sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: N. Jonge
Titel: Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.
Udgivet: Kbh., 1783-1945
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2011
Del: Bog 1, kapitel 9
Note:  

 

[107]

NIENDE KAPITEL

OM

ØSTER-QVARTEER

I. ØSTER-QVARTEER i Henseende til dets forrige Inddeeling og Strækning begyndte med Hiørnegaarden af Østergade og Kongens Nye Torv No. 4, den søndre Side af Østergade omkring den store Hiørnegaard No. 36, som ligger paa Hiørnet af Østergade og Amager-Torv, dernæst den østre Side af Store Færgestræde, derfra langs med Gammelstrand omkring Hiørnegaarden No. 258 og de saa kaldte Nummere ved Holmens Kirke eller Størrestræde omkring Holmens Revier eller Kanal til Kongens Nye Torv, derefter al den heele Strækning af Gaarde fra den saa kaldede Gross-Kantzler Græv Holsteens Gaard, beliggende paa Hiørnet af Viingaardsstræde og Kongens Nye Torv og til forommældte Hiørnegaard No. 4 af Østergade, hvor Qvarteret tog sin Begyndelse, tilligemed Gaderne inden for denne Zirkel, saa og Komædie-Huset.

II. Øster-Qvarteer i Henseende til den nye Inddeeling efter Plakaten af 3. Juny Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader: i. Holmens Kanal, 2. Størrestræde, 3. Laxegaden, 4. Reve-


108

rentzgaden, 5. Dybensgade, 6. Hummergaden, 7. Ulkegaden, 8. Svaldergangen, 9. Boldhuusgaden, 10. Viingaardstræde, 11. Smedens Gang, 12. Store og Lille Kirkestræde, 13. Lille Kongens-Gade og Kirkegaarden, 14. Hvelvningen, 15. Nellikegangen, 16. Fortunstræde, 17. Peder Rhodes Gang, 18. Admiralgangen, 19. Lille Færgestræde, 20. Tværgaden imellem Lille Kongens-Gaden og Østergaden, 21. Gammel Strand fra Holmens Broe til Store Færgestræde.

III. ØSTER-QVARTEERS BORGER-KOMPAGNIES Fahne forestiller en Mand i fuld Harnisk, staaende paa et Piedestal, havende en Hielm paa Hovedet og holdende en blot Kaarde i den høyre Haand. Oven over ham sees en Sæddel, hvorpaa staaer denne Devise: Verje byder Fred. Over denne Devise staaer Kong Christian den Siettes Navn i dobbelt Træk, omringet med Elephant-Ordenen. Neden under Piedestallet sees adskillige Krigs-Armatur. Nederst en Sæddel, hvorpaa staaer: ØSTER-COMPAGNIE. I hver Hiørne en brændende Bombe og øverst ved Fahnestangen sees Stadens Vaaben med sine Vaaben-holdere, som ere to Løver.

IV. Om Stadens Gader, som henhøre under Øster-Qvarteer, er følgende mærkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at andføre. Efter en Kongelig Befaling Aar 1771 blev paa alle Huuse og Gaarde i Kiøbenhavn sat Nummer efter Matriculen, og paa alle Hiørne-Huse staaer ogsaa Gadens Navn mahled med Oliefarve til alles Efterretning.

A. LILLE KONGENS GADE, som gaaer fra St. Nicolai Kirke ud til Hallands-Aas eller Kongens Nye Torv. Til denne Gade regnes i Matrikulen de tre smaa Tværstræder, som løbe fra Østergade, nemlig INTE-GADEN, HALMSTRÆDE og ST. JØRGENS GANG, og vedligeholde Communication med Lille Kongens Gade for Kirkefolk til og fra Nikolai Kirke. Udi gamle Documenter kaldes denne Gade ikkun KONGENS GADE, da den efter al beviiste Rimelighed har faaet dette Navn, fordi Kongens Tøyhuus, som ogsaa er kaldet RUST-KAMMER-


109

GAARDEN, laae i samme Gade. Men efterat den Gade, STORE KONGENS GADE kaldet, (ved Stadens Udvidelse som skeede i Kong Christian den Fierdes Tiid) er bleven andlagt, er den til Forskiæl bleven kalden LILLE KONGENS GADE. Vel finder man, at udi nogle ældgamle Documenter af Aar 1402 tales der om ambæ Plateæ regales, begge Kongens Gader; men hvor de have lagt, derom kand ingen Oplysning gives. Thi den Gade, som nu omstunder kaldes Store Kongens Gade, var da ey til, eftersom den Deel af Stadens Grund laae paa de Tider uden for Byen, og ei var bebygt med ordentlige afstukne Gader. Udi Lille Kongens Gade ligger:

SKIPPERNES LAUGS-HUUS, som er en stor, dyb og rummelig Gaard, hvor der holdes: 1) Søe-Rætten i et dertil indrættet Værelse, hver Fredag Eftermiddag Klokken 2. Rætten, som allene andgaaer Skibs-fahrtens Sager, administreres af Skipper-Laugets Oldermand, som præsiderer, og Biesidderne ere en Kiøbmand, Vaterskouten, tvende Skippere, saa og en Søe-Rættes Skriver. Fra denne Rætt kand appelleres til Hof- og Stats-Rætten. 2) EN NAVIGATIONS-SKOLE eller STYRMANDS-SKOLEN, som holdes under Direction af en ordentlig beskikket Lærer i Navigations-Videnskab, som derfor nyder frie Værelser for Skolen og for sig selv sammestæds at boe. 3) Et Contoir, hvor de Søefahrende erlægge en vis Contingent til de Danske og Norske Slavers Ranzonering af det Tyrkiske Fængsel, for hvilke Penges Oppebørsel Skipperlaugets Oldermand qua Casserer maanetlig erlægger Regnskab ved at betale dem i det Kongelige Zahl-Kammer, og derfor nyder han en vis Løn. Paa den Grund, som Skippers-Laugshuus er bygt paa, saa og paa de nær omliggende Huusgrunde (hvilke i forrige Aarhundred have hørt til Laugshusets Territorium, men ere Tid efter anden bortsolgte) har i Kong Friderich den Førstes Tid og i Kong Christian den Tredies Tid eller midt i det sextende Seculo været en ARCHELIE-GAARD eller KONGENS TØYHUUS, hvilket kaldes DET GAMLE TØYHUUS udi Kong Christian den Tredies Brev af 23. Fe-


110

bruary 1557 til Borgemester og Raad i Kiøbenhavn. Samme Tøyhuus laae paa de Tider meget beleilig ved Søen, eftersom al den Strækning (hvorpaa de saa kaldte Skipperboder af Kong Christian den Fierde ere opbygte) var den Tid oversvømmet af det vilde Havs Vand, som da gik op imellem Bremmerholm og Byen, men blev i den følgende Tid efterhaanden opfyldt. Det er troligt, at dette gamle Tøyhuses Grund er i samme Kong Christian den Fierdes Regiærings-Tid solgt til private Ejendomme, dels fordi et nye Kongeligt Tøyhuus var allerede af Kong Christian den Tredie Aar 1550 andlagt tæt ved Kiøbenhavns Slot, hvorom samme Konges Brev til Slotsherren PEDER GAADSKE mælder, dateret Flensborg Løverdagen efter den Søndag Lætare Aar 1550, dels og fordi Kong Christian III i sit forhen ommældte Brev, dateret Kiøpnehafn den 23. Dag February Anno 1557, befaler Borgemestere og Raadmænd at opfylde en Plads ved Kongens gamle Tøyhuus beliggende og den broelægge til Borgernes Nytte at indskibe og udskibe deres Gods paa. Samme opfyldte Plads af en anseelig Længde og Bredde, nemlig ved den nordre Side 102 Alen lang, ved den søndre Side 88 Alen, og breed ved den vestlige Side 66 Alen, og ved den østlige Side 43 Alen, er nu den Grund, som Viingaardstræde og en Deel af Skipperboderne staae bygte paa. B. ULKEGADEN løber fra Lille Kongens Gade og giennemskiærer Skipperboderne paa tværs og gaaer ud til Størrestræde eller lige for Bremmerholm. Denne Gade er overmaade smal i den øverste Ende mod Lille Kongens Gade, hvor en Vogn med Besværlighed kand komme frem, og ved sin Forbikiørsel betager Dagens Lyys og Skin i de mange smaa og lave Huuse, hvilke endnu ere en Levning af de allerældste Tiders Bygnings-Maade og viiser Efterslægten vore gamle Forfædres Tarvelighed og Eenfoldighed. Man meener med god Grund, at disse smaa Huuse ere bygte i Nærheden af forhen ommældte Kongens Tøyhuus til en særskildt Bolig for de Søefolk, som daglig


111

have arbeidet paa samme Tøyhuus-Gaard. Og da det Ord ULK er et Navn, som af Spøg gives de Matroser og Søefolk, som ere uvandte til Søes og ubefarne i Seiladsen, saa er det rimeligt, at da bemælte Kongelig Tøyhuus blev forflyttet herfra og den opfyldte Strandgrund bebygget med Skipperbodernes Andlæg, Gaden har faaet Navn af Ulkegaden. Ud til Ulkegadens smalleste Ende vender den østre Side af St. Nicolai Kirkegaards Brandmuur, hvortil Indgangen er igiennem Kirkegaardens Port paa Hiørnet af Ulkegaden og Viingaardstræde.

C. SMEDENS GANG er en liden smal Gade, bebygt med en Deel Huse paa begge Sider. Den er lukt i den nordre Ende formedelst et Plankeværk og Port, som tilhører Skippernes Laugshuus, hvis Gaardsrum og Sidebygninger strækker sig til samme Skillerums Port, saa at i paakommende Ildsvaade kand haves Communication med fornøden Hielp af Vand og Brandanstalter fra den Side; men den søndre Ende gaaer ud til Viingaardstræde. Da al den store Grund eller Plads (som nu omstunder Skippers-Laugshuus og flere Bygninger staae opbygte paa) var indrættet, som allerede mældt er, til Kongens Tøyhuus eller Rustkammer-Gaard, saa var her en særskildt Længde af lutter smaa Huuse, hvori de Smidde, Bøssemagere og Archelie-Folk havde frie Boliger, som hørte til Tøyhusets Gaard. Da heele Tøyhusets Grund med tilhørende Bygninger bleve solgte til private Eyendomme, saa beholdt man Navnet og kaldte disse Bygninger SMEDENS GANG. Dette er Oprindelsen til Navnet paa denne lille Gade.

D. VIINGAARDSSTRÆDE løber ud til Kongens Nye Torv med den østre Ende. Denne Gade har faaet sit Navn af en Viingaard, som laae i den Kongelige Frugt-Hauge, Kjøbenhavns Slot tilhørende, hvilken Hauge laae lige over for Slottet paa Kanalens eller Gammelstrands nordre Side og indbefattede all den fra Søen opfyldte Grund, hvorpaa nu omstunder alle de Bygninger, Gaarde og Huuse ere


112

opbygte, som ligge langs fra Holmens Broe eller Størrestræde omkring Holmens Kanal ud til Kongens Nye Torv, heele Viingaardstræde tilligemed alle Skipperbodernes tæt bebygte Gader. Da denne Kongelige Slots-Hauge med Tiden var alt for liden, saa udlagde Kong Christian den Fierde al den store Grund til Bygnings-Pladser, og derimod andlagde høybemælte Konge Rosenborg Lyst-Slot og Kongelige Hauge, som paa de Tider laae uden for Stadens Volde. De Bygninger, som da laae Aar 1533 ved ommældte Viingaard, bleve kaldte de NYE BODER PAA VIINGAARDEN. Ud til Viingaardstræde vender Nicolai Kirkes søndre Side, saa og dens Kirkegaard, indhegnet med en lang Brandmuur, samt Kirkens Sprøytehuus. Aar 1776 i May afbrændte en Deel smaa og uanseelige Huuse, i hvis Stæd sees nu smukke Bygninger opførte. Udi denne Gade, lige over for Kirken, er St. Nicolai Kirkes Sogne-Præstes Residence No. 182, saa og Klokkerens Bolig No. 183, Organistens Huus No. 184 samt Kirkens nederste Capelians Præstebolig No. 185.

E. VED KIRKEGAARDEN, hvor Over-Graveren og Under-Graveren ved St. Nikolai Kirke have hver sin frie Bolig.

F. STORE KIRKESTRÆDE. Derudtil vender Nicolai Kirkes nordre Side og Kirkegaarden, som er indhegnet med Stakkitværk. I denne Gade er Nicolai Kirkes øverste Capelians Præstebolig No. 30.

G. LILLE KIRKESTRÆDE. Derudtil vender en høy muuret Tilbygning til Nicolai Kirke-Taarn, hvorigiennem er en gehvælvtet Aabning for Fodgiængere, ligeledes Kirke-Taarnets Hoved-Portal, hvis Indgangs-Port til Kirken altid nu omstunder holdes tillukt, og ikke har været aaben for Sognefolkets Nytte siden Pestens Tid Aar 1711, formedelst den stærke Vindfang og Træk, som her igiennem falder ind i Kirken. Formedelst Husenes tætte Indbygning op til ommældte Taarns Tilbygning, var Vejen her i forrige Tider saa smal for Fodgiængere, at ingen Vogn kunde komme frem; men da det her tæt op til Taarnets Udbygning beliggende Huus blev af den rasende Pøbel


113

ruineret paa den for Rigerne og Staten uforglemmelige Dag den syttende January Aar 1772, saa blev samme Huus, der ellers af Ælde var forfalden, efter Stadens Øvrigheds Foranstaltning gandske nedreven og dets Grund udlagt til Gadens Udvidelse, saa at her nu kand kiøre en Arbeidsvogn.

H. HVÆLVINGSTRÆDE gaaer fra St. Nicolai Kirke-Taarn til Admiralgaden. Til dette Stræde vender Nicolai Kirkes vestre Ende og Taarnet. I dette Stræde i Hiørnet af Kirkegaarden er andlagt et konstigt TRYKVÆRK til at kunde i paakommende Ildsvaade i Naboelauget rædde Kirken dermed. Dette TRYKVÆRKS Beskrivelse forekommer siden ved §. 2. I samme Stræde ligger ogsaa NICOLAI KIRKES FATTIGES SKOLEHUUS No. 219 og er en af Grundmuur nye opført Bygning, hvori Skolens Lærere nyder frie Værelser. Dette Stræde har faaet sit Navn af en Hvælving, hvor en Kanal eller Arm af det salte Vand havde i fordum Tid sit Løb under de smalle Gader ved St. Nicolai Kirke og var for Rummets Skyld skyflt med Huuse. Samme Kanal blev afskaffet i Kong Friderik den Andens Tid, hvilket een af Kanzellie-Archivets Registranter beviser. At det salte Vand har her i fordum Tid skaaret sig ind og dannet 3 Holme eller smaa Øer, viiser OLIG. JAGOBÆI FRAGMENT. Histor. Mss. med disse Ord: Locus, in quo hodie situm est Templum D. Nicolai, in insulas tres olim discissus ab undis marinis alluebatur, det er: Det Stæd, hvor nu St. Nicolai Kirke er bygt paa, var i fordum Tid adskilt i tre Holme og blev overskyllet af Søens Bølger.

J. SKIPPERBODERNE kaldtest i fordum Tid al den vitløftige Strækning, som nu indbefatter de Gader LAXEGADEN, HUMMER-GADEN, DYBENS-GADE, ADMIRAL-GADEN, SQVALDERGAARDEN &c. Al denne Grund var i de ældre Tider oversvømmet af Havets Vand, som da løb ind imellem Bremmerholm, Slotsholm og Byen, som forhen er mældt. Efterat al dette Distrikt blev efterhaanden opfyldt, saa blev i de følgende Tider andlagt en stor Kongelig Frugthauge med


114

Lysthuus, Slottet tilhørende, saa og en Viingaard med tilhørende Bygninger (See forhen Lit. D. pag. 111). Haugen var indhegnet med en Muur, langs med Muren indtil Viingaardstræde var en stor Plads til at holde Dyst-Renden eller Carroussel paa. Da al den Kongelige Hauge blev ødelagt for at indrætte sammestæds et nye Qvarteer i Staden med Huuses Opbyggelse, saa bleve de smaa Vaaninger, som paa Viingaardens Plads bleve opbygte, kaldte i lang Tid DE NYE BODER PAA VIINGAARDEN (cfr. Loc. cit.); men da hele Pladsen blev Tid efter anden meere ordentligen bebygt, fik Gaden Navn af Viingaardsstræde. Paa ommældte Ring-Rende-Pladsen og den forrige Haugeplads lod Kong Christian den Fierde opbygge Boliger af een Etages eller Stokværks Høyde til sine Søe-Officerere, som da kaldtest Kongens Skippere, samt til sine Styrmænd, Skibs- og Archelie-Folk, Høy-Baadsmænd, Bysseskiøttere &c., hvor de skulle boe udi nær ved Bremmerholm. Paa ethvert Hiørnehuus blev anslåged, hvad enhver af disse nye andlagde Gader skulle heede, saasom Delphingaden, Laxegaden, Hummergaden, Størregaden, Admiralgaden (See L. HOLBERGS Danmarks Histor. II Del pag. 904). Delphinstræde havde 24 Vaaninger, Laxestræde havde 48 Vaaninger, Hummergaden havde 40 Vaaninger og Størregaden havde 18 Vaaninger (See WOLFS Encomion Daniæ pag. 159). Hvorudover alt dette nye Qvarteer, som i Gader var afdeelt, med samtlige Huse fik Navn af Skipperboder (See E. PONTOPPIDANS Annales Eccles. Dan. III Theil pag. 706.). Til Holmens Kirkes Præster lod Kong Christian den Fierde ogsaa her af Grunden opmure Præsteboliger. Men i de følgende Tider, da Staden blev anseelig udvidet ved Øster-Ports Forflyttelse fra Enden af Østergade og de gamle Voldes Nedrivelse sammestæds, og en meget stor Strækning, baade Rosenborgs Kongelige Lyst-Slot med sin tilhørende store Hauge, saa og alle mod Sønden og Østen derhosliggende Grunde paa den Kant, bleve indlæmmede inden for Stadens nye Fæstnings-Volde, lod høybemælte Kong Chri-


115

stian IV i dette nye og større Qvarteer andlægge for sine Matroser de saa kaldte NYE BODER Aar 1632 (See N. SLANGES Historie om Kong Christian IV pag. 747), hvorudover Skipperboderne bleve ved Auction bortsolgte som andre Stadens Grunde til Borgerfolk, hvilke nu Aar efter Aar have forandret de fleeste forrige gamle og af Ælde forfaldne smaa Vaaninger til anseelige store og smukke Huse, saa at det gamle Navn SKIPPERBODER med Tidens Længde gandske tabes. Da nu disse Skipperboders adskillige smaa Gader bleve efterhaanden beboede af Borgerfolk og ei længere af Kongens Søefolk, til hvis Boliger denne Grund egentlig først blev bestemt, saa holdt Nicolai Kirkes Præster for, at alle Borgerfolk i Skipperboderne skulle høre til Nicolai Kirkes Meenighed; men Kong Friderik den Tredie i sit Brev af 7. May Aar 1660 erklærede, at bemælte Skipperboder i Almindelighed uden Hensigt til deres Beboere skulle henhøre under Holmens Kirke.

K. LAXE-GADEN er den mellemste Gade i Skipperboderne og med den ene Ende løber ud til Boldhuusgaden. Udi denne Gade ligger Holmens Kirkes Fattiges Skolehuus No. 303.

L. REVERENZ-GADEN er et kort Stræde eller Enden af Laxegaden ud til Kongens Nye Torv. Hiørnegaarden af denne Gade og Viingaardstræde kaldes Det Engelske Hotel og er en Tracteur-Gaard, som har Aar 1760 faaet Giæstgiver-Friehed, og holder aaben Viin-kiælder. Her ere apterede Værelser til ankommende reisende Stands-Personer saa og til at holde Bryllupper, Bal, Concert paa.

M. DYBENS-GADE er lukt i den østre Ende. Gaden har faaet sit Navn af DYBET, fordi her i fordum Tid (førend all den Strækning imellem Bremmerholm og Nicolai Kirke blev opfyldt) var det dybeste Stæd imellem de høye Grunde i Søen, som da overskyllede den hele Egn indtil sidst i det sextende Aarhundred. Thi man finder, at Kong Christian den Tredie i sit Brev, dateret 23. February Aar 1557 til Borgemester og Raadmænd i Kiøbenhavn har befalet at opfylde


116

samme Plads inden et Aars Forløb og den broelægge; men ingen Bygning at sætte derpaa, da samme Plads skulle være frie for den meenige Mand til at skibe deres Gods ind og ud paa, og altsaa tiene til en Losse- og Lade-Plads for Kiøbmands-Vahre. Medens de først opbygte, smaa Huse til Kong Christiani Quarti Marine stode ved Magt, saae man paa Hiørnehuset af Dybensgade og Ulkegaden et Skildt siddende over Døren, paa hvilket Bræt stod afmalet en nøyagtig Afteigning af Egnens Situation i de ældre Tider, saa og derhos stod malet det Navn DYBET. Men da samme liden Hiørnehuus formedelst Ælde blev nedreven, og et høyt, anseeligt Huus igien blev opbygt Aar 1760, saa blev samme mahlede Bræt ei opsat igien, formodentlig fordi det nye opbygte Huus ei skulle beholde det gamle Navn. I Dybens-Gade ved den lukte Ende er et Sukker-Raffinaderie, som ogsaa har Udgang til Viingaardstræde.

N. HUMMERGADEN er meget bredere end de andre Gader i Skipperboderne, og tillige snorræt andlagt, men lukt i den østre Ende. Udi Hiørnehuset No. 350 har været af Kong Christian IV Aar 1647 oprættet en NAVIGATIONS-SKOLE eller et Søe-Academie for Skibsfolkenes Information, og blev beboet af Navigations-Directeuren. (See HOLBERGS Danmarks Hist. Tom. II, pag. 904).

O. ADMIRAL-GADEN slutter for Enden af Skipperboderne. Den har faaet sit Navn af Admiralen eller Chefen for hele Orlogs-Floden, som boede her i denne Gade i den for ham opbygte Vaaning, eftersom Gaden henhørte til de for Kongens Søe-Magt opbygte Skipperboder. Paa et Huus, fordum tilhørende GABRIEL JACOBSEN, Kirkeværger ved Holmens Kirke og tillige Forstander ved Kongens Syge-og Qvæsthuus paa Bremmerholm, har staaet denne Latinske Inscription: Deo Dante, Non Valet Invidia. Deo Non Dante, Nil Valet Labor. Piis cum Deo & Hominibus Luctandum. Pingvis Hæreditas Filiorum Dei. Deus Mira Ratione Suis Prospicit. Angelorum Societas, Piorum Solatium. Hic Serit; Ille Metit. Terram Ceris, Terram Teris,


117

Terram Qværis, in Terram Reverteris. Homo Nunqvam in eodem Statu Permanet.

P. STØRRE-STRÆDE er den overmaade brede og anseelige Gade, beliggende lige for Holmens Broe, hvor daglig falder en stærk Passage af Gaaende og Kiørende forbi Holmens Kirke, Admiralitætet, Gammel Holm og siden videre omkring ved Holmens Kanal. Alle Husene paa Større-Længden have i fordum Tid været 18 Numere, hvert Huus betegnet med sit visse Tal fra Hiørnet af Admiralgaden indtil Holmens Kirkes Chor-Skoles-Huus, som er Hiørnehuset af Ulkegaden, hvilket Tal staae indhuggen i Steen over hver Dør, og derfor kaldes disse Huuse i daglig Tale NUMERNE VED HOLMENS KIRKE. Ud til denne Gade vender Holmens Kirkes nordre Side og dens Hoved-Indgangs-Portal, samt Kirkens anseelige Brandmuur, dernæst ADMIRALITÆTETS anseelige Bygning, ziret med en Port midt paa, hvorigiennem er Indgangen til Bremmerholm eller Gammel Holm.

Q. VED HOLMENS GANAL, saaledes kaldes al den Strækning af de smukke Gaarde og Bygninger, som ligge langs med den krumgaaende Canal, som skiller Bremmerholm fra Staden. Alle disse Gaarde ere først blevne andlagde og opbygte, efterat Stadens Fæstnings-Volde, som her stode, bleve nedrevne Aar 1608, og den forhen ommældte Kongelige Slots-Frugt- og Lyst-Hauge, tilligemed Ring-Rende-Bahnen blev udlagt til Skipperbodernes Andlæg af K. Christian IV. Blant disse Gaarde er den Gaard No. 405 en Præste-Residenz for Sogne-Præsten ved Holmens Kirke. Den første Gaard ved Holmens Kanal eller den store Hiørnegaard (hvis Frontispice og Port vender ud til Kongens Nye Torv) er saa anseelig stor, at den strækker sig til 3 Gader og er bygt af Admiral GODSKE LINDENOU.

R. HOLMENS CANAL eller REVIERE, hvis Indløb er med en Flyde-Bom tillukt, fordi samme Canal bruges ikke til Byens Nytte for Fahrtøyer, og derfor er denne Canals Bolværk paa Stadens Side forsynet med et høyt Brystværk, beklædt med Bræder. Men denne Canal


118

bruges allene til Kongens Tieneste for at kunde med Pramme afhænte Anker-Touge og Takkelage til Kongens Orlogs-Skibe fra HOVED-MAGAZINET, som er bygt inde paa Gammelholm langs med samme Canal, som nu adskiller Gammelholm fra Staden. For Enden af denne Holmens Canal ligger COMÆDIE-HUSET. Ellers er at mærke, at bemælte Canal er en overbleven Levning af Stadens forrige Fæstningers Vold-Graver, hvilke gik tvært over Kongens Nye Torv eller Hallands Aas forbi den gamle Øster-Port, som paa den Tid stod for Enden af Østergade; men ved Stadens Udvidelse Aar 1608 bleve disse Volde sløyfede, Graverne opfyldte og planerede, saa nær som det Stykke af dem, som nu kaldes HOLMENS CANAL, fordi den nu ved Bolværk paa begge Sider indhegner Gammel-Holm.

S. NELLIKE-GANGEN eller NELLIKESTRÆDE er et smal Stræde, som gaaer fra Viingaardstræde ind til Dybensgade.

T. SQVALDERGAARDEN er et smal Stræde lige for Indgangen til Nicolai Kirkegaard. Denne smalle Gade giennemskiærer Skipperboderne, og løber fra Viingaardstræde til Størrestræde eller lige ud for Holmens Kirke, hvor dens yderste Ende er i forrige Tider kalden DELPHINSTRÆDE. For at faae denne Gade med Tidens Længde bredere, saa blive de Huuse, som formedelst Ælde nedrives og igien opbygges, andlagte et vist Alnemaal længere ind paa Huusgrunden.

U. BOLDHUUS-GADEN er en meget anseelig breed, men ikkun kort Gade, beliggende lige for Enden af Laxegaden og vender ud til Gammelstrands Kanal. Denne Gade har faaet sit Navn af det her i fordum Tid lige over for Slottet staaende Kongelige BOLDHUUS; men da Kong Christian IV lod de ommældte Skipper-Boder andlægge, saa blev samme Boldhuus nedreven for at benytte sig af dens Grund, og efter den Tid blev et nyt Boldhuus opbygt ved Slottet norden for det gamle Ridehuus og Ridebahne.

V. VED GAMMELSTRAND, saaledes kaldes al den store Strækning af Gaarde og Bygninger, som ligge fra Holmens Broe lige til Høybroe


119

langs med Gammelstrands Kanal. Blant disse smukke Gaarde ere at agte: (a) KRÆMMER-COMPAGNIET No. [251] og (b) DEN FORGYLDTE FORTUN, af sin Eyer Hotel Royal kalden, No. 253, hvilke tvende Gaarde ere privilegerede Herbergere- og Giæstgiver-Gaarde for ankomne reysende Stands-Personer, og ligge meget behagelige lige for det Kongelige Residence-Slot. Dernæst er ogsaa at agte den i fordum Tid saa kaldte STEENBUKKENS GAARD No. 253, som ogsaa er privilegeret at modtage Reysende. Denne anseelige store Gaard er opbygt efter de gamle Tiders gothiske Architectur med meget Billedhuggerie, mange Steen-Billeder og andre Zirater, samt ziret med 2 smaa Taarne og et større Taarn tækket med Kobber. Over det store Portal sees den gamle adelige Families MARSVINS Vaaben, hvilket giver tilkiænde, at den er bygt og ejet af samme Familie i fordum Tid, hvorudover den altid er kalden Marsvins Gaard. Men det Navn Steenbuks Gaard har den faaet i de sildigere Tider efter den i Historien bekiendte Svenske General MAGNUS STEENBOOCK, som blev fangen i den Stad Tønningen i Holstein den 17. May Aar 1713, og en Tid lang boede i denne Gaard. Om GAMMELSTRANDS-CANAL, som denne lange Række af smukke Bygninger vender ud til, er mældt i Kiøbenhavns Beskrivelses I Del VI Kap. §. 5, pag. 408.

X. FORTUNSTRÆDER ere to nemlig: STORE og LILLE FORTUN-STRÆDE. Man seer her nogle nye opbygte Huuse, hvilke ere andlagte nogle Alne længere ind tilbage, for at kunde i Fremtiden faae disse smalle Gader omdannede til bredere, ligesom Husene af Ælde behøve at nedrives for at ombygges.

Y. LILLE FÆRGESTRÆDE saa kaldet for at skille den Gade fra Store Færgestræde. Hvorfore at disse Gader kaldes FÆRGESTRÆDE er mældt tilforn i dette Skrifts Første Deel VI Kap. Lit. D. pag. 401.

VI. UDI ØSTER-QvARTEER forekommer følgende publique Bygninger, Kirker, Stiftelser &c. nøyagtigere at beskrives.


120

§. 1.

ST. NICOLAI KIRKE (hvis nordre Side vender til Lille Kongens Gade, hvorfra er Indkiørselen til Kirkens Portal, og dens søndre Side vender til Viingaardstræde) er beliggende i den Deel af Staden, som ey i den store Ildebrand i October Aar 1728 blev beskadiget. Af den Aarsag kand denne Kirke endnu fremviise al den udvortes og indvortes Pragt, som de tre allerede ommældte Sogne-Kirker ved bemælte ulykkelige Ildebrand bleve berøvede.

St. Nicolai Kirke er i sin Orden den tredie Sogne-Kirke i Staden; men i Henseende til sine Zirater kand den med Billighed kaldes den fornemste; thi Kirkens konstige og prægtige Taarn tilvejebringer største Anseelse, da det næst Vor Frue Kirke-Taarn er det høyeste og ziirligste Taarn i Staden. Kirken er 112 Alen lang udvendig; Bygningen er fra Kirkegaardens Overflade til Taget 25 Alne høy, men 41 Alen høy til Tagryggen, og er tækket overalt med Kobber. Kirke-Taarnet er til den yderste Ende af Knappen paa Fløystangen 152 Alne høy, nemlig til Vægtergangen 43 Alen, derfra til Spirets Begyndelse 30 Alne, saa at hele Taarn-Muren, som bærer Spiret, er 73 Alne høy. Det store Spiir er i alt 66 Alen høy til den runde Kugle, som hviler paa Spiret, og Fløystangen med sine Zirater er 13 Alen lang. Fløyet er 5I/2 Alen lang.

Førend man nærmere beskriver St. Nicolai Kirkes ud- og indvortes Prydelser, vil man først gaae tilbage i Tiden og betragte Kirkens Ælde og høye Alder, dens allerførste Andlæggelse, Beskaffenhed og Skiæbne.

Allerførst maa man viide, at Havnens Vand eller (om man saa vil kalde det) Vandet af Gammelstrands overmaade brede Reviere i de ældste Tider gik op paa Stadens siide og nedrige Engbund, saa at de adskillige smaa Gader og Stræder, som ligge sønden og vesten for Nicolai Kirke, ere andlagte paa en opfyldt Strandgrund. Bemælte salte Søe-Vand gik da lige op til den første St. Nicolai Kirke, som


121

blev bygt paa et Bulværk eller Pæle nedslagne i Havbredden. (See tillige forhen Kap. VIII §. 4). St. Nicolai Kirkes Alder og allerførste Bygning er fra først i det trettende Aarhundred eller omtrent Aar 1216, og altsaa kand man med største Billighed ansee St. Nicolai Kirke for at være den allerførste Kirke, som er andlagt i Staden ved Søekanten, eftersom Byen har faaet sin Væring af Søefahrende, hvilke have helliget Kirken til den Katholske Helgen St. Nicolaus, som var alle Søefahrendes Patron og Beskiærmere paa deres Seilads og Søe-Reiser. Dog var St. Nicolai Kirke paa de Tider ikke bygt paa det Stæd, hvor den nu staaer, men noget længere borte paa et andet Stæd, nemlig paa Østergade paa den Gaards Grund No. 42, eftersom Vandet af Stranden gik saa høyt op paa de Tider. Med hvilken uomstødelig Vished man veed det, derom er til Læserens Oplysning allerede anførte paalidelige Beviser i det VIII Kapitel §. 4, pag. 104f.

I Henseende til den første og ældste St. Nicolai Kirkes Bygning, som har staaet paa bemælte Stæd paa Østergade i 231 Aar, er at agte: Paa Universitætets Bibliotheque ex Donatione Rostgaardiana findes et Manuscript af No. 74, som siger: "At der var et Capell med St. Nicolai Altere, bygget paa Pæle, slagne i Hav-Bredden. Det var Borgernes Sognekirke, indtil den østre Plads af den flade Pusterviigs Strand var med stor Bekostning indpælet og Aar 1447 opfyldt, hvorpaa Kong Christopher III (eller af Bayern) fra Grunden oprættede den store Kirke med et høyt Taarn." I dette St. Nicolai Capell og første Kirke vare adskillige Altere, nemlig: ST. ANNÆ Alter, ST. ANTONII Alter, ST. BRANDANI Alter, VOR HERRES JESU CHRISTI OG ST. BRANDANI Alter, HELLIG KORSES Alter, stiftet ved den nørre Kirke-Dør Aar 1499, 1501. I det Danske Magazins Tom. III, pag. 206 og 209 anføres et Gave-Brev og et Skiøde paa en Gaard og Grund i Kiøbenhavn, samt paa nogle Boder paa Dragør, hvilke PEDER UNGAR, Notarius og Raadmand i Kiøbenhavn, gav Aar 1463 tillige-


122

med sin Hustru ELLEN ANDERS-DAATTER til at stifte et Altar og en Guds-Tieneste ved SALVATORIS, som og kaldes ST. BRANDANI Alter paa Nicolai Kirkes nordre Side. Til denne St. Nicolai Kirke have mangfoldige testamenteret deres Skibe, ligesom andet Arvegods; thi Aar 1261 har en Herremand PETRUS OLAI eller PEDER OLSEN i sit Testamente givet alle sine Skibe til St. Nicolai Kirke med disse Ord: Ecclesiæ beati Nicolai Hafnis omnes Naves meas, quas habeo ibidem, det er: Til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn giver ieg alle mine Skibe, som ieg haver sammestæds. Kirken havde da ogsaa sit Sogn og sin Kirkegaard; thi i Documenter af Aar 1296 nævnes Parochia St. Nicolai og Cimiterium S. Nicolai (See E. PONTOPP. Orig. Hafn. pag. 36). Ligeledes havde St. Nicolai Kirke ogsaa sin Deel i den aarlige Fiske-Tiende, hvilken Tiende Kapitelet ved Vor Frue Kirke tilegnede sig, og derfor førte St. Nicolai Kirkes borgerlige Forstandere Gerlach Floor og Danckert Lange paa Kirkens Vegne Aar 1487 Trætte og Process derom med Capitulet; men de udrættede intet, som er at see af Pavens Brev og den derpaa grundede Commissions-Dom, hvorom kand efterlæses E. PONTOPPIDANS Annales Eccles. Dan. Tom. II, pag. 685 seqv.

Da denne ældgamle St. Nicolai Capell eller Kirke (som nu havde staaet paa ovenmældte Stæd omtrent 231 Aar) var dels af Ælde ved Tidens Længde forfalden, dels ogsaa alt for liden til at kunde rumme sit Sognefolk, hvilke nu vare i Antallet formerede, da baade flere Gader ved Strandgrundens Opfyldelse og Huses Andlæggelse bleve hver Aar opbygte til flere Familiers Beboelse her i Egnen, saa begyndte man Aar 1447 i Kong Christopher af Bayern hands Regiærings-Tid at bygge en nye ST. NICOLAI KIRKE lidt længere ud fra Østergade (See E. PONTOPP. Orig. pag. 157). Nys forommældte Manuscript blant den Rostgaardske Donation siger: "At Kong Christopher III oprættede fra Grunden den store Kirke med et høyt Taarn." Denne nye St. Nicolai Kirkes Bygning paa det Stæd, hvor den nu staaer,


123

stod meget længe i Bygning, inden den blev færdig til Guds-Tienestes Holdelse deri. Thi Aar 1509, Torsdagen efter den Søndag Invocavit eller Første Søndag i Faste, blev St. Nicolai Kirke indviet af den Norske Biskop ANDERS MUS af Opslo paa den Roskildske Biskops JOHAN JEPSØNS Vegne, tilligemed HØYE ALTERET in Honorem B. NICOLAI Confessoris, SANCTÆ CRUCIS & beati OLAVI Regis. Man ansatte da ogsaa tillige Festum Dedicationis Ecclesiæ & Summi Altaris at helligholdes aarligen næste Søndag efter St. Mortens Dag. Aar 1517 blev Kirkens Bygning gandske fuldbragt, hvilket Aarstal staaer med forgyldte Bogstaver paa Taarn-Muren. Udi adskillige Documenter finder man nævnte følgende Helgenes Altere, som have i de katholske Tider staaet i denne nye opbygte St. Nicolai Kirke indtil Lutheri Reformations Indførsel i Danmark, nemlig: i) HØYE ALTERET, Summum Altare. 2) ST. ANNÆ Alter. 3) ST. ANTONII Alter. 4) ST. SALVATORIS og ST. BRANDANI Alter. 5) HELLIG KORSES Alter ved den nørre Kirke-Dør. 6) ST. MAURITII Alter, stiftet Aar 1509 af en Borger i Kiøbenhavn ved Navn Peter Bödicher, paa den nørre Side ved Høye Chor, som Jomfru Mariæ Billede udi Soel-Gislen midt paa samme Altere standendes er. Til dette St. Mauritii Alter i St. Nicolai Kirke er Aar 1511 given en frie Residenze, som Præsten skal iboe, liggende vesten nest op til Archebispens Gaard paa St. Nicolai Kirkegaard. 7) HELLIG TREFOLDIGHEDS ALTER paa den søndre Side Øster op til Kirkedøren, stiftet af Borgemester Hans Bogbinders Sviger-Forældre, 8) JOMFRU MARIÆ Billede. 9) ST. MICHELS Alter, som stiftet er ved den nørre Kirke-Dør. 10) ST. JOOSTES Alter, 11) ST. SEVERINI Alter. Sognekaldet til St. Nicolai Kirke laae under det Præbende, som tilhørte Cantor i Vor Frue Domkapitel og derfor kaldtes PRÆBENDA SANCTI NICOLAI. Aar 1452 nævnes Oluf Jensøn, Cantor i Vor Frue Kirke i Køpenhafn tillige Forstander til St. Nicolai Kirke. Ligeledes Aar 1520 nævnes Andreas Friis, Cantor sammestæds tillige Sogne-Præst paa Capitelets Vegne til St. Nicolai Kirke. Samme ANDREAS


124

FRIIS var den sidste katholske Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke. Thi da Doctor Morten Luther havde begyndt at reformere Religionen udi Tydskland, og Kong Christian den Anden i Danmark havde fornummet, hvad Forandring hands Morbroder Churfyrsten af Sachsen havde giort i sine Lande, i det at han havde forladt Pavedommet og reduceret det geistlige Gods, og adskillige af de Danske Undersaattere havde allerede faaet Smag paa Luthers Lærdom, saa begiærede Kong Christian II af forbemælte sin Morbroder Churfyrste Friderich i Sachsen, at han ville skikke ham en lærd Mand, der kunde forklare samme Lærdom her i Riget, paa det at de Nordiske Folk ogsaa kunde faae nogen sand Oplysning om Guds Ord. Derpaa blev Magister MARTINUS, en efter Resenii Vidnesbyrd lærd og oprigtig evangelisk Prædikant fra Wittenberg skikket til Danmark. Denne Mag. MARTINUS eller Mester MORTEN fik af Kongen strax efter sin Ankomst til Kiøbenhavn Tilladelse at prædikke udi den nyelig opbygte St. Nicolai Kirke alle Søndage og hellige Dage om Eftermiddagen (See L. HOLBERGS Danmarks Riges Histor. Tom. II, pag. 64). Eftersom Almuen ikke forstode det fremmede Sprog, hvori Mester Morten prædikkede, saa paatog Broder PAULUS ELIÆ CARMELITA (som af Begyndelsen antog den evangeliske Lærdom, men siden faldt tilbage til den katholske, og af den Aarsag blev kalden POUL VENDEKAABE) sig den Umage at igientage Mester Mortens Prædiken paa Dansk. Men fordi Mester Morten havde ingen Gaver til Prædikkestolen og desuden havde nogle underlige Gebærder og Lader paa sig, saa fik hands Lærdom ingen synderlig Fremgang. Den katholske Geistlighed, som fandt ikke deres Reigning ved Reformationen, tog deraf Andledning til at giøre Mester Mortens Prædikener latterlige for Almuen; thi Kanikkerne og Vicarierne ved Vor Frue Kirke lejede en fattig Skoledreng, som mesterlig kunde efterabe alle Folk i Ord og Lader, til at løbe omkring i Byen for at divertere Folk i Sælskaber med at prædike efter Mester Morten, hvorved Drengen fortiente sig Penge


125

og blev derfor kalden Mester Mortens Abe. (PONTOPP. Annales Tom. II, pag. 768). De katholske Lærere fik dog ved denne Drengs Abespil udrættet saa meget, at Mester Mortens Prædikkener bleve giorte latterlige for Almuen, paa det at de ikke selv skulle tabe i deres feede Indkomster ved Luthers Lærdom og Reformation. Mester Morten reiste derfor hiem igien til sit Fæderneland. Men omsider kom det videre, da Mag. HANS THAUSØN (forhen en Munk i Antvorskov Kloster) kom hiem fra Wittenberg, hvor han af Doct. Luthers og Melanchtons Underviisning havde fattet den evangeliske Troes Principia, og blev den første Reformator i Danmark; thi Aar 1526 blev han af Kong Friderik den Første antagen som Hof-Capellan og overlod Kongen ham til Indbyggerne i Viborg i Jylland at prædike for dem. Derefter blev Mag. Hans Thausøn Aar 1529 kalden til at være Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn, hvor Mester Hans Thausøn havde bædre Lykke end Mester Morten havde haft. Thi Mag. Thausøns fortræffelige Gaver til at underviise og overbeviise sine Tilhørere vare ledsagede tillige med Guds Aands giennemtrængende Kraft, saa at hands Fiender maatte give Sandheden Rum i Hiertet og til sidst bleve hands Venner. I sær fik St. Nicolai Kirke stort Tilløb af Tilhørere, da Mag. Hans Thausøn begyndte i Augusty Maaned Aar 1529 at lade synge Danske Psalmer i Kirken, og derfor til offentlig Brug indførte Claus Morte[n]sens Danske Oversættelse af Davids Psalmer, nyligen forhen trykte i Rostok. Til en bestandig Erindring derom synger man her i St. Nicolai Kirke altid den Psalme: Vi TROE ALLESAMMEN PAA &c., som staaer bag i Dr. Kingos Psalmebog blant Liig-Psalmer; da derimod i alle de andre af Stadens Kirker synges den Psalme: VI TROE ALLESAMMEN &c., som staaer foran i Psalmebogen.

Af Begyndelsen havde ST. NICOLAI KIRKE ikke saadanne Bygnings-Pragt og Zirater, som den nu har at fremviise; thi baade var Kirken indvendig meget mørk, saa og havde den intet Taarn i mange Aar, fordi Taarnet tilligemed Kirken var bleven af Torden Aar 1566 be-


126

skadiget. Men Rigets Hofmester Christopher Walkendorph lod her ved Nicolai Kirke (ligesom han giorde ved Hellig Geistes Kirke) opføre et anseeligt Taarn Aar 1582 og anvendte sine egne Midler paa at kiøbe Kalk og Steen dertil, ja denne Herre umagede sig selv ofte med at stige op paa Stilladsen for at see til med Arbeidsfolkene. Samme Taarn kostede 19000 Rdr. Over Taarn-Porten i Hvælvingen øverst staaer denne Inscription: I. H. S. I Herrens Navn hafver Jørgen Bubert og Knud Hansen fuldkommet dette Muurværk paa Kirkens Bekostning. Paa Buen over Taarn-Portens Portal staaer dette bibelske Sprog paa Latin: Custodi Pedem Tuum, ingrediens Domum Dei & Appropinqva, ut audias. Ecclesiast. IV. Anno 1593. Spiret, som var opsat paa samme Kirke-Taarn, var vel baade høyt og stort, men dog ey forsvarligen bygt; thi Aar 1628 Natten imellem den 28. og 29. January blev det af en uhørlig haard Vesten-Vind nedkastet langs paa Kirken, og ved sit Fald knusede den hele Kirke-Hvælving, hvorudover Kirken blev saa uryddelig, at den i Aar og Dag ikke kunde bruges; men Meenigheden maatte et heel Aar holde Guds-Tienéste under aaben Himmel paa Kirkegaarden (See THOMÆ VELLINGII Calendar. Manusc. RESENII Excerpt. Manusc. L. HOLBERGS Danmarks Rig. Histor. Tom. II, pag. 729). Da Hvælvingen paa Kirken blev muret op igien og Kirken repareret, lod Kong Christian den Fierde giøre Kirken langt lysere end tilforn; thi han lod den forsyne med større Vinduer, saa og lod han opbygge det nye Chor med lange og høye Vinduer, hvilke gave Kirken en anseelig Lysning. Ligeledes lod Kong Christian IV Kirken udvortes pryde med tre smaa, dog meget ziirlige Spire, staaende over Choret, nemlig: Et Spir med to Klokker i, 42 Alen høyt over Taget med en Hane til Fløy, og to mindre Spire, hver 37 Alen høy, staaende hver ved sin Ende af den østlige Kirke-Gavl. Kongen lod ogsaa Kirken tække overalt med Kobber. Hoved-Spiret paa Kirke-Taarnet selv forblev i mange Aar ikkuns en plat og nedrig Spitse, fordi man imidlertid sankede paa de


127

tredive Tusinde Rigsdaler, som bleve anvendte paa det med tre Afdeelinger ziirlige og anseelige Spiir, som nu sees at ziire Kirken. Paa dette overmaade smukke Spiir begyndte man at bygge Aar 1666, og Aar 1668 blev det gandske Taarn færdig. Dog blev Fløystangen ikke opsat førend i Aaret 1669, da en Trompetter, som sad paa Livet, frelste sig derved, at han efter sit frivillige Tilbud gik op og stod paa Fløyet uden mindste Rygstøtte, blæste et Stykke i sin Trompet og udtømmede paa Kongens Sundhed nogle Viinglas, hvilke, da de bleve nedkastede af ham, fantest liggende i Græsset paa Kirkegaarden. Dette store og meget ziirlige Spiir paa Taarnet er af giennembrudt Arbeide, hvilende i Midten paa otte store forgyldte Kugler. Proportionen i dette Arbeide er saa accurat, og Arbeydet er saa næt, at alle fremmede Kiændere af god Architectur admirere det høyligen som et rart Mesterstykke i sin Art. Man fortæller, at en Franzoos, som var af de Tanker, at udi Danmark kunde intet ret konstigt giøres, da han med en patriotisksindet Dansk Mand gik forbi St. Nicolai Kirke og med en henrykkende Forundring stod stille og ræt betragtede dette ziirlige Taarn og derfor spurgte sin Medfølgere: Cela est il fait icy? Er det Taarn giort her til Lands? fik disse Ord til Giensvar: Non, on l’a fait venir de Paris, bien emballé, d. e. Ney, men man har ladet det komme fra Paris, vel indpakket.

Tæt op til Taarnets nordre Side er Aar 1629 opbygt et smukt, grundmuret BEENHUUS, ziret med huggen Steen og to Dørre, prydede med et Jern-Gitterværk. Udi dette Beenhuus samles de dødes Beene, som opkastes ved at grave til Liigs Nedsættelse paa Kirkegaarden, da man siden nedgraver paa eet Stæd den Samling af de afdødes opkastede Hovedpander og Been. Paa dette Beenhuus læses følgende Inscriptioner. Paa den øverste Tavle læses indhuggen denne Danske Inscription: Dette Been-Huus haffver Hans Tregaard med sin kiere Hustru Maria Johans Daatter Gud til Ære og affdøde christne Menneskers opgrafne og adspredde Been til Hvile og Forvaring hos Guds


128

Huus paa Deres egen Bekostning ladet opsætte. Paa den nederste Tavle læses følgende bibelske Sprog paa Latin: Ezechiel Cap. XXXVII V. 5, 6. Sic ait Jehova: Ossibus istis Ecce Ego inducturus sum in Vos Spiritum, ut vivatis; Nam addam Vobis Nervos & obducam Vobis Carnem & Superindam Vobis Cutem bonam & Dabo in Vobis Spiritum, & Vivetis, ut cognoscatis, Me esse Jehovam. Dernæst læses disse Tydske og Danske Vers:

Der Menschen Ehre, Muth und Pracht
Im Thod vergehet und wird gebracht
Mit diesen Bein zur Erd und Koth,
Und macht aus Hoffart ewig Noth.
Derfor Fryct Gud,
leff effter Hans Bud, Og giør Dig hver Dag reede:
Thi Døden kommer og før Dig ud
Fra Verdens Lyst og Glæde
Til Herrens Dom og sidste Dag,
som skrækkelig vil være;
Om Du ey rætter saa din Sag,
At Du kand nyde Guds Ære.

Maria Hans Daatter. Hans Trægaard. Maria Fu[i]rens. Anno MDCXXVIIII.

Udi Klokke-Taarnet hænger smukke KLOKKER, paa hvilke findes Inscriptioner: CANUTUS cognomine VALKENDORF, Opus istud eluxerat Hafniensis quando Decanus Eram. Paa den anden: Almi Pontificis Nicolai Sancti ad Honorem Johannes de Wastenovich Me Fecit Anno Domini MDXI. Paa den tredie: Anno Subscripto Tympana Fusa Duo Johannes de Wastenovich Me Fecit. Hane Campanam ex Turris Majoris Ruina Læsam A. D. MDXI Refudit Felix Fux Anno 1628. Paa den fierde: FRIDERIGUS. TERTIUS. Dei. Gratia. Daniæ. Norvegiæ. Etc. Rex. Substantiam. Hujus. Campanæ. Ex. Benevolo. In. Deum. Affectu. Et. Intimo. In. Ecclesiam. Ejus. Amore. In. Ornamentum. Ecclesiæ. Divi. Nicolai. Larga. Manu. Dedit. Anno. MDCLV. Paa


129

den femte: Dum. Trahor. Audite. Voco. Vos. Ad. Gaudia. Vitae. Der jeg bleff støbt, da var Sanct Nicolai Kirckis Patroner Christoffer Hansen, Find Nielsøn og Peder Pedersen Borgemestere, Werner Klouman oc Morten Michelsen Raadmænd, Hendrik Jakobsøn oc Niels Aagesøn Kirkeværgere. Anno MDCLV. Claus von Dam Me Fecit. Sanctus Nicolaus. Paa den siette: Convoco. Viventes. Quando. Fit. Concio. Sacra. Defleo. Defunctos. Dum. Tumulantur. Humo. Henrick Berner oc Herman Wandelen Kirckeverger til S. Nicolai Kircke. Borchardt Gelgeisser Me Fecit. Anno Domini 1657. I Stæden for den revnede Tolv-Klokke, som tillige i nogen Tid var brugt til Vagt-Klokke, fordi Frue Kirkes Vagt-Klokke var bleven ubrugelig, skiænkede Kong Christian VII en Klokke, som i fordum Tid havde hængt i det gamle nedbrudte Kiøbenhavns Slots-Taarn, men var bevaret. Samme Klokke blev ophængt udi St. Nicolai Kirke-Taarn den 17. July Aar 1769. Inscriptionen paa samme Klokke, der nu næsten er 300 Aar gammel, er denne, saa meget mueligt deraf kand læses: In Honorem Domini Nostri Jesu Christi & gloriosæ Virginis Matris, completum est hoc Opus a ... Domino Dno. Petro ... Anno Domini 1491. Da een af forhen ommældte Klokker rævnede, saa blev ogsaa Aar 1769 den 18. July ophængt i St. Nicolai Kirkes Taarn en nye omstøbt Klokke, kalden FEM MANDS KLOKKEN, som vejer 17 Skippund 4 Lispund 15 Pund. Inscriptionen paa denne nye Klokke er: Fem Mands Klokken omstøbt paa Kirkens Bekostning Aar 1769 udi Kirkeværger J. Sonnichsens og J. Tulstrups Betienings Tid. Disse Ord staaer paa Siden af Klokken, men oven omkring Klokken staaer denne Inscription: Me Fecit Michael Carl Troschell, koniglicher Hof-Klochen-Gieser in Copenhagen. Soli Deo Gloria. Aar 1773 bleve to nye omstøbte Klokker ophidsede i St. Nicolai Taarn, af hvilke den ene vejede 9 Skippund, og den anden Klokke vejede 4 Skippund 10 Lispund.

Vi betragte nu Kirkens Bygnings-Pragt udvendig og indvendig.


130

I Henseende til St. Nicolai Kirkes udvortes Pragt seer man Chorets udvortes Muure (hvilke Kong Christian den Fierde, som forhen mældt er, lod bygge) prydede paa Tagkanten med mange adskillige rare Billeder af Steen i naturlig Storhed, saa og med Mahlerier paa tykke Kobberplader, hvilke af alle Kiændere holdes at være af høy Værdie. Paa den østre Ende af Kirken seer man øverst paa Gavlen at staae den Katholske Helgens ST. NICOLAI Billede i Steen udhuggen over Legems-Størrelse, overalt gandske forgyldt. Denne Helgen har her ved Kirkens Bygning nydt dette høye Stæd at staae paa, saa og denne herlige forgyldte Klædning, fordi han i Pavedommets Tid har været Kirkens Patron og de Søefahrendes Beskiærmer, og af ham bærer Kirken sit Navn. Paa Pillerne, som ere uden omkring Choret for at styrke Bygningen, staaer tie Steen-Billeder af adskillig Betydning, alle i fuld Legems-Størrelse og af ypperlige Mestere forfærdigede. Paa Gavlen omkring Choret finder man i Fordybninger staaende imellem Pillerne det gamle Testamentes Fædre og Propheter, saa og Vor Herre Christus med Apostlerne og Evangelisterne mahlede hver paa en tyk Kobberplade af de berømmeligste Mestere, som have levet i fordum Tid. Imellem disse Skilderier seer man paa to Stæder Kong Christian den Fierdes Navn i Chiffre med den Kongelige Krone over, ligeledes paa Kobberplader mahlet og forgyldt. Paa den søndre Side af Kirken ud til Viingaardstræde seer man den overmaade accurate og store SOELSKIVE lige over Kirke-Dørens Portal. Denne prægtige Soelskive er indrættet og forfærdiget af den berømte Danske Professor Astronomiæ CHRISTIANUS LONGOMONTANUS, som var Tycho Brahes Discipel. Den er udstukken paa en meget stor, tyk Kobberplade og mahlet med store, forgyldte Romerske Tal, siddende fast paa Muren. Kirkens begge Portaler, saavel det til den søndre som det Portal paa den nordre Side af Kirken uden for Kirke-Dørrene, ere af Gothisk Arkitektur og fortiene nøye at betragtes af en Kiænder formedelst de mange Steenbilleder, konstige Zirater, saa og den mang-


131

foldige Forgyldning, hvormed de ere udstafferede. Aftegning paa St. Nicolai Kirkes søndre Side, tilligemed Taarnet sees i THURAS Hafn. Hod. Tab. LXXXVIII og E. PONTOPPIDANS Atlas, Tom. I. At Kirkegaarden paa den nordre Side ligger meget høyere end Kirkens horizontale Plan hidrører sig fra Pestens Tid Aar 1711; thi saalænge Contagionen vedvarede, var store og dybe Kuler paa denne Kirkegaard gravede, over hvilke laae Bielker og Bredder for Folk at gaae over paa ind til Kirken. I disse Kuler nedkastede Pestdragerne den Mængde af de døde Mennesker, som de havde samlet og udbaaret af Husene og lagt uden Forskiæl af Stand, Alder og Kiøn paa deres Pestvogne, hvilket var et særdeles gysende og rørende Syn at see, hvorledes snart en Arm, snart et Been, snart et Hoved hængte ned paa Siden af disse Pestvogne, som kiørte dagligen med disse døde Legemer igiennem Gaderne hen til Kirkegaarden. Oven paa de i disse dybe Kuler nedkastede døde Legemer blev nedkastet nogle Tønder udlæsket[!] Kalk, førend Kulerne bleve tildækkede med Jord igien. Ved denne Mængde af Jords Opkastelse blev Kirkegaarden høyere og høyere. Hvor disse Pestdragere forefandt et Huus, hvori alle Folk vare uddøde af Pest, blev samme Huus strax tillukt og et Kors skrevet paa Døren. Paa denne nordre Side af Kirkegaarden ligger under en slet, sædvanlig Liigsteen begraven den i Historien bekiendte Gouverneur i Sverrig Hr. STEEN STURES Moder og Søster, hvilke begge døde af Pest i Kiøbenhavn Aar 1524.

Den SKUFFE, som bruges af Præsterne til Jords Paakastelse, er ziret med en Sølv-Plade, paa hvilken staaer: Rom. VI 23. Thi Døden er Syndens Sold. Foræret til St. Nicolai Kirke af Anders Holgersen Aar 1728. Paa Ringen, som gaaer ned paa Skaftet, staaer Sanctus Nicolaus. Aar 1771 den 29. April udkom Kongelig Ordre, bekiendtgiort ved Placater samme Dag, at intet Liig i Kiøbenhavn maatte begraves paa anden Tid end om Natten imellem Klokken eet og sex Slæt om Morgenen. Den 10. Octobr. næst efter blev Begravelses-


132

Tiden udsat til Klokken 9 Formiddag; men i Aaret 1772 blev denne Ordre igienkaldet.

I Henseende til St. Nicolai Kirkes indvendige Pragt, da er vel Kirken indentil gammeldags med tykke Pilarer, og derfor ikke overmaade lyys. Men man seer her efter den gamle Gothiske Tids Smag og Architectur overmaade mange Prydelser af det nætteste Billedhugger-Arbeide, rige Forgyldninger paa Prædikkestolen, Orgelværket, Altaret og paa det høye Tralværk, som adskiller Choret fra Kirken. Man finder her ogsaa nogle rare Malinger, i sær et stort Skilderie, staaende under Orgelværket lige over Indgangen under Taarnet, for hvilket Malerie en anseelig Sum Penge af 1500 Rubler efter Fortælning skal være budden af den Russiske Czar Peter I Alexiowitz den Store ved hands Nærværelse i Kiøbenhavn. Dette Malerie er forfærdiget af Carl von Mandern. Under Taarnet paa den søndre Side seer man op til Taarn-Muren fæstet et overmaade stort Crucifix af Træe, naaende næsten til Jorden med en hosstaaende Skammel, hvilket, som en Levning fra Pavedommets Tid, her er hensat, men dog besøges flittig og andægtig af de ivrigste Katholiker, saa ofte Kirken er oplukt. Men fornemlig seer man prægtige Skilderier giorte paa Kobber af de største Mestere og indfattede i Rammer paa nogle Epitaphier med ziirlig Billedhugger-Arbeide udi Choret og dets Omgang. Paa Muren imellem Pillerne under Vinduerne seer man mahlede adskillige af den ældgamle Danske Noblesses Vaabener; men et langt større Antal af den gamle Adels Vaabener bleve ved Kirkens indvendige Hoved-Reparation i Aaret 1741 formedelst Muur-Svendenes Skiødesløshed skyflte og tildækkede ved Kirkens nye Over-Hvitning. Thi den gamle Danske Adel, som efter brugelig Skik i fordum Tid haver ladet sig copulere her i Kirken strax efter Froprædikken, lod altid til en Erindring om deres Copulation strax mahle hver sit Familie-Vaaben, baade Brudgommens og Brudens, paa Kirkevæggen. Paa den nederste Rad Pulpiturer skraas over for Prædikke-

133

stolen langs under Vinduerne paa den saa kaldte Kongelige Stoel seer man alle de høyloflige DANSKE KONGERS SKILDERIER af den Oldenborgske Stamme, forfærdigede af de beste Mestere, i Bryststykker og indfattede i Panelet under hver Vindue med hver Konges Navn under sit Skilderie. Samme Kongelige Stoel blev betrædet af Kong Christian VI og Dronning Sophia Magdalena tilligemed de høye Kongelige Personer Aar 1736 den 30. Octobr., da Jubelfæsten for Reformationen blev celebreret, hvor det Høykongelige Herskab anhørte den Jubel-Prædiken, som blev holden her i Kirken af den Siællandske Biskop Doct. CHRISTEN WORM, eftersom Vor Frue Kirke endnu ikke den Tid var igien bleven opbygt efter Ildebranden; men Vor Frue Kirkes Meenighed holdt her i St. Nicolai Kirke sin Guds-Tieneste alternativement med Nicolai Meenighed. Paa Pulpiturerne af samme Rad ned mod Orgelværket forefinder man mangfoldige gamle, prægtige Mahlerier af Helgene, hvilke fra Pavedommets eller de katholske Tider have endnu beholdt deres Plads og Indfatning i Panelet langs under disse indelukte Pulpitur-Stoles Vinduer; ligeledes seer man ypperlige Mahlerier af Apostlerne, Evangelisterne og Propheterne. Iblant andre udmærker sig et Mahlerie af vores første Moder EVA, samt af gamle Lærefædre og Reformatores, nemlig: ÆGIDIUS, GREGORIUS, AUGUSTINUS, HlERONYMUS, AMBROSIUS, LUTHERUS, PHILIPPUS MELANCHTON, desligeste ogsaa Mag. HANS THAUSØN, som var den første lutherske Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, og Doct. PETRUS PALLADIUS, som var den første lutherske Biskop i Siællands Stift efter Reformationen. Alle disse smukke Mahlerier sees under de Pulpitur-Stoles Vinduer, som vende ned mod Kirkens nordre Kirke-Dør. Desuden sees ogsaa andre Skilderier, som paa det fortræffeligste af erfarne Mesteres Pensler ere udførte, saa at en Liebhabere af Antiqvitæter finder fuldkommen Leilighed til at fornøye sin Begiærlighed ved at betragte alle de mærkværdige Ting, der er at besee baade inden i Kirken og uden til paa Kirken. I fordum Tid, førend de


134

indelukte Stole paa Gulvet lige under Orgelværket bleve bygte Aar 1741, stod sammestæds paa Kirke-Muren at læse dette lærerige Vers:

Troe Gud; Mistroe Dig Selv; Din Gierning Giør; Lad komme
Din Bøn af Hiertet kydsk; Omgaaes med Faa, dog Fromme;
Skye hvad Dig er for høyt; Hør Meget; Tael kun Lit;
Hvad Hemmeligt Du veedst, Holdt hos Dig ubesmit.
Din Undermand Fordrag;
Lad Hver god for sig være;
Din Ligemand Behag;
Din Overmand giv Ære ...

Resten var deels af Murens grønne Fugtighed ulæselig, dels Spækningen, hvorpaa dette Vers stod mahlet, affalden. Ved Kirkens Hvitning og bemælte Stoles Opbyggelse bleve bemælte Vers udslættede.

Kirkens anseelige, tredobbelte CHOR er adskildt fra den øvrige Deel af Kirken ved et høyt Tralværk, som er beprydet med høye Messing-Pillere, paa hvilke hver i sær staaer Givernes Navn og Boemærke. Disse Messing-Pillere ere zirede med det fineste Billedhuggerværk, som dels er mahlet, dels forgyldt.

ALTARETS utallige Prydelser af det fineste og nætteste Billedhugger-Arbeide, prydet med Forgyldning, saa og rare Malninger forlyster Øynene overmaade. Altar-Tavlen er proportioneret efter Altarets Høyde og er mahlet af Carl von Mandern. Til Altaret hører følgende VASA SAGRA, nemlig: En stor Sølv-Kande til Kirke-Viin, stærk forgyldt, uden Vægt med denne Inscription: Til Guds Ære, Altaret til Zirat og til Meenighedens Tieneste haver Andreas Hansen, Klokker, med sin kiære Hustrue Inger Ols Datter foræret denne Kande til St. Nicolai Kirke 1707. Paa det nederste af Foden paa Kanden læses dette bibelske Sprog: Sangvis Jesu Christi emundat Nos ab omni Peccato. Kanden er baade ind- og udvendig forgyldt. Allernederst staaer disse Ord: Denne Kandes Forgyldning er af Kirkens Middel bekostet, vejer 124 Lod ½ Qvintin. Den store Kalk eller Bægeret er


135

ind- og udvendig stærk forgyldt med Inscription: Denne Kalk er foræret til St. Nicolai Kirke af Jacob Jørgensen, Brygger, og hands Hustru Anna Niels Daatter Anno 1624. En stor, sølvforgyldt Patelle eller Talerken uden Vægt og Inscription. Dernæst en mindre Kalk af Sølv, stærk forgyldt med denne Inscription: Ex Munere Nicolai Schwab, Reg. Maj. Monetarii. IIII Die Aprilis Anno Christi 1607 Ecclesiam D. Nicolai Hafn. Cohonnestavit. Paa Knappen midt paa Kalken staaer disse 6 Bogstaver I. H. S. G. H. S. Dertil hører et Patel uden Inscription. Endvidere hører til Alteret et fiirkantet, udpuklet Sølv-Skrin, staaende paa fire Løve-Fødder, af Sølv med denne Inscription: Til Guds Ære og Nicolai Kirkes Altar en Zirat haver Claus Iversen Ravn, Byfoged her i Staden, med sin Hustru Karine Niels Daatter denne Ornament til et Oblat-Skrin ladet bekoste og Kirken til ævig Ihukommelse foræret. Hafniæ Paaske-Dag 1656. C. I. R. K. N. D. Paa Laaget ere udstukne to Vaabener; det ene fremviiser en Ravn, og det andet Vaaben fremviiser et Lam med en Fahne.

Til Altaret henhører ogsaa to Kirke-Tavler, som formedelst deres Smukhed og Kostbarhed udmærke sig. Af hvilke den ene Tavle er meget næt udarbeidet og konstigt indlagt med Elphenbeen og Skildpade. Paa det opstaaende Bagstykke i Tavlen sees indvendig udi støbt Sølv pousseret Kirkens Patron ST. NICOLAUS med sin Bispestav i Haanden og Pontifical-Hue paa Hovedet, saa og denne Opskrift: Sanctus Nicolaus. Men udvendig paa samme Bagstykke sees ligeledes en Sølvplade, som har denne Inscription: Denne Tavle er St. Nicolai Kirke foræret af nu værende Kirkeværger Niels Birck, ikke for nogen egen Roes og Berømmelse, men allene til Guds Ære og Kirkens Prydelse Anno 1719. Samme Tavle er ziiret med en Sølv-Klokke og Bøyle, skruet fast til Sølv-Pladen. Den anden, ligesaa smuk udarbeidet Tavle er indvendig indfattet med Perlemoor. Paa denne Tavles opstaaende Bagstykke er indvendig indfattet en Sølv-Plade, paa


136

hvilken sees af Sølv pousseret den barmhiertige Samaritan, optagende paa sin Hest det af Røvere ilde medhandlede Menneske for at føre ham til Herberge at plejes i sin Sygdom. Ligeledes udvendig paa samme Bagstykke er en Sølv-Plade indfattet, paa hvilken læses disse Ord: Henric Høyer, Oldermand; Jacob Kitzerov; Johan Mylik; Jacob Feltman, Forstander, Anno 1672. Til Tavlen er skruet en Sølv-Bøyel med en Sølv-Klokke.

Bag ved Alteret i Gangen omkring Choret lige over Døren ind til Sakristiet seer man en forgyldt Kanon-Kugle, ophængt i en Kiæde, hvorunder læses med forgyldte Bogstaver disse Ord: Udi Beleiringen Anno 1658 den 6. Augusty om Natten bleff denne Kugel skiøt gloendis paa denne Kircke i Sperværket paa den nordre Side hos Choret. Man seer ogsaa udi Choret under den høye Hvælving ophængt Fahner og Standarter, som i Krigens Tid ere fratagne Fienderne i Feltslage af de høye Officeerer, som ligge begravne i Chorets Gulv fra fordum Tid.

PRÆDIKKESTOLEN, som er meget stor, giver en ypperlig og fortræffelig Anseelse formedelst sit overmaade rige Billedhugger-Arbeide og Forgyldning, hvormed den er prydet over alt, endskiønt Architecturen smager af den Gothiske Tid. Den store og høye Himmel over Prædikkestolen er af samme Anseelse. Til denne Prædikkestoels og dens Bogstoels Prydelse er Aar 1767 udi Juny af en ubekiendt foræret en rød Fløj els Dække, besat med rige, brede Guld-Træsser.

Til DØBE-FUNTEN, som ligeledes er overmaade smuk prydet med Bildhuggerie og Forgyldning, hører et Sølv-Døbe-Fad. Indvendig i Bunden af samme Fad sees Kristi Daab indgravet, og paa Randen er udgravet: Fader Vor, Du som er &c. Men Vægten findes ikke paategnet.

ORGELVÆRKET, som i sig selv er meget stort, har en liflig og melodieux Klang. Paa dette Orgelværk nyder Kirkens Organist (foruden sin rætte aarlige Løn for at spille ved Guds-Tienesten alle Søn-


137

og hellige Dage) ogsaa Renterne af en vis anseelig Capital, der er skiænket til Kirken med de Vilkaar, at Organisten derfor skal spille paa Orgelværket tre Gange om Ugen, nemlig hver Mandag, Onsdag og Fredag Eftermiddag strax efter Bøns Holdelse, hver Gang een Time.

Kirken er prydet med smukke LYSEKRONER, hvilke hænge i alle tre Gange, saavelsom ogsaa i Choret. Desuden sees ogsaa mange store Messing-Lyse-Arme, som sidde fastgiorte paa Muren; ligeledes paa Prædikkestolen en stor Messing-Lyse-Arm til tre Lyys. Af ommældte Lysekroner er een given til Kirken af PEDER PEDERSEN, Kongl. Maj: ts øverste Renteskriver, og hands Hustrue MARGRETTE CLAUS-DAATTER Aar 1655. Een Lysekrone given af ANNA JACOB JØRGENSENS. Tvende Lysekroner givne af HANS TREGART, Kirkeværger ved Nicolai Kirke, Aar 1632. Ligeledes tvende Lysekroner givne af HENRICK ROSENMEYER Aar 1632. Een Lysekrone foræret af Stads-Oberst FRIDERICH THURESEN og hands Hustru ELSE ISAACS-DAATTER. Een Lysekrone foræret af MORTEN MICHELSEN, Raadmand i Kiøbenhavn, og hands Hustru KIRSTINE JENS-DAATTER Aar 1661. Nok een Lysekrone med 8 Arme, foræret af EMANUEL LIMBURGER, Løgtemager i Kiøbenhavn, Aar 1719, hængende i Kirkens nordre Gang. Paa hver Lysekrone staaer ommældte Donatorum Navne. Alle disse Lysekroner, naar de i Jule-Hellig-Dage og paa Nye-Aars-Dag til Aftensang ere besatte med antændte Lys, give en deilig Anseelse i Kirken ved Prædikkens Holdelse. Desuden sees sexten store massive Messing-Arme med Piber til at sætte Lyys i, forærede af MICHAEL WIBE, Borgemester i Kiøbenhavn, Aar 1616. Af Conference-Raad HANS SEIDELIN, General-Post-Directeur i Kiøbenhavn, er Aar 1718 stiftet med Kongelig Confirmation Onsdags-Prædikken hver Uge at holdes af Kirkens tvende Capelianer alternativement, og nyder enhver af dem 50 Slettedaler derfor af den Capital 4000 Slettedaler, som Fundator dertil har legere efter Fundatzen af 28. January 1718. Skoleholderen ved Kirkens Fattiges


138

Skole forestaaer Sangen med tie Disciple af sin Skole; han nyder i Kraft af Fundatzen 15 Slettedaler aarlig, og hver af de 10 Disciple nyder aarlig fem Slettedaler for deres Opvartning med at synge paa den Dag. Denne Onsdags-Prædikken begyndte den første Onsdag i Faste Aar 1718.

Udi St. Nicolai Kirke findes mange adelige Begravelser, særdeles de GERSDORFERS, BASSERS, LERCKERS, HØYERS, SCHACKERS, LINDENOVERS, PASBERGERS, RANTZOVERS, ROSENKREUTZERS, UHLFELDERS, WIBERS, FUIRENERS, &c.; men frem for dem alle falder i Øjnene det ROSENKRANTZISKE overmaade prægtige Marmor-Monument ved Indgangen af Kirkens nordre Portal paa venstre Haand. Dette Monument er meget breedt, baade prægtigt og konstigt forfærdiget af allehaande Slags Marmor, forestillende den af sine mange Helte-Bedrifter baade uden- og indenlands berømte Danske General NIELS ROSENKRANTZ tilligemed en Afteigning paa hands Batailler udhugne i den hvideste Marmor. I Hiørnet af Monumentet sees et heelt fuldkommen Harnisk, poleret i fuld Legems-Størrelse. Monumentet i sig selv er 10 ½ Alen langt og 5½ Alen breedt, med et høyt Jern-Gitterværk uden om indhegnet og opsat Aar 1686. Til denne berømmelige Herres Æreminde er opsat følgende Latinske Inscription:

Hic Deposuit, Qvod Caducum & Mortale Habuit, NICOLAUS ROSENCRANTZ, Stougardiæ, Holbecigardiæ & Alstedii Dominus Hæreditarius, Eques Auratus, Sacr. Reg. Majestatis Daniæ & Norvegiæ Legatus in Exercitu Generalis, Prætoriæ Legionis Pedestris Tribunus, Assessor in Collegio Militari, & Metropolitanæ Hujus Urbis Præfectus Bellicus; Vir Longo Utrinqve Avorum & Atavorum Sangvine Clarus; Sed Propria Virtute & Fortitudine apud Belgas, Hispanos, Gallos Clarior; in Patriæ Necessitatibus Longe Clarissimus; Spectatus in Obsidione Havniensi, Expeditione Pomeranica, Expugnatione Wismariensi, Exscensu in Terram Scanicam, Alibi Fortis, Fidus, Salutaris, Consilio Acer, Manu Strenuus, Opere Infatigabilis, in Toga Placidus


139

Sine Recessu, Sine Palpo, Offciosus, Expers.., Rectus sine Proprii Emolumenti intuitu, Ardens, interritus, Circumspectus. Ad Summam Boni Civis, Consummati Ducis & Deo, Patriæque, Devoti Exemplar, qui in Obsidione Helsingburgensi adverso Vulnere gloriose occubuit. Posteri Memoria Summi Viri Golunto Virtutem.

Paa Liigstenen læses denne Danske Inscription: Her hviler den brave og vidt berømte Tapre Helt, den Høyædle og Welbaarne Herre, Hr. NIELS ROSENKRANTZ til Stougaard, Holbekgaard og Alsted, Ridder, Hs. Kongl. Maysts. til Dannemark og Norge høytbetroede General-Lieutenant, Oberste over høystbemelte Kongl. Liv-Guarde til Fods, Assessor i Krigs-Collegio og Commendant i den Kongl. Residentz-Stad Kiøbenhavn, Hvis Fader var den Høyædle og Velbaarne PALLE ROSENKRANTZ til Orup, Kongl. Maysts. fordum Befalingsmand paa Lundenæss, Hans Moder den Høyædle og Velbaarne Frue INGEBORG KRABBE til Weslefgaard, fød paa Hans Fæderne Gaard Orup i Skaane Aar 1627 den 31. Marty. Den Salige Herre haver med berømmelig Viisdom og stor Erfarenhed i mangfoldige Heroiske actioner troligen tient sin Konge og Fædernelandet, saa hans Ihukommelse og udødelige Eftermæle hos Indlændiske og Udlændiske høyt forskyldt efterbliver for sin[e] Martialske Bedrifter, Han i Nederlandene under Prinzen af Oranien udi Kongens af Frankerig og Kongens af Spanien og sidst i Tvende af Hans egne Herrers og Kongers af Danmark Deres Tieneste med største Fornøyelse og priisværdig Eftersagn altid haver ladet see. I hvilken høy-anseelig og vel meriteret Charge og Dignitet Han som en kiæk og.vel forsøgt Krigs-Helt haver continueret, indtil han den [3.] July udi den itzige Allernaadigste Herres og Konges, Kong Christian den Femtes personlige Beleiring for Helsingborg Slot for sin Fiende blev nedlagt i Hans Alders 49 Aar, 3 Maaneder, 3 Dage. Siælen er i Guds Giæmme, Æren, som fulgte Hannem til Døden, bliver hos Hannem i Graven. Gud give Ham med alle tro Christne den ævige Ærens Krone.


140

Udi Præsternes Sacristie bag Altaret sees et stort Epitaphium over Etats-Raad HANS ROSENCREUTZ med sin Frue ELISABETH EDUARDS-Daatter, hvilke begge ligge der begravne. Paa deres Marmor-Monument læses følgende Danske Inscription med forgyldte Bogstaver indhuggen:

Stat lidet og Besee her Taanden af det Lius, som blev slukket, at Det skulde skinne, Formørkelse af den Soel, der gik ned for at oprinde, og dalede her neden for i en redelig Dansk Mands HANS ROSENCREUTZES Aske, Hvis Lefnet her ligesaa sandfærdig er forestillet, som det i sig selv er berømmelig fremdraget og Misundelse Selv klarlig overbeviist. Sin Ungdoms første Lykke har han arbeidet ind i Tvende store Rigens Raads Yndest, Sal. Hr. Knud Ulfelds til Svenstrup og Sal. Hr. Holger Winds Ridders. Af den Første er Han til den Salig Mands sørgelige Døds-Dag holdt i Krigen til adskillige Tienester i Skaane, siden i Beleiringen i Kiøbenhavn og var med i det store Feltslag for Nyborg i Fyhn og flere Expeditioner. Af den sidste Sal. Herre er Han først brugt til hans Skriver, siden som Foged og Forvalter paa sex fornemme Adelige Sædegaarde her i Landet. Derefter er Han for sin flittig, troe Tieneste af Hannem recommenderet til Den Stormægtigste og Høybaarne Arve-Konge og Herre, Sal. og høyloflig Ihukommelse Kong Friderich den Tredie, som i sit Rentekammer satte Ham til Registrator. Hans Arve-Søn, iligemaade Sal. og høyloflig Ihukommelse, Kong Christian den Femte bestilte Ham strax derefter til Renteskriver sammestæds 7 Aar. Derefter befalede Hans Kongl. Mayst. Ham at opreise til Norge som Krigs-Commissarius og Bogholder der i Riget i 7 Aar. Derefter Allernaadigst betroet Ham til Land-Commissarius for det gandske Søndenfields District, saa og Justitz- og Berg-Raad. Imidlertid er Han for sin[e] gode og troe Tienester nobilitered og sat iblant de Ædelste i Rigerne med Vaaben, Skiold og Hielm, som heroven for staaer. Efter mange Aars Forløb er han fra Norge her ned forskreven, og af den Stormægtigste og Høybaarne


141

Arve-Herre og Konge Friderico Quarto ved hans Regiments Tiltrædelse udvalgt frem for Andre til Etats-Raad og Deputered ved Financerne, hvilke Tienester han i 51 Aar fra Begyndelsen til Enden saaledes har betient i sin Velmagt, at de har tient ham igien i hands Afmagt. Hvorfor han i sin høye Alder og tilvoxne Svaghed blev af sin Allernaadigste Arve-Konge og Herre aflagt med en frivillig Rolighed og reputeerlig Afskeed og anseelig Pension. Saa vandt Han da Hands Tid med et ærligt Liv og en ærefuld Død Anno 1708 den 15. February i Hands Alders 64 Aar. For alle sine Tienester har han efterladt saadanne Quittancer og Rigtigheder, som alle vidner om Hands Flid og Conduite. For sit Levnet her har han efterlat et got Skudsmaal, paa hvilket Gud Selv har quitteret Ham for alt Hands Regnskab. Sit Testamente har Han saaledes stiftet, at Han har efterlat St. Nicolai Kirke, Skole, deres Præster og Betientere raisonable Capitaler til Kiændelse, alle fattige Børn et Exempel til at stræbe, Dig sit Navn til Afmindelse, Graven sine Been til en kort Forvaring, Guds Rige sin Siæl til ævig Glæde og Hvile. Vejen til sin Lykke banede han med Møye; Maalet af sin Dyd holdt Han med Rolighed; Kronen for sit Løb bærer Han nu i Fuldkommenhed. Gak Du bort og giør ligesaa. Iligemaade hviler herunder Hands ærlige og Velbyrdige Frue, Frue ELISABETH EDUARDS DAATTER, barnfød i Mecklenborg ved Güstrou den 24. Juny 1637, som med Hannem haver levet i Ægteskab 37 Aar og Døde 17.

Her hviler ROSENCREUTZ, hvis Troskab, Flid og Ære
Kand Andre fattig' Børn et stort Exempel være,
Her fik Han for sin Dyd et Kors med Roser paa,
Nu skal Han uden Kors blant Zions Roser staae.

Over General-Lieutenant JOHAN RANTZOW, liggende begraven i samme Sacristie, læses følgende Danske Inscription:

Herunder hviler den Høyædle og Velbaarne Herre, Hr. JOHAN


142

RANTZOW til Bramminge og Frydendal, Ridder, fordum Hans Kongl. Majests. General Lieutenant ved de Danske Troupper i Flandern, som var Frantz Rantzow til Estvadgaard og Frue Lisebeth Rosencrantz af Krenkerup, deres Søn, fød paa Estvadgaard i Jylland Ao. 1650, kommen i Ægteskab Ao. 1678 med Frue Catharina Barbara Friis, Hans Friis til Clausholm og Frue Helvig Marsvins Daatter, som døde efter et kort Ægteskab. Siden Ao. 1680 med Frue Sophia Amalia Friis, Hr. Christian Friis til Kragerup, Ridder, og Fru Øllegaard Gyldenstiernes Datter, og levede tilsammen i 16 Aar. Bleve imidlertid velsignede med 3 Sønner og 2 Døttre; Hvoraf med

Berømmelse er i Live Christian Rantzow til Bramminge, General Major af Cavalleriet, Frue Christina Barbara Rantzow, og Frue Christenze Rantzow. Han er Salig i Herren hensovet til Bruxelle i Flandern Ao. 1708, Alders 58. Aar.

Lad dette Kiste-Laag kun lukke for og giemme
Den ridderlige Siæls Hr. JOHAN RANTZOWS Been.
Hands Tapperhed og Dyd skal Verden dog ey glemme,
Mens Dannemark har Vand og Norges Fielde Steen.

Paa Monumentet over Rigs-Drost Hr. JOACHIM GERSDORF, som døde Aar 1661, læses denne Latinske Inscription:

Adsta Viator & Lege Epitaphium D. & M. S. Hic situs est Heros Omni Laude, omni invidia Major, Quis Fuerit, Quid Spectarit, Quo Aspirarit, ipse etiam tum Mortalis, Veritate imperante, sic edisseruit: Regi Fidus, Arno Musas, Sum Gloria Regni, Hic Spero Vitam, Vita actus Deo æternam. Ne Hæreas, Viator, Transpone Elementa, Et exibit Nomen JOACHIMUS GERSDORFIUS, primum Aulæ, cætero totius Daniæ Magnus Magister. Elogium istud Anagrammaticum Summi Herois summis Meritis ae immortali Memoriæ consecrabat interpres PETRUS NICOL. MEHRNERUS, Acad. Hafn. Vice-Bibliothecarius Anno recuperatæ Gratiæ MDCLXI. Abi, Viator, & Memento Mori, ne Moriare.


143

In luctuosissimum Obitum Perillustris & beati Herois, Dni. JOAGHIMI GERSTORFII, Summi Danorum Regis Ministri, Sapientissimi Prudentiæ Antistitis, Eruditorum omnium Patroni incomparabilis, denique omnium Heroicarum Virtutum Imaginis consummatissimæ, quem Deus post multa Divina & immortalia Facta XII Calend. Maji Anni MDCLXI, ne quicquam mortale faceret, cælo vendicavit 1. m. q. p. JANUS JOHANNIS BURGHARDIUS.

ELEGIA
Lux Patriæ, GERSTORF, Borealis Gloria Mundi,
Ivit ad Heroas, quos superavit, Avos.
Ite simul Lacrymæ! (Nec enim moror) ite. Sed oro
Tantum ne miseræ claudite Vocis iter.
O Liceat qverulos verbis animare Dolores
Et saltem Arctous dicere Phæbus abest!
Ecce negant, tamen ecce negant, Lacrimæque rebelles
Indomita pergunt, præcipitantque Via.
Visne! (o Dive!) igitur Te nostra Silentia dicant?
Vis fleat assiduo Murmure mutus Amor?
Flebit et Urna suos semper bibet humida Rores,
Et fidas semper semper habebit aquas.
Interea, quicunque estis, ne credite mirum,
Si veræ Lacrymæ non dedicere loqui.

Over Frue ØLGAARD GERSDORF, fød HVITFELD, som døde Aar 1655: Optimæ Bene Merenti ØLGARDI HVITFELDIÆ, ex nobili Hvitfeldiorum Prosapia oriundæ, Magni Herois Dni. JOACHIMI GERSTORPHI de Tundbyholm, Regni Daniæ Aulæ Magistri & Senatoris primi, &c. Conjugi incomparabili, X Liberorum Matri Fæcundissimæ, Quæ in Medio Ætatis & Felicitatis Flore Læta migravit ad Dominum V Eid. Martias Anno Christiano MDCLV, Conjugii XIV, Cum vixisset Annos XXXII Mens. IX & Dies XXIV. WILHELMUS LANGIUS, memor maximorum Beneficiorum ab Ipsa & Nobilissimo Ipsius Marito acceptorum Hoc Epitaphium Mæstus posuit.


144

Heroum Soboles, Magnorum Gloria Avorum,
Herois Magni qvondam pulcherrima Gonjunx
ØLGARDIS Hvitfeld, Cælo Cælestia misi,
Terrena heic posui. Felix quæ Læta Marito
Vivente Occubui, Cui tot pulcherrima Amoris
Pignora certa dedi.Votis id defuit Unum,
Quod Generos legere & claram spectasse Meorum
Progeniem, dulcesque Sinu gestasse Nepotes
Non potui. Nam quod medio Me in Flore Juventæ
Ereptam Terris, Cælo donarit Jësus,
Haud eqvidem doleo. Quid Me, svavissime! defles?
GERSDORPHI! Quid Me chari lugetis Amici?
Dividimur Cælo. Sed Cælo jungimur Omnes.

Paa Frue GERSDORPHS Liigsteen læses denne Inscription: Herunder hviler Erlig og Welb. Frue, nu Salig Frue ØLEGAARD HVITFELD, Herr JOACHIM GERSTORFS til Tundbyholm, som var Erlig og Welb. Herr HENDRICH HVITFELD til Liløe oc Erlig oc Welbyrd. Fru MARGRETTE ROSENKRANTZ aff Gliminge, deres Daatter, fød paa Liløe den 16. May Anno 1622, kaldede Gud Hende sammestæds den 11.Marty Anno 1655. Gud giffv Hende med alle tro Christne en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Dag. Paa Rigs-Drost Hr. JOACHIM GERSTORFS Liigsteen: Herunder hviler Erlig oc Welbyrdig, nu Salig Mand Herr JOCHUM GERSTORF til Tundbyholm, Ridder, Danmarckis Rigis Drost, Raad og Hofvitzmand offver Kalingborig Lehn, som var Erlig oc Welb. Mands CASPAR CHRISTOFFER GERSTORFFS til Sæbygaard oc Erlig oc Welbyrdig Frue ELSE MUNCK, deris Søn, oc er han fød paa Sæbygaard Anno 1611 den 11. Novembr. oc kallede Gud hannem fra denne Verden udi Kiøbenhaffn Anno 1661 den 19. April udi hands Alders 49. Aar 5 Maaneder og 17 Dage. Gud forlene hannem med alle Udvalde paa den yderste Dag en glædelig oc ærefuld Opstandelse. Hebr. XI, 5. For Han bleff bortført, da haffde han Vidnessbyrd, at han welbehagede Gud.


145

Paa et Steen-Monument over Borgemester MICHEL WIBE, som døde Aar 1624, sees hands Skilderie med denne Latinske Inscription: D. O. M. S. nec non Memoriæ Viri Prudentissimi, Consultissimi Peritia longoque Rerum Usu Præstantissimi D. MICHAËLIS WIBÆI, Consulis hujus Urbis quondam Fidelissimi, Naturæ Debitum Solventis Præmaturo, in Deo tamen placido ex hac Vita discessit III Die Paschatos 1624.

Vir Pietate gravis, Nulli Virtute Secundus,
Justitiæ Cultor, Fraudis & Ultor erat.
Quos sitiens Rerum Penuria presserat, a quo
Nunquam dimissi pene vacante Manu.
Spiritus in Cælo, Corpus requiescit in Terra,
Molliaque innocuæ Gaudia Pacis habet.
Hæc Quicunque legis, Christo Fac Vivere Discas,
Esto Memor Lethi, Vive, Valeque Deo.
G. G. S. R.

Her hviler S. MICHEL WIBE, fordum Borgemester i Kiøbenhaffn, med sine kiere Hustruer METTE LAURITZ DAATTER, med hvilken Han aflede 3 Børn, og døde Hun Anno 1599 den 23. Marty; og ANNE SIMONS DAATTER SVRBECH, med hvilken Han avlede 5 Børn og hensoff Han Salig i Herren 3. Paaske Dag Anno 1624. Derefter kaldede Gud hende Anno 1632 den 10. Marty. Gud giffve Dennem Alle en glædelig Opstandelse.

Paa Monumentet over Etats-Raad og Stiftamtmand CORNELIUS LERCHES Frue, SØSTER FUIREN, som døde Aar 1648, sees hendes Skilderie og denne Latinske Inscription:

Sostratæ Fuiren ex amicissimo XV Mens. Conjugio. X Novembr. An. Dni. MDCXLVIII. Ætatis XXI pia Morte evocatæ Conjugi Optimæ & Desideratiss. Hoc Monumentum contra Vota P. Maritus Mæstissimus CORNELIUS LERCKE.

Paa et prægtigt Monument i Choret over Etats-Raad CORNELIUS


146

LERCKE, Stiftamtmand over Lolland og Falster, læses paa Kobber følgende Latinske Inscription med forgyldte Bogstaver:

Quiescit heic, quem raro ære sua videt Ætas, Illustrissimus ae Nobilissimus CORNELIUS LERCKE, Dominus de Nielstrup & Aasmarck, Sacræ Regiæ Majestatis Consiliarius Status & Summus Provinciarum Lalandiæ & Falstriæ Præfectus, Qui Tribus Danorum Augustis, Parenti, Filio, Nepoti semper gratam, quia nunqvam non gnavam præstitit Operam Legationum Dexteritate, Consiliorum Maturitate, Ingenii Sagacitate, Animi Gravitate, Immortalitatem consecutus, Regum Delicium, Hispaniæ Sturr., Daniæ Decus, Olim Svavium, nunc Desiderium solutæ in Lacrimas Nobilissimæ Viduæ CECILIÆ GRUBE B. E. Natus MDCXV. Denatus MDCLXXX.

Udi Chorets Omgang sees et Monument af Steen med et Skilderie og følgende Latinske Vers derunder med forgyldte Bogstaver:

Chare Pater madidis Tua Fata dolemus Ocellis
Namque Tuæ flendus Mortis Abusus erit.
Qui per Te steterant, quorum Tu Vita repente
Cernimus inviti Te Moriente Mori.
Non minus hac Te Lege tamen superesse juvaret,
Adderet ut nostris nil tua Vita Bonis.
Nil prodesse potes Nobis, Nos Nil Tibi gratos
Quis tamen in Gineres Nos vetat esse Tuos?
App. GEHER & Majoris Natæ Maritus J. F. CORVINUS.

Paa et Steen-Monument over de to Brødre MARTEN og HANS VON STEENVINCKEL med Skilderie læses denne Inscription:

Her ligger begrafven Erlig, fornemme og konstrige MARTEN VON STEENVINCKEL, Hans Fyrstelige Naade Printzens Architect og Skildrer, fød udi Warbierg Anno 1595 den 3. July oc døde den 9. Decembr. Anno 1640. Gud giffve Hannem en glædelig Opstandelse,

Dette Epitaphium hafver Erlig oc gudfrøctige Qvinde TRINE WILLOM HYBERS Daatter S. HANS VON STEENVINGKELS Efterlefverske


147

med Hendes kiere Børn ladet bekoste Hendes Salig Husbonde Erlig oc Welfornemme oc konstige HANS VON STEENVINCKEL, forrige Kongl. Mayst. General-Architect oc Bygmester til Ære oc Kircken til Zirat, som her i Staden er barnefød Anno 1587 St. Hans Dag oc saligen i Herren hensofved Anno 1639, den 6. Augusty. Gud giffue Hannem en glædelig Opstandelse.

Paa et Steen-Monument i Choret over de tvende Capellaner ved St. Nicolai Kirke, Hr. MADS MICHELSEN og Hr. JACOB SØRENSEN GLUD, og deres Hustru KAREN CHRISTENS-DAATTER, som havde været i Ægteskab med dem begge. Den første døde 27. April 1635. Den anden døde 22. Octobr. 1644. Hun døde 7. April 1649:

D. O. M. S. Viri Reverendi & Eruditione Præstantissimi Dn. MATTHIAS MICHAËLIUS & Dn. JACOBUS SEVERINI GLUD, quondam hujus Ecclesiæ Comministri Fidelissimi sub hoc Cippo Reqviem inveniunt. Quorum ille Die XXVII April. Anno Domini MDCXXXV Ministerii XI. Hic vero Die XXII Octobris Anno MDCXLIV Ætatis XXXIX Ministerii X Fatis concessit. Qvorum Cineribus apposita est pia & honesta Matrona CATHARINA CHRISTIERNI F. Conjux Utriusque svavissima, quæ Die VII April. Anno MDCXLIX. Ætat. LXI ultimam Lucem vidit. Omnes ex hoc Tumulo gloriosam exspectant Resurrectionem. Apoc. 14. Beati Mortui, qui &c.

Udi Chorets Gulv finder man Liigstene med Inscriptioner over en Deel Danske adelige Personer, som her have deres Begravelser, og skiønt Inscriptionerne paa dem ere af den jæfnlige Gang over dem næsten udslitte ved Tidens Længde, saa vil man dog for Efterslægten anføre deres Navne, nemlig: Hr. JOCHUM FRIDERICH BASSE til Sørup, fød 13. July 1608 af Peder Basse, K. Ms. Befalingsmand paa Tranekiær Slot, og Sophie Pasberg, død 11. Juny 1633. Hr. ERICH BASSE (fød 15. Septbr. 1566 af Peder Basse til Sørup og Sophie Pasberg), død 13. July 1611. Frue SOPHIE PASBERG (salig Peder Basses Frue til Ottestrup), død paa Sørup 25. Octobr. 1639. Frue DOROTHE FRIIS (Hr. Christofer Lindenovs Frue til Lindesvold), fød af Hr. Tønne Friis til Hesselager og Anne Podebusch den 19. Marty 1624 og død 21. Septbr. 1652. Hr. GREGERS FRIIS til Olstrup (en Søn af Kantzler Christian Friis


148

til Kragerup og Barbara Wittrop til Ingestof), fød 14. January 1616 og døde 12. May 1654. Frøken BEATA LINDENOV (fød af Hendrik Lindenov til Ovitz Kloster og Beata Ulfeld), død i sit 19. Aar den 30. Decbr. 1651. Hr. HANS LINDENOV til Iffvernes (en Søn af Hans Lindenov til Hundslund Kloster og Sophia Rantzow til Søegaard), fød 25. Marty 1616, død 29. May 1659. OTTO CHRISTOPHER ULFELD til Nesbyholm (en Søn af Biørn Ulfeld til Raabeløf og Margrete Brahe til Nesbyholm), død 1663 i sit 17 Aar. Frue KAREN ULFELD, gift med Oluf Brochenhuus til Urup (fød af Jakob Ulfeld til Jegeskou, Rigs-Kanzler, og Fru Birgitte Brochenhuus til Urup) død 1658 den 20. Decbr. i sit 47. Alders Aar, etc. etc. Hr. ADAM HENDRIGH PENTZ, Kong Christ. IV og Friderich III Hofmarskalk, fød 1611 og død Aar 1666. Rentemester OFFE HØEG til Toedbøl, død 1628.

Paa Myntmester ANDREAS METZNERS Liigsteen i Choret læses denne Latinske Inscription: Anno 1596 die 15. Februarij Hafniæ ex hac Vita in cælestem Patriam evocatus & brevi post hic sepultus est Vir Pius & Honestus ANDREAS METZNER, qvondam Regiæ Majestatis Daniæ, Norvegiæ &c. Monetarius. Terra Parens Tibi sit, Facilis Lætusque resurgas Angelica clara Voce sonante Tuba.

Over Assessor HENRICH ERNST, fød Aar 1603, var først Professor Juris ved Sorøe Academie Aar 1635. Derefter blev han Aar 1661 Assessor i Høyeste Rætt, døde Aar 1665:

Hic Teguntur Exuviæ Consultissimi Amplissimique Viri HENRICI ERNSTII, J. U. D. Nati Helmstadii Anno CDCIII Die Febr. XVI. Denati Hafniæ Anno ejusdem Seculi LXV Die April VII, Qui Annos Ætatis XXXIII vel in Patria, Germania, vel in Galliis, Italia, Sicilia, Anglia, Belgio cum Fructu & Laude summa exegit, reliqvam Ævi Partem in Dania, quam Patriæ Loco coluit, usque ad Suprema Fata consumpsit, Pietatis, Eruditionis, Prudentiæ, Candoris, aliarumque Virtutum Gloria Domi Forisque inclytus, Juris Consultus & Polyhistor celeberrimus, in Regia Eqvestri Academia Sorana Professor Laudatissimus per Annos XXVII. Tandem Merito Suo Honorarius Sacr. Regiæ Majest. Consiliarius, Supremi Tribunalis Assessor,


149

Collegii Cancellariæ Socius ultra Annos IV. Maritus Annis XXV, Triumque Liberorum Pater. Ita Deo, superioribus Rei publicæ Amicis, Sibi, Suisque vixit, Carus Cunctis, Nulli Molestus, ut jam hujus Vitæ Curriculum emensus Anno Ætatis LXIII, Magnis Viris Fatali, ingens Sui Desiderium Bonis Omnibus reliqverit, Beatioris Vitæ Candidatus.

Paa det hvide Marmor-Monument i Choret over Mag. MICHAEL HENRICHSEN TISTORPH, Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, som døde Aar 1701 læses følgende Latinske Inscription med forgyldte Bogstaver:

D. O. M. S. Ut stes Viator mutus, hic Lapis jubet, qui tacentem sed facundissimum nuper Oratorem loqvitur, Virum summe Venerabilem & Nobilissimum Dominum M. MICHAËLEM HENRICI TISTORPH, ad hane Ædem, quæ Sancti Nicolai dicitur, Pastorem Primarium, quem Nemo Vivum novit, qui Mortuum non luxerit, cujus vix ullo Tempore tantum esse poterit Desiderium, quanta fuit Doctrina, Virtus, Pietas. Natus ille Othoniæ Ao. MDCXXVIII Die XIII Septembr. & solers ingenium & divinum prope. Si quis alius solitus, Judicium, Pietatem & Virtutem infans imbibebat, ætate provectior corroborabat, discere nunquam renuens, Doctorem nunquam dedignatus. Anno MDCLII splendidum Concionatoris Aulici Munus nequaquam am-biens, sed jussus capessivit, & Augustissimo Regi charus æque ae utilis per Octennium ornavit. Assecutus interea Anno MDCLV Uxorem, quam tales decerent Nuptiæ, rarum Sexus Feminei Ornamentum, Matronam Generis, Virtutumque Splendore conspicuam SOSTRATAM JOHANNIS BROCHMAND, quæ tres Filios & quinque Filias incomparabili Marito peperit, sed post felix & concors XXXVIII Annorum Conjugium Anno MDCXCIII Die VII Martii ad cælestem transiit Patriam. Anno MDCLX ad pascendum hujus Ecclesiæ Gregem invitatus paruit vocanti Domino & ad extremum Vitæ Halitum præclare adeo, Strenue & constanter sancto Muneri præfuit, ut perenne


150

sibi Monumentum in Auditorum Mentibus, dudum erexerit.. Veniam pollicebatur, nec tam Verba quam Fulmina audires, si quando horrendam qua in pervicax.. Quoniam vero sanctius vivere vix potuit, vivere diutius noluit, cum Anno Ætatis LXXIII Anno MDCCI Die XVII Februar, postqvam omnes boni Pastoris Numeros impleverat, Corpore, non Animo fractus tam facile ad Æternitatem migravit, ut mutasse Hospitium diceres. Sed nec mutavit Hospitium, cum eo iverit, quo ire consveverat. Tu, Viator! Assvesce Æternitati, nec ad illam Hospes, sed Hæres accede.

Paa et Steen-Monument i den mellemste Deel af Kirken over Mag. JOHANNES PEDERSEN WINSTRUP, den femte lutherske Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, som døde Aar 1558, sees hands Skilderie og denne Latinske Inscription:

Reverendo & Clarissimo Viro Domino, M. JOHANNI PETRI WINSTRUPIO, hujus Ecclesiæ Pastori & Provinciarum vicinarum Præposito, qvi, cum inter primos prope Conflictus Doctrinæ cælestis recens in hoc Regno repurgari cæptæ Christum constanter confessus XVI Annos Auditores suos pie docuisset, tandem exacto Ætatis Anno LVI in ardenti Filii Dei invocatione placidissime obdormivit Anno Christi MDLIIX, Mense Junii Die XIIX Patri Chariss. PETRUS JOH. WINSTRUPIUS S. S. Hoc Monumentum P.

Paa et Steen-Monument over Material-Forvalter NIELS SOLL ved Bremmerholm, som døde Aar 1628:

D. O. M. S. NICOLAO SOLL, Itzehoviensi, Holsato, Viro integerrimo, olim Rationibus Redituum Regiorum in Arce Wartingburgensi, mox Materialium in Bremerholmia Regia Præfecto, Pie in Jesu Christo Redemptore VIII Cal. April. Anno MDCXXVIII Ætatis XLVI Conjugii XII VII Mens. Defuncto. Relictæ Conjugis Maritus MARCUS RADEBANDT, Luchoviensis-Luneburg. Regius qvondam Cubicul. cum Uxore dilectissima MARTHA ROTH Sonder-burg-Holsat. B. M. G. P. 1634.


151

Paa et Steen-Monument over Kiøbmand STEFFEN ROHDE, som døde Aar 1638, sees hands Skilderie og følgende Tydske Inscription:

STEFFEN ROHDE, geborn zu Lübech Anno 1587 den 31. Decembr., Welcher alhier in Copenhagen Büger und Handelsmand gewesen, und ist den 13.Juny Anno 1638 selig in Gott entschlaffen, neben seiner Haussfrawen MARIA OLVFS, so An. 1596 den n.Septb. in Flensburg geboren und den 4. Marty 1650 selig gestorben. Apoc. 2. Sey Getreuw &c.

Paa et Steen-Monument over de FUIRENER, nemlig HENRICK FUIREN, Borger i Kiøbenhavn, med hands Hustrue MECHTILDE HERMANS-Datter og Sønnen Doctor Medic. JØRGEN FUIREN, som døde Aar 1628, tilligemed hands Hustru MARGRETHE FINCKE. De FUIRENERS Genealogie læses i Hofmans Samling af Fundatzer Tom. I, pag. 187. D. O. M. S. HENRICO FUIRENIO & MECHTILDI HERMANNIÆ, in amico Conjug. Integritate & in Egenos Liberalitate Honoratiss. quod Matri prius erectum, vicinæ vero Turris Ruina disjectum Filius Utrique reparare decreverat, illo Immat. Morte prærepto Socero ae Socrui B. B. M. M. Nurus Gratissima cum Nep. P. G. Obiit illa 28.Junii 1610. Ille 29. Decembr. 1624 Ætat. 84.

D. O. M. S, Clar. Viro GEORGIO FUIRENIO Medicinæ D. Mathemat. Botanico Chymico Sagaci & indust. ex amicissimo XVI Annor. Conjugio evocato Marito Desideratiss. MARGARETA FINKIA Cum III Filiis & II Filiabus Superstes Perennis M. & M. Monumentum B. M. Contra Vota Obiit hic 25. Novembr. Anno 1628. Ætat. 48. Ille 29. Decembr. 1624 Ætat. 84.

Om Dr. Jørg. Fuiren kand læses THOM. BARTHOLINS Gista Medica pag. 271-294. Paa Liigstenen: Cum HENRICO FUIRENIO Patre Et MECHTILDE HERMANNIA Matre Præmiss. GEORGIUS FIURENIUS Med. D. Ex Hoc Suorumque Hæredum Sepulcro Gloriosam Corporis Resurrectionem Expectat.

Over Frue MARGARETHA FUIREN, Doct. JØRGEN FUIRENS Enke:

Hic sita est MARGARETHA FINCKIA FUIRENIA, memorabili Felicitate


152

Matrona utpote cui vere contigerit Bene Nasci, Bene Nubere, Bene Vivere, Bene Mori. Decessit Anno Chr. MDCLXV. Ætatis LXX. P. N. M. PETRUS NICOLAUS MEHRNERUS.

Over Doct. Medic. HENRICK FUIREN (en Søn af Doct. JØRGEN FUIREN), som døde ugift Aar 1659 den 8. Janv. læses følgende Epitaphium, forfattet af Dr. THOMAS BARTHOLIN: Viator! Qui Transis, HENRICUM FUIREN, Familiæ Decus, Solatium Ægrorum, Nobiscum Deplora Lacrymis, Qui Longis Annorum Peregrinationibus, Animo Semper Qvietus, Vita expressit, qvod Famæ fusa noluit eloqvi, Clarus Eruditione, qvam occultavit Modestia, qvum nihil ostentaret, omnia possedit, Virtutem Solam Dissimulare Nescius & Candorem. Dum Patriæ, dum Amicis, dum Egenis Vixit, qui per illum semper vivunt. Dum Moritur per Naturam, per Merita Vivit, Per Deum, qvem Coluit, Cum Deo Vivit in Æternitate. Vixit hactenus inter Mortales Ann. XLIV Mens. VII Dies X. Perpetua apud Plures Fama Superstes. Abi Viator & Mortuo Levem, Quæ Vivo Gravis, Precare Terram.

Om Doct. HENRICK FUIREN kand læses THOM. BARTHOLINS Cista Medica pag. 612 til 616 og TH. BARTHOLINS Domus Anatomica pag. 40 til 47.

Paa et Steen-Monument, opsat over Sogne-Præstens Mag. MADS JENSEN MIDDELFARDS Hustrue INGER IACOBS-DATTER LETH, som døde uforløst i Barns-Nød Aar 1616 i sit Alders 25 Aar:

Operimento Magnæ Matris & Ferri Sepulchralis obducta hic gloriosum Jesu Christi Adventum præstolatur INGERA IACOBI LETH, Consul. Otton. Fion. Filia chariss. Mag. MATTHIÆ JANI MEDELFARD, ad D. Nicolai Pastoris Conjunx Lectiss. Matrona Honestiss. ob Pietatem, Formæ Venustatem et Morum Verecundiam Bonis Grata. Vixit in Conjugio Annos IV cum Semisse, trium Liberorum JACOBI, SUSANNÆ & JANI Mater Felicissima, Partui Quarto Vicina, Fætum, qvem in Lucem eniti non Valuit, intra Viscera Sepelivit. Postmodum


153

inter Vota & Suspiria ad Salvatorem calidissima, Patientia Dolores Partus acres & Fide Mortem vincens, Animam Pie & Placide Servatori reddidit Ætatis XXV Septimanæ secundæ Anno MDCXVI April. XIV.

1. Timoth. II, 15. Salvatur Mulier per Generationem, si manserit in Fide. Hoc quod est e Saxo Maritus Mæstiss. P. Defunctæ Uxori Desider.

Paa et Monument af Jern med Insignier over JENS TILVFSEN, en Norsk Herremand, opsat Aar 1564:

Anno Domini 1559 den 14. Dag Octobris døde her i Kiøbenhaffn Erlic oc Welb. Mand JENS TILVFSEN til Ostradt udi Norge og bleff her begraffven. Gud vnde hannem en salig Opstandelse paa den sidste Dag.

Paa et Steen-Monument over WILLUM DOP, Kong Christian den Fierdes Kammer-Tiener og Canik i Roskild, som døde Aar 1628, sees hands Skilderie og denne Latinske Inscription:

Dno. WILHELMO DOPP, Bergens. Regio olim Cubiculario & Musico Canonico Roeschildensi & Vicario Arhusiensi, qui Annos XV Debita Animi Devotione & Fide Muneribus Sibi gratiose demandatis Defunctus, Febri tandem Confectus Hectica, Christo Redemptori Animam cum certa indubitata ad Vitam Resurrectionis Spe Tradidit XXVI Februarij Anno MDCXXVIII. Ætatis Suæ LVII. Nec Non MEDEÆ JONÆ F. Conjugi illius Priori & Dn. GEORGII BUBBERT olim Charissimæ Matronæ Honestissimæ, quæ Pie ac Placide in Domino obdormivit XXVII Augustij MDCXVII. Marito ac Patri Desideratissimo Hocce Amoris Conjugalis & perpetuæ in Christo Conjunctionis Monumentum BOTHILDA ANDREÆ JOHAN. F. una cum Filio & Filia superst. Mæst. L. M. Posuerunt MDCXXXII. NELLA ?. ?. ?. ?. ?. L. A. ?. Paa et Steen-Monument over Kiøbmand WERNER KLAWMAN, opsat Aar 1641, sees hands Skilderie og denne Tydske Inscription:


154

WERNER KLAWMAN der Elter geboren in Hertzog. Lumbberg, welcher alhier 35 Jhar Burger und Handelsman gewesen ist, seines Alters 66 Jhar den 2. Marty 1640 im Herren entschlaffen, lieget auch hier neben mit 4 Sohnen und 3 Tochtern, so vor ihm gestorben unter seinen eigenen Grabstein und ist Jhme durch sein nachgelassene Hausfrawe MAGDALENE WINCHELMANS von Liineburg bürtig, so im Herrn alhier gestorben den 15. Augusti Anni 1616 [!] Jhres Alters 34 Jahr, nebenst Jhre beide samtliche noch lebendige 5 Sohne und ein Tochter dieses Epitaphium zur Gedechtnis und der Kirchen zum Zierath aufgerichtet worden.

Paa et Træe-Monument over DANIEL RUDEL, oprettet Aar 1564, læses denne Tydske Inscription, forfattet i Vers:

Funfftzen Hundert und vier und sechtzig Jhar,
da der dreitzhend Septembris waar,
entschlieff von Dresden DANIEL RVDEL schon,
Chur-Fürstlighs Sachsischen Schmidmeisters Sohn,
Seines Alters ihm 23 Jhar,
Seines Gewerbes ein Müntzer waar,
Welches Leib alhier begraben ist,
Die Siel aber hat der Herr Jesus Christ.
Joh. XI Philip, I.

Paa et Træe-Epitaphium over SØFREN ANDERSEN BÖDICKER sees hands Skilderie og denne Danske Inscription:

Her neden for dette Epitaphium ligger begrafven Erlig oc Welact Mand, Salig hos Gud SØFREN ANDERSEN BÖDIGKER, som døde Aar 1612 den 8. Marty, Hvis Siæel Gud haffver til en glædelig Opstandelse. Oc haffver hans effterladende kiere Hustrue KIERSTINE ANDERS DAATTER oc begge deris Børn den ladet bekoste Hannem til Hukommelse oc Kircken til Prydelse.

Paa Liigsteen over Doct. Med. CHRISTIAN FABRICIUS, som døde Aar 1666;


155

CHRISTIANUS FABRICIUS, Jur. Utr. & Medie. Doctor, multa Rerum Experientia Clarus, Natus Broacheræ Ducatus Slesvicensis Anno MDCI IV Non. Junij. Vixit Aliis Magis, qvam Sibi Annis LXV & quod excurrit. Bis Maritus. VII Liberorum ex Prima Conjuge susceptorum Parens. Vitam, qvam Aliis Sæpius Dederat, ipse amisit Anno MDCLXVI XII Calend. Decembr. Sic ex Suorum Oculis, non Animo Sublatus Animam Cælo, Corpus Terræ, Nomen Orbi, Nobis Exemplum, Uxori Liberisque Triste Sui Desiderium Reliqvit. Precare, Lector, qvod precari Alios Tibi Preceris, Hic Si Sies.

Paa Liigstenen over Sogne-Præsten ved St. Nicolai Kirke Mag. JACOB NIELSEN, som døde Aar 1571:

Optimo Piissimoque Viro, Mag. JACOBO NICOLAI F. Hujus Ecclesiæ Pastori Primario, Marito Charissimo, decemque Prolum Parenti MAGDALENA, Uxor Mæstissima, Memoriæ Posuit. Obiit IX Septembris Anno Domini MDLXXI. Ætatis 47.

Paa et Steen-Monument over Hr. MENELAUS POULSEN NESTVED eller MENELAUS PAULI, fød i Nestved i Siælland Aar 1585. Blev Capellan til St. Nicolai Kirke i Khvn. Aar 1610, blev Slots-Præst Aar 1617. Døde Aar 1626:

D. O. M. S. Reverendo ac Doctissimo Viro D. MENELAO PAULI Nestvediensi, olim hujus Ecclesiæ Comministro, Mox Arcis Haff. Pastori. Marito S. ac VI Filiorum & IV Filiarum Parenti Desideratissimo. Pie in Jesu Christo VI Nonas Julii Anno MDGXXVI. Ætatis XLI.

Paa et Træe-Monument opsat over NIELS JENSØN, fordum Klokker ved St. Nicolai Kirke, og hands Hustru ANNE ESCHILDS-DAATTER, sees hands Skilderie, og derunder læses denne Inscription:

Her er mit Legem i Søffnen sød,
Siugdom mon det ei røre,
Og rensis i Jorden aff al Nød,
Til Gud sin Røst lader høre
Med Basuns Liud i Himmelens Sky
Og kommer for Dom tillige
Alle Folk i hver Land og By,
De Fattige med de Rige.


156

En Klocker ieg vaar, som Du nu est,
Oc tiente hver Mand til Hænde
I denne Kircke, som ieg kunde best,
I 23 Aar til Ende.
Der ieg haffde leffvet i fulde Aar,
Det kand ieg sige med sande,
I et og tyve til visse det vaar,
Da kom ieg først til Haande
Denne Tienist udi god Loff,
En Kircke Tienner at være.
Oc strax ieg mig i Ecteskab gaff
At leffve i Tuct oc Ære,
Med en Danneqvinde Erlig og From,
ANNE var Hendis Naffn,
Med Hende ieg leffved i Verden om
Til Begge Voris Nytte oc Gaffn.
I Ecteskabs Staat vi leffde Baade
Alt saa for Mand oc Qvinde,
Som Gud gaff Os sin Aand oc Naade,
Som vi maa være bekiende.
Wi aflede sammen udi Guds Naffn
Thoe deilige Sønner smaa,
Deres Siele er ført i Abrahams Faffn,
Legemed til denne Vraa.
Der ieg haffde brugt Verdens Skick
Med hvad som hun mon freste,
I 44 Aar min Alder paagick,
Saa bleff Døden min Gieste.
Min Siel til Gud af Englerne ført,
Legemet til sorten Muld.
Der hviler hun og har udkiørt
Al Graad oc Syndsens Kuld.
Her hvilis mit Legem under en Steen
Med tvende Sønner mine,
Oc ANNA, min kiere Hustru Ven,
Som oc hviler Benene sine.
Gud lad os soffve oc haffve Roe
Vnder vort rette Eide,
Indtil vor Legem er kommen at boe
Med Sielen i Himrigs Glæde.

Han døde Aar 1583 den 29. Augusty. Hun døde Aar 1583 den 3. Augusty.

Over Professor og Doct. Theologiæ CHRISTIAN NOLD ved Universitætet, som døde Aar 1683:

Hic Beate Reviviscendi Promissa Exspectat CHRISTIANUS NOLDIUS, S. S. Theologiæ Doctor & Professor Publ. Primarius, qui Ortu Scanus exactos in Regia Hac Academia & plurimis Exteris inter Divinæ Humanæque Sapientiæ Studia solidos XX Annos post varia Scripta illustria in Lucem edita ad Professionem Theologicam in Regio Hoc Atheneo Vocatus Anno MDCLXXVI Spartam Sibi Traditam Vita integerrima Religiose Ornavit. Bis Magnificus Academiæ Rector. Tandem etiam MDCLXXXII ducta Lectissima Marita MARIA EILIGERS Maritus, Ubique Viri Boni, Cordati, Incorrupti, Mansveti,


157

inque Egenos Academiæ Cives Munifici Officio Functus Obiit Anno MDCLXXXIII d. 22. Augustj. Ætatis LVIII. Superstites Virtutem Ademptam Lugeant imitenturque.

Over denne berømte lærde Mand er at mærke, at han er født i Skaane Aar 1626, hvor hands Fader JACOB NOLD var Sogne-Præst i Høyby; han deponerede ved Kiøbenhavns Academie Aar 1644, blev Aar 1650 Rector ved den Latinske Skole i Landskrone, tog sin Afskeed derfra Aar 1654 for at reise udenlands og kom hiem Aar 1660, blev Hofmester hos Rigets Hofmester JOACHIM GERSDORFS Sønner. Aar 1664 blev han Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitæt; men efter to Aars Forløb mistede han sin Profession og faldt i Kongens Unaade, fordi han i sin udgivne Logica Recognita, som blev introduceret paa Communitætet blant Studenterne at bruges ved de daglige Disputations-Øvelser, havde anført pag. 176 nogle Satzer, som aldelis stridede imod den nylig oprettede Souverainitæts Regiærings-Form. I ti Aar levede han som Privatus, i hvilken Tid han udarbeidede sit bekiendte lærde Skrift: Concordantiæ Particularum Ebræo-Chaldaicarum Vet. Test., som blev trykt Aar 1679 in 4. og er overmaade høyt roost i Artis Erudit. Lips. Mense Junii Ao. 1687 pag. 310. Samme Skrift er siden oplagt og med Tillæg forbædret af Tympio og trykt i Jena Aar 1734. Efter en Kongelig Ordre af 18. May 1676 blev han af Kong Christian V restitueret igien som Professor Theologiæ ved Universitætet med disse Ord: "At Vi af sær Kongelig Naade allernaadigst haver bevilget og forundt &c., at Os Elskelige hæderlige og høylærde Mag. Christianus Noldius maa igien nyde Professionem Theologicam udi Universitætet, ligesom tilforn tilligemed al forrige Jure Academico, dog saaledes at han sin Sæde efter Doct. GEORG WITZLEBIUS bekommer og ey nogen Løn for samme sin Profession nyder, førend een af Theologiæ Professoribus afgaaer, eller noget andet efter sit Senium ledigt vorder". Om Profess. CHRIST. NOLD kand efterlæses ERASM. WINDINGII Acad. Havniens. og ALBERT BARTHOLIN cum Supplem. MOLLERI.

Af de Magistrats-Personer i Kiøbenhavn, som have levet for Souverainitæten, finder man Liigstene i Kirkegulvet liggende over Borgemester MICHAEL WIBE, død Aar 1624, over Borgemester paa Kristianshavn RASMUS RASMUSSEN, død i. January 1656, over Raadmand ERICH CLEMMENSEN, død 12.Juny 1602, over Raadmand CLAUS JOHANSEN, død 13. July 1625 i sit Alders 24. Aar, over Raad-


158

mand DIDERIGH JOHANSEN BARSEKIÆR, død den 5. July 1642, over Borgemester FIND NIELSEN, død Aar 1663.

Efter Stadens store Ildebrand, medens Vor Frue Kirke stod i Bygning, holdt Vor Frue Kirkes Meenighed deres Guds-Tieneste alternativement her i Nicolai Kirke i 9½ Aar fra den 14. Novembr. 1728 til 23. April 1738, i hvilken Tids Mellemrum alle forefaldne Bispe- og Præste-Vielser bleve af Biskoppen forrættede her udi Kirken. Om Søndagen blev af hver af disse to Meenigheder holdt Høymæsse-Prædiken alternatim, den ene Kirkes Sogne-Præst om Formiddagen og den anden Meenigheds Sogne-Præst om Eftermiddagen; om Tirsdagen holdt Kapellanerne Aftensangs-Prædikken.

St. Nicolai Kirke har tre Præster, nemlig en Sogne-Præst og tvende Kapellaner. Kongen kalder altid Sogne-Præsten; men Stadens Magistrat som Kirkens Patroner vocerer de tvende Kapellaner efter det dem af Kongen givne Jus Patronatus. Ved existerende Vacance af Capellaniet udvælger Magistraten 6 à 7 Candidater at prædikke paa Valg for dem i Kirken, hvorefter ved Pluralitatem Votorum i Raadstuen eligeres og voceres een af disse Valg-Prædikantere, hvis Vocation da underskrives af samtlige Magistrats-Personer og derefter af Kongen confirmeres. Den nederste Capellan ascenderer altid at blive øverste Capellan, naar Vacance forefalder. Ligeledes beskikker Magistraten ogsaa alle Kirkens Betientere, som ere: Organisten, en Klokker, en Over-Graver og en Under-Graver, som i forrige Tider blev kalden Pikkeren, fordi han ved at pikke med en Nøgel eller med Fingeren paa Kirkestolen gav Tegn for Chorets Disciple, saasnart Brudefolk vare komne i Kirke-Døren, at Sangen for dem skulle istæmmes og begyndes. Alle Præsterne, saa ogsaa alle Kirke-Betienterne have hver for sig frie Residenz og Huuse, hvilke vedligeholdes paa Kirkens Bekostning. Sogne-Præstens Residenz No. 182 er af Grundmuur opbygt Aar 1706 i da værende Sogne-Præstes, Profess. CHRISTEN WORMS Tid, og kostede Kirken 18 Tusinde Rdr. og har Udkiørsel til Dybens-


159

Gade. Klokkerens Bolig No. 183, Organistens Huus No. 184, den nederste Kapellans Huus No. 185, alle disse 4 ligge jævnsides ved hinanden i Viingaardstræde lige over for Kirken eller ved den søndre Side af Kirken. Men den øverste Capellans Huus No. 30 ligger ved Kirkens nordre Side i Store Kirkestræde og har Værelser ud til Østergade. Denne Præstebolig er i de katholske Tider Aar 1511 given til S. Mauritii Alter i S. Nicolai Kirke at være en frie Residentia, som Præsten skal iboe, paa S. Nicolai Kirkegaard. I fordum Tid laae Kirkegaarden aaben paa alle Sider og gik lige til Huusene, men strax efter Pestens Tid blev Kirkegaarden med Stakkitværk indhegnet og afdeelt i Kirkegaard og Urtegaard, samt ziret med Kirke-Porter for Liigs Indbærelse. Dersom denne Kirke var ziret med en Brand-Muur omkring Kirkegaarden, da ville vist slig Prydelse give denne Kirke en skiøn Anseelse.

Aar 1741 fik St. Nicolai Kirke, som da var brøstfældig, en stor Hoved-Reparation ind- og udvendig, som kostede tyve Tusinde Rdr., ved hvilken Leilighed Altaret, Prædikkestolen, Orgelværket og Chorets høye Tralværk paa Billedhuggerværket blev med riig Forgyldning og smuk Maling ziret og udstafferet. Til Kirken hører Jordskyld af 64 Huusgrunde, hvilke Penge betales af Huus-Ejerne i to Terminer, nemlig Halvdelen deraf hver Paaske og hver Mikkels til Kirkeværgeren. Oprindelsen til saadan Jordskyld, som stedse hæfter paa visse Huusgrunde i Kiøbenhavn og ikke kand forgaae, hidrører sig fra ældgamle Tider, nemlig fra Kong Friderik den Førstes Regiærings-Tid i Aaret 1524, da høybemælte Konge tilligemed Raadet efter den katholske Biskop LAUGE URNES Begiæring confirmerede en Forhandling imellem Capitulet i Kiøbenhavn og samme Stads Magistrat, som bestod deri, at Mag. KNUD WALCHENDORP, Diaconus udi Kiøbenhavn og Vor Frue Kirke-Værger, havde tilforn handlet med Kiøbenhavns Borgere, at alle de, som havde nogle Capituls-Grunde, skulle dem herefter beholde Arving efter Arving, paa det at de skulle


160

være Kirken og de geistlige desto villigere i at hielpe dem at imodstaae Lutheri Lærdom. Disse Capitulets Jorders Overdragelse skeedte med de Vilkaar, at Borgerne skulle derpaa til Stadens Opkomst bygge et Steenhuus ud til Gaden, eller et Huus af Bindingsværk, om deres Vilkaar var ikke at bygge af Steen, og at de af disse Grunde skulle aarlig give saadan Jordskyld, som 4 Mænd af Capitulet, 4 af Vicarier, 4 Raadmænd og 4 fornemme Borgere satte samme Grunde for udi rede Danske Penge at betale, Halvdelen til Paaske og Halvdelen til Michaëlis. Denne Oplysning om Jordskyld, som mange Huus-Ejere i Kiøbenhavn aarlig betale endnu, men viide ikke af hvad Aarsag, er her andført til deres Efterretning. (L. HOLBERGS Danmarks Histor. II Deel pag. 200).

St. Nicolai Kirke staaer under Magistratens Forsvar og haver sine beskikkede to Kirkeværger, hvis Regnskaber for Kirkens aarlige Indkomster og Udgift revideres af Stadens 32 Mænd og qvitteres af Magistraten. Fundatzer af adskillige Legata, skiænkede til Kirken og Kirkens Capellaner, findes anførte i H. HOFFMANNS Samling af publique Stiftelser Tom. IX fra pag. 253 til 299.

De GADER, hvis Huuse og Gaarde ligge under St. Nicolai Kirkes Sogn, ere i en alphabetisk Orden følgende: 1. GADEN VED ACADEMIET for Søe-Cadetterne, 2. ADMIRALGADEN paa høyre Haand fra Kirken lige ned til Holmen, men paa venstre Haand ned til Dybens-Gade, 3. AMAGER-TORV paa høyre Haand fra Kiøbmager-Gade til Lille Hellig-Geist-Stræde og paa venstre Haand til Gaarden No. 52, som er den sidste, 4. AMALIENBORG-PLADS eller Frideriksstads Beboere, (som søge St. Nicolai Kirke, indtil den i Bygning staaende Friderichs Kirke bliver engang i Tidens Længde færdig og faaer sit eget Kirke-Sogn tilligemed Frideriksstads District), 5. ANTHONIESTRÆDE paa begge Sider, 6. BAGERENS GANG i Viingaardstræde, 7. BOLDHUUS-GADE, 8. VED BLAAE TAARN, 9. BORREGADE paa høyre Haand fra Gothersgade, 10. DRONNINGENS BREDGADE, 11. BYENS HUSE VED NYBODER imellem Store Kongens Gade og Borregade, 12. KRISTEN BERNIKOVSTRÆDE, 13. DIDERIK BADSKERS GANG imellem Regnegade og Grønnegade, 14. DYBENS-GADE paa venstre Haand fra Admiral-Gade, 15. FORTUNSTRÆDE, 16. STORE FÆRGESTRÆDE, 17. LILLE


161

FÆRGESTRÆDE, 18. STORE GRØNNEGADE, 19. LILLE GRØNNEGADE, 20. GOTTERSGADE paa høyre Haand fra Kongens Nye Torv til Borregaden, og paa venstre Haand fra Kongens Nye Torv til Myntergade, 21. HALMSTRÆDE imellem Østergade og Lille Kongens Gade, 22. STORE HELLIGGEISTSTRÆDE paa venstre Haand fra Kiøbmager-Gade til Lille Helliggeiststræde, 23. LILLE HELLIGGEISTSTRÆDE paa venstre Haand fra Store Helliggeiststræde til Amager-Torv, 24. VED HVÆLVINGEN fra Fortunstræde til Lille Kongens Gade, 25. VED NYEHAVN paa begge Sider, 26. HØYBROE-STRÆDE, 27. INTEGADE imellem Østergade og Lille Kongensgade, 28. KALLEBOEDENE fra Stormgade til Blaae Taarn i Følge af Kong Christian den Femtes Forordning om Kalleboe Huuse og Pladsens Deeling imellem Nicolai og Frue Kirke af 3. January Aar 1685, 29. KIØBMAGER-GADE paa høyre Haand fra Amager-Torv til Klaræboderne og paa venstre Haand fra Amager-Torv til Store Helliggeiststræde, 30. KLARÆBODERNE paa høyre Haand fra Kiøbmagergade til Pilestræde, 31. STORE KIRKESTRÆDE, 32. LILLE KIRKESTRÆDE, 33. STORE KONGENS GADE lige ud til Toldboden, 34. LILLE KONGENS GADE, 35. LÆDERSTRÆDE paa høyre Haand fra Høybrostræde til Bag-Porten af ovenmældte Gaard, No. 52 paa Amager-Torv, som har Udkiørsel til denne Gade, dernæst paa venstre Haand fra Høybroestræde til Naboløs, 36. KONGENS NYE TORV, 37. MALERENS GANG i Viingaardstræde, 38. DE HUUSE VED MALTMØLLEN imellem Toldbodgade og Lille Strandstræde, 39. GAMMEL MYNT, 40. MYNTERGADE fra Gottersgade paa venstre Haand til Klaræboderne, 41. NELLIKEGANGEN imellem Viingaardstræde og Dybens-Gade, 42. PILESTRÆDE paa begge Sider, 43. PRINTZENS GADE i Kalleboedene, 44. PRAMMANDS-GANGEN i Lille Grønnegade, 45. SMEDENS GANG i Viingaardstræde, 46. STORMGADE paa venstre Haand fra Kalleboe til Vestervold, 47. STORE STRANDSTRÆDE, 48. LILLE STRANDSTRÆDE, 49. GAMMELSTRAND fra Holmens Kirke til Naboeløs, 50. DRONNINGENS TVERGADE begge Sider fra Borgegaden til Dronningens Bredgade, 51. ULKEGADEN paa begge Sider fra Lille Kongensgade til Dybens-Gade, 52. VIINGAARDSTRÆDE lige ud til Kanalen, 53. VÆGTERENS GANG i Viingaardstræde, 54. ØSTERGADE, 55. DE HUUSE paa venstre Haand lige for Vester Vold fra Stormgade til Printzens Gade.

Ved St. Nicolai Kirke have siden Reformationen været følgende SOGNE-PRÆSTER:

1. Mag. HANS TAUSAN, fød Aar 1494 i Birkinde i Fyhn af Bønderfolk, gik først i Odense og siden i Aarhuus Latinske Skole, blev Munk i Antvorskov Kloster,


162

reiste udenlands, hvor han fik Smag paa Lutheri Lærdom. Efter sin Hiemkomst blev han efter Kong Friderik den Førstes Ordre af 28. Octobr. Aar 1526 som Kongens Capellan befalet at prædikke offentlig Evangelium i Wiborg i Jylland. Aar 1529 blev han kalden til at være den første lutherske Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1537 blev han Sogne-Præst i Roskilde og Lector Theologiæ i Skolen. Aar 1542 blev han Biskop i Riber Stift og ordineret den 30. April af Doct. Bugenhagen. Døde den XI Novembr. Aar 1561. Hands Skilderie sees her i Kirken opsat under Pulpitur-Vinduer. (See pag. 133.)

2. Mag. CHRISTIANUS MORSIANUS, fød paa Morsø i Jylland. Han blev Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke Aar 1537. Man maa ikke confundere denne Mand med Mag. Christian Torkildi Morsianus, som var Professor Medic, ved Universitætet og Academiets Vice-Cantzler. Ikke heller med Mag. Christianus Martini Morsianus, som var Professor Dialectices ved Universitætet.

3. Mag. LARS NIELSEN (Laurentius Nicolai), fød i Ribe, var Baccalaureus Theologiæ, døde Aar 1546.

4. Mag. FRANTZ BERG eller BIERRIG, fød i Odense Aar 1500, var Aar 1533 Rector i Odense, derefter Rector i Wiborg Skole. Siden Præst i Ribe. Aar 1546 blev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn; men Aar 1548 blev han Biskop i Opslo eller Aggershuus Stift, hvor han var Biskop i 43 Aar og døde Aar 1591 den 2. Novembr.

5. Mag. JOHANNES PEDERSEN WINSTRUP, blev Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke Aar 1548, døde i samme Embede Aar 1558. Hands Monument med Effigie sees her i Kirken opsat og er anført pag. 150. Han var Fader til Doct. Peder Winstrup, Biskop i Siælland.

6. Mag. JACOB NIELSEN blev Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke Aar 1558 og døde i samme Embede Aar 1571 i sit Alders 47. Aar. Hands Epitaphium er anført Pag. 155.

7. Mag. ANDREAS JENSEN MARIAGER (som ogsaa kaldes Andreas Jani Marupius) blev Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke Aar 1571 og døde i samme Embede Aar 1582.

8. Mag. ALBERT HANSEN (ALBERTSEN), hvis Fader var Doct. Hans Albertsen, Biskop i Siælland, var først Rector ved Helsingørs Latinske Skole; Aar 1582 blev han Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Derefter blev han Hof-Prædikkant hos Kong Friderich den Anden og hos Kong Christian den Fierde. Aar 1591 blev han Biskop i Aarhuus Stift, hvor han døde Aar 1594. (See om ham ZWERGS Siællandske Clericie).


163

9. Mag. JENS GIØDESEN (JANUS ÆGIDII), fød i Ribe Aar 1550, var først Rector, men Aar 1583 blev han Hof-Prædikant hos Kong Friderich den Anden. Aar 1591 blev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn; men Aar 1593 blev han Biskop i Aarhuus Stift. Døde Aar 1626.

10. Mag. ISAAC GRØNBECK, fød i Kiøge Aar 1564, hvor hands Fader var Sogne-Præst. Efter sin Hiemkomst fra udenlandske Universitæter blev han Aar 1593 Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke og ordineret den 16. Augusty derefter. Efter tre Aars Forløb blev han Aar 1596 Biskop over Trondhiems Stift og ordineret Trinitatis Søndag samme Aar. Døde Aar 1617 den 27. Juny. Om ham kand efterlæses E. PONTOPPID. Annales Eccles. Dan. Tom. III pag. 524, 525.

11. Mag. HANS KNUDSØN VEILE eller VELLEJUS blev Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn Aar 1596. Derfra kalden til Biskop i Fyhn Aar 1606 og blev ordineret Aar 1607. Men Aar 1616 blev han paa Kiøbenhavns Slot dømt fra sit biskoppelige Embede formedelst Calvinsk Lærdom, hvorpaa han begav sig til Calvinske Meenigheder udi Frankerige og endelig døde til Franeker Aar 1629. (See herom HOLBERGS Danmarks Historie Tom. II pag. 809).

12. Mag. OLE KOCK (OLAUS Coccius), fød i Bergen i Norge. Fra Aar 1600 til Aar 1602 forestod han Domkirkens Sognekald i Bergen, Aar 1603 blev han Sogne-Præst til Lunde Domkirke i Skaane. Aar 1606 blev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn, hvor han formedelst en Dispute med Professor Theologiæ Dr. Hans Poulsen Resen, siden Biskop udi Siælland, blev Aar 1613 suspenderet og Aar 1614 dømt fra sit Kald. Derefter reiste han til Stokholm. (See herom L. HOLBERGS Danmarks Historie Tom. II pag. 650 og 806, 807). Den hele Controvers læses fuldstændig i E. PONTOPPIDANS Annales Eccles. Dan. Tom. III fra pag. 612 til 646.

13. Mag. MADS JENSEN MIDDELFART, fød Aar 1579 i Middelfart i Fyhn, var Aar 1603 Rector i Svendborg. Aar 1604 blev han Sogne-Præst sammestæds. Derefter reiste han udenlands, og siden blev han Aar 1611 Sogne-Præst i Weile i Jylland. Aar 1613 blev han Sogne-Præst til Graabrødre Kirke i Odense. Aar 1614 blev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1616 blev han Hof-Prædikant, og Aar 1620 blev han Biskop i Skaane, hvor han døde i Lund Aar 1638. See E. PONTOPPID. Annales Eccles. Dan. Tom. III pag. 120, 121.

14. Mag. ANDREAS CHRISTENSEN ARREBOE, fød Aar 1587 i Ærrøeskiøbing paa Ærrøe, blev Aar 1610 Slotspræst til Frideriksborg Slot. Aar 1616 Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1617 blev han Biskop i Trondhiems Stift og ordinered i January Aar 1618, men blev formedelst et uordentlig Levnet removered


164

fra det biskoppelige Embede Aar 1621 og levede i privat Stand i 4 Aar. Dog blev han Aar 1625 Sogne-Præst til Wordingborg Meenighed i Siælland, hvor han døde Aar 1637 den 7. Marty. Han var i sin Levetid en ypperlig Poet, som bragte den Danske Poesie først i Anseelse. (PONTOPPID. Annal. Tom. III, pag. 200).

15. Mag. THOMAS COORTSØN WEGNER, fød i Skaane Aar 1594, blev Sogne-Præst i Callundborg i Siælland Aar 1615, men Aar 1618 Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn og Aar 1627 Biskop i Stavanger eller Christiansands Stift, hvor han døde Aar 1654 den 13. Decembr.

16. Mag. LAURITZ MORTE[N]SEN SCAVENIUS, fød Aar 1589 paa Skagen i Jylland. Efter fuldendt Udenlands-Reyse blev han ved sin Hiemkomst Lector Theologiæ og Sogne-Præst i Roskild. Aar 1627 btev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1639 Professor Theologiæ ved Universitætet. Aar 1653 Biskop i Siælland. Døde Aar 1655.

17. Mag. JENS PEDERSEN SCHIELDERUP, fød i Norge Aar 1604 den 14. February. Først blev han Aar 1631 Rector i Lund Latinske Skole i Skaane. Aar 1636 blev han Sogne-Præst til Domkirken i Lund, og strax derpaa blev han Kong Christian den Fierdes Slotspræst. Aar 1639 den 9. Novembr. er han kalden til Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn og Aar 1649 til Biskop i Bergens Stift og ordineret St. Hans Dag i Vor Frue Kirke. Han døde Aar 1665.

18. Mag. HANS ENVOLDSEN BROCHMANN, fød Aar 1621 den 16. April i Kiøge. Da han var hiemkommen fra sin Udenlands-Reise, blev han Aar 1649 Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1660 resignerede han for sin svage Helbreds Skyld og blev strax derpaa den 5. April Professor Theologiæ Designatus, og i samme Aar blev han kalden til Biskop i Aarhuus Stift. Døde Aar 1664 den 3. Marty.

19. Mag. MICHAEL HENRICHSEN TISTORPH, fød Aar 1628 den 13. Septbr. i Odense, deponerede Aar 1648, blev Slotspræst i Kiøbenhavn Aar 1652 og Aar 1660 Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1701 den 17. Febr. Om Monumentet over ham er mældt pag. 149 f.

20. Professor CHRISTEN WORM, fød Aar 1672 den 10. Juny i Kiøbenhavn, blev Aar 1694 Professor Philosophiae Ordinar. og Theolog. Designatus. Ved sin Hiemkomst fra sine Udenlands-Reyser blev han Aar 1699 den 31. January adjungeret Mag. Michael Henrichsen Tistorf med Succession, og to Aar derefter virkeligen succederede som Sogne-Præst Aar 1701; men Aar 1707 den 4. January blev han Stifts-Provst og Sogne-Præst ved Vor Frue Kirke. Derefter blev han Aar 1711 den 5. January Biskop i Siællands Stift. Døde Aar 1737 den 9. Octobr.


165

21. Professor JACOB CHRISTENSEN LODBERG, fød Aar 1672 den 27. Septbr. i Roskild, hvor hands Fader da var Dom-Provst og Sogne-Præst. Aar 1695 blev han Professor Theologiæ & Philosophiae Extraord. Aar 1699 blev han Lector Theologiæ i Aarhuus, Aar 1701 Stifts-Provst i Kristiania i Norge, derfra nedkalden Aar 1707 til Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn, Aar 1711 den 5. February Stifts-Provst og Sogne-Præst ved Vor Frue Kirke og Aar 1717 den 14. Decembr. Biskop i Fyhns Stift og ordineret den 30. January 1718. Døde Aar 1731 den 31. Decembr.

22. Mag. IVER BRINCK, fød Aar 1665 den 19. Novembr., blev Aar 1691 Dansk Præst ved den lutherske Meenighed i London i Engelland. Aar 1702 blev han Provst og Sogne-Præst ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn, og i dette sit Embede blev befalet at reise Aar 1709 med Kong Friderik den Fierde til Italien som Reyse-Præst og Confessionarius. Aar 1711 den 5. January blev han Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn, i hvilket Embede han døde den 25. Juny Aar 1728. (See meere om ham blant Sogne-Præster ved Holmens Kirke, No. 9.)

23. Mag. PEDER HUNDERUP var først Provst paa Regenzen og Communitætet. Aar 1720 blev han Capellan ved Trinitatis Kirke. Aar 1726 Sogne-Præst til Den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirkens Danske Meenighed. Aar 1728 den 8. Octobr. blev han Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1733.

24. Mag. NIELS DORPH, fød Aar 1681, blev personel Kapellan Aar 1707, derefter Feltpræst Aar 1709, siden Sogne-Præst til Wangs Præstegiæld Aar 1712 og Aar 1726 Provst over Hedemarken. Aar 1733 paa Kong Christian den Siettes Reyse i Norge blev han den 28. Augusty kalden til Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1736 blev han Stifts-Provst og Sogne-Præst til Vor Frue Kirke, Aar 1738 Biskop i Christianiæ Stift og ordineret i Vor Frue Kirke. Døde Aar 1758.

25. Mag. HANS MOSSIN er født Aar 1680 i Randers (hvor hands Fader Hr. Hans Dinessen Mossin var Sogne-Præst og Provst), blev Aar 1706 Sogne-Præst til Skulleløv og Selsøe Meenigheder i Horns Herred i Siælland, derefter Aar 1731 den 22. Juny Sogne-Præst til Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1736 den 28. April blev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke; men efter to Aars Forløb blev han suspenderet og ved Dom removeret ab officio formedelst en Prædikken, han paa Dom. VIII p. Trin. holdt imod samme Kirkes to Catecheteres Adfærd, hvilke han havde nævnet ved Navn. Endelig efter to Aars Forløb blev han kalden til Sogne-Præst i Kiøge Aar 1740, i hvilket Embede han døde Aar 1755. See foran S. 57.

26. Hr. NICOLAI BRORSON, fød Aar 1690 den 23. July, blev Aar 1716 Sogne-Præst til Bedsted i Holsteen. Aar 1735 Slots-Præst i Frideriksborg og Sogne-Præst


166

i Hillerød. Aar 1738 den 5. April Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1757 den 30. Marty.

27. Doct. POUL MATHIAS BILDSØE, fød i Lolland Aar 1710 den 15. Febr., blev først Aar 1730 Rector ved den Latinske Skole i Svendborg i Fyhn. Aar 1736 Sogne-Præst for Torkildstrup Meenighed paa Falster, Aar 1738 den 9. May Sogne-Præst ved Den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirkens Danske Meenighed, Aar 1754 den 5. April Sogne-Præst ved Hellig-Geistes Kirke, Aar 1757 den 9. April Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, kom derfra til Provst og Sogne-Præst ved Holmens Kirke Aar 1759 og Aar 1764 kalden til Biskop i Aarhuus Stift, hvor han døde Aar 1777.

28. Hr. HANS LEMMING, fød Aar 1707 udi January, var først residerende Kapellan i Nyborg i Fyhn, derefter Sogne-Præst for Udde- og Oppe-Sundby Meenigheder i Horns Herred i Siælland, derefter Aar 1752 Sogne-Præst til Vor Frelseres Kirke paa Kristianshavn, derfra kalden A. 1759 til Sogne-Præst ved St. Nikolai Kirke i Kiøbenhavn, hvor han døde den 23. Juny Aar 1788 i sit Alders 81. Aar 5 Maaneder. See tillige om ham i det XII Kapitel om Kristianshavn §. i ved Sogne-Præsterne ved Vor Frelseres Kirke No. 11.

29. Hr. PEDER HERSLEB ABILDGAARD, fød den 12. Decembr. 1727 paa Røraas i Trondhiems Stift, blev kalden til Sogne-Præst ved Vor Frue Kirke i Roskilde Aar 1752, derfra Aar 1766 til nederst Kapellan ved Bremmerholms Kirke i Kiøbenhavn, men Aar 1773 i May Sogne-Præst til Vor Frelseres Kirke paa Kristianshavn, og Aar 1788 den 5. Septembr. kalden til Sogne-Præst ved St. Nikolai Kirke i Kiøbenhavn, hvor han holdt sin Indtrædelses-Prædiken Domin. XXII post Trinit. Vitløftigere kand efterlæses i den III Bogs XII Kap. §. I.

§. 2.

Det konstige TRYKVÆRK ved St. Nicolai Kirke, indrættet Aar 1737 ved Enden af den søndre Kirkegaard og Hvælvingstræde, er værd at betragte formedelst sin mechaniske Architectur. Dette Trykværk er anordnet i den priselige Hensigt, fordi rundt omkring St. Nicolai Kirke ere mangfoldige Huuse saa tæt anbygte, at det var at befrygte, om nogen Ildebrand i samme Egn skulle paakomme, at det fornødne Vand formedelst Gadernes Snæverheds Skyld ei kunde bringes til Veie, hvorfore her er indrættet et dybt Bassin, som kand


167

mestendels holde fire Hundrede Tønder Vand, og hvortil Vandet formedelst Vand-Render bliver indladet. Fra dette Bassin bliver Vandet med Trykværkets Hielp ved en Anbringer, der er 800 Fod lang, ledet hen, hvor man vil have det, og i hvilken snæver Gade og hvor Vandet maatte giøres fornødent at bruges. Denne Anbringer, naar den bruges i sin fulde Længde, giver i hver Minut en Tønde Vand; men skruer man 200 Fod derfra, da giver den i hver Minut to Tønder, og tager man endnu 200 Fod derfra, saa giver den tre Tønder Vand i eet Minut. Men giør man den allene af to Hundrede Fods Længde, da giver den i hver Minut fire Tønder, saaledes at Sprøyterne stedse rigelig kand blive forsynede med Vand uden videre Tilførsel. Ved samme konstige Trykværks Hielp kand Vandet ogsaa tvinges op i Nicolai Taarn og give to Tønder Vand i een Minut. Udi Taarnet er altid et stort Vandkar til reede, for i Nødsfald at tage imod Vandet, og tillige er i Taarnet ogsaa to Sprøyter, som der ere altid til reede. En Tegning af samme konstige Trykværks Indretning findes i L. DE THURAHS Hafn. Hod. Tab. III, pag. 29.

§. 3.

ST. NICOLAI KIRKES FATTIGES SKOLE No. 219, beliggende i Hvelvingsstræde, er stiftet Aar 1706 af da værende Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, Professor Christen Worm. Skolens Huus er en smuk, stor, grundmuuret Bygning, kiøbt Aar 1775; thi tilforn havde vel Skolen ogsaa et grundmuret Huus No. 218; men samme blev ved Auction samme Aar bortsolgt for at faae et større og rummeligere. Udi denne Skole nyde 130 Børn, nemlig 70 Drenge og 60 Pigebørn, frie Underviisning i Læsning, Kristendoms-Kundskab, Skrivning og Reigning. Af Skolehuset svares alle Stadens Onera. Skoleholderen nyder aarlig Løn 100 Rdr. og for at lære Pige-Børnene at skrive 10 Rdr. Hørerens Løn, nu forbædret, er 70 Rdr. Læremoderens Løn, ligeledes forbædret, er 85 Rdr. De nyde alle frie Værelser til Beboelse


168

i Skolehuset, og desforuden forsynes de med Brænde, Lys &c. Af Skolens fattige Børn nyde 45, hver især, om Ugen et Syv-Skillings-Brød; tolv Drenge og Pigebørn nyde aarlig skikkelige Klæder, saa og 50 Drenge og Piger faae Strømper og Skoe. Skolens Midler ere 20.000 Rdr., hvilken Capital besørges af een af Magistrats-Personerne og Sogne-Præsten ved Kirken, af hvis Renter Skolens Lærere lønnes, Børnene klædes og alle Udgifter bestrides. Skolens Legata findes anførte i H. HOFMANNS Samling af Gavebreve Tom. IX pag. 302 til 308.

§. 4.

HOLMENS KIRKE, eller BREMERHOLMS KIRKE, er den siette af Stadens Sogne-Kirker, og af Bygning en stor, lyys, rummelig og anseelig Kors-Kirke. Dens Grund, hvorpaa den staaer bygt, er een af det gamle Kiøbenhavns Bastioner, som udelukte den Øe BREMERHOLM gandske fra Staden, førend de gamle, her værende Fortifications-Volde og Graver bleve Aar 1608 sløyfede ved Stadens Udvidelse paa denne Kant, hvilket kand sees af de gamle Tegninger af Stadens Situation, som forvares i Raadstue-Archivet. Det Navn BREMERHOLMS KIRKE har denne Kirke faaet, fordi de udenlandske Hanseatiske Kiøbmænd fra Bremen havde i fordum Tid deres Opholdsstæd, tilligemed deres Pakhuse og deres Handling eller Kiøbmands-Vahres Oplag paa den liden Øe, som efter dem blev kalden BREMERHOLM. (See tillige §. 8, som siden forekommer). Førend vi betragte Kirkens nu værende Bygning og Beskaffenhed, maa vi først efter vor vedtagne Orden gaae tilbage til de ældste Tider, for at viide Kirkens allerførste Andlæg og Stiftelse.

Efter at Kong Christian den Fierde (hvis store Lyst var at indrætte den Danske Marine og Søe-Etat paa det ordentligste) havde ladet opbygge Skipperboderne til sine Søe-Officerer og Søefolk, saa ville han ey heller lade dem fattes et Stæd til Guds-Tienestes Holdelse i Nærheden hos dem. Thi lod høybemældte Kong Christian den Fierde


169

den 16. Novembr. Aar 1617 det Huus paa Bremerholm (hvori blev holdet Maaltid for Maaneds-Tienere) indvie af den Siællandske Biskop Doct. HANS RESEN til at holde Prædikken og Guds-Tieneste udi indtil videre for Søe-Capitainer, Skippere, Styr- og Baadsmænd, saa og for alle andre, som paa Holmen og Flaaden havde at forrette, efter Hs. Kongl. Majrts Brev til Rigs-Admiral ALBERT SCHEEL og Biskop Dr, HANS RESEN af 7. Decembr. 1617; men to Aar derefter lod Kong Christian den Fierde den Bygning (beliggende lidt længere mod Østen), som var bygt Aar 1563 og havde været brugt til et stort Værkstæd for Holmens Anker-Smidde og derfor kaldtest den store Smedde, saa og været brugt til en Mynt og en Navigations-Skole, ja ogsaa efter nogles Meening været i de ældste Tider en Toldbod i den brede Havn og Strøm, omskifte og indrætte til en ordentlig Kirke. See E. PONTOPPIDANS Annales Eccles. Dan. III Theil pag. 706. Da den blev færdig, blev den høytideligen indviet den femtende Søndag efter Trinitatis eller den 5. Septembr. Aar 1619 af Doct. HANS POULSEN RESEN, Biskop over Siællands Stift. Dog har ikke den Prædikke-stoel eller det Altar, som nu befindes staaende i Kirken, været paa den Tid der. Kirkens Bygning havde et Spir, som stod ved den østre Side. Da Kongen med Fornøyelse saae, at adskillige af Byens Indvaanere, ja ogsaa af hands Hof-Betientere søgte denne Kirke, og at den begyndte at blive for liden til at rumme det tilvoxende Antal af Tilhørere, lod Kongen denne Kirke giøre til en Kors-Kirke, og blev det Stykke af Bygningen, hvor nu er Holmens Kirkes Chor, færdig bygt Aar 1639. (See N. SLANGES Historie om Kong Christian den Fierde, pag. 98). Aar 1640 blev det Stykke fra det store Kirke-Portal til Gaden til det andet Portal ved Daaben imod Kirkegaarden opbygt, og Kirken blev ogsaa forsynet med Pulpiturer og Gallerier. Spiret, som tilforn stod ved den østre Side, blev sadt midt paa Korset over Kirken. Aar 1697 blev den Deel af Kirken, som endnu havde Steen-Tag, tækket med Kobber, hvortil gik 159 store Kobberplader. Ved et Kongeligt


170

Fundations-Brev, dateret Kiøbenhavn den 19. May Aar 1632, har Kong Christian den Fierde henlagt til Holmens Kirke alle sine Skibs-og Archelie-Folk, Capitainer, Skippere, Styrmænd, Bøsseskytter, Baadsmænd, Haandværksfolk og alle andre, som Bremerholm, Archeliet, Provianthuset, Bryggerhuset og Vognstalden ved Slottet betiente. Denne Fundatz findes trykt i H. HOFMANS Samlinger af Gavebreve Tom. X pag. 332. I den følgende Tid, da Husene i de saa kaldte Skipperboders adskillige smaa Gader bleve af Kongen bortsolgte til Byens Borgere (efter at Nye Boder vare andlagte og opbygte til Kongens Matroser), saa tilegnede St. Nicolai Kirkes Præster sig alle Borger-huusene i Skipperboderne for at være deres Meenighed tilhørende. (See tillige forhen i dette Kapitel Lit. J). Men Kong Friderich den Tredie ved Rescript af 7. May 1660 befalede, at Skipperboderne, uden Hensigt til deres Beboere skulle sortere under Holmens Kirke, ligeledes de, som boe ved Holmens Revier. (See HOFMANS Samlinger af Fundationer og Gavebreve Tome X pag. 334). Efter at vi nu saaledes have seet Kirkens første Andlæg og Stiftelse, saa ville vi nu nøye betragte Kirkens nærværende Tilstand og Beskaffenhed og Mærkværdigheder.

BREMERHOLMS- eller HOLMENS KIRKE, som er SØE-ETATENS KIRKE og tillige den siette Sogne-Kirke i Staden, er af Bygning en Kors-Kirke, ziret med et Spir, staaende midt paa Kirken over Korset; Kirken er 82 Alen lang, 15 Alen høy til Gesimsen, men 26 Alen høy til Rygaasen. Kirkens Hoved-Portal eller Indgang er lige med Gaden ud til Størrestræde, forfærdiget af huggen Sandsteen. Allerøverst i Frontispicen ud til Gaden sees Kong Christian den Fierdes Navn i Chiffre med Krone over stærk forgyldt, derneden under sees Kirkens Sejerværk, opsat i Kong Christian den Siettes Regiærings-Tid og derfor prydet med Kong CHRISTIAN VI og Dronning SOPHIÆ MAGDALENES kronede Chiffre paa hver Ende af Skiven oven til. Neden under Uhr-Skiven staaer det Aars-Tal 1733. Men paa Muren imellem Pila-


171

rerne og Kirke-Lofts-Lugerne staaer det Aars-Tal 1641, som er det Aar, i hvilket Kirken fik Tilbygningen færdig og blev giort til en Kors-Kirke. Paa Frontispicen af Kirken ud til Slotspladsen (hvor Gammelstrands Canal beskyller Kirkens Chors Fundamenter) sees to ypperlige og konstige Skiver oven over hinanden, af hvilke den øverste er en UHR-SKIVE, som viiser Klokke-Timer; men den underste Skive (som er et overmaade rart og accurat Konst-Stykke, forfærdiget af den Danske Professor Christ. Longomontanus) er en VIND-SKIVE, som viiser meget nøye og accurat, hvad Slags Vind der blæser hver Dag, i hvor hastig end Vinden kand springe om fra et Hiørne til et andet. Denne VIND-SKIVE dirigeres ved en Fløystang med et Jern-Fløy paa, som staaer op af Kirke-Taget. Kirkens Spiir, som er af giennembrudt Arbeide og tækket med Kobber, er 29 Alen høyt over Kirken. Man seer udvendig paa Kirken siddende indmurede sex Kanon-Kugler, som der ere indskudte i Stadens Beleirings-Tid Aar 1658. Kirken er tilligemed Kirkegaarden ud til Gaden Aar 1704 indhegnet med en lang og høy Brandmuur, ziret ved Adskillige[s] Gaver med smukke Steen-Urner, Portaler saa og med en af Jern næt udarbeidet Kirkegaards-Port, hvorigiennem Indgangen for Kirkefolk falder hen til de andre Indgangs-Dørre til Kirken.

Indvendig er Kirken tilstrækkelig lyys formedelst de lange eller høye Kirke-Vinduer i Muren af 10 Alnes Høyde. Kong Christian den Fierde plejede ofte at besøge denne Kirke og prydede den baade indvendig og udvendig efter sin Tids gothiske Smag med smukke Ornamenter. Lige for Prædikkestolen er den Kongelige Kirkestoel andlagt paa Hiørnet af Pulpituret. Udi den sydvestlige Ende af Kirken, hvor nu Kirkens Chor er indrættet, var i fordum Tid en Mynt, og over Mynten udi andet Stokværk var en Navigations-Skole (See pag. 169). Choret er adskildt fra Kirken med et meget smukt Tralværk, ziret med 35 store Messing-Pillere, paa hvilke staaer indgravet de Kongelige Betienteres Navne, som have bekostet samme Pillere.


172

Det nu værende store og anseelige ALTAR er forfærdiget Aar 1661 og efter da brugelig gothisk Architectur udført og prydet med mangfoldigt, dog ziirligt Bildhugger-Arbeide. Efter alle Kiænderes Omdømme er dette Altar udarbeidet prægtig og kostbar og tillige giver Kirken en særdeles anseelig Zirat. Dette Altar og Alter-Tavlen med syv bibelske Historier er forarbeidet af Billedhugger Abel Schrøder i Nestved i Siælland, og i Henseende til Arbeidets Næthed og Fiinhed har neppe sin Lige i Danmark. Til dette Altar og Altar-Tavle at bekoste er givet Aar 1661 af Borgemester Jørgen Nielsen 75 Slette-daler; Aar 1663 af Kong Friderich den Tredie 171 Slettedaler 42 Skilling; Aar 1664 af Vice-Admiral Biørnsen 50 Slettedaler. Bag paa Altar-Tavlen er mahlet følgende Inscription at læse:

"Udi Christiani Quarti Tid Anno 1619 den 5. September er denne Stæd indviet til en Kirke af Doct. Hans Povelsøn Resen, Biskop i Siælland, effterat den tilforn havde været en Smidde udi den Nord-Ost Ende og kaldtest den store Smidde, som nu er paa Holmen, og udi den Sydvest Ende hafver været en Mynt, som nu Choret er. Oven paa samme Mynt var en Navigations-Skole. Udi samme Aar er Mester Niels Michelsen Aalborrig, fordum Sogne-Præst i Helsingborg, bleffven denne Kirkes første Præst og forbleff, indtil han for Alderdom resignerede, som var 1639. Døde 1645 og bleff det første Liig i denne Kirke begraffved. Anno 1639 kom M. Anders Andersen fra Varde i Jylland oc bleff denne Steds Sogne-Prest oc Provest over H. Kongl. Mayts. Skibs-Prester, til 1642 han bleff Bisp i Aalborg. Anno 1640 er denne Kongl. Kirke forvidet oc bleff til en Kors-Kirke oc med Pulpituer rundt om, saa oc med Stoler og Dønnicke-Værk beprydet. Anno 1642 kom M. Niels Christensen Spend fra Seby Kalled i Wendsyssel oc bleff iligemaader denne Steds Sogne-Prest og Provest. Anno 1646 er Captein Willom Ebensen oc Niels Olsen Deele-Skriffver paa Holmen bleffven denne Steds første Kirkeverger udi Friderici III Tid. Anno 1657 in Octobri er Gabriel Jacobsen for-


173

ordnet at være denne Kirkes Forstandere. Anno 1658 er dette Chor med Panellet oc detz Staffering beprydet. Anno 1661 er denne Alter-Tafle opsat. Anno 1662 er denne nye Prædikestoel opsat, oc til Hielp den at betale haffver Jacob Pedersen, Kong. Maj. Offver-Cammer-Tiener, giffvet 200 Rixdaler, saa oc Hans Hansen, Hendes Dronniglig May. høybetroede Forvalter offver Laaland oc Falster, giffved 200 Rixdlr. Anno 1664 Nyt-Aars-Dag døde Mester Niels Spend. Udi Hans Sted bleff M. Torkel Tuesen, som da var Sogne-Prest udi Helsingborg, fordret af Hans May. at være igien denne Steds Sogne-Prest og Provest, giorde sin første Prædiken her udi Kirken Dom. Esto mihi. Anno 1665 i Novembr. Maaned bleff M. Torchell udvald at være Bisp udi Aalborg effter D. Anderses Død, bleff midlertid kaldet herfra oc til Hoff-Prædikant oc udi hans Sted bleff M. Hans Hansen Seidelinus, da øffverst Capellan udi Helsingør, af Høystbemelte Kongl. Majst. forordnet at være denne Steds Sogne-Prest oc Provest, giorde dereffter sin første Prædiken Nyt-Aars Dag 1666 her i Kirken. Herre Jesu giff, at alting maa skee Dig til Ære."

Hele Altaret, tilligemed Prædikestolen og Orgelværket, er forfærdiget af Egetræe, hvilke tilsammen havde i mange Aar bestandig haft Egetræets naturlige Farve; men Aar 1739 blev de mahlede og alle tre lige eens anstrøgne med brandguul Oliefarve (af samme Coleur, som man seer, at de Kongelige Danske Orlogs-Skibe paa Speilet og Gallionen ere anstrøgne med) uden mindste Forgyldning, hvilken harmoniske Malning giver Kirken en langt større Lustre, end man fraværende skulle forestille sig. Jernværket ved Knæefaldet om Altaret er giort af Nagelsmid Christen Sørensen paa Bremerholm og af ham med hands Hustrue givet dertil Aar 1678.

Til Altaret hører følgende VASA SAGRA: Tvende store Sølv-Kander, en større og en mindre Viin-Kande. Den store Sølv-Kande vejer 290¼ Lod og holder 8 Potter; samme er Aar 1717 omgiort paa Kirkens Bekostning af en Sølv-Kande, som vejede 126¾ Lod, der


174

var givet af Karen Jep Andersens i Malmøe Aar 1662 og af en rund Sølv-Skaal med Laag paa, som vejede 135 Lod, hvilken Kongl. Majts. Skipperlaug havde givet Aar 1704. Paa denne store Sølv-Kande staaer nu denne Inscription: Anno 1717 er denne Altar-Kande effter Kirkens Høye Patrons Ordre Giort og Forfærdiget paa Kirkens Bekostning af en Sølv-Kande vog 126¾ Lod 12 Lødig, som Karen Sal. Jep. Andersens, fordum Borgerske udi Malmøe, havde foræret til Bremerholms Kirke Anno 1662 den 20.Juny, saa og af en rund Sølv-Skaal med Laag, vægtig 135 Lod, holdt 13¼ Lødig, given til Bremmerholms Kirke Anno 1704 af Forrige Kongel. Maj:ts Skipper-Laug. Paa Laaget stod skrevet: Kongel. Maj:ts Velkomst Anno 1638. Hvortil af Kirkens Middel er lagt 28 Lod Sølv. Veyer saa denne Kande 290¼ Lod og holder 8 Potter. - Paa den mindre Sølv-Kande, som holder 4 Potter og veyer 174 Lod, staaer disse Ord: HANS SVENDSEN 1694. Til Altaret er ligeledes tvende forgyldte Sølv-Kalke, nemlig: een større og en mindre Kalk. Den store Sølv-Kalk vejer 96 Lod. Den mindre Sølv-Kalk veyer 43 Lod, og paa den staaer følgende Inscription: Anno 1618 Nye-Aars Dag haver ANDERS OLSEN Kongel. Maj:ts Renteskriver foræret denne Kalk og Disk til Holmens Kirke. Endeligen er og til Altaret tvende Kirke-Brød-Æsker. Den store Brød-Æske vejer 69 Lod og er given af Klokker OLE LETH Aar 1711. Paa samme Oblat-Æske læses denne Inscription:

Dit Altar til Zirat, Dit Navn til Tak og Ære,
Skal dette Brødhuus Dig, O! Jesu, skienket være.
Fra Oluf Leth, som er Dit Huuses Klokkere,

Og Bodil Bonnix. Til Dem Begge Naadig See. Anno 1711.

Den mindre Brød-Æske eller Sølv-Skrin til Kirkebrød vejer 28 Lod, er given den 19. Juny 1728 af en ubekiendt og var sat paa Altaret om Morgenen, førend Høymæsse-Tienesten begyndtes. I samme lidet Sølv-Skrin laae en Sæddel, hvorpaa var skreven, at det var givet til


175

Altaret til at giæmme Kirkebrød udi. See H. HOFMANNS Samling af Fundatzer og Gavebreve Tom. IX, pag. 332.

Til Altaret hører tvende smukke TAVLER, hvilke ikkuns bruges om Høytiderne allene at ombæres. Den ene af disse Kirkens Tavler er forfærdiget af Skildpade og Sølv. Paa den forreste Side er at see Kong Christian den Fierdes Portrait en Miniature med Sølv-Ramme, hvorpaa staaer disse Ord: Templi Fundator & Autor. Derunder sees et Skib med fulde Segl, hvorfra kastes Penge ud til een, som staaer paa Landet. Derunder læses disse Vers:

Holt! Skipper! Holt! Stryg Seilet ned,
Kast Anker ud for Borde,
Og Siig Os af Din Seilings-Meed,
I Fald Vi med Dig Torde.
For Præsten Jeg med Skib Nu Føer,
Hans Sold heri at Sanke
Af Dem, som Prædiken her høer,
Og See, hvad der vil Vanke.
Holt! Skipper, Holt! vi med Dig Vil,
Vi og Vor Andeel Reeder
For Guds Ord, som her Høres til
Af Dem, som for Os Beeder.
Far! Skipper! Far! I Jesu Navn,
Din Ladning ind at hente;
Far lykkeligen i din Havn
Med Capital og Rente.

Bag paa Tavlen er en Sølv-Plade, hvorpaa er udstukken en Afteigning af Kirken, tilligemed en Deel dertil gaaende og kiørende Kirke-Folk. Esaiæ LX, 8. Esaiæ II, 3. Den anden af disse Tavler er giort af Skildpade og Elfenbeen med Sølv-Plader, givet af CHRISTEN SØRENSEN, Nagelsmid paa Bremerholm, og Hustrue Aar 1679.

Udi Choret oppe under Hvælvingen sees adskillige Fahner og Standarter endnu hængendes fra fordum Tid af, da det var brugeligt


176

at ophænge under Kirkehvælvingen lige over Officerernes Grave de fientlige Fahner, som de i Krigs-Tider havde erobret fra Fienden i Actioner. Fra Choret er Indgang til det lange og meget herlige LIIG-KAPELL ved Kirken, hvorom siden forekommer fuldstændig Beskrivelse.

PRÆDIKKESTOLEN er meget stor og efter gothisk Maade ziirligt udført og med meget rart Billedhugger-Arbeide prydet. Omkring Prædikkestolen staaer de tie Apostler og 15 bibelske Historier meget næt udarbeidede. Oven over Prædikkestolen er en meget stor og viid Himmel eller Krone, altsammen forfærdiget af Egetræe, og havde i mangfoldige Aar sin naturlige Ege-Farve, men blev Aar 1739 anstrøgen med samme brandguule Oliefarve som Altaret og Orgelværket, uden mindste Forgyldnings-Zirater. Man har den gamle Tradition, at Prædikkestolen og Alteret er af en blind Mand giort og fuldført. Andre forsikkre, at begge Deele ere forfærdigede af en Norsk Bonde og alt Billedhugger-Arbeidet udskaaren med Tælleknive af ham. Dersom denne Tradition forholder sig saaledes i Sandhed, da maa det efter al Rimelighed forstaaes om den forrige Prædikkestoel og Altar-Tavle, som har staaet her i Kirken tilforn ved Kirkens første Andlæg og før dens Udvidelse ved Tilbygning til en Kors-Kirke; thi nu værende anseelige Prædikkestoel er, ligesaavel som Altaret efter forommældte anførte Inscription, forfærdiget Aar 1662 af Billedhugger Abel Schrøder i Nestved, da Jacob Pedersen, Kongens Over-Kammertiener, gav 200 Rdr. og Hans Hansen, Dronningens Forvalter over Laalland og Falster, gav 200 Rdr. til Hielp at betale dens Bekostning med. Aar 1686 fik nogle Hollandske Familier, som havde nedsat sig i Kiøbenhavn og vare af lutherske Religion, Tilladelse at holde i Hollandsk Sprog offentlig Guds-Tieneste hver Hellig-Dag Klokken tolv Slet i Holmens Kirke. Dette vedvarede i 16 Aar, fra Aar 1686 til Aar 1703, da samme Hollandske Meenighed forenedes med den Høytydske Meenighed, og siden holdt de sig til St. Petri Tydske


177

Kirke. I den Tids Mellemrum vare disse to Hollandske Præster, nemlig: først Mag. JACOB ANDERSEN HUMMER, som blev Aar 1686 Præst til den Hollandske Meenighed ved Holmens Kirke, men blev tillige Aar 1691 Hollandsk Præst til Maglebye Kirke paa Amager; Aar 1695 tog han Afskeed fra Holmens Kirke og forblev siden ved Maglebye allene. Efter ham kom Mag. LAURITZ THURA og Aar 1696 blev Præst ved den Hollandske Meenighed til Holmens Kirke indtil Aar 1703, da han blev Provst og Sogne-Præst til Vor Frue Kirke i Aarhuus. Siden blev han Stifts-Provst og Sogne-Præst ved Domkirken sammestæds Aar 1706; men Aar 1713 blev han Biskop i Riber Stift. Efter Stadens store Ildebrand i October Aar 1728, medens de tvende afbrændte Kirker, nemlig Hellig-Geistes Kirke og St. Petri Tydske Kirke, bleve igien opbygte, holdt begge disse tvende Meenigheder deres Guds-Tieneste i Holmens Kirke. Hellig-Geistes Kirkes Meenighed forrettede her deres Guds-Tieneste indtil 23. Novembr. 1732, og St. Petri Kirkes Tydske Meenighed indtil Octobr. Maaneds Udgang 1731. I Følge et Kongeligt Reskript af 3. og 23. May 1760 skal Froprædiken i Holmens Kirke altid begyndes Klokken 6, som er een Time tiligere førend i de andre af Stadens Kirker, men paa de tre store Høytider og paa Confirmations-Søndagen Klokken 5. Da Kirken med nye Pulpiturer Aar 1752 og 1753 blev forsynet, var en nye Prøve-Prædikestoel opsat uden for den sædvanlige Prædikestoel. Næsten eet Aar omkring prædikkede Præsterne paa samme Interims-Prædikkestoel for at forsøge, om Tilhørerne overalt i Kirken bædre kunde see Præsten og høre Prædikken, men efter ommældte Tids Forløb blev denne Prøve-Prædikkestoel igien nedtagen, og man beholdt den sædvanlige Prædikkestoel uden Forandring.

ORGELVÆRKET er stort, skiønt og ziirligt, af behagelig Stemme, udvendig prydet med smukt Billedhuggerværk, altsammen af Egetræe forfærdiget. Aar 1737 blev dette Orgelværk gandske nye ombygt, da Etats-Raad GREGORIUS KLOUMANN gav til Orgelværkets Byg-


178

ning 300 Slettedaler, over hvis Frue, MARIA AGGER, som døde Aar 1749 in January, blev med stor Høytidelighed holden her i Kirken Liigprædiken af da værende Provst og Sogne-Præst, Consistorial-Raad M. MATHIAS HWIID om Eftermiddagen Klokken 3. Aar 1739 blev Orgelværket anstrøgen med samme Coleur Oliefarve, som Altaret og Prædikkestolen er anstrøgen med, uden mindste Forgyldning paa Ziraterne.

Alle Kirkens PULPITURER, hvilke af Ælde vare brøstfældige, bleve (een Side hvert Aar) nedbrudte og gandske af nye i de Aaringer 1752, 1753 og 1756 opbygte, udvidede og derefter alle med Perlefarve anstrøgne, saa og nye Kirke-Vinduer bekostede af Kirkens egne Midler, da Johan Hallensen var Kirkeværger. Ved denne store Hoved-Reparation bleve de mange Fahner, som i fientlige Tider vare Fienden i forefaldne Actioner fratagne og derefter ophængte under Kirkeloftet efter de Tiders Skik ligeover Officerernes Grave, gandske nedtagne, efterdi de vare til stor Hinder for dem, som sade i de øverste Rad Pulpiturer, i at kunde see Præsten paa Prædikkestolen.

Kirken er prydet med smukke LYSEKRONER, nemlig: MORTEN MICHELSENS LYSEKRONE, paa hvilken staaer denne Inscription: Morten Michelsen, Raadmand udi Kiøbenhaffn, med sin kiere Hustrue Kirstine Jens-Daatter haffver foræret denne Lysekrone Gud til Ære, Kircken til Prydelse Anno 1665. Neden under denne Lysekrone ligger hands Liigsteen; han var ogsaa Proviantskriver og døde Aar 1665, gammel 63 Aar.

Den store Lyse-Krone, kalden HANS HERMANSENS LYSEKRONE, hængende midt i Krydset af Kirken. Denne Lysekrone havde overmaade store og lange Arme, hvilke vare til stor Hinder for Tilhørerne, at de ikke i de nederste Pulpiturstole og i andre Stole paa Kirkegulvet kunde see Præsten paa Prædikestolen, hvorfore alle dens Lyse-Arme bleve aftagne, da Kirken med forhen ommældte nye og større ombygte Pulpiturer bleve forsynede. Paa samme Lysekrone stod


179

denne Inscription: Denne Ære-Skienck haffver Erlig og Welact Mand HANS HERMANDSEN med sin kiere Hustru Erlig og Gudfrøctig Qvinde MAREN HENRIGHS-DAATTER skiencket oc bekostet Anno 1657 til Guds Ære, Holmens Kirke til Prydelse, oc hvo, som det forringer eller forandrer, skal svare det for Guds strenge Dom. Anno 1657.

Udi Skippergangen hænger GABRIEL JACOBSENS LYSEKRONE, paa hvilken læses denne Inscription: Anno 1659 Dette Herrens Huus til Beprydelse haffver Gabriel Jacobsen, da Kirkens Forstandere, med sin kiere Hustru Elen Peders Daatter foræret denne Crone med derhos Hundrede Rixdaler Capital, aff hvis Renter den aarligen skal reenholdis oc med Lysse forsørgis. Den vejer et Skippund 8½ L[pund] og har 10 store Arme.

Udi Capitains-Gangen hænger en Lysekrone, givet af VARDORT eller rættere VON DORT, som har været Søe-Capitain, med denne Inscription: Anno 1656 haffver NIELS OLSEN, da denne Kirckes Forstander, den Crone udi Hamborg til Kircken ladet giøre, der hans effterlatte Hustru ELISABETH WARDORT med Kircken giorde Rigtighed, er beslut den at tilgifrve, som LUDVIG LORENTZ, Kongl. Maj:ts Told-og Accis-Forvalter offver Seeland, lod bekoste at ophenge Aar 1662.

Udi Urtegaardsgangen hænger en Lysekrone uden Inscription given af KONG FRIDERICH DEN TREDIE.

En Lysekrone, given af KONGL. MAJ:TS SKIPPERLAUG Aar 1659 med denne Inscription: I Kong Friderik den Tredies Tid udi Kiøbenhaffns anden Beleiring, da Hr. Jochum Gerstorff, Dannemarkis Rigis Hofmester, var denne Kirckes Patron, haffver Kongl. Maysts Skipper-Laug effter Oldermands Jacob Povels og Bisidders Capitain Søffren Fielderups Samtykke foræret 500 Rixdaler til denne Crone. Past. Eccl. Mag. Niels Spent, Kirckeværge Gabriel Jacobsen. Anno 1659. Dette her ommældte Kongl. Majts. Skipperlaug har i ældgamle Tider været et Broderskab, indrættet ved Bremmerholm med Jule-Drik i deres Samqvem; men samme Broderskab eller Gildes-


180

Laug ophørte Tid efter anden af sig selv imod Udgangen af det forrige Aarhundred, men blev fuldkommen ophævet den 19. Augusty 1704 og dets Inventarium med øvrigt henlagt til Holmens Kirkes Indtægt.

En Lysekrone i Chors-Gangen, given af SAMUEL NIELSEN.

Nok en Lysekrone uden Inscription, hængende i Liig-Kapellet over Doct. PETER JESPERSENS Grav.

DØBE-FUNTEN, som staaer i et Indelukke, er af hviid Marmor med adskillige Zirater forarbeidet. Tilforn i de ældre Tider var Daaben lige over for paa den anden Side, oven over HANS HANSEN OSTENS og Hustrues ABELE CATHRINE VON DER VISCH deres Begravelse, som var indhegnet med Muur, Piller og Messing-Gitterværk. (Om deres smukke og kostbare Epitaphium forekommer siden Efterretning S. 200f.). Her oven over var Daaben og Døbe-Funten, bekostet af hands Arvinger Aar 1688, og den første Døbe-Act sammestæds forrettet den 15. May 1688, hvilket sees af den Inscription, som paa den ene Side af bemældte Epitaphium læses med disse Ord: "Anno 1688 er dette Salig Hans Hansens og Abel Cathrines Begravelses-Stæd til den Hellige Daabes Forretning med deres Arvingers Minde og Tilladelse paa Kirkens Bekostning indrettet og udstafferet, samt nye Vinduer og Messing-Gitterværk uden fore, og er den første Daabs-Tieneste herudi forrettet den 15. May udi dette Aar ved Mester Gierdt Wincke, da Sogne-Præst og Provest her til Kirken". Forommældte Messing-Gitterværk blev siden forandret til et Indelukke af Steen. Paa dette Stæd er nu Daabens Funt ey længere staaende; thi samme Stæd er nu indrættet med Stole for dem, der bærer Børn. Men Daaben er nu hensat og indrættet lige over for paa den anden Side, og i Stæden for et Døbestæd, som tilforn var af Jern, blev giort eet af hviid Marmor. Døbefadet er af Sølv og vejer 190 Lod; derudi staaer midt i Bunden med ophævet Arbeide C:IV med Krone over. Samme Døbefad er given af høybemælte Konge.

Holmens Kirke har et meget herligt og langt BEGRAVELSES-

181

CAPELL, hvortil Indgangen er fra Kirkens Chor. Dette Liig-Capelle er gandske af nye opbygt til Kirken i Form af et muret Gallerie, og er opført paa et Fundament af hugne Steen i Gammelstrands Kanal, hvis Vand beskyller Fundamentet. Aar 1705 er dette Kapelle bygt, da den første Steen dertil blev lagt af Kirkens Patron, Hs. høye Excellence Hr. ULRICH CHRISTIAN GYLDENLØV, den 18. May 1705, da Hr. CHRISTOPHER ERNST VON STÖCKEN var Holmens Admiral, Mag. IVER BRINCK Provst og Sogne-Præst ved Holmens Kirke, og PEDER WARTBERG, Vejermester ved Søe-Etaten, som drev Bygningsværket, og JACOB ANDERSEN var Kirkeværger. Kapellet har i de lyse Hvælvinger 34 anseelige, aabne Begravelser, hvor adskillige Stands-Personer have udvalgt sig deres sidste Leye- og Hvilestæd. Oven til i dette lange Kapell seer man i den yderste Ende den store Danske sejerrige Søe-Helt General-Admiral NIELS JUELS prægtige Monument, hvilket ved allerførste Indtrædelse i Kapellet falder strax i Øynene, og er indhegnet med et næt udarbeidet Jernværk. Dette prægtige JUELSKE MARMOR-MONUMENT er stort og indtager ey allene den heele Breede af Kapellet, men endogsaa et got Stykke af begge Siderne deraf. Monumentet er af adskillig Slags Marmor forfærdiget, og i Midten sees denne store Søe-Heltes Bryst-Billede, giort af hviid Marmor i overnaturlig Størrelse. Under General-Admiral NIELS JUELS Billede staaer denne Danske Inscription, forfattet af Doct. THOMAS KINGO, Biskop i Fyhns Stift:

Staae Vandrings-Mand, og Skue en Søe-Helt an i Steen,
Og est Du Selv ey Flint, da ær' Hans døde Been.
Thi det er Herr Niels Juel, hvis Marv og Been og Blod

Med fyrigt Hierte for sin Konges Ære stod,
Hvis Mandoms Drifter i saa mange Søe-Slag staaer,
Og giennem Hav og Luft og Land med Ære gaaer.
En Mand af gammel Dyd og Dansk Oprigtighed,
Af Ja og Ney, og Hvad man Got og Ærligt veed.
Hans Siæl den er hos Gud, Hans Been i denne Grav;
Hans Navn i Minde, mens der findes Vand i Hav.


182

Denne afdøde ulignelige Søe-Heltes otte Sejervindinger til Søes i otte Søe-Batailler eller blodige Søe-Slag sees her i otte store Marmor-Plader en bas Relief eller i liden Forhøyning, overmaade konstig udhugne og næt udarbeidede i Marmoren. Under hver af dem findes en historisk Forklaring, forfattet paa Vers af Dr. Biskop THOMAS KINGO.

1. Søe-Slaget ved RØESAND Aar 1659. Derunder læses disse Danske Vers:

Det var, Da Svenskens Magt all Kiøbenhavn omspændte,
Og Snublendes i Blod med Storm til Krigen rendte,
Da saae Kong Friderich den Tredie, at Juel
For Skud, Granater, Sværd og Ild ey gik i Skiul.
Søekantens Volde blev Ham den Tid anbetroede,
Mars og Neptunus var Ham Begge lige Gode;
Nu faldt Han ud og slog paa Fienden Digt til Lands;
Nu stod Han Stormen ud; Nu foer Han ud til Vands.
Blant Kongens Flode, hvor Han Skibet Svanen førte,
Og ved Røesand omkring med Sverrigs Søe-Hær kiørte,
Og ind til Wismar drev, Som Mænd de Danske stod.
Og blant Dem Hr. Niels Juel med meer end Løve-Mod.

2. Søe-Slaget ved Gulland den i. Maj Aar 1676. Derunder læses disse Vers:

Hold Øster-Søe og bliv et ævigtvarigt Minde
For Kongens Vaaben, og kræv Gulland Selv til Vinde,
Hvor Kiæk og Brav og From Du Hr. Niels Juel fornam,
Den Tid Han beyled til det Amalonske Lam*).
De Kugler, som Han til din Fæstning oversendte,
Paa Lue-Vinger fløy at viise, hvor han brændte
Og blusse lidet for at faae din Kiærlighed;
Men der Du nægted' den, da blev Han Vild og Vred.
Og under Ild og Baal og Brag begyndt' at larme
Imod de Svenske, som med Hierte, Blod og Arme
Forfægte vilde Dig med Magt og Herre-Skiold.
Det Hialp dog ey, thi Juel han tog Dig dog med Vold.

*) Dette LAM er det Gullandske Vaaben.

183

3. Søe-Slaget ved Bornholm Aar 1676 den 7. May. Derunder læses disse Vers:

Der Juel da Seyer-Seyl for Gullands Fæstning hidsed,
Og dem i høyen Raa til Kongens Ære tridsed;
Strax Vinden ønskelig med Sejer-Palmen gik,
Til Han ved Borringholm et Anker-Stade fik.
Med næste Dag-Skiær fik Han udi Siun og Sigte
Den Svenske Skibs-Hær, fuld af Mænd, der lysted' at figte.
Igiennem hvilke Juel sig tvende gange slog,
Endskiønt de To for Een med Magt imod ham drog.
Paa begge Sider var der Manddom, Mod og Hierte,
Hver for sin Konge stod blant Lynild, Død og Smerte.
Dog vilde Gud, at Juel Søe-Kronen skulle faae
Og ind i Kiøge-Bugt med Priis og Ære gaae.

4. Søe-Slaget ved den Øe Øeland Aar 1676 den 1. Juny. Derunder læses disse Vers:

Du mindes, Øeland! vel, der Søen om Dig brændte,
Og Nordens Floder Du vel fra Hinanden kiendte,
Da Tromp og Juel, og Creutz og Ugla sammenbrød,
Som Himlens Torden-Ild kom ud af deres Skiød.
Da Skibet Kronen sprang med Creutz i Luft og Lue
Med meer end tusind Mand; Dog lod ey Ugla kue
sin Tapperhed, men bandt med Tromp frimodig an.
Juel stod da ærlig bie, som han var altid van;
Til Ugla saae sit Sværd, det store Skib at brænde,
og Fire Andre gaae Den Danske Flok til Hænde;
Da rømte Han udaf den blode-blandet Strand,
Og Juel han holdt sig her som en fuldkommen Mand.

5. Søe-Slaget paa Colberg-Rheed den 1. Juny Aar 1677. Derunder læses disse Vers:

Den Kiække Juel fik og her Siøblad digt i Knibe,
Der han med elleve Søe-prægtig' Orlogs-Skibe


184

Fra Gotthenborrig vil med Vindens yndest gaae
Igiennem Belt, hvor Juel med Ti ham paste paa.
Og undfik Hannem med Cartouer-fulde Skaale
Af Død og Dræbe-Ild; Men Siøblad stod at maale
Ham Skaalen fuld igien med Magt og al Forstand;
Men Juel bemestrer Ham dog i det stolte Vand.
Selv Siøblad med sit Skib, der Han brav havde fægtet,
Blev fangen, Fem dertil af Floden sig bemægted';
Hr. Juel og bragte dem ind i Monarchens Havn,
Til Hans Søe-Vaabens Roes, Sig Selv til ævigt Navn.

6. Søe-Slaget ved Kiøge-Bugt den 1. July Aar 1677. Derunder læses disse Vers:

Een Maaned løb kun hen fra Siøblad han blev tagen,
Før Horn, en Søe-Guds Helt, af Juel blev ogsaa slagen
I Kiøge-Bugt, enddog Han hæftig slog igien,
Som Hoved-Admiral og Sverrigs fuldtroe Ven.
Juel paa tre Skibe blev forpligtet til at stige,
Gud styrket Hannem for Monarchen og Hands Rige,
Saa lyned' Hand med Ild og Torden-Kuglers Tvang,
At Femten Skibe Horn forlored' af sin Rang.
Tre Tusind Fanger med tolv Hundred' Død' og Qvæste,
Tre Hundred' Danske blev kun Død' og lemmelæste;
Ja uden Skiibs-Forliis Juel dette Søe-Slag vandt;
Guds Finger til hans Roes Selv Seyer-Krandsen bandt.

7. Søe-Slaget ved den Øe Rygen den 7. September Aar 1678. Derunder læses disse Vers:
Den Seyerrige Juel endnu med Floden seyler,
Og til flux meer Triumph Han for Monarchen beyler.
Den Fientlig' Flode Han dog ey i Sigte faaer,
Den var fast reddeløs og bødte sine Saar.
Til Rygen midlertid paa Ordre (ved Guds Øye,
Som saae hands Sinds Compass og redelige Møye)


185

Han vender Kaasen, hvor der under Ild og Damp
Blev Landgang giort med en saa brav og blodig Kamp.
De Danske ved Guds Haand og Juels dødfulde Torden
Behiertede gik løs, slog Fienden til Uorden
Og Flugt, saa Rygen da til Hænde Kongen gik,
Og Juel sin Palme der med Held og Ære fik.

8. Søe-Slaget ved Calmar-Sund den 9. July Aar 1679. Derunder læses disse Vers:
Som Løven, der er vakt og vred sit Rov opsøger,
Saa Juel hands Løve-Mod Heroisk Dyd forøger,
Hand Sverrigs Flode seer og ønsker hiertelig,
At Den engang endnu i Fægt vil give sig.
Men alle Seyl og Roer, og al hands Omhue ikke
Kand bringe den til Stand, Den vil ey meer i Strikke;
Men gik ad Calmar-Sund. Dog efterlod en Lax*),
Som blev erobret og gik Juel til Hænde strax.
Til Gulland gik Hand da, Fem Fiendtlig' Skib' indhændte,
Hvoraf Han Nøgelen, et prægtigt Skib, opbrændte;
Saa lukte Gud i Laas den blodig Krig og Strid,
Hvori sig Juel har giort berømt til ævig Tid.

THOMAS KINGO.

Denne berømte, tappre Søe-Helt, General-Admiral-Lieutenant NIELS JUEL er død Aar 1697 den 8. April i hands Alders 68. Aar og hviler her i en prægtig Liigkiste, paa hvilken læses følgende Danske Inscription:

Her hviler den af Byrd og Blod, samt af alle Dyders Fuldkommenhed Høyædle og Velbaarne, nu Salige Herre, HR. NIELS JUEL, til Taasinge, Eriksholm og Totterupholm, Kongelige Majestets til Danmark og Norge etc. Geheime-Raad og General-Admiral-Lieutenant, fød i Christiania i Norge Anno 1629 den 8. May af Høyædle og Vel-

*) Et Svensk Orlogs-Skib, kaldet LAXEN.

186

baarne ERICH JUEL til Hundsbeck, Dannemarckis Riges Raad og Landsdommer i Jylland, og Frue SOPHIA SEHESTED til Høye-Riis. Denne Sal. Herre haver af sin Ungdom været begavet med Alt det, som kaldes Priseligt, hvorfore Han og er brugt i de værdigste Tienester og har deri opnaaet stor Ære og Navnkundighed i mange lykkelige Søe-Slag, som en tapper og ypperlig Søe-Helt, havde stor Naade hos sin Konge, elsket af sit Fæderneland, sine effterlatte Børn og Venner. En forstandig, gavnlig og brav Mand, From mod Alle, som ved Døden er berøvet Anno 1697, da han havde levet hos os i 67 Aar 11 Maaneder. Hans berømmelige Dyder og Navn er hos Effterkommerne uforgiængelig, thi hvem saa lever, døer salig. Den 8. April.

Udi denne de JUELERS Begravelse staaer tre af Kobber forgylte Liigkister uden nogen Inscription. En sort Marmor-Kiste, hvori hviler Hr, GREGERS JUEL til Eriksholm etc., Ridder, General-Lieutenant, som døde Aar 1731. En hviid Marmor-Kiste, hvori ligger hands Frue WIBECKE JUEL, som var en Datter af General-Admiral-Lieute-nant Niels Juel, døde Aar 1736. En Sandsteens-Kiste med Major NIELS JUEL, døde Aar 1740. En Kobber-Kiste, hvori hviler Etats-Raad KNUD JUEL, paa hvilken læses denne Inscription:

Stat Læser og lad din Fod hvile, den Stund Dit Øye løber over disse Linier. Her udkræver vores forkrænkelige Natur sin uimodsigelige Rættighed af Hr. KNUD JUEL til Taasing, Kongl. Majests. til Danmark og Norge &c. Estats-Raad og Amtmand over Kiøbenhavns Ampt. Fød af den giæveste Adel i Riget, indfød som de beste Christne i Verden, opfød iblant de allerædelste og ypperste i Landet. Hans Fader var den Høyædle og Velbaarne Sal. Herre, i ald Verdens Minde høytpriseligste General-Admiral-Lieutenant Hr. Niels Juel. Moderen den Høyædle og Velbaarne Frue Margarete Ulfeld. Af hvilken høyadelig Stamme han udspirede A. 1665 den 30. Septbr. og udi sit gandske Livs Fremgang viiste sig det høyadelige Blods og fuldkomneste Dyders rætte Arving. For sin Gud i en uforfalsket Gud-


187

frygtighed. For sin Konge udi underdanigst Trofasthed. For sine Venner i usvigelig Huldhed og mod Alle i en ugemeen Fromhed og Belevenhed. Forenede sig udi et kiærligt Ægteskab Aar 1695 den 18. Febr. med den Høyædle og Velbaarne Frue ELISABETH VON KNUTH. Men Ach! alt for snart opløst igien den 10. January 1709. Da den Gud-kiære Siæl omskifftede Jorden for Himmelen, effterladende sig 5 Sønner og 5 Døttre og hos Alle sin høy fortiente Dyds og Æres uforglemmeligste Jhukommelse.

Gudsfrygt, Retfærdighed, Fornufft og freidigt Hierte,
Var ikke mægtig til at hindre Dødens Smerte,
Thi kunde Dyden kun for Døden bøde af,
Da var ey Hr. Knud Juel nedlagt i denne Grav.

I den anden Ende af dette Liig-Capelle sees ved Indgangen paa høyre Haand et ziirligt Monument af Marmor, som er opsat over Geheime-Raad NIELS BENZON, hvor man paa den polerede, sorte Marmor seer med forgyldte Bogstaver indhuggen følgende Latinske Inscription:

Hic situs est Illustrissimus & Excellentissimus Heros, Nunc in Cælo Beatus NICOLAUS BENZON, Dominus in Waar, Aastrup, Giedesdahl, Aggersvold, Mørckegaard, Biørnekiær, Eqves Auratus Ordinis Dannebrog., S. R. Maj. Dan. & Norv. Consiliarius Intimus, Status, Justitiæ, Cancellariæ, Generalis Fisci Procurator & Vice-Præses in Commercii Collegio, qui post varias in Exteris Peregrinationes, in Patria ad supremum Dignitatis Fastigium evectus & multis magnisque Muneribus Functus in Omnibus se fidum Regis Consiliarium & maximi Momenti Negotiis prudenter & dextre expediundis parem ostendit, Deo charus, Regi Dilectus, Patriæ Salutaris, Felix utroque Conjugio, primo cum Nobilissima Virgine [ELISA] SGAVENIA, in qvo decem Liberorum Pater factus est, secundo cum Illustrissima Domina ANNA DE MEULENGRACHT, qvæ Prolis expers, sed Virtutum Ferax, nunc Viduata in-


188

comparabili Marito, qvi tamen Posteritati semper intererit, cum Orbi superstites reliqverit Filios tres, paternæ Gloriæ & Heroici Spiritus Hæredes, nimirum Virum Illustrem & Generosum PETRUM BENZON, Dominum in Waar, Kyeg, Giedesdahl & Tryggevelde, S. R. Maj. Consiliar. Justitiæ, Virum Illustr. & Generos. LAURENTIUM BENZON, Dominum in Hagestedgaard & Sereniss. Reginæ ab Officiis Aulicis. Virum Illustr. & Generos. JACOBUM BENZON in Aggersvold, Mørckegaard & Biørnekiær, S. R. Maj. a Mensa & Cubiculo. Natus est Alburgi in Majo Anno MDCXLVI. Pie mortuus Hafniæ d. XIV Januar. MDCCVIII. Animam Deo, Corpus huic Marmori, Famam Æternitati mandavit.

I dette Liig-Capelle ligger ogsaa begraven den i hele Norden saavelsom i heele Europa af Navn og Rygte udødelige Søe-Helt, Vice-Admiral PEDER TORDENSGHIOLD, som i Kong Friderich den Fierdes Regiærings-Tid i hands sidste Krig var en Skræk for Landets Fiender, hvor han kom, saa og udførte de fleeste af sine meget vovelige Foretagender med saadan en Lykke, som satte hver Mand i den allerstørste Forundring og opvakte ham mange Misundere. Derfor var hands Dødsfald ved Duell desto meere beklagelig, da han efter Fredens Slutning blev paa sin udenlands Reyse i Hannover den 12. Novembr. Aar 1720 i en Duell omkommen. Over ham er følgende Gravskrift forfattet af Baron LUDVIG HOLBERG. Libr. i. Epigrammat.

Conditur Hac Urna Borealis Gloria Ponti,
Danorum Plausus, Deliciæque breves.
Ferrea, qvem Lachesis raptum florentibus Annis,
Dum numerat Palmas, credidit esse Senem.
Lusibus exponens Vitam Terraque Marique,
Tandem Lusoris tollitur ipse Dolo.

Den Danske Poet THØGER REENBERG har over Vice-Admiral PEDER TORDENSGHIOLDS Dødsfald forfattet følgende Gravskrift:


189

Den, som ey Lodd, ey Krud, ey Bomber, ey Canoner
Har kundet lægge ned i Krig for tvende Croner,
I Fred nedfældes af en Spiller, kaldet Staal,
Som mordisk staal og skar Ham af Hands Levnets Maal.
Tænk ikke Morder! at Du har i dette Stykke
Indlagt Dig Ære; Nej! O! Nej! Thi din Ulykke
Vel vaagner dog engang. Der findes vel den Ven,
som hævner Tordenschiolds Honneur og Blod igien*).
Hr. Tordenschiold, en Helt, end efter Døden lever,
Hands Dyd og Tapperhed omkring all Verden svever;
Priisværdig skal Hans Navn og Minde staae i Hu,
Naar Staal i Verden skal passere for Filou.

Paa Epitaphium over Doctor PEDER JESPERSØN, Kongl. Confessionarius og Hof-Prædikant, som døde Aar 1714, læses følgende Danske Inscription:

Herunder hviler, hvad ey allerede hviler i Abrahams Skiød af den Høyædle og Høyærværdige, nu Salige Mand, Doct. PETER JESPERSØN, fordum tvende Kongers Confessionarius og Hoff-Prædikant, fød 1647 den 9. Novembr. paa Helgeland i Norge, oplært først inden sine høyfornemme Forældres Døre, siden i Trundhiems Skole og derfra 1665 sendt til dette Kongelige Universitet, hvor saavelsom paa fremmede Academier han dygtig giorde sig til de høye Embeder, Gud siden betroede ham. Hans Forældres Villie kaldede ham hiem 1672 til Steenstrup og Lunde Meenigheder i Fyens Stifft, hvilke han, samt Lunde Herreds Provstie, forestod indtil 1688, da han her i Slotz-Kirken i Høystsaligst Ihukommelse Kong Christian den Femtes Nærværelse med saadan Fynd og Sødhed talte Guds krafftige Ord, at Gud, der førte hans Tunge, opfyldede hans Hierte, gav sin Salvede i Sinde at beskikke ham til Confessionarium og Hoff-Prædikant.

*) Poetens Spaadom blev opfyldt, da bemælte Staal blev ihielstukken af en Dansk. Vice-Admiral PEDER TORDENSCHIOLDS Liv og Levnet er udgiven af GASPAR PETER ROTHE, trykt Wiborg Aar 1776 i 3 Bind i 8vo.


190

Samme magtpaaliggende Embede han i 26 Aar prydede med et helligt Levnet og himmelsk Lærdom. Saa opbyggelig som han var i sin Guds Huus, saa herlig fantest han i sit eget. Thi i 36 Aars Ægteskab med den Velædle og Velbiurdige Frue, Frue BODIL FRIIS Sal. Poul Boösøns, Raad- og Handels-Mands i Svenborg Efterladte, var det hans Lyst at elske og ære Hende som en god Mand, at forsyne hendes Børn og Børne-Børn som en from Fader, af hvilke han antog Jomfru Bolette Hiort som sit eget Barn og beskikkede hende til sin egen Arving. Den Sal. Mand skinnede stedse som et himlisk Lius. I Verden var hand et Lius, i det han med at lyse for Andre fortærede sig selv, thi effter nogle Dages Svaghed gik han did, da han den 3. Novembr. 1714 døde, hvor han ved daglig Andagt plejede at gaae, mens han levede. Hans høystsørgende Frue venter at hvile i en fælles Grav hos ham, som hun er forsikkret at nyde fælles Salighed med ham. Til saa uskatteerlig en Mands Minde har Hun ladet denne Steen opsætte, forvisset, at Hans rare Gudsfrygt, søde Veltalenhed, bekiendte Nidkiærhed og Bestandighed i hans Ærlighed skal blive i varig Ihukommelse.

Samme Epitaphium er Aar 1757 bleven udvidet, da Mag. PEDER HERSLEB, Biskop over Siællands Stift, hands Liig blev nedsat i samme Begravelse og derefter opsat følgende Inscription:

Til en herlig Opstandelse hviler herunder det forkrænkelige Legeme af fordum Høyædle og Høyærværdige Herre, Hr. PEDER HERSLEB, Biskop over Siællands Stifft. En hæderlig Fødsel 1689 den 25. Marty og en vel anvendt Ungdom aabnede ham Døren til Herrens Viingaard. Han gik ind 1714 som Felt-Præst ved Armeen. Derefter 1748 til Gunderslev Meenighed i Falster. Men Guds Forsyn havde en større Høst at sende ham til. Kong Friderich den Fierde tog ham samme Aar til Frideriksborg som Slots-Præst og 1725 til Kiøbenhavn som Slots-Prædikant. Hans rare Flid og Fortieneste kronedes af Kong Christian den Siette, som satte ham paa Bispestolen 1730 i


191

Aggershuus og 1737 i Siællands Stifft. Under det Biskoppelige Embede har han af tvende Kongelige Salvinger den eene bistaaet, den anden forrettet. Indviet elleve Biskopper, 50 Provster, 421 Præster, 17 Kirker. Som Tilsynsmand for Kirker, Skoler, Hospitaler, Enke-Kasser og andre Stifftelser forglemmes aldrig hans utrættede, men med megen Frugt belønnede Nidkiærhed. Et 38 Aars kiærlige Ægteskab fra 1719 med høyædle og Velbaarne Frue BOLETTE HIORT, velsignedes med 10 Børn, af hvilke to Sønner og fire Døttre med den sørgende Moder begræder en elskværdig Faders Tab. Gudsfrygt og Lærdom, Veltalenhed i Ord og Skriffter, Forsigtighed og Retsindighed i Ord og Embede, Hurtighed i Forretninger, Oprigtighed i Omgang giorde en saa fuldkommen Biskop hos tre store Konger yndet og afholden, hos tvende Rigers Geistlige elsket og æret, hos hver Mand i Landet høyt agtet. Døden, som er Alles Ende, nedbrød denne saa dyrebar en Siæls Bolig 1757 den 4. April. Hans Alder var 68 Aar 10 Dage.

Paa en Steen, indsat i Muren, staaer denne Inscription:

Efter Hans Kongl. Mayts Allernaadigst til mig PETER RABEN, som Holmens Kirkes Forsvar, ergangne Befaling, dateret Frideriksberg den 7. August 1724, er næst paafølgende 17. August, fra det Kongl. Slots Capell nedkommen tvende smaa Liig, der udi denne Begravelse ere nedsatte og ey maa aabnes.

Paa det smukke KLOUMANSKE Marmor-Monument i Kapellet læses denne Inscription:

Dette Monument haver Høyædle og Velbyrdige Hr. GREGORIUS KLOUMAND, Kongl. May:ts Etats-Raad, Bryggerhuus-Forvalter paa det Kongl. Bryggerhuus, Banco-Commissaire ved den octroyerede Kiøbenhavnske Banque samt Directeur ved det Asiatiske og Vestindiske Compagnie i Kiøbenhavn, tilligemed hans høyelskeligste Hustrue Frue MARIA AGER, med hvilken han blev samlet i et kiærligt Ægteskab den 2.January 1711 og avlede 3 Sønner og 4 Døttre,


192

ladet bekoste og til en Amindelse opsætte her i Holmens Capel, hvor de begge ere nedsatte. Han blev fød den 30. Novembr. Aar 1678 og døde den 13. Septbr. 1752. Hun blev fød den 9. January Aar 1676, døde den 3. January 1749. Job XIX, 25, 26, 27.

Paa en sort Steen med forgyldte Bogstaver, indsat i Muren:

Hr. JOHAN FRAVEN, Hs. Kongl. Maj:ts forrige Hof-Confessionarius, som var født i Trundhiem udi Norge den 31. May Ao. 1688 og døde her i Kiøbenhavn den 20. Decembr. 1736. Hands afsiælede Legeme, som den 24. næsteffter her under blev nedsat, hviler til en glædelig Opstandelse med alle Guds Børn.

Paa et hviid og sort Marmor-Monument over de to Cabinets-Secreterer ANDREAS LUDERS og PETER LUDERS:

Her hviler i een Grav to Brødre af eet Liv, de to Olie-Børn hos Landets Regentere (Zach. 4, 14), De Velædle og Velbiurdige Herrer, ANDREAS LUDERS, som døde paa Fredensborg Slot den 1. Septembr. 1727 i hans Alders 53 Aar og 6 Maaneder, da han havde tient flittig og fornøjelig Hs. Kongl. Majt. Kong Friderich den Fierde som Cabinets-Secreterer i 29 Aar. Og PETER LUDERS, som døde i Kiøbenhavn den 28. Decembr. 1730 i hans Alders 51 Aar og 3 Maaneder, og var med Troskab og Flid Hendes Majts. Dronning Lovises Cabinett-Secreterer i 23 Aar. De levede gudelig Her; De lever glædelig Hisset. Til pligtigst Æreminde opsat af Deres Brøder-Børn Diderich og Hans Luders.

Paa et Marmor-Monument over Søe-Carts-Directeur JENS SØRENSEN:

Herunder hviler Deres Kongl. Maj:ts forordnede Søe-Carts-Directeur JENS SØRENSEN, fød i Sølvitzborg in Decembr. 1646. Hans Fader Søren Jensen, Raadmand, fød i Rønne paa Borringholm. Jens Sørensen kommen i Ægteskab med sin dydige Hustrue Bente Anders Dotter Rogge den 6. Febr. 1674 og levede sammen i et kristeligt Egteskab 34 Aar, hafft sammen 9 Børn. Hendes Fader


193

Anders Olufsen Rogge, Borgemester i Christianstad. Ao. 1677 af Krigens Ruin flyttede Jens Sørensen fra Christianstad her til Kiøbenhavn, her boende .. Aar og som han fra Ao. 1688 af til Søes haver fahret og negotieret, da imidlertid ved enhver tilkommende Sted med Flid observeret Orternes rette Situation og Vandenes Dybheder til forrige Søe-Cartes Fauters Forbædrelse, og Ao. 1689 Deres Kongl. Majts. over Dannemark og Norge, samt Provintzier og Lande allernaadigste Forsyn, til alle Søefahrendes og algemeen Beste, udi deres Søefart og Seylads for de usigelige mange skadelige Grunde sig at kunde tage vare, derom Allernaadigst hannem beordret og udskikket til Søes at omfare omflødte Lande, Holme, Grunde, maale Vandenes Dybheder, over alt lodde, med Kongens Skibe, Fahrtøy, Schalupper, Instrumenter og Kongl. skrifftlig Ordre til al nødvendig Befordring, samt Kongens Søefolk og alle Ting paa Kongens Bekostning seyled, krydset, loddet, afpeilet, Danske og Svenske Skibs-Havner, overalt med stor hazard flittig besøgt, inqvireret og al mærkværdig Situation paa sin rette Stæd betegnet, udi alle Ting saaledes til Deres Majts. allerunderdanigst indleveret. Han døde Ao. 1723 i sit Alders 77. Aar. Gud unde ham etc.

Udi Choret paa det Epitaphium over Raadmand MORTEN MICKELSEN, Kongl. Proviants-Forvalter, som døde Aar 1665, læses følgende Latinske Inscription, forfattet af Professor CHRISTIAN LODBERG, siden Biskop i Ribe:

Ad Cives Haunienses, qui Exseqvias eunt Viro Amplissimo, Prudentia & Probitate ad Antiqvitatis Æmulationem Spectatissimo Dno. MARTINO TUNIO MIGHAELIS F. Regiæ Metropoleos Senatori ad VI Calend. Mart. Anno MDCLXV. Eheu Hafnia! Si Viventem cognovisti, qvem nunc Defunctum effers, Cur in Exseqvias non universa ruis? Nempe ignoras, quantum perdidisti, Priscorum Miratrix, Tui incuriosa, quæ dum foris qværitas, quod mireris, Domi habes, qvod obstupescas. Martinus est Michaelis Filius, dignus Se-


194

nator, Integritatis Consiliarius, Adeo integer, Sanctusque Mente & Animo, Ut non aliunde ipsa innocentia Consilium peteret, Vir prorsus Singularis Omnibus, sed Paucis Notus. Superant enim in Eo, quæ omnes adverterent, Multa quoque, quæ non nisi sedulo introspicientibus & Bonis paterent. Christiana Pietate, innoxia in Regem Fide & candida quadam ae plane inusitata in omnes Benevolentia maxime innotuit; Qvibus Virtutibus vel ipsa invidia Judice adeo excelluit, Ut Pares agnosceres Paucos, Superiorem Neminem. Illud vero rarissimum Accipe. Fuit utriusque Fortunæ Victor ad Stuporem indomitus, ut qvem nec blanda extulit, nec abjecit irata, Vidimus Gratia, Opibus, Honoribus, inter sui Ordinis Homines satis Florentem. Nec habuit Patria unqvam qvicqvam modestius, indignata vinci Fortuna, qva Parte in Animos Hominum Maxime valere solet, Versis Armis aliter Virum aggreditur, Domesticis Malis, Morbis, Ægritudinibus indignissime sed lente exhaurit. Indefessam Fortitudinem obstupuisses, ut huic illustri de Fortuna Triumpho præsens interfuisse vel in medio Luctu gaudeam. Plura exspectas, ut referam? Non Defectu, sed Copia Laboro. Christianum fuisse Cogita, Sed qvalem prisca habuit Religio, Dum Artem nondum fecerat. Talem Finge & Martinum Nostrum imaginaberis, Non Ficta sed Vera ae Simplici Caritate Christianum. De cætero Pauca Habe: Natus in Jutia, malignantis Ævi Fætus Dissimillimus, Pessimi Optimus, Et vel Parentibus Melior, qvos non tam Opibus, qvam antiqva Virtute & Fide Clarissimos acceperat. Horum sub Oculis sancte educatus doctusque post deposita in Patria Rudimenta, ut ab Educatione recentia, ita futuri Martini Præsagia, Mox in Siallandia Perillustri Dno. D. FRIDERICO REETZ, Viro Optimo Non Citius Notus qvam Acceptus, plus-qvam sexenni Ministerio adeo se Probavit, ut tota deinde Vita non Alium Heros ille haberet Cariorem. Habuit enim Martinus Noster Hoc Singulare, Ut qvo interius cognosceretur, hoc amaretur altius. Veræ Virtutis indicium, qvæ afficit semper, nunqvam satiat. Inde


195

Uxorem ducit Tricenarius. Qvam si non accepisset, certe reddidisset Sui Similem h. e. Optimam. Alterutrum Noris, Ambos Noris; Adeo Nihil unqvam fuit his Conjugibus æqvius Comparatum. Tum Coagii Civis & mox festinatis Honoribus Pauperum Procurator, Senator, Et si diutius substitisset, congessisset in Eum, Qvicqvid Honorum habebat grata Civitas. Qvæ nunqvam publice Mæstior, qvam cum Tantum Civem Virumque Hauniam amplius non Fruitura misit; Sed non potuit intra parvum Municipium Latere Tanta Virtus, Publico Bono Nata. Certe non Fefellit Optimum & Maximum Regem & Patrem Patriæ Christianum Qvartum, ut nec Majorem Melioremque Successorem Filium Fridericum Tertium. Gratam Utrique Operam XV Annis Annonæ Regiæ Procurator præstitit & præstitisset porro, si per Valetudinem Licuisset. Nec enim deerat vel Gratia Regis vel toties probata Fides & Industria. Deerant Vires, qvæ jam Receptui canere svadebant. Inde Demissus & Beneficiis Auctus, Cum qviescere qvamvis Æger non posset Vir Publicis Negotiis Assvetus. Tandem Hauniæ in Senatum Cooptatus est Senator, Qvo meliorem Civitas nunqvam Habuit. Interea Domi qvoqve & Sibi Felix, Ex Fæcunda Conjuge sexdecim Liberorum Parens, Qvorum superstites novem nativa Bonitate adeo Patrem probant, Ut Talem Genitorem tam dignæ Soboli non invideas. Ita Domi Forisque Probatus, Deo Bonisque Omnibus eximie Carus. Inter Diuturnam Valetudinem Nactus Annum Climactericum qvanqvam Sollicitante Suorum Planctu Lætus Animam Cælo Reddidit Ipsis Idibus Febru. Suis Bonisque Omnibus Luctu & ingenti Desiderio Relicto. O! Haunia, Censum Age non Opum, sed Virtutum. Et Me præstite qvos cum hoc Viro compares Paucos invenies. Vale & Luge. Mærens deproperavi.

CHR. LODB.

Udi Choret ved Altar-Foden under en hviid Marmor-Steen hviler den berømte lærde Conference-Raad FRIDERICH ROSTGAARD. Paa denne Steen læses følgende Inscription, (sigtende til visse Fatalitæ-


196

ter), hvilken Han Selv for Hands Død har ladet indhugge med disse Ord:

Sub. Pario. Recubat. FRIDERICUS. Marmore. ROSTGAARD. Qui. Vario. in Sortis. Dramate. Fortis. Erat. Sæpe. Deus. Læsus. Sed. Rex. Et. Patria. Nunqvam. Livor. id. Et. Civis. Dicere. Qvisque. Potest. Natus. 1671. Augusti 30. Vet. Styli. Obiit. 1745. April. 26. St. Novi.

Denne Latinske Inscription har den Salig Mand paa Danske Vers selv saaledes oversat:

Under hviden Marmor-Steen
Hviler Fridrich Rostgaards Been.
Han mod alskens Kors og Skiæbne
Vidste Hiertet at bevæbne.
Offte brød Han mod sin Gud,
Aldrig dog mod Kongens Bud.
Eller Fødeland og Næste.
Spørg kun Avind og de Beste.

Fød 1671. Augusti 30. Gammel Stiil. Død 1745. April 26. Nye Stiil. CONRADINA. Uxor. Quæ. REVENFELDIA. Dicta. In. Tumulo. Et. Cælo. Vult. Socia. Esse. Viri. Nata 1687. Julii 9. Vet. St. Obiit 17[70 October 22] St. Novi.

Frue Conradina Revenfeldt vil med sin Ægte-Ven,
I Graven følge ned til Roe og op til Himmelen.

Fød 1687 [9.] July GI. Stiil. Død 17[70 22. October] Ny Stiil.

Funeribus. Binis. Claudetur. Crypta. Receptis. Ossaque. Fas. Nulli. Deinde. Movere. Loco. Om Randen paa Liigstenen staaer disse sidste Elegiaca med disse Danske Ord:

Naar Mand har Tvende Liig bragt under denne Steen,
Da lukkes Graven og ey flyttes Deres Been.

Paa et Steen-Monument over JACOB MADSEN, Borgemester paa Christianshavn, sees hands Skilderie og Vaaben, læses denne Inscription:


197

Her neden for hviler Erlig, Wiiss oc Welfornemme Mand JACOB MADTZSØN, fordum Borgemester i Christianshaffn, som den 21. May Anno 1653 udi Herren hensoffi hans Alders 57. Aar. Til hvis Ære oc kierlige Ihukommelse hans effterlatte kiere Hustrue Erlig, Dyderig oc Gudfrøctige Qvinde KAREN EILERS-DAATTER, som den .. Anno 1674 udi hendes Alders 83 ved Døden afgik, med samt Arffvinger haffver ladet dette Epitaphium opsette oc bekostet.

Dette er det HOPPISKE BEGRAVELSE, hvori ligger begraven IVER HOPPE, Vice-Admiral og Admiralitæts-Raad, døde Aar 1693. Hr. PETER HOPPE, Ridder, General-Admiral-Lieutenant, ældste Admiral, Deputered i Admiralitæts- og Søe-Commissariats-Collegio, som døde Aar 1776 den 26. Octobr.

Over Frue Etats-Raadinde ELISABETH HOPPE, fød HOLST, har hendes siden efter bortdøde Mand Conference-Raad HOPPE, ladet forfærdige og opsætte i Choret paa den høyre Side af Alteret et meget smukt Epitaphium, hvilket forestiller en Pyramide Sepulcralis, hvorpaa findes følgende Latinske Inscription indhuggen, hvis Bogstaver ere forgyldte:

Hac in Urna Conduntur Cineres Dominæ ELISABETHÆ HOLST Natæ D. X. Julii MDCCXL. Nuptæ D. III Decembr. MDCCLXVI PETRO HOPPE, S. R. M. a Consil. Stat. & in Summo Tribunali Assessori. Pia! Prudens! Provida! Lillium inter Suas, Heliotropium Marito Suo, Tabitha Domi, Exemplum Matribus Reliqvit Et Reipublicæ, qvam bene etiam Foras ageretur, modo Foris Omnia Salva. Amore Dei Accensa Conjugalem ita Fovit, ut, quas Flammas ille dederat, His Pulchrius illa arserit. Donec superne Monita Salvatori Suo & Brabeutæ Tædas Devota Submiserit Die VI Februarii Anni MDCCLXXIII Ætatis XXXIII. E Dulcissimo Sexennii Matrimonio III Relictis Liberis. Dilectissimæ Conjugi & Desideratissimæ Hæc Posuit Et Æternitati Hoc Monumentum Sacrum esse Voluit Semianimis Dolorum Superstes P. HOPPE.


198

Gandske oven paa Pyramiden, som er af sort Marmor, sees det adskilte Ægte-Pars Vaabener af hviid Italiensk Marmor og paa begge nederste Ender af Pyramiden ere opstilte et Par ligedannede brændende Begravelses-Lamper. Paa Fodstykket bestaaende af hvid Norsk Marmor ere anbragte to siddende Figurer af halv ophøjet Arbeide, giort af hvid Italiensk Marmor, som forestille AMOR DEI og AMOR CONJUGALIS, hvilke i en sorrigfuld Positur støtte sig paa Buen af den i Midten af Pyramiden indrættede Hvælving og med en væmodig Mine synes ligesom at fremsige disse paa det over dem værende Gesimse indhugne Ord: Optima Hæc Nostra, Heu! Qvod immortalis Non Esset. For Resten sees i Hvælvingen en friestaaende Urne af Norsk blaae Marmor, paa hvilken læses: Qvantum! Monumentets Høyde er 5¼ Alen.

Udi Choret ved Siden af det Hoppiske Monument sees det KAASISKE Epitaphium over Frue SOPHIA ELISABETH KAAS, paa hvilket læses denne Danske Inscription:

Viisdommens Bogs IV Kap. 9. Vers. Et ubesmittet Levnet er den rætte Alderdom. Saa høy en Alder, end og i Ungdoms Aar opnaaede Hun, som ey naaede den Alder, Hun af Alle agtedes værdig til. Den Høyædle og Velbaarne, nu Salige Frue SOPHIA ELISABETH CHARISIUS, hvis jordiske Deel her neden under giemmes. Kommen til Verden den 25. January 1743, hiemfaren til Himmelen den 9. Septembr. 1769. En Dydig Ægtemage for Hr. Commandeur-Capitain FRIDERICH CHRISTIAN KAAS, en Dyrebar Moder til 3 effterlevende Døttre; Een Ziir for sit Kiøn og Slægt. Iklædt de hellige Qvinders Prydelse i Livet. Overklædt med Helgenes himmelske Bolig i Døden. Hendes Hukommelse skal være i Velsignelse og Hendes Arv blive herlig i de Rætfærdiges Opstandelse.

Paa et Epitaphium over Mag. NIELS CHRISTENSEN SPEND, Provst og Sogne-Præst ved Holmens Kirke, død Aar 1664, sees Christus paa Korset, hvorunder staaer Christi Moder MARIA og Discipelen JOHANNES. Deroven over læses denne Inscription:


199

Effigiem Christi, qvem Cernis, semper Honora;
Non tamen Effigiem, sed qvem designat, adora.

Og neden under Korset er en Afdeeling med Provst SPENDS Familie-Skilderie. Derunder igien staaer disse Ord: Epitaphium D. Mag. Nicolai Spenderi, Pastoris & Præpositi hujus Loci vigilantissimi ab Anno 1642 ad Annum 1664.

I Choret er et Epitaphium med et Familie-Stykke over HANS NUHMSEN, Kongelig Betienter ved Skibs-Holmen, død Aar 1652, og Hustrue INGER MARGRETHE, Biskop Medelfarts Daatter af Lund, død Aar 1648, tilligemed deres Børn: Hr. CORFITZ NUHMSEN, Major af Artilleriet, død Aar 1701. Hr. MATTHIAS NUHMSEN til Saltøe, Ridder, Geheime-Raad og Deputered i General-Land-Etatens Commissariat, død Aar 1731 og hands Søn Hr. MATTHIAS NUHMSEN, Ridder og General-Lieutenant, døde Aar 1756.

Paa en Træ-Tavle over Over-Compagnie-Mester paa Bremerholm ARENT TINGNAGEL, som døde Aar 1665:

Hir ruhet der Edler vnd Manhaffte Her ARENT TINGNAGEL, geboren in der Stadt Gauda Anno 1619, entsprossen vom Geslechte auss Oberyssel. Erstlich bey denen General-Staten über Dero Mechtige Flote, so Anno 1659 Dem Reiche Dennemarch zur Hülffe Treu gewesener Commissarius, nochmals von Dero zu Dennemarch, Norwegen Königl. Majst. genedigsten Begehren noch zum Wolbestalten Ober-Campagnie-Meister auff Bremerholm angenomen, worbey er bis an seinen Tode verblieben, welcher war den 16. February Anno 1665 in Kopenhagen. Et Familie-Stykke af en extraordinair Maling, indfattet i en Steen-Ramme, men uden Inscription. Et Epitaphium som et Familie-Stykke over Vice-Admiral JØRGEN BIØRNSEN paa Bremerholm, død Aar 1683.

Et kostbar Marmor-Epitaphium, men over hvem det er opsat, vides ikke.


200

Et lidet Epitaphium, fæstet paa Pulpitur-Stolene, over Raad-mand THOMAS ZIMMER, som døde Aar 1755.

Et Epitaphium over PEDER MØLLER, Klokker ved Holmens Kirke, død Aar 1746.

Et Epitaphium af Træe med Skilderie over GABRIEL JACOBSEN KYNG, Skibsskriver i 23 Aar, Spisemester paa Bremerholm i 32 Aar. Imidlertid var han Qvæsthuus-Forstander i 10 Aar og Kirkens Forstander i 27 Aar. Døde Aar 1684, gammel 81 Aar; og over hands Hustrue ELLEN PEDERS DATTER, døde 1676 i sit 71 Aar. Inscriptionen er denne:

Anno 1658 haffver Gabriel Jacobsen, da denne Kirkes Forstander, Kirken til en liden Zirat, Sig og Sine Hensoffvede i Herren til en Christelig Ihukommelse, ladet denne hos hengende Lysekrone, samt Vindeltrappe med andet denne Lejestæds tilhørende forfærdige og bekoste.

Et Epitaphium over Commandeur og Equipage-Mester PIETER PIETERSEN med denne Inscription:

Der Edle, Ehrenveste und Gross-Mandhaffte PIETER PIETERSEN KIERTEMINDE, Dero zu Dennemarck, Norwegen Konigl. Maj. Commandeur zur See und Eqvipagie Meister auff Bremerholm, gestorben 17. April 1665.

Et Epitaphium over HANS HANSEN OSTEN, Inspecteur og Proviantskriver ved Kiøbenhavns Slot. Dette kostbare Epitaphium er dels af Marmor, dels af Steen forfærdiget, og paa samme læses denne Danske Inscription:

Herunder hviler den Ædle og Høyagtbare Salige Mand HANS HANSEN OSTEN, fordum Hans Kongelige Majestets og Hendes Kongelige Majestets Enke-Dronningens, over Laalands og Falsters Amt højbetroede Inspecteur, saa og velforordnede Proviantskriver her for Kiøbenhavns Slot, barnfød udi Holsteen Anno 1617 den 25. Marty. Døde her i Kiøbenhavn 1672 den 3. April, hans Alders 55 Aar og


201

8 Dage. Med hans hiertelskende Hustrue, den Ædle, Dydige og Gud-elskende Matrone ABELE CATHRINA VON DER WISCH, barnfød udi Holsteen Anno 1627 den 19. April, døde 1676 den 1. Januarii. Med hvilken han levede et yndeligt Ægteskab udi 17 Aar 3 Maaneder. Gud forlene Dennem en glædelig Opstandelse paa Jesu Aabenbarelses Dag.

Den øvrige Inscription, som ved den anden Side af dette Epitaphium er tilsat, da Døbefunten Aar 1688 er bleven her indrættet, er allerede forhen pag. 180 andført. Nu er Daaben ey længere her paa dette Stæd, men forflyttet herfra, som ligeledes forhen er mældt. Endnu er ogsaa at mærke, at bemælte ABELE CATHRINE VON DER WISCH har stiftet i Kiøbenhavn det Hospital, som efter hendes Navn kaldes ABEL CATHRINES BODER eller HOSPITAL, beliggende i Tvergaden. Læs herom den II Bogs det XI Kap. §. 5.

Inscriptioner over ældgamle, udenlandske Adels-Personer:

Hier innen lieget und ruhet sanfft in Gott weiland der hochedel geboren, Gestrenge und Wolmandhaffte HENDRICH BREHMER, Dero zu Dennemarch, Norwegen, Kongl. May. General-Major zu Pferde, so aus den uhralten adelichen Geslechte der BREHMER und von der THEKEN entsprossen und nach dem er bey wehrender Schwedischer Belagerung der Stadt Copenhagen in einem Aussfal den 3. Septembr. 1658 durch einen Schus todtlich verwundet worden ist, davon den 5. ejusdem in wahrer Erkentniss Jesu Christi Selig entschaffen seines Alters 23 Jahr.

Hier lieget und ruhet in Gott des Durchleuchtig hochgebornen Fürsten und Herren, Herrn Johan Friderichen, Hertzogen zu Braunschweig und Lüneburg, Secretarius FRIDERICUS CASTIGLIONEUS, ist zu Milano aus dem fürnehmen Alten Geslecht der Castiglionen Anno 1633 gebohren und am vierten April Anni 1660 in Copenhagen im Herren Selich verschieden seines Alters im 27. Jahr.

Derunder hviler den Erlig og Welbyrd. Mand NICOLAVS GVNTELBERG,


202

som var Hans Kongl. Maytt. Konning Friderich den III Welbestalter Bygnings-Herre offver Danmarckis Rige baade udi Civile og militariske Architectur, fød udi Jydland Aar 1626 deri 27. Augusti.

Den SPADE, som Præsterne ved Holmens Kirke bruger til Jords Paakastelse ved Liigbegiængelse, er beslaget med Sølv paa Skaftet og har denne Inscription: Anno 1670 den 20. Octobr. haver Gabriel Jacobssen givet mig til Bremerholms Kirke. I. Corinth. XV, 44. Her bliver saaet et Naturligt Legeme og skal opstaae et Aandeligt. Esaiæ XXVI, 19. Herre! Dine Døde skulle leve og igien opstaae med Legemet.

Til Holmens Kirke har tilforn været Aar 1619 indrættet en ASSISTENTZ-KiRKEGAARD paa det Stæd, hvor nu Holmens Kanal, Komædie-Huset og Giethuset er andlagt. Men den blev ødelagt, og i dens Stæd blev Aar 1654 indviet en nye Kirkegaard ved den i Bygning staaende Annæ Rotundæ Kirke, som blev kalden ST. ANNÆ KIRKEGAARD. Da samme efter faae Aars Forløb blev nedbrudt og ødelagt, saa blev SKIBS-KIRKEGAARD uden for Øster-Port indviet den 10. Augusty Aar 1666 for Kongens Matroser og Søefolk. Efter Kongelig Ordre Aar 1701 blev sammestæds opbygt et lidet Kapelle med Prædikkestoel, hvori ofte blev holden Liigprædikken, naar det blev begiært, over de Døde, som her bleve begravne. Men efter Pestens Tid blev Liigprædikken Tid efter anden gandske aflagt, saa at Kapellet ei længere til slig gudelig Brug blev anvendt, men forfaldt, hvorudover det Aar 1754 blev gandske nedbrudt. Og nu er der allene et Huus.

Holmens Kirke har tre PRÆSTER, nemlig: Sogne-Præsten, som altid er tillige Provst ved Søe-Etaten og Garnisonen, dernæst tvende Kapellaner. Alle disse tre Præster kaldes og beskikkes af Kongen. Sogne-Præsten har aarlig af Kongens Cassa til Løn 500 Rdr., og hver af Kapellanerne har aarlig 200 Rdr. efter Reglementet af 24. Juny Aar 1685; thi tilforn fik de bemælte Indkomster betalt i Korn og feede Vahre fra Proviantgaarden. Hvorledes Indkomsterne deeles imellem


203

Sogne-Præsten og begge Kapellanerne, derom er et Kongelig confirmeret Reglement af 25. Septembr. 1706. For den anden eller nederste Kapellan ombæres under Prædiken hver Søndag og hellig Dag en Tavle, saa at samme Tavle gaaer sidst til Høymæsse, men først til Aftensang, undtagen de tre Høytids-Dage efter Kongelig Reskript af 3. July 1722. Alle Kirkens tre Præster have hver for sig deres egen frie Præste-Bolig, som ere kiøbte Aar 1692. Sogne-Præstens Provste-Residenz er No. 405 ved Holmens Revier beliggende og gaaer ud til Reverenzstræde. Den øverste eller første Kapellans Præstebolig er No. 397 eller Hiørnegaarden af Størrestræde og Ulkegaden. Den nederste eller anden Kapellans Præstebolig er No. 293 i Størrestræde. Præsten ved Qvæsthuset har vel Navn af fierde Præst ved Holmens Kirke og har ogsaa sin Skriftestoel i Kirken undertiden at betiene; men han har ei med Kirken i Embeds-Forretninger at giøre, uden at assistere for Betaling, naar hands Embeds-Tieneste begiæres; thi han har sine frie Værelser paa Qvæsthuset til Beboelse. Til Qvæsthusets Præst at beskikke har Kirkens Sogne-Præst Jus Proponendi, da Kongen vocerer det Subjectum, som af Holmens Provst og Sogne-Præst til samme vacante Embede er bragt i Forslag. Ved Kirken ere siden Aar 1736 altid tre CATECHETERE, hvilke af Kongen voceres til samme Embede. Deres Embede er at forrætte Onsdags- og Løverdags-Prædicken alternatim, Søndags-Catechisation, underviise de 4 Divisioners Ungdom til Confirmation, besøge de syge. De nyde hver især 100 Rdr. aarlig Løn. Forordningen om Holmens Kirkes Catechetere er dateret den [28. Aprilis 1736]. De tvende Kapellaner ved Kirken nyde hver for sig den halve Deel af Skibs-Kirkegaards Indkomster for Jords-Paakastelse sammestæds. Udi Hr. HANS HENDRICH TYBRINGS, som første Kapellan, og i Hr. PEDER HERSLEB ABILDGAARDS, som anden Kapellan, deres Kalds-Breve af 26. Decembr. 1766 er indført, at enhver af dem skulle nyde en halv Deel af Skibs-Kirkegaard, som ellers i Følge af da værende Qvæsthuus-


204

Præstes Hr. Johannes Schynemanns Kaldsbrev tilfaldt ham gandske og aldeles som den, der var ældre i Embedet ved Kirken. Men at bemælte Qvæsthuus-Præst Hr. Schynnemann maatte nyde et Æqvivalent for det, han havde fuldkommen Adkomst til, saa blev ham for sin Leve-Tid tillagt af Qvæsthuus-Cassen aarlig 150 Rdr. at nyde. Om Qvæsthuus-Præsterne forekommer siden Efterretning ved den 5. Paragraph om Qvæsthuset i Kap. XII. Ved Holmens Kirke er en ORGANIST, en KLOKKER, som i Stæden for frie Bolig nyder 100 Rdr. af Kirken aarlig til Huuseleje, saa og to GRAVERE, en Over-Graver, som har frie Bolig, og en Under-Graver. Disse Kirke-Betientere beskikkes af de Herrer Deputerede i Admiralitets- og Commissariats-Collegio, hvilke ere Kirkens Deputerede. Fundatzer af adskillige Legata til Kirken findes anførte i H. HOFMANNS Samling af Gavebreve og Fundationer Tome IX pag. 318-331.

De GADER, hvis Huuse og Gaarde ligge under Holmens Kirkes Sogn, ere følgende: 1. De saa kaldte Skipperboder, nemlig: den ene Side af Delphins- eller Dybens-Gade, den gandske Laxegade med Reverenzstrædet, Hummergaden, Nummerne ved Holmens Kirke eller Størrestræde, saa og de Gaarde og Huuse langs med Holmens Revier eller Kanal lige ud til Kongens Nye Torv, samt de Gader, som gaaer tvært over disse, saasom Svaldergaarden og Ulkegaden. 2. Proviantgaarden med alt, hvad dertil er henhørende. 3. Tøyhuset og alt, hvad dertil henhører. 4. De øvrige Huse og Gaarde i samme Linie indtil det Kongelige Bryggerhuus inclusive. 5. Vognstaldene for Slottet med dem dertil hørende og derved boende. 6. Slotsholmen med de derpaa værende Bygninger (men disse bleve ved Christiansborgs Slots Bygning nedbrudte). 7. Bremerholm eller Gammelholm, Nyeholm, Christiansholm, Docquen med dertil hørende. 8. De saakaldte Nye Boder, nemlig: Skolemester-Længden, Rosengaden, Kokkegaden, Bagerens Gade, Salviegaden, Krusemyntegaden, Meriansgaden, Timiansgaden, Tullipangaden, Hiertensfryd-Længden, Hiorte-Længden, Løvegaden, Biørnegaden, Ulvegaden, Eenhiørnegaden, Rævegaden, Kameelgaden, Haregaden, Elephantgaden, Elsdyrs-Længden, Hoppens-Længden, Kanine-Længden, Bryggerens-Længde, Pindsvingaden, Kattegaden, Hundelængden, Tigergaden, Leoparder-Længden. Da Holmens Kirke er ikke allene en Sogne-Kirke, men ogsaa Søe-Etatens Kirke, saa


205

hører til Holmens Kirke alle Søe-Etatens Betientere fra den øverste til den nederste, saavel militaire som civile, hvor de end i Staden maatte boe, alt efter Kong Christian den Fierdes Fundatz for Kirken af 19. May Aar 1632, som er indført i HOFMANS Samling af Gavebreve Tome IX pag. 332.

Ved Holmens Kirke haver siden den[s] Opbyggelse og Stiftelse Aar 1617 været følgende SOGNE-PRÆSTER:

1. Mag. NIELS MICHELSEN AALBORG, født Aar 1562 i Aalborg, studerede Medicinen ved Universitetet og siden i Rostok, blev Aar 1586 Præst i Helsingborg, hvilket sees af hands udgivne Liigprædiken over Steen Bilde. Aar 1589 Præst til Hammer i Skaane; Aar 1600 blev han Præst til Nessebye og Provst i Sønder-Aasboe Herred i Skaane, hvor han udgav sin Forklaring over St. Johannes Aabenbaring, for hvilket Skrift han af Consistorio i Kiøbenhavn blev actioneret formedelst hands Meening om Hedningers Salighed uden Troen til Kristum i det VII Kapitels Forklaring, og derfor dømt fra sit Embede. (Læs E. PONTOPPIDANS Annales Eccles. Dan. Tom. III pag. 595 til 607). Men efter 3 Aars Forløb kaldte Kong Christian den Fierde ham Aar 1617 til at være Præst for den nye indrættede Kirke paa Holmen i Kiøbenhavn, som den 16. Novembr. 1617 blev indviet af Biskop Hans Resen. Og da samme Kirke var (som forhen mældt er pag. 169) for liden til at rumme Tilhørernes tilvoxende Antal, lod Kong Christian IV den nye Kirke bygge og indrætte paa det Stæd, hvor den nu sees at være. Efterat samme Kirke blev den 5. Septembr. Aar 1619 indviet af bemælte Biskop Hans Resen, var Mag. Niels Michelsen Aalborg Sogne-Præst ved denne Meenighed i 22 Aar indtil Aar 1639, da han formedelst Alderdom og Svaghed resignerede og levede som Emeritus indtil Aar 1645, da han døde i sit Alders 83. Aar og sit præstelige Embedes 58. Aar. Efter Kongelig Ordre blev han begraven i Holmens Kirke, og var han det allerførste Liig, som blev begraven inde i Holmens Kirke. Han blev denne Kirkes første Sogne-Præst just paa den Tid, da det første Jubel-Aar blev holden her i Rigerne for Reformationen.

2. Mag. ANDREAS ANDERSEN RINGKIØBING, fød Aar 1597 i Ringkiøbing Kiøbstæd i Jylland; han var først Rector i Aalborg Latinske Skole, dernæst Sogne-Præst til Henaa og siden Sogne-Præst i Warde i Riber Stift. Derefter blev han Aar 1639 kalden til at være Sogne-Præst og første Provst over Hs. Majts. Skibs-Præster, hvorpaa han aflagde sin Eed hos Biskoppen den 8. Novembr. Men Aar 1642 den 19. May blev han kalden til at være Biskop over Aalborg Stift, hvor han forblev i 27 Aar og døde Aar 1668 den 11. Octobr., gammel 71 Aar.


206

3. Mag. NIELS CHRISTENSEN SPEND, var først Sogne-Præst i Sæbye Kiøbstæd i Jylland; derfra blev han kaldet til Sogne-Præst og Provst ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn den 26. May 1642 og aflagde sin Eed for Biskoppen den 1. July næstefter. Han døde her i Embedet Aar 1664 den 1ste January i sit Alders 60. Aar og ligger begraven i Kirkens Chor under en Liigsteen, og oven over ham sees et Epitaphium med Billedhugger-Arbejde, hvis Inscription er forhen anført pag. 198 f.

4. Mag. TORKILD THUESEN (i hands Magister-Programma Aar 1651 kaldes han THORCHILLUS TYCHONIS og af BARTHOLIN de Script. Dan. pag. 145 kaldes han THORCH. TULLIUS) var først Sogne-Præst til Vor Frue Kirke i Helsingborg i Skaane. Derfra blev han kaldet Aar 1664 til at være Sogne-Præst ved Holmens Kirke og Provst ved Guarnisonens Meenighed i Kiøbenhavn, hvorom er Kong Friderich den Tredies Brev, dateret 22. Decembr. 1664. Siden den Tid haver bestandig Sogne-Præsterne til Holmens Kirke været Provst baade for Søe-Etatens og Land-Etatens eller Guarnisons-Præster, eftersom Stadens Guarnison den Tid søgte Holmens Kirke med alle Ministerialia, indtil Aar 1682, da Garnisonen fik sine egne Præster, hvilke forrættede Gudstienesten, som da blev holden paa Giethuset, indtil Guarnisons-Kirken blev opbygt. Dog forblev Marinen eller de Soldatere, som brugtes paa Kongens Orlogs-Flode, ved at søge Holmens Kirke. Mag. THUESEN holdt sin Indgangs-Prædikken paa Fastelavns Søndag den 5. February Aar 1665. Næste Aar 1666 blev han af Kong Friderich III kalden til at være Dansk Hof-Prædikant, Confessionarius Regius og Scolarcha for Friderichsborgs Latinske Skole, men døde i det følgende Aar den 24. December 1667 i Frideriksborg. Han var udvalgt til at være succederende Biskop i Aalborg Stift efter Doct. Anders Ringkiøbing, men oplevede ei den Tid. P. RESEN i sine Inscription. Hafniens. siger pag. 184, at Mag. Thuesen døde 24. Decbr. 1667, hvilket er meget troligt, da bemælte Skrift er trykt Aar 1668; thi ellers kunde hands Død ei staae i bemelte Bog. A. BARTHOLIN in Script. Danor. siger ogsaa, at hands Død indfaldt Aar 1667; men ZWERG i sine Siællandske Clericie pag. 658 paastaaer, at han er død Aar 1668, hvilket sidste Aars-Tal af forhen anførte Grunde ikke synes at være rigtigt. Kongen bekostede hands Begravelse paa Hillerøds Kirkegaard.

5. Mag. HANS HANSEN SEIDELIN, født i Helsingør 14. Marty 1632, var først øverst Capellan ved den Danske Kirke i Helsingør; men Aar 1665 i Decembr. blev han Sogne-Præst og Provst til Holmens Kirke og over Garnisonen. Han holdt sin Indgangs-Prædiken paa Nye-Aars-Dag Aar 1666 og døde den 20. Juny Aar 1668 i sit Alders 36. Aar. Hands Descendenter bleve nobiliterede Aar 1731.


207

6. Mag. NICOLAI LUND, fød i Kiøbenhavn, var først Sogne-Præst ved St. Peders Kirke i Nestved i Siælland; derfra blev han kalden til at være Sogne-Præst og Provst ved Søe- og Land-Etaten Aar 1669. Han holdt sin Indgangs-Prædiken den 22. Augusty 1669. Døde her i Embedet den 15. Augusty Aar 1676 og blev begraven i St. Nicolai Kirkes Chor hos sine Fædre.

7. Mag. HANS HANSEN WINTHER, var først øverst Kapellan ved Holmens Kirke, men blev den 10. Septembr. 1676 Sogne-Præst ved Holmens Kirke og Provst over Geistligheden i Kjøbenhavns Garnison og Kongl. Maj:ts Skibs-Flode. Han døde den 17. Septembr. Aar 1686.

8. Mag. GEERT WINECKE, fød Aar 1649 den 2. July. Hands Fader var Hr. Mathias Wineche, den første Tydske Præst til den nye opbygte Kirke paa Christianshaun. Først blev han Capellan pro Persona til Taarnbye Meenighed paa Amager Aar 1672. Dernæst i Aaret 1673 blev han Sogne-Præst for Øsløs Meenighed i Vester-Han-Herred i Aalborg Stift. Aar 1674 blev han Sogne-Præst i Grenaae Kiøbstæd i Aarhuus Stift. Siden blev han Sogne-Præst til Vor Frelsers Kirke paa Christianshaun. Aar 1686 blev han forflyttet derfra til at være Sogne-Præst til Holmens Kirke og Søe-Etatens Provst. Han holdt sin Indgangs-Prædikken Dom. 18 p. Trinit. eller den 17. Octobr. Ved denne Kirke var han i 16 Aar og døde Aar 1702 den 3. February.

9. Mag. IVER BRINCK, fød Aar 1665 den 19. Novembr. i Norge, var Aar 1686 Decanus ved Communitætet og imidlertid var i Hs. høye Excellences Hr. Ulrich Christian Guldenlöves Huus formedelst Hs. h. Excell. daglige Øvelse i at tale det Latinske Sprog. Aar 1689 blev han Feltpræst ved de Danske Tropper i Engelland. Aar 1691 blev han Sogne-Præst for den lutherske Meenighed i London i Engelland, da den Danske Kirke sammestæds blev i hands Embeds-Tid og ved hands Omhyggelighed opbygt. Om samme Danske Kirke i London med dens Latinske og Danske Inscriptioner, forfattede af Iver Brinck, kand læses i N. JONGES Geographie eller Jordbeskrivelse in 4. Tom. II pag. 57. Efter 10 Aars Forløb blev han Aar 1702 Sogne-Præst og Provst ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn. Da Kong Friderich den Fierde Aar 1708 i Octobr. tiltraadte sin Italienske Reyse, blev Mag. Iver Brinck beordret at følge Kongen Aar 1708 paa denne Reise som Reyse-Præst og Confessionarius, kom hiem med Kongen Aar 1709 den 25. July og forblev ved Holmens Kirke indtil Aar 1711 den 5. February, da han blev Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke, i hvilket Embede han døde den 25. Juny Aar 1728.

10. Mag. SØREN SEVEL blev Sogne-Præst og Provst ved Holmens Kirke Aar 1711 den 23. Marty. Derfra blev han Aar 1718 forflyttet til at være Stifts-Provst


208

og Sogne-Præst ved Vor Frue Kirke. Læs om ham ved Vor Frue Kirkes Sogne-Præster i dette Skrifts Første Deel I Bog III Kap. §. 1. pag. 243.

11. Mag. CORFITZ SCHUURMANN, fød Aar 1678, blev Aar 1707 Rector ved den Latinske Skole i Faaborg i Fyhn. Aar 1705 prædikkede han paa St. Nicolai Kirkes Kapellanie og ved Lodkastning af Magistraten den 13. February udvalgt og kaldet til nederst Kapellan ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1718 den 3. January blev han af Kongen kalden til Sogne-Præst ved Holmens Kirke og holdt sammestæds sin Indgangs-Prædiken den 23. January 1718. I dette Embede døde han Aar 1728 den 26. April i sit Alders 50. Aar.

12. Mag. JACOB KIÆRUP, fød Aar 1682, blev nederst Kapellan i Pestens Tid ved Holmens Kirke den 10. Octobr. 1711, og faae Uger derefter blev han den 14. Novembr. øverst Kapellan. Aar 1728 den 3. May ascenderede han og blev Sogne-Præst og Provst ved samme Kirke. Aar 1733 den 27. April blev han Biskop i Christiansands Stift, hvor han døde den 29. Augusty 1751.

13. Mag. ANDREAS WØLDICKE, fød Aar 1687 den 29. Augusty i Hadersleb Amt, blev Aar 1709 Compastor til den Tydske Kirke i Helsingør og Aar 1711 den 23. Augusty Sogne-Præst til St. Olai Kirke i Helsingør. Aar 1733 den 4. May blev han Sogne-Præst til Holmens Kirke og Provst over Søe- og Land-Etaten. Men Aar 1735 den 15. July blev han kalden til Biskop over Wiborg Stift. Han holdt sin Afskeds-Prædiken den 7. Augusty 1735 og blev ordineret til Biskop den 2. Octobr. 1735. Døde Aar 1770.

14. Mag. MATTHIAS HVIID er fød i Baarse Kirkebye i Siælland (hvor hands Fader var Birkedommer) Aar 1703 den 3. April, blev Student Aar 1723, reiste Aar 1725 til Universitætet i Utrecht i Holland for at lære det Hollandske Sprog og ved sin Hiemkomst blev han Aar 1727 Pastor Adjunctus hos Mag. Jacob Hummer ved den Hollandske Meenighed i Maglebye Kirke paa Amager. Derfra blev han Aar 1735 den 15. July kalden til Sogne-Præst og Provst ved Holmens Kirke. Aar 1736 den 29. Octobr. blev han Consistorial-Raad. Aar 1737 General Kirke-Inspector. Aar 1756 den 3. February fik han Rang med Biskopperne i de andre Stifter. Han prædikkede sidste Gang Første Søndag i Fasten og døde om Natten den 11. Marty 1759 uden at være sengeliggende, men i sine to sidste Livs-Aar blev overfalden med stærk Sove-Syge. Han døde i sit Embeds 32. Aar og sit Alders 56. Aar.

15. Doct. POUL MATTHIAS BILDSØE, fød i Lolland Aar 1710, var først Rector ved den Latinske Skole i Svendborg i Fyhn, blev Aar 1736 Sogne-Præst i Torkildstrup paa Falster. Derfra kalden Aar 1738 til at være Dansk Sogne-Præst til Garnisons-Kirken i Kiøbenhavn. Aar 1754 den 5. April blev han Sogne-Præst til Hellig-


209

Geistes Kirke. Aar 1757 blev han Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke. Aar 1759 den 23. April blev han Provst og Sogne-Præst til Holmens Kirke. Aar 1764 den 10. Augusty kalden til Biskop i Aarhuus Stift og den 19. Søndag efter Trinitatis samme Aar indviet til det biskoppelige Embede. Døde Aar 1777 den 27. July.

16. Hr. JØRGEN HEE, fød Aar 1714, blev Aar 1738 Sogne-Præst for Allerup Meenighed i Fyhn. Aar 1759 kaldet til Sogne-Præst ved St. Hans Kirke i Odense. Aar 1763 Sogne-Præst til St. Knuds Kirke i Odense og Stifts-Provst. Aar 1764 den 9. Novembr. blev han Sogne-Præst til Holmens Kirke og Provst ved Søe- og Land-Etatens Garnison og holdt sin Indtrædelses-Prædiken den tredie Advents-Søndag. Aar 1777 den 3. Septembr. blev han kalden til Biskop i Aarhuus Stift og saaledes succederede sin Formand paa to Stæder i to Embeder. Han forblev hele Vinteren som Sogne-Præst ved Kirken, og Aar 1778 Fastelavns-Søndag holdt han sin Afskeeds-Prædiken og blev ordineret til sit biskoppelige Embede Aar 1778.

17. Hr. HANS HENDRICH TYBRING, fød Aar 1732 den 13. Febr. paa Øjestad Præstegaard, hvor hands Fader var Sogne-Præst til Øyestad Præstegield i Kristiansands Stift ved Arendal i Norge. Han blev dimitteret til Universitetet Aar 1749, blev kalden til Skibs-Præst Aar 1759 den 16. May og var samme Aar med det Kongel. Orlogs-Skib Grønland i den franske Bugt, og Aar 1760 med det Kongl. Orlogs-Skib Fyhn i Marseille og Aar 1761 atter med Orlogs-Skibet Grønland i Middelhavet og Levante. Aar 1763 den 11. February blev han kaldet til Sogne-Præst til Ourdahls Præstegield i Aggerhuus Stift, men nogle Maaneder derefter, nemlig den 6. Novembr. samme Aar, kalden til nederst Kapellan ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1766 den 26. Decembr. blev han øverst Kapellan, og Aar 1777 den 4. Septembr. ascenderede han til Sogne-Præst ved samme Kirke og Provst ved Søe-Etaten og Garnisonen, men forblev at forrette Kapellans Embede hele Vinteren, da han Aar 1778 den første Søndag i Faste holdt sin Indtrædelses-Prædiken som Provst og Sogne-Præst ved Holmens Kirke.

Følger nu Efterretning om CAPELLANERNE ved Holmens Kirke.

Af Begyndelsen var Sogne-Præsten ene Præst ved Kirken indtil Aar 1621, da den allerførste Capellan blev beskikket. Udi tyve Aar var der kun een Capelian, men Aar 1641 blev anordnet, at der skulle være tvende Capellaner ved Holmens Kirke.

I. Hr. JENS ANDERSEN var den første Kapellan ved Holmens Kirke, og blev han fra Wartou Hospital Aar 1621 kalden til at være Capellan ved denne Kirke.


210

Han var ved Kirken i 9 Aar, men enten han blev forflyttet derfra, eller han døde her i Embedet Aar 1630, vides ikke.

NB. Hvorledes den første Indretning har været med Kirkens Capelian, kand sees deraf, at Capellanens Bestilling skulle være (a) altid at hielpe Sogne-Præsten i at skrifte, (b) Alle Søndage og hellige Dage i Kirken til Aftensang at forklare Katekismus, (c) om Onsdagen tilig inde paa Holmen kortelig at repetere samme Prædiken med en Morgen-Sang, Holmens Bøn og et Vers bag efter, (d) Hver Søndag Morgen at prædike Evangelium Dominicale inde paa Holmen for Fangerne, og fire Gange om Aaret dem at berette, som det er begiærende. (e) Naar Huset bliver færdigt, han skal boe udi, da at stifte en Skole, derudi nogle Pødichere at informere udi deres Catechismo, Læsen, Skriffven og initiis arithmeticis, som siden skulle sættes til M. Jovis. For andre Børn at tage sin Ugeløn som andre Danske Skolemestere. Al anden Præste-Tieneste hører Sogne-Præsten til efter Fundatzen.

2. Hr. SØREN SØRENSEN var ogsaa ene Capellan i Mag. Niels Michelsen Aalborgs Tid fra Aar 1630 til Aar 1637. Om han blev forflyttet herfra, eller han døde her i dette Embede, vides ikke heller.

NB. Aar 1641 blev anordnet, at der skulde være tvende Capellaner ved Holmens Kirke. Aar 1643 den 9. April blev det imellem Capellanerne indbyrdes afgiort, hvad enhvers Forretning skulle være, nemlig:

(A) Den øverste Capelian skulle (?) alle Søndage og hellige Dage forrette Froe-Prædiken med Evangelii Prædiken, Brudevielser etc. (?) Paa samme Dage skulle han under Høymesse betiene Alteret, med hvis under Messen forefalder. (?) Om Onsdagen skulle han prædikke Epistelen og døbe Børn. (?) Paa Holmen i Boden skulle han prædikke enten Søndags-Epistelen eller Bededags-Texter.

(B) Den nederste Capelian skulle (?) forrette alle Søndags- og hellige Dages Aftensang, om Søndagen Catechismi Prædiken og om hellige Dage Epistlers Prædiken. (?) Betiene Altaret under Fredags-Høymæsse, med hvis under Messen forefalder, (?) Fangerne nogle Gange om Aaret at skrifte og berette, og i sær ved paakommende Sygdomme, saa og de syge Baadsmænds Huuse uforsømmelig at besøge.

(C) Begge Capellanerne skulle (?) skrifte i Kirken om Torsdagen og Løverdagen efter tolv Slæt og anden Dagen Folket at communicere. (?) Syge Folk uforsømmelig betiene baade inden og uden Staden, (?) Liigprædikener. forrette, den ene Capellan den ene Uge og den anden Capellan en anden Uge, med mindre Sogne-Præsten selv vil forrette samme. (?) Udi alle Tilfælde at findes Sogne-Præsten lydig og villig. Denne Convention er antaget og underskrevet af de nie følgende Capellaner.


211

3. Hr. MADS HANSEN MARIAGER.

4. Hr. AXEL (ANSGARIUS) JENSEN BIØRN.

5. Hr. HAAGEN BENDSEN.

6. Hr. CHRISTEN NIELSEN.

7. Hr. CHRISTEN ANDERSEN TAARNEBYE, døde i Embedet Aar 1663 i sit Alders 54. Aar og blev den 11. Octobr. begraven i Holmens Kirke.

8. Hr. CHRISTEN NIELSEN SPEND (var en Søn af Provst Niels Spend, Sogne-Præst ved samme Kirke), blev Capellan ved Holmens Kirke Aar 1663, medens Faderen levede, men blev siden Sogne-Præst i Wordingborg Kiøbstæd i Siælland, hvor han døde Aar 1679. Han var en erfaren Chymicus.

9. Hr. HENRICK MADSEN WALENSBEGK, var først Aar 1653 Kapellan hos sin Fader Hr. Mads Rasmussen, Sogne-Præst til Ude- og Oppe-Sundbye i Siælland. Aar 1659 blev han Capellan til Holmens Kirke og tillige Præst til Qvæsthuset i Kiøbenhavn, hvilket da var bleven bygt inde paa Bremerholm, og blev af ham indviet ved en Tale, som er trykt in 4. Aar 1660. Endelig blev han Legations-Præst hos Hannibal Sehested, Dansk Ambassadeur ved det Franske Hof, og døde i samme Embede i Paris i Frankerige den 19. Decembr. Aar 1662.

10. Hr. HANS HANSEN WINTHER, var først Dansk Capellan ved Vor Frelseres Kirke paa Christianshaun, men blev Aar 1662 Capellan ved Holmens Kirke. Siden ascenderede han og blev Aar 1676 den 10. Septembr. Sogne-Præst her ved Kirken og Garnisons-Provst. Døde Aar 1686. See tillige om ham No. 7 blant Sogne-Præsterne pag. 207.

11. Hr. LAURITZ HANSEN GRØNBECK, blev Capellan ved Kirken Aar 1663.

12. Hr. JENS RICHARDSEN STOUD, blev Capellan ved Kirken Aar 1676. Døde i Embedet den 6. July Aar 1693. Ligger begraven i Holmens Kirkes Chor.

13. Hr. PEDER CLAUSEN RAMLØSE, blev nederst Capellan Aar 1676. Døde i May Aar 1697.

I disse tvende Capellaners Tid blev imellem Provst Gert Weniche og dem giort et nyt Reglement om Embedets og Indkomsters Deeling.

14. Mag. MOGENS LEEGAARD, kom til Kirken og blev Capellan Aar 1697. Døde i Pesten Aar 1711.

15. Mag. JENS LUND, blev Capellan Aar 1697. Døde den i. July Aar 1710.

Udi disse tvende sidst ommældte Capellaners Tid blev efter Kongelig Anordning af 4. Marty 1706 indrettet et Reglement imellem Provsten og Capelianerne (i Provst Mag. Iver Brincks Tid) ved Kirkens Patron General-Admiral-Lieutenant Ulrich Christian Guldenløve og Biskop Doct. Henrich Bornemann den 31. Augusty


212

1706. Samme Ligning er af Kong Friderich den Fierde confirmeret den 25. Septembr. 1706.

16. Hr. JOHANNES HAGERUP, blev nederst Kapellan den 2. Augusty 1710 og øverst Kapellan den 10. Octobr. 1711. Døde faae Uger derefter i Pestens Tid.

17. Hr. CHRISTOPHER STABEFELT, blev Capellan i den hæftigste Pestens Tid i Augusty Maaned Aar 1711, men efter otte Ugers Forløb døde han af Pesten den 7. Octobr. og blev begraven den 8. ejusdem.

18. Hr. JACOB KIÆRUP, var Amanuensis hos Biskop Worm, blev nederst Capellan i Pestens Tid Aar 1711 den 10. Octobr. og efter faa Ugers Forløb ascenderede til øverst Capellan den 14. Novembr. samme Aar. Blev Provst og Sogne-Præst her ved Kirken den 3. May 1728. See om ham blant Kirkens Sogne-Præster No. 12 pag. 208. Omsider blev han Biskop i Christiansands Stift.

19. Mag. CHRISTIAN RAMUS, fød Aar 1687 i Trondhiem, blev nederst Capellan ved Holmens Kirke i Pestens Tid den 14. Novembr. Aar 1711. Derefter blev han Aar 1727 den 22. Novembr. Sogne-Præst i Wordingborg Kiøbstæd og Provst i Baarse Herred, saa og fik Rang med Sogne-Præsterne i Kiøbenhavn. Derfra blev han kalden Aar 1730 den 7. Septembr. til Sogne-Præst ved Hellig-Geistes Kirke i Kiøbenhavn, og Aar 1732 den 18. January til Biskop over Fyhns Stift, hvor han døde Aar 1762 den 14. Decembr.

20. Hr. PEDER ORSLEF, fød Aar 1698 den 4. January, blev Capellan i Corsør Aar 1726, men Aar 1727 den 2. Novembr. nederst Kapellan til Holmens Kirke i Kiøbenhavn og Aar 1729 den 2. April øverst Capellan til Kirken. Derfra kalden Aar 1733 i May til Sogne-Præst ved St. Olai Kirke i Helsingør, hvor han døde Aar 1748 den 10. Juny.

21. Hr. ANDREAS KØLMER, var først personel Capellan til Sparboens Præstegield i Trondhiems Stift. Aar 1728 var han Skibs-Præst i Hs. Kongl. Majts. Søetieneste. Aar 1729 den 2. April blev han nederst Capellan ved Holmens Kirke. Aar 1733 ascenderede han til øverst Capellan ved samme Kirke. Døde Aar 1747 den 2. Juny. Efter hands Død stod Kaldet ledig i 7 Maaneder.

22. Hr. JENS NIMB, blev Aar 1726 personel Capellan ved Vor Frue Kirke i Trondhiem, var Aar 1733 Skibs-Præst paa det Orlogs-Skib, som overførte Kong Christian den Siette til Norge, og blev han samme Aar den 6. April nederst Capellan ved Holmens Kirke og den 4. Augusty Aar 1747 øverst Capellan ved Kirken. Han døde Aar 1754 den 4. January om Aftenen ude i Byen i en paakommende Besvimelse, da han samme Dag havde prædiket Fredags-Prædiken.

23. Hr. PEDER VOLQVARTZ, fød i Trondhiems Stift, blev Aar 1742 den 10. May


213

Præst ved Børnehuset paa Christianshavn og Aar 1744 den 1. Juny Præst ved Brøndstrædets og Abel Cathrines Hospital. Aar 1747 den 4. Augusty nederst Kapellan ved Holmens Kirke og Aar 1754 den 25. January øverst Kapellan, i hvilket Embede han døde Aar 1766 den 4. Novembr.

24. Hr. MOURITZ HANSEN, fød i Kiøbenhavn, var først Skoleholder ved Holmens Kirkes fattiges Skole, blev Aar 1752 den 27. Octobr. Qvæsthuus-Præst. Aar 1754 den 25. January nederst Capellan til Holmens Kirke. Derfra kalden Aar 1763 den 26. Augusty til Sogne-Præst ved Hellig-Geistes Kirke i Kiøbenhavn, hvor han døde Aar 1777. (See om ham blant Sogne-Præsterne ved Hellig-Geistes Kirke Tome I).

25. Hr. HANS HENDRICH TYBRING. See om ham blant Provster og Sogne-Præsterne ved Holmens Kirke No. 17 pag. 209. Han var den tredie, som fra Capellan ascenderede til Sogne-Præst.

26. Hr. PEDER HERSLEB ABILDGAARD, fød Aar 1727, blev Aar 1752 Sogne-Præst ved Frue Kirke i Roskild. Aar 1766 den 26. Decbr. blev han nederst Capellan ved Holmens Kirke og derfra Aar 1773 til Sogne-Præst ved Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn. (See om ham blant Sogne-Præsterne ved Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn i denne anden Tomes III Bogs XII Kap. §. 1.). Men Aar 1788 blev han Sogne-Præst ved St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn.

27. Hr. HENDRICH CHRISTIAN BORCHGREVINK, er fød ved Røraas Kobberværk i Norge den 9. Octobr. Aar 1733, dimittered til Academiet Aar 1751, blev kalden til Sogne-Præst for Roholte Meenighed i Siælland paa Græve og Staats-Minister Otto Thotts Gods den 14. Augusty Aar 1770. Derfra kalden til nederst Capellan ved Holmens Kirke den 22. Septembr. Aar 1773 og til øverst Capellan ved samme Kirke den 4. February Aar 1778. Fra denne Kirke blev han Aar 1782 den 6. Novembr. kalden til Sogne-Præst for Totens Præstegiæld i Aggershuus Stift.

28. Hr. CHRISTIAN FRIDERICH HØYER, fød paa Hammer-Møllen ved Helsingør Aar 1737, dimittered til Academiet Aar 1759, blev Skibs-Præst i det Asiatiske Compagnies Tieneste Aar 1769, giorde to Reyser til Tranqvebar. Blev kalden Aar 1778 den 4. February til nederst Capellan ved Holmens Kirke og holdt sin Indtrædelses-Prædiken Første Søndag i Faste derefter. Aar 1783 i Marty ascenderede han til øverst Capellan ved Kirken. Derfra blev han den 17. Octobr. 1788 kalden til at være Sogne-Præst til Vor Frelseres Kirke paa Christianshavn.

29. Hr. JACOB LUND MUNTHE, fød i Norge Aar 17[49], hvor Faderen [Anders Borch Munthe] var Sogne-Præst til [Bods Præstegield i Romsdalen]; han deponerede fra Trondhiems Skole Aar 1771, blev kalden Aar 1778 til Catechet og Præst paa Kysten af Guinea, kom ey bort, men Aar 1779 blev kalden til Præst ved det


214

Almindelige Hospital og Abel Kathrines Hospital i Kiøbenhavn. Aar 1783 blev han nederst Kapellan ved Holmens Kirke sammestæds. Aar 1788 den [9. January] blev han øverst Kapellan ved samme Kirke.

30. Hr. PROFESSOR LARS SMITH er fød [1754 i Kiøbenhavn og] var i nogle Aar Informator ved Land-Cadet-Academie og i værende Tid blev Professor [1779]. Derfra blev han kalden til Rector ved den Latinske Skole i Trondhiem Aar I7[81]. Men Aar 17[85] blev han kalden til Sogne-Præst i Kiøbstæden Weile og annekterede Meenigheder og strax derefter blev han Provst i [Nørvang] Herred. Udi Aaret 17[88] blev han kalden til Sogne-Præst for Frideriksberg og Hvidoure Meenigheder i Siælland, og efter [11] Maaneders Forløb kalden derfra den [9. January] Aar 1789 til anden Kapellan ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn.

§. 5.

CHOR-SKOLEN ved Holmens Kirke forestaaes af en Cantor, som tillige er Skolemester, og af en Hører. Disciplenes Antal ere 15, nemlig 12 faste og 3 reserve, som alle ere af Søe-Etatens egne fattige. De ere alle sort klædte og bruges af Kirkens Cantor til at forrette Sangen ved Guds-Tienestens Holdelse, ved Liigbegiængelse at synge for, saa og ved Huus- og Kirke-Copulationer, samt ved daglig Bøns Holdelse i Kirken, og ved Kirke-Musique paa Høytiderne. De undervises af Cantor in Scala musica at synge efter Choral-Bog, dernæst i Kristendom, Reigning og Skrivning. Chor-Skolen er stiftet Aar 1628 noget efter Kirken selv; thi ved Kirkens Begyndelse blev Chor-Sangen forrettet af Hendrich Jensen, som kaldtest Degn og var tillige Skriver saavel ved Kirken som ved det Kongelige Skipperlaug. Men om samme Degn har holdt nogen Skole, eller han har assisteret den første Capellan Hr. Jens Andersen (som det blev paalagt Aar 1621 at stifte og holde en Skole, hvilket forhen er mældt) vides ikke. Men Aar 1628 den 17. Septembr. haver Kong Christian den Fierde udgivet Chor-Skolens Fundatz, hvoraf sees, at Holmens Meenighed skal ved alle Leiligheder betienes af denne Skole, ligesom andre Meenigheder i Staden betienes af Vor Frues Latinske Skole. Af Begyn-


215

delsen var ved Chor-Skolen ikkun een Lærer; men siden Aar 1635 har der været tvende. Den øverste Lærer er Cantor, som haver frie Værelser til Beboelse i Skolens Huus, og efter Kongelig Taxt nyder han sin Andeel af Accidentzer ved Liig og Brudevielser, Offer af Meenigheden til Høytiderne og Degnepenge af Sognet til Paaske og Mikels-Dag, samt 100 Rdr. aarlig af Kongen i Stæden for i fordum Tid bekomne Skipper-Kost, saa og 4 Rdr. aarlig for at læse et Kapitel i Bibelen ved Morgen-Bøns Holdelse i Kirken. Den anden Lærer eller Cantors Medhielper er Høreren, som har af Kongen aarlig Løn 30 Rdr. i Stæden for den i fordum Tid tillagde Kost. Ligeledes er ham ogsaa tillagt Graver-Tienesten ved Skibs-Kirkegaard, hvorfor ham aarlig gives af Commissariatet noget over 40 Rdr. Desuden nyder han for Gravene paa Skibs-Kirkegaard at lade grave til Liig noget vist efter hver Liigs Størrelse efter et trykt Reglement. Skolens Disciple nyde hver især ugentlig 24 Skilling og to Gange om Aaret Strømper og Skoe. Chor-Skolens Huus, hvori Chor-Skolen holdes, og Cantor boer, er beliggende paa Større-Længden No. 394, lige ud for Gammelholm eller Admiralitætet paa Hiørnet af Størrestræde og Ulkegaden, og bestaaer af 4 Fag Grundmuur til Gaden og 4 Fag Bindingsværk Baghuus i Gaarden, to Etager høye med Kiælder under Baghuset. Paa denne Chor-Skoles første Bygning stod denne Latinske Inscription at læse: Consensu Glementissimi Regis Hæreditarii FRIDERIGI TERTII Scholam Hane Destinatam Usui Juventutis Holmianæ Justo Sibi Vendicabat Pretio Ecclesia Holmiana Tempore GABRIELIS JACOBI. Cujus Sumptu ???? ?? ?????? Exstruxtum & Expictum est Anno 1663. Denne Opskrift udviiste, at Skole-Huset var kiøbt paa Kirkens Bekostning og indrættet i Kirkeværger Gabriel Jacobsens Tid. Men da samme Skole-Bygning er siden bleven endnu med een Etage forhøyet Aar 1703, saa findes nu følgende Danske Inscription med forgyldte Bogstaver paa en Steen over Gade-Døren paa Forhuset: Anno 1628 er denne Bremerholms Skole af Salig og Høyloflig


216

Ihukommelse, Kong Christian den Fierde bleven stifftet. Anno 1663 er dette Huus til bemælte Skoles Vedligeholdelse af Salig og Høyloflig Ihukommelse, Kong Friderich den Tredies Allernaadigste Anordning bleven indrettet. Anno 1703 er denne Skoles Bygning forhøyet og forbedret. Anno 1735 er den med Malning beprydet. Votum Scholæ est Gratia Dei Hominumque Beneficia. Chor-Skolens Legata og Donationer ere anførte i HOFFMANNS Samling af Fundatzer Tom. IX pag. 372-382.

§. 6.

Holmens Kirkes FATTIGE SKOLE er stiftet Aar 1714 den 28. Septembr. og har sit eget Skolehuus No. 303 i Laxegaden, hvilket er kiøbt og indrettet dertil Aar 1734 den 15. Octobr. Huset bestaaer af 6 Fag Grundmuur til Gaden, to Etager høyt med 4 Fag Qvist over og et Side-Huus af 5 Fag Bindingsværk, 3 Etager høy. Udi anden Etage holdes Læse-Skolen og i nederste Etage er Sye-Skolen. Desuden beqvemme Værelser for Skolemester, en Hører og en Læremoder for Pigebørnene i at lære at sye. Skolemesteren nyder aarlig 100 Rdr. i Løn, frie Værelser, nok 12 Rdr. aarlig af det Pedersenske Legatum og 4 Rdr. af det Wendelboeske Legatum, samt Penge til 4 Favne Brænde for sig og Læseskolen. Høreren nyder 60 Rdr. aarlig Løn, samt 2 Rdr. af det Wendelboeske Legatum og Penge til to Favne Brænde for sig selv og frie Værelser. Læremoderen nyder 60 Rdr. aarlig Løn, frie Værelser i Skolens Huus og Penge til 4 Favne Brænde for sig og Syeskolen. Udi denne Skole skal 100 Børn, nemlig 60 Pigebørn og 40 Drengebørn af Søe-Etatens og Sognets egne Børn nyde frie Underviisning i Læsen, Skriven, Regning og Kristendoms-Kundskab, Pigebørnene i Syning, Knytten og Spinden. Til Julen faae de alle nye Skoe og Strømper; en Deel af dem faae nye Klæder fra Top til Taae, dog meest Pigebørnene. Skolen har anseelige Legata og Donationer; deriblant ere i sær tvende mærkværdige; thi af det Wendelboeske Legatum skal 3 Børn nyde foruden frie Underviisning hver 23


217

Rdr. 2 Mk. til Ophold og Klæder, og af det Mühlenphortske Legatum skal 10 fader- og moderløse Drengebørn klædes. I Skolens Bækkener, som udsættes ved Kirkedørene anden Hellig-Dag paa de 3 store Høytider og paa Mikels-Dag, indsamles aarlig Meenighedens gavmilde Gaver. Om de øvrige fem Skoler Holmens Kirke tilhørende, nemlig 1. Skolen paa Gammelholm, 2. Skolen i Adelgaden, 3. Broens Skole eller Skolen i Nye Boder paa Skolemester-Længen, 4. Skolen paa Laboratorium paa Christianshaun, og 5. Skolen paa Qvæsthuset forekommer siden Efterretning, hver paa sit behørige Stæd.

§. 7.

ADMIRALITÆTET OG SØE-COMMISSARIATET er den anseelige, store, grundmurede Bygning beliggende næst ved Holmens Kirkegaards Brandmuur. Samme Bygning er 67 Alen lang, 3 Etager høy, ziret midt paa Bygningen med en Port, hvorigiennem falder dagligdags Indkiørselen og den daglige Ind- og Udgang til og fra Gammelholm eller Bremerholm. Denne smukke anseelige Bygning er Aar 1704 gandske af nye opbygt af Kong Friderich den Fierde, hvis kronede Navn en Chiffre sees tilligemed ommældte Aars-Tal indhugget over Indgangs-Porten. Denne Bygning blev af Begyndelsen anordnet til LAND-ETATENS GENERAL-COMMISSARIATS- saa og til ADMIRALITÆTS-FORSAMLINGER. Og da blev denne store Bygning kaldt GENERAL- COMMISSARIATET.

Men da Kong Christian den Siette lod den gamle Bindingsværks-Bygning, som stod inde paa Gammelholm, hvori SØE-ETATENS GENERAL-COMMISSARIAT havde haft sin Forsamling og Indretning, gandske afbryde og paa samme Stæd lod opføre langs med Holmens Kanal en overmaade lang, stor og anseelig grundmured Bygning, som skulle tiene til et Hoved-Magazin, saa forflyttede Kongen forommældte LAND-ETATENS GENERAL-COMMISSARIAT til den Gaard bag


218

Børsen næst ved Kanzelliet, hvori det endnu omstunder holdes i Bygningens Hoved-Fasade med sine Apartements og Contoirer, men kaldes nu GENERALITÆTS- OG COMMISSARIATS-COLLEGIUM. (See tillige den I. Tome VI, Kap. §. 16, pag. 426.) Derimod bleve alle de Værelser, som Land-Etatens General-Commissariat havde forladt, nu indrømmede for SØE-ETATENS GENERAL-COMMISSARIAT. Udi samme Bygnings nederste Etage blev ogsaa andordnet SØE-ETATENS KRIGS-CANCELLIE Aar 1735 for sig selv indrettet; thi tilforn var Land-Etatens og Søe-Etatens Krigs-Cancellie samlede; men i bemælte Aar bleve de separerede, og hver Etat for sig fik sin egen Ober-Krigs-Secretair og sin egen Cancellie-Forvalter.

For at give den gunstige Læser grundig Efterretning om disse ommældte to Collegier, nemlig: ADMIRALITÆTS- OG SØE-COMMISSARIATS-COLLEGIUM, deres første Stiftelse, Beskaffenhed og Forandringer, eftersom de ofte have været separerede og igien combinerede med hinanden, saa gaae vi nu tilbage til ældre Tider.

ADMIRALITÆTS-COLLEGIUM (hvis Deputerede, som ere høye Søe-Officerer, foranstalter alt, hvad af Commando udi Søemandskab dependerer, og Holmens Admiral driver paa, at det befalede Arbeide bliver forsvarligt giort) er stiftet af Kong Friderich den Tredie Aar 1660. Fra den Tiid lige til Aaret 1746 har Admiralitæts-Collegium været et separat Collegium. (See L. HOLBERGS Danmarks geistl. og verdsl. Staat pag. 549 og 570.)

GENERAL-LAND OG SØE-COMMISSARIAT blev allerførst andordnet Aar 1683 af Kong Christian den Femte. Dette Collegiums allerførste Deputerede vare JENS JUUL, OTTO SCHEEL, CHRISTOPHER SEHESTED, KNUD THOTT, HERMAN MEYER, PETER BRANDT OG JENS HARBOE. Deres Instruction er af Kong Christian V underskrevet den 31. Marty Aar 1683. Dette General-Commissariat for Land- og Søe-Etaten continuerede i 29 Aar under eet combineret Collegium indtil Aar 1712, da Kong Friderich den Fierde separerede dem og for hver Etat i sær stiftede et særdeles General-Commissariats-Collegium, nemlig: LAND-ETATENS GENERAL-COMMISSARIATS-COLLEGIUM Og SØE-ETATENS GENERAL-COMMISSARIATS-COLLEGIUM.

LAND-ETATENS GENERAL-COMMISSARIATS Forretninger ere at administrere alt,


219

hvad som andgaaer den Kongelige Krigsmagt til Lands, Armeens Besoldning, Forflegning, Fæstninger, Artillerie etc.

Søe-Etaten har da fra Aar 1683 haft tvende Collegier, nemlig: 1) ADMIRALITÆTS-COLLEGIUM og 2) GENERAL-COMMISSARIATS-COLLEGIUM indtil Aar 1712, i hvilket Aar Søe-Etatens General-Commissariat blev separeret fra Land-Etatens General-Commissariat.

SØE-ETATENS GENERAL-COMMISSARIAT besørger alt, hvad Holmens og Flodens Oeconomie vedkommer, men har intet med Commando udi Søemandskab eller Søe-Sager at giøre.

Aar 1746 blev af Kong [Frederik den Femte] Søe-Etatens General-Commissariat combineret og forenet med Admiralitetet, og af dem begge giort eet Collegium, som fik Navn af DET COMBINEREDE ADMIRALITÆTS- OG GENERAL-COMMISSARIATS-COLLEGIUM. Efter tyve Aars Forløb blev denne Forening efter Kongel. Ordre af 10. Septbr. 1766 igien ophævet og deelt i ET ADMIRALITÆTS-COLLEGIUM og ET GENERAL-COMMISSARiATS-COLLEGIUM. Efter halvfierde Aars Forløb bleve begge disse Collegier efter Kongelig Ordre af 9. Marty 1770 igien combinerede under Navn af ADMIRALITÆTS- OG GENERAL-COMMISSARIATS-COLLEGIUM. Og holdt da dette atter combinerede Collegium sin første Session den 12. Marty Aar 1770. Efter en Kongelig Ordre af 28. Marty 1771 blev dette Collegium givet Navn af ADMIRALITÆTS- OG COMMISSARIATS-COLLEGIUM. Efter tie Aars Forløb bleve disse to Collegier igien separerede fra hinanden og kaldede 1) ADMIRALITÆTS-COLLEGIUM, og 2) SØE-COMMiISSARIATS-COLLEGiUM. I denne separerede Stand forblev disse to Collegier, da Søe-Etaten havde ingen Ober-Krigs-Secretair, ei heller Krigs-Cancellie, saalænge Geheime-Staats-Raadet havde en Geheime-Staats-Secretair. Men da Geheime-Staats-Secretairatet blev afskaffet den 14. April 1784, fik Søe-Etaten i April baade sin Ober-Secretair igien, samt sit Krigs-Cancellie oprettet igien under Søe-Etatens Over-Krigs-Secretair. Aar 1784 den 21. May bleve Søe-Etatens tvende Collegier, Admiralitetet og Commissariatet, ophævede, og i deres Sted blev oprettet eet Collegium, kaldet ADMIRALITÆTS- OG COMMISSARIATS-COLLEGIUM under Søe-Etatens Over-Krigs-Secretairs Præsidio, ligesom forhen.

Udi den NEDERSTE ETAGE af denne store Bygning, hvori disse Collegia holdes, har i de Værelser ved Kirke-Muren tilforn været holden UNDER-ADMIRALITÆTS-RÆTTEN, og Ådmiralitæts- Skriveren haft sine Contoirer. Men da samme Jurisdiction cesserede ved Hof- og


220

Stads-Rættens Oprættelse i Kiøbenhavn Aar 1771, saa bruges de Værelser indtil videre af Hværvings-Chefen og hands Contoir, saalænge Equipering varer, og i Kiøbenhavn ere enroullerede Matroser. Men i de Værelser ved den anden Ende af Bygningen i samme nederste Etage var SØE-ETATENS CANGELLIE-CONTOIRER. Men udi de Aar, da Søe-Etatens Krigs-Cancellie cesserede, var samme Værelser et Archiv for heele Søe-Etaten, dog kun som et Hielpestæd. Aar 1784 i April fik det igien oprættede SØE-ETATENS CANCELLIE sine forrige Contoirer her igien.

Udi den MELLEMSTE ETAGE af denne Bygning ere de Sahle, hvori ADMIRALITÆTS- og COMMISSARIATS-COLLEGIUM af deres Deputerede holdes.

Udi den ØVERSTE ETAGE er paa begge Sider indrættede de Contoirer, som henhøre til Søe-Etatens ommældte Collegier, nemlig: Et Bogholder-Contoir, et Commissariats-Contoir, fire Departements-Contoirer, hvis Chefer, hver i sær har Prædicat af Secretair, et Revisions-Contoir, et Admiralitæts-Contoir; Archivet forestaaes af en Registrator. Aftegning paa denne store Bygning, som kaldes ADMIRALITÆTET eller SØE-CoMMISSARIATET, findes aftrykt i Kobber i THURAS Hafnia Hodierna, Khvn. 1748, Tab. LXXIV. Porten paa denne Bygning kaldes HOLMENS PORT eller af Matroserne HOLMENS LAAGE, fordi Indgangen til Gammelholm falder der igiennem.

Næst ved Admiralitætets høyre Side er af Kong Christian den Siette opført en anseelig Bygning, som af Begyndelsen i nogle Aar var en Residence for Holmens Chef; men siden har været en Residence for Ober-Secretairen ved Søe-Etatens Krigs-Cancellie, som tillige er Præses i Admiralitæts- og Commissariats-Collegio.

§. 8.

BREMERHOLM eller GAMMELHOLM, i daglig Tale HOLMEN kaldet, er en af Naturen selv dannet Øe, som fra Stadens øvrige Grund er


221

dels adskilt ved Kanaler, hvorover er Broe, dels indhegnet ved Muur og Bygninger. GAMMELHOLM er baade af en lang Strækning og af et stort Omfang, hvis adskillige store Pladse ere indrettede til alle de forskiællige Ting, som udfordres til de Kongelige Orlogs-Skibes Tiltakling og Udrustning, samt Skibsbyggeriet henhørende. Og derfor dependerer alt, hvad som angaaer Holmen, dens Bygninger, Indretninger, Beboere, Betientere og Haandværksfolk af Søe-Etatens Departement allene. Man seer her inde paa Holmen dagligdags med den allerstørste Fornøyelse baade den store Orden, som hærsker overalt, saa at alle Ting dirigeres uden mindste Forvirring. Man seer her ogsaa Dagen igiennem i de fastsatte Arbeids-Timer alle Pladse vrimle af lutter arbeidsomme Mennesker, som med Fyrighed og Lyst forrette deres foresatte Arbeide, hvortil de ere commanderte. Ofte bliver noget vist Arbeide foresat en Commando Matroser at fuldføre een Dag, og endskiønt de undertiden ved en overdreven desto større Flittighed fuldføre det foresatte Arbeide i kortere Tid, saa have de Lov at forlade Pladsen, saasnart det forsagte Arbeide er fuldbragt af dem.

Efter vor vedtagne Maade gaae vi tilbage til de ældre Tider og betragte først, hvorledes det har været beskaffen med BREMERHOLM fordum i de allerældste Tider. Den sidste Stavelse af Navnet viiser udtrykkelig, hvorledes dens Beskaffenhed har været i de allerældste Tider indtil henimod Slutningen af det sextende Seculo. Thi her laae i den brede Havn nogle Holme, af hvilke den største har faaet det Navn BREMERHOLM, fordi de Bremiske Kiøbmænd eller de Tydske Kiøbmænd fra Staden Bremen havde deres Skibe og Fahrtøyer liggende fortøyede ved denne Øe, havde opbygt deres Boder og Pakhuse paa samme Øe og meest opholdt sig der sammestæds med deres Kramvahre, Specerier og Tydsk Ø1, som de medbragte for at sælge til Kiøbenhavns Indbyggere. En meget ældgammel Bygning (i hvis Muur sad en Steen, hvori var indhuggen det Bremiske Vaaben, som er tre Tønder og to Nøgler over Kors) blev Aar 1735 her


222

paa Holmen nedbrudt og var den sidste overblevne Levning af de Bremiske Kiøbmænds Bygninger paa denne Øe. Nogle meene, at de har haft en Kirke i den gamle, grundmurede Bygning, hvori nu omstunder Veyerhuset er her inde paa Holmen. At Bremerne ogsaa sammestæds har haft en Kirkegaard, har man i dette Aarhundred erfaret; thi da man Aar 1734 udi Kong Christian den Siettes Tid begyndte at grave en nye Kanal, fandt man i Jorden en Mængde Liig, som i de ældre Tider ere her bleven begravede. Men da de Hanseatiske Kiøbmænds Handel begyndte at svækkes og aftage, fordi de Danske lærte at hente selv deres behøvende Vahre fra første Haand med deres egne Skibe, saa forlode Bremerne Tid efter anden dette deres Opholds- og Ligge-Stæd, hvorpaa Bremerholm, som meget fordeelagtig beliggende til Skibes Reparation, blev først i Kong Friderich den Andens Regiærings-Tid Aar 1563 anvendt til den Kongelige Orlogs-Flodes Bygning, Udrustning og Reparation. Man begyndte da ogsaa at bygge paa Bremerholm adskillige Værkstæder, en Reberbahne, en Smedie, en Navigations-Skole &c. (See WOLFS Encomion Daniæ, pag, 160). Man finder en Ordre af Aar 1589, underskreven af JØRGEN ROSENCRANTZ Og CHRISTOPHER WALCKENDORF, hvorudi tales om Holmens Skibbyggerie (See HOLBERGS Danmarks Riges Hist. Tom. II.). Men den rætte Hoved-Periode, da Søe-Magten i Danmark blev sat ræt i Stand med Skibbyggerie, tog sin Begyndelse i Kong Christian den Fierdes Tid. Det er allerede forhen mældt, at der gik i de ældre Tider et breedt og dybt Vand imellem Bremerholm og Staden, saa at samme Vand gik op til St. Nicolai Kirke og den omliggende Egn. Men da man begyndte at benytte sig af Bremerholm til Skibbyggerie og den Kongelige Orlogs-Flodes Nytte, saa har man Tid efter anden ved Søens Opfyldelse og de omliggende, høye Grundes Indlæmmelse giort Bremerholm i de følgende Kongers Regiærings-Tid saa stor, at den har opnaaet sin nu værende, anseelige Strækning og Størrelse frem for i de ældre Tider. Endnu er


223

ogsaa at mærke, at Bremerholm laae udi fordum Tid uden for Staden og dens Fæstnings-Volde og Graver. Men da Stadens Fæstningsværker paa denne Kant bleve af Kong Christian den Fierde udvidede, de gamle Volde nedrevne og sløyfede, saa ligger nu Bremerholm tæt ved Staden og ved Gammelholms Broe over Canalen er sammenføyet dermed; men i øvrigt har Gammelholm ingen Connexion med Staden.

Efter at Bremerholm blev indsluttet inden Stadens Fæstnings-Værker af Christianshauns Volde, var dens blotte Navn i mange Aars Tid en stor Skræk i Manges Øren, fordi de fleeste Misdædere, hvis Forbrydelser vare af den Beskaffenhed, at de just ey havde fortient Døden, eller ogsaa, om de havde fortient Døden, dog bleve af Kongen benaadede med Livet og dømte til at arbeide i Jern paa Bremerholm al deres Livs-Tid eller i visse Aar. Disse Bremerholms Fanger gik her som paa et Straffe-Stæd med Lænker og Jern om Beenene, Livet og Halsen indslagne. Men da man kunde med største Billighed ansee disse Fanger som meget farlige Folk at forvares her inde paa Holmen, der var saa høyvigtigt og betydeligt Stæd baade for Kongen og Landet; thi saadanne ondskabsfulde Misdædere kunde faae i Sinde, naar de saae Leilighed dertil, at sætte Ild paa eet eller andet Magazin (hvoraf her paa Holmen findes saa mange opfyldte med læt brændende Materier), paa det at de ved saadan Leilighed kunde befrie sig fra deres Slaverie. Af den Aarsag befalede Kong Christian VI, at ingen Misdæder skulle dømmes til Bremerholms Jern, men til en Fæstning, for der at sættes i Jern og til Arbeide. Og fra den Tid er Holmens Arbeide forrættet ei længere ved Slaver, men ved frie Folk. Aar 1783 er af Søe-Etatens Collegio bleven opført en Slave-Bygning ved Stokhuset.

Vi beskrive nu BREMERHOLM i de nyere og nu værende Tider. Bremerholm kaldes gemeenlig nu omstunder GAMMELHOLM, til Forskiæl paa Nyeholm, som af Kong Christian den Femte blev andlagt


224

lige overfor Stadens Toldbod ligeledes til den Kongelige Orlogs-Flodes Nytte og Skibbyggerie og indslutter den store Skibs-Havn. Endskiønt Gammelholm i forrige høyloflige Kongers Tid har været Søe-Etatens Arsenal, hvorfra den Kongelige Orlogs-Flodes Udrustning med fornøden Takkelagie altid er forsynet, saa er dog Gammelholm egentlig i Kong Christian den Siettes Tid bleven ræt forsynet med alle sine nye opbygte, grundmurede diverse Hoved-Magaziner, samt med andre Bygninger til Contoirer for Søe-Etatens Kongelige civile Betientere, som ere en Eqvipage-Skriver, en Fabriqveskriver, en Magazin-Forvalter, tre Material-Forvaltere, hvoraf enhver har sine visse Materialier under Regnskab og i Forvaring, en Inventarii-Skriver, en Reberbahne-Skriver, en Takkelloftskriver, en Vejermester, en Commando-Skriver og en Inspecteur ved Model-Kammeret.

Naar man gaaer ind igiennem Holmens Port, saa kommer man paa høyre Haand først forbi nogle Værelser, som ere Den Nye Vagt tilhørende og bruges til DEN COMBINEREDE RÆTT ovenpaa og Arrest-Kammere for Officerer neden under. Dernæst kommer man til GAMMELHOLMS HOVED-VAGT, som er en i Aaret 1775 gandske nye opbygt, grundmuret Bygning, beliggende tæt ved den Broe, som sammenføyer Communicationen fra Stadens Grund med Gammelholm. Denne Hoved-Vagt er indrættet til Officeer-Vagt med Vagtstue for de vagthavende Matroser. Dog er denne Hoved-Vagt ei, som den paa Nyeholm, med noget særdeles udvortes Tegn distingueret. Ved Gammelholms Hoved-Vagt er Aar 1783 opført en nye Tilbygning for Arrestantere. Saa snart man i Hoved-Vagten faaer Tilladelse at gaae videre frem over Broen ind paa Holmen, da falder strax i Øynene skraas paa den venstre Side liggende lige for Smidien en meget ziirlig, grundmuret Bygning, 67 Alen lang, 13 Fag, to Etager høy med Kielder under, ziret i Frontispicen ved hver Ende med Kong Christian den Siettes kronede Navn i dobbelt Chiffre. I den ene Ende af denne Bygning boer den ældste Equipage-Mester og har en Deel smukke


225

Værelser i begge Etager til frie Beboelse. I Midten neden under i første Etage er en BETALINGS-STUE, hvor Admiralitætet udbetaler til Søefolkene deres Løn. Den bruges ogsaa i anden Fald til andre Ting. I Midten oven paa i anden Etage holdes CONSTRUCTIONS-COMMISSIONEN i en Sahl. Her ere ogsaa Værelser til Collegium Mathematicum, Mechanicum og andre til Skibsbyggeriet henhørende Videnskaber, over hvilke holdes for de Herrer Søe-Officerer Forelæsninger af Lector Matheseos, som er Professor ved Universitætet. Her giæmmes en anseelig Deel mathematiske Instrumenter. Oven og neden til i den anden Ende af denne Bygning eller i første og anden Etage har nogle Kongelige civile Betientere ved Gammelholm, nemlig: Equipage- og Fabrique-Skriveren, Takke[l]lofts-Skriveren og Material-Forvalteren ved Egetømmeret sine Contoirer. Aftegning paa denne smukke Bygning sees i THURAS Hafnia Hodierna Tab. LXXVI.

Paa den venstre Side af ovenmældte Canal-Broe seer man herinde paa Gammelholm et overmaade langt og stort, grundmured HOVED-MAGAZIN, beliggende langs med Bulværket af Holmens krumme Canal og strækkende sig lige ned til Giethusets Canal. I dette store HOVED-MAGAZIN, som er 24 Alen høyt og bestaaer af tvende lange Fløye, hvilke ved en i Midten opbygt Pavillon sammenføyes, forvares alle Anker-Touge, saa og alle Slags Toug-, Blok- og Jern-Værk, samt alle andre adskillige Ting, som til den Kongelige Orlogs-Flaades og Holmens Vedligeholdelse haves her liggende i den allerstørste Forraad. Man finder her ethver Orlogsskibs fulde Takkelage i sine visse Værelser henlagt, sorteret og numereret, saa og hver Slags for sig selv fra andre adskildt. Ja, hver Ting findes saa ordentligen forvaret, saa at ved en hastig Udrustning kand hvert Stykke udtages paa sit behørige Stæd, uden enten at foraarsage mindste Uorden eller at befrygte Mangel paa noget. Ja endnu meere, alle Ting kand med den største Magelighed udtages af dette Hoved-Magazin og uden for hver


226

Magazins-Dør nedlægges i Pramme i Canalen for at henføres til de Stæder, hvor de skal bruges. Midt imellem dette store Hoved-Magazins tvende Fløye er bygt en høy Pavillon, 29 Alen høy, ligeledes grundmuret. Denne Pavillon er 24 Alen breed, 3 Etager høy og ziret med et smukt Steen-Portal og Kong Christian den Siettes Navn med Krone over paa den Side, som vender mod Canalen eller Byen. Udi Frontispicen sees Neptunus og Minerva i Steen udhuggen. Taget paa denne Pavillon er prydet med et lidet, giennembrudt Spiir, 16 Alen høyt, paa hvis Spitse sees Neptuni Billede 4 Alen høy at staae med sin Trefork i den høyre Haand. Udi dette Taarn hænger en Klokke, hvormed der daglig ringes for Holmens Mandskab paa Arbeide og af Arbeide. I denne Pavillons første eller nederste Etage, som er hvælvet reent igiennnem, forvares SØE-ETATENS HOVED-ARCHIV. I den anden eller mellemste Etage forvares alle Slags curieuse MECHANISKE og MATHEMATISKE INSTRUMENTER Og MACHINER. Og i den tredie eller øverste Etage forvares allehaande kostbare, rare og mærkværdige MODELLER af Skibe, Krahner, Møller og andre curieuse Ting, som enten henhøre til Skibsbyggeriet selv eller til andre ved Holmen værende Indretninger. Disse samtlige Modeller blive alle, Tid efter anden, forfærdigede paa det her paa Gammelholm værende MODELL-KAMMER, naar enten nye Skibe skal bygges, eller andre mechaniske Værker indrættes, da Modellen siden hensættes i Forvaring i denne Pavillon. Aftegning af denne Pavillon sees i THURAS Hafnia Hodierna, Khvn. 1748. Tab. LXXV.

Inde paa Gammelholm boer HOLMENS CHEF, som har en smuk og stor Residentz med mange smukke Værelser tilligemed skiønne Hauger til frie Beboelse. Denne Residence ligger paa den Side af Gammelholm, som vender mod Havnens Bassin og Christianshaun. Paa den store Plads lige ud for Holmens Chefs Residentz er andlagt Skibbygger-Værfter eller Bankestok til at bygge Orlogs-Skibe og Fregatter paa, dog bygges ikke længere nu omstunder paa Gammelholm


227

Orlogs-Skibe, Rang-Skibe og store Fregatter; men slige Krigsskibe bygges allene paa Nyeholm. Men derimod bygges paa Gammelholm Gallejer, Bombarder-Galliother, Kongelige Lystbaade, Pramme, Barcasser, Chaloupper etc.

Paa Gammelholm ere følgende Hoved-Indretninger: Modell-Kammeret, Anker-Smedie, Grov- og Kleinsmedie, Vejerbod, Dehle-Haugen, Bødker-Værkstæd, Snedker-Værkstæd og Drejer-Værkstæd, Reebslager-Bahnen med tilhørende Hampe-Magazin og Drøgden, Chaloup-Skurene, Mastemager-Værfvet, Baade-Bygger-Pladsen, Spaane-Haugen, en Brabænk at kiølhale Skibe ved. Der har ogsaa tilforn her paa Gammelholm været en Docque til Orlogsskibes Reparation; men den er nu demoleret, da Docquen blev andlagt og fuldført Aar 1739 lige over for paa Christianshauns Grund. Om den gamle Docque her paa Gammelholm er dette at mærke, at den blev andlagt Aar 1691 af Admiral Hendrich Spån i Kong Christian den Femtes Tid. Til en Erindring om samme Docques Andlæg og Nytte er slagen en stor og anseelig Medaille, paa hvis ene Side sees Gammelholms Docque forestillet, tilligemed et tiltaklet Orlogs-Skib liggende derinde, saa og en Deel af Christianshaun tvert over for forestilles i Prospekt. I Afsnittet neden under staaer denne Inscription: Hac Matre Renascor. De to Bogstaver C. S. betegner Medailleurens Navn. Paa den anden Side af Medaillen staaer denne Latinske Inscription: Anno Christi. MDCLXXXXI. Regnante. Regum. Optimo. Christiane Quinto. Virtute. Et. Industria. HENRICI. SPAN. Inventa. Est. Navalis. Machina. Cujus. Ope. Vetustæ. Et. Longo. Usu. Fractæ. Naves. Non. Sine. Magno. Temporis. Et. Sumptuum. Compendio. Resarciri. Et. Qvasi. In. Integrum. Restitui. Qveant. Adeoque. Quod. Natura. Negaverat. Commodum. Arte. Paratum. Est. Endskiønt denne Docque kom til Fuldkommenhed, saa opnaaede den dog ikke bestandig den intenderede Brug til Krigs-Skibenes Reparation; thi nogen Tid efter at den var bleven færdig, blev den af Søen, som havde trængt


228

sig ind under Bunden paa den, paa eengang opslagen og ødelagt, saa at den ey kunde bruges.

Man seer paa Gammelholm en stor, grundmuret Bygning, reent igiennem hvælvet, som i forrige Tider tiente til Arresthuus for de til Bremerholms Slaverie dømte Misdædere; men efterat Slaverne ere blevne forflyttede fra Bremerholm til Stokkerhuset, saa er nu samme Bygning indrættet til et TIÆRE-MAGAZIN.

Næst ved Tiære-Magazinet er en grundmuret SKOLEBYGNING, hvori her paa Gammelholm holdes en Skole for 180 Drenge af Tømmermænds- og Matros-Sønner. Denne Skole er af Kong Christian den Siette ved Kongelig Resolution af 15. Marty Aar 1743 bleven indrættet for Drenge-Børn af de udi Hs. Maj:ts Aars-Tieneste værende Søefolk, saavelsom Haandværks-Stokken, hvilke Børn ligesaa vel staae i Kongens Tieneste og nyde til dels Kost, Gage og Mundering, dels en Portion Rug. Ved denne Skole lønner Kongen to Informatorer, af hvilke den ene underviser Drengene i deres Kristendom samt i Skrivning og Regning og nyder aarlig 250 Rdrs. Løn. Den anden Informator er en Ridsemester, som tre Dage om Ugen informerer dem og nyder aarlig 40 Rdr. Løn.

Endvidere seer man to store grundmurede Bygninger, begge opbygte i Kong Christian den Siettes Tid. Af disse bruges den største Bygning til at forvare et Magazin af Skibs-Pomper, Knager, Giger og Touger, Tallier etc., som ved Skibenes Kiølhaling og andet forefaldende Arbeide bruges og behøves. Her have ogsaa Blokke-Drejerne, Snedkerne, Rapertemagerne og Stoelmagerne deres Værkstæder, hver især. Den anden Bygning, som er noget mindre og staaer lige over for den første, er neden til indrættet til Værkstæder for Bødkerne og for Billedhuggerne, og oven til ere Værkstæder for Seyl-Læggerne og for Compas-Magerne.

REBERBAHNEN er en grundmured Bygning, holdende 1100 Fod i Længden, hvor Anker-Tougene giøres til Orlogsskibene. Oven over


229

Reberbahnen er TAKKELLOFTET, hvor Takkelagen for Orlogs-Flaaden bliver forfærdiget. Ved den ene Ende af Reberbahnen sees en gammel Bygning, hvor Bremerne i fordum Tid have haft en Kirke samt en Kirkegaard, hvor Kanalen nu er graved (See forhen pag. 222). Denne Bygning bruges nu til et Magazin af spundet Hamp og tiæred Garn. Ved den anden Ende af Reberbahnen er ogsaa et Magazin-Huus, hvorudi haves altid i stor Forraad liggende nogle Tusinde Skippund raae Hamp.

Paa BAADE-BYGGER-PLADSEN seer man store, indelukte Pladser, hvor alle Slags Tømmer og Skibs-Materialier forvares i den største Orden og ere ved Haanden at bruges til forefaldende Arbeide. Man seer her ogsaa opbygte Skuurer, hvor Pokkenholt og deslige Materialier, som altid bør ligge i Tørhed under Tag, bevares. Ligeledes seer man to store Bygninger, hvilke begge for neden ere aabne. I den ene bygges Chaloupper, Barcasser, store Skibs-Baade, og oven paa er et stort og rummeligt Loft, kaldet SPANT-LOFTET, hvor Spanterne afslaaes, hvorefter Tømmeret tilhugges, naar et Skib, Galley eller Fregat bygges. I den anden Bygning bliver neden til hensatte i Forvaring de færdigbygte Chaloupper, og oven paa er et SEIL-LOFT, hvor smaa Seil til Barcasser og Chaloupper forvares og ligge opstablet.

Ligeledes seer man ogsaa her en liden, grundmuret Bygning, som bruges til at kaage Beeg og Sværte i, til at lapsalve Skibene med, hvilken Indretning er med saadan Forsigtighed foranstaltet, at dette ellers til Syne farlige Arbeyde kand foretages midt imellem saa mange Bygninger og Magaziner uden mindste Fare.

Ved Baade-Bygger-Pladsen er en stor Grav, hvorudi alle raae Maste-Træer nedlægges, indtil de komme under Øxen at tilhugges. Paa de to Sider af samme MASTE-GRAV er saa rummelig en Plads, at Masterne og andre Rundholter kand tilhugges.

Aar 1771 blev efter Kongelig Ordre alle Schoutbynachter i Søe-Etaten tillagt Caracteer af Contre-Admiraler; ligeledes blev befalet,


230

at alle Ober-Archelie-Mestere skal føre Navn af Ober-Canonerer; Under-Archelie-Mester nævnes Canonerer, Constabler føre Navn af Under-Canonerer, og Bysseskøttere føre Navn af Constabler.

Den gandske Orlogs-Flaade eller Krigs-Skibe og Fregatter ligge ved NYEHOLM i deres Huk. (See II Bogs X Kap. §. 29.). Af de Kongelige Matroser boe den største Deel ved Siden af hinanden i de saa kaldte NYE-BODER, hvilke Huus-Længer, inddeelte i Gader, Kong Christian den Fierde lod bygge til dem. Om samme forekommer siden Efterretning i den II Bogs XI Kap. §. 6. Alle Matroser ere nu afdeelte i fire Divisioner, og hver Division har 10 Compagnier, hvoraf de 9 bestaaer af Matroser; men det tiende Compagnie bestaaer af lutter Artillerister. Et Matros-Compagnie er 118 Mand stærk; men et Artillerie-Compagnie er 200 Mand stærk. Hertil kommer endnu Holmens Haandværks-Folk, som ere 1625 Mand og kaldes HOLMENS FASTE STOK; i alt ere de 6346 Mand. Foruden de hværvede Matroser ere ogsaa alle Kofardie-Matroser overalt i de Kongelige Staater enroullerede, og naar en Flaade eller Esquadre skal udrustes, saa blive saa mange enroullerede Matroser, som giøres nødig til de equiperede Orlogs-Skibes Bemanding, fordrede ind ved Enroullerings-Cheferne, hvilke ligge fordeelte i Enroullerings-Districterne, til Kongens Tieneste. Kongens Matroser bære blaa Mondur og Kaskette. De faae foruden deres Mondur en vis Andeel af Rug, Gryn, salt Kiød, Flesk, Smør, som kaldes Maaneds-Kost, paa den Kongelige Proviantgaard og 20 Rdr. aarlig. De forsyne Vagterne paa alle de Pladse, som henhøre til Søe-Væsenet. Deres Gevæhr, naar de giøre Vagt, er et kort Spyd. Artilleristerne have Flinter og Sabler. Søe-Officerenes Mondour er blaa med Guld, og i deres Mondours Knapper staaer et Skibs-Anker. De bruge i deres Kaarder det selvsamme Felt-Tegn eller Port d'Epee som Land-Officerene.

Ved Søe-Etaten er en OVER-KRIGS-RÆTT og en UNDER-KRIGS-RÆTT. Over-Krigs-Rætten holdes i Admiralitæts-Bygningen, da den


231

ældste nærværende Admiral præsiderer, og Assessorerne ere Staabs-Officerer af alle Klasser tilligemed General- og Ober-Auditeuren, Under samme Krigs-Rætt henhører Staabs-Officererne fra en Commandeur-Capitain af. Under-Krigs-Rætten kaldes ellers DEN COMBINEREDE RÆTT og holdes paa Gammelholm ved Hoved-Vagten, I denne Rætt præsiderer en Commandeur-Capitain, og Officerer af alle Under-Classer ere Assessorer tilligemed Auditeuren, Udi Livs-Sager præsiderer Chefen for den Division, af hvilken den anklagede er. For denne Rætt henhører alle fra Matroser indtil en Capitain.

Aar 1786 i April blev oprettet en OPMUDDRINGS-INSPECTIONS-COMMISSION, som bestyrer Opmuddrings-Væsenet i Havnen og Canalerne. Dens Committerede ere to Søe-Officerer; ved denne Commission er en Commissions-Skriver, saa og en Material-Forvalter ved Opmuddrings-Væsenet, hvilke have deres Contoirer.

§. 9.

STADENS COMÆDIE-HUUS eller Theatrum og DANSKE SKUEPLADS, er en anseelig, grundmuret Bygning, beliggende ved Enden af Holmens Revier eller krumme Ganal ved Siden af forrige Giethuus ud til Kongens Nye-Torv. Dette Comædie-Huus er opbygt Aar 1748 i Kong Friderich den Femtes Tid paa Kongelig Bekostning. Denne anseelige Bygning er tre Etager høy foruden Kielder-Etagen. Aftegningen derpaa sees i THURAS Hafn. Hod. Tab. LXX og LXXI. Over Indgangs-Døren til dette Huus er følgende Latinske Inscription indhuggen i Steen med forgyldte Bogstaver: Hane. Aream. LVI. Pedes. in. Fronte. CLXII. in. Agros. Quam. Ante. Hos. Annos. Quadraginta. Theatro. Destinaverat. Prudens. Si. Quis. Alius. Monarcha. Gloriosæ. Memoriæ. FRIDERICUS QUARTUS. Rex. Daniæ. &. Norvegiæ. Vand. Gothorumque. Dux. Slesv. Hols. Storm. & Ditm. Comes. in. Old. & Delmenhorst. Jam. Constructa. Suis. Impensis. Splendida. Hac. Vitæ. Humanæ. Specula. Magnifice. Ornatam.


232

Publicis. Civium. Suorum. Oblectationibus. Et. Usibus. Donavit. Nepos. Ejus. Augustissimus. FRIDERICUS QUINTUS. Pius. Felix. Sapiens. Optimus. Rex. Dan. &. Norv. Vand. Gothorumque. Dux. Slesv. Hols. Storm. &. Ditm. Com. in. Old. &. Delm. Anno MDCCXLVIII. Theatrum. Dicatum .. Decembr. Midt paa den lange Side staaer udhuggen følgende Danske Inscription i Steen med forgyldte Bogstaver: Landsmand, og Hvo Du er, naar Du i Vores Skuespil, som i et Speil, Betragter Verdens Vandel, den Onde og den Gode, Beleer Menneskets Skrøbelighed, Daarlighed og Udyd. Da Lær derved at kiænde Din Egen, at rætte den, forandre og forbedre Dig fra [det Uanstændige til det Anstændige, fra det Onde til det Gode, fra] Udyd til Dyd. Tak den Stormægtigste, Allernaadigste og Viiseste Enevolds Herre og Konge, Friderich den Femte, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Goth. Hertug til Slesv. Holst. Storm, og Ditm., Græve til Old. og Delmenh., Som skiænkede Pladsen, lod Huset Bygge til sine Undersaatteres Nytte og hver Mands Forlystelse, lagde dertil mange naadige Frieheder, lod Skuepladsen aabne den.. December Anno 1748. Dette Comædie-Huses Bygning blev Aar 1773 repareret og udviidet, saa og indvendig giort meget smukkere ved Professor CASPAR FRIDERICH HARSDORF, Professor i Bygnings-Konsten ved Academiet paa Charlottenborg. Comædie-Husets Udviidning bestaaer i sær af Tilbygninger for begge Ender af Huset, hvoraf den første, som vender ud til Kongens Nye Torv, og hvor Hoved-Indgangen er, er meget ziirlig og i en antique Smag decoreret. Frontespicen paa det Danske Comædie-Huus er af Professor ANDREAS WEIDENHAUPT ved bemælte Academie forfærdiget af Gullands-Sandsteen, 15 Alen lang og 3½ Alen høy. I Midten af samme Frontispice sees Apollos Lyre med en Laurbær-Krands omhængt og opreist paa en fiirkantet Socle. Paa høyre Side af samme sidder Tragædien forestillet ved Melpomene med en Dolk i den høyre Haand og et Draperie eller Klæde i den venstre Haand. Ved hendes Fødder ere lagte de hende tilhørende


233

Attributa, saasom Urne, Bæger, Krone, Zepter, Hielm, Skiold, Sværd, Spyd, Lantze. Paa den venstre Side sidder Comædien forestillet ved Thalia med en Fløyte i den ene Haand og en Masque i den anden Haand. Ved hendes Fødder ligger musicalske Instrumenter, saasom Pauker, Bas, Fioler, Citarer, Basuner, Trompeter, Nodebøger med meere. Indretningen af samme Tilbygning udgiør fornemmelig en For-Sahl, hvor Domestiqver og andre kand opholde sig. Men i anden Etage er en rummelig Forfrisknings-Sahl, hvor Tilskuerne kand indtræde og nyde Forfriskninger af adskillige Liqveurs og Conditorier, som der falholdes. De øvrige Tilbygninger ere deels til Kamre for de spillende Personer indrættede, hvor de kand omklæde sig, deels til Garderober og Forvarings-Kammere. Ved disse Værelsers nye Indretning er Theatret i sig selv bleven meget rummeligere end tilforn; thi det kand nu rumme henved Tusinde Tilskuere. Leiligheden for Spectatores selv er ogsaa mærkeligen forbedret; thi Parterret er baade rummeligere, saa og afhængigt eller skraaligt, hvorudover det er saa mageligt apteret, at enhver siddende uden Hinder kand tage Skuespillet i Øyesyn. Foruden Kongens Loge, som er opført ved Siden næst ved Theatret, ere alle de øvrige Loger meget beqvemme andlagte. Især ere de saa kaldede Plads-Loger meget fordeelagtige andbragte, da 8 à ro Personer kand magelig sidde i dem og have frie Udsigt. Oven over Logerne er Galleriet. Theatret og hele Skuepladsen er ziret med de prægtigste Mahlerier, hvoriblant man her seer Skilderier af de berømmeligste dramatiske Skribentere, saasom den Grædske Sophocles, den Latinske Plautus, den Franske Corneille og den Danske Holberg. Ligeledes er Skuepladsen ziret med smukke Decorationer og konstige Machiner. Comædiehuset blev efter sin Udvidelse igien aabnet den 31. January Aar 1774. Den Danske Skueplads har sin egen Theater-Etat, hvortil hører en Ober-Tilsyns-Commission, som bestaaer af visse Membra, dernæst en Directeur over Skuespillene, en Inspecteur og Directions-Secretair.


234

Theater-Directionen anvender deres Bestræbelser paa at giøre det Danske Theater anseeligt baade i Henseende til dets indvortes og udvortes Forfatning. Til den Ende har Directionen forsynet det med mange Skuespillere, Dantsere og Sangere, alle udsøgte af Landets egne Børn, der viise Prøve paa de Danske Geniers Styrke, og at det ikke giøres nødigt at forskrive Skuespillere, Dandsere eller Sangere fra Italien eller Frankerige. Directionen har ogsaa ved udsatte Præmier og Belønninger af 100, 200 og flere Rigsdaler opmuntret Genierne til at udarbeide nye originale Danske Theater-Stykker, alt for at befordre Smagen og frembringe Mønstre af de Danskes Vittighed.

Den Kongelige Danske Skueplads paa Stadens Comædie-Huus og det Kongelige Hof-Theater, som holdes over den store Stald ved Christiansborg Slot (See den 1. Tome VI Kap. pag. 545), gaaer for Kongelig Regning. De, som ville være Tilskuere ved et eller andet Skuespil, som opføres, betale efter en vis fastsat Taxt, for hele Loge[r] i første og anden Etage, for Parterre-Loger, eller og for enkelte Pladser i Loger, Parterre og Galleriet. Aar 1786 befalede Kong Christian VII, at intet Skuespil herefter bliver opført paa Hof-Theatret, men at alle Skuespil fra den Tid og fremdeles skal paa de bestemte Dage allene opføres paa det Kongelige Theater i Byen. Ved Skuespillene er en Observateur, visse Actricer og Acteurer, en Balletmester og en Instructeur ved Dandse-Skolen med Dantsere og Dantserinder, Figuranter og Figurantinder, i alt over 60 Personer i Tallet. Desuden holdes adskillige Theater-Betientere, nemlig: Instructeurer i Actionen, Syngemester, Regisseur, Dessinateur, Souffleur, en Casserer, en Controleur, en Garderobe-Mester, en Machine-Mester.

Til en Erindring om den Danske, hældige, theatralske Digter JOHANNES EWALD paa hands Begravelses-Dag den 23. Marty Aar 1781 blev efter Kongelig Befaling den afdødes Minde hædret med følgende Høytidelighed paa denne Danske Skueplads. Saasnart de Høy-kongelige Personer vare ankomne, begyndte en traurig Symphonie,


235

som varede indtil Dækket gik op. Paa Theater saaes en halv oplyyst Lund, og i denne Lund saaes et paa nogle Trin forhøyet Marmor-Altar, paa hvilket stod en Urne. Digterens Navn, som var mahlet paa Urnen, viiste, hvis Aske den giemte. Religionen saaes carachteriseret ved Slør og Zepter ved Altarets høyre Side i en alvorlig, men rolig Stilling. Den talede og handlede ikke (thi dertil er kun Templerne Stædet), men med sin Nærværelse bifaldt den, at Digteren blev hædret. Fra den venstre Side nærmede sig langsom Melpomene; hun havde kun Diadematet uden videre Attribut, var i hvid Sørge-Dragt og havde Krandsen i Haanden, som hun tiltænkte at pryde sin Yndlings Urne med. Hun talede om den afdødes Værd i nogle Vers og med de sidste Ord deraf lagde hun Krandsen paa Urnen. Religionen vendte sig og ved at see til, medens Musen lagde Haanden paa Urnen, gav sit Biefald til denne Rætfærdigheds-Handling, efter hvilken Melpomene støttede sig i sørgelig Stilling paa Altaret, hvorpaa Dækket gik ned under en klagende Symphonie.

Dernæst blant hældige indfødte theatralske Digtere maa ogsaa anføres JOHANNES HERMAN WESSEL, en indfød Nordmand, over hvis Dødsfald Aar 1786 Professor ANDREAS CHRISTIAN HWIID, Præpositus Communitiatis Regiæ & Collegii Regii, har forfattet følgende lapidal Inscription: Diis. Manibus. JOHANNIS. HERMANNI. WESSELII. Poetæ. Comici. Clarissimi. Musarum. Omnium. Delicii. Quem. Nulla. Dies. Memori. Unquam. Eximet. Ævo. Danicæ. Utpote. Gentis. Desiderii. Norvagiæ. Gloriæ. Svavissimi. Viri. Acutissimi. Humani. Atque. Optumi. Ætate. Qui. Floruit. Omnium. Adversus. Merita. Gives. Ignoscite. Fasso. Ingratissima. Quippe. Ingenio. Omnes. Qui. Superavit. Nihilque. Ultra. Ea. Quæ. Vitae. Necessitas. Exigit. Desideravit. Tantus. Vir. Heu. Vitam. Tenui. In. Re. Et. Fortuna. Neglectus. Degebat. Amicitiæ. Memor. Cum. Lacrymis. M. P. ANDREAS CHRISTIANUS HWIID Havniensis. Natus. Erat. Pridie. Nonar. Octobris. Ann. MDCCXLII. Vixit. Annos XLIII. Menses. II. Dies. XXIV. Unico.


236

Quatuor. Annorum. Filio. Votorum. Deliciis. Nihil. Misello. Præter. Nominis. Gloriam. Reliquit. Huic. Gratam. Se. Præbeat. Ingeniis. Amiccor. Ætas. Cineri. Que. Patris. Sit. Non. Onerosa. Humus. Precare. Lector. et. Have.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |