sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Kjøbenhavns Bombardement 1807
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: B. H. Faber (Ludvig J. Flamand)
Titel: Kjøbenhavns Bombardement 1807
Udgivet: Kbh., 1860
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: Kapitel XIII
Note:

 

148

XIII.

Tredie Rædselsnat.

_____

Nu brød den tredie Nat, imellem den 4de og 5te September, frem, og efter 3 Timers Hvile begyndte Fjenden paa ny at udkaste sine Bomber, gloende Kugler, Raketter mod den ulykkelige By og vedblev hermed uden mindste Standsning til næste Dags Middag, Løverdagen den 5te September, imellem Klokken 12 og 1, da Bombekastningen sagtnedes noget, dog blev der hele Dage igjennem kastet enkelte Bomber ind i Byen og imod Flaaden; først henimod Aften opførte det. Man antager, at der denne Nat og paafølgende Dag blev indkastet 5 til 6000 Bomber og Granater i Byen, og at der saaledes i de 3 Nætter tilsammen var indkastede imellem 13 til 14,000 Bomber, Granater og Raketter.

Brandraab hørtes fra alle Sider og ofte fra Snese Steder paa eengang. Brandfolkene, deels dræbte, deels saarede, deels aldeles afkræftede, kunde ikke længere betjene Sprøiterne, der desuden tilligemed de øvrige Brandredskaber enten vare ubrugelige eller tilintetgjorte.


Ved side 148

149

Henimod Morgen antændte en congrevisk Raket Frue Kirkes høie Taarn, et Mesterstykke i Bygningskunsten, 380 Fod høit. Luerne slot snart op imod Himmelen, og snart styrede Taarnets Klokker ned i Kirken, ødelagde Alt inde i den, og førte Ilden med sig i Kirkens Skib, der snart ogsaa stod i fuld Flamme. Endelig sank om Morgenen den herlige Bygning sammen, ledsaget af det lydelig Hurra- og Jubelraab fra Fjenden uden for Stadens Volde, selv Skydningen ophørte for en lille Stund, for at man ret i Mag og Ro kunne betragte det skjønne men rædsomme Syn. Men nu fulgte en Regn af Projectiler efter Brandstedet, og den Ildmasse, som det omstyrtede Taarn udbredte, antændte og udbredte Ilden til de omliggende Bygninger og nærmeste Gader. Man saae nu Studiestrædet, St. Pedersstræde, Peder-Hvidtfeldstræde, Store- og Lille Kannikestræde, Store- og Lille Fiolstræde, Nørregade, Skindergade, Nørretorvet, Frederiksborggaden, Rosengaarden, Kultorvet, St. Gjertrudsstræde, Lille Kjøbmagergade, Suhmsgade, Hauserpladsen og flere Gader i Lys Lue. Branden strakte sig saaledes langs Volden fra Frederiksborggade til Teglgaardsstræde; fra Volden strakte den sig paa den ene Side til Landemærket og Skidenstræde (Krystalgade), hvor den standsede ved Rundetaarn og Regentsen, paa den anden Side til St. Pedersstræde, hvor den tildeels var standset ved Petrikirke, og herimellem lige til Skindergade og Klædeboderne, ja heelt ned ad Klosterstræde og Naboløs.

Med Frue Kirke ødelagdes endeel skjønne Monumenter, der vare opreiste over Danmarks berømteste Mænd i alle Retninger. Ogsaa brændte alle Kirkens


150

Kostbarheder, ja Bomberne opreve endog Ligene i deres Grave. Kun een eneste Gravhvælving, en Buegang bag Choret, en Rest af Kirken fra forrige Aarhundrede, og hvori Stifts-Arkivet var nedlagt, forblev ubeskadiget.

Denne Kostbare Kirke var kun assureret i Brandkassen for 50,000 Rd., den høieste Sum en Bygning dengang kunde assureres for, men det var kun en Bagatel med Hensyn til Kirkens høie Værdi; thi nogle Aar iforveien havde blot Taarnets Reparation beløbet sig til 80,000 Rdlr. Den nuværende Fruekirke, hvis Udseende er intet mindre end pragtfuld, har vistnok kostet mere end een Million.

Det kan betragtes næsten som et Underværk at Petri Kirke ikke blev aldeles ødelagt, skjøndt den rammedes af flere hundrede Bomber og Granater. Taarnet var revnet lige ned i Fundamentet og det Indvendige af Kirken aldeles ruineret. Kirkens Gravcapel var ligeledes ødelagt, Liigstenene ituslaaede og Gravene oprodede af de nedfaldende Bomber.

Runde Taarn, dette Fjerde Christians Mesterværk, trodsede alle Fjendens Projectiler med sine tykke Mure, men flere Bomber vare slaaede ned igjennem Taget og det over Kirken værende Universitets-Bibliothek, dog uden at beskadige Kirken noget synderligt.

Ogsaa Flaaden var denne Nat udsat for Bomber, saa at der endog opstod Ild i Fregatten "Glückstadt", som dog blev slukket.


ForrigeIndholdNæste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

Kapitel:
1, 2, 3, 4, 5,
6, 7, 8, 9, 10,
11, 12, 13, 14, 15,
16, 17, 18, 19, 20


Søg:

Powered by Google™


Søg WWW
Søg disse sider


© Selskabet for Københavns Historie 8. april 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |