sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: N. Jonge
Titel: Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.
Udgivet: Kbh., 1783-1945
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2011
Del: Bog 1, kapitel 7
Note:  

 

[1]

FØRSTE BOG

SYVENDE KAPITEL

OM

ROSENBORG-QVARTEER

I. ROSENBORG-QvARTEER i Henseende til dets forrige Inddeeling og Strækning begyndte med Trinitatis Kirke; derfra den østre Side af Store Kiøbmager Gade, den nordre Side af Klaræboderne og Myntergaden, den vestre Side af Gothersgaden til Volden, omkring Volden til Tornebusk-Gaden, den østre Side af Tornebuskgaden; det søndre Stykke af Rosenborg-Gaden til St. Giertrudstræde, den østre Side af samme Stræde, Nørre-Torv og Lille Kiøbmager-Gade til Trinitatis eller Runde Kirke.

II. ROSENBORG-QVARTEER i Henseende til den Nye Inddeeling efter Plakaten af 3. Junij 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1.) Klaræboderne, 2.) Myntergaden, 3.) Springgaden, 4.) Landemærket, 5.) Slippen, 6.) Aabenraae, 7.) begge Brøndstræder, 8.) Gothersgade fra Volden til Myntergaden, 9.) Vognmager-Gaden.


2

III. ROSENBORGS BORGER-KOMPAGNIETS Fahne forestiller en Stork, der staaer og oppiller Frøer af Græsset i Engen. Dette Sindbillede er omgivet med et Løv-Værk tilligemed denne Overskrift: Trætte Ødelægger. Derover staaer Kong Kristian den Siettes Navn i Chiffre med Krone, omgiven med det blaae Ridderbaand, hvori hænger Elephanten. Neden under bemældte Sindbillede sees adskillig Krigs-Armatur af Fahner, Harnisk, [etc.] Allernederst staaer disse Ord: 17. Rosenborg-Compagnie. 40, hvilke Tal tilkiændegiver Aarstallet, da denne Fahne af nye er forfærdiget. Udi de tre Hiørner af Fahnen sees en brændende Bombe. Og i det fierde Hiørne eller øverst ved Fahnestangen sees Stadens Vaaben. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius [og] Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Rosenborg-Qvarteer, for at skulle paaagte under Stadens Politie-Mester alt, hvad den [al]mindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin gallunerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløyfe af guul og hvid Coleur.

IV. Om Stadens Gader, som henhøre under Rosenborg-Qvarteer, er følgende mærkværdigt, i Henseende til de ældre Tider saa og Egnens Situation, at anføre:

A. CLARÆ BODER. Denne Gade har faaet sit Navn af ST. CLARÆ KLOSTER, som var et katholsk Nonne-Kloster, stiftet af Kong Hansis Dronning Christina Aar 1505, da hun frisk og vel var kommen tilbage til Kiøbenhavn fra Sverrig, hvor hun i tre Aar havde opholdt sig i Stokholm og været ude af Riget, men var nu kommen paa frie Fod igien. (Herom kand efterlæsis L. HOLBERGS Danmarks Riges Historie Tom. I pag. 830). Dette St. Claræ Kloster-Bygning med Kirke og Kirkegaard tilligemed Hauge eyede al den Grund, som ligger imellem Claræboderne og Silkegaden, saa og Gammel og Nye Mynt lige til Brøndstrædet. St. Claræ Kloster stod ikkun faae Aar ved Magt; thi i Reformationens Tid gik det med alle de øvrige katholske Kirker overstyr, hvorefter samme Kloster blev anvendt til andet Brug. Thi


3

den eene halve Deel af St. Claræ Kloster blev anvendt til et Giethuus eller et Canon- og Klokkestøberie, førend samme Indretning blev anlagt i St. Petri Kirke; men den anden halve Deel af Klosterbygningen blev indrættet til en Kongelig Mynt, hvoraf Myntergaden, Gammel og Nye Mynt have faaet sit Navn. (See E. PONTOPPIDANS Orig. Hafniens. pag. 163, 190 og 289. Ligeledes I. L. WOLFS Encomion Regni Daniæ, Khvn. 1654 pag. 374). Paa den Plads, hvor ommældte St. Claræ Kloster havde staaet, berætter baade bemælte I. L. WOLF i sit Encom. pag. 374, saa og JOACH. WIELAND i sin chronologiske Beskrivelse, at Kong Kristian den Fierde havde begyndt en nye Kir[kes] Fundament og Grundvold at lægge, hvilken Kirke skulle være kalden efter hands Dronning Anna Catharina. Men formedelst den kort [efter] indfaldende Krig imellem Danmark og Sverrig, fik samme [paabe]gyndte Kirkebygning ingen Fremgang, men ved høybemældte Dronni[ngs] Dødsfald i Aaret 1612 gandske ophørede, hvorpaa Pladsen til borgerlige Bygninger af Henrik Møller, kongel. Maj:ts Tolder i Kiøbenhavn, blev anvendt og bebygget. Den ene Side af Klaræboderne har tilforn hørt til Rosenborg-Qvarteer, og den anden Side til Kiøbmager-Qvarteer.

B. MYNTER-GADEN, nemlig:

(a.) GAMMEL-MYNT er den Gade, som løber i lige Linie med Vognmager-Gade ned til Kristen Bernikovstræde. Her har i fordum Tid været en ASSISTENZ-KIRKEGAARD til Liig at begrave paa, hvilken store Plads (beliggende bag ved Husene af Gadens nordre Side) var Levninger af St. Claræ Klosters Kirkegaard. Men da Assistenz-Kirke-gaardene - i fordum Tid indtil Aar 1760 var i Kiøbenhavn tre Assistenz-Kirkegaarde, neml. 1.) LINDEN udi Fiolstræde, 2.) WISMAR paa Gammel Mynt, og 3.) LANDGRÆVEN i Adelgaden - til Stadens Kirker bleve indrættede Aar 1760 uden for Nørre Port (læs herom i dette Skrifts første Tome pag. 67 og 331), blev denne ommældte Kirkegaards Plads udskiftet til de paagrændsende Huus-Ejere, saa at de kunde


4

faae større Gaardpladse og Grunde til deres Huuse. I denne Gade har Skræder-Lauget deres selvejende Laugs-Huus.

(b.) NYE MYNT, som almindelig i daglig Tale kaldes MYNTERGADEN. Denne Gade løber med den ene Ende ud til Gothersgaden og med den anden Ende til Springgaden. Paa den søndre Side af Gaden ligger de saa kaldede HAMBORGER-SIÆLEBODER, eller POUL FECHTELS HOSPITAL, hvorom findes nærmere Efterretning anført siden ved §. 4. Men paa den nordre Side af denne Gade laae tilforn BRØNDSTRÆDES SIÆLEBODER eller HOSPITAL, hvilket tilhørte de Fattiges Væsen eller Convent-Huset i Kiøbenhavn. Efterat de to andre smaa Hospitaler, hvilke kaldtest LILLE WARTOU og VESTER-HOSPITAL, vare Aar 1747 blevne forenede med Brøndstrædets Hospital, saa fik nu omtrent 180 fattige og svage Personer Plads derudi tilsammen. Alle disse Lemmer nød, foruden frie Huus, ogsaa en ugentlig Almisse af Convent-Huset. Dette Hospitals Hovedbygning, tilligemed Indgangs-Porten dertil, var i Myntergaden, bestaaende af Grundmuur, 9 Fag breedt og to Etager høyt, med à parte Kiælder under Bygningen, men Hospitalets Grund gik igiennem [til] Brøndstræde, hvorudover dette Hospital førte Navn af BRØNDSTRÆDETS HOSPITAL. Foruden nogle nummererede Værelser, forsynede med Kakkelovne, til 130 Qvindfolk og 40 Mandfolk, havde dette Hospital ogsaa to Sygestuer. Lemmerne nød ugentlig fra 16 til 28 Skilling. Ved Siden af Hovedbygningens Indgangs-Port var ogsaa en særskildt Vaaning til Hospitalets Præst, som tillige altid var Præst til Abel Kathrinæ Hospital i Tvergaden. For Lemmerne var indrættet en liden Kirke-Sahl til Guds-Tienestes Holdelse. Men da det Store Almindelige Hospital blev Aar 1768 opbygt i Frideriksstad, bleve alle Lemmerne i Brøndstrædets Hospital forflyttede og indlagte deri. Hvorpaa Brøndstrædets Hospitals tilhørende Bygninger tilligemed Præsteboligen blev ved offentlig Auction bortsolgte. Nu haver Muurmester-Lauget her sit selvejende Laugshuus. Udi Myntergaden ligger ogsaa Stadens TO OG TREDIVE


5

MÆNDS SKOLE for fattige Borger-Børn. Denne publiqve Skole er stiftet den 29. January Aar 1773 paa Kong Kristian den Syvendes Fødsels-Fæst og blev samme Aar den 10. May høytideligen aabnet udi Directeurern[es] Nærværelse og indviet ved Bøn og Sang, da Hr. Jørgen Østrup, Kapellan ved St. Nikolai Kirke, holdt en Inaugurations-Tale over det bibelske Sprog Jeremiæ III Kap. 4 Vers: Skulle Du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! Du er min Ungdoms Ledere. Udi denne Skole nyde 32 Børn frie Underviisning i alle fornødne Kundskaber og nogle af dem nyde hver Aar Klæder og anden Hielp.

G. GOTHERS-GADE. Denne Gade er en anseelig stor, breed og meget lang Gade, andlagt i en snorræt lige Linie, og gaaer tvert igiennem Staden fra Nørre Vold og adskiller den ældre Deel af Staden fra den nyere Deel; hvorudover den gunstige Læser finder meere Efterretning om Gothersgaden i den anden Bogs XI Kapitel ved Litr. A., som handler om den nyere Deel af Staden. Men eftersom Gothersgaden er deelt til tre forskiællige Qvarterer, saa har man alleneste i denne Paragraph at anføre saa meget af den vestre Side af Gothersgaden, som hører til Rosenborg-Qvarteer, nemlig fra Volden til Myntergaden. Paa denne vestre Side af Gothersgaden ligger den REFORMEERTE KIRKE, som blev bygt Aar 1688. Om den REFORMEERTE KIRKE forekommer siden vidtløftigere Efterretning ved §. 3.

D. SLIPPEN. Denne Gade løber ud til Gothersgaden og har faaet sit Navn deraf, at Stadens gamle Befæstning slap her og havde Ende i denne Egn, førend Fæstnings-Voldene bleve udvidede paa denne Kant af Staden.

E. BRØNDSTRÆDE; hvilket Navn tvende Gader (nemlig: STORE BRØNDSTRÆDE og LILLE BRØNDSTRÆDE) fører af nogle Vand-Brønde, som i fordum Tid vare gravne her i den nedrige Grund af Staden og havde deres Vand fra Pusterviigsstrand, førend samme færske Søe blev opfyldt. Om BRØNDSTRÆDES HOSPITAL, som havde Udgang til denne Gade, er nyelig forhen mældt sub Lit. B. (b) pag. 4.


6

F. LANDEMÆRKET. Hvilken Gade gaaer med den ene Ende til Gothersgade og med den anden Ende til Lille Kiøbmagergade. Navnet paa Gaden giver tilkiænde, at her har i de allerældste Tider været Stadens gamle Grændseskiæl og et Landemærke imellem Landsbyen Serretsløv (som ved Stadens Grunds Udvidelse blev Aar 1526 nedbrudt, hvorom er mældt i den første Tome pagina 10) og Staden Kiøbenhavn, førend den blev befæstet med Volde og Graver. Paa den nordre Side af denne Gade ligger en Herbergeer-Gaard, AVLS-GAARDEN kalden, hvor Reysende kand faae Logemente. Samme Avlsgaard er Aar 1508 givet og skiænket til St. Jørgens Capell og Hospital, og laae uden for Staden strax ved Pusterviigsstrand; hvilket sees af en Tegning eller Prospekt af Kiøbenhavn Aar 1520, som giæmmes i Stadens Archiv. Den nordre Side af Trinitatis Kirke, hvis Kirkegaard er omgiven med en lang Brandmuur, vender ud til denne Gade. Ligeledes samme Kirkes Sprøyte-Huus. Altsammen beliggende paa den søndre Side af Gaden.

G. AABENRAAE, eller (som Andre formeener at være rættere skrevet) AABENVRAA. Navnet paa denne Gade viiser tydelig, at denne Egn eller Kant af Stadens Grund har i de allerældste Tider været en aaben Vraa eller Udkant af Staden, som er allersildigst befæstet med Muure og Volde, men havde kun et langt Plankeværk til Indhegning, fordi Pusterviigs brede Vand og Strand gav Sikkerhed og Lukkelse nok for Staden i de allerældste Tider. Dette kand sees af nys forommældte Tegning eller Prospekt over Kiøbenhavn (E. PONTOPPID. Orig. Hafn. pag. 20). Ellers er at mærke i Henseende til Stadens forrige Fæstnings-Værkers Situation, at fra øverst i Gaden Aabenraae, hvor nu den Reformeerte Kirke staaer bygt, og lige ned indtil Grønnegade gik Stadens gamle Øster-Vold; og Vold-Graverne vare paa det Stæd, hvor nu Gothersgade er andlagt; hvilke dybe Graver bleve alle opfyldte, da de gamle Volde bleve sløyfede ved Stadens og Fæstnings-Værkernes Udviidelse, hvorpaa al den indtagne nye Grund blev af-


7

stukken i Gader og Bygge-Pladser og derefter anviist alle dem, som der vilde bygge Gaarde og Huuse.

H. PUSTERVIIG. Denne Gade (som er lukt i den østre Ende, men gaaer ud til Kull-Torvet med den anden Ende) har sit Navn af et stor[t] færsk Vand, PUSTERVIIG kaldet. Hvilken Søe laae i de allerældste Tider uden for Byen og med sit Vand af dens brede, flade Strand oversvømmede den omliggende Egn, som da var gandske ubeboet paa denne Kant af Staden. Bemældte PUSTERVIIG-SØE har i fordum Tid været den gamle Stads yderste Ende mod Østen. Baade den forhen anmældte Prospekt af Stadens Situation viiser det, saa ogsaa et Manuscript af den Rostgaardske Donation No. 74, som giæmmes paa Universitætets Bibliothek, bevidner det samme. At den østre Plads af den flade Pusterviigs Strand blev med stor Bekostning indpælet og opfyldt i Aaret 1447, ommældes i selvsamme Manuscript. Den sidste Stavelse af denne Søes Navn viiser udtrykkelig, at den har skaaret sig ind i en Viig eller Bugt, efter E. PONTOPPIDANS Meening i Orig. Hafn. pag. 23. Men ved Stadens Befæstelse og Stads-Grundens Udvidelse paa denne Kant er dette Vand eller Søe bleven Tid efter anden gandske opfyldt; ligesom det skeedte med Kattesund, hvorom er mældt i dette Skrifts første Tome pag. 64.

I. VOGNMANDS-GADEN, eller i daglig Tale VOGNMAGER-GADEN. Det er troligt, at denne Gade har faaet sit Navn af de Vognmænd, som her have boet jævnsides hos hinanden ved den da ubebygde Plads nær ved Stadens Volde, førend de blevne nedrevne og sløyfede ved Fæstningens Udvidelse (hvorom nys er mældt ved Lit. G. pag. 6). Thi det gamle Kiøbenhavns Grændse paa den østre Side ned mod Sønden gik imellem Vognmager-Gade og Pilestræde forbi Gammel-Mynt. Og de her inden for liggende Qvarterer vare paa den Tid ikkun meget slet bebygte paa Landsbye-Maade med klinede Leervægge og Straae-Tag. Ved denne Leilighed af Gadens Nævnelse vil man (eftersom Staden nu er folkerigere, og adskillige Slags Vogne i større Antal sees


8

daglig at kiøre paa Gaderne) anføre til Publikums Efterretning, at Aar 1771 den 18. July blev af Politiet befalet, at alle Vogne skulle males med Bogstaver og Nummere paamales med Olie-Farve, hviidt paa sort Grund, eller sort paa hviid Grund. Nemlig paa det Kongelige Bryghusets Vogne K. B. Paa Frie-Bryggernes F. B. Paa Muur-mesternes M. M. Paa Tømmermesternes T. M. Paa Brændevinsbrænderes B. B. Paa Sand-Ageres S. Og de, som have flere end een Vogn, skal sætte a. b. c. Over hver Mands Vogn og Ejernes Navne holdes Protokol paa Politie-Kammeret paa Stadens Raadhuus.

K. SPRING-GADEN, hvis ene Ende løber ud til Landemærket, og den anden Ende ned til Hiørnet af Myntergaden. Den østre Side af Trinitatis Kirkegaard, der er indhegnet med en høy Brandmuur og Port, vender ud til denne Gade. Igiennem samme Kirkegaards-Port falder for gaaende en meget behagelig Giennemvey og skyggefuld Allee (besat med Linde-Træer paa begge Sider af den med Stakkit-værker inddeelte Kirkegaard) ud igiennem den anden Kirke-Port til Store Kiøbmager-Gade.

L. ROSENBORG-GADEN har sit Navn af det Kongelige Rosenborg Slot og Hauge, som ligger lige ud for Gaden. Den nordre Side af Reformeert Kirke med sin indhegnede Kirkegaard vender ud til denne Gade.

M. LILLE KIØBMAGER-GADE, hvilken Gade gaaer vel i lige Linie med Store Kiøbmager, men dog tager sin Begyndelse ved Landemærket og gaaer til Kull-Torvet.

V. Udi ROSENBORG-QVARTEER forekommer følgende publique Bygninger, Kirker, Stiftelser, nøyagtigere at beskrive:

§. 1.

TRINITATIS KIRKE eller HELLIG TREFOLDIGHEDS KIRKE, men i daglig Tale RUNDE KIRKE, saaledes kalden af sit runde astronomiske Taarn, er beliggende paa Store Kiøbmager-Gade paa Hiørnet ved


9

Landemærket, og er i Ordenen den femte af Stadens Sogne-Kirker. Denne Kirke er anordnet af Kong Kristian den Fierde at bygges. Og blev den første Grundsteen til Kirkens Grundvold lagt af høybemælte Konge selv den 7. July Aar 1637, og Bygningen derefter fortsat ved Muurmester JØRGEN SCHEFFEL fra Bern under Opsyn af Borgemester STEEN WINCKEL og Professor Astronomiæ CHRISTIAN LONGOMONTANUS. Men for Indretningen af det til et Observatorium Astronomicum bestemte runde Taarn, 150 Fod høyt og 60 Fod bredt, skulle Professor LONGOMONTANUS allene raade. Efter tyve Aars Forløb blev heele Bygningen fuldfærdiget den 7. July Aar 1657, da den sidste Steen blev indsat af da værende Muurmester ANDERS FRICH. Men Aaret tilforn, da Kirkens indvortes Prydelser vare færdige, blev Kirken paa Hellig Trefoldigheds eller Trinitatis Søndag Aar 1656 med stor Pragt og Høytidelighed indviet ved en Dansk og en Latinsk Prædiken udi Kong Friderik den Tredies, den Kongelige Kron-Printz Kristians V og Hertug Ernst Günthers af Sønderborg, deres høye Nærværelse. Den Danske Prædiken blev holden af den Siællandske Biskop, DR. HANS SVANE; men den Latinske Prædiken blev holden af Doct. og Professor Theologiæ THOMAS BANG. Da Guds-Tienesten var til Ende, lod Kongen alle Professorerne ved Universitætet, som da vare 16 i Tallet, spise paa Slottet ved sit eget Kongelige Taffel, hvortil han havde Dagen tilforn ladet dem indbyde.

Kirkens kostbare Bygning var fra Begyndelsen allene destineret til en Studenter-Kirke for de Studerende ved Akademiet, og til et Universitæts-Bibliothek, hvilket ogsaa forvares i Kirkens Overdeel, som hviler paa tvende Rader høye og smalle Pillarer inde i Kirken, og udvendig imellem Kirke-Vinduerne sees høye Forsprings-Pillere, som styrke Kirkens høye Mure. Aar 1658 den 6. July gav Kongen Universitætets Professorer Jus Patronatus til Kirken. Aar 1661 den 18. Novembr. lagde Kongen nogle visse Indkomster til Trinitatis Kirke. Aar 1670 den 1. Juny udkom et Rescript, hvad Deposituri


10

skulle betale til Trinitatis Kirkes Kapellan. Aar 1674 den 10. January udkom et Kongeligt Rescript, at unge Studentere skulle have Præste-kiole paa, naar de prædikkede. Aar 1677 den 2. April udkom et Kongeligt Forbud, at Kirkebetientere ikke maa tages til Soldat. Aar 1683 den 24. Marty udkom Anordning om Kirkebetienternes Indkomster. Udi 27 Aar forblev Kirken efter sin første Hensigt allene til Studenternes Brug, da der tillige fra Aar 1662 i tyve samfulde Aar holdtest i denne Kirke paa tolv Høytids-Dage om Aaret ved Tolv-Slæt, en Latinsk Tolv-Prædiken af Doct. og Professor Theologiæ JENS BIRKEROD, som derfor nød aarlig 50 Rdr. af Academiet; ved samme Guds-Tieneste bleve ogsaa siungne Latinske Psalmer. Men Aar 1683 blev Trinitatis Kirke giort af Kong Kristian den Femte til en ordentlig Sogne-Kirke udi Staden, eftersom den var stor nok til at kunne rumme baade Studentere og Borgere tillige. Til Trinitatis Kirke-Sogn at bestæmme bleve derfor nu henlagte de mod Østen efter Stadens og Fæstningens Udvidelse beliggende nye Qvarterer og Gader, hvilke aarligen tiltoge i Bygninger og Indvaaneres Tal, efterdi den runde St. Annæ Kirkes Bygning (hvilken ellers var bestemt til en Sogne-Kirke for disse nye Qvarteerers Beboere i Nye Kiøbenhavn) blev efter Stadens Beleiring ikke længere fortsat, men blev omsider gandske nedbrudt, fordi den laae det andlagte Citadelle Friderikshavn alt for nær. (Om denne St. Annæ Kirke (Anna rotunda) forekommer meere Efterretning [i] den II Bogs XI Kapitel §. 7 om Grønland.) Efter en langvarig i tyve Aar førte hæftig Dispute, som Trinitatis Kirkes Præster havde med Vor Frue Kirkes og St. Nicolai Kirkes Ministerio om Trinitatis Kirkes Sogne-Skiæll, og efter adskillige Commissariers ulige Kiændelse i denne omtvistede Sag, blev omsider Trinitatis Sogns rætte Grændser fastsat ved en Kongelig Forordning af 2. Marty Aar 1686, som nu viiser, hvor stor Trinitatis Sogn skulle være, og hvilke Gader dertil skulle henhøre. Til en fuldstændig Efterretning for Eftertiden har ieg ved Slutningen af dette VII Kapitel, som et Anhang


11

dertil, anført de hidtil utrykte autenthique Documenter, den Dispute andgaaende.

Af anseelige Familier, som fra Kirkens Bygning have udvalgt sig Begravelser i denne Kirke ere: De GERSTORPHERS, da Rigens Drost, Hr. Joachim Gersdorph er her begraven i Choret den 23. Febr. 1674. De LUXDORPHER have deres Begravelse bag Altaret, hvori ligger Frue LUXDORPH den 22. Janv. 1690, Envoje BOLLE LUXDORPH den 12. Janv. 1699, CARL LUXDORPH den 20. Juny 1710, Frue LUXDORPH den 3. Marty 1713. Ligeledes de KØRBITZER, neml: Geheime-Raad KØRBITZ 1682, Ober-Secretair KØRBITZ den 7. Janv. 1727. Græverne af FRIIS. Og von STØCKENER, neml: Geheime-Raad VON STØCKEN Aar 1681, Envoje VON STØCKEN Aar 1710, Admiral VON STØCKEN Aar 1711, General-Lieutenant VON STØCKEN 1727. Frue Hofmester-Inde VON PLATEN Aar 1695. Etats-Raad JØRGEN EHLERS, som har stiftet Collegium Elersianum, begraven 9. Marty 1692 og forhen hands tvende Døttre, som omkom i Amalienborg-Slots Ildebrand, begravne den 21. April 1689. Doct. HANS LETH, Kongel. Confessionarius, den 10. Septb. 1688. DlDERIGH FUIREN 1656. Profess. RASMUS BROCHMANN. Profess. JØRGEN EILERSEN 1696. Professor Dr. MATTHIAS JACOBÆUS 1688. Mag. JENS JUSTESEN, Kirkens første Sogne-Præst, den 18. Febr. 1684. Mag. ALBERT WITH, Kirkens Sogne-Præst A. 1715. Mag. CHRISTIAN LEMVIG, Kongl. Confessionarius, 1724. Mag. BLICHER 1719. Profess. ARNAS MAGNUSSEN 1730. Etats-Raad og Profess. Lingv. Græcæ HANS GRAM 1748. Justitz-Raad og Profess. Eloquentiæ JOHAN PETER ANCHERSEN 1765. I Choret sees det prægtige Schakiske Marmor-Monument over Felt-Herre SCHACK, som her blev begraven den 8. May 1676. Inscriptionerne paa alle Monumenter findes siden anførte.

TRINITATIS KIRKES Bygning leed i Stadens store Ildebrand i October Aar 1728 allermindst af alle Stadens Kirker. Thi endskiønt Kirkens Overdeel, hvori Universitætets Bibliothek stod forvaret, gandske afbrændte, og Kirkens indvendige Prydelser med Monumenterne


12

bleve aldeles fordærvede af Ildens fortærende Lue, saa dog alligevel forbleve Kirkens tilbagestaaende Mure saavit ubeskadigede, at man hastigere kunde komme i Stand med denne Kirkes Istandsættelse end med nogen af de øvrige opbrændte Kirker; thi baade Murene og Pillerne holdt got ud mod Ildens Magt, men Taget og de indvortes Ornamenter i Kirken maatte gandske giøres af nye. Hvorudover baade Prædikkestoel, Altaret og Orgelværket bleve efter Ildebranden langt smukkere, end de tilforn havde været. Imedens Kirken stod efter Ildebranden under Bygning og Reparation, holdt Trinitatis Meenighed sin offentlig Gudstieneste i den Herre Zebaoths Kirke eller Garnisons-Kirken; men Brudevielser, Barnedaab og Skriftemaal bleve forrættede i Regenz-Kirken. Med Kirkens nye Bygning og indvortes Prydelser blev man saa hastig færdig, at Aar 1731 den 7. Octobr. blev den første Prædikken og Guds-Tieneste efter Branden igien holdt her i Trinitatis Kirke. Kirkens, tilligemed sit runde astronomiske Taarns, Aftegning stukken i Kobber findes i THURAS Hafn. Hod. Tab, XCII. Ligeledes i PONTOPP. Atlas Dan. Tom. II.

Kirkens Bygning er udvendig 86 Alen lang, til Taget er den 35 Alen høy, men til Rygaasen af Taget 55 Alen høy. Indvendig er Kirken 81 Alen lang og 29 Alen bred, har meget høye Kirke-Vinduer, hver af 17 Alens Høyde, og otte paa hver Side af Kirken, hvorudover Kirken er indvendig meget lyys og af skiøn Anseelse. Kirkens Overdeel, hvori Universitætets Bibliothek er opsat langs over Kirken, hviler paa tvende Rader af meget høye og smalle ottekantede Pillarer, hvilke ere med tykke Jernstænger sammenføyede for at styrke dem destobædre til at bære. Kirkens mellemste Gang lige for Altaret er imellem bemælte Pillarer.

ALTARET er meget ziirlig udarbeidet af Egetræe, ligeledes er Prædikkestolen ogsaa forfærdiget af Egetræe. Begge Deele ere meget nætte giorte efter Bygnings-Konstens Regler. De havde i mange Aar Egetræets naturlige mørkegule Farve, som faldt meget smukt i Øynene;


13

men Aar 1756 bleve baade Altaret og Prædikkestolen ved een af Meenighedens Lemmers godgiørende Donation ziirligen mahlede og med Forgyldning prydede. Orgelværket er ligeledes ziirligt og prydet med en Deel Billedhugger-Arbeyde, altsammen af Egetræe forfærdiget, hvilket ogsaa i nogle Aar havde ikkun Egetræets naturlige mørkegule Farve og sin egen Coleur. Men Aar 1757 ved afgangne Brygger LARS GRIESES Legatum blev baade hele Orgelværket sat i en complet Stand, saa og al Egetræet ziirlig mahlet og med Forgyldning prydet. Hvilket altsammen gav Kirken en skiøn Anseelse.

Paa Altar-Tavlen staaer med forgyldte Bogstaver dette bibelske Sprog: Ephes. II. 8, 9, 10 V. I ere blevne Salige af Guds Naade formedelst Troen og det ikke af Eder. Det er en Guds Gave, ikke af Gierninger, paa det ikke Nogen skal rose sig. Thi Vi ere Guds Gierninger, skabte i Christo Jesu til gode Gierninger, til hvilke Gud tilforn beredte os, at vi skulle omgaaes i dem. Under Crucifixet paa Altar-Tavlen sidder tvende Engle, holdende hver et Skildt, hvorpaa staaer følgende Sprog. Paa det første Skildt: Lucæ XV. 7. Der skal være Glæde for Guds Engle. Paa det andet Skildt: Over en Syndere, som omvender sig. Dette af Egetræe overmaade smukt udarbeidet Altar blev ved Brændeviinsbrænder LARS NIELSENS Enkes Gavmildhed (thi hun gav 1200 Rdr. til Altar-Tavlen og Prædikkestolen at lade i Stand sætte med Mahling og ægte Forgyldning etc.) nu overmaade smukt mahlet og med ægte forgyldte Zirater prydet. Efter bemælte Donatricis Paastand blev ogsaa af samme Capital bekostet Aar 1757 et nyt rødt Fløjels Altar-Klæde, besat med to Rader ægte Guld-Galoner, hvilket kostede 59 Rdr. i Mk. 8 Sk. Altaret har kostbare Ornamenter, hvilke maa tilskrives afgangne Brygger JENS LARSEN GRIESES Gavmildhed, som Aar 1757 forærede 3000 Rdr. til Kirkens indvendige Prydelser. Efter Donators Villie blev strax anskaffet baade et nyt Fløjels Altar-Klæde og en nye Fløjels Messe-Hagel af fiin ægte carmosin-rødt Fløjel, hvortil gik 24½ Alen Fløjel à 27 Mk.


14

Alen og 18 Alen Trille til Underfoder. Dernæst blev ogsaa giort tre Par Guld-Hager til Messe-Hageler, som tillige er broderet, og en broderet Krands om Donators Navn sat paa Altar-Klædet. Begge Deele ere besatte med brede Guld-Galoner, vog 49½ Lod og med smallere dito, vog 7 7/8 Lod, hvilke have kostet i alt 277 Rdr. 2 Mk. 5 Sk. Dernæst blev bekostet en nye Messe-Skiorte af fiint hollandsk Lærred med fine nye Kniplinger om Halsen, i Brystet og omkring Armene. Endvidere blev bekostet en nye Altar-Dug af samme Slags fine Lærred med fine, brede, takkede Kniplinger rundt omkring. Nok en nye Altar-Dug af samme Lærret, hvortil Kniplingerne af den forhen værende gamle Altar-Dug bleve forbrugte, samt kiøbt fire Drejels-Servietter til at bedække Altar-Dugen og dens Kniplinger med paa det Stæd, hvor Præsten staaer, at den ikke skal opslides for hastig, hvilket altsammen kostede 36 Rdr. i Mk. 8 Sk. Til at forvare alt dette nye, kostbare Altar-Tøy blev ogsaa bekostet en nye anstrøgen Kasse med Laas og Nøgel til.

Ligeledes hører til Altaret tvende nye meget høye og store Sølv-Lysestager af prægtig udpuklet Arbeide, Kiøbenhavns Prøve; disse Stager veje tilsammen 1359 Lod 2 Qvintin. Nederst paa Foden af dem staaer Donators Navn, betegnet med de to Bogstaver L. G. De ere bekostede af den Griesiske Donation efter Donators Villie. Tilforn havde vel Kirkens Altar to gamle Sølv-Lysestager, som vejede 548 Lod 2 Qvintin; men nu bleve disse gamle Altar-Stager (hvis Værdie, beregnet à 3 Mk. 12 Sk. Loddet, var 342 Rdr. 4 Mk. 14 Sk.) tagne til Hielp og i deres Stæd bleve nu to gandske nye, men langt større og anseeligere Altar-Lysestager af udpukled Facon giorte og bekostede. Disse to nye, store Sølv-Lysestager, tilligemed tilhørende Form, Overtræk og Arbeids-Løn, saavelsom ogsaa at lade den store Communion-Kalk med tilhørende Patell stærkt forgylde op paa nye, kostede i alt 1086 Rdr. 2 Mk. 12 Sk., altsammen bekostet af det Griesiske Legatum.

VASA SACRA ved Altaret ere: To store Sølv-Kander til Messe-Viin.


15

Den største forgyldte Sølv-Altar-Kande til Communion-Viin vejer 197 Lod; paa Laaget af den er Christus med sine Disciple i Nadveret forestillet udi drevet eller forhøyet Arbeide. Den mindre Sølv-Kande til Communion-Viin vejer 130 Lod. Dernæst haves en meget stor Sølv-Kalk, stærk forgyldt baade indvendig og udvendig, med Inscription: Denne er Trinitatis Kirkes Kalck, med behørig Disk. Et stort Sølv-Patell, ligeledes stærk forgyldt overalt. Begge disse vejer tilsammen 97 Lod. En fiirkantet Oblat-Æske af Sølv, vog 40 Lod med et Crucifix liggende oven paa Laaget. En mindre, men rund Oblat-Æske af Sølv, vægtig tretten Lod to Qvintin, med denne Inscription:

Her er den rætte Ark, det Himmel-Manna giæmmer,
Hvorved min Jesum Jeg i Verden aldrig glemmer.
1685 D. H. R. D.

Bag Altaret paa en sort Ege-Tavle, fæstet til Muren, staaer følgende Latinske Inscription med ophævede forgyldte Bogstaver:

Felices Nimium, Rerum Quos Seligis Autor;
Quosque Sequestratos ad Tua Sacra Vocas!
Sancta Zionæi Gens Hæc colet Atria Templi:
Mille Voluptates Adferet illa Domus.

Udi Kapellanens Skriftestoel staaer med forgyldte Bogstaver følgende Latinske eligeaske[!] Vers:

O! Quibus illiciis Belli Deus inclyte Præses!
O! Quibus imperiis Me Tua Templa Trahunt!
Cor Micat, Exsultant Fibræ Vox infremit, illis
Dum Simul & Sacro Numinis Ore Fruar.

Choret er i Kirkens mitterste Gang adskildt fra Kirken ved et Tralværk, ziret med korte Messing-Pillere, men i de to andre Gange med et høyt, vel udarbeidet Jern-Gitterværk.


16

PRÆDIKKESTOLEN (som tilforn er mældt) havde i mange Aar sin naturlige, mørkegule Egetræes Couleur; men Aar 1756 ved Brændeviinsbrænders LARS NIELSENS Enkes milde Donation blev den sat i smuk Stand baade med Maling og Ziraternes ægte Forgyldning. Foran paa Prædikkestolen udi et af tvende Engle holdet forgyldt Skildt læses dette bibelske Sprog: Jeremiæ III. 15. Jeg vil give Eder Hyrder efter mit Hierte; De skal føde Eder med Kundskab og Forstand.

Lige over for Prædikkestolen tæt op til een af Kirkens Pillere staaer, udi et marmorered og med forgyldte Zirater prydet Futteral, et af Uhrmager Abel forfærdiget nyt Uhrværk, som paa tre Sider viiser, baade hvad Klokken er og tillige slaaer baade Qvarteerer og fuld Slag. Dette Uhr er ogsaa af det forommældte Griesiske Donation efter Donators Villie bekostet, Kirken til Prydelse og Meenigheden til Nytte. Uhret i sig selv har kostet 160 Rdr., Billedhugger-Arbeydet med Uhrfutteralet 24 Rdr., dets Maling og Forgyldning 19 Rdr. 5 Mk., tilsammen 193 Rdr. 5 Mk. Til dette Kirke-Uhrs aarlige Reparation er efter Grisiani Legati Executorum Villie af 20. November Aar 1760 udsat 200 Rdr. paa Rente.

ORGELVÆRKET er ogsaa ved ommældte Griesiske Donation ikke alleneste udvendig paa Egetræet (som tilforn i mange Aar ikkun [havde] sin naturlige mørkegule Couleur) blevet overalt smukt malet, stafferet og Ziraterne forgyldte, men endog Orgelværket i sig selv blev af Orgelbygger Møller ind- og udvendig skildt ad og igien af ham sat i fuldkommen Stand. Denne Orgelværkets Hoved-Reparation, tilligemed dets Malning og Forgyldning, kostede 876 Rdr. 3 Mk.

Aar 1776 Onsdagen den 27. November blev her i Trinitatis Kirke foretagen en Gudstienestes Handling, hvis Lige i Høytidelighed siden Kirkens allerførste Indvielse ikke er forefalden. Thi tvende Pigebørn, som vare det kongelige Hoffes Pensionister, ne[mlig] en Neger-Inde 20 Aar og en Tyrkinde 15 Aar gammel (hvilke be[gge] vare af Kirkens Sogne-Præst Doct. Schønheyder underviiste i Kristendommens


17

saliggiørende Sandheder) bleve nu her af ham døbte i Hendes Kongel. Majestæts Enke-Dronnings JULIANÆ MARIÆ og Hendes Kongl. Høyheds Prinzesse SOPHIÆ FRIDERIKÆ (Hs. Kongl. Høyheds Arve-Printz Frideriks Gemahlindes) høye Overværelse. I disse Kongelige Personers høye Følge vare de af de Høy-kongelige Herskaber sendte Faddere fra Hoffet. Midten af Kirkens Hovedgang var til denne Døbe-Act beklædt med Gulv-Dækkener og besat med Stole. Lige for de Kongelige Herskabers Sæde var Døbe-Bækkenet hensat paa et beklædt Bord med et Knæfald.

Paa en Lysekrone, som før Kirkens Ildebrand hængte her i Kirken, og var given Aar 1654 af Muurmester ANDRES FRECH, stode disse Ord udgravne:

Aar 1637 den 7. July er den første Steen lagt her til Kirchen under Thornet von M. Jørgen Scheffel, Murmester von Bern.

Anno 1651 den 7. July ist der lesten Stein in diesen Gewelwete gelegt von M. Andres Frech.

Gott der Heiligen Dreyfaltigkeit zu Ehren und dieser Kirchen zum Zierath hat ANDREAS FRECH von Breslaw aus Schlesien diese Krohne vorehrt zur Ehre Gottes mit seinen lieben Hausfrawen BOLE PETERS DOCHTER und selig ANNA PETERS DOCHTER, welchen Gott der Herr gnedig sein wolle. Amen.

Aar 1780 den 3. December, som var første Advents-Søndag, blev til Trinitatis Kirke af JOHAN LARSEN SEIFFERT, Borger og Herbergerer i Staden, givet og skiænket en smuk Lysekrone, som vejer 466 Pund. Paa samme Lysekrone staaer denne Inscription: Borger og Herbergerer her i Kiøbenhavn Johan Larsen Seifert haver skiænket og givet denne Lysekrone Aar 1780 til Guds-Husets Ziir og Prydelse, og til Erkientlighed for Guds faderlige Forsyn over ham siden Aar 1742, da han som et fattigt fader- og moderløst Barn stod paa dette Kirkegulv til Confirmation. Til samme Lysekrones Vedligeholdelse med Lyys og aarlig Reengiørelse haver Donator efter sin Død testamenteret til Kirken eet Tusinde Rigsdaler.


18

For at forævige til den sildigste Efterslægt de berømmelige Mænds Minde, hvis Monumenter med Inscriptioner baade for Kirkens Ildebrand her saaes, saa ogsaa nu efter Ildebranden ere opsatte, vil man her anføre samme:

Paa THEODOR FUIRENS Monument, som var af Steen med hans Skilderie og Vaaben, stod følgende Inscription:

[LATIN!]D. O. M. S. Memoriæ Amplissimi Viri THEODORI FUIREN Georg. Fil., Qui peragratis Germania, Hungaria, Gallia, Italia, Sicilia, Norvegia, Melita, Belgio, Doctrina varia, Prudentia, Morum Svavitate, cæterisque Virtutibus Domi Forisque Spectatus, tandem in Patria Deo Animam Piam, Terræ Exuvias A. Chr. MDCLVI reddidit Natus Annos XXXV. Monumentum Hoc Amoris Debiti & Honoris ANNA CHRISTINA FRIIS Conjux & THEODORUS FUIREN Fil. Posth. pos.

Paa hands Liigsteen læses disse Ord: THEODORUS FUIREN, Georg. Fil. Sub Hoc Saxo Resurrectionem Exspectat Mortuorum. Natus Hafniæ An. Chr. MDCXXI Die VIII Martij Obiit ibidem An. Chr. MDCLVI Die XV Januar. Anno Ætatis XXXV. Media Vita in Morte Sumus.

NB. Denne DIDERIK FUIREN var Fader til THEODOR FUIREN til Fuirendal, som blev Aar 1676 giort til Baron.

Paa HANS MATHISEN MECKELBORGS Steen-Monument, ziret med hands Skilderie:

D. O. M. S. Memoriæ Amplissimi Viri JOHANNIS MECKELBORG Matthiæ Fil. Qui cum Fructu Perlustratis Germania, Hungaria, Gallia, Italia, Anglia, Belgio ob insignem ingenii Culturam, Animi Prudentiam, Vitæ integritatem apud Exteros Notus, a Suis Amatus, in Patria Tandem Spiritum Deo, Pulverem Terræ Anno Chr. MDCLXI[II] Reddidit, Annos Natus XL. Monumentum Hoc


19

Amoris & [ob]servantiæ MARGARETA ROSENMEJERS Vidua & Ingeborgis Margareta Meckelborgs Filia Mærentes Pos.

Paa hands Liigsteen: Hic Situs est JOHANNES MECKLENBORG MATTH. FIL. Qui ita Vixit, ut bene posset mori; ita mortuu[s] est, ut bene posset vivere, in Vita non timuit Mortem, in Morte Speravit Vitam. Ita usus est Mundo, ut non oblitus sit Deum; ita fruitur Deo, ut oblitus sit Mundum. Vidit Belgium, Angliam, Galliam, Italiam, Germaniam. Hæc omnia vidit & omnia vidit esse vana. Spectavit Mundum, nec tamen Superbus; Coluit Prudentiam, nec tamen Astutus; Unius Fuit Uxoris Maritus, Duorum Filiorum & Filiæ Pater. Præmisit Filios, quos seqveretur; Annos cum numerasset quadraginta quatuor cum dimidio, Obiit Epochæ nostræ Anno MDCLXIII Die II Oct. Desiit Vivere, ut Viveret Deo. Bene de eo Omnes Sperate, Cujus Spes Fuit Deus.

Paa Monumentet over Geheime-Raad og Marskalk JOHAN CHRISTOPHER KØRBITZ, som døde Aar 1682: JOHANNES CHRISTOPHORUS KØRBITZIUS de Hillerup, Eques Ordinis Elephantini, Sereniss. Regis Dan. Consil. Intimus. Regni Mareschallus, Præses Diæces. Siælland. Præfect. Havn. Roschild. & Abrahamstrup. Assessor Collegii Status, Supremi Tribunalis & Collegii Militaris, antiquissima Familia Dresdæ XIII Augusti Anno MDCXII Natus, visis in Germania, Gallia, Anglia & Belgio Academiis & Aulis variisque. Defunctus Muneribus in Aula Saxon. CHRISTIANI Principis Dan. Ejusdemque Viduæ MAGDALENÆ SIBYLLÆ, Trium Danorum Regum CHRISTIANI QUARTI, FRIDÉRIGI TERTII & CHRISTIANI QUINTI, post longas Vitæ Fide integra actæ Molestias, Æternitatem cogitans Sibi & Nobilissimæ Conjugi CHRISTINÆ Zurz H. M. P. C. Anno MDCLXXIII.

Paa Græv MAGNUS FRIIS til Frijsenborg, hands Monument:

Illustrissimo Heroi MAGNO FRIIS, Comiti Frisenburgi, Libero Baroni in Frisenwold, Dynastæ in Boller &c. Equiti Aurato, Sereniss. Reg. Majest. a Consiliis intimis ab Ærario, Diæces. Aarhusiens. Præ-


20

fect, & Calloe, &c. Consiliario Status & Supr. Tribunalis Assessori, Nato D. VII Septembr. MDCXXIII ob præclaram Tribus Regibus CHRISTIANO QUARTO, FRIDERICO TERTIO & CHRISTIANO QUINTO navatam Operam & pro Meritis in Comit. & Lib. Baronem electo, post pie defuncto Anno MDCLXXV D. IX Junij. Conjux Marito Superstes ANNA MARIA OFFENBERGIA H. M. P. C. CIOIDCLXXVII.

Paa Geheime-Raad HENRIK DE STØGKENS Marmor-Monument, tilligemed hands tre Sønner:

Sempiternæ Memoriæ illustrissimi Herois Domini HENRICI DE STØCKEN, Ord. Danebrog. Eqv. Aurat. Sacræ Regiæ Majestatis Dan. & Norveg, a Conciliis Intimis, Ærarii Regii Præfect. Nec non Supremi Rerum bellicarum Quæstoris. Nat. Die VIII Maji Anno MDCXXXI. Denatus Die XX Junii Anno MDCLXXXI. Mariti Generosissimæ Dominæ ANNÆ CATHARINÆ DE FELDEN, ex qua quatuor Filios & binas suscepit Filias. Illorum Tres Paternis Cineribus Mixti hic conduntur, Paterno, dum in Vivis erant, Splendori Meritisque Proximi. Perillustris, Generosissimus, Fortissimus Heros

D:nus CHRISTOPHORUS ERNESTUS DE STØCKEN, Ord. Danebrogici Eques Auratus. Præfectus Classis, Nec non Supremus Rei Maritimæ Curator. Nat. Die IV Aug. Anno MDCLXIV Mortuus Die XXIII Januar. Anno MDCCXIII. Perillustris & Generosissimus

D:nus JOHANNES HENRICUS DE STØCKEN, Ordinis Danebrog. Eques Auratus; Sacr. Reg. Maj. Dan. & Norveg, a Consiliis Status & ad Ordines Fæderati Belgii Legatus Extraordinarius, Natus Die X Maji Anno MDCLXVI. Mortuus Die XI Novembr. Anno MDCCIX. Unici Filii Parens. Accessit Hisce Natu & Obitu Postremus, Perillustris, Generosissimus & Fortissimus Heros

D:nus GERHARDUS CHRISTIANITS DE STØCKEN. Ordinis Danebrog. Eqv. Auratus, Sacræ Regiæ Majest. Dan. & Norveg, pedestris Exercitus Generalis Locum-tenens ae Munimenti Friderichshafniensis Gubernator. Natus Die XIII Januarii Anno MDCLXXI. Mortuus Die


21

XIII Augusti Anno MDCCXXVII. Uxorem reliquit Perillustrem & Generosissimam Dominam FRANCISCAM FELICITATEM DE VEKENE, Illustrissimi & Nobilissimi Viri, D:ni JUSTINI DE VEKENE, Principatus Geldriæ Pro-Cancellarii Filiam . . . Postrema Defuncti in Manes Pietate Monumentum Hoc, quod una cum Ædibus Sacris & præcipua Civitatis Parte fatale incendium Anno MDCCXXVIII D. XX Octobr. destruxerat, de novo instauratum.

Paa det overmaade prægtige SCHACKISKE Marmor-Monument, hvilket, efter Stadens og Kirkens Ildebrand, er nu i Aaret 1782 ved Professor Weidenhaupt sat i en ypperlig Stand, læses denne latinske Inscription:

D. O. M. S. Et Æternæ Memoriæ Illustrissimi Domini, D:ni JOHANNIS, Comitis DE SCHACK, in Schackenburg, Hæreditarii Domini in Giselfeld & Gram. Qui Generosissima Schackiorum & Wischiorum Stirpe Progenitus, postquam Anno Ætatis XVIII Militiæ Tirocinia sub Gloriosissimo Rege CHRISTIANO QUARTO posuerat, Excub. Præfectus apud Gallos. . . Deinde diu Saxo-Lauenburgico Pro-Ducis Titulo honoratus . . . Hamburgum ad militare Urbis Regimen ae paulo post a Gloriosissimæ Memoriæ Rege FRIDERICO TERTIO ad Regiæ suæ Sedis Defensionem evocatus Hafniam a Svecorum insultu liberavit, deletoque in Fionia ab illo Campi tum Mareschallo hostili Exercitu, Regia Sceptra Annis Felicibus propugnavit. Dignus, qui Armis, Fide & Meritis a potentissimis Daniæ Regibus Comitis, Equitis, Consiliarii Intimi, Archistrategi, Præsidis, Consiliorum militarium Assessoris Titulos, a Patria ob defensos Cives & profligatos Hostes Coronam Triumphalem, a Posteris immortalitatem reportaret. Natus est Die XXVIII Octobr. Ann. MDCIX. Conjugem duxit ANNAM e BLOMIORUM Gente MDCLVIII. Excessit Die XXVII Febr. Anno MDGLXXVI Annorum Gloriæque pienus Ætatis LXVI.

Avo de Posteris omnibus bene merentissimo e Filio Comite OTHONE DIETERICO SCHACK & Nuru SOPHIA DOROTHEA DE MARSC, Nepotes


22

HANSUS, JOHANNES FRIDERICUS, BERTRAMUS & ULDARICUS, Fratres DE SCHACKE, æternum Virtutis Gloriæque SCHACKIANÆ & Pietatis Monumentum posuere Anno MDCLXXXIX.

Epitaphium over Kong Friderik den Tredies Archiv-Secretair, Mag. ZACHARI[AS] LUND, som forhen havde været Rector i Herlufsholms Skole og døde Aar 1667 den 8-Juny:

Memoriæ Clarissimi Viri ZACHARIÆ LUNDII, Philologi, Poëtæ, Oratoris, Serenissimæ Regiæ Majestatis a Secretioribus Literis enodandis, qui Vita Cælibe integerrime acta decessit Hafniæ D. VIII Junii Anno Christi MDCLXVII. Ætatis LIX. P. N. MEHRN.

Epitaphium over en Student ved Navn REUTHER, som døde i Kiøbenhavns Beleiring, da han med de andre Studentere skulle gaae til Volds:

Vis Patriam, Lector, Vis claros scire Parentes,
quodque Genus Vitæ, quod fueratque Necis?
REUTHERUS Pater est, Mystes pius ANNAQUE Mater
Schiodstrupio Cimbrum, Portua pressa capit
Musarum Soboles, Marti sacratus ut essem,
Non Ego Martis eram; cur? quia Mortis eram.
Ossa tegit Saxum REUTHERI, Fama perennat,
Sunt Animæ clari Gaudia Summa Poli.

Paa Marmor-Monumentet over Professor JØRGEN EILERTSEN, Rector ved Vor Frue Latinske Skole, som døde Aar 1686:

Qui Musas patrias & diserte loqui & eleganter scribere olim docuit, hic nunc altum silet GEORGIUS HILARIUS, Metropolitanæ, quæ Hafniæ est, Scholæ quondam Rector & in Acad. Hafniensi, cum Rectoratu simul Scholæ, Professor Ordinarius, primusque inde ob Rem Scholæ publicam laudatissime administratam omnium ante se ejusdem Rectoratum[!] Rector Honorarius, itidem primus Magnificus Academiæ Rector Anno MDCLXXVII, Collegii interea Walchendorphiani Decennium ultra Ephorus, Consistorialis Collegii Assessor


23

& S. S. Triadi dicatæ Basilicæ Procurator, omnibus de Officiis diu multumque præclarissime meritus. De quo quidem, si Æra nollent, aut Lapides loqui non possent, Discipuli tamen & Fama Viri & tota loquetur Posteritas.

Dette smukke Monument blev i Stadens Ildebrand den 20. Octobr. meget beskadiget; men Aar 1732 blev det sat i sin forrige Stand igien.

Over Profess. ARNAS MAGNUSSEN, Professor Antiquitatum Dan., Kongel. Archiv-Secretair og Assessor i Consistorio, som døde Aar 1730, og testamenterede alle sine fra Stadens ulykkelige Ildebrand overblevne rare Manuskripter, 1400 i Tallet, til Academiets Bibliotheque, samt en Capital af tretten Tusinde Rigsdaler, hvis Renter anvendes til to islandske Studentere, som studere Antiqvitæter, og til at lade trykke af de gamle Historier for:

D. O. M. S. Conduntur in hoc Sarcophago Exuviæ Amplissimi, Nobilissimique ARNÆ MAGNÆI, Assessoris in Collegio Consistoriali Regii, Archivorum Secretarii, Historiarum, Geographiæ & Antiquitatum Patriarum Professoris Celeberrimi, Viri Optimi, præclara in Regem Fide, in Patriam Pietate, in Justitiam, Veritatem & quodcunque Virtutis Nomine censetur Affectu, dum vixit, Spectatissimi, incomparabilis Antiquitatum Promi-Condi, Seculorum Omnium Septentrionalium inprimis Rerum Notitia ad Miraculum instructissimi, qui in Islandia honestissimis Natalibus ortus, in Academia Hauniensi, nec non in Germania severioribus innutritus Studiis, amplius XXX Annis, ordinandis Archivorum Secretis & colligendis Patriæ Monumentis indefessa Opera incubuit. Nobilissimæ Matronæ, Viduæ iterum mæstissimæ MEGHTILDIS FISCHERIÆ per Annos XX Menses XII Maritus, tandem LXVI Annis major, lethali XV Dierum Morbo consumptus Anno MDCCXXX D. VII Januar. Mortalitatem exuit, relicto ultimis Tabulis æternaturo ad Posteritatis Venerationem summi in Rempublicam & Literariam Studii, in Patriam Amoris, Documento.


24

Paa den høyre Side af Prædikkestolen sees paa Kirkens Pillar en stor aflang Marmor-Tavle, paa hvilken læses følgende Danske Inscription, udhuggen med forgyldte Bogstaver:

I denne Sides murede Grav No. 8 ere nedsatte til Hvile den i Livet Ædle og Velfornemme Sr. ANDREAS JENSEN MØLLER, Borger og Garver udi denne Kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn. Fød den 6. Augusty 1684. Død den 31. Marty 1754. Tilligemed Hans Elskelige Hustrue Madame JOHANNE HANS DATTER HOFMAN. Fød den 28. Decembr. 1677. Død den 4. Augusty 1749. Og Flere Deres Venner og Paaførende. Hvilken Grav nu tilhører Deres efterlevende Søn, Sr. JENS ANDRESEN MØLLER, Borger og Brygger her sammestæds. Fød den 10. Novembr. 1717 og her ville hvile ved sin Død den . . . hos sin elskværdige Hustrue, Madame ELLEN CATHARINA NØRAGER. Fød den 31. October 1719. Død den 3. July 1770. Til hvilken Ende Han og haver givet til Trinitatis Kirke 500 Rdr. courant, med de Vilkaar, at dette Begravelse-Stæd aldrig til Kirken hiemfalder, med videre Betingelser, alt efter Rectors og Professorers Hannem derpaa meddeelte Aabne Brev af.. Som ved Hof- og Stads-Rætten er læst og paaskrevet den . . .

Her er Vor Ejendom. Her er Vor Huus og Bolig.
Her hviler Vi saa sødt. Her sover Vi saa rolig.
Naar ved Basunens Lyd Vi bliver kaldet frem,
Da gaaer Vi her ud af til de Udvalgtes Hiem.

Dette MØLLERSKE MONUMENTS Marmor-Tavle er med sin Indfatning 3 Alen 23 Tomer høyt og 2 Alen 7 Tomer breed, decoreret oven til med en brændende Urne og med en Krands af Cypress-Blade.

Paa en Gravskrift over NIELS HOLST, gemeenlig NIELS DESTILLERER kalden, som var Øltapper, ere disse Ord blant andre mærkværdige:

Det, som var taget af Jorden, er her igien kommen til Jorden. Det Himmelens var, er Himmelen og given. Hver haver sit, Fanden Intet. Han døde Aar 1677.


25

Paa Professor RASMUS ENVOLSEN BROCHMANN, som var Professor Eloquentiæ ved Kiøbenhavns Universitæt og tillige Assessor i Høyeste Rætt. Døde Aar 1662:

Tale olim Charites Pitho Musæque feruntur
BROCHMANDI ad Cunas consociasse Melos.
Hic erat Ausoniæ celeberrima Gloria Lingvæ,
Audiet hic Nostri Lausque Decusque Chori.
Nunc tales Gemitu Lacrymisque feruntur eædem
BROCHMANDI ad Tumulum consociare modos:
Heu! Fuit Ausoniæ palmaris adorea Lingvæ!
Heu! jacet hic vestri splendida Fama Chori.
PETRUS NICOLAUS MEHRNERUS.

Paa Liigstenen over Professor Theologiæ RASMUS HANSEN BROCHMANN, som var først Professor Historiarum ved Sorøe Academie, men Aar 1660 blev han Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitæt. Døde Aar 1664, den 8. Augusty:

M. ERASMUS JOHANNIS BROCHMAND, S. S. Theologiæ in Academia Hauniensi Professor Publ. Ejusdemque hoc Tempore Rector. Dum publicæ Literarum Saluti excubat in media Ætate Annis triginta & octo nondum exactis An. D. VI Eid. Sextilis MDCLIV Præcoci sed miti Obitu Rebus Humanis exemptus divinam Animam Beatorum Collegio intulit, Mortalitatis Reliqvum sub Operculo hujus Urnæ condidit.

Epitaphium over Mag. JENS GREGERSEN LEMVIG, Præpositus Communitatis & Collegii Regii, og Professor Poëseos Extraordinarius, som døde Aar 1664:

D. O. M. S. Siste & hic Gradum, Viator! Rara si Vis, Mirare angustum subiisse Sepulcrum M. JANUM GREGORII LEMOVIGUM, Communitatis Regiæ Præpositum, dum vixit, dignissimum, Professorem Poëseos Extraordinarium. Cujus Pars Melior Augustum fuit, erit TRINITATIS TEMPLUM. Prædica illum mecum. Nec Soli erimus Laudum


26

Præcones. Prædicant nobiscum & in Cælum tollunt Præclari Ingenii Quot Specimina, Tot Documenta, Quæ non Condendum Solo Nornen ostendunt, Soli Virtutis eruditæ Indices, Vindices. Qui supra Vulgus sapiebat, Vulgaria qui divulgaret? Paucis Multa, non Multis Nulla Comprehendere Doctus. Quæcunque peperit SOPHIA gravidum Pectus Legenti Facilia Scrutanti Vera, Doctis Erudita, Omnibus Grata: Falsitati Monstrosa Splendida Hac Sobole Claruit inter Mortales, Sed Mortalis! In Cujus de Imperiorum Periodis Meditationes Ipsa ipsius incidit Vitæ Periodus Ne Scilicet Se Magis, quam Imperia Mutationibus putaret Exemptum. Naturalia Rimatus erat Supra Se, Infra Se, Circa Se. Intra Se Commodum Pervenit, Cum Se Reliquit, Objecti Credo Nobilitate Victus: En positos Sapientiæ Limites: En Metam Studiorum. En Cursuni Vitæ: Quo Decurso, Vitam Mors, Mortern Æternitas Excepit, Retinebit. Disce Humanas Vices, Viator! Et Tu Te Parando Perges.

Obiit An. Chr. 1664 An. Ætat. 31. Posuit H. STAMPIUS.

Gravskrift over Justitz-Raad og Professor Eloquentiæ JOHAN PETER ANCHERSEN, som døde Aar 1765:

Requiescit Heic & Beatam Resurrectionem Præstolatur Quod Mortale Habuit Vir Illustris & Celeberrimus JOHANNES PETRUS ANCHERSEN, S. R. M. a Consiliis Justitiæ, Juris Utriusque ae Philosophiæ Doctor, Eloquentiæ Professor Publicus Ordinarius, Assessor Consistorii & in Ordine Juridico Senator, Regiæ Scientiarum Societatis Membrum, Bibliothecarius Academiæ Havniensis, Meruit Nominis Immortalitatem Eruditione Varia, Vasta, plurimis Testata Scriptis, Cultu Virtutis, Morum Sanctitate, Candore Animi, Egregia Bene Merendi, Bene Faciendi Voluptate. Exemplum Posteris Ut ex Literis, Gloriam Qværant, E Bona Conscientia Solidam Felicitatem. Natus Die IV Octobris MDCC. Vivere Desiit Die XXII Aprilis MDCCLXV. Et immensum Sui Desiderium Moriens Reliquit.


27

Trinitatis Kirkes Kirkegaard ud til Kiøbmager-Gade er indhegnet med en lang Brandmuur, som er ziret med et høyt Steen-Portal, over hvilket sees Kong Kristian den Fierdes Navn en Chiffre. Ligeledes er ogsaa Kirkegaarden paa den anden Side af det astronomiske Taarn ud til Landemærket indhegnet med en Brandmuur.

Hvad som allermeest distingverer TRINITATIS eller TREFOLDIGHEDS KIRKE, er dens runde og platte Taarn, der er indrættet til astronomiske Observationer.

Dette RUNDE ASTRONOMISKE TAARN er i Henseende til sin Bygnings-Maade uimodsigelig konstigt bygt. Om dette Taarn siger N. SLANGE i Kong Kristian den Fierdes Histories IV Deel pag. 1141 "at Kong Kristian den Fierde havde Selv giort Tegningen til det astronomiske Taarn og ladet det fuldføre ved Bygmesteren STEEN WINKEL under Mag. CHRISTEN LUMBORGS eller LONGOMONTANUS, som Professor i Astronomien, hands Opsyn. Samme Taarn er fra Jorden høyt 55½ Alen, foruden Jernværket oven paa, som er tre Alen høyt. Oven paa Taarnet, hvor det er tækket med Kobber og fladt, er det i Linie tvært over 76 Alen. Men naar Snoren gaaer fra det øverste af Jernværket til den anden Side lige derimod, er Viidheden over 84 Alen. Paa de øverste indrættede Kamre er indrættet et Observatorium til den ædle Stiernekonstes og Himmelens Betragtnings Videnskab at øve, fortsætte og forbædre. Hvortil og sammestæds findes og haves ved Haanden de fornødne Instrumenter. Kongen lod og udi eet af disse Kamre indsætte til Forvaring den vidt berømte Danske Astronomi TYGE BRAHES store Messing-Globus, hvorpaa Stiernerne vare udstukne. Inden i Taarnet er lagt og muret et Gulv eller Hvælvning, som snegle-viis gaaer fra det nederste af Jorden skak op til det øverste, og kan man derpaa med Heste og Vogn kiøre op lige til den Indgang, som er til forbemældte Observatorium Astronomicum." Aar 1637 den 7. July lagde Kong Kristian den Fierde den første Grundsteen til dette Runde Taarn.

Vi betragte nu det RUNDE ASTRONOMISKE TAARN først udvendig.


28

Professor PEDER HORREBOW i sine Opera Mathemat. Physica Tom. III pag. 15 sætter Taarnets Maal paa en anden Maade, naar han siger: Assurgit (Turris) in Altitudinem Centum & quindecim Pedum, trium Pollicum Rhenanorum sive Danicorum; Cujus Altitudinis sibi vindicat Murus solidus Pedes centum & undecim; Cancelli vero, sive Septum reticulatum ferreum Superne quatuor Pedes, tres Pollices. Diameter Turris, quatenus Muro constat, est Pedum quadraginta octo, Pollicum quatuor. Cancellorum vero, sive Operis reticulati, Diameter quinquaginta quatuor Pedum. Denne Forskiæl i de ansatte Maal har sin Oprindelse deraf, at det Danske Fodmaal eller Alenstok har i Kong Kristian den Fierdes Tid været kortere end det nu omstunder er, hvilken Aarsag Professor PEDER HORREBOW ogsaa anfører i bemelte Skrift Tom. III pag. 18. Taarn-Muren er 111 Fod høy; Jernværket oven for Muren er 4 Fod 3 Tomer høyt. Taarnets Diameter eller Tværmaal (med Muren iberegnet) er 48 Fod 4 Tomer, men Tralværkets Diameter er 54 Fødder.

Indgangen til dette runde astronomiske Taarn er ziret med et Portal af Sandsteen, som er elleve Alen høyt. Taarn-Porten eller Indgangen til Taarnet er sex Alen høy og næsten fire Alen bred. Midt over Døren sees Kong Friderik den Fierdes dobbelt Chifre med Krone over, og paa hver Side deraf sees Kong Kristian den Fierdes Navn en Chiffre med Krone. Ved hver Side af Taarnets Port sees i tvende Stene af Portalet følgende Latinske Inscription udhuggen, hvilken giver en tydelig Forklaring om Kongens høypriselige Hensigt med denne Kirkes og Taarns Bygning. Paa den høyre Side af Portalet læses disse Ord: Soli Triuni Deo S. Qvam Spectas, Hospes, Ædem Sacram, Augustam Musarum Sedem, Mathematicam Speculam, Fundatoris Munificentia inventorum & Artificum ingeniis omnique Cultu cum Veterum Magnificentia certantem Terris nostris olim Aug. Caput datum, Nunc vero cæleste depositum, Rex Daniæ & Norrigiæ Gloriosissimæ Memoriæ CHRISTIANUS QUARTUS Fundavit, Et Dei Ter Opt.


29

Max. Gloriæ consecravit, statuens Sua Manu primum Regalis hujus Structuræ Lapidem. Anno J. Chr. MDCXXXVII VII Julij. Paa den venstre Side af Portalet læses disse Ord: Qvod Pia Cura Regis in Cælis Gloriosissimi Domini CHRISTIANI QUARTI Fundatum est, Tergeminum Daniæ Majestatis Monumentum, Sacrosanctæ Trinitatis Templum, Librarium Palatium & admirandi Operis Stellæburgum, Aug. Dan. & Nor. Rex FRIDERICUS TERTIUS perfecit, et quod gloriosum Felix Faustumque sit, Pietati & publicæ Studierum Utilitati Dicavit Anno J. Chr. MDCLVI. I forrige Tider fra Ildebranden stod følgende Inscription malet paa Væggen eller der uden til paa Muren ved Hvælvningen: CHRISTIANUS QUARTUS condidit in Consilium adhibens Celeberrimum Astronomum CHRISTIANUM LONGOMONTANUM, in Academia Professorem & Tychonis Brahæi Discipulum. Altitudo Turris est centum quinquaginta Pedum; Diameter in Suprema Pedum Sexaginta (Her vare otte Linier udslættede) Non Pedibus modo ascendi ad eam potest, sed etiam equitando, imo & Aurigando, ac junctos ante Currum agendo Equos, Quo Modo Reges illuc aliquoties ascendisse constat. Midt paa Taarnet uden til paa Muren strax neden for Jern-Gitterværket staaer med forgyldte Bogstaver denne hieroglyphiske Inscription: Doctrinam & [sværd] Dirige [hebrariske tegn] in [hjerte] 16 [C4] 42. Hvilket skal læses saaledes: Doctrinam & Justitiam Dirige Jehove in Corde Coronati Regis Christiani Quarti 1642. Denne Inscription har givet Professor Theologiæ Dr. THOMAS BANG Andledning til at skrive en Traktat derom under Titel: Phosphorus Inscriptionis Hiero-symbolicæ, trykt in Folio Hafniæ 1648. Taarnets Aftegning i Kobber sees i THURAS Hafn. Tab. XC.

Taarnets indvendige Bygning finder neppe sin Lige; thi man gaaer op fra det nederste af indtil det øverste, ligesom af en Vindel-Trappe, dog uden Trin, men med en jævn Opgang, der er belagt med Klinker eller Muursteen. Thi i Taarnets Centrum eller Middelpunkt er andlagt en Cylinder eller huul Grundstøtte, som gaaer fra


30

Grunden til det øverste. Imod denne Grundstøtte hviler ved den høyre Haand den omløbende Snegle-Hvælvning, som man bliver ved at gaae paa; men ved den venstre Haand hviler samme Snegle-Hvælvning paa Taarnets udvendige Muur. Denne flade og tykke Hvælvning er af den Bredhed og tillige af saadan Styrke, at man endog med Heste og Vogn kand kiøre op og ned ad Taarnet. Thi nogle af de Danske Konger ere til Vogns kiørte derop. Den Russiske Czar eller Keyser Peter I Alexiowitz den Store, (medens han opholdt sig i Kiøbenhavn) Aar 1716 reed ofte op og ned her. Hands Gemahlinde, Keyserinde Catharina, kiørte samme Tid her op i en Kareth med sex Heste for. Øverst paa Taarnets flade Overdeel er det rætte astronomiske Observatorium; thi paa alle Sider gives her en frie og ubehindret Udsigt allevegne rundt omkring. Paa dette Observatorium betragtede bemælte Russiske Czar Peter I den Store ved Hielp af de da værende mathematiske og astronomiske Instrumenter nogle Gange gandske nøye den Plæt, som den 13. Octobr. 1716 lod sig see i Solen. Derefter da Planeten Venus paa samme Tid nærmede sig til Meridianen, besaae Czar Peter I ogsaa dette Himmel-Syn med stor Fornøyelse, hvorpaa han reed ned af Taarnet igien, ligesom han ogsaa samme Gang havde redet derop. Iblant de astronomiske Instrumenter, som i Stadens oftommældte Ildebrand bleve her af Ilden fortærede, og hvis Tab desto meere beklages, var den rare og kostbare Globus Cælestis, som den berømte Danske Astronomus Tycho Brahe haver ladet forfærdiget, men selv indrættet og afdeelt med Grader. Den stod paa en ziirlig udarbeidet Fod, som var næsten fem Fod høy. Tycho Brahe siger selv i sin Astronom. Instauratæ Mechanica, at den holdt sex Fod i Diameter eller Tværsnit; men Professor Peder Horrebow siger paa ovenmældte Stæd, at den holdt fire Siællandske Fod. Begge Efterretninger kand være rigtige uden al Modsigelse, eftersom det Siællandske Maal har i Tycho Brahes Tid været mindre end det nu omstunder er. Denne konstige Messing-Globus havde samme Skiæbne som Resten


31

af Tycho Brahes samtlige astronomiske Instrumenter, hvilke bleve bortførte fra Danmark til ham i Prag Aar 1598, men siden efter hand Død sammestæds Aar 1601 ere adspredte hist og her omkring i Verden. GASSENDUS in Vita TYCHONIS BRAHÆI Libr. VI pag. 216, 217 fortæller følgende: "Tycho Brahes Instrumenter have haft følgende Skiæbne: Først bleve hands smaa Instrumenter, og siden de store forflyttede fra Danmark til Bøhmen. Siden bleve de overbragte fra Prag til Benatica, og fra Benatica atter til Prag og indsatte i Keysers Rudolphs II Hauge. Siden fra Keyserens Hauge til Jacob Curtii Huus. Da Tycho Brahe var død, befrygtede Keyser Rudolph, at disse skiønne Instrumenter skulle blive adspredte, derfor ville han selv beholde dem. Derpaa tilkiøbte han sig dem alle af Tycho Brahes Arvinger for to og tyve Tusinde Kroner. Bemælte Jacob Curtius blev befalet af Keyseren, at han skulle bevare dem i sit Huus og have Opsyn med dem. Imidlertid var det ingen tilladt at benytte sig af dem; men denne Skatt blev giemt i Mørket. I denne Mands Huus forbleve de staaende indtil de store Uroligheder, som efter Keysers Rudolphs Død Aar 1619 opkom i Bøhmen. Da Hovedstaden Prag blev erobrit af de Pfalziske, bleve disse Instrumenter borttagne og ruinerede, thi dels bleve de sønderslagne og anvendte til andet Brug, dels splittede ad, saa at man aldrig fik at viide, hvor de kom hen, uden allene den store Globus; saa at dersom ikke Tycho Brahe selv havde skrevet sin Bog, Astron. Instaur. Mechanica kalden, saa havde man aldrig vidst noget af hands astronomiske Instrumenter at sige, eller havt mindste Idee og Begreb om deres Indretning og den rare Samling af dem. Derefter blev den konstige og kostbare Globus bortført til den biskoppelige Stad Neisse i Schlesien og foræret til Jesuiternes Collegium, hvor den blev bevaret. Men da Printz Uldrik, den Danske Kong Christian den Fierdes Søn, indtog Staden Neisse i den Tydske Krig, kiendte han samme Globus og lod den føres derfra at overbringes til Danmark, hvor den blev med stor Høytidelighed hensat paa det Kongelige Universitæt i Kiø-


32

benhavn". Herom kand tillige efterlæses LUDV. HOLBERGS Danmarks Riges Histor. Tom. II pag. 774, 775 &c. og R. BROCKMANS Liig-Tale over Printz Ulrik, Kong Kristian den Fierdes Søn. Efter at denne konstige og kostbare Globus Cælestis var af Kongen skiænket til det Kongelige Universitæt, blev den med stor Høytidelighed her hensat i Forvaring. Og paa Væggen i det Værelse, hvor den stod, blev fæstet en Tavle, paa hvilken stod at læse følgende Latinske Inscription, som forklarer, hvorledes denne Globus Cælestis kom tilbage til Danmark: Sive Hospes, Sive Inqvilinus Es, Bene Adsis. Hoc Æneum Cæli Simulacrum, Qvod Vides, Ingenio & Impendio TYCHONIS BRAHE Ad Astronomicas Observationes In Insula Hvenna Efformatum Est. Nihil Ad Artis Perfectionem Ætas Nostra Illustrius Contulit; Nornen Uraniburgo Dedit; Daniæ Famam. Cum Plusculos Annos Cæli Motum Felici Apud Nos Successu Monstrasset, Moveri Cæpit, Et Exteris Cessit. Primo Benaticam, Mox Pragam, Inde Niesiam Defertur. Ita Quas in Cælo Vices Designat, in Terra Patitur. Tandem Capta Niessa, Virtute, Ductu & Auspicio Æternæ Memoriæ Principis Divi ULDARICI Patriæ Velut Trophæum et Peregrino Marte Vindicatur & Restituitur Anno 1632 Calend. Decembr. Paa Dansk lyder denne Inscription saaledes: Vær velkommen, enten Du er Indlændig eller Fremmed. Denne af Messing forfærdigede Himmelens Efterlignelse, som Du seer, er forarbeidet til astronomiske Observationer paa den Øe Hveen ved Tycho Brahes Invention og Bekostning. Udi vor Alder har intet været ypperligere opfundet til Konstens Forbædrelse. Den haver forskaffet Uraniborg Navn og Danmark Berømmelse. Da den mange Aar lykkeligen havde viiset os Himmelens Løb, begyndte den selv at bevæges og kom udi Fremmedes Hænder. Først blev den ført til Benatica, derfra til Prag og siden til Niessa og saaledes maa selv underkastes de Bevægelser paa Jorden, som den viiser paa Himmelen. Endelig, da Niessa blev erobret, blev den af Printz Ulrik restitueret Fædernelandet igien Anno 1632. Cal. Decembr.


33

Til en Erindring, at den Danske Arve-Printz Ulrik havde ladet denne Globus Cælestis bringe tilbage til Danmark, var ogsaa opsat følgende Inscription: D. O. M. Uraniæ Danorum, Nec non Piis Manibus Reverendiss. & Illustriss. Ducis & Herois Divi ULDARICI Sereniss. Regis Daniæ Domini Christiani IV Filii, Globum Hunc Anno Domini MDCXXXII Galend. Decembr. Patriæ victoriose restituentis Sacrum.

Paa denne Globus Cælestis selv omkring Horizontens brede Rand stod følgende Inscription med forgyldte Bogstaver at læse: Anno a Christo Nato MDLXXXIIII Regnante in Dania FRIDERIGO SECUNDO, Hunc Cælesti Machinæ Conformem Globum in quo affixa Octavæ Spheræ Sidera Cælitus Organis Deprehensa Suis quæque Locis ad Amussim Repræsentare; Errantiumque Stellarum per hæc Apparentias Pervestigare Decrevit. Cælo Terrigenis, qui Rationem eam capiunt, Mechanico Opere Patefacto. TYCHO BRAHE O. F. Sibi et Posteris F. F. Samme Globus blev forarbeidet til Augsburg og siden blev den ført derfra over til den Øe Hveen i det samme Aar, da Uraniborg blev funderet, og blev der af Tycho Brahe selv afdeelt og bragt til Fuldkommenhed. See GASSEND. de Vita Tych. Brah. Libr. II pag. 59. POUL COLDING berætter, at han har i Prag af Tycho Brahes egen Mund hørt, at samme Globus har kostet ham fem Tusinde Rigsdaler. (Gassend. de Vita Tych. Brahe Libr. IV pag. 135 og L: HOLBERGS Danmarks Historie Tom. II pag. 776). Hertil føyes hvad Profess. Christianus Longomontanus, som tillige med Læremester Tycho Brahe selv havde arbeidet paa denne Globus at indrætte, derom med følgende Ord i disse latinske Vers har antegnet.

GLOBUS AD LECTOREM!
Robusto quondam Ligno Me Cura TYCHONIS
Cælari Fecit, Glade Sed Artificis
Tornatoris Ego Nam Ferro Obstante Lacertum
Confregi Lævum Motus ab Axe cito.


34

Inclytus inde TYCHO Me Fecit ab Ære Nitente
Crustatum, Uraniæ Nunc Ego Commodior.
Sed Vertendo solum vici vertigine Cælum,
Dum Patria Septem Lustra per Exul Eram.
Ad Bohemos primum Veni, Me porro Trahebat
Ortivum versus Vis inimica Locum
Quo Curvæ in Terras Animæ & Cælestium inanes
Vivunt heicque simul Gens nova Loyolæ.
Causa Subest, Vestris Cur Me Servire Vetantem
Usibus Eripuit Provida Gura Dei.
Nam Licet inclusum Tenuistis Tempore Nesi,
Me Tamen ULRICUS Garcere Diripuit.
Non Prece, nec Pretio, Conando, Sed Ense Secundo
Magnanimus Patriæ Me modo Restituit.
O! Fatale Nimis Tempus, quo Sangvine Regum
Danorum Cretum Te Libitina Tenet.
Te Dolus occidens Famam non perdidit unqvam
Hanc Virtus Celsum, Sed super Astra vehit.
Semper Honos, Nomenque Tuum, Laudesque manebunt
Dum Cælum, Cujus Nunc Simulacra, Gero.

Qui Globum Hune olim in Hvena apud Nobiliss. Dn. TYCHONEM BRAHE Octennium Manu diurna nocturnaque versavit CHRISTIANUS S. LONGOMONTANUS F.

Efter at denne Globus Cælestis efter sin udenlandske Reyse var saaledes, som mældt er, kommen til Kiøbenhavn, blev den efter sin Ankomst forvaret i nogle Aar paa Universitætets Auditorium, men blev siden forflyttet derfra og hensat paa det runde astronomiske Taarn, hvor den i Stadens Ildebrand i Octobr. Aar 1728 med alle de sammestæds værende øvrige Konst-Sager blev opbrændt. Foruden denne Globus blev ogsaa her paa Observatorium Astronomicum forvaret før bemælte Ildebrand disse tvende Konst-Stykker, nemlig: (a) Et konstigt og kostbart Instrument, indrættet af Professor CHRISTIAN LONGOMONTANUS, og havde følgende Inscription: Anno J. Chr.


35

MDCVII CHRISTIANO QUARTO inclyto Danorum &c. Rege, Christiano Frisio, illustri Regio Cancellario D. D. Mæcenat. S. Hoc Organum Astronomicum & Geometricum omnimodis Phænomenis utriusque Sphæræ Observandis accomodatum F. F. CHRISTIANUS SEVERINI F. LONGOMONTANUS. Her var ogsaa (b) et konstigt SLAG-UHRVÆRK, som af sig selv viisede Himmelens Løb, Stiernernes og Planeternes Bevægelser og var forfærdiget af den berømmelige Konstner og Astronomus Johan Dyven. Dette Uhrværk havde Kong Kristian den Tredie først skikket til Stor-Fyrsten af Moskov Aar 1550; men Moskoviterne ansaae dette Automaton enten som Hexerie eller som en Machine, hvori noget levende var indesluttet, og derfor sendte det tilbage til Danmark. Hvorudover Kong Kristian den Fierde forærede dette konstige Uhrværk til Universitætet Aar 1606, da Profess. og Dr. Medicinæ THOMAS FINCKE var Rector Magnificus (Læs herom L. HOLBERGS Danmarks Historie Tom. II pag. 380 og 3[81]). Alle disse og desuden flere mechaniske Konst-Stykker vare i fordum Tid at see paa Observatorium, men bleve af Ildens Lue fortærede Aar 1728.

Alle de nye Instrumenter og Machiner, som efter Stadens Ildebrand ere anskaffede paa det astronomiske Observatorium, dels ved kongelig Gavmildhed, dels ogsaa ved nogle particuliere Folks Gavmildhed, forestilles i Kobberstykker og beskrives i Professor PEDER HORREBOWS Opera Mathematico-Physica, trykt Hafn. 1740 og 1741 in 4., Tom. III. Foruden adskillige smaa og store Tubi, som her paa Observatorium Astronomicum findes, ere følgende astronomiske Instrumenter, nemlig: ROTA MERIDIANA, MACHINA ÆQUATORIA, QUADRANS ASTRONOMICUS, MACHINA PLANETARUM ROEMERIANA, MACHINA IOVIALIUM ROEMERIANA. Disse Instrumenter haver Profess. Peder Horrebow, der har været Profess. Ole Rømers Discipel, her beskrevet i sit ommældte Skrift saaledes:

ROTA MERIDIANA (See Tom. III. Cap. XVII) bestaaer af et stort Hiul, som vinder sig omkring sin Axel, hvorpaa ligger en Kikkert. Denne Kikkert bliver, naar Hiulet vendes omkring, stedse udi Mid-


36

dags-Zirkelen, saa at ingen Stierner med dette Instrument observeres, uden de just ere i Sønden- eller Nørre-Meridianen. Udi samme Kammer, hvor dette Instrument forvares, ere tvende Uhrværker, som begge gaae efter Stiernernes Løb. Og kand man (ved Hielp af dette Instrument og Uhrværkerne tillige) meget nøje determinere Rectascensio-nerne. Diameter af Hiulet holder 5 1/4 Fod, og i Focus af Kikkerten ere tre horizontale og syv verticale Filamenter.

MACHINA ÆQVATORIA, hvilket Instrument bestaaer af en stor Zirkel, som just er in Piano Æquatoris, og en tyk Jern-Axel som kand dreyes rundt omkring og er paralel mod Verdens Axel. Paa denne Axel er en Kikkert, som kand drejes op og ned, i hvis Focus der findes 9 verticale og 9 horizontale Filamenter. Udi Kammeret, hvor dette Instrument forvares, er et Uhrværk, som gaaer efter Solens Løb, og kand med Hielp af Instrumentet og Uhrværket meget læt finde, hvilke Stierner man vil om Dagen. (Kikkerten er ikkun 3 Fod lang, og er mærkeligt, at man med den meget vel kand see Satellites lovis, hvilke ellers ikke lade sig see, uden med større Kikkerter). Diameter af Zirkelen, som er in Piano Æquatoris, er knap fire Fødder, og Circulen er inddeelt udi 24 lige Deele eller Timer. Disse tvende Machiner ere forfærdigede udi Kiøbenhavn.

QUADRANS ASTRONOMICUS. Dette Instrument er giort i Paris af Monsr. L. Anglois og har kostet 1700 Livres. Instrumentets Diameter er 6 Fod, og Inddeelingen er meget skiønt og accurat. Den haver alle de Fordeele ved sig, som nogen Quadrant kand have; men fornemlig fortiener det Micrometrum at roses, som er i Quadrantens faste Tubus. Dette Micrometrum haver et Filamentum horizontale og et verticale, som begge ere ubevægelige, saa og endnu et horizontale, som ved Hielp af en Skrue og en Fiæder kand føres op og ned. Enhver, som har Kiendskab om Tingen, fatter lættelig, hvor læt man ved Hielp af dette Micrometro kand maale subtile Ting og smaa Distancer. Dette Micrometrum hielper og meget nøye til at determinere, paa hvad Stæd i Solen Plætterne sidde.


37

MACHINA PLANETARUM ROEMERIANA. Denne Machine er befæstet under Loftet, hvorpaa Eccliptica er malet. Den er inddeelt i sine Tegn og Grader og viiser den ene Planetes proportionerlige Gang imod den anden, saavelsom og paa hvad Stæd paa Himmelen enhver Planet sees paa en vis Tid. Til denne Machine annecteres endnu en anden, som er Profess. Peder Horrebows Invention, hvilken viiser Dage, Uger og Aar, saa at naar den ene Machine viiser Løbet, som enhver Planet har giort, saa viiser den anden Machine tillige Tiden, i hvilken Planeterne have giort bemælte Løb. Disse to Machiner føyes tilsammen ved en lang Stang, paa hvis yderste Ende er en Skrue uden Ende, som driver den rætte Machinam Planetarum. Denne Machine er ogsaa forfærdiget i Kiøbenhavn paa Hr. Geheime-Raad Wincentz Lerches Bekostning, som har foræret den til Observatorium.

MACHINA IOVIALIUM ROEMERIANA. Ligesom nys beskrevne Machine viiser Planeternes proportioneerlige Gang, saa viiser derimod denne Machine den proportioneerlige Gang af Satellites lovis eller Jupiters Drabantere. Thi det er bekiendt, hvor vanskeligt det er, naar man seer Jupiter med sine Satellites, at kunde fastsætte, hvilken der er den første Drabant, og hvilken der er den anden, og saa videre. Men ved denne Machines Hielp kand man strax kiænde, hvilken enhver er, saa at den er særdeles fornøden, naar man vil observere paa Satellites lovis. Paa denne Machine er, saavelsom paa Machina Planetarum, en Indretning til at viise Timer, Dage og Uger, saa at naar man stiller Index eller Viiseren paa den Time, som man vil observere, saa forestiller Machinen selv Jupiters Drabantere eller Satellites lovis i den Orden, som de skal sees paa Observationens Tid. Denne Machine er ogsaa forfærdiget i Kiøbenhavn, og er foræret til Observatorium af Etats-Raad og Professor Ole Rømers Enke-Frue, Else Magdalena Bartholin.

De forrige, til deels i P. HORREBOWII Operibus beskrevne, astronomiske Instrumenter ere oversendte til det paa Kongelig Bekostning i Island ved Bessestad andlagte Observatorium.


38

For at forekomme al Uorden i Henseende til Stadens Klokkers og Uhrværkers Gang, befalede Kong Kristian den Syvende Aar 1771, at alle Stadens offentlige Uhrværker skal stilles efter et givet Signal fra Observatorium Astronomicum, da hver Onsdag og Løverdag Middag præcise Klokken tre Qvarteer til Tolv bliver hidset et Flag op paa den Mast, som gaaer langs med Observatorii Bygning, og bliver samme Flag præcise Klokken Tolv om Middagen indtaget. Saaledes continueres bemælte to Dage om Ugen. Dette tog sin Begyndelse efter den kongelige Ordre paa Nye Aars-Dagen Aar 1772, saa at Stadens offentlige Uhrværker altid harmonerer med hinanden. Ved Middags-Signalet fra Observatorio har man i Aaret 1781 giort den Forandring, at Signalet nu bliver givet ikke efter sand Tid, som er ujævn, og hvis Dage ere uliige, men efter middel Tiid, hvis Dage alle ere lige lange, hvorved er vundet den Fordeel, at man nu ligefrem efter Signalerne kand prøve Uhres Gang, rette og stille dem, hvilket forhen ikke kunde skee uden at anvende Tids-Æqvationen, hvilken ikkun meget faae forstaae at beregne og bruge.

Observatorii Bygning var tilforn bygt rund, saa at man paa Taarnets flade og platte Omgang kunde gaae rundt omkring, og stod da tillige forhen ogsaa en Skorsteen paa Omgangen imod Sydvest, som forskaffede Varme til to af de under Observatorium værende fire Værelser.

Men ved Hs. Kongl. Maj:ts Kong Christian den Syvendes høypriselige store Gavmildhed blev paa Kongelig Bekostning OBSERVATORIUM ASTRONOMICUM udi Aaret 1778 gandske af nye ombygt og forandret, saa ogsaa mange kostbare, nye astronomiske Instrumenter anskaffede, saa at dette Danske Observatorium Astronomicum er nu saa ypperlig indrættet under Hr. Justitz-Raad og Professor Astronomiæ THOMAS BUGGES Direction og utrættelige Flid, at det nu kand sættes i Sammenligning med de allerbeste astronomiske Observatoria i Europa, saa og forskaffer den Danske Nation den største Ære hos udenlandske


39

Astronomer af fremmede Nationer. Ved dette nye Observatorii Astronomici Andlæg, Bygning, commode Indrætning, saa og ved de ypperlige nye Instrumenters Anskaffelse, hvormed Observatorium nu er forsynet, har Hr. Professor THOMAS BUGGE, en ligesaa grundig Mathematicus som flittig Observator, indlagt sig et udødeligt Navn til den sildigste Slægt blant Efterkommerne, hvorom enhver Kiænder og astronomisk-kyndig, som beseer dette Observatorium med alle sine Indretninger og Instrumenter, som foreviises ham, allerbest kand upartiisk dømme. Man vil derfor meddeele Læseren en autenthique Efterretning om DETTE NYE OBSERVATORIUM ASTRONOMIGUM, hvilken Efterretning er tagen af Indledningen til Hr. Justitz-Raad Bugges nu udgivne første Bind af sine astronomiske Observationer.

Bygningen bestaar af en meget stor og rummelig, høy og ottekantet Sahl. Paa alle Sider af Ottekanten ere høye og store Vinduer, saa at Himmelen i Øster, Sønder, Vester og Nord frit kand oversees. Denne Sahl er saa høy, at en 10 Fods Kikkert med Beqvemhed kand bruges og stilles til 60 à 70 Graders Høyde, uden at Kikkerten udsættes for Vinden, hvilket ville giøre Observationerne mindre sikkre. Ved den østre og vestre Side ere tvende mindre fiirkantede Udbygninger, som hænge sammen med ommældte større Sahl. Alle disse tre Værelser ere heel igiennemskaarne i Meridianen, saa at man i dem alle kand observere Stiernerne fra Syd-Punktet indtil Zenith og derfra lige til den nordre Horizont. Disse Sprækker ere inde i Observatorio dækkede med Skoder eller tynde Brætter i lige Høyde med det gibsede Loft, hvilke ved anbragte Tridser og Snorer meget beqvemmeligen kand drages frem og tilbage, og Aabning forskaffes paa det Stæd i Meridianen, hvor Stiernen eller Planeten gaaer igiennem. Uden paa Taget ligger over disse Sprækker adskillige Læmmer eller Luger, gaaende paa Hængseler. Disse Læmmer kand ligeledes ved anbragte mekaniske Indretninger med Læthed aabnes og lukkes, uden at man har nødig at krybe op paa Taget eller Loftet. Disse Skoder


40

eller Lemmer have giort den gode Virkning, at det ikke regner ind paa Observatorium, og at man er saa frie for Træk som mueligt. Taget er overalt belagt med Kobber.

Forhen stod (som mældt er) en Skorsteen paa Omgangen imod Sydvest. Den var allerede til Hinder ved den forrige Indretning og Observatorii gamle og runde Bygning. Men for den nye ottekantede Bygning var denne Skorsteen til en stor Vanziir og hindrede for den største Deelen Udsigten af det ene Vindue i Sydvest, hvor naturligen mange Observationer forefaldt. Den forskaffede desuden ikkun Varme til tvende af de under Observatorium værende Værelser; men i de øvrige tvende Værelser kunde ikke forskaffes Varme. For at hæve disse Uleiligheder blev et nyt Skorsteens-Rør andlagt og trukket rundt omkring den huule Pille eller Cylinder, som er i Midten af Taarnet. Og da alle fire Værelser omgive denne Pille, saa kand man nu anbringe Kakkelovne i dem alle. Skorsteens-Røret blev oven paa trukket under Observatorii Gulv og stiger derefter op imellem den store Bygning og den østre fiirkantede Udbygning, saa at man næsten ikke mærker, at der er nogen Skorsteen.

Nu vil man mælde noget om de nye Instrumenter, hvilke paa Kongelig Bekostning ere anskaffede.

Den vestre af de fiirkantede Udbygninger indeholder et MIDDAGS-INSTRUMENT, hvilket Engellænderne kalde TRANSIT-INSTRUMENT og de Franske INSTRUMENT DES PASSAGES. Vores duelige Mathematicus Ole Rømer har først opfundet det og givet det Navn af Rota Meridiana. I de seenere Tider har man forbædret det og giort det simplere. Det nye MIDDAGS-!NSTRUMENT paa Observatorium har en Axel af fem Fod. Dens Tapper bevæge sig i Pander, af hvilke den ene kand ved anbragte Skruer føres op og ned, indtil Axelen er fuldkommen horizontal. Den anden Pande kand føres til Siderne, indtil Instrumentet fuldkommen staaer i Meridianen. Begge Panderne ere hæftede til tvende Marmor-Pilarer af sex Fods Høyde over Gulvet, og de ere nedmurede i den


41

faste Gehvælvt to Fod, saa at de have al fornøden Stadighed. Kikkerten selv er akromatisk af sex Fods Længde og forstørrer fiirsindstyve Gange. Til dette Instrument hører endnu et fortræffeligt VATERPASS, hvis Luft-Boble er over tre Tommer, for dermed at stille Axelen horizontal. Dette Instrument veyer ialt 26 Pund. Og der er anbragt tvende Løftestænger, hvormed man kand borttage den største Deel af Tyngselen og følgelig formindre Frictionen i Tappene. Paa een af de Marmor-Piller, som bærer Middags-Instrumentet, hænger et ASTRONOMISK UHR med en Pendel, som er sammensat af fem Staal- og fire Messing-Stænger og ikke forandrer sig ved Forandring af Varme og Kulde. Det er forfærdiget i Kiøbenhavn af den duelige Uhrmager Hr. Jahnson. Pendelens Sammensætning er injusteret af Hr. Professor Bugge, og dette Uhr gaaer fortræffeligt og følger nøye Stiernerne.

Udi den store ottekantede Sahl findes en MURAL-QVADRANT af sex Danske Fods Radius. Den hænger paa en Muur af Norsk Marmor. Den er paa det beste forbunden med Linealer, Tverlinealer og Vinkel-Hager, saa at det heele, hvis Vægt er omtrent to Skippund, har samme Stadighed og Stivhed, som om det var et eneste støbt Stykke. Randen er inddeelt i 90° og 96°, og man kand paa den anden Side af Zenith tage omtrent 10°. Hver Grad er deelt i tolv Parter eller til fem Minuter. Ved den noniske Inddeeling kand man med megen Vished observere en Vinkel indtil fem Sekunder. Disse fire Deles Rigtighed kand desuden bekræftes ved et udvendigt Mikrometer. MURAL-QVADRANTENS KIKKERT er akromatisk af syv Fods Focus. Denne Kikkerts Vægt er 28 Pund, og den ville ved sin store Tyngde fordærve og hastigen udslide Center-Tappen. Man har derfor anbragt saadanne Indretninger, at denne tunge Kikkert af sig selv staaer i Ligevægt, hvor man sætter den, og at den Trykning paa Centeret aldeles er ophævet ved een lige og een bøyet Løfte-Stang, hvilke begge i deres Mechanisme ere meget simplere og i deres Virkning ere meget


42

vissere end de Indretninger, som sædvanligen findes ved de Engelske Qvadranter. Denne Mural-Qvadrant har en Fordeel, som ikke findes ved nogen anden Qvadrant paa noget andet Observatorium, nemlig at den er deelt paa Observatorium selv og liige fra Deelings-Bordet ophængt paa sit Stæd. Det kand ikke nægtes, at jo saa svære og sammensatte Instrumenter maa lide noget ved lange Transporter.

I denne Sahl findes en SECTOR af tolv Danske Fods Radius. Med denne kand man tage syv Grader paa hver Side af Zenith til en Vished af to Sekunder. Buen selv sidder fast paa en Axel af Mahoni-Træe, hvilken er bevægelig om tvende Tapper, een oven til og een neden til. Axelen kand injusteres til at blive vertical ved anbragte Skruer. Kikkertens OBJECTIV-GLAS sidder oppe ved Centrum, og OKULARET følger Buen. For at spare sig den besværlige Stilling ved at see op til Zenith medtages Billedet i Kikkerten af et Plan-Speil af slebet Staal, og man observerer ved at see ind fra Siden. I denne Sahl er opstillet et fortræffeligt ENGELSK ASTRONOMISK UHR af Mudge og Duttor, hvilket i flere Aar har meget nøje fulgt Stierne-Tiden.

I den østre fiirkantede Udbygning findes et Fransk Uhr, forfær-diget af le Paute i Paris, hvilket, uagtet det har været temmeligt dyrt, dog ikke kand naae det Engelske eller Danske Uhr, ved en nøyagtig og stadig Gang. Sammestæds er ogsaa opstillet en nye tre Fods Qvadrant, som er saaledes inddeelt i 90° og 96°, at man med den kand tage Høyder til en Vished af 10 Sekunder. I Stæden for det sædvanlige Lod er anbragt et meget levende Vaterpas med Luft-Blære, hvilket ved Qvadrantens Omvending med Vished og Læthed kand injusteres.

Alle ovenmældte nye astronomiske Instrumenter ere forfærdigede i Kiøbenhavn af den Danske Instrument-Mager Hr. Johannes Ahl, som vist overgaaer alle de Tydske og Franske Instrumentermagere og neppe viiger for nogen af de Engelske (Ramsden maaskee undtagen) ved sin Fiinhed i at deele, hvilket er Hoved-Sagen i de astronomiske


43

Instrumenter. Disse Instrumenter have tilsammen kostet tre Tusinde Rigsdaler, hvilket ikkun er to tredie Deele af Indkiøbs-Priserne i Engelland, Fragten, Assurance og andre Omkostninger uberegnede. Bygningen har omtrent kostet ligesaa meget.

End videre ere til Observatorium anskaffede følgende Instrumenter: i) TVENDE DOLLONDSKE eller ACROMATISKE KIKKERTER med dobbelt Objecter med den fornødne Forandring af Okularer, Stativ og Objektiv-Mikrometere, hvilket alt er forfærdiget af Dollond selv. 2) Et Fransk REFLEXIONS-TELESCOP med Objektiv-Mikrometer af Passemant. 3) Et TRAAD-MIKROMETER til en otte Fods Kikkert af Ahl. 4) Adskillige PARALLAKTISKE STATIVER til forskiællige Kikkerter. 5) En NAT-TELESCOP eller KOMET-SØGER af Dollond. Man forbigaaer at opregne adskillige mindre og ubetydeligere Instrumenter, saasom Barometre, Thermometre med videre. 6) En HEEL ASTRONOMISK CIRKEL, forfærdiget af Hr. Johannes Ahl. Dens Diameter holder fire Danske Fod, og den er rundt om deelt udi 90 og 96 Grader. Paa denne Cirkel er andbragt tvende Kikkerter, een horizontal, forsynet med et got Vaterpas, hvorefter den horizontale Diameter stilles, og een bevægelig Kikkert, som bestæmmer Høyde-Vinklerne til en Præcision af otte Sekunder. Da enhver Vinkel og Høyde bekræftes ved fire forskiællige og af hinanden uafhængige Inddeelinger, saa kand der næsten ingen Feil i Deelingen være at befrygte. Og om der end var nogen, saa blev den nedsat til en fierde Deel af sin Størrelse ved at tage Middeltallet imellem alle fire Cirkel-Buer. Dette Instrument anbefaler sig ligeledes ved sin Nemhed og Sikkerhed i Veri[fi] kationen, og det giør samme Nytte som en fire Fods Qvadrant.

Paa dette nye Observatorii Bygning blev begyndt udi Sommeren Aar 1778, og var baade Bygningen og alle de nye Instrumenter færdige, ja endog opstillede, og i alle deres fine Deele fuldkommen vel injusterede til Udgangen af Aaret 1780. Over Døren til Indgangen, hvor forommældte Qvadrant paa Observatorii nye opførte Bygning


44

staaer, læses denne latinske Inscription indhuggen udi en blaae Marmor-Tavle med forgyldte Bogstaver: Munificentia Regis Christiani VII Suffultus Comes OTTO DE THOTT curavit, ut Novum hoc Observatorium Optimis Instrumentis Regia Liberalitate Instructum Sacrari possit Uraniæ d. XI Octobr. MDCCLXXX. Denne Marmor-Tavle er forfærdiget af Professor Wiedewelt. Dette Observatorium Astronomicum haver en aarlig Indtægt af 422 Rdr., som tages af de Penge, der indkomme af Almanakkernes Forpagtning. Disse beløbe sig aarlig til 1022 Rdr., og over samme haver Hs. Maj:t Kong Christian VII saaledes disponeret, at en Deel deraf skulle anvendes til Lønninger, da Professor Astronomiæ, som skriver Almanakkerne, faaer aarlig 200 Rdr.; Universitætets Bibliothecarius er tillagt aarlig 200 Rdr., og Bibliothekets Famulus faaer aarlig 100 Rdr., paa det at deres Vilkaar, som forhen vare meget slette, derved kunde forbædres m. v. Men 422 Rdr. skal gandske anvendes til Observatorii Vedligeholdelse, Instrumenternes Anskaffelse m. v. Hertil kommer en Capital af 1500 Rdr., som Etats-Raad BARTHOLINS Enke haver skiænket til Observatorium, og denne Capitals Renter 56 Rdr. i Mk. 8 Sk. anvendes ogsaa til samme Brug. Prokantzler Dr. H. F. JANSONS Beskrivelse over Universitætets Midler og Indkomster, Khvn. 1787 pag. 35, 37.

Hr. Professor THOMAS BUGGE (ved hvis utrættelige Flid, anvendte Umage og Tiid, vor Danske Universitæt nu har den Lykke at være i Besiddelse af et overmaade vel indrættet Observatorium Astronomicum) er født i Kiøbenhavn den 12. Octobr. Aar 1740. Han var fra Aar 1759 til Aar 1762 Decanus paa Communitætet. Aar 1761 blev han sendt til Tronhiem for at observere Veneris Gang igiennem Solen. Aar 1762 blev han Kongelig Landmaaler og Aar 1764 trigonometrisk og astronomisk Observator ved den geographiske Landmaaling og tillige Aar 1765 Landmaalings-Conducteur og Aar 1768 Ober-Landmaaler ved den specielle Landmaaling i Danmark. Fra Aar 1765 til 1771 har han informeret Hs. Kongel. Høyhed Arve-Printz Friderich i Mathematiqven. Aar 1776 blev han Medlem af Videnskabernes Sælskab i Kiøbenhavn og Tronhiem. Aar 1777 blev [han] Professor i Mathematiquen og


45

Astronomien ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1782 i Januario blev han Lector Matheseos for de Hrr. Søe-Officerer ved Søe-Etaten. Aar 1783 blev han Justitz-Raad. Desuden er han ogsaa Medlem af Videnskabernes Academier i London, Stockholm og Manheim, Directeur for den Almindelige Enke-Casse, Medlem af Broelægnings-Commissionen, Inspecteur ved de geographiske Opmaalinger i Danmark og Norge m. v. Fra Aar 1778 til 1781 indrættede han Observatorium Astronomicum fra nyt af. Han agter hver fem Aar at udgive et Bind af sine Observationer, og foran for det første Bind at meddeele en nøyagtig Beskrivelse over de astronomiske Instrumenter, oplyste ved gode Tegninger. Udi Aaret 1785 udkom OBSERVATIONES ASTRONOMICÆ Annis 1781, 1782, 1783 institutæ in Observatorio Astronomico Regio Havniensi & cum Tabulis Astronomicis comparatæ Auctore THOMAS BUGGE. Foruden de egentlige astronomiske Observationer indeholder dette Skrift en Beskrivelse over de astronomiske Instrumenters Indretning og Rectification, oplyst ved tolv Ko[bber-]Tavler. Ligesom han ogsaa er i en ordentlig Correspondence med Wargentin og Nicander i Stokholm, med Maskelyne i Greenwich, med Hornsby i Oxford, med Banks og Magellan i London, med Græv Cassini, de la Lande og Mechain i Paris, med Hell i Wien, med Koenig i Manheim, med Küstner udi Göttingen og med Bode i Berlin: fra hvilke berømte Mænd Hr. Justitz-Raad og Professor Bugge erholder deres, og til hvilken han igien meddeeler sine her anstillede talrige Observationer og Beregninger. Disse udgiøre til Udgangen af Aaret 1786 sex Folio-Bind foruden tvende astronomisk Correspondence, hvilke alle samtlige ere bestemte til Bevaring paa et offentligt Stæd. Alle disse astronomiske Observationer ere giorte paa dette nye Observatorium.

OM UNIVERSITÆTETS BIBLIOTHEQUE.

Ligesom TRINITATIS KIRKES Fundator, Kong Kristian den Fierde, havde ved denne Kirkes Bygning og ved dens astronomiske Taarns Opbyggelse og Andlæg foruden den allerhøyeste Guds Ære ogsaa Studeringers Flor og Videnskabers Fremgang til sit Hoved-Øyemærke, saa lod Kong Kristian IV oven paa Kirkens Hvælvning indrætte en stor Sahl af samme Længde og Bredde som Kirken selv, til et BlBLIOTHEK FOR DET KONGELIGE UNIVERSITÆT (see Slanges Histor. om Kong Christian IV pag. 1141). Det vedvarede vel i nogle Aar med Kirkens saavelsom med Bibliotheqvets Indretning og dets fuld-


46

komne Istandsættelse, saa at Bibliothekets Sahl blev Aaret efter Kirkens Indvielse først i Stand i Kong Friderik den Tredies Regiærings-Tid. Udi denne lange Sahl blev Univærsitætets publique Bibliothek (som var af Begyndelsen først forvaret i Hellig Geistes Kloster, men siden, da samme Bogsamling ved Kong Kristian den Fierdes Donation var bleven større, var forflyttet derfra og hensat paa Studii-Gaarden) nu henflyttet at staae paa et ordentlig og bestandig Stæd. Hvorpaa Bibliothekets Sahl blev høytideligen i Kong Friderik den Tredies og Kron-Printz Christians høye Nærværelse indviet ved en latinsk Oration holden af Professor Theologiæ, Dr. Thomas Bang den 7. July Aar 1657, som var just tyve Aars Dagen efter at den første Grund til Kirken og til Taarnet var lagt af Kong Kristian den Fierde. Dette publiqve Bibliothekes første Bibliothecarius var nysmældte Professor THOMAS BANG og dets Under-Bibliothecarius var Mag. PEDER NICOLAI MEHRN. Universitætets Bibliothek bestod for Stadens Ildebrand i Aaret 1728 af en stor Mængde Bøger, saa og særdeles rare Manuscripter, især om Fædernelandets Historie, som meest vare samlede af Foræringer dertil. Thi foruden de tvende Kongelige Donationer af Bogsamlinger, som skeedte af Kong Christian IV Aar 1603 og af Kong Friderich III Aar 1657, blev Universitætets Bibliotek anseelig forøget ved adskillige lærde Mænds private Bogsamlinger, som dertil vare skiænkede og stode forvarede i Bogskabe med enhver Donators Overskrift, saasom: Det ALBERTSKE BIBLIOTHEK, givet af Universitætets første Vice-Canceler, Profess. Medic. PEDER ALBERT Aar 1483. Det GELSTRUPSKE, givet af Profess. Logices PEDER GELSTRUP Aar 1566. Det LEMVIGSKE, givet af Profess. Medie. ANDREAS LEMVIG, Aar 1603. Det BROCHMANNISKE, givet af den Siællandske Biskop, Doct. JESPER BROCKMANN Aar 1654, og bestod af 3994 Volumina. Det tredobbelte FUIRENSKE, nemlig: Eet givet af Doct. Medic. HENRICK FUIREN Aar 1659 og bestod af 2042 Volumina, over hvilket en Catalogus er trykt Aar 1659 og udgiven af Thomas Bartholin, som paa


47

Titelbladet af Gatalogo haver sat dette Distichon: Librorum Titulos Defuncti Pagina monstrat; Vera sed in Viro Bibliotheca fuit. Det andet er givet af THOMAS FUIREN og bestod af 1671 Volumina, hvorover er trykt en Gatalogus Aar 1675. Det tredie var givet af DIDERIK FUIREN Aar 1674 og bestod af 9000 Volumina, over hvilket en Catalogus udkom i Trykken Aar 1675. Det MUHLISKE, foræret af Assessor JOHAN JØRGEN MUHLE Aar 1669 og bestod af 6808 Volum., hvorudover er ligeledes trykt en Catalogus, tilligemed Thomas Bartholins Oration over Donator, trykt Aar 1669. Det RESENSKE, foræret af Etats-Raad og Præsident PEDER HANSEN RESEN Aar 1685, og bestod af 4284 Volumina, hvorover en trykt Catalogus, med Legators Liv og Levnets-Løb foran, udkom Aar 1685. Det DIDERIKSENSKE, givet af Cancellie-Secretair HANS DIDERICHSEN Aar 1698. Man beregnede Universitætets Bibliothek at bestaae af 34.992 Volumina, foruden en stor Mængde af academiske Programmata, Orationer, Disputatzer, og især en uskatteerlig Samling af rare Manuskripter, de Danske Antiqvitæter og Historien andgaaende; desuden blev en stor Deel Skilderier, Tegninger, Prospekter, Kobberstykker og Landkorter her ogsaa forvarede, hvilket altsammen i Stadens store Ildebrand i October Aar 1728 blev fortæret af Ildens græsselige Lue. Før Ildebranden saae man ogsaa her staaende en meget konstig Bogstoel, foræret til Bibliotheqvet af Hr. OTTO THOTT i Malmøe Aar 1653. Paa samme Bogstoel stod denne latinske Inscription: Volubilem, quem spectas, Pluteum Nobilis Dn. OTTO THOTT, Dn. de Ness, Præses Reg. Malmog., Stupenda Artis Solertia adornandum curavit Anno Dom. Jesu Christi MDCLIII & una cum Conjuge Generosiss. Dn. DOROTHEA ROSENKRANTZ, Magni Oligeri Rosenkrantzii Filia, Huic Divinarum & Humanarum Scientiarum Domicilio Consecravit. Indgangen til Bibliotheqvets Sahl er fra det runde astronomiske Taarn.

Efter bemælte ulykkelige Ildebrand, da baade Kirken og Bibliothekets Sahl, andlagt langs over Kirkens Hvælvning, var bragt i fuld-


48

kommen Stand igien, har Universitætet samlet paa nye igien et anseeligt og meget talriigt Bibliothek. Sahlens Længde er ligesom Kirkens Længde, 84 Alen eller 168 Fod, ziret med 17 store Fag Vinduer, af hvilke 8 Fag ere paa hver sin Side af Sahlen lige oven over Kirke-Vinduerne, og eet Fag Vinduer for Enden af Sahlen, hvorudover den er overmaade lyys og anseelig. I den øverste Ende er Sahlen tværs over afdeelt med et Tralværk, inden for hvilke Skranker den Mængde af rare Manuskripter forvares i afdeelte Skabe under behørig Lukke. Alle Bøgerne ere ordentlig adskildte efter deres Facultæter. Imellem de tvende Rader af friestaaende dobbelte Bogskabe, i hvilke Bøgerne staae forvarede under Lukke og Laas med et Messingtraad-Gitterværk i Dørrene, ere tre breede Spadsere-Gange, samt ved Siderne af Vinduerne ere Borde og Bænke for Studerende at sidde ved for at læse og excerpere. Saaledes var Universitætets Bibliotheks Indretning indtil Aar 1776. Antallet paa dette Bibliothekes trykte Bøger er for nærværende Tid i Aaret 1786 halvtredsindstyve Tusinde Volumina, foruden en stor Mængde Disputatser (hvoriblandt den LINTRUPISKE DISPUTATZ-SAMLING, som Universitætet tilkiøbte sig paa Auctionen efter Biskop, Dr. Friderich Nannestad i Christiania), hvilke ere over et Hundred Tusinde i Tallet.

I. DE, SOM EFTER STADENS ILDEBRAND I AARET 1728 HAVE TlD EFTER ANDEN FORÆRET BOGSAMLINGER TIL UNIVERSITÆTETS BlBLIOTHEK, OG HVIS DONATIONER ERE FORDEELTE BLANDT BlBLIOTHEKETS BØGER EFTER VIDENSKABERNE, ere i Sær (a) KONG CHRISTIAN DEN SIETTE, som forærede hertil et anseelig Antal af kostbare Bøger. Dernæst en Deel fornemme og lærde Mænd, nemlig: (b) Professor ARNAS MAGNÆUS eller MAGNUSSEN, en Islænder af Fødsel, (c) Mag. CHRISTIAN FALSTER, Rector i Riber Latinske Skole. Foruden andre, som have foræret mindre Bogsamlinger, saasom (d) Geheime-Raad IVAR ROSENKRANTZ, (e) Biskop JOHANNES TRELLUND i Wiborg, som tillige i sit Testamente forærede sex Tusinde Rigsdaler til Universitætets


49

Bibliothek, af hvis Rente aarlig kiøbes nye trykte Bøger, saa at Bibliotheket derudover faaer god Tilvæxt hvert Aar. Og andre flere Videnskabens Elskere. Hvilke Donationers Antal ey kand bestemmes, saasom ingen specielle Fortegnelser derover haves. Men naar det alphabetiske Catalogus (som over hele Universitætets Bibliothek er forfattet af Hr. Professor NICOLAI EHLERT, Bibliothecarius Universitatis, og hvori den MÜLLERSKE og THOTTISKE Donation tillige findes indført) bliver efter Conclusum Consistorii trykt og publiceret, saa forefinder man i bemælte alphabetiske Catalogo anført enhver Giveres Navn ved den eller de Bøger, som Enhver har foræret hertil. Desuden har (f) Conference-Raad OTTO FRIDERICH MÜLLER, som døde Aar 1785, ligeledes legeret til Universitætets Bibliothek sit ypperlige PHYSISKE BIBLIOTHEK, bestaaende af 1400 Bind, som ogsaa ere fordeelte blant Universitæts-Bibliothekets Bøger.

II. DE, SOM HAVE FORÆRET BØGER HER TIL BlBLIOTHEKET PAA DE VlLKAAR, AT SAMME BØGER SKAL STAAE FOR SIG SELV, ere: (a) Printzesse CHARLOTTA AMALIA, som (foruden en Samling af Tydske Psalmebøger og andre geistlige Sange, omtrent to Hundrede i Tallet, hvilke staae i et Skab for sig selv under Navn af BIBLIOTHECA HYMNICA) ogsaa har foræret en Deel andre gode Bøger, som ere fordeelte blant Universitæts-Bibliothekets Bøger, (b) Conference-Raad FRIDERICH ROSTGAARD, hvis trykte Bøger, tolv hundrede i Tallet, staae i et Skab for sig selv, og ere meest af historisk Indhold. Strax derhos staaer en Kasse med Arabisk eller Persisk Typis eller Bogstaver, som af ham ere bekostede og til Academiet foræret Aar 1737. Oven over denne Kasse sees bemælte Donators FRIDERICH ROSTGAARDS originale Skilderie opsat. Man seer ogsaa her paa Bibliotheket ligeledes opsat Biskop JOHANNES TRELLUNDS Skilderie; begge disse til en taknemlig Ihukommelse om deres Foræringer hertil, (c) Hr. DE LILLIENDAHL, Dansk Consul i Staden Bourdeaux i Frankerige, hvis Samling af Franske Bøger, 757 i Tallet, ogsaa staaer for sig selv. (d) Græv OTTO THOTT,


50

Stats-Minister, som ved sin Død i Aaret 1785 har legeret fem Tusinde Rigsdaler, for hvilke Penge Bøger skal kiøbes til Universitetet paa Auctionen over hans efterlatte Bibliothek. Disse tilkiøbte THOTTISKE BØGER skal efter hans Testamente ey allene staae for sig selv, men endog ikke udlaanes til nogen, undtagen paa Bibliotheket selv.

III. Andgaaende DE MANUSCRIPTER, SOM FOREFINDES HER PAA UNIVERSITÆTETS BIBLIOTHEK, da ere Manuscripterne classificerede saaledes: (a) De saakaldte BIBLIOTHEKETS EGNE MANUSCRIPTER, hvilke ere deels kiøbte, deels skiænkede hertil. Hvoriblant henregnes DE BARTHOLINSKE MANUSCRIPTER, hvilke først bleve kiøbte, men siden blev Kiøbe-Summen efter nogle Aars Forløb skiænket tilbage af Arvingerne. Ligeledes nogle gode PERGAMENTS-CODICES, skiænkede af Stadtholderen i Norge Geheime-Raad CHRISTIAN RANTZOW. Disse staae i eet Skab for sig selv og ere omtrent 300 i Tallet. Dertil kand ogsaa henføres de efter Conference-Raad JOHAN CHRISTIAN KALL, Profess. Lingv. Oriental., kiøbte ORIENTALSKE MANUSCRIPTER, 264 i Tallet, (b) De af Geheime-Raad FRIDERICH ROSTGAARD legerede Manuscripter, som ere 534 i Tallet, (c) De Manuscripter, som have tilhørt Professor JOH. ALB. FABRIGIUS i Hamburg, af hvis trykte Catalogs Anden Deel deres Beskaffenhed erfares. Disse FABRICISKE MANUSCRIPTERS Antal er 440. (d) Den ypperlige Samling af Codices og Manuscripter, især den gamle Nordiske Historie angaaende, som Professor ARNAS MAGNÆUS legerede til Universitætets Bibliothek, hvis Antal er 1550. De fleeste af disse Magnæiske Manuscripter ere Islandske; og til sammes Udgave ved Trykken gav Professor ARNAS MAGNÆUS tretten Tusinde Rigsdaler. Renterne af denne Capital eller Legatum er af Donator bestæmt til nogle Islandske Studenteres Belønning, for at afcopiere og udarbeide af denne uskatteerlige Samling, hvad som i de Nordiske Rigers Historie kand tiene til Oplysning, deels og til at lade trykke aarligen noget af det mærkværdigste. (See HANS DE HOFMANS Samling af Fundationer Tom. I pag. 275 og Ap-


51

pendix Tom. X pag. 2.) Disse Magnæiske Manuscripter udgives ved Trykken under Opsyn af en Commission. Desuden legerede ommældte Professor ARNAS MAGNÆUS ogsaa til Universitætets Bibliothek et meget stort Antal af Diplomata, saavel Danske, som Norske og Islandske. Hvoraf et DIPLOMATARISK VÆRK er udgivet i Trykken Aar 1786 i to Tomer af Professor G. J. THORKELIN, Secretair ved den Arnæ Magnæiske Commission, og fører følgende Titel: DIPLOMATARIUM ARNA-MAGNÆANUM, exhibens Monumenta Diplomatica, quæ collegit & Universitati Hauniensi Testamento reliqvit ARNAS MAGNÆUS, Historiam atque Jura Daniæ, Norvegiæ & vicinarum Regionum illustrantia. Ex Bibliotheca Legati ARNA MAGNÆANI edidit G. J. THORKELIN, in Univ. Haun. Professor Publ. Extr. &c. Tomus I & IIdus cum XIX Tabulis Æri incisis. Havn. 1786. Alle Manuscripternes Antal ere da i alt 3088.

IV. Af de MAGNÆISKE MANUSCRIPTER ere ved Commissionen, meest paa Legatets Bekostning udgivne ved Trykken følgende Bøger, nemlig: (?) KNYTLINGA SAGA, seu Historia Canutidarum, som begyntest af Etats-Raad og Professor Græcæ Linguæ HANS GRAM og tryktes hos den ældre Joh. Jørgen Høpfmer in Folio; men Værket blev ey fuldført; dog fattes ikke meere end det sidste Blad og Fortalen. Der ere neppe 30 Exemplarer deraf i Behold, men ventes at blive med første paa nye udgiven, (?) KRISTNI SAGA seu Historia Religionis Christianæ in Islandiam introductæ, Hafn. 1773 in 8vo. (?) GUNNLAUGI ORMSTUNGÆ SAGA, Islandice & Latine, Hafn. 1775 in 4to. (?) Jus ECCLESIASTICUM Vetus Islandiæ, Hafn. 1775 in 8vo. (?) Jus ECCLESIAST. Novum Islandiæ, Hafn. 1777 in 8vo. (?, græsk tegn ikke genkendt!!) HUNGURVAKA PALS BISKUPS SAGA, og TH [NB, Nordisk tegn ikke genkendt] ATTR AF THORVALDI VIDFÖRLA seu Historia primorum quinque Skalholtensium in Islandia Episcoporum, Vita Pauli Episcopi & Narratio de Thorvaldo Peregrinatore, Hafn. 1778 in 8vo. (?) VAFTHRUDNIS MÁL, Ode Eddica, Hafn. 1779 in 4to. (?, NB Græsk tegn ikke genkendeligt) SNORRE STURLESENS HEIMSKRINGLA, udgiven ved Justits-Raad


52

GERH. SCHIØNNING og THORLACIUS, Hafn. 1777 sqv. in Folio i tre Volumina, paa Arve-Printz Friderichs Bekostning. De to følgende Tomer ventes, nemlig: SVERRIS SAGA, og hans Sønne-Søn Hagens Liv og Levnet til Aar 1264. (?) DEN JYDSKE Lov, udgiven af Conference-Raad KOFOD ANCHER, Profess. Juris, paa egen Bekostning, Khvn. 1783 in 4to. (?) Desuden er under Pressen EDDÆ Pars, Odas mythologicas ad Theogoniam & Geogoniam pertinentes continens.

V. Det BOTANISKE BIBLIOTHEQUE har først været paa Charlottenborg under Professor Oeder og Ascanius. Dernæst i Aaret 1771 blev det skiænket til Universitætet, da Professor Brünniche modtog de til NATUR-HISTORIEN henhørende Bøger, som endnu staae hos ham. De BOTANISKE BØGER bleve satte paa Universitætets Bibliothek, indtil de i Aaret 1781 bleve igien hensatte paa Charlottenborg under Opsigt af Conference-Raad Rottbøl Friis, Profes. Medicinæ. Det hele Bibliotheks Antal er omtrent 1700 Bind.

I Følge en Kongelig Forordning af Aar 1732 skal enhver Bogtrykker i Danmark og Norge, under tie Rigsdalers Straf for hvert Alphabet, levere fire Exemplarer af alt, hvad han trykker, til det Kongelige Bibliothek; deraf fik Universitætets Bibliothek eet Exemplar. Men da det dermed gik meget uordentligen til, fik Universitætet ved Reskript af Aar 1754 udvirket, at enhver Bogtrykker skal dertil levere eet og til det Kongelige Bibliothek 3 Exemplarer af alt, undtagen Ugeblade eller Aviser og gemeene Gade-Viiser. Siden da adskillige Bogtrykkere og Forlæggere fandt paa at udelade Bogtrykkernes Navne og allene satte Forlæggernes Navne paa Skrifter, og naar man talede da til Forlæggerne derom, saa enten kunde Forlæggerne ikke, eller vilde de ikke angive Bogtrykkernes Navne, saa at man ikke kunde faae at viide, hos hvem man skulle søge sin Regress for de udeblevne Skrifter, hvorved saavel det Kongelige Bibliothek som Universitætets Bibliothek tabte; saa blev i Aaret 1783 ved en Forordning blant andet fastsat, at ingen Bogtrykker maatte trykke noget Skrift uden at sætte


53

sit Navn derpaa, samt at til det Kongelige Bibliothek skulle i Stæden for tre ikkun leveres to Exemplarer og det paa Skrivpapir. Disse Kongelige Anordninger staae i nøye Forbindelser med hverandre, og den ene ophæver ikke den anden, men indeholde allene nøyere Bestæmmelser i een eller anden Henseende.

De Forandringer, som ere giorte i Henseende til Bibliothekets Bygning, ere følgende: Udi Aaret 1776 bleve alle Skabene, hvori Bibliothekets trykte Bøger forvaredes, saasom de ey kunde rumme flere Bøger, og der var kun Plads til faa Skabe paa Væggene, alle nedrevne og Tømmeret deraf brugt til Hielp til nye Kryds-Hyller, samt alle Væggene beklædte med Hyller og Tvær-Hyller, og under Vinduerne blev indrættet til de største Folianter, paa det at Foliant-Hyllerne i Bibliotheket kunde allene indrættes til almindelige Folianter af Størrelse. I disse nye indrættede Hyller kand Bibliotheket nu rumme over Hundred Tusinde Bind. Strax inden for Indgangen til Bibliotheket er nu ogsaa andlagt to rummelige Kamre, eet paa hver Side af Bibliotheket. Udi det ene Kammer, som kaldes LÆSE-KAMMERET, er andbragt en Kakkelovn, hvor der kand læses af alle Studerende fra Kl. 8 til 10 Formiddag og fra Kl. 2 til 4 Eftermiddag, undtagen hellige Dage samt Fredagen og Onsdag Formiddag. Dog saasom disse Læsetimer nu syntes for nærværende Tid [u]beqvemme, og 2 Timer vare for kort Tid for dem, der vilde læse og excerpere noget alvorligt, blev efter Forestilling af Bibliothecario under Procantzler Jansson bestemt, at Bibliotheket skulde staae aabent hver Dag i 4 samlede Timer, undtagen hellige Dage og Fredagen, nemlig fra April Maaneds Begyndelse til Septembers Udgang fra 9 til i Mandag, Tirsdag og Torsdag, men Onsdag og Løverdag fra 3 til 7, derimod i de øvrige 6 Maaneder alle Dagene fra 9 til 1 I det andet Kammer staaer den ROSTGAARDSKE DONATION. Naar man har passeret Bibliotheket igiennem og er kommet op til Skrankerne eller Choret, staaer alle Bibliothekets Manuscripter der, som forhen, indsluttede i Skabe. Udi hvilken Indretning


54

ingen Forandring er giort. Dog blive disse Skranker nu borttagne, for der at anlægge Hylder til den Thottiske Donation, saasom ingen anden beqvem Plads findes dertil i Bibliotheket.

Universitætets Bibliothecarius pro Tempore er Professor NICOLAI ELERT, hvis Biographie er anført i Tillæget til I. WORMS Lexicon over Danske, Norske og Islandske lærde Mænd. Foruden Bibliothekariatet forestaaer han ogsaa Arbeidet ved den DANSKE ORDBOG, som efter Kongelig Ordre udgives under Opsigt af Videnskabernes Sælskab, og for samme særskildte Arbeide nyder han aarlig 200 Rdr., af hvilke Penge han dog skal bekoste alle de behøvende Skrive-Materialier, som han forbruger til denne Danske Ordbogs Udarbeidelse. Af dette Skrift er i Aaret 1787 færdig trykt de 3 første Bogstaver. Bibliothecarii Løn er 129 Rdr. nogle Mark og Skilling. Den aarlige Huusenleje 14 Rdr., Jordskyld af en Gaard i Kiøbenhavn 2 Rdr. og af 3 Gaarde i Roeskilde 2 Rdr. 2 Mk. 12 Skill, hvoraf han svarer til Rector Scolæ sammestæds i Rdr. 5 Mk. Desuden svares ham af en Jord i Kiøbstæden Store Hedinge aarlig 8 Tønder Byg efter Capitels-Taxten, af en Fælleds-Jord sammestæds 9 Skiepper Byg, af en Bonde i Ørsted otte Tønder Byg og desuden to Læs Høe, hvilke betales med 3 Rdr. 2 Mk., af en Bonde i Lyngerup tolv Rdr. aarlig Afgift efter sit Fæstebrev, af en Bonde i Bringstrup tre Tønder Byg og to Tønder Havre, og ved denne Bondes Overladelse til Stamhuset Mørup er Afgiften fastsat til sex Tdr. Byg, to Tdr. Havre og i Rdr., af en øde Jord i Tiørntved en Rdr. to Mark aarligen. Disse Indkomster tilsammen beregnede udgiøre i de dyre Aar, naar Capitels-Taxten er høy, noget over 200 Rdr., men i de lette Aar noget derunder. Men da Universitætet, ved at bortforpagte det Privilegium at trykke Almanakker, fik en aarlig Indkomst af noget over et Tusinde Rdr., saa blev Bibliothecario tillagt to Hundrede Rdr. aarligen, og Famulo Bibliothecæ blev tillagt eet Hundrede Rdr. aarligen; thi tilforn havde Famulus ikkun 100 Rdr. aarligen, saa at han nu nyder 200 Rdr. aarlig i Løn. Siden har Græv OTTO THOTT


55

skiænket en Capital til Universitetet, hvoraf Bibliothecarius nyder aarligen 100 Rdr., og Famulus nyder 50 Rdr. aarligen.

Universitætets Bibliotheks-Fond er samlet af de Capitaler, som private Folk dertil have skiænket, hvoraf sal. Biskop TRELLUNDS er den vigtigste, da han dertil testamenterede 6000 Rdr. Ligesaa hører herhen 500 Rdr., som sal. Etats-Raadinde Bartholin dertil haver skiænket. Desuden haver Bibliotheket visse aarlige Indkomster, som ved Kongelig Anordning ere samme tillagte, nemlig af hver Student, naar han indskrives ved Universitetet, og naar han stiller sig til Examen, hvilket hvert Aar kand udgiøre omtrent et Hundrede Rdr. eller noget meere. Ligesaa af den saa kaldte Studii-Skatt (som betales til Universitetet af alle Kirker i Danmark og Norge og beløber sig aarlig til 5000 Rdr.) faaer Bibliotheket 300 Rdr. aarlig. Af disse Indkomster og ovenanførte Donationer har det nu samlet sig en Capital af ti Tusinde og otte Hundrede Rigsdaler, hvis aarlige Rente 405 Rdr. anvendes allene til at kiøbe Bøger og vedligeholde Bibliotheket, hvortil de Studerende daglig have frie Adgang. (Prokantzl. Dr. H. F. JAN-SONS Beskr. over Universitætets Midler og Indkomster pag. 34.)

TRINITATIS eller TREFOLDIGHEDS KIRKE har to Præster, nemlig: en Sogne-Præst og en Kapellan. Kongen kalder altid Sogne-Præsten; men Professorerne ved Universitætet, som Kirkens Patroner, kalde Kapellanen i Kraft af det dem givne Jus Patronatus. Ved forefaldne Vacance af Kapellaniet udvælges af Consistorio sex eller otte Kandidater for at prædikke paa Valg, af hvilke da paa Consistorio (efter holden Prøve- eller Valg-Prædiken) udvælges og per plurima vota voceres een til Kapellan, hvis Vocation underskrives af Rector Magnificus og af de øvrige Consistoriales, og derefter confirmeres af Kongen. Sogne-Præsten har en smuk, frie Præste-Residenz, No. 47 i Store Kannikestræde næst op til Regenzen; men Kapellanen nyder Huuseleje af Kirken. Ligeledes beskikke Professorerne alle Kirke-Betienterne, som ere: en Organist, en Klokker, en Over-Graver og en


56

Under-Graver. Een af Professorerne er altid Procurator Templi og har Kirkens Regnskaber at besørge. Kirkens Midler ere ti Tusinde og 900 Rdr., en fattiges Capital af 3400 Rdr. See Dr. Jansons Beskr. over Univers. Midler. Kirkens Indkomster ere Renter af Kirkens Capitaler, Stolestads-Penge og Pulpitur-Leje, som er omtrent 552 Rdr., saa og Penge af Holmens Kirkes Liigvogn. Fundatzer af adskillige Legata til Kirken og Kirkens Kapellan findes anførte i H. HOFMANS Samling til publique Stiftelser Tom. IX pag. 133 til 154 og Dr. H. F, Jansons Beskrivelse over Universitætets Midler.

Ved TRINITATIS KIRKE haver siden dens allerførste Bygning [været] følgende Sogne-Præster:

1.) Mag. JENS JUSTESEN BERG (Montanus) var den første Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke. Han var først Præst ved Regenz-Kirken; dernæst blev han Aar 1656 kalden til at være Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke. Han døde Aar 1684. Om ham kand efterlæses E. PONTOPPIDANS Annales Tom. IV. Han har testamenteret 1000 Slettedaler i Croner, som nu er 708 Rigsdaler 2 Mk. courant, hvis aarlige Renter gives til tre Finmarkiske Seminarister.

2.) Mag. ALBERT FOCHSEN Wrra, fød Aar 1640 den 29. January, blev Aar 1671 Rector ved Wordingborgs Latinske Skole, Aar 1673 Sogne-Præst ved Sverdborg Meenighed i Hammer Herred i Siælland, og siden Vice-Provst sammestæds. Aar 1684 blev han kalden til at være Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn. Døde den 29. Marty Aar 1715.

3.) Mag. CHRISTIAN LEMVIG, blev Vice-Pastor med Succession den 15. Decembr. Aar 1703, men kom ikke til at succedere som Sogne-Præst; thi han blev den 23. Marty Aar 1715 kalden af Kong Friderik den Fierde til at være Confessionarius Regius og første Hof-Prædikant. Han døde den 15. Octobr. 1724. (See om ham i ZWERGS Siællandske Clericie Tom. i, pag. 775, 776.)

4.) Mag. FREDERICK CHRISTIAN RODRIGETZ, fød i Kiøbenhavn Aar 1668, blev kalden Aar 1698 til Sogne-Præst i Na[k]skov i Lolland. Aar 1712 blev han Slots-Præst i Kiøbenhavn. Aar 1715 blev han kalden til Sogne-Præst til Trinitatis Kirke. Han døde den 25. April Aar 1726. (See om ham i ZWERGS Siællandske Clericie Tom. i, pag. 774.)

5.) Professor MATHIAS ANCHERSEN, fød Aar 1682, blev Aar 1701 Rector ved


57

den Latinske Skole i Fridericia. Aar 1705 blev han Professor Theologiæ Designatus. Aar 1709 Professor Mathematum inferiorum Ordinarius, Aar 1720 blev han kalden til Sogne-Præst ved Taarnbye Meenighed paa Amager, Aar 1726 til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn og Aar 1731 til Biskop i Riber-Stift. Døde Aar 1741.

6.) Mag. HANS MOSSIN, født i Randers Aar 1680, blev kalden Aar 1706 til Sogne-Præst for Skulleløv Meenighed i Horns Herred i Siælland, derfra den 22. Juny Aar 1731 til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn, men forflyttet den 28. April Aar 1736 til at være Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke sammestæds. (See meere om ham det IX Kapitel §. 1 blant Sogne-Præsterne ved St. Nicolai Kirke No. 25).

7.) Professor CHRISTIAN LANGEMACH LETH, fød Aar 1701 i Store Hedinge i Siælland, blev Aar 1732 Sogne-Præst til Sandeherred i Laurvigens Provstie i Norge. Derfra blev han kalden Aar 1736 den 28. April til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn, saa og Professor Catecheseos og Theologiæ Extraordinarius. Døde den 19. Augusty Aar 1764.

8.) Hr. GERHARD TRESKOV, fød Aar 1705 den 4. July paa Lessøe i Guldbrands-dalen i Norge. Aar 1731 blev han Sogne-Præst til Bircherød Meenighed i Siælland. Aar 1765 blev han kalden til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn, hvor han holdt sin Indtrædelses-Prædikken Festo Trinitatis, men døde efter faae Maaneders Forløb i samme Aar den 20. November.

9.) Professor og Doct. Theolog. CHRISTIAN MICHAEL ROTBØL, fød den 12. April Aar 1729, blev kalden Aar 1759 til Professor Theologiæ ved Sorøe Academie og Sogne-Præst i Sorøe, Aar 1760 Sogne-Præst til Frue-Kirke i Aarhuus samt constitueret Stiftsprovst, Aar 1765 Stifts-Provst og Sogne-Præst ved Domkirken i Aarhuus, Aar 1766 den 28. February kalden til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn, Aar 1767 Doctor Theologiæ, Aar 1770 blev han Biskop i Wiborg Stift, hvor han døde Aar 1780 i December.

10.) Dr. JOHAN CHRISTIAN SCHØNHEYDER, fød i Kiøbenhavn den 9. Augusty Aar 1742; han blev Aar 1768 kalden til Reyse-Præst med Kong Christian VII paa hans udenlands Reyse. Aar 1769 blev han Compastor ved Krist-Kirke og Aftensangs-Præst i Rensborg. Sidst i samme Aar blev han kalden til Dansk Slots-Præst ved Kristiansborgs Slots-Kirke i Kiøbenhavn og Aar 1771 den 16. April kalden til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke. Derfra blev han Aar 1782 den [9. Octo-ber] forflyttet til at være Stifts-Provst og Sogne-Præst ved Vor Frue Kirke, samt Provst i Sokkelunds Herred. Aar 1788 den 8. February blev han kalden til Biskop i Trondhiem.


58

11.) Hr. CHRISTIAN HOLST, fød 14. November 1731 i Trondhiem, hvor hans Fader var Krigs-Commissaire Peter Holst. Fra Trondhiems Skole blev han dimittered til Universitetet Aar 1747, blev kalden Aar 1761 til residerende Capellan ved Domkirken i Roskilde, derefter kalden Aar 1782 den [9. October] til Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn.

De Gader med tilhørende Gaarde og Huuse, som ligge under TRINITATIS KIRKES SOGN, ere følgende: i) Aabenraae, 2) Adelgaden, 3) Balsam-Gaden eller Bagerens Gade, 4) Borger-Gaden, venstre Side fra Gothersgaden, 5) Store Brøndstræde, 6) Lille Brøndstræde, 7) Klærkegaden eller Skolemester-Længden, 8) Klaræboderne, venstre Side fra Kiøbmagergaden, 9) Dronningens-Gade, 10) Fiolstræde fra Volden til Rosengaarden, 11) Frideriksborg-Gaden, 12) St. Giertrud-Stræde, 13) Gothers-Gaden fra Volden til Borger-Gaden, 14) Helsingørs-Gaden, 15) Hiorte-Længden, 16) Lille og Store Kiøbmager-Gade fra Pusterviig, venstre Side til Klaræboderne, 17) Kokkegaden, 18) Landemærket, 19) Myntergaden fra Springgaden, venstre Side, 20) Printzens-Gade, 21) Pusterviig, 22) Rigens-Gade, 23) Rosenborg-Gaden, 24) Rosengaarden fra Fiolstræde, venstre Side, 25) Rosengaden, 26) Slippen, 27) Spring-Gaden, 28) Sølvgaden, 29) Tornebusk-Gaden, 30) Uden Porten, 31) Vognmandsgaden, 32) Voldgaden eller Nørre-Vold. Hvorledes Trinitatis Kirke har ved en Kongelig Forordning af 2. Marty Aar 1686 faaet sit Sogneskiæl fastsat efter 25 Aars og 9 Maaneders bestandig førte Tvistighed derom, dette erfarer den gunstige Læser af ANHANGET til dette Syvende Kapitel.

§.2.

Trinitatis Kirkes FATTIGE SKOLE er stiftet Aar 1727 den 26. May, og Skolens Fundatz er confirmeret af Kongen den 16. Juny næstefter, da Professor MATHIAS ANCHERSEN var Sogne-Præst ved Kirken. Skolens Inspecteurer ere to, nemlig den Professor, som er Procurator Templi, og Kirkens Sogne-Præst. Skolen er forsynet med en Skoleholder, en Hører og en Læremoder for Pigebørnene. Nogle Drenge-


59

og Pige-Børn nyde hver andet Aar Klæder, foruden frie Underviisning af Skole-Lærerne i Læsning, Skrivning og Reigning. Efter Stadens Ildebrand har denne Fattige Skole ikke haft noget vist Skole-Huus; men Skolens Midler har aarlig haft en Udgift af 70 Rigsdl. til Huuseleje, hvilke Penge nu herefter kand aarligen spares for Skolen til flere Skolebørns Nytte til Klæder &c.; thi Guds Forsyn har opvakt den meget ærværdige 85 Aars gamle Mand Hr. SCHIØNNING ANDERSEN, forhen Brygger i Kiøbenhavn og en Lem af Trinitatis Meenighed, til at viise sig at være en udødelig Veldæder baade mod Kirken selv og især mod Kirkens Fattige Skole; thi i Augusty Aar 1780 kiøbte hand det Huus No. 94, som altid er kaldet SYVSTIERNEN, beliggende i Landemærket, og skiænkede samme Huus til at være herefter et ordentlig SKOLE-HUUS for Trinitatis Kirkes FATTIGE SKOLE. Dette Huus blev af Donator kiøbt for 3700 Rdr. og bestaaer til Gaden af 6 Fag Grundmuur, 3 Etager høyt med Kiælder under hele Huset. Baghuset, som var af Brøstfældighed forfalden, lod Donator nedrive og af Grundmuur til alle fire Sider gandske nyt opføre, saa at det mod Aarets 1781 Udgang var i fuldkommen Stand. Forhuset lod Donator ogsaa sætte i fuldkommen og ziirlig Stand Aar 1782, saa at Skolen med dens Lærere kunde i samme Aar benytte sig med største Glæde deraf. Af den jordiske Velsignelse, som Gud havde skiænket denne ulignelige Velgiørere i det timelige, har han i sit Donations-Brev givet til Trinitatis Fattige Skole fiorten Tusinde og eet Hundrede Rigsdaler og til Trinitatis Kirke to Tusinde, hvilke Penge blive udbetalte ved første Termin efter Donators Død. Men hans Daatter Madame MAGDALENA SIBYLLA BRAMSEN hæver Renterne af bemælte Capitaler, saalænge hun lever, og Skolen efter hendes Død. Bemælte store og uforglemmelige Velgiørere Hr. SCHIØNNING ANDERSEN var født den 18. February Aar 1699 i Skaane paa Gaarden Store Snørre i Farhults Sogn, Han kom i Ægteskab Aar 1736 den 10. Augusty med Jomfrue ANNE LISBETH LORENZ-DATTER REIMERT i Kiøbenhavn, som døde


60

Aar 1738 den 26. Augusty i hendes anden Barselsæng. De have efterladt sig een eneste Datter, Madame MAGDALENA SIBYLLA salig Grosserer JENS BRAMSENS Enke; hun kom første Gang i Ægteskab med Krigs-Raad GARDES den 29. May 1762, og anden Gang med Grosserer JENS BRAMSEN, som døde den 3. Decembr. 1774. Formedelst Donators SCHIØNNINGS ANDERSENS hastige Død blev Gavebrevet ey udstædt af ham selv; men Datteren Madame BRAMSEN tilbød sig i alle Ting at opfylde sin salig Faders Villie med at skiænke benævnte Capitaler sexten Tusinde Rigsdaler til Trinitatis Kirke og dens Fattige Skole, dog saaledes, at Kirken faaer 4000 Rdr. og Skolen 12000 Rdr. efter Donators Datters, Madame BRAMSENS Dødsfald. Forommældte Skolehuus blev i Donators levende Live opbygt, istandsat og legeret til Kirken. Skolehusets Værdie er omtrent sex Tusinde Rigsdaler. Denne veldædige Donator døde Aar 1784. Skolens Capital er 5200 Rdr. See Procanzler H. F. JANSONS Beskrivelse over Universitætets Midler.

§. 3.

DEN REFORMEERTE KIRKE, beliggende lige over for Rosenborg-Hauge imellem de to Gader Aabenraae og Gothers-Gade, er en regulair og ziirlig Bygning, hvori de tvende REFORMEERTE MEENIG-HEDER af TYDSK og FRANSK NATION holde deres offentlige Guds-Tieneste. Kirkegaarden er indhegnet med et Stakkitværk til tre Gader. Denne Kirke er opbygt Aar 1688, da Kong Kristian den Femtes Gemahlinde, Dronning CHARLOTTA AMALIA, fød Prinzesse af Hessen-Cassel og af den reformerede Religion, lagde selv med egen Haand den 20. April Aar 1688 den første Grundsteen til denne Kirke. Høy-bemælte Dronning forskaffede sine Troes-Bekiendelses Tilhængere (efter det Nantiske Edicts Ophævelse i Frankerige) ved sin Intercession offentlig Religions-Øvelse i Kiøbenhavn og Friehed til at bygge en Kirke. Blandt de første Refugiez, som forlode Frankerige og kom til Kiøbenhavn, samt ved deres frievillige og milde Gaver


61

hialp til Kirkens Opbyggelse, roses Msr. Frideric Charles, Comte de Roye de Rochefaucault, Rambouillet de la Sabliere, Girmai, Frideric Marquis de la Forest, Henry de Cheusses, Susannet des Loges, de la Pottrie, Danty, les Junies Anciens de l'Eglise, du Buy, du Perron, Abraham Lys, Theodore Callos, Mademois. Drelincourt, la Fosseé &c. &c. Fra Holland og Tydskland kom tillige nogle reformeerte Familier. Hendes Kongelige Majestæt Dronning Charlotta Amalia lod ogsaa opbygge fire Præste-Boliger for tvende Tydske og tvende Franske Præster, som skulle skiftes til at holde Gudstjeneste i samme Kirke. Ja, Hendes Kongelige Majestæt fastsatte en Capital, som kunde give aarligen 1600 Rigsdaler Rente, hvoraf hver Præst fik aarlig 400 Rdr. staaende Løn. Og paa Hendes Døds-Sæng lagde Hendes Kongel. Maj:t endnu saa meget dertil, at enhver af de fire Præster kunde faae endnu eet Hundrede Rigsdalers Tillæg eller 500 Rdr. aarlig vis Løn. Da denne Reformeerte Kirke Aar 1728 tilligemed saa mange andre Kirker i Stadens Ildebrand var lagt i Aske, saa blev Præsten Msr. Eyraud, kaldet Herault, udsendt til Tydskland, Schweitz, Holland og Engelland for at giøre en Collect til Kirkens Opbyggelse, saa at Kirken blev snart opbygt igien, og den 4. Marty Aar 1731 blev den paa nye indviet. Hoved-Indgangen til Kirken er fra Gothersgaden og er ziret med et smukt Portal. Oven over Indgangs-Døren til Kirken staaer: CHRISTIANUS V CHARLOTTA AMALIA og dette bibelske Sprog: Esaiæ II V. 3. Venite & Ascendamus ad Montem Domini & ad Domum Dei Jacob. Over Døren ved den venstre Haand læses dette Sprog: i. Petr. II V. 5. Vos velut Vivi Lapides ædificati fiatis Domus Spiritualis. Kirkens Hoved-Fagade er 41 Alen breed, høy 21 Alen til Gesimsen. Udi Frontispicen oven for Gesimsen sees i Steen udhuggen Kong KRISTIAN DEN FEMTES og Dronning CHARLOTTÆ AMALIÆ Navne en Chiffre paa et kronet Skiold, omgiven med Zirater. Paa hver Side sees to liggende Løver. Midt paa Kirke-Bygningen hviler Kirkespiret i hvis Fløy sees høybemælte Kongelige Perso-


62

ners Navne [C5 i initial] CA med en Krone over. Spiret med Fløyknappen er 26 Alen høyt over Kirkens Tag, men ialt fra Kirkegaarden 58 Alen høyt. Spiret har ingen Klokker. Aar 1748 den 4. Augusty slog Torden ned i Kirken og antændte en Biælke; men Ilden blev strax dæmpet. Indvendig er Kirken tilstrækkelig lyys formedelst de høye Kirke-Vinduer og ligefor Prædikkestolen er den ziret med en Pulpitur-Stoel for det Kongelige Herskab. Prædikkestolen er forfærdiget af Egetræe med Zirater og har sin naturlige Egetræets mørkegule Couleur. Altaret er lige under Prædikkestolen. Orgelværket er stort og anseeligt og har en behagelig Klang. Udi Reformeert Kirke findes ikkun eet eneste Epitaphium, som er opsat Aar 1785 og er forfærdiget af Marmor af Justice-Raad og Professor Wiedewelt. Samme Monument er saaledes: Tauvlen er af hviid Marmor med en Urne oven over; Inscriptionen med forgyldte Bogstaver er følgende: Her giæmmes til en ærefuld Opstandelse paa hiin Dag Støvet af MARIA MAGDALENA HASTE, fød LAFEBER paa Cap de bonne Esperance den 19. Marty 1758. Guds Forsyn styrede det, at hun ved at indgaae Ægteskab med JOHAN HENRICK HASTE, Capitaine udi Det Danske Asiatiske Compagnies Tieneste, som skeedte den 8. April 1780, skulde forlade den Verdens Deel, hvor Hun første Gang saae Lyset, for at blive sin Mands Glæde, sine Venners Lyst og et Mønster for gode Mødre; Men Hun var tilig bestemt til Noget Bædre og Høyere, til at blive Engle-liig. Gud aabnede Himlen for Hende den 25. Febr. 1785, just som Hun havde skiænket Jorden en Borgere. Den glade Fader blev uformodentlig en bedrøvet Enkemand; Hun gik bort og efterlod Ham med en Søn og to Døttre under den Høyestes Varetægt for at see Ham igien, naar Herren forsamler sine Børn fra alle Jordens Ender og fører Dyden i Triumph til ævig Ære og Udødeligehed. - Indfatningen er af blaa, guul og hviid Marmor. Hver Meenighed har sine visse Timer til Gudstienestes Holdelse, nemlig: den Tydske Meenighed først fra Klokken 8 til 10, og dernæst den Franske Meenighed fra Kl. 10 til 12.


63

Ligeledes om Eftermiddagen den Tydske først fra Kl. i til 3, dernæst den Franske fra Kl. 3 til 5. Kirken har to Tydske Præster og to Franske Præster. Hver af dem har sin smukke, grundmurede Præste-Residenz til frie Beboelse. Af disse ligger den eene No. 217 i Gothers-gaden ved Siden af Kirken, de øvrige ligge i Gaden Aabenraae No. [2]35, No. 263, No. 235 a. Paa alle Kirkens Vasa Sacra, hvilke ere af Sølv, findes ingen Inscription. Hver Meenigheds Præster have sine Vasa Sacra i Forvaring. De Reformeertes Privilegier i Danmark findes anførte i JOSIAS LORCKS Kirchen-Geschichte I Band I Stüch pag. 236, dog med det Tillæg, at Hs. K. Maj:t Kong Kristian den Syvende har igien fornyet sin høysalige Farfaders Reskript, nemlig: At naar Personer af den Lutherske og Reformeerede Confession gifte sig med hinanden, saa kand Forældrene lade deres Børn opdrage i hvilken Meenighed de vil, naar de ere eenige derom. Ved begge Meenigheder ere Legata og Donationer eller milde Stiftelser til Kirkens og de Fattiges Beste. Adskillige Documenter og Efterretninger derom bleve ved Ildebranden Aar 1728 gandske forlorne, da samme hverken før ey heller efter den Tid findes til Givernes Ære og Efterslægtens Nytte at være trykte og ræddede fra Forglæmmelse. Dog fortiene, som besynderlige Velgiørere ved den Tydske Reformeerte Meenighed, med Berømmelse at ihukommes og nævnes Hr. Baron Iselin, Hr. Etats-Raad von Hemmert og Hr. Etats-Raad von Hurck. Ligeledes ved den Franske Reformeerte Meenighed ere ved Testamenter giorte Stiftelser til Kirkens og de Fattiges Beste af Mad. Meyer, Demoiselle Duplessis, Græv Güldensteen og hans Grævinde, Mademois. Esther Paquot, Geheime-Conference-Raad Demercieres, Hr. Bretonville. Kirkens Seigl forestiller et Skib for fulde Seil med Omskrift: Anchora Spes, Coelum Portus; det er: Haabet er Ankeret, Himlen er Havnen.

De, som have været PASTORES ved den Reformeerte Kirke siden Kirkens første Stiftelse og Bygning Aar 1688 indtil nærværende Tiid, ere disse følgende:


64

I Pastores

ved Den TYDSKE REFORMEERTE Meenighed:

1. Hr. JOHANNES MUSCULUS.

2. Hr. WERNER KÖHNE.

3. Hr. JACOB RÜBKEN.

4. Hr. CONRAD JOHANNES KERSTING.

5. Hr. JOHANNES MEYER.

6. Hr. FRANZ GÖEKEL VOGELSANG.

7. Hr. JOHAN JACOB RINDFLEISCH

8. Hr. CONRAD IKEN.

9. Hr. JOHAN LEBRECHT STUBENRAUCH.

10. Hr. DIDERICH BRUMMER.

11. Hr. JOHAN PHILIP WILHELMI, døde Aar 1770,

12. Hr. JOHAN HENRIC COLSMANN, Doct. Theolog.

13. Hr. DETHARD IKEN, Doct. Theolog.

14. Hr. JOHAN GABRIEL MAURENBRECKER, kalden den: 8. Octobr. 1784.

II. Pastores

ved Den FRANSKE REFORMEERTE Meenighed:

1. Hr. PHILIP MESNARD.

2. JEAN DE PLACETTE, fød A. 1639, var Præst her ved Kirken fra A. 1687 til A. 1711, gik til Holland, hvor han døde A. 1718.

3. [THÉODORE] LE BLANC.

4. [PIERRE] DE ST. FERRIOL.

5. [DANIEL] DE LOCHES.

6. [DAVID] DE LA TOUR.

7. [JEAN JACQUES] MARTIN.

8. HR. POUL EYRAUD.


9. Hr. JEAN FERDINAND MOURIER.

10. Hr. PIERRE EYRAUD.

11. Hr. MOISE FRIDERIC MOURIER, døde Aar 1786.

12. Hr. JEAN BROCA.

13. Hr. FERDINAND LOUIS MOURIER, kalden den 8. Decbr. 1786 og var forhen Præst ved den Franske Meenighed i Genf; han holdt sin Tiltrædelses-Prædikken Søndagen den 17. Decembr. eller Dom. II Adventus 1786.


65

Den Tydske Reformeerte Meenighed har et OPFOSTRINGS-HUUS for tyve Børn af begge Kiøn. Det ligger i den Gade Aabenraae. Samme Meenighed har ogsaa et HOSPITAL, beliggende i samme Gade.

Den Franske Reformeerte Meenighed har en SKOLE, hvis Skole-Huus er i Lille Brøndstræde.

§. 4.

POUL FECHTELS HOSPITAL eller HAMBORGER SIÆLE-BODER, beliggende paa den søndre Side af Myntergaden. Fundator eller Stifteren som dette Hospital bærer Navn af, har været POUL FECHTEL, som var Kong Friderik den Andens Myntmester, hvis Levnets Beskrivelse læses i Danske Magazin Tom. I pag. 161. Kong Friderik den Anden skiænkede Grunden til Poul Fechtels Boder og at nyde Grunden frie. Samme Grund laae ved St. Claræ Kirke og op imod Muren til Møntergaden og mod Øster-Vold, hvilke Ord findes i Kong Friderich den Andens Confirmation paa Stiftelsen om Poul Fechtels Siæleboder (See Danske Magazin Tom. II pag. 170). Bemælte Fundator stiftede dette Hospital Aar 1570 og gav dertil 3000 Species-Daler, hvilke Penge skulle til ævig Tiid staae paa Rente i Staden Hamborg hos Magistraten sammestæds. Deres Obligation er udstædt Hamburg in Octavis Michaëlis 1590 og findes indført i Danske Magazin Tom. I pag, 171. Af samme Renter er siden opvoxen en Capital af 1000 Rdr. bestaaende i Kiøbenhavn, hvorpaa er udstædt Fundatz af 4. January 1661. Dette Hospital er opbygt Aar 1590. Det Navn af HAMBORGER SIÆLE-BODER har dette lidet Hospital faaet deraf, at Capitalen stod paa Rente i Hamborg. Den gamle Bygning afbrændte i Stadens Ildebrand Aar 1728; men efter Branden er Hospitalet af nye opbygt. Dets Bygning bestaaer af femten Fag Grundmuur til begge Sider, deraf ere de syv Fag til Gaden foruden et Stykke Muur, hvorudi er en Port til Indgang med denne Inscription: POUL FECHTELS HOSPITAL 1732. Dette Hospital er inddeelt i otte Værelser, hvoraf de syv ere


66

belagde med to Lemmer paa hver Stue; men den ottende bruges til Sygestue. Lemmernes Antal ere 14. Derforuden er eet à parte Værelse til en Spindestue for dem samtlige. Til sammes Varmeholdelse er lagt aarlig fem Favne got Bøge-Brændeved. I samme Stue hænger en Messing-Lysekrone, foræret dertil af den Kongelige Confessionarius JOHAN FRAUN. Hver af disse fiorten Lemmer nyder ugentlig til Ophold 24 Skilling Danske efter Fundatzen.

§. 5.

DEN KONGELIGE DANSKE PORCELLAINE-FABRIQUE, beliggende paa Store Kiøbmager-Gade No. 3. Denne store og anseelige Gaard (som har Udkiørsel til Spring-Gaden) gav Kong Frederik den Femte Aar 1763 den 9. September til Vognmands-Lauget i Staden, at den skulle være en POSTGAARD tilligemed herlige Fordeele og Privilegier. Paa denne KONGELIGE POSTGAARD skulle idelig holdes et Antal af Kudske, Heste og Vogne i Beredskab til alle Reysendes uopsættelige Befordring. Her vare indrættede commode Værelser for ankommende Reysende af høy og ringere Stand; ligeledes boede her en Tracteur, som opvartede de Reysende for Betaling med Spiisning og Drikkevahre. Post-Karlen, som kiører, skal være forsynet med Post-Mundering, Posthorn og Skildt, samt betiene sig af Posthorn baade ved Afreisen og Ankomsten, da enhver uden Forskiæl af Stand skal vige af Vejen. Dette Anlæg blev efter nogle Aars Forløb gandske ophævet; derimod blev samme Gaard indrættet til nu værende KONGELIG DANSKE PORCELAINE-FABRIQUE, som blev aabnet den første Marty Aar 1780.

Vel har tilforn i Danmark, for nogle Aar siden i Kong Friderik den Femtes Regiærings-Tiid, en Saxer fød MELHORN og en Fransk ved Navn FOURNIER giort Forsøg udi Porcelin-Arbeidet, hvilket har kostet Kongen store Capitaler; men al deres anvendte kostbare Forsøg løb gandske frugtesløs af, uagtet de begge bleve understøttede af Regiæringen og havde alle dertil fornødne Materialier. Men


67

Hr. FRANTZ HENRIC MÜLLER, Laborant, Materialist og Apothequer i Kiøbenhavn, en indfødt Dansk Mand, har ved sin grundige Indsigt og Anvendelse af sine Øvelser i Natur-Historien, og i sær i Metallurgien, været saa lykkelig at tiene sit Fæderneland med et Arbeyde, som er eet af de meest passende for Danmark, da den rætte Porcelains-Jord, som dertil bruges, findes i Mængde her i Landet selv, i sær paa Bornholm. Efter at Hr. Frantz Henric Müller havde anvendt fem Aar, saa og af sin egen Formue tillige anvendt 4 til 5000 Rigsdaler paa Forsøg og Prøve, saa har han været saa hældig i sit Foretagende, at den Danske ægte Porcelins-Fabrique har lykkedes under hans Anførsel. Hoffet, som indsaae, at vor Danske indfødte Materialist Hr. Franz Henric Müller ikke omgikkedes med Dunster, men stræbte rætsindigen at give Sagen sin fulde Vægt og sine væsentlige Fordeele, antog sig hans Andlæg og Etablissement. Ved Hans Kongel. Maj:ts Kong Kristian den Syvendes anvendte Bekostninger af to Gange Hundred Tusinde Rigsdlr. har Hr. Franz Henric Müller bragt det saa vit i tre Aar for Kongelig Reigning til den Fuldkommenhed ved dette sit Porcelins-Arbeide, som andres Andlæg har brugt 40 til 50 Aar, og 4 til 5 Gange saa stor en Capital til, saa at dette Porcelins-Værkstæd kand nu nære og berige sig selv. Denne DANSKE PORCELINS-FABRIQUE er i en særdeles haabefuld Fremgang. Dens Ejendom er ulige større, end den har kostet Kongen. Den holder og sysselsætter om Vinteren henved 200 Mennesker, og om Sommeren næsten ligesaa mange Mennesker til, fordi man da kand arbeide i Vandet og haver Tilførsel af fornødne Materialier. Denne Kongelige Porcelins-Fabrique har en Direction over sig.

Aar 1780 den 5. February gav Kongen Med-Directeuren Hr. Conference-Raad THEODORUS HOLM (nu nobilitered med Navn af HOLMSCHIOLD, Geheime-Raad og Ridder) for hans til denne Danske Porcelins-Fabriques Opkomst i sær udmærkte Nidkiærhed og Bestræbelser Ringen pro Merito, saa og ved Hs. Kongelige Høyhed Arve-


68

Printz FRIDERICH lod ham overlevere en prægtig Guld-Daase, rigelig besat med Diamanter og med et Sindbillede i Emaill paa Laaget, forestillende Fædernelandet overrækkende den fortiente Borger Coronam Civicam. Fabrikmester Hr. FRANTZ HENRIG MÜLLER (som Opfinder af dette Danske Ægte-Porcelin) blev for sin utrættelige Flid af Hs. Kongel. Maj: t allernaadigst udnævnt til at være herefter Fabrique-Inspecteur med Justice-Raads Caracteer; desuden tillige forærede Hs. Kongel. Maj:t ham en kostbar emailleret Guld-Daase eller Tabatiere med Tusinde Rigsdaler indlagte deri. Fuldmægtigen ved Porcelins-Fabriquen CHRISTOPHER KNOBLAUCH for sin trolige Opsyn blev udnævnt at være Magazin-Forvalter. Derpaa blev da denne KONGELIGE DANSKE PORCELINS-FABRIQUE aabnet den første Marty Aar 1780, og Udsælgningen skeedte deraf.

Her findes et anseeligt Forraad af alle Sorter Bord-Tøy, heele Stæll af beste Gods, af Thee- og Kaffee-Tøy samt af Vaser, Buster, &c. Man seer her tre Slags Porcellin. Det ene Slags er ligesaa hvidt og fuld saa got som noget andet Europæisk Porcelin; men de tvende andre Sorter ere ikke saa hvide, men vel saa stærkt, saa at der kand kaages deri, og i den Henseende langt overgaaer dette Danske Porcelin alt det Chinesiske. Prisen paa det første Slags er lættere, end hvad det Saxiske eller det Berlinske Porcelin paa Stædet udsælges for, og det øvrige Slags er endnu billigere. Med Tiden lærer vist Publicum at skiønne og vælge de Fordeele, som de virkelig kand have ved at bruge det Danske Porcelin frem for det Chinesiske, der koster omtrent den halve Deel, men ejer ikke den hundrede Deel af det Danske Porselins Styrke og Skiønhed. Et overmaade prægtigt Taffel-Service for 3400 Rdr. har denne Danske Porcelins-Fabrique forfærdiget og solgt til Holland i Aaret 1781. Ligeledes udsælges her paa Fabriken ogsaa ildfaste Stene af forskiællig Størrelse og Dannelse til visse Fabrikker, som Glas-, Kobolt- eller Smelte-Ovne. Foruden de anseelige og vitløftigere Bygninger som Porselins-Fabriken har her i denne sin


69

Fabrik-Gaard, har den ogsaa anseelige Bygninger paa Kristianshavn, hvor Brændselet bliver giæmt og de ildfaste Stene brændte.

Ved denne KONGELIGE DANSKE PORGELINS-FABRIQUE er forommældte Hr. Justits-Raad Franz Henric Müller Fabrique-Inspecteur, til deels ved Indkomster af Udsalg i Magazinet, og til deels ved de Forskud, som Kongen giør. Dog bestyres alle Ting af Hr. Justits-Raad F. H. Müller, som qua forhen værende Fabrikmester fra Fabrikkens første Anlæg ved sin aarvaagne Omhyggelighed og utrættelige Flid giver Malerne, Pousererne og alle Fabrikkens Arbeidere i Hænderne de væsentlige Fordeele til Fabriquens bestandige Flor.

I Andledning af denne KONGELIGE DANSKE PORCELINS-FABRIQUE vil man til en ævig Amindelse anføre et Latinsk Vers derom, tilligemed en Dansk Oversættelse af samme.

In Novam VASORUM FICTILIAM FABRICAM, quæ aperiebatur Hafniæ ipsis Calendis Martij Anno MDCCLXXX.
Quæ jactare soles Aciem Mentisque Oculique,
Arte Tua, Sina! & pretiosa Merce Superba!
Obstupefacte Tace! Videt & Pars Altera Mundi.
Parce, Precor, posthac Europam Dicere Luscam,
Misnica quæ dudum Mirata es invida Vasa
Fictilia, Haud Leviora Brevi quoque Danica Gernes.
Ergo Tene Tua Nunc, non Convenientia Danis,
Argentumque Domi Nostrum Teneamus Ovantes.
Dulcior e vernis Vasis Venit insuper Haustus.
Hic Patriæ Quæstus, Decus Hoc, Hæc vera Voluptas
Ingenio, MÜLLERE! Tuo Debentur & Årti.
Tam Merito Civi Statuam Vos Ponite Cives,
Et Celebrare Tuos Fas est, THEODORE! Labores.
Impiger & Prudens Opera Vehemente Dedisti,
Ut Mercatori Pateat jam Fabrica Avaro!
Optimus Agnoscit Rex Ipse, Notatque Benigne


70

Nobile Par Danum Studiis & Amore Gemellum,
Grandia Laturum Meritorum Præmia, Dextram
Inde Tuam Solers HOLMI! Sacer Annulus Ornat,
Cui Pretium Summum dat, qvam Fert, Regia Gnoma.
Non Satis; Offertur TIBI Magno a Principe Pyxis
Cara suis Gemmis, Emblemate Carior intus;
Civis enim monstrat TE Promeruisse Coronam.
Nec Meritis, MÜLLERE! Tuis Heic Splendida Desunt
Munera, Pyxis item Prægnans Solidis, & Honores.
Sic Labor assiduus Tandem, ut Bona Causa Triumphat.
Este, Viri! Macti Vestra Virtute! Novatam
Cimbrorum Famam subito quæ ducet ad Indos.
Macte Tuo Decore eximio Bona Patria! Macte!
Artibus & Regis Cura Tibi Gloria Crescit.
Crescat in invidiam, Duce, Religione, Perennis! Discite, Vos Gentes! Arcti non temnere Gentem. Haud obtusa adeo gestamus Pectora Dani.

Skue! Studs! Ghineser, Tie! Brout ikke, som Du plejer,
Stolt af din dyre Kram, dit skarpe Syyn og Sind!
Mod Norden boer og Folk, som Aand og Øyne ejer.
Døm ey, Europa paa det eene Øye blind.
Din Avind længe har beundret Saxers Gaver
At skabe Porcelain. Nu og det Danske Folk
kand tee Dig lige Konst. Behold dit Leer, Du haver;
Vi glade spare Sølv; Vor Trang er ey din Tolk.
Vor Drik Os smager best af hiemmegiorte Krukker,
Den Vinding og den Ziir, den Lyst for Fødeland,
Vor MÜLLER! skyldes Dig, Du Konstens Dør Oplukker.
Opreis, Medborgere! en Støtte for den Mand.
Med Rætt berømmes og, vor HOLM! Din kloge Iver;
Forsigtig, Ferm og Kiæk med Ild Du drev Din Sag,
At Udsalg kunde skee, Det Konstneren opliver.
Den beste Konge Selv udmærker Dit Behag,
At dette Tvilling-Par, i ædel Flid saa Lige,


71

Skal Lønnes Kongelig. Derfor Din Høyre Haand,
Vinskibelige HOLM! Fik Ring, hvis Værd skal stige
Ved Præget, som den Bær, af Kongens Ædle Aand.
Ey Nok. Vor Store Printz Selv Dig en Daase skiænker
Af Ædelstene riig; Indvortes Tegn der stod,
Hvad denne Landets Ven om Din Bestyring Tænker;
Du Borger-Kronen har fortient ved Flid og Mod.
Ey Din Fortieneste, Vor MÜLLER! her forglemmes.
En Daase, fyldt med Værd og skiøn af Konst og Smag
Blev Tegn paa Heltens Agt, som Værdig, Du forfremmes,
Saa seer da stræbsom Dyd og Rætt sin Hæders Dag.
Held følge, ædle Mænd! med Eders Flid og Kræfter,
Som fører Cimbrers Navn med Priis til Indisk Strand.
Held Dig med herlig Konst, der Sølv til Landet hæfter.
Held Dig i Raad og Daad, O elsket Tvilling-Land!
Ved Konst, ved Kongens Aand Du groer, Vox! Avind blegne!
Religionens Agt Din Hæder giøre stor!
Lær Du, Udlændings Mand! naar Du mit Folk vil tegne:

At Dyd og Konsterne i Danske Stater boer.

ANHANG TIL DETTE SYVENDE KAPITEL

indeholdende følgende originale og authentique Documenter, hvilke anføres in extenso, dels for at give den gunstige Læser Efterretning om Trinitatis Kirkes Sogns Opkomst, og om dets længe i mange Aar omtvistede Sogne-Skiæl; deels og for at give Læseren tillige en Oplysning om Stadens Bebyggelse og dens Udvidelse paa den Tiid.

I. Kong Friderik den Tredies Befaling om Trinitatis Kirke-Sogn, dateret 14. Juny 1660.

Vi FRIDERICH DEN TREDIE, med Guds Naade Danmarchis, Norgis, Vendis och Gothes Konning, Hertug udi Schleswig, Holsten, Stormarn och Dytmarschen, Grefve udi Oldenborig och Delmenhorst, giør Alle vitterlig: At eftersom Woris elskelig kiere Herr Fader, salig och høyloflig Ihukommelse Kong Christian den Fierde hafver ladit Gud den allerhøyeste til Ære fundere en Kierche, som heder Hell. Trefoldigheds Kierche; saa ville Vi naadigst, at alle de Huuse og Gaarde (som tilforn ere forordnede til den runde Sanct Annæ Kierche) som ikke allerede til


72

andre Kiercher ere lagde, saavelsom alle dem, Vi der sammestæds Bygge-Pladtzer forundt hafver eller herefter forundendis vorder, enten de allerede derpaa bygt hafver eller herefter byggendis vorder, skal holde forn:t Hell. Trefoldigheds Kierche for deris rette ordinaire Sogne-Kierche med alt, hvis ministerio och Kierchen vedkommende er efter Ordinantzen, hvad Slags Folk de och monne vere. Hvorefter alle och enhver som vedkommer, sig hafver at rette. Gifvit paa Vort Zlot Kiøbenhafn den 14. Juny 1660

under Vort Zignet

Friderich.

Erich Krag.

Underdanigst læst paa Consistorio den 22. Juny Anno 1660.

Underdanigst læst paa Kiøbenhaffns Byeting Mandagen den 25. Juny 1660.

II. Kong Friderich den Tredies Ordre til fire Commissarier, som skulle beskikke Trinitatis Kirke-Sogns Skiel ved en Commissions-Forretning, dateret deri 18. Juny 1661.

FRIDERICUS TERTIUS til HENNING QUIDTZOW, JENS RODSTEEN, Borgemester PEDER PEDERSEN och Raadmand CLAUS RAUN.

Vor Gunst tilforn: Eftersom nogen Irring og Tvistighed sig skal begifve anlangende ofven bemelte Voris Anordnings egentlige Udtydning, hvad Meenighed Hell. Trefoldigheds Kierke egentlig specialiter bør tillagt at være og Os elskelige hederlige och høylærde Rector og Professores som Jus Patronatus til Kierken naadigst forundt er, nu allerunderdanigst hos Os ladet anholde og begiere, at forn:te Kierche en Meenighed maatte forordnis og tilleggis af hvis Huuse og Gaarde, som siden sidste Stadens Forvidning formedelst de nye Volde ere bygte eller herefter byggendis vorder paa de Pladzer inden de nye Volde, formodendis saadant de andre Sogner her sammestæds ei til nogen Skade og Afbrek skal kunde geraade, eftersom Vi erfore samme Huuse og Gaarder ey nogle andre visse Sogner være tillagt, nemlig fra gamle Nørre-Port begynt paa Christen Jensen Slagters ny Gaard indtil gammel Øster-Port og fra gl. Øster-Port begyndende fra Staldmester Merlings Gaard, hvis som er paa den venstre Haand langs ud indtil det første Hiørne af de nye Boder, som vender sig ud imod St. Annæ Rotundæ Kirkegaard, desligeste fra samme Hiørne lige ud til Quitzows Bolværk og fra samme Bolværk indtil gl. Nørre-Port med alt, hvis inden forskrevne Steder er begreben, samt Hs. Maj: t Haufve og Rosenborig, som tilforn laae til den Nye Kierche uden Nørreport. Thi er Vor naadigste Befaling, at I bemælte Aastæders Situation med Fliid erkyndiger og derefter med allerforderligste en fuldkommen skriftlig Relation under Eders


73

Hænder eller Zigneter gifver, at til forbemelte Hell. Trefoldigheds Kierche begierte Pladzer og Vaaninger kand samme Kirke uden andre Kirkers i Staden Præjuditz og Skade tillegges og til en Menighed forordnes, eftersom Vor forrige udgifne Brevs Meening og Intention gifvit er. Hafniæ den 18, Juny 1661.

III. Gonsistorii Erklæring paa Præsternes til Hell. Trefoldigheds Kirke deres Supplication til Kongen.

Saasom vi underdanigst hafver bekommit Hs. Kongl. Maj:ts naadigste Befaling, at vi paa Præsternis allerunderdanigste Supplication til Hellig Trefoldigheds Kierche os vnderdanigst skulle erklere angaaendis de Huuse, Gaarde og Byggestæder, Hs. Kongl. Maj:t naadigst til bemelte Kierche lagt hafver, hvilchen naadigst Tillæg de udi største Underdanighed supplicere om at maatte blifve verchstillet, da er derpaa voris allerunderdanigste Svar, at efterat Hs. Kongl. Maj:ts allernaadigst hafde Aar 1660 den 14. Juny benaadiget bemelte Hell. Trefoldigheds Kierche med alle de Huuse og Gaarde, som tilforn vare forordnede til den runde St. Annæ Kierche og ei allerede til andre Kiercher vare lagde, samt og med alle de Bygge-Platzer, som Hs. Maj:t allerede forundt havde eller herefter naadigst forunde vilde. Da efterat nogen Irring forefalt angaaende samme naadigste Anordnings egentlige Udtydning, hafver Hs. Kongl. Maj:t den 18. Juny 1661 naadigst forordnit fire Commissarier, der skulle paa Aastædérne møde og efter deres Situation og Beskaffenhed erkyndige sig om de Huuse og Pladzer fra gammel Nørre-Port begyndende paa Christen Jensen Slagters nye Gaard indtil gammel Østerport, og siden fra gammel Østerport, begyndende fra Staldmester Merlings Gaard, hvis som er paa den venstre Haand langs ud indtil det første Hiørne af de nye Boder, som vender sig ud mod Annæ Rotundæ Kierchegaard, desligeste fra samme Hiørne lige ud til Quitzows Bolværch, och fra samme Bolverch indtil gamle Nørre-Port igien med alt, hvis inden forskrefne Stæder er begrebit, saasom Hs. Maj:ts Hafue og Rosenborig, som tilforn hafver ligget til den Nye Kierche uden Nørre-Port, foruden andre Kierchers her udi Staden Præjudice og Skade kunde Hell. Trefoldigheds Kirche tilleggis og efter høyeste bemelte Hs. Kongel. Maj:ts forrige udgifne Brefs naadigste Meening og Intention kunde til een Meenighed forordnis, og saafrembt det Hs. Maj:t endnu naadigst maatte behage, at bemelte Commissariorum underdanigste Forretning efter før andragen Byens Afdeeling maatte udi Verch stillis, forhaabe vi underdanigst, at ved den Meenigheds Tilleg fich baade Kierchen, som dagligen udkrefver store Penge til sin Bygnings Conservation, saa og Præsterne, der ellers hafver ringe Indkomster, nogen Hielp og Undsetning. Og henstiller vi


74

denne vons underdanigste Erklæring udi Hs. Kongl. Maj:ts høye Naade, og forblifver udi største Underdanighed Hs. Kongl. Maj:ts allerunderdanigste Tienere og tro Undersaattere. Kiøbenhafn den 4. July 1661.

Rector og Professores.

Videre herom og i lige Meening havde Rector og Professores allerunderdanigst erklæret Aaret tilforn den 19. May 1660.

IV. Derpaa fulgte en anden Kongelig Befaling af 14. July 1661, at HANS PEDERSEN KLEJEN og NIELS AAGESEN skulle være i Stæden for Borgemester PEDER PEDERSEN og CLAUS RAFN, eftersom fornævnte Borgemester og Raadmand med deres Collegis vare interesserede med udi en Raadstue-Dom at forhværve.

Endnu fulgte den tredie Kongelig Befaling, af 15. July 1661, at CASPAR GROTTE, PEDER JAKOBSEN, PEDER JUEL og DITMAR BØFKEN skulle indtræde i samme Commission.

Efterat Kong Friderich den Tredie havde oprettet Trinitatis Kirke en Meenighed, saa haver Vor Frue og Nicolai Kirkes Præster og Betientere Tid efter anden draget til dennem samme Trinitatis i Naade tillagde Meenighed, saa at omsider uden Byen ei var meere tilbage end Rafns-Borrig og omsider Vibens-Huus, og her inden Voldene afg. Marcus Garvers Huus, Niels Destillerers og Mads Sørensens Gaarde. Og efterat disse tvende Kirkers Betientere. siden Aar 1660 indtil Aar 1681 havde haft Trinitatis Kirke-Betienteres Brød saasom (efter deres Meening) i rolig Hævd at nyde af det øvrige og det efter store Venners Biefald, hvilket af Acterne fornemmes, saa haver Trinitatis Præster og Betientere resolveret herpaa at klage og supplicere, hvorpaa Kong Christian den Femte lod sig Sagen i Naade være angelegen.

V. Sogne-Præstens Hr. Jens Justesens og Kapellanens Hr. Povel Andersens ved Trinitatis Kirke deres Supplique til Kongen af 25. Novembr. 1681.

Stormægtigste, høybaarne Herre, allernaadigste Arfve-Konge, vorde Naade og Barmhiertighed overflødig til langvarig og lyksalig Regiment, samt ynskelig Velstand her og ævindelig af Gud i Christo Jesu, Vor Herre.

Eftersom Hs. Kongl. Maj:ts Hr. Fader, salig af Ihukommelse høyloflig, lod sit aabne Bref udgaae 1660 den 14.Juny, at alle de Huuse og Gaarde, som vare forordnede til den runde St. Annæ Kirke og iche allerede lagte til andre Kircher, saavelsom alle dennem, som sammestæds Byggepladzer da vare forundte eller derefter forundt vorder, enten de paa samme Plads bygt hafde eller derefter byggendis vorder, skulle holde Hellig Trefoldigheds Kirche for deres rette ordinarij Sognekirche, hvis Ministerio og Kirchen vidkommer, i hvad Slags Folch de og monne være. Och som vi hidindtil samme Kongel. Breff og allernaadigste Villies Effect


75

og Frugt ey hafver nydit, da er vi underdanigst bedendes, at det Hs. Kongel. Maj:t allernaadigst maatte behage, at nogle maatte forordnis, som efter Hs. Kongel. Mt:s Hr. Faders Breff og naadigste Villie Pladzerne kunde udviise, paa det at den Disorden, som nogle foraarsager hverken at svare til den ene eller anden Kirche, men nu løber til den eene nu til den anden Kirche, kunde afskaffis, saa og at vi, som tiener til Hell. Trefoldigheds Kirche, kunde og nyde nogen Liffs-Middel. Vi venter i dybeste Underdanighed Hs. Kongel. Maj:ts allernaadigste Svar og Hs. Kongel. Maj:ts og Kongl. Arfvehuus den barmhiertige Guds trygge Beskiermelse til al Velsignelse trolig befalit. Hs. M:s pligtskyldigste Arfve-Undersaatter og tro Forbedere, Tienere ved Trinitatis Kirche. Kiøbenham 25. Novembr. 1681.

JENS JUSTESEN. POVEL ANDERSEN.

VI. Kong Christian den Femtes Reskript til 7 Commissarier at forfatte en Specification over de Gader og Pladser, som til Trinitatis Kirke skulle henhøre og svare. CHRISTIANUS QUINTUS etc. til ALBERT GYLDENSPARRE, BARTHOLOMÆUS JENSEN, Doct. CHRISTIAN NOLD, Doct. COSMUS BORNEMANN, PETER MOTFELD, PEDER MUNCK og ANDERS RASMUSSEN. Vor Naade tilforn! Eftersom Præsterne til Trinitatis Kirke her udi Vores Kongel. Residenz-Stad Kiøbenhafn for Os allerunderdanigst hafver ladet andrage, hvorledes den af Vores elskelig kiære Hr. Fader, sal. og høyloflig Ihukommelse Friderico Tertio, Anno 1660 den 14. Juny allernaadigst udgangne og publiceret Befaling, hvoraf Eder herhos rigtig Gienpart skikkes, anlangendes, at alle de Huuse og Gaarder, som tilforn vare forordnede til den runde St. Annæ Kirke, saa ei til andre Kirker ere lagde, saavelsom alle dem, der sammestæds Bygge-Pladser forundt ere eller herefter forundit vorder, enten de allerede derpaa bygget hafver eller herefter byggendis vorder, skulle holde fornævnte Trinitatis Kirke for deres rette ordinaire Sogne-Kirke med alt, hvis Ministerio og Kirken efter Ordinantzen vedkommer, ikke til nogen virkelig Effect er kommen, da er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I ufortøvet Eder om de fornævnte Pladsers og Gaarders Leilighed erkynder, deraf en rigtig Specification under Eders Hænder og Zigneter til Vores videre allernaadigst Ratification inden dette Aars Udgang forfatter paa de Gaarde og Pladser, som endeligen til bemelte Trinitatis Kirke henhøre og svare skulle. Dermed skeer Vor Villie etc. CHRISTIAN R.

VII. Derpaa fulgte fornævnte Commissariers Forretning saa lydende: Efter allerunderdanigst uforgribelige Forslage har man fornummet, at Trinitatis Kirke kunde allerunderdanigst til en Meenighed vorde tillagt efterskrefne Districter, nemlig Gothisgaden, begyndende fra Kongens Torfv ved Assessor Gieses


76

og Hans Tess Grynmaalers Hiørnehuus, som de tvende sorte Prikker anviiser, og saa lige langs ud til imod Volden. Adelgaden paa begge Sider. Borgegaden ligesaa paa begge Sider. Begge Gader lige ud fra Gothersgaden til imod de nye Boder med de derudi befindende Tvergader, samt Prinzens Gade fra Borregaden til Adelgaden. Hs. Kongl. Maj:ts Hafue Rosenborrig og al den District fra Gotthersgadens Hiørne lige langs ud til forbi Østerport og de nye Boder indtil Nye Kongens Gades Hiørne med alle de under bemelte District befundne bygte og ubebygte Pladser, der under Klerkegaden paa begge Sider samt Materialgaden er med begreben, Particulaire tilhørende, dog excepte de nye Boder, som henhøre til Holmens Meenighed. Rosenborrig-Gaden den halfve Deel paa begge Sider, nemlig fra Hiørnet af Tornebuskgaden paa den ene Side og fra St. Gertrudstræde paa den anden Side lige ud til Gothersgaden. Af Voldgaden nemlig fra Gottersgadens Hiørne imod Volden langs ud til imod Nørre-Port til paa Hiørnet af Tornebuskgaden og den ene Side af Tornebuskgaden langs ud ad til Rosenborggaden.

VIII. Men imod disse Commissariers uforgribelige Forslag blev af Trinitatis Præster protesteret og viist, hvor forgribelig denne Commissariernes Forretning var. Præsternes Supplique til Kongen derom var denne:

For Ds. K. Maj:t have vi fattige Præster til Trinitatis Kirke endnu paa det allerunderdanigste at andrage, hvorledes Eders Kongl. Maj:ts Hr. Fader, sal. og Ihukommelse høyloflig Kong Friderik, ved hans aabne Bref 1660 den 14. Juny hafver allernaadigst vitterlig giort, at Trinitatis Kirke skulle være en Sogne-Kirke og der tillagt alle de Pladser og Gaarde, som til andre Sogner ei vare lagde, siden Byens sidste Forviidning. Mag. Erik Torm, Præst og Proust til Vor Frue Kirke giorde Irring herimod, søgte Raadstuen og erlanget Dom, at en Del af de Gaarde og Pladser, som aldrig tilforn havde været lagt til nogen Kirke her i Staden, skulle lægges til Vor Frue Kirke. Paa vores allerunderdanigste Supplication herom blev Rector og Professores allernaadigst anbefalet deres Erklæring at giøre, hvorpaa Eders Kongl. Maj:ts sal. Hr. Faders Breff til 4 Commissarier 1661 den 18. Juny, dernæst den 14. og 15. July til fleere i Naade følgede. Og som fornefnte Commissarier ingen Middel vides at skal have funden Vor Frue Kirke og dens Præster efter den erlangede Raadstue-Dom med at tiene, i Henseende den stredet imod Eders Kongel. Maj:ts sal. Hr. Faders Brefve og Consistorii Erklæring, skal de harfve ladet deres sandfærdige Relation med dennem, nu alle døde, hendøe. Vores forholte og i saa mange Aar jo længer jo meere betagen Lifvis-Middel hafver paa nye aarsaget os omrørte Sag for Eders Kongl. Maj:t paa det allerunderdanigste at andrage, da Eders Kongl. Maj:ts afvigte 3. Decembr. allernaadigst anbefalet Commissarierne


77

om denne Sag deres allerunderdanigste Relation at giøre. Fornævnte deres Relation siges en Deel deraf at være grundet paa bemelte Raadstue-Dom og derved vil hafve os fravendt Voldgaden, Frideriksborrig-Gaden og Rosenborig-Gaden uagtet at samme Dom sees casseret først ved Eders Kongl. Maj:ts Hr. Faders Bref 1660 den 14. Juny, dernæst ved høyst bemelte den sal. Konges andet Bref, dateret 18. Juny 1661, hvorudi findes indført Rectors og Professorernes Erklæring med Befaling til Commissarier, som udtrykkeligen mælder om samme Gaders Pladser. For det tredie er Dommen nu over 20 Aar ikke exeqveret, vi ei heller derfor stævnet; imidlertid en Deel af fornævnte Pladsers Paavaanere efter høystbemelte Eders sal. Hr. Faders Brefve hafver søgt Trinitatis Kirke og der uhindret ladet dennem til Dato inden og uden Kirken med Ordet og Sakramenterne af os betiene og deres Stolestader til Kirken betalt. Det, som fornævnte Commissarier vil hafve Trinitatis Kirke og os fattige Præster tillagt, siges at være den halve Gottisgade paa den ene Side bygget, Adel- og Borregaden, hvilke 2½ Gader nogenledes bygget efter Commissarie Meening skulle bestaae af 300 Familier, beroer mestendeel af Huusarme, Soldatere, fattige Seilingsfolk, kongelige Betientere, som søger Holmens Kirke, endog Tydske, som søge den Meenighed, saa i fornefnte Gader tvifles paa at skulle findes 30 Huse, som skal kunde betale Kirken deres Stolestader, mindre giøre Kirkens Tienere nogen Hielp til Underholdning. Uden Østerport siges og at fornævnte Commissarier os skal have fraerklæret Staldmester Merlings Plads, som Secretair Giese nu beboer og Ny Kongens Gade, som og er imod den sal. Herres, høyloflig Hukommelse, hans Commissions Brefve og Consistorii Erklæring. Det som vi fattige Præster til Trinitatis Kirke i dybeste Underdanighed allernaadigst af Eders Kongl. Maj:t ervarter, er, at Eders Kongl. Maj:t af Høykongel. Mildhed og Naade til voris Lifs Ophold vil forunde os at nyde Eders Kongl. Maj:ts Hr. Faders Breff af Dato 18. Juny 1661, hvorudi Professorernes Erklæring er indført, som er paa de Pladser fra gammel Nørre-Port beliggende paa Christen Jensen Slagters Gaard af Voldgaden, Frideriksborig- og Rosenborig-Gaden, Gottisgaden, Adelgaden og Borregaden, Staldmester Merlings Gaard, saa og Kongens Nye Gade til Qvitzous Bolværk, og derfra omkring igien til gammel Nørre-Port, med hvis derudi inden er begreben og paa de gamle Voldes opgravede Pladser bygget er med Blegdammen. I den naadig Henseende derforuden at være tilbage Kongens Torvegade, Norrigsgade, Store og Liden Strandstræder og Canal-Gaden med flere, som ere de beste Pladser, som skal være lagte til den runde St. Annæ Kirke og ei endnu til andre Kirker lagde. Saadan Kongel. Naade og Mildhed imod os fattige Præster til Brød og Lifs-Middel at nyde vil Gud belønne, etc. etc. Kiøbenhafn den 19. January 1682. JENS JUSTESEN BERG. POVEL ANDERSEN.


78

IX. Herpaa fulgte en nye Befaling fra Hs. Kongl. Maj:t til andre Commissarier:

CHRISTIANUS QVINTUS etc. til ALBERT GYLDENSPARRE, BARTHOLOMÆUS JENSEN, Doct. CHRISTIAN NOLD, Doct. COSMUS BORNEMANN, PEDER MOTFELD, PEDER MUNCK og ANDERS RASMUSSEN. Vor Naade tilforn! Eftersom Præsterne til Trefoldigheds Kirke her i Vores Kongl. Residentzstad Kiøbenhavn for Os allerunderdanigst hafver ladet andrage, hvorledes ved den Forretning, som I efter Vores den 3. Decbr. udi nest forleden Aar 1681 til Eder udgangne Bref giort hafver, anlangende hvis Pladser og Gaarde til Trefoldigheds Kirkes Meenighed høre og svare skulle, ikke udi alt saa nøye skal være udi Agt tagen, som de formener billigen skee burde, da have Vi herforuden efter videre allerunderdanigst Ansøgning og Begiæring ydermeere til Commissarier allernaadigst forordnet Os elskelige HENRIC SPAN etc., GOTFRED HOFMAN etc., Mag. JØRGEN EILERSEN, OLUF RØMER og VOLDEMAR BLINCK samme Commission tilligemed Eder paa nye igien at foretage. Thi er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I samtlig rætter Eders Leilighed efter Eder igien paa forskrevne Aastæder at begive, bemelte Huuse og Pladser paa ny flittig at grandske, eftersee og specificere, hvorvit deraf til fornævnte Kirke og dens Betienteres Underholdning med Billighed endeligen kand og bør erlægges. Og saadan Eders Forretning under Eders Hænder og Zigneter samtligen til videre Vores allernaadigste Ratificatiqn inden nærværende Maaneds Udgang forsvarligen fra Eder beskreven at give. Dermed skeer Vor Villie etc. Hafniæ n.Marty 1682.

CHRISTIAN R.

X. Den Kongel. Ordre til de nye andordnede Commissarier at træde sammen med de forhen beskikkede Commissarier:

CHRISTIANUS QUINTUS etc. til HENRIC SPÅN, GOTTFRED HOFMANN, Mag. JØRGEN EILERSEN, OLUF RØMER og WOLDEMAR BLINCK. Vor Naade tilforn! Eftersom Os elskelig ALBERT GYLDENSPARRE, BARTHOLOMÆUS JENSEN, Doct. CHRISTIAN NOLD, COSMUS BORNEMAN, PEDER MOTFELD, item PEDER MUNCK og ANDERS RASMUSSEN, Indvaanere her i Vores Kongl. Residenz-Stad Kiøbenhavn, den 3. Decembr. udi nest forleden Aar 1681 haver bekommet Vores allernaadigste Befaling, at de skulle sig erkyndige om de Pladser og Gaarde, som til Trefoldigheds Kirke henhøre og svare skulle med videre etc., som af hosføyede Copie kand sees og erfares. Da som deres skriftlige Forretning derom allerede overgivet er, og Præsterne til fornævnte Trefoldigheds Kirke sig derover for Os allerunderdanigst besværger, formeenendes at det ey udi alt ved samme Forretning er saa nøye iagttagen som de formeener


79

billigen skee burde, er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I rætter Eders Leilighed efter, Eder tilligemed forskrefne forrige anordnede Commissarier, som iligemaade Vores allernaadigste Ordre herom atter bekommet hafver, igien paa forskrefne Aastæder begiver, hvor I da samtlige bemælte Huse og Pladser paa ny flittig haver at grandske, eftersee og specificere, hvorvit deraf til fornævnte Kirke og dens Betienteres Underholdning med Billighed endeligen kand og bør at lægges. Og saadan Eders Forretning under Eders Hænder og Zigneter samtligen til videre Vores allernaadigste Ratification inden nærværende Marty Maaneds Udgang forsvarligen fra Eder beskreven at give. Dermed skeer Vor Villie etc. Kiøbenhafn den 11. Marty 1682.

CHRISTIAN R.

Disse nye Commissarier samledes nogle Gange i Trinitatis Kirke med de forrige Commissarier, men bleve dem gandske imod, og derfor overgave de til Kongen deres forskiællige Meening. Thi deres Meening var, at de klagende Præster ved Trinitatis Kirke havde Rætt til at paastaae Kong Christian den Fierdes Fundation, som af Kong Friderich III var confirmeret til Beste for Trinitatis Kirke.

XI. Præsternes Memorial til de samtlige Commissarier:

Til de velb. høyviise og høyagtbare Commissarier, som af Hs. Kongl. Maj:t Vores allernaadigste Arve-Konge afvigte 11. Marty er anbefalet at eftersee de Stæder, Huuse og Pladser, som til Trinitatis Kirke og dens Betienteres Underholdning efter Kongl. Fundation kunde lægges. Deraf befindes den første Gade paa fornævnte Aastæder at være Voldgaden, begyndende paa Christen Slagters nye Gaard imod gammel Nørre-Port, dernæst Frideriksborig- og Rosenborig-Gade med Gottis-Gade indtil gammel Øster-Port, saavit som paa de gamle Voldes og Grafves Pladser bygt og begreben er ved Staldmester Merlings Gaard og dets Begreb, hvilket bevises af Præsidis Consistorii, Rectors og Professorernes Erklæring Anno 1661 den 18. Juny, i Hs. K. Maj:ts Kong Friderik den Tredies Commissions Bref indført; de øvrige Gader, nemlig: Adel- og Borgegaden, Nye Kongens Gade, Norgisgade, Store og Lille Strandstræde med Canalgaden, alle paa de nye Pladser byggede, hvilket forskrevne paa det tienstvilligste formodes, at de gode Commissarier-Herrer efter dennem i Naade medgifne Ordre anseer at vorde Trinitatis Kirke til en Meenighed, i den gode Betænkende høystbemelte den salig Konges Fundations-Bref saaledes lyder, at alle de Huuse og Gaarde, som tilforn ere forordnede til den runde St. Annæ Kirke og ikke allerede til andre Kirker ere lagde, saavelsom alle dem, der sammestæds Byggepladser forundt vare eller herefter forundendes vorder, skulle holde fornævnte Trefoldigheds Kirke for deres rætte Sognekirke med videre. Dersom


80

nogen til andre Kirker haver Kongelig Adkomst til noget af overskrefne Gader og Pladser eller dets rætte Tillæg, da er vores indstændige Begiæring, at saadant maa viises, hvis ikke have vi den Tillid, at omrørte vores Paastaaende efter Kongel. Fundatz og Commissioner vorder for billig anseet. Med ydmygst Ansøgning, at de gode Herrer Commissarier denne voris Begiæring velmeent optager, og om nogen noget herimod kand have at objicere, vi da dets Copie maa nyde at svare paa, og siden i de gode Herrers allerunderdanigste Relation at maa vorde indført til Hs. K. Maj: ts allernaadigste Betænkende. Kiøbenhavn 16. Marty 1682.

JENS JUSTESEN. POVEL ANDERSEN.

XII. De nye fem Commissariers H. SPANS, G. HOFMANS, J. EILERSENS, O. ROMERS og W. BLINCKS til Kongen indgivne allerunderdanigste Forretning:

Saasom Eders Kongl. Maj:t allernaadigst haver befalet, at vi underskrefne, tilligemed Hr. Etats-Raad Gyldensparre og de andre forordnede Commissarier, anlangende Trefoldigheds Kirke, os skulle forsamle til at grandske og eftersee, hvad og hvorvit bemælte Kirke og dens Betientere billigen kand og bør tillægges, hvortil os allernaadigst Copie af sal. og høyloflig Ihukommelse Kong Friderici Tertii Befaling af Dato 14. Juny 1660 samme Kirke andgaaende er meddeelt, den allerunderdanigst at efterleve, have vi udi forbemelte Kirke med de forrige Commissarier confereret, og af det, som de haver opsat, fornummet, hvorledes de efter nærværende Stadens Tilstand haver taget deres Maal, først ved den gamle Nørre-Port paa Christen Jensens Huus, hvor sammestæds en ringe Difference imellem Vor Frue Kirkes og Trefoldigheds Sogn sig befinder, hvilken dog ved de gamle Volde og Gravernes Anviisning lettelig kand slettes, saa at Trefoldigheds Kirke tilhører Frideriksborig-Gade indtil Michel Wibes Gade, Rosenborrig-Gade, den nordeste Side, Tornebusk-Gade indtil de gamle Huuse for Vognmands-Gaden, gandske Gottersgaden indtil Assessor Gieses Huus. Derfra haver samme forrige Commissarier sig begivet til runde St. Annæ Kirke, hvis Begreb dem ei noksom haver været bekiendt, men som den udi Kong Friderici Tertii, høyloflige Ihukommelse, Fundations-Brev St. Annæ Navn og Begref, som udi forrige Tider af Kong Christian den Fierde, sal. og høyloflig Ihukommelse, var funderet, runde St. Annæ Kirke at skulle kaldes, og siden af, sal. og høylofl. Ihukommelse, Kong Friderik III samme St. Annæ Kirkes Begreb Trefoldigheds Kirke er tillagt, da efter underdanigste Skyldighed samme St. Annæs Begref og dens Beskaffenhed fligtig at tage udi Agt, saa befindes den ved grundeste og rætteste Eftersøgning udi efterfølgende Poster at bestaae, nemlig:

Alt det haver baaret Navn og blev kaldet St. Annæ, som laae uden for den


81

gamle Stad indtil Holmen, fra Holmen igien indtil St. Annæ Broe og videre denne Side af Toldboden indtil de nye Volde og langs ud med de samme og bestod paa de Tider udi efterfølgende Gader. Ved Holmen, hvor Hs. høye Excellences Gaard (nu Charlottenborg Slot) nu er bygt, løb samme Tid det Lille Strandstræde til den Islandske Reberbahne. Dernæst lige ud for den gamle Øster-Port var Store Strandstræde og støtte med Reberbahnen tilsammen og strækkede sig langs den samme og bestod da udi adskillige Frugt-Hauger med nogle smaa Huuse bebygt. Fra Holmen for begge disse Gader indtil Merligs Huus for Kongens Gade var en Længde Huuse bygt langs med Byens Graver, hvilke Huuse, formedelst Kongens Torv nu kaldet, bleve nederbrudte.

Fra Merligs Huus var en krum Gade, udi den yderste Ende heel breed, samme blev kaldet Breedgaden. Samme Merligs Huus stod ligefor en Gade, som nu kaldes Nye Kongens Gade; bemælte Gade var ubebygt og bestod gandske udi Hauger med nogle smaa Huuse og Admiralens Christofer Lindenows Huus.

Fra fornævnte Merligs Huus løb skraa til og igiennem Nye Skipperboder en gandske ubebygt Gade med idel Hauger. Atter fra forskrefne Merligs Huus løb en Gade langs med Eders Kongl. Maj:ts Hauge, hvilken med ringe Huuse paa den ene Side var bebygt, som endnu er at see, og havde alt dette Navn af St. Annæ. Uden for runt omkring dette, saa og de nye Boder, var en gandske øde og overgravet Mark, hvilken da intet særdeles Navn havde.

Samme Tid vare ellers derpaa de nye Gader afstukne til at komme udi Værk, saa og nogle Huuse af de nye Boder og paa den ny Helsingørs Port begyndt at arbeides.

Item fra den gamle Nørre-Port til Voldgaden og nogle i Gottersgaden, derom det Kongl. Fundations-Brev saaledes formælder: samt alle dem, vi der sammestæds Bygge-Pladser forundet haver eller herefter forundendes vorder, enten de allerede paabygt haver eller herefter byggendes vorder.

Iligemaade er uden for Strandstrædet endnu tilkommen de Gader ud med den nye Ganal, Norges-Gade, som paa den gamle Breegade ligger, Nye Kongens Gade, som ligger paa en gammel Gade, fra Merligs Huus igiennem de nye Boder løber.

Adelgaden, hvilken til og igiennem Eders Kongl. Maj:ts Hauge tvertover Gaderne løber, Borgergaden, som løber imellem fornævnte gamle Gade og Eders Kongl. Maj:ts Hauge ud til de nye Boder, Rigens-Gade, som imellem Eders Kongl. Maj:ts Hauge og Helsingørs Port løber, samt gandske Gottersgaden.

Hvilke fornævnte gamle og nye Gader alle af St. Annæ haver baaret Navn, er paa St. Annes Begreb og endnu denne Dag kaldes St. Annæ Qvarteer. Alligevel den gamle Stads Sogner med de gamle Volde haver været begrændset, og man ikke


82

fornemmer de samme noget videre haver haft eller kunde prætendere, eftersom alle forskrevne Pladser og Gaarde ved det Kongel. Fundations-Brev den runde St. Annæ Kirke er tillagt. Saa have vi herimod, efterat saadant, som foreskrevet staaer, udi al Sandhed befindes, ei noget kunde forrætte. Men efter sal. og høyloflig Ihukommelses Christiani Quarti og Friderici Tertii Fundations- og Befalings-Breve samme forskrevne nye Stad med dessen Indbyggere Trefoldigheds Kirke til en Meenighed bør at henhøre, hvilket udi Eders Kongl. Maj:ts allernaadigste Villie allerunderdanigst henstilles.

HENRICK SPAN. GOTTFRIED HOFMAN. JØRGEN EILERSEN. OLUF RØMER. WALDEMAR BLINCK.

XIII. Kong Christian den Femtes Fundations-Brev for Trinitatis Kirke.

Vi CHRISTIAN DEN FEMTE, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc.: Giøre alle vitterligt, at Vi efter allerunderdanigst Ansøgning og Begiæring og i allernaadigste Henseende til den slette og ringe Tilstand og Indkomst, som Hell. Trefoldigheds Kirke i Vores Kongel. Residenz-Stad Kiøbenhavn, samt dens Præster og Betientere nu nyder og haver, allernaadigst haver for got befundet denne Anordning derom at giøre, saasom Vi og allernaadigst hermed anordner og befaler, at foruden bemælte Hell. Trefoldigheds Kirke dens Præster og Betientere af Vores elskelig kiære Hr. Fader og Forfader, sal. og høyloflig Ihukommelse, allernaadigst kand være tillagt, skal endnu efterskrevne Gader dertil være perpetueret, nemlig: 1) Voldgaden fra Nørre-Port til Vores egen Hauge inclusive, 2) Frideriksborig-Gaden, 3) Rosengaden, 4) Tornebuskgaden, 5) Gottesgade, 6) Borgegaden, 7) Adelgaden, 8) Nye Kongens Gade, 9) den nordre Side af Norgisgade, med deres Tværgader, saa at alle deri befindende Huuse og Gaarder saavelsom Pladser, enten de ere bebygte eller vorder, skal herefter (i hvad Slags Folk dennem endog eyer og beboer) holde og erkiende forbemælte Hellig Trefoldigheds Kirke og ingen anden for deres rætte og ordinaire Sogne-Kirke med alt, hvad Ministerio og Kirken efter Loven kand vedkomme, dog skal de nye Boder ei herved forstaaes, men at de fremdeles som hidindtil under Holmens Kirke forbliver, hvorefter alle og enhver, som dette vedkommer, sig allerunderdanigst haver at forrætte. Og forbyde Vi alle og enhver herimod eftersom forskrevet staaer at hindre eller i nogen Maade Forfang at giøre under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Rensborg den 1. Septembr. 1683. Under Vort Zignet

Christian R.

Luxtorff.

Allerunderdanigst læst paa Consistorio den 6. Octob. 1683.


83

XIV. Efterat fornævnte Brev i Trinitatis Kirkes Sogn til Sognefolket i hver Mands Huus var forkyndt, og enhver en trykt Copie deraf meddeelt, giorde Mag. Michael Henriksen, Sogne-Præst ved St. Nikolai Kirke, Forbud paa en Tværgade af Gottersgade, liggende imellem Nye Kongens Gade og Norges-Gade, at de skulle søge Nikolai Kirke, fordi deres Udsigt var ud til Kongens Torv. Tornebuskgaden tilegnede han sig ogsaa med Beretning, at Niels Destillerers Gaards Fortog fra Volden og til Rosenborig-Gaden skulle efter hans Meening være Tornebusk-Gaden. Vor Frue Kirkes Præster tilhoidt sig det Stykke af Voldgaden fra Bager-Kroen paa Hiørnet af Fiolstræde indtil Hiørnet af Frideriksborggaden og tilegnede sig derhos alt det, som var bygt uden for Porten fra Nørre-Port til Øster-Port indtil Havet bag Kastellet. Og som Kapellanen Hr. Poul Andersen blev kalden at giøre en Brudevielse i Vibenshuus uden Østerport, imidlertid Sogne-Præsten Mag. Jens Justesen var ved Døden afgaaet, og Mag. ALBERT WITH, den nye Sogne-Præst, endnu ikke var indsat, da endskiønt samme Vibens-Huuses Beboere aldrig havde søgt Vor Frue Kirke i noget, som andgik Ministerium, de ey heller kiendte Vor Frue Kirkes Præster for deres Siælesørger, saa begyndte dog fornævnte Frues Kirkes Præster en Process med Hr. Poul Andersen om den Sag med haard Indstævning. Dog faldt Sagen hen af sig selv, saasom den beroede paa et slet Fundament; men begge disse Sogne-Præster ved Frue og Nicolai Kirker begyndte at formindske Trinitatis Sogn ligesom tilforn. For at raade Bod derpaa, gav Kong Christian den Femte følgelig Befaling til disse fire Commissarier at giøre rigtig Sogneskiæl saa lydende:

XV. CHRISTIANITS QUINTUS etc. til TITUS BØLCK, OLUF RØMER, HANS JENSEN STAMPE, CHRISTOPHER GROT. Vor Naade tilforn. Eftersom Vi allernaadigst fornemmer, hvorledes adskillige Irringer sig i Begyndelsen ved Trinitatis Kirke og Sognets Indrættelse efter Vores allernaadigste derom udgivet Brev af Dato 1. Septembr. 1683 iblant Præsterne her i Vores Kongel. Residenzstad Kiøbenhavn skal reise, formedelst at ey endnu noget vist Sogneskiæl skal vorde determineret, da er Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I Vores Bygmester Christopher Grot til Eder tager og Eder tilligemed hannem paa Pladserne, som efter Vores allernaadigste Brevs Lydelse til Trinitatis Kirkes Sogn egentlig skulle henhøre, begiver og Eder om alle de Irringer og Tvistigheder, som ombemælte Sogneskiæl og Pladser iblant Præsterne forefalder, fuldkommeligen informerer, og Os siden Eders allerunderdanigste Resolution og Betænkende til Vores videre Resolution med forderligst skriftlig tilstiller. Dermed skeer Vor Villie, befalende Eder Gud. Skrevet paa Vort Slot Kiøbenhavn den 19. April Anno 1684.

Under Vort Zignet (L. S.) CHRISTIAN R.


84

XVI. Efterat nu de fornævnte Commissarier havde bekommet denne Hs. Kongl. Maj:ts Ordre, haver den henhvilet nogen Tid, indtil Borgemester Titus Bølck ved Døden er afgangen, da Politiemester Assessor RASCH blev beordret af Hs. Maj:t i Titus Bølchis Stæd i Commissionen igien at indtræde, saa at denne anbefalede Sogneskiæls-Commission henhvilede henimod to samfulde Aar, da disse fire Commissarier først overleverede deres Forretning, hvis Beskaffenhed var, ligesom denne Protest derimod indeholder, at denne nye Commission frakiendte Trinitatis Kirke saa mange Gader, at den tabte 200 Huuse.

XVII. Fortegnelse paa de Gader og Huse, som Trinitatis Kirke efter disse fire Commissariers Meening

(a) skulle fragaae:

Norges-Gade 34 Huse, Nye Kongens Gade 114 Huse, Borge-Gade 127 Huse, Adelgaden den halve Part 54 Huse, Helsingørs-Gaden 10 Huse, Dronningens-Gade 31 Huse, Printzens-Gade 19 Huse, Rigens-Gade paa den ene Side 32 Huse, Gotters-Gaden 53 Huse, Frideriksborg-Gaden 15 Huse, det Stykke af Voldgaden fra Hiørnet af Fiolstræde imellem gammel og nye Nørre-Port 9 Huuse. Summa 498 Huse.

(b) skulle igien bekomme:

St. Giertrudstræde 26 Huse, Pusterviig 17 Huse, Kiøbmager-Gade til Klaræbodernc 23 Huse, Aabenraae 22 Huse, Landemærke og Slippen 60 Huse, Brøndstræder 31 Huse, Vognmager-Gaden 46 Huse, Spring-Gaden 47 Huse, Halvparten af Myntergaden 26 Huse. Summa 298 Huuse.

Altsaa kommer Trinitatis Kirke til kort 200 Huuse ved saadan Bytte. Kiøbenhavn den 13-January 1686.

XVIII. Denne Commissions-Forretning lod den Kongelige Slots-Forvalter ved Rosenborg Slot HANS EILERTSEN KOCK sig frem for andre være høyt angelegen allerunderdanigst at foredrage Hs. Kongl. Maj:t. Disse fire ommældte Commissariers allerunderdanigste Forretning mishagede Kong Christian den Femte, af Aarsag, at i Stæden for de skulle forbædre Trinitatis Sogn, saa forringede de det paa 298 Huse og Gaarde med deres iboende Familier, hvorudover de igien bleve befalede deres Forretning til sig at tage og den paa bædre Maade at forandre, hvilket ogsaa skeedte i det, at Adelgaden og Borgegaden paa den ene Side tilligemed Klærkegaden, Rigensgade og Blegdammene og det uden Øster-Port bygget blev af bemælte Commissarier tillagt Trinitatis Kirke til deres forrige Forretning. Da nu denne deres anden giorte Forretning blev Hs. Kongl. Maj:t allerunderdanigst leveret, saa forbædrede Kongen den selv, i det han endnu tillagde Frideriksborg-Gaden paa den


85

ene Side og Voldgaden imellem gamle og nye Nørre-Port, som tilforn var samme Trinitatis Kirke tillagt, og nu udi Commissionen af disse fornævnte Commissarier frataget, og derforuden af det, som Vor Frue Kirke forhen havde fulgt, benaadigede Hs. Kongl. Maj:t Trinitatis Kirke med et Stykke af Fiolstræde fra Voldgaden til Rosengaarden, saa og Rosengaarden paa den ene Side fra Fiolstræde til Pusterviig, tilligemed Mikel Wibes-Gade, hvorom den Kongelige Forordning om Sogneskiællét til Hellig Trefoldigheds Kirke, dateret Kiøbenhavn den 2. Marty Anno 1686, formælder, som følger:

XIX. Vi CHRISTIAN DEN FEMTE, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at eftersom Vi allernaadigst haver forordnet Hellig Trefoldigheds Kirke her i Vores Kongelige Residenz-Stad Kiøbenhavn til at være en ræt Sogne-Kirke, da have Vi og nu, paa det alle de Irringer og Tvistigheder, som imellem Præsterne og om Sogneskiællét ere forefaldne, kunde ophæves og derimod god Eenighed stiftes, saa og enhver af dem viide, hvad Huuse og Pladser udi hans Sogn bør at ligge, allernaadigst for got befundet at anordne og befale, at bemælte Hellig Trefoldigheds Sogneskiæl skal herefter være og begynde: 1. fra Nørre-Port langs Rygstene[ne] af Voldgaden omkring Hiørnet af Bagernes Laugshuus og midt ind i Fiolstræde indtil Rosengaarden til Pusterviig. 2. Langs Rygstenene af Kiøbmager-Gaden forbi Trefoldigheds Kirke til Claræboderne. 3. Derfra langs midt igiennnem Claræboderne og Myntergaden til Gottersgaden. 4. Derfra midt langs Rygstenene af Gottersgaden ned ad indtil Borgergaden vedtager. 5. Fremdeles langs Rygstenene midt igiennem Borger- og Fyrstens-Gader ligefrem til Vores Castel Friderikshavns Bulværk Fyhn kaldet. Derfra i Nør til den nye andlagte Øster-Port, og saa fremdeeles langs ud med Volden forbi Rosenborgs Slot til Nørre-Port, hvor Skiællet først begyndtes, saa at alt hvis som saaledes inden og imellem fornævnte Begreb og Sogneskiæl incorporeret findes, enten det allerede bygt er eller herefter bebygt eller beboet vorder, intet deraf undtagen i nogen Maade (uden de nye Boders Bevaanere, samt de af Vores inden bemælte Circumferentz boende Søe-Officerer og Betiente, som nogen Charge eller Tieneste paa Vores Flaade, saavelsom paa Holmen, Proviant-, Tøy- og Brygger-Huuse, samt i Vognstaldene her for Slottet virkeligen betiene og derfor aarlig Løn og Besolding nyder, hvilke efter Vores den. 19. Decembr. Anno 1685 derom allernaadigst giorde Anordning til Holmens Kirke og Sogn svarer og henhører) skal herefter følge og høre til bemelte Hellig Trefoldigheds Kirke og Sogn. Og saasom ei heller nogen ræt Sogneskiæl skal være giort imellem de Folk, som boer paa Stadens Fang uden Nørre- og Øster-Porter, saa skal Sogneskiællet der uden for regnes midt ad Vejen, som gaaer fra


86

Nørre-Port over Pebling-Broen imellem Ravnsborg og Teilgaards-Vangen og lige til Hylte-Broen, hvor Stadens Grund og Friehed endes, og Utterslev Mark vedtager, saa at alle de, som boer paa Stadens Fang uden Portene Norden for dette Skiæl indtil Strandbreden imellem Castellet og nye Wartou, skal og herefter høre til Trefoldigheds Sogn, og alle de, som boe paa Stadens Fang uden Portene Sønden for bemælte Skiæl indtil Strandbreden imellem Køkken-Korbs Revelin paa Stadens Fang indtil Valdbye Mark, skal fremdeles ligge til Vor Frue Sogn. Hvorefter alle og enhver, som dette angaaer, sig allerunderdanigst haver at rætte og herefter søge den Kirke, som dennem herudi er befalet, saa og den for deres rætte Sogne-Kirke holde og erkiænde med alt, hvis baade Ministerio og Kirken efter Loven kand vedkomme. Thi byde Vi hermed og befale Os elskelige Præsident, Borgemester og Raad her i Staden, saa og alle andre, som denne Vores Forordning under Vores Cancellie-Segl tiiskikket vorder, at de den paa behørige Stæder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Kiøbenhavn den 2. Marty Anno 1686. Under Vor Kongelig Haand og Zignet. CHRISTIAN R. (L. S.)

Underdanigst læst paa Consistorio den 6. Marty 1686. Læst paa Kiøbenhavns Raadstue i meenige Borgerskabs Nærværelse Mandagen den 8. Marty 1686.

XX. Som nu Trinitatis Sogns Indrættelse og dets Sogneskiæls Erlangelse fra Begyndelsen af Kong Friderik den Tredies Befaling om Trinitatis Kirke-Sogn af Dato 14. Juny 1660 indtil ovenanførte Forordning om Sogneskiællet af 2. Marty 1686 havde staaet paa udi 25 Aar og 9 Maaneder, saa lod Kong Kristian den Femte til Guds Æres Forfræmmelse og til Rolighed imellem Geistligheden at stifte, sit Kongelige Reskript udgaae til Doctor HANS BAGGER, Biskop i Siællands Stift, at han fornævnte Kiøbenhavns Præster skulle lade samle og for dem lade forkynde forskrevne Trinitatis Sogneskiæls Forordning med Erindring, at de derefter sig skulle skikke og forholde, hvilket ogsaa af Biskop Bagger skeedte Onsdagen den 21. April Aar 1686.

TILLÆG.

Førend man slutter dette syvende Kapitel, hvori er anført saavelsom i de forrige sex Kapitler, hvilke publiqve Bygninger af Kirker, Stiftelser etc. bleve i Kiøbenhavns store ulykkelige Ildebrand i October Maaned Aar 1728 afbrændte og ruinerede, vil man til Slutning for Læserens Curiositæts Skyld anføre, at til et ævigt Minde om Kiøbenhavns store Ildebrand for Efterslægten lod Kong Friderik den Fierde mynte følgende Medaille, paa hvis ene Side, eller Aversen, forestilles Staden


87

Kiøbenhavn at staae i fuld Flamme og Brand, derover sees en Engel, som nedkommer fra Himmelen med en Sæddel, hvorpaa er at læse nogen Skrift. Omkring i Randen læses dette bibelske Sprog: An Erit Malum in Civitate, Quod Jehova Non Efficiat. Amos III. 6. 13. 14. 15. (det er:) Mon der kand være en Ulykke i en Stad, og Herren haver ikke giort den. I Afsnittet derunder staaer dette bibelske Sprog: Vivat Rex in Seculum. Neh. II. 3. (det er:) Kongen leve ævindelig. Neden under staaer disse Bogstaver: J. J. H.V.H.J. Paa den anden Side eller Reversen læses følgende latinske Inscription: Hafnia, Desolata incendio Hoc Tristi, Cur Luges? Fata Sunt Leges Supremi Vindicis. Divina Tibi Prospexit Providentia. Sat Tibi Relictum & Fere Nihil Perditum, Dum Rex Gloriosissimus Fridericus Quartus Hac Fatali Regnat Periodo. Excedit Ipsius Clementia Calamitatis Tuæ Magnitudinem. Magna Erat in Felicitatibus Ab Ipso In Te Largissime Derivatis Major In Infelicitatibus Præteritis. Maxima in Hac Maxima Miseria. Non Casu Eadem Tibi Accidunt. Sed ut Rex Tuus Virtutibus Major Appareret, Quam Ipse Nunqvam Et Nullus Regum Fuit. Obstupescunt Totus Terrarum Orbis, Arctoi Ultimi Fines, Cimbria, Et Tu Ipsa, De Vastis Gratiæ & Generositatis Testimoniis Per Famam Undique Divulgatis. Veritas Eadem, Ut Sacra, in Fastis & Annalibus Futurorum Temporum Consignabit, Asservabit. Tui Liberi Plures Lacrymas Ob Regis Patrium Amorem Et Vere Heroicam Liberalitatem, Qvam Propter Infortunium Fundunt. Fundant Se Hujus Prorsus Obliviscentes Post Deum in Regis Vitam & Clementiam Regiæ Domus Insignem Æmulationem In Hac Virtute Sibi Innata. Immortalitas Ergo Tanto Regi E Ruinis & Cineribus Tuis Virtutis Trophæa & Gloriæ Pyramides Exstruet, Quæ Sancte Coles Consolata Hafnia. (Det er:) Du Kiøbenhavn, som ved denne bedrøvelige Ildebrand er lagt i Aske, hvorfor sørger du? Din Skiæbne er dig tilskikket af den Allerhøyeste. Det guddommelige Forsyn har seet til for dig. Du har nok til overs, og du har nesten slet intet tabt, saalænge den stormægtigste Konge Friderich [den] Fierde regiærer udi denne ulykkelige Tid. Hans Naade er langt større end din Ælendighed. Den var stor udi den overflødige Velstand, som han havde sat dig udi. Den var endnu større udi de forbigangne Ulyksaligheder, som have mødt dig. Men allerstørst har Kongens Naade viist sig at være i denne din største Ælendighed. Disse Ting ere ikke skeet dig af en Hændelse; men at din Konge skulle skinne større i Dyder, end han nogen Tid, eller nogen Konge for ham har skinnet. Den hele Jordens Kreds, Nordens yderste Grændser, Cimberland og du selv, forundrer sig storligen over de store Naades- og Ædelmodigheds-Beviiser, der ere rundt omkring vidt og bredt bekiendte. Sandhed skal optegne og bevare de samme Beviiser, som hellige, til ævig Minde i de tilkommende Tiders Historie. Dine


88

Børn udgyde flere Taarer over Kongens faderlige Kiærlighed end over deres egen Ulykke. Ach, at de maatte, naar de gandske forglemme samme, udgyde sig næst efter Gud for Kongens Liv og Naade, og til det Kongelige Huses herlige Efterfølgelse udi denne det medfødte Egenskab. Udødelighed skal derfor af din egen Ruin og Aske oprætte for saa stor en Konge Dyds-Seyers-Tegn og Ære-Støtter, hvilke du, O Kiøbenhavn, skal holde helligen i Ære, naar du bliver opreist af din Aske. Udi Randen rundt omkring læses disse Ord: Perquam. Terribili. Incendio. Hafniam. D. XX. Octob. MDCCXXIIX. Ultra. Tertiam. Partern. Devastante. (Det er:) Da den overmaade forskrækkelige Ildebrand lagde over den tredie Deel af Kiøbenhavn i Aske den 20. Octobr. 1728.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |