sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Guide til Københavns Befæstning
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Bi Skaarup, Bjørn Westerbeek Dahl
Titel: Guide til Københavns Befæstning
Udgivet: Kbh., 1996
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Titelark
Note:  

 

Guide til Københavns Befæstning

900 års befæstningshistorie

 

 

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996


[5]

Indledning

Denne bog indeholder dels en kortfattet gennemgang af Københavns næsten 900-årige historie som fæstning og dels en beskrivelse af alle de anlæg, som byens fem befæstninger har bestået af. Det er tanken, at den både skal være guiden på en udflugt til de bevarede fæstningsanlæg og referenceværket i forbindelse med læsning af anden litteratur om Københavns eller Danmarks historie.

Den indeholder tre hovedafsnit: Et historisk afsnit, et sted- og anlægsleksikon og en oversigt over befæstningsfagudtryk. Af hensyn til brugeren har vi valgt at dele de to første afsnit op i tre tidsepoker og sætte historie og stedleksikon sammen for hver enkelt epoke:

- De to ældste befæstninger, der var opbygget i jord, sten, tømmer og mur, er rubriceret som Middelalderfæstningerne ca. 1100-1600,

- de to næste befæstninger, der er opbygget i jord, er rubriceret som De bastionære Befæstninger 1600-1870, og

- den sidste befæstning, der er opbygget i jord og beton, er rubriceret som Betonbefæstningen 1858-1996.

Ud over disse hovedafsnit indeholder bogen et kapitel om Konger og krige ca. 1100-1996 og et kapitel om, hvad man kan gå ud og se, med en oversigt over de tilgængelige anlæg med adgangsforhold og adresser.

For at finde frem til anlæggene bør man have et godt kort eller en kortbog over København, og det bedste er Kraks Kort over København og Omegn, hvor de fleste af de store og tilgængelige anlæg er optaget som stednavne, og hvor de mindre kan findes ved hjælp ad adressen.

Hvis man får lyst til at fordybe sig i emnet, bliver man nødt til at søge til den trykte litteratur og de utrykte kilder. Da dette materiale er stort og meget uoverskueligt, har vi valgt ikke at give kilde- og litteraturhenvisninger. De ville fylde uforholdsmæssigt meget.

Vi vil henvise til de to specialbiblioteker (Det kongelige Garnisonsbibliotek og Marinens Bibliotek) og til Folkebibliotekerne, hvad angår den trykte litteratur, samt til Rigsarkivet og dets mange forskellige myndigheds- og institutionsarkiver, hvad angår det utrykte materiale.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

Middelalderfæstningerne ca. 1100-1600

Befæstningsleksikon 1100-1600

De bastionære fæstninger 1600-1870

Befæstningsleksikon 1600-1870

Fagudtryk

Konger og krige


© Selskabet for Københavns Historie søn apr 30 20:57:59 CEST 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |