Kong Christian den Femte sees Fordelen af et Krigsskib, hvorpaa staaer et Skiold med en Hielm oven paa. Ved Siderne staae ud af Skibene to militarie Æres-Tegn, hvorpaa ere udgraverede adskillige Emblemata. Neden under hænge to sammenbundne Skibsroer. 10.) Under Kong Friderik den Fierde sees to Skiolde, hvorpaa ere udgravede paa det ene en Colonne paahængt med en Laurbær-Krands og to Spyd. Paa det andet adskillige Attributa, Landvæsenet og Militien vedkommende. Udi Midten en Standart med det Slesvigske Vaaben. 11.) Under Kong Christian den Siette sees et Skiold i Midten, hvorpaa er udgravet Gudfrygtighed; paa Siderne to Fachi, sammenbundne med Blomster-Festoner. Neden under to Cornu Copiæ, hvorved hænger et Røgelses-Kar. 12.) Under Kong Friderik den Femte sees et Skiold i Midten, hvorpaa er udgravet Forsigtighed og Bestandighed; oven paa en Hielm; ved Siden tvende Cornu Copiæ, opfyldte med Frugter og Klenodier, som ere accompagnerede med adskillige Armaturer, neden under hænge Apollinis Trefod og Lyre.

Udi Enderne af Ridder-Salen ere otte store allegoriske Trophæer, hvoraf de fire ere (som forhen er meldt) hængte paa Pyramider, nemlig; 1.) Felicitas Seculi, staaende imod Pyramiden, indsluttet under tvende Palmetræer; ved Siderne tvende Skibsroer med Isis Symbolum imellem. 2.) Pax, med den ene Haand svinger en Oliegreen omkring Pyramiden, og udi den anden Haand en Fakkel, visende til en Deel Krigs-Armaturer. 3.) Renoméen, skriver paa et Skiold, lenende imod Pyramiden; ved Fødderne to Løver. 4.) Liberalitas, staaende imod Pyramiden, som er omvunden med Egeblade; hun udstrøer af et Cornu Copiæ Pluti Gaver. De fire andre Trophæer hænge, (som forhen meldt er) paa Palmetræer, nemlig: 1.) Clementia. 2.) Fides Exercitus.


518

3.) Securitas. 4.) Tranquillitas. Figurerne ere udførte en Bas relief paa Skiolde, som paa Palme-Træerne ere paaheftede, enhver med en Hielm over, og neden under ethvert er et Altar.

Udi Hiørnerne af Ridder-Salen findes de otte andre (ligeledes forhen ommeldte) Trophæer anbragte, af hvilke fire antyde mythologiske Attributa af visse hedenske Guder, nemlig: 1.) Af Jupiter, som er Allusion paa en souverain Regiering. 2.) Mars, som er Allusion paa Landets Forsvar. Paa Skioldet er udgravet Bellephorontus, som paa Pegasi Hest strider imod et Monstrum, hentydende paa Udyder. 3.) Hercules, som er Allusion paa Helte-Dyder. 4.) Neptunus, som er Allusion paa Søemagten. Dernest de øvrige fire Trophæer antyde visse mythologiske Attributer af visse Discipliner eller Videnskaber. Saaledes er her forestillet: 5. De militaire Videnskaber ved Minervæ Skiold og Landse; at Neptuni Trident hænger neden under, hentydes paa den Seier, som Minerva vandt over Neptunus udi den Atheniensiske Areopagos. 6.) De frie Kunster ved Apollinis Attributa. Trefoden er souteneret af Fuglen Griff, hentydende paa den borealske Apollo. 7.) Landvæsenet afbildet ved Ceres, omgiven med Zodiaqven. Neden under hænger en Ploug. 8.) Handelen, afbildet ved de fire Verdens Dele. Neden under hænger Mercurii Stav.

Over den midterste Dør neden under paa Siderne udi Salen sees et Bas relief, forestillende Ære og Dyd, staaende ved et Altar. Tanken hertil er taget af Augusti Medailler. I hvor kort Argumenterne her meddeles, saa give de dog alligevel fuldkommen tilkiende, at Hr. Professor Wiedewelt veed i Overflødighed at indrette sine Ideer efter ethvert Steds Destination og Beskaffenhed, saa og hans Styrke og Ferdighed i at anbringe dem.

Næst ved Ridder-Salen ere tvende Parade-Forgemakker. Vi betragte hver især af dem.

1.) Det første Parade-Forgemak er paa 3 Fag og vender ud til Ridebanen. Veggene ere udzirede med følgende Portraiter i Legems Størrelse, lutter Ori-


519

ginaler af europæiske Regentere: alle i den Orden, som de ere komne til Regieringen, nemlig:

1.) Hans Kongelige Majestet Kong Ludvig den Femtende af Frankrig, malet af Louis Michel van Loo, nobiliteret Ridder af St. Michels-Orden, pensioneret, første Hof-Maler i Spanien og Rector ved det Kongelige Kunsters Academie i Paris.

2.) Hans Kongelige Majestet Carolus Emanuel den Tredie, af Sardinien og Savoyen.

3.) Hans Kongelige Majestet Carolus den Tredie af Spanien, malet af Anthon Raphel Mengs, nobiliteret, første Hofmaler i Spanien og ved det Chursachsiske Hof, Professor ved det Pavelige franske Academie St. Luca i Rom.

4.) Hans Kongelige Majestet Friderik den Anden af Preussen, malet af Franche.

5.) Hendes Keiserlige Majestet den romerske Keiserinde Maria Theresia, malet af Collonitsch.

6.) Hans Kongelige Majestet Kong Josephus den Første af Portugal.

7.) Hans Kongelige Majestet Kong Adolph Friderik af Sverrig, malet af Pasch, Hofmaler i Stockholm.

8.) Hans Kongelige Majestet Kong Ferdinandus den Fierde af Sicilien, malet af Francis Liano

9.) Hans Konglige Majestet Georgius den Tredie, Konge af Engeland, malet af Ramsey, Kongelig Hofmaler i London.

10.) Hendes Keiserlige Majestet Keiserinden af Rusland Catharina den Anden, Alexiewna, malet af Erichsen, Kongelig Dansk Hofmaler.

11.) Hans Kongelige Majestet Kongen af Polen Stanislaus Augustus, Greve af Poniatowsky, malet af Werner.

12.) Hans Keiserlige Majestet, den romerske Keiser, Josephus den Anden, malet af Palco.


520

I dette Gemak ere to store Speile eller Trumeaux med forgyldte Rammer, oven til zirede med Medaillons, som forestille Dronning Sophia Magdalena og Dronning Lovisa. Dernest to store Lysekroner, samt forgyldte Lenestole med rød Damaskes Betræk og røde Damaskes Vindues-Gardiner.

2.) Det andet Parade-Forgemak er paa to Fag ud til Ridebanen. Veggene ere betrukne med kostbare Haute Lice Tapeter, som ere forferdige paa Gobelins Fabrik i Paris af Neilson efter Despostes Malerier, præsenterer indianske Dyr, Fugle og Fiske. Over Kaminen er Hans Majestets, Kong Ludvig den Femtende af Frankrige, Portrait i Legems Størrelse af Haute Lice, ligeledes forferdiget paa Gobelins Fabrik. Bemeldte Portrait, saavelsom Tapterne haver Hans Majestet Kongen af Frankrig foræret Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende, da Høistsamme paa sin udenlandske Reise i Aaret 1768 var paa bemeldte Fabrik. Over Dørene i dette Gemak ere tre Malerier i ægte forgyldte Billedhugger-Rammer, som forestille Foraaret, Høsten og Vinteren, malede af le vien. (Om Gobelins Manufaktur og Fabrik kan efterlæses R. Jonges Jord-Beskrivelse Tom. 1. pag. 331.)

Næst ved disse to Parade-Gemakker, ere tvende andre Gemakker, nemlig:

3.) Et Gemak paa tre Fag ud til Ridebanen, hvilket er betrukket med gult Damask.

4.) Et Gemak paa to Fag ud til Slotskirken. I dette sidste Gemak er en Samling af Portraiter og Malerier.

Disse tvende Gemakker, (ligeledes i Kongens Etage) ere meublerede, men staae ellers ledige, thi de pleie at bruges til fremmede Prindser, som her ved Hoffet ankomme.

De for den regierende Dronning bestemte Gemakker i Kongens Etage ere følgende:


521

1.) Et Laquay-Gemak, ud til Slotsgaarden paa 2 Fag.

2.) Et forgemak ind til Slotsgaarden paa 3 Fag, er betrukket med virkede Haute Lice Tapeter, som forestille Batailler. Over Kaminen er et Malerie, som forestiller en Fyrstes Roes ledsaget af Ædelmodighed og Billighed, la Gloire du Prince accompagniée de la Generosité & de l’équité, malet af du Mont le Romain. Over Dørene sidde fire Malerier, som forestille de fire Verdens Dele, l’Europe, l’Asie, l’Afrique, l’Amerique, malede af du Mont le Romain.

3.) Et Dame-Forgemak ud til Slotskirken paa 3 Fag, er betrukket med rød Damask med forgyldte Billedhugger-Lister omkring. Over Dørene ere sex Malerier, som ere malede af J. B. Martin, og forestille: Falke-Jagten, Ræve-Jagten, Parforce-Jagten, Sveis-Jagten, Vildsvine-Jagten, og Hare-Jagten. Vindues-Gardierne ere af rød Damask.

4.) Et Audience-Gemak du til Slots-Kirken paa 2 Fag, er betrukket med vævede Brabandske Tapeter, med Guld og Sølv indvirkede, efter van Schoors Maling forferdigede. Over Dørene ere fire runde Malerier med Vaser, Blomster og Fugle. Vindues-Gardinerne og Tabouret-Betrækkene ere af rød Damask. Paa Vindues-Pillen og over Kaminen, er et stort Trumeaux med forgyldt Billedhugger-Ramme.

5.) Garderobe-Gemakket, paa 3 Fag ud til Slotskirken. Veggene ere rundt om indrettede med Skabe og Skuffer i Palenet til at giemme de Ting udi, som til daglige Iklædning behøves. Over Kaminen er et Malerie, som forestiller Scipionis Standhaftighed, la Contenance de Scipion, malet af Monse Pierre. Over Dørene ere følgende sex Stykker, nemlig: To Stykker af Collin de Vermont forestillende Rhea Sylvia sovende og Sophonisbe. To Stykker af Vermansal, forestillende Dronning Semiramis, som gaaer i Krigen, Semiramis qui part pour la Guerre, og Dronning Cleopatra. To Stykker af Boizot, forestillende Portia, som vil sluge et gloende Kul, Portia, qui auale un Charbon rouge, og Monime, som afriver det Kongelige Smykke, (Monime, qui s’arrache le Bandeau Roial.)


522

6.) Retirade-Gemakket paa to Fag ud til Slotspladsen, er betrukket med grøn Meubel-Damask, med forgyldte Lister indfattet. Trende store Speile eller Trumeaux, siddende i Veggen lige over for hinanden med forgyldte Rammer og andre Decorationer. Paa Vindues-Pillen er ligeledes et Speil eller Trumeaux, indfattet i forgyldt Billedehugger-Ramme, samme Speil naaer fra Hohl Kehlen af Gibsdekkenet med Glasset lige ned til Gulvet til Brug ved Iklædningen. Over Dørene sees fire runde Malerier, malede af Mr. Favannes, og forestille la Magnificence, la Gloire, la Generosité, Pragten, Berømmelsen, Roesværdigheden, og Ædelmodigheden. Et stort Bord af Billedhugger-Arbeide i Antiqve-Stil ægte forgyldt med et hvidt italiensk Marmor-Blad. Canopeen og Lenestolen ægte forgyldte med grønt Damask betrukne.

7.) Et Cabinet i Løngangen til Kirken paa 2 Fag ud til Slotspladsen, er overalt paa Veggene udziret med Speilglas i forgyldte Rammer og andre forgyldte Ornamenter og Consoler, hvorpaa er opsat en meget stor og kostbar Samling af fransk, dresdner og chinesisk Porcelainer og andre Figurer, i den zirligste Orden. Ligeledes hænger i dette Gemak en stor Lysekrone med sex Arme af dresdner Porcelain. Canopeen og Tabouretterne ere ægte forgyldte og lakerede og med couleurt Drap d’argent betrukne. Oven over Dørene i dette Cabinet sidde to Malerier, som forestille Aarvaagenhed og Flittighed, la Vigilance, l’Etude, malede af Restout.

8.) Et Cabinet i Løngangen til Kirken paa 2 Fag, ud til Slotspladsen. Veggene ere betrukne med blaae Lystring, hvorpaa i den beste Orden ere ophængte endeel Cabinets-Stykker og andre Malerier, tildeels i Oliefarve og tildeels i Vandfarve med Glas for, alle med forgyldte Rammer. I endeel forgyldte og lakerede Skabe, med Speilglas i Dørene for, forvares en stor kostbar Samling af Figurer og Kunststykker i Bernsteen og Elfenbeen, Antiqve-Begere, Skaaler med videre, tildeels i Guld og Sølv indfattede og med ægte Stene besatte, hvilken Samling fortiener Kien-


523

deres store Opmerksomhed. Ligeledes er i dette Cabinet et Skab med Glas omkring, hvori paa et forsølvet Træe er ophængt en stor Samling af ægte og uægte Antiques, til Historien henhørende; hvoriblant findes en Deel af stor Verdie. I dette Gemak er en stor Lysekrone af Rav eller Bernsteen med sex Arme, som er forferdiget af Hendes Majestet Dronning Juliane Maria, og med Høistsammes Navn og Krone i Guld betegnet og ziret. Over Dørene sees tvende Malerier malede af Lamy, af hvilke det ene har denne Inscription: Irridens Cuspide Figo. Og det andet har denne: Non nisi grandia Cauto. Begge handle om Jason.

Hans Kongelige Høihed Kronprindsen har følgende Gemakker i Kongens Etage i Slottets Hovedbygning.

1.) Et Laquay-Gemak ind til Slotsgaarden paa tre Fag, hvor man seer et historisk Malerie over Kaminen.

2.) Et Forgemak ind til Slotsgaarden paa to Fag. Veggene ere betrukne med fint Lerred og malede med Antiqve Indfatning og Festonger af Mandelberg. Et Landskab-Malerie over Kaminen. Men over Dørene sees tre Malerier, af hvilke det ene forestiller en Søehavn med danske Skibe, og de tvende andre ere to Landskabs-Stykker, malede af M. Potereau.

3.) Det forgyldte Spise-Gemak paa 3 store Fag ud til Slotskirken, er overalt paa Loftet saavesom Veggene udziret med Stukkatur-Arbeide og Billedhuggerie, som med ægte Glandsguld er forgyldt og giver Gemakket en prægtig Glands. I dette Gemak hænger en meget stor Krystal Lysekrone med 24 Arme i tre Rader. Dørene, som ere lige for Vinduerne ere forsyned med folierede Speilglas-Ruder, og desuden er i dette Gemak fire store Trumeaux eller Speile.

4.) Hans Kongelige Høiheds Kronprindsens Audience-Gemak er betrukket med carmosinrød Meubel-Damask med forgyldte Lister omkring. I dette Gemak er en Audience-Himmel af Purpur-Fløiel, med Broderie og Guld-Galoner, samt Cantille-Franger udziret, saa og en forgyldt Audience-Stoel med Purpur-Fløiels Betræk. Vindues-Gardinerne i dette


524

Gemak og Tabouret-Betrækkene ere af rød Damask. Paa en Piedestal staaer Hendes Kongelige Majestets Dronning Julianæ Mariæ Billede i Bryststykke af Gips, som er forferdiget af Professor Stanley.

5.) Kronprindsens Retirade- og Sove-Gemak paa 3 Fag ud til Slotskirken er betrukket med Brabandske historiske Tapeter. Over Dørene i dette Gemak ere to Malerier med Søehavne og Skibe.

6.) Kronprindsens Cabinet paa et Fag ud til Slotskirken, er betrukket med stribet Atlask. Over Dørene ere tre Malerier, som forestille Architectur.

7.) Et Gallerie bag Dronningens Trappe ud til Slotskirken paa 4 Fag. Veggene ere overalt udzirede med forgyldte Consoler, hvorpaa er endeel japanske og chinesiske Porcelains Vaser og Figurer, som i fordum Tid ere hiembragte fra China.

Udi Kongens Etage, i Slottets Hovedbygning ere endnu følgende Værelser:

1.) Den saa kaldede Rose, hvor Hof-Damer og Cavalerer spise til Middag.

2.) Et Cabinet for Høieste Rets Herrer.

3.) Hof-Tapiserens Værksteder.

4.) Kronprindsens Kammerjunkers, og

5.) Kronprindsens Liv-Tieners Kamre.

Opgangen til Hans Kongelige Majestets Kongens, og til hans Kongelige Høiheds Kronprindsens Gemakker er af de tvende Marmor-Trapper i Taarnfløien. Disse prægtige Trapper ere anlagte paa hver Side af Slottets vestlige Hoved-Indgang under Taarn-Porten, og ere meget merkværdige at betragte i Henseende til deres Bygningsmaade og Buespending. Den ene af disse Trapper kaldes Kongens Trappe, og den anden kaldes Kronprindsens Trappe. De begynde begge i Slotsporten og gaae fra Kieldern 183 Trin høit igiennem alle Etager lige til Loftet. Allerøverst i hver af dem er under Loftet en Uhr-Skive, som viser, hvad Klokken er. Begge disse prægtige Trapper hvile paa kunstige frie Hvelvinger, hvis Trin ere af haarde Sandstene. Veggene ere be-


525

klædte med herlig poleret norsk Marmor, af det blaa og hvide Slags. Paa Udsiderne ere de indsluttede med et Gelænder- eller Tralværk af kunstig udarbeidet Jern, og ellers saa aabne, at man kan see fra øverst til nederst. Hvelvingerne ere prydede med en stor Mængde af fint Stukkatur-Arbeide.

E. Kron-Prindsens Etage.

I Kronprindsens Etage, boer Hendes Kongelige Majestet, Enke-Dronning Juliana Maria, Hans Kongelige Høihed Arveprinds Friderik, tilligemed hans Gemalinde Hendes Kongelige Høihed Arveprindsesse Sophia Friderika, saa og Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Charlotta Amalia.

Hendes Majestet Dronning Juliana Maria har i Kronprindsens Etage i Slots-Hoved-Bygningen følgende Gemakker i den nordre Fløi.

1.) Et Laquay-Gemak ind til Slotsgaarden paa 2 Fag.

2.) Et Spise-Gemak ligeledes ind til Slotsgaarden paa 2 Fag. Veggene ere betrukne med rød Damask. En Deel Portraiter af Hendes Majestets Familie hænge paa Veggen. Over Kaminen sees et Malerie, malet af Lancrede, og forestiller le Printems, Foraaret.

3.) Et Dame-Forgemak ud til Slotskirken paa 3 Fag, er betrukket paa Veggene med Berlinske vævede Perspectiv-Tapeter. Under Loftet sees to Plafonds, malede af Cancelliraad Kroch med historiske Forestillinger. Over Kaminen sees et Malerie, som forestiller la Modestie, Sædelighed, og er malet af J. du Mont le Romain. Fire Malerier eller Dørstykker, af hvilke de to ere malede af Mons. Delobel, og forestille Proserpinas og Cephali Bortførelse, l’Envelement de Proserpine & Cephale. Men de tvende andre ere malede af Masse, og forestille Daphnis og Apollo, Alpheus og Arethusa.

4.) Hendes Majestets Audience-Gemak ud til Slotskirken paa 2 Fag, er betrukket med blaa Genueser-Fløiel. Her sees en Baldaqvin eller Audience-Himmel af blå Genueser-Fløiel, rigelig besat med Guld-Galoner og Cantille-Franger belagt og udziret, samt en forgyldt Audience-Stoel med dito Betræk. Ligeledes Vindues-Gardiner af blaa Genueser-


526

Fløiel med Guld-Galoner. En stor massiv Sølv-Lysekrone med 12 Arme, samt fire massiv Sølv dobbelte Lysearme paa Veggene af de tvende store Speile eller Trumeaux. Man seer over Gemaks-Dørene fire Malerier eller Dørstykker, malede af Cazes, hvilke forestiller Juno, Venus, Diana og Minerva.

5.) Hendes Majestets Dronningens Retirade-Gemak ud til Slotskirken paa 2 Fag, er betrukket med blaae Chinesisk Damask. Paa Veggene ere ophængte endeel Portraiter af den Kongelige Familie. Over Kaminen sidder et Malerie, som forestiller Zephyrus og Flora, og er malet af Msr. le Clerk. Dernæst over Gemaks-Dørene sidde to Dørstykker, som forestille Bacchus med Vindruer, Cephalus og Procris, og ere malede af Boizot.

6.) Hendes Majestets Dronningens Bibliothek-Cabinet ud til Slotskirken paa et Fag, med Skabe paa Veggene, som ere malede med allegoriske Figurer, hvori Hendes Majestet har sit Haand-Bibliothek. Over Dørene ere tre Malerier malede af Gallosche, hvilke forestille Apollo og de ni Muser.

7.) Hendes Majestets Dronningens Sove-Gemak ud til Slotskirken paa 2 Fag, er betrukket med rød Damask. Udi dette Gemak er endeel kostbare Malerier og Portraiter af den Kongelige Familie. To Malerier over Dørene, malede af Gallosche.

8.) Hendes Majestets Dronningens Pretiosa-Cabinet paa 2 Fag ud til Slotspladsen, er betrukket paa Veggene med carmosin Lystring, hvorpaa fra oven til neden ere ophængte endeel kostbare Mignatur-Malerier og Kunststykker af adskillige berømte Mestere, og iblant andet en Saming af Mignatur-Stykker i Vandfarve, som ere tegnet og malede af de Kongelige Prindser og Prindsesser. I Skabene med Speilglas for, forvares en stor Samling af kostbare Nips og Pretiosa af Guld og Ædelstene.

9.) Hendes Majestets Dronningns ny Cabinet paa 2 Fag ud til Slotspladsen. Veggene ere betrukne med fint Lerred, som er pailleguul malet,


527

hvorpaa fra oven til neden er ophængt en stor Samling af fine Kobberstykker, af franske, italienske og engelske Mestere, indfattede i forgyldte Rammer med Glas for. Stykkerne forestille tildeels Historier, Landskaber og Perspektiver og andre Ting, som af Kiendere med stor Fornøielse betragtes, og fortiene deres Opmerksomhed. I dette Gemak er en Fettesteens Kakkelovn med ægte forgyldte Messing-Zirater, som forestiller et Postament med en Figur paa, inventeret af Hofbygmesteren, Justitsraad og Professor Harsdorff.

10.) Hendes Majestets Dronningens blaa Cabinet ind til Slotsgaarden paa et Fag, er betrukket med blaa chinesisk Damask. Paa Veggene endeel Malerier eller Portraiter af Fyrstelige Personer af Hendes Majestets Familie. I dette Gemak staaer et kostbart Uhr med Futteral af Rosentræ, hvilket er forferdiget i Petersborg og gaaer et heelt Aar uden at det optrekkes meer end eengang.

Opgangen til Hendes Majestets Gemakker, er den store og saa kaldede Steentrappe eller Dronningens Trappe med et Steen-Gelænder i den nordre Fløi fra Slotsgaarden. Paa samme Trappes Afsatser er anbragt Vandspring eller Casquade, som fra Slots-Loftet drives ved Vandets Trykning af en stor Vandkum, som altid er fuld af Vand.

Hans Konglige Høihed Arveprinds Friderik, har følgende Gemakker i Kronprindsens Etage udi den østre Fløi imod Slotspladsen.

1.) Et Laquay-Gemak paa 2 Fag ind til Slotsgaarden.

2.) Et Forgemak paa 3 Fag ind til Slotsgaarden, Betrækket er malet af Professor Mandelberg, graat i graat og rødt, og forestiller Apollo med Muserne. Fire Dørstykker ligeledes graat i graat en Bas relief.

3.) Et Malerie-Gallerie ind til Slotsgaarden paa 6 Fag. Veggene ere behængte med endeel historiske Malerier af adskillige Mestere forferdiget, og med forgyldte Rammer zirede. I dette Gemak staaer en Gibs-Figur, forferdiget af Professor Stanley, forestillende Hans Kongelige Majestets Symbolum: Gloria ex Amore Patriæ.


528

4.) Et Audience-Gemak paa fire Fag ud til Slotspladsen. Veggene er betrukne med fransk Haute Lice Tapeter, som forestille en Deel af Telemaks Aventures. Udi dette Gemak staaer en Baldaqvin eller Audience-Himmel af rødt Fløiel med Guld-Galoner, og en Audience-Stoel med dito Betræk, saa ogsaa Vindues-Gardiner af Fløiet med Galoner udzirede. Sex Malerier eller Dørstykker, malede af Parocell, og forestille Batailler og militairske Handlinger. I dette Gemak sees fire store kostbare Speile eller Trumeaux med forgyldte Rammer i Veggene indfattede.

5.) Et Retirade-Gemak eller Cabinet paa 2 Fag ud til Slotspladsen, er betrukket med rød Damask. I dette Gemak holdes tre Gange om Ugen Stats-Raadet, hvor Cheferne for de kongelige Collegier giøre Forestillinger i Overværelse af Hans Kongelige Høihed Arveprindsen. Over Dørene ere fire Landskabs-Malerier, af hvilke de to ere malede af la Peigna, og de andre tvende ere malede af Bolckmann.

6.) Et lidet Cabinet paa et Fag ud til Slotspladsen. Veggene ere betrukne med grøn Lystring. I dette Cabinet er ophængt endeel Malerier og Cabinets-Stykker af adskillige Mestere, iblant hvilke findes et Stykke, hvorpaa er anbragt alle Kongerne af den oldenborgske Stamme og deres Dronninger i Mignatur-Maling. Over Dørene ere tvende Malerier eller Dørstykker, malede af du Mont le Romain, hvilke forestille Tapperhed og Magten, la Valeur & la Force.

7.) Hans Konglige Høiheds Arveprindsens Skriv-Cabinet og Bibliothek ud til Slotspladsen. Paa Veggene er endeel Tegninger af Professor Stanley og Professor Hafner og andre i forgyldte Rammer med Glas for. I Skabene omkring paa Veggene er en stor Samling af udvalgte Bøger til Hans Konglige Høiheds Haand-Bibliothek. Over Dørene ere fire Malerier eller Dørstykker, malede af Msr. Jeaurat, forestillende Mathematique, Navigation eller Seiladsen, Astrologie og Bothaniquen.


529

8.) Et Garderobe- eller Iklæde-Gemak paa 2 Fag ud til Slotspladsen. Veggene ere malede med Landskab graat i graat. Paa samme hænger en Deel Malerier i Oliefarve, malede af Cramer, i forgyldte Rammer.

9.) Et Billard-Gemak paa 2 Fag. Veggene ere betrukne med grøn Damask. Tvende Malerier eller Dørstykker, malede af Professor Mandelberg. Et Malerie over Kaminen malet af le Clerc, forestiller Vertumnus og Pomona.

Hendes Kongelige Høiheds Arve-Prinsessens, Sophia Friderica, Gemakker.

1.) Et Laquay-Gemak paa et Fag ud til Kunstkammeret.

2.) Et Dame-Forgemak paa 2 Fag ud til Kunstkammeret, betrukket med blaae Lystring.

3.) Et Audience-Gemak paa 3 Fag ud til Kunstkammeret, er betrukket med vævede Haute Lice Tapeter med Perspective-Landskaber og Søehavne med Skibe, med videre. Over Dørene ere fire Blomsterstykker.

4.) Et Retirade-Gemak paa 2 Fag med Vinduerne ud til Slotspladsen. Veggene ere betrukne med grøn Damask; paa samme er placeret Hendes Majestets Dronning Julianæ Mariæ Portrait i Legem-Størrelse i Oliefarve, malet af den Kongelige Hof-Skildrer, Justitsraad Erichsen med megen Flid, og fortiener af Kiendere og andre at bemerkes. Over Dørene tvende Landskabs-Skilderier af Castallain. Et Skab med kostbar Porcelain og andre Ting.

5.) Et lidet Cabinet paa et Fag ud til Slotspladsen, er betrukket med grøn Lystring. Over Dørene er tvende Landskabs-Malerier.

6.) Et Garderobe- eller Iklæde-Gemak paa et Fag ud til Slotspladsen; her sees trende Pitoresque-Malerier eller Dørstykker malede af la Joue.

7.) Et Sove-Gemak paa 2 Fag ud til Slotspladsen, samme er i Aaret 1774 med megen Smag indrettet af Hr. Justitsraad og Hofbygmester Harsdorff, og har ved en Udbygning paa Siderne faaet en god Anseelse ved riflede Lesener eller forgyldte Piller med Kapitæler og Socler. I begge


530

Hiørnerne staae tvende runde Postamenter af Fetsteen og Marmor med ægte forgyldte Messing-Antique-Zirater, hvorpaa er en bronzeret Figur af Gibs. Den ene af disse Postamenter er en Kakkelovn.

8.) Et Retirade-Gemak paa 2 Fag ud til Slotspladsen. Dette Gemak er efter Hr. Justitsraad og Hofbygmester Harsdorffs Tegning i Aaret 1774 blevet indrettet og decoreret. Veggene ere inddelte i adskillige Partier med Lessener og Nicher, hvorpaa er malet af Professor Mandelberg graat i graat Bas relief paa Fyllinger og Medaillons adskillige Malerier, forestillende Elementerne, og i Nicherne antique Vases med Figurer og Messing-Zirater, som med Guld er forhøiet. I dette Gemak er en Kakkelovn af Fetsteen og Marmor med ægte forgyldte Zirater og forestiller et Postament med en Vase paa. Over Dørene ere fire Malerier eller Dør-Stykker, malede en Bas relief.

Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Charlotta Amalia har følgende Gemakker i Kronprindsens Etage.

1.) Et Laquay-Gemak ind til Slotsgaarden paa 2 Fag.

2.) Et Forgemak ind til Slotsgaarden paa 3 Fag, betrukket med Guldlæder. Over Kaminerne sees to Malerier eller Blomster-Stykker malede af Ladey. Fire dito Dørstykker, malede af samme Ladey.

3.) Et Dame-Forgemak paa 3 Fag ud til Slotskirken, er betrukket med Haute-Lice Tapeter, som ere komne fra Nykiøbing Slot paa Falster og forestille Jagtstykker. En Plafond under Loftet malet af Cancellieraad Kroch. Fire Malerier eller Dørstykker, malede af Dandre Bardon, hvilke forestille Daarlighed, la Folie, Viisdom, la Sagesse, Tragedie og Comedie. Over Kaminen sees et Maleri af Jeaurat, som forestiller Clitia og Solen.

4.) Hendes Kongelige Høiheds, Prinsesse Charlotta Amaliæ Audience-Gemak paa 3 Fag ud til Slotskirken, er betrukket med grønt blommet Berliner-Fløiel paa Guldgrund, Baldaqvinen og Vindues-Gardinerne ere af grønt Fløiel, zirede med Guld-Galoner. To Speile, to Borde, fire Queri-


531

doner, Sex Lampetter, altsamme af Sølv med Hendes Kongelige Høiheds Navn. Over Gemaks-Dørene sees fire Malerier eller Dørstykker, malede af Carl van Loe, hvilke forestille den ægteskablige Troskab, Billigheden, Ædelmodigheden og Gudsfrygt.

5.) Retirade- eller Parade-Sove-Gemak paa 2 Fag ud til Slotskirken. Alcoven, som med et Gallerie af forgyldte Piller er afdeelt, er betrukket med grøn Fløiel. I denne Alcove staaer en meget antique Tronseng med Omhæng af grøn Fløiel, riig broderet og med Galoner belagt, og paa Tungerne af Kapperne, saavelsom Teppet af Sengen er Hans Majestets Kong Friderik den Fierdes Navn i Broderie. Denne Seng er til Hiøistsamme Kongens Formæling bleven forferdiget. Desuden er i dette Gemak endeel Portraiter af Kongelige Personer. Over Kaminen er et Malerie, som forestiller Kong Christian den Siette i Legem Størrelse til Hest, malet af Parocell. Over Gemaks-Dørene sees to Malerier eller Hyrde-Stykker, Pastorales, malede af Jeaurat.

6.) Et Pretiosa-Cabinet i Hiørnet ud til Slotskirken paa 2 Fag. Veggene ere betrukne med blaa Damask, hvorpaa er ophængt en stor Deel Mignatur-Stykker og andre Malerier. I Skabene forvares Hendes Kongelige Høiheds Juveler, Pretiosa og andre kostbare Ting, hvoriblant er en stor Samling af Guld-Medailler. Over Dørene i dette Cabinet ere tvende Malerier, som ere malede af le Clerc; det ene af disse forestiller une jeune Vestale, en ung Vestale eller Nonne, det andet forestiller Ildens Udspring, l’originale du Feu.

7.) Hendes Kongelige Høiheds, Prindsesse Charlottæ Amaliæ Sove-Gemak paa to Fag ud til Ridebanen. Veggene ere betrukne med carmosin rød Meubel-Damask, hvorpaa er ophængt endeel Portraiter af den Kongelige Familie, samt endeel andre Malerier og Cabinets-Stykker. Over Kaminen er et Malerie, som er malet af Jeaurat, og forestiller Angelica og Medor. Over Dørene ere to Malerier, som ere malede af Jeaurat;


532

det ene forestiller la Douceur, Venlighed, og det andet forestiller Troskab, la Fidelité.

8.) Hendes Kongelige Høiheds, Prindsesse Charlottæ Amaliæ Bibliothek paa 2 Fag ud til Ridebanen, er betrukket med malede og lakerede Tapeter, blaa i Grunden med forgyldt Bord eller Indfatning, hvorpaa ere ophængte endeel Portraiter af Kongelige og Fyrstelige Personer, samt en Deel andre Malerier. Omkring paa Veggene ere Skabe med Glas-Døre for, hvori Hendes Kongelige Høihed har sit Bibliothek, som bestaaer af en stor og vidtløftig Samling af Bøger, i adskillige Sprog og Videnskaber.

Opgangen til Hendes Kongelige Høiheds, Prindsesse Charlottæ Amalieæ Gemakker, ere af den saa kaldede Dronningens Steen-Trappe i den nordre Fløi.

Udi denne Etage, som kaldes Kronprindsens Etage, logerer Hendes Kongelige Høihed Prindsesse Sophia Friderica, og Hendes Kongelige Høiheds Prindsesse Charlotta Amalia Kammer-Frøkener, Over-Staldmesteren og Chefen ved Hans Kongelige Høiheds, Prinds Frideriks Hof-Etat.

F. Den øverste Mezzanin-Etage.

I den øverste Mezzanin-Etage, hvis Værelser ere 4 Alen 20 Tomer høie, logere Hendes Majestets Dronningens og de Kongelige Prinsessers Hof-Damer; tilligemed Kammer-Fruer, Kammer-Jomfruer, Dame-Jomfruer, Gemaks-Piger og Stue-Piger med deres Betiente. De Høikongelige Personers Kammer-Tienere, Kammer-Laquayer, og øvrige dertil hørende Betientere. I facaden ud til Slotspladsen er det Kongelige Rustkammer, som indeholder en stor Mængde af gamle antique og moderne Geværer af stor Kostbarhed og Verdie, da endeel af dem ere beslagne med Guld og Sølv, og tildeels med ægte Stene besatte, saa og med Elfenbeen og Perlemoer indlagte. Over dette Rustkammer fører den Kongelige Liv-Tiener og den Kongelige Rustkammer-Mester Mahr et ordentligt Inventarium, hvori alle Geværerne ordentlig og ved Numere ere anførte, samt dertil hørende Anmerkninger.


533

Fra Vinduerne i denne øverste Mazzanine falder et ugemeent rigt og deiligt Syn frie ud over alle Kiøbenhavns Kanter, saa og ud over Søen; thi denne Etage ligger høiere end mange Kirketaarnene.

Opgangen igiennem alle forommeldte fem Etager i den østlige Side af Slottet er paa begge Sider i Porten af Træ-Traprer, som ere til den daglige og sædvanlige Brug.

Fra Christiansborg Slots søndre og nordre Side udspringe fire Corridors eller Løngange, som føre til Side-Bygningerne og sammenbinde dem med Slottet, nemlig:

Fra Slottets søndre Side udspringe to Corridors eller Løngange, hvoraf den ene fører til Cancelliet og det Kongelige Geheime-Arkiv, men den anden Løngang fører til det Kongelige Bibliothek og Kunstkammer.

Om den Løngang til Cancelliet.

Den Corridor, (det er en lav Bygning) kalden Løngangen til Cancelliet, bestaaer af Kielder-Etagen, Damernes Etage, Mezzanin-Etagen, og Kongens Etage.

a.) I Kielder-Etagen af denne Løngang er Hof-Malerens Værksted.

b.) I Damernes Etage af denne Løngang, ere trende Contoirer for Over-Skatte-Directionen, og tvende Contoirer for Bogholderen og Kassereren ved Extra-Skatten.

Aar 1767 i Januar blev Over-Styrs-Directionen begyndt paa Christiansborg Slot. Aar 1778 fik den Navn af Stats-Balance-Direction og Over-Skatte-Directionen. Aar 1782 den 2 Apr. blev Stats-Balance- og Over-Skatte-Directionen ophævet; thi Hans Kongelige Majestet fordeelte de hidindtil ved samme Direction bestyrede og forvaltede Indretninger og Indtecter saaledes, at nogle deraf ere henlagte til Skatkammeret, andre til Finants-Collegium, Rentekammeret og Bergverks-Directorium. Bankens Sager derimod henlagte til den Kongelige octroierede Banke. For aldeles at adskille Banken fra sit øvrige Finants-Væsen, ophævede Hans Konglige Majestet Stats-Balance- og Over-Skatte-Directionen, og for Banken, der ellers bliver i sin Indretning og Forfatning uforandret, udnævnte Hans Kongelige Majestet en egen Direction, under Navn af: Over-Direction for den Kongelige octroierede Banke, som efterkommer alt


534

hvad forhen Stats-Balance-Directionen, for saavidt Banken angaaer, var befalet. Bemeldte Over-Direction bestaaer af Stats-Balance-Directionens syv Lemmer.

c.) I Mezzanin-Etagen af denne Løngang har Slotsfogdens Fuldmægtige deres Kammer, hvorved er et Kammer til adskillige Meublers Bevaring. Og uden for disse Kamre er en Løngang til Cancellie- og Rentekammer-Bygningen.

d.) I Kongens Etage af denne Løngang er anlagt det ny Kongelige Malerie-Gallerie i en stor Sal, som er 72 Alen lang med 11 Fag Vinduer, ud til Slotspladsen; hvilken Sal er betrukken med rød vatret Mohr. I dette Gallerie, som henhører under Kunstkammer-Forvalterens Opsigt, er placeret en stor Mængde udvalgte kostbare Malerier i forgyldte Billedhugger-Rammer, hvilke ere forferdige af de berømteste Italienske, Nederlandske og andre Mestere i Malerkunsten, og have kostet anseelige Summer. Dette Mallerie-Gallerie er i Kong Friderik den Femtes Tid Aar 1765 bleven istandbragt under Tilsyn af da værende Kunstkammer-Forvalter Morel, som ved sine udenlandske Reiser havde forhvervet sig den fornødne Kundskab, og for Hans Majestets Regning efter Ordre havde kiøbt endeel af disse kostbare Malerier, som af Kiendere med megen Opmerksomhed fortiener at betragtes. Blant disse prægtigste Skilderier, som ere 60 i Tallet, kan et lystende Øie fornøie sig i høi Grad ved at tage følgende Malerier i Øiesyn. En Engel visende Agar en Kilde. Rebekka og Eleasar ved Brønden, Moses ved den brændende Busk, Alexander som vil formæle sig med Roxane, Diana i Badet. Et prægtigt Bryllupsstykke, Christi Indridelse i Jerusalem, Christius staaende for Pilatus, Christi Bespottelse, de tre Marier ved Christi Grav, Christus og Disciplene til Bords i Emaus, Hyrderne og de Vise af Østerland ved Christi Fødsel. Et prægtigt Stykke, der forestiller et Bryllup. En Eremit, som finder den danske Prinds Svends døde Legeme paa Valdpladsen i det forjettede Land. En Tyrs Kamp med Hunde; Hunde og Vildsvine; Hunde som kæmpe med en Biørn; Et søe-Slag imellem de Spanske


535

og de Hollandske. En Søe-Bataille imellem den Hollandske og forenede franske og engelske Flaade. Et Feldtslag imellem Rytterie og Fodfolk. En hollandsk Kirke indvendig. Et Fruentimmer, som bedrager et ungt Menneske i Kortspil, ved andres Hielp. Loth med sine to Døttre, og mange flere. Dernæst staaer i samme Gallerie følgende Buster, af hvid italiensk Statuarie-Marmor, nemlig: Kong Friderik den Femtes Brystbillede, giort af Sally. Dronning Lovise i Antique Dragt, giort af Justitsraad og Professor Wiedewelt. Kong Christian den Syvende i romersk Dragt, giort af Professor Wiedewelt. Dronning Juliana Mariæ Buste i moderne Dragt med den Konglige Kappe, forferdiget af Professor Wiedewelt. Desuden sees her en Model af Statuen paa Frideriks-Torv af Gibs bronzeret. Saa og to Skabe med Migniatur-Malerier. Om dette prægtige Kongelige Malerie-Gallerie, giver den Kongelige Kunstkammer-Forvalter Hr. Spengler, hvis gode Indsigt og fortreffelige Genie er bekiendt, al fornøden Efterretning med megen Velvillighed, naar nogen vil besee dette kostbare og prægtige Malerie-Gallerie, og derom melder sig hos ham.

Fra Chrsitiansborg Slots nordre Side udspringe ogsaa to Corridors eller Løngange, hvoraf den ene fører til Slotskirken, men den anden Løngang sammenføier Slottet med Garder-Staldene og de Kongelige Vogn-Remisser.

Om den Løngang til Slotskirken.

Den Corridor, (det er en lav Bygning) kalden Løngangen til Slots-Kirken, bestaaer af Kielder-Etagen, Damernes Etage, Mezzanin-Etagen og Kongens Etage. Formedelst denne Løngang sammenføies Slots-Kirkens Bygning, (beliggende allernærmest ved Høibroe) til Slottet.

a.) I Kielder-Etagen af denne Løngang har Material-Forvalteren sit Magazin og Contoir.

b.) I Damernes Etage af denne Løngang logerer Hendes Kongelige Høiheds Prindsesse Lovisa Augusta Hof-Dame, Kammer-Jomfruer, Dame-Jomfruer, Kammer-Laquay og Gemaks-Pige, samt deres Piger.


536

c.) I Mezzanin-Etagen af denne Løngang, logerer Hans Excellence Hr. Over-Hof-Marchallen.

d.) I Kongens Etage af Løngangen til Kirken, har Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Lovisa Augusta, følgende Gemakker:

1.) Et Forgemak paa 2 Fag paa Hjørnet ud til Høibroe, er betrukket med vævede historiske Tapeter. Tvende Malerier eller Dørstykker, forferdigede af Msr. Christoffe, forestillende Aurora og Diana.

2.) Et Audience-Gemak paa tre Fag ud til Slotspladsen, er betrukket med vævede historiske Tapter. I dette Gemak er en Baldaqvin eller Audience-Himmel af rød Fløiel med Guld-Galoner og Frydser, og en forgyldt Audience-Stoel med dito Betræk. Over Gemaks-Dørene sees trende Malerier Paisages histories, malede af l’Enfent.

3.) Et Retirade-Gemak med 3 Fag Vinduer ud til Slotspladsen, er betrukket med grøn Damask, Over Dørene ere tvende Malerier Paisages, malede af Msr. Chavanes.

4.) Et Cabinet paa 2 Fag ud til Slotspladsen, er betrukket med blaa Meubel-Damask. Over Dørene sees tvende Malerier Paisages pitoresques, malede af Chantreau.

>

5.) Et Sove-Gemak paa 3 Fag ud til Slotspladsen, er betrukket med vævede Tapeter, som forestille Skov-Landskaber.

Næst ved disse Gemakker logerer Hendes Konglige Høiheds Kammer-Frøken, som har tre Kamre.

Opgangen til Hendes Kongelige Høiheds Gemakker, er af Trappen uden for Slotskirken i Damernes Etage i bemeldte Løngang.

Fra Slottets Hovedbygning til Slotskirken, er et Gallerie uden for Hendes Kongelige Høiheds Gemakker med 11 Fag Vinduer ind til Slotskirken, eller den saa kaldede gamle Ridebane. Derpaa findes følgende Malerier i Veggen indsatte, nemlig: Et Stykke af Miani, forestiller Kong Pharaos Datter, som finder Moses i Rørkisten. Et Stykke af Leinberger, forestiller Christus uddrivende Jøderne af Templet. Et Stykke af Leinberger, forestiller Christus


537

iblant Lærerne i Templet. Et Stykke af Leinberger, forestiller Joas i Templet, omringet af de ypperste Præster. Et Stykke af Miani, forestiller Kong Pharaos Datter med Moses ved Haanden.

Christiansborg Slots-Kirke eller Slots-Capel i Henseende til sin udvortes Skikkelse, giør den ikke meget kiendelig adskilt fra Resten af Side-Bygningerne, uden saavidt at det italienske Tag paa Slots-Kirke-Bygningen er en god Deel høiere end de øvrige. Men den indvortes Zirat og Pragt i denne Slotskirke er paa det allerprægtigste indrettet. Man seer ei andet end lutter Marmor, rigt Stukkatur-Arbeide, fortreffeligt Billedhugger-Arbeide, paa det rigeste sterkt forgyldt. Galleriet paa begge Sider i Kirken bæres af 24 fristaaende høie romerske Piller af hvid italiensk carrarisk Marmor, hvilende i to og to tillige paa høie Postamenter af blaa og graa norsk Marmor, og oven til ere de prydede med sterk forgyldte corinthiske Kapitæler. Med samme Slags rare Marmor ere og alle Veggene beklædte. Af selv samme Orden og store Pragt er den østlige Side af Slotskirken, hvis Forspring indeholder i de to nederste Etager adskillige Kirke-Gemakker med Kakkelovne udi for de adelige Damer. Men i den øverste Etage er den Kongelige Kirkestoel for begge Deres Kongelige Majesteter. Paa hver Side af den Kongelige Stoel ere Apartements for de Kongelige Børn. Fra denne Kongelige Tribune udløber paa høire og venstre Haand de ommeldte to Gallerier, hvor Kirkestole ere indrettede for de Kongelige Geheime-Raader, Riddere, Kammerherrer, Hof-Cavallerer og Officerer. Lige over for den Kongelige Tribune eller paa den vestlige Side af Slotskirken er Choret, hvor man i en perpendiculair Linie oven over hverandre sees Altaret, Prædikestolen og Orgelverket. Dette Chor er afdeelt ved Gulvets Forhøielse og ved et ziirligt Tralverk af Jern. Siderne have corinthiske Pilastre af hvid Marmor og derhos nogle bibelske Historier, malede af Msr. Frantz. Over Altar-Bordet, som er af sort Marmor, forestilles den Hellige Nadvere en Bas relief i hvid Marmor, meget zirligt giort, skiønt lidet, da der var ikke større Rum formedelst Prædikestolen, hvis Nederdeel strax møder. Vasa Sacra ved Christiansborg Slots-Capel, ere disse: En forgyldt Altar-Kande af Sølv, vog 2 Pund 7 Lod,


538

En Sølv forgyldt Kalk og Disk, besat med en Turkos og syv andre Stene, hvorpaa findes udstukket Antworskow. 1533. vog med Stene 3 Pund 12 Lod. En stor forgyldt Kalk og Disk med Kong Christian den Femtes Navn, vog 3 Pund 23 Lod. En liden Sølvkande med Danmarks Vaaben, vog 1 Pund 3 Lod. En Sølvæske til Ablater, vog 23 Lod. En liden Sølvflaske paa en Pægel med Kong Friderik den Tredies Navn, samt en Ablatæske oven paa, vog 11 Lod. En liden Sølv forgyldt Kalk og Disk med Kong Friderik den Tredies Navn med Futteral, med foranførte Flaske, vog 15 Lod. To Sølv forgyldte Kalke og Diske, paa samme findes udstukket Kong Friderik den Fierdes Navn og Krone over i tvende Futteraler, vog 1 Pund 13 Lod. Til Døbe-Acten er et stort udstykket Sølv Døbe-Bekken med Kong Christian den Femtes Navn, samt Aarstal 1698, udstukket i Bunden, vog 5 Pund 7 Lod 2 Qvintin. Men til de Kongelige Prindser og Prindsessers Daab, bruges de Vasa Sacra, som giemmes paa det Kongelige Rosenborgs Slot og ere disse: En kostelig Piedestal eller høi Fod af drevet Sølv-Arbeide, som bærer et Sølv-Bekken eller Fad forgyldt. Indvendig er en drevet Sølvplade, mat Arbeide, hvori Christus forestilles at lade sig døbe af Johannes. Paa Randen af Fadet ere 3 smaae Plader med bibelske Historier, sigtende til Daabens Sakramente. Bemeldte høie Fod, som det staaer paa, er ziret med forgyldte og andre Zirater, Kiøbenhavns Arbeide. Det er bekostet af Kong Friderik den Fierde den 2 Oct. Aar 1720, og veier tilsammen 1 Lispund og 14 Pund Sølv. Til dette Sølvfad henhører et Fad af puur Guld ligeledes prægtig udarbeidet. Naar Kongelige Børn døbes, da settes dette Guld-Døbe-Fad inden i forommeldte Sølvfad, der staaer paa den høie Sølvfod. I dette Guldfad døbes de Kongelige Børn, derefter bliver paa samme Guldfad udstukket deres høie Navn og Daabes Dags Datum. Til dette Guld-Døbefad, naar det bruges, hører ogsaa en stor Gies-Kande af puur Guld. Begge Dele, den store drevne Guld-Gies-Kande med tilhørende drevet Guld-Døbe-Fad, veier tilsammen efter den ny Guldvegt 4 Pund 31 Lod 1 Qvintin. Disse tvende Guld Vasa Sacra giemmes i det Skab, hvortil Kongen selv har Nøglen, men den høie Fod af drevet Sølv-Arbeide,


439

som bærer Sølv-Fadet staaer for ved den ene Camin paa den lange Sal eller Riddersalen paa Rosenborg Slot. (See herom den 2 Bog II kap. §. 1.) Lige over Altaret er Prædikestolen, og over den er Orgelverket. Disse tre Ting i en perpendiculair Linie lige over hverandre, giøre i Choret et meget herligt og kostbart Forspring, og er alt sammen med Zirater, Billedhugger-Arbeide paa det prægtigste udstafferet, og derhos næsten ganske saa forgyldt som en Lue. Under Kirke-Loftet, som over Gesimsen rundt omkring er prydet med mangfoldigt Stukkatur-Arbeide og sterk Forgyldning, seer man et Plafond, som er det største Kunst-Malerie af den berømte danske Skildrer Cancellieraad Krochs Arbeide. Denne Plafond forestiller Opstandelsen, den yderste Domme-Dag, Himmerig og Helvede. Men formedelst Helvedes græsselige Forestillelse derpaa, er Enden og Hiørnerne deraf skiult ved visse til den Ende anbragte Zirater. Hvilken forsigtighed er efter de nyeste Kunstdommeres i Malerier deres Raad tagen i Agt, paa det at frugtsommelige Koner ikke skal tage Skade ved at see derpaa. Denne Plafond sad i den forrige Slotskirke, men da samme med det gamle Slot blev nedbrudt, blev bemeldte Plafond nedtaget og giemt for at opsettes igien i den ny Slotskirke af Kong Christian den Siette. Kirke-Gulvet i Slotskirken er overalt belagt med store norske Marmor-Tavler af adskillige Farver, i Figurer indlagte. Slotskirken blev indviet af den Siellanske Biskop, Mag. Peder Hersleb paa første Advents Søndag eller den 27 Nov. Aar 1740, som var Dagen efter de Høikongelige Herskabers høitidelige Indtog paa Christiansborgs Slot. De Kirkestole, som staae paa Gulvet og ere bestemte for Hof-Officiantere, Pager, Laquayer og andre Tilhørere af Stadens Indvaanere, ere saaledes fastgiorte, at de kan borttages derfra, naar nogen usædvanlig Solennitet udkræver, at Gulvet skal være ryddeligt. Hvilket adskillige Gange er skeet, nemlig ved Kong Christian den Siettes høistsørgelige Dødsfald den 6 Aug. Aar 1746, ved Dronning Lovises Død den 19 Dec. Aar 1751. Kong Friderik den Femtes Død den 14 Jan. Aar 1766 og Dronning Sophia Magdalenas Død den 27 Mai Aar 1770, for at opsette det sædvanlige Castrum Doloris eller Cataphalque, her i Slotskirken. Aar 1767 Fredagen den 1 Maj, lod


540

Kong Christian den Syvende sig tilligemed sin Dronning Carolina Mathilda høitideligen salve her udi Christiansborgs Slotskirke. Hvilken Salvings-Act blev forrettet af Biskoppen over Siellands Stift, Hr. Ludvig Harboe, de tvende assisterende Biskopper vare: Hr. Doct. Friderik Nannestad, Biskop over Christiania Stift; og Hr. Doct. Broder Brorson, Biskop over Aalborg Stift. Hvilke tre til Salvings-Ceremonierne anbefalede Biskopper, alle iførte deres Chor-Kaaber, den førstes af Guldmoor, og de tvende Assisterendes af Sølvmoor, imodtoge deres Kongelige Majesteter Kongen og Dronningen, ved Indgangen til Kirken. Den Kongelige Salvning er forhen skeet sædvanlig i Frideriksborgs Slotskirke. Til Erindring om denne solenne Salvings-Fest ere myntede tvende Medailler, af hvilke den ene forestiller paa Aversen Hans Konglige Majestets Buste med en Laurbær-Krands om Hovedet og denne Omskrift: Christianus VII. D. G. Rex Dan. Norv. Vand. Goth. Paa Reversen sees Hans Kongelige Majestet i fuld Corpus, iført Salvings-Dragt, knælende ned for et Altar, hvorpaa Konge-Loven ligger og nedleggende Scepter og Krone paa et ved Altaret staaende Taburet. Oven over læses de Ord: Divinis Auspiciis, (det er) Under guddommelig Bistand. I Exerguen staaer: Unctus, det er Salvet. d. 1 Maj. MDCCLXVII. Dens Præg er af Medailleur Adzer. Den anden Medalje forestiller paa Aversen Hendes Kongelige Majestets Dronningens Brystbillede, Hovedhaaret paa romersk Maneer indflettet med Perler og med en Diamant foran. Om Halsen et Gevandt, mellemvirket med Kroner og Fryndser, samt heftet med en Agraffe med Omskrift: Carolina Mathilda D. G. Reg. Dan. Norveg. Goth. Paa Reversen sees en Piedestal af antique Architectur, paa hvis ene Side sees en Medaillon med Festons omgiven, hvorudi Hendes Majestets Navn i Chiffre staaer med Kroner over. Paa Piedestalen og paa en med Galoner broderet Pude sees en Krone, omgiven med en Gloire og derover disse Ord: Non Dignior Ulla, det er: Ingen værdigere end hun. I Exerguen staaer: Christianoburgi MDCCLXVV. d. 1 Maj. af Medailleur Wolf. Af andre Høitideligheder er ogsaa at merke, at i Christiansborgs Slotskirke blev Kong Christian den Syvende copuleret med sin Dronning Carolina Mathilda den 8 Nov. Aar


541

1766 af Hr. Biskop Ludvig Harboe. I Anledning af denne høie Formælings-Fest er slagen en Medalje, paa hvis ene Side sees begge Deres Majesteters Brystbilleder med en Laurbærkrands om Hovedet og Omskrift: Christianus VII. & Carolina Mathilda D. G. Rex & Regina Dan. Norv. Paa den anden Side sees et Sindbillede, forestillende Haabet med et Anker i den venstre Haand og en Krands i den høire Haand. Oven over læses. Recurrentibus Signis. Midt paa: Læt. Aug. Og neden under: Connubio Juncti. D. VIII. Novembris MDCCLXVI. Ligeledes blev den danske Kronprindsesse Sophia Magdalena, nu regierende Dronning i Sverrig, ved Procuration viet til den svenske Kron-Prinds Gustav, nu regierende Konge i Sverrig den 1 Oct. Aar 1766 af Hr. Biskop Ludvig Harboe her i Slotskirken. Bag Choret ere nogle Kammere for Hof-Præsterne, Hof-Cantor og øvrige Kirke-Betientere, saa og til Skriftestole indrettede.

Næst op til Slotskirkens Bygning, støder den Bygning, som er indrettet til de Kongelige Remiser, over hvilke er en stor Sal til det Kongelige Heste-Geschir. Udi den yderste Ende af denne Side-Bygning, ere de Kongelige Garder-Stalde for Liv-Vagten til Hest, og deroven over ere Værelser til de Kongelige Staldfolk. Paa al den Grund, hvor nu Slotskirkens Bygning og de Kongelige Remisser staae opbygte paa, har i fordum Tid været en Brad-Bænk og Ladeplads. (See forhen pag. 414.)

Men har nu at tale om den vestlige Side eller Taarn-Siden af Christiansborg Slot, som vender ud til Ridebanen. Dette prægtige Portal er, ligesom de øvrige tre store Portaler, opført efter jonisk Bygningsmaade. Hoved-Indgangen paa Christiansborg Slot regnes fra denne Side. Oven over denne første Slots-Port læses følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver, indhugne i Steen: Christianus VI. Regiam Hanc intra VII Annorum Spatium absque Subditorum Onere Exstruxit Suæ ac Successorum Habitationi Dicavit. Occupavit Anno Salu. MDCCXL. Regn. X. Architecturen i Indgangen af Taarn-Porten eller den vestlige Slots-Port er i alle Maader med sine fristaaende joniske Piller og øvrige Indretning lige ens med den anden Slotsport,


542

uden saavidt som Taarnets Mure giøre nogen Forskiel ved denne vestlige Port. Paa hver Side af Indgangen igiennem denne Taarn-Port ligge de forhen pag. 524 ommeldte og beskrevne prægtige Marmor-Trapper, af hvilke den ene kaldes Kongens Trappe, og den anden kaldes Kronprindsens Trappe. Lige oven over denne vestlige Slotsport staaer Slots-Taarnet.

Dette Slots-Taarn holder i sin Høide fra Horizonten til Overkanten af den øverste Gesims 166 Fod, og fra Gesimsen til den øverste Spids 100 Fod. Altsaa fra Horizonten til det allerøverste i alt 266 Fod eller 133 Alen. Dets Spir er overalt tækket med Kobber, og er her og der sterkt forgyldt, og bærer foruden Fløiet tre store forgyldte Kroner. Udi Taarnet hænger fem kostbare Klokker, alle af adskillig Størrelse; hver af disse Klokker har sit Navn efter hver af de Kongelige Personer, som levede i det Aar 1739, da de bleve støbte. Paa den første, som tillige er den største og har den dybeste Tone af alle Klokkerne i Staden, staaer Kong Christian den Siettes Navn i Træk med det Kongelige Symbolum: Deo & Populo. Paa den anden staaer Dronning Sophia Magdalenas Navn. Paa den tredie staaer da værende Kronprinds Frideriks Navn. Paa den fierde staaer Prindsesse Lovises Navn. Paa den femte staaer Prindsesse Charlotta Amalias Navn. Alle disse Klokker har en og den samme Inscription, som er denne. Me Fecit Johann Barthold Holtzmann, Hafniæ 1739. Soli Deo Gloria. Det ganske Konglige Slot er takt med Kobber og rundt omkring Taget er et Galleriet besat med Postamenter.

Uden for Taarn-Porten eller den nys beskrevne vestlige Slots-Port, er en anseelig stor Slots-Forgaard, som i Midten er indrettet til en Kongelig Ridebane. Denne Plads er i Længden 230 Alen og i Breden 190 Alen. Paa Kong Christian den Syvendes høitidelige Salvings-Fest den 1 Mai Aar 1767, var denne store Slots-Forgaard eller Ridebane decoreret som en Antique-Fest med Krandse- og Blomster-Festonger; alle Arcader eller Buer omviklede med Guldbaand og ophæftede ved deres Guldknapper. De firkantede Piller, som findes imellem hver Arcade, vare omvundne med grønt paa adskillige Facons. Runddelens Arcader vare udzirede med Granne-Festons


543

og med Blomster, hvilke tiente ligesom en Fond for en Bygning, der opreiste sig paa en høi Socle saasom af orientalisk guul Marmor, forestillende et Vinspring og carachteristerede Gratiernes Fontaine, hvilke præsenteredes i Midten, holdende en stor Kumme saasom af Bronze eller Metal, der forestillede Hoved-Springet, som til begge Sider communicerede Vin til tvende mindre Fontainer, hvoraf virkelig udsprang rød og hvid Viin igiennem Løve-Hoveder, saasom af Bronze. Oven paa bemeldte smaae Fonainer vare tvende Antique-Vaser, anbragte paa en Forhøining af nogle Trappetrin. Den hele Bygning var ellers udziret med adskillige Attributer til Vinen. Pilastrerne eller Pillerne omkring bemeldte Bygning var saasom af hvid Marmor og Guld riflede og dens Grund saasom af en rød orientalsk Marmor var decoreret med architectornisk Antique-Baand, hvilke ligesom ombandt bemeldte Bygning. Oven over disse Baand vare paa begge Sider af Gratierne tvende Medaillons med tvende Bacchi-Stave i enhver, og under dem tvende Viin-Festons, saasom af Bronze. Hoved-Gesimset var saasom af hvid Marmor og Friesen orneret med Vinranker paa en Guldgrund. Oven over bemeldte Hoved-Gesims var en Socle saasom af rød Marmor, hvorpaa var i Midten lige for en Dør paa Opsatsen udhængt et rødt Klæde med Guld-Ornamenter, Fryndser og Qvaster. Paa Pladsen lige for Vinspringet blev, (saasnart det Høikongelige Herskab var opstaaet fra Taffelet), høitideligen frembragt den Cocagna, som efter gammel Skik var tillavet til denne Fest. Fire og Tyve Karle, nemlig 12 Matroser og 12 Soldater vare, som Festens Betientere, til den Ende iklædte paa Antique-Maade med Krandse paa Hovederne, om Armene, Halsen, og tvende Steder paa Strømperne, samt Skoene vare ligeledes røde Baand ombundne. Disse Fest-Betienteres Optog skede fra Ridehuset. To af dem vare ligesom Anførere og kom gaaende en Distance forud. Nogle af de andre trak en rød Vogn med forgyldte Hiul. Oven paa denne Vogn stod den heelstegte Stud eller Staldoxe, som skulle gives til Pris og veiede 90 Lispund. Tungen af den veiede 9 Pund, dens Horn og Kløver vare forgyldte og den var udziret med paasatte 4 Beder, 10 Lam, 24 Grise, 25 Par Høns, 16 Gies og 20 Par Ender, alt sammen stegt. Paa hver Side af Vognen gik


544

de øvrige Fest-Betientere og bare Kurve, fulde af Brød. Oven fra Vinspringet blev af Kammer-Foureren udkastet til Priis iblant Almuen en Sum Penge og tilsidst de tvende røde Fløiels Poser, hvori Pengene havde været. Tilskuernes Mængde paa begge Siders Altaner var meget talrig.

Paa denne Ridebane blev Aar 1769 den 24 Jul. paa Dronning Carolina Mathildas Fødsels-Dag holdt Caroussel med to Quadriller om Eftermiddagen Kl. 4. paa den til dette Ridderspil indrettede Barriere. Dronningen med sin Broder, Hertugen af Glocester, stod paa Slottets Altan, som var behængt med rødt Fløiel og besaae det.

Aar 1771 paa Kongens Fødsels-Dag den 29 Jan. blev atter paa Slottets Kiørebane givet til Pris en stegt Oxe med mange mindre smaae stegte Dyr. Og fra den paa Banen opførte kunstige og zirlige Bygning bleve ved en af de Kongelige Herolder udkastet blant Almuen de til denne Fest myntede Guld- og Sølv-Penge, paa hvis ene Side var at see Kongens Brystbillede med den sædvanlige Kongelige Titel. Og paa den anden Side: Den 29 Jan. 1771, hvoromkring læses Kongens Symbolum: Gloria ex Amore Patriæ. Derefter sprang baade rød og hvid Vin. Slottets Portal over Taarn-Porten var beklæd med rød Fløiel, hvorfra de Kongelige Personer ansaae dette Skuespil. Rundt omkring fra Altanerne blev opført Feldt-Musik. Denne Decoration forestilte en publique Fontaine, decoreret i en antique Gout, den stod paa en høi Socle af orientalsk rød Marmor med en sterk Gesims kronet, som blev baaren med Krogstene, architectonisk uddeelt. Oven paa denne Socle stod bemeldte Fontaine af grøn Marmor, som var saaledes uddeelt af to store Partier paa begge Sider; imellem stod en stor firkantet Niche, hvorudi faaes en siddende Figur, holdende i den ene Haand et Frugt-Horn og i den anden Haand Krandse, forestillende kongelige Gavmildhed, der sat paa en decorered Socle, hvorudaf Vandet sprang fra alle Kanter paa Klipper, og derfra faldt i en rund Bassin. Paa begge Sider af Figuren vare anbragte to Egyptiske Løver af Bronze, som kastede Vandstraaler i samme Kum og grouperede sig med Figuren.


545

De Slots-Bygninger, som paa begge Sider indslutter i en Circumference denne store Forgaard eller Ridebane, ere lutter regulaire Bygninger, midt i forhøiede af dobbelt Etage, hvis forreste Deel, som vender ud til Ridebanen, hviler paa en Mængde fristaaende Pillere, der ere sammenføiede med Hvelvinger og aabne Buegange, saa at Fodgængere kan i Regnveir gaae i denne store Arcade frie for al Slud og Regn rundt omkring den ganske Plads lige hen til de saa kaldede Løngange, som støde til Slottets Hovedbygning. Og oven over den hele Arcade er en Altan, hvor man kan gaae omkring i fri Luft. Det underste Stokverk af disse Side-Bygninger er næsten ganske igiennem indrettet til de Kongelige Heste-Stalde, hvilke ere værd at tage i Øiesyn, og kan rumme over 200 Heste. Især er den Længde paa den nordre Side værd at betragte nøie, thi alle dens Hvelvinger langs igiennem hvile paa 76 fristaaende toskanske Pillere af mørkeblaae norsk Marmor og give en prægtig Anseelse, thi Heste-Krybberne ere af Marmor og Murene ligeledes beklædte med Marmor, men Høe-Hekkene ere af Jern. Udi den Længde paa den nordre Side sees foruden Heste-Staldene også i Midten det store Ridehuus to Etager høit; hvilket er saa rummeligt og høit, at baade Kong Christian den Siette holdt her tre Gange offentlige Caroussels eller Ridder-Spil, nemlig Aar 1742 den 13 Apr., Aar 1744 den 28 Apr. og ligeledes Aar 1745, saa og de høilovlige følgende Konger. Til slige Caroussel er det Kongelige Ridehuus meget beqvemt. Indvendig er Ridehuset omgivet med et kunstig hængende Galleri, som gaaer rundt omkring hele Bygningen i Horizont med anden Etage. Paa dette Gallerie kan en stor Mængde af Tilskuere staae uden Hinder at see alle Ridderspil, som i dette Ridehus øves. Paa dette Gallerie er ogsaa indrettet en Kongelige lukt Loge for det Kongelige Herskab selv til at sidde i, for at besee Caroussel. Det som lige over for på anden eller søndre Side i Midten svarer ifuldkommen Symmetrie til Ridehusets Bygning i det andet Stokverk, er over den store Stald det Kongelige Hof-Theater hvor der ogsaa holdes Bal paré en Domino, da Parterret skrues op i Høiden, saa at det bliver lige med Theatret eller Skuepladsen. Førend Hof-Theatret blev her indrettet i disse Sale, var her det Kongelige- Rust-Kam-


546

mer, som nu er anlagt i den øverste Mezzanine i Slottets Hoved-Bygning ud til Slotspladsen, hvorom allerede er meldt.

Disse Stald-Bygninger paa begge Sider af Ridebanen bøie sig som et Amphitheater omsider mod hverandre med en krum Linie, ladende midt for Slottet, i lige Linie med Giennemgangen igiennem Slottet lige for Taarn-Porten, en Aabning til Udkiørsel igiennem to Pavillons. Disse Pavillons ere opførte af Qvaderstene; men Overdelene af dem ere prydede med fire adskillige store Sindbilleder, hvilke bære i den øverste Spidse af hver Pavillon Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenæ Navne med den Kongelige Krone prydede allerøverst. Aabningen imellem disse to Pavillons ere forsynet med en stor prægtig Jernport. Igiennem hver af disse Pavillons er Aabning for Fodgængere at gaae igiennem og tillige Steenbænker at sidde paa, at Spadserende kan hvile sig. Lige til disse to Pavillons støder den prægtige ny Slots-Broe over Kallebroe- eller Frideriksholms-Kanal. (Samme Broe er forhen beskrevn Kap. 2. §. 21. pag. 91.)

§. 23.

Slotspladsen, er den store Plads fra Høibroe til Børsen langs med Gammel-Strands Kanal, hvor Christiansborgs Slots østlige Hoved-Bygning vender ud til. Her seer man hver Formiddag den Kongelige Garde til Hest og til Fods, eller Liv-Vagten opstillet, naar den trekker op og paraderer paa Slotspladsen, førend den løser af de Vagthavende paa Slottet. Over Slotspladsen falder altid en megen sterk Passage af Gaaende og Kiørende.

Aar 1767 ved Kong Christian den Syvendes Salvings-Fest i Christiansborg Slots-Kirke Fredagen den 1 May, var fra Taarn-Porten igiennem Slotsgaarden ud over Slotspladsen og ind ad den nordre Løngangs-Port anlagt en Forhøining med Rækverk paa begge Sider, overalt betrukket med rødt Klæde, paa hvilken Forhøining det høitidelige Salvings-Tog skeedte. Processionen gik fra Deres Kongelige Majesteters Gemakker over Høieste-Rets-Gangen, igiennem den saa kaldte Procurator-Sal ned af Marmor-Trappen over den inderste Slotsgaard ud af Slottets østlige Hoved-Port over Slotspladsen ind igien-


547

nem den nordre Løngangs-Port og op ad Trappen til Slotskirken. Hans Kongelige Majestet, Kong Christian den Syvende iført sin Kongelige Dragt med den Kongelige Krone paa Hovedet, Sverdet ved Siden, Scepteret i den høire og Rigs-Æblet i den venstre Haand, begge Ridder-Ordens-Kiæder hængende over Slaget af den Kongelige Kappe, og Slæbet af Kappen blev baaren af to Riddere. Udi Taarn-Porten stode fire Kammerherrer som vare Ridderere med en rød Fløiels Himmel, prydet med Guld-Galoner, Fryndser og Zirater; saasnart Kongen havde trædet ind under samme Himmel, blev den baaren af fire Geheimeraader og Riddere af Elefanten. Næst efter Kongen, fulgte Hendes Kongelige Majestet, Dronning Carolina Mathilda med den Kongelige Krone paa Hovedet i sin Salvings-Prydelse under en rød Fløiels og kostbar prydet Himmel, baaren af fire Geheime-Conferensraader og Riddere af Dannebroge. Dronningens Slæb blev baaren af to Damer. Alle Hof-Damer en Robe. Paa begge Sider af Forhøinings-Vejen paraderede i Slotsgaarden den Kongelige Liv-Vagt og uden for Slottet paraderede Garnisonen med flyvende Faner og klingende Spil og saluterede Deres Kongelige Majesteter ved Forbigaaende. Ligesom og de Kongelige Hof-Trompetere lode sig høre fra Portalet over den store Slots-Port. Ved Indgangen til Kirken blev Deres Kongelige Majesteter modtagne af de trende til Salvings-Ceremonierne anbefalede Biskopper. Efter at Salvings-Acten var til Ende og Guds-Tienesten sluttet, begave begge Deres Kongelige Majesteter sig i deres Salvings-Prydelse i samme Orden og over samme Vei, som Hengangen skeedte, tilbage til Deres Kongelige Gemakker.

Aar 1774 i October til Hendes Kongelige Høiheds, Prindsesse Sophia Friderika (Hans Kongelige Høiheds Arveprinds Frideriks Gemalinde), Hendes høitidelige Indtog, som skeedte til Vands den 21 October, var tvert over Slotspladsen fra en Æresport, (som stod opreist tæt op til Bulverket af Gammel-Strands Kanal) anlagt en Forhøinings-Broe med Gelænder paa begge Sider og overalt baade paa Broen og Gelænder-Verket overtrukket med rødt Klæde lige ned til Vandet. Hvilken Forhøinings-Broe gik over Slotspladsen lige ind i Slotsgaarden til den saa kaldte Dronningens Trappe i Slottets nordre


548

Fløi. Saasnart Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Sophia Friderika, ankom og steeg ud af Chalouppen, blev Høistsamme af sin høie Gemal, Arveprinds Friderik paa Trappen modtagen og ført igiennem den oprettede Æresport over bemeldte Forhøinings-Broe ind paa det Kongelige Residenz-Slot Christiansborg. I Anledning af Hans Kongelige Høiheds Arveprinds Frideriks Formæling med Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Sophia Friderika, er slagen en Medaille, som paa Aversen fremviser Prindsens og Prindsessens Brystbilleder med Omskrift: Fridericus, Princeps Hæredit. Dan. Norveg. & Sophia Friderica, Princ. Meckl. Neden under staaer: D. J. Adzer Fecit. Paa Reversen forestilles Fortuna Muliebris, Fruentimmer-Lykken, siddende og krones af Hymen, det er: Egteskabs-Gud, saaledes som den findes paa de romerske Mynter. Oven over læses disse Ord: Digna, det er: Værdig. Og i Exerguen læses: Connubio Juncta D. XXI Octobr. MDCCLXXIV. Det er: Forenet ved Egteskab den 21 Oct. 1774.

§. 24.

Holmens Broe, over hvilken man gaaer fra Slotspladsen til Byen, er en sterk Broe og har fire af Qvadersteen opmurede Pillere at hvile paa. Det er troligt, at denne Broe har faaet Navn af Holmens-Broe, fordi den ligger nærmest ved Bremerholm og Holmens Kirke. Denne Broe er anlagt tvert over Gammel-Strands Kanal og kan til begge Sider vindes op, paa det at de Fartøier og smaae Skibe fra Holsteen og Jylland, hvis Ladninger er Ost, Smør, Gryn, tørre Sild og Flyndre, kan komme igiennem Broen for at ligge ved Kanalens Bulverk paa den Side, der vender til Byen imellem Broen og Boldhuusgaden, at sælge deres Vare. Kong Friderik den Fierde lod denne Broe forbedre og udzire med fire smukke Steen-Postamanter, prydede med Kong Friderik den Fierdes Navn en Chiffre, staaende to ved hver Ende af Broen paa sin Piedestal.

Aar 1724 den 9. Nov. blev i Gammel-Strands Kanal fra Holmens Broe til Storm-Broen holdet et grønlandsk Optog, da to Grønlændere som samme Høst vare bragte her ned til Kiøbenhavn, ved Navn Kibberok og Pook lode see deres Færdighed baade i at roe, hver af dem i en grønlandsk Baad med


549

en enkelte Aare, der havde et Blad paa hver Ende, saa og i at skyde med deres Kastepile. Til den Ende vare adskillige Ænder satte vidt omkring i Kanalen, hvilke de ihielskiød med deres Pile. Dette solenne Optog skeedte under Admiral Judichers Anførsel med Pauker og Trompeter, samt anden Musik, og ledsagede med 12 Chalouper, og blev taget i Øiesyn af det Høikongelige Herskab, saavelsom af en stor Mængde Tilskuere.

Fra denne Holmens Broe af og et stort Stykke op i Kanalen henimod til Høibroe var Gammel-Strands Kanal paa begge Sider ved høibemeldte Prindsesse Sophia Friderika høitidelige Indtog i October Aar 1774 decoreret med et sterk Bolverk af Steen rustique Arbeide, ziret med Løve-Hoveder af Bronze med fortøinings-Ringe. Midten af dette Stykke Bulverk, som vendte mod Slottet, forestillede en magnifique Søe-Havn, decoreret efter antique Maade. Paa begge Sider af Trappen, som gik op i Æreporten, der var opbygt paa denne Havn, saaes liggende paa tvende sterke Socler to Figurer, forestillende Nord- og Øster-Søen. Begge Sider af denne Havn og i bemeldte Opgang vare flanqverde med to Rostral-Colonner efter dorisk Maade af grønt Marmor verd-antique, hvis Basis og Capitæler af Bronze, saavelsom og de øvrige Zirater, bestaande af Naval-Kroner, Proux de Vaisseaux, Ankere, Blomster og Ære-Krandse. Begge disse Colonner bare en Pyramide, opreist paa en Globus med tilhørende Postsament. Piedestalerne eller Fodstykkerne, hvorpaa disse Colonner stode, vare af en graahvid italiensk Marmor, zirede med et Gesims og med Frontons, underbaarne af sterke Consoler, hvorpaa Knapper af Bronze. Würfelen af disse Piedestaler var ziret med store Proux de Vaisseaux paa alle fire Sider. Fra disse Piedestaler vare anbragte to Balustrader af samme Marmor, som støtte tet til Æreporten, der var opført i lige Linie med Havnen og communicerede med den og forbemeldte Trappe. Æreporten var construeret af en rød orientalsk Marmor og alle dens Gesimser, Architraver, Chambranter og Piedestaler vare af hvidt italiensk Marmor og Bronze. Da Hendes Kongelige Høihed Prindsesse-Brud ankom og steeg ud af Konge-Chaloupen, blev Høistsamme af Hendes Gemal Arveprinds Friderik modtaget paa Trappen og ført igennem


550

den oprettede Æreport over den med rødt Klæde belagte Forhøinings-Broe ind paa de Kongelige Gemakker paa Christiansborg Slot. Dette høitidelige Indtog skeedte til Vands i Procession med 24 Chalouper, afdeelte i tre Corps, hver bestaaende af 9 Chalouper, fra det Kongelige danske Orlogs-Skib Dannebrog, paa hvilket Hendes Kongelige Høihed var kommen fra Rostok, liggende paa Kiøbenhavns Red med de andre en Svite værende Orlogs-Skibe. Paa begge Sider af bemeldte Æreport laae to Kongelige Schebekker. Dette høitidelige Indtog skeedte under Kimning med alle Stadens Kirkers Klokker og Kanoners Affyring. Fra Altanen af Æreporten lode Pouker og Trompeter sig høre. Om Gammel-Strands Kanal, som Holmens-Broe er bygt over, finder Læseren Efterretning forhen i det 6 Kap. §. 5. pag. 408.

Fra Holmens Broe og langs videre frem omkring Holmens Kanal ud til Kongens Ny-Torv, som fra Holmens-Broe langs omkring Gammel Strands Kanal seer man med Fornøielse allerede nu forfærdiget den ny Gadernes Broelægning og Indretning med tærningformige Stene og Trottoirer, hvilken ny Broelægning i Kraft af Forordningen af 20 Aug. 1777 blev begyndt Aar 1778 at foretages paa alle Gader, Torve og Pladser i Staden. Alle Trottoirer ere belagte med smaae ubearbeidede Kampestene. De store Trottoirer have tilhugne Indfatnings-Stene af 15 Tomers Brede og 12 a 13 Tomers Høide; de mindre Trottoirer andensteds efter Gadernes Beskaffenhed forferdiges med saadanne tilhugne Stene af 12 a 13 Tomers Brede og 9 a 10 Tomers Tykkelse. Qvaderstene indfatte Trottoirerne. Hvor Trottoirerne med Knek-Rendestene samlet indrettes, findes til Trottoirernes Befæstelse sat paa hver 9 Alen en Afviser tæt op til Trottoirets Indfatnings-Stene og af lige Høide med Overkanten af samme Stene. Den nu værende Gadernes Steenbroe er overalt forsynet med et Underlag af 8 Tomers Broesand. Denne Broelæging i Staden staaer under en Commission.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |