sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Kjøbenhavns Bombardement 1807
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: B. H. Faber (Ludvig J. Flamand)
Titel: Kjøbenhavns Bombardement 1807
Udgivet: Kbh., 1860
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: Kapitel XVIII
Note:

 

202

XVIII.

Englændernes Indskibning og Bortgang.

_____

Englænderne arbeidede uafbrudt paa Udrustningen af den danske Flaade og Udtømmelsen af Magazinerne, for at kunne efter Capitulations-Betingelserne rømme Sjælland inden 6 Uger fra den 7de September at regne, altsaa den 19de October om Middagen Klokken 12. Englænderne viste, i Særdeleshed i Begyndelsen, megen Virksomhed, thi allerede den 17de September vare 12 Linieskibe, foruden mange af de mindre Fartøier, fuldt tiltaklede og førte ud af Havnen til den engelske Flaade. Man indskibede ogsaa bestandig det Krigsmaterial, tilligemed de Troppeafdelinger, der kunde undværes. Imidlertid fandt Indskibningen Sted med megen Forsigtighed, og Tropperne gaves en saadan Opstilling, at hele Sjælland kunde holdes i Ave, hvorfor ogsaa de større Steder forbleve besatte saavelsom Overgangsstederne: Vordingborg, Kallehave, Korsør og Kallundborg.


203

Da det i den senere Tid af Englændernes Ophold forekom Generalcommandoen at hine trak Forberedelserne til deres Afreise i Langdrag, saa yttrede General Bielefeldt til General Cathcart: at det forekom ham at de engelske Tropper ikke vilde blive færdige med deres Indskibning, og Generalen ikke komme til at forlade Sjælland til den i Capitulationen fastsatte Tid.

Men den engelske General gav Bielefeldt Haanden og forsikkrede paa Ære og Cavaleer-Parole, at han vilde forlade Sjælland og Danmark til den i Capitulationen fastsatte Tid, saafremt physiske Forhindringer ikke gjorde det umuligt.

Englænderne vilde gjerne indskibe deres ridende Artilleri og Cavalleri fra Nyholm af, og General Cathcart fik Tilladelse for Artilleriet at det maatte drage ud af Vesterport, over Langebro og Christianshavn til Nyholm, hvilket skete med den største Orden men da Cathcart anmodede om, at det engelske Cavalleri maatte tage samme Vei, for ligeledes at indskibes paa Nyholm, saa afsloges dette. Den engelske General underrettede nu Generalcommandoen om, at hvis man negtede ham denne Gennemmarsch, saa saae han sig ikke istand til at holde Capitulationsbetingelsen, thi fra de saakaldte "Bradebænke" paa Nyholm kunde man paa det hurtigste indskibe Cavalleriets Heste. Da denne Paastand blev bekræftet af danske Søofficeerer, gav Peymann sit Samtykke dertil, i Særdeleshed fordi han befrygtede at Negtelsen heraf kunde tjene til Paaskud, at udsætte Rømningen af Holmen til den aftalte Tid. Cavalleriet fik derfor Tilladelse at marschere ind ad Nørreport, langs Volden, over Langebro til Nyholm under en


204

Cavalleri-Escorte, uden at røre Spil eller opføre Musik. Det sidste blev dog ikke overholdt, thi saasnart de forreste Tropper vare komne til Ravelinsvagten, begyndte alle Trompeterne at blæse. General Cathcart, der selv red i Spidsen for Cavalleriet, da det marscherede gjennem Byen, gjorde General Bielefeldt en Undskyldning for den opførte Musik ved Cavalleriets Gjennemmarsch og tilføiede, at han selv vilde tage Skylden paa sig og forsvare det Skete for Generalcommandoen. Hvad var her andet at gjøre for Bielefeldt, end at finde sig i, hvad der var skeet.

Englændernes fastsatte Afreise den 19de October nærmede sig med stærke Skridt. Holmens Magaziner stode for en Deel tomme, men af Mangel paa Skibsrum, var der dog bleven mange Gjenstande, men af mindre Værdi, tilbage. Vi have omtalt, at man havde ogsaa taget Marinens Sølvkalk og øvrige Kirkekar, men da man formodentligt fandt, at man var gaaet for vidt, forsøgte Admiral Hood at bevæge Capitain Rosenvinge til at tage dem tilbage hvilket denne imidlertid ikke vilde indlade sig paa, undtagen at Englænderne vilde medtage den Lystjagt, som var givet Kronprindsen da han blev confirmeret, og som man havde udplyndret aldeles indvendigt.

Dette vilde Englænderne imidlertid ikke, men sendte 3 Corporaler og 9 Mand, hver bærende een Sølvkalk, som de skulde aflevere i det danske Hovedqvarteer. Da de traadte frem for General Bielefeldt, sagde han til dem: "Have I taget alt det Øvrige, saa kunne I


205

ogsaa tage det med!" og nu gik Englænderne da med den Besked, som vistnok ærgrede Vedkommende. Imidlertid lykkedes det dog Englænderne at overtale en Underofficer af Søetaten til at modtage Karrene imod et Beviis.

Da Tiden, at Englændernes Bortgang skulde finde Sted, var forhaanden, bestemtes der, at General Cathcart skulde underrette General Peymann om, naar alle engelske Tropper vare indskibede, for at der strax fra dansk Side kunde skee Afløsning af de engelske Vagter i Citadellet og paa Nyholm.

Allerede den 13de October havde 8 Batailloner af den tydske Legion indskibet sig fra Holmen, og Dagen efter sammes tvende lette Batailloner tilligemed Brigaden Macfarlane, paa de samme Transportskibe, der havde overført dem fra Hull; og da disse Tropper med deres Depoter, samt alle Armeens Syge og Saarede, aldeles optoge Førselsskibene, hvilke desuden ikke egnede sig til Overførsel af de ranede Skibssager, lagde de strax ud i Renden, og bleve fulgte paa Holmen af de Skibe der skulde overføre Cavalleriet.

De i Kallehave, Vordingborg, Korsør, Kallundborg, Frederiksborg og Hirschholm staaende Detaschementer bleve paa samme Tid tilbagekaldte, og efterat have trukket sig igjennem en Række af Cavalleriposter, som i en snævrere Kreds endnu omgave Kjøbenhavn, naaede de i 3 Dagsmarscher dennes nærmeste Omegn.

Da Indskibningen af Artilleriets Felt- og Beleiringsskyts lidt efter lidt var gaaet for sig fra Kalkbrænderiet, Cavalleriet og det hannoveranske Artilleri derimod fra Dokken, ligesom de engelske Regimenter fra


206

Citadellet, Alt ombord i Krigsskibene, var der Søndag Eftermiddag den 18de endnu kun følgende Tropper i Land: Gardebrigaden som samme Dag afmarscherede fra Frederiksborg til Stranden ved Hellerup tilligemed et ridende Batteri, Flankeur-Compagnierne af 32te og 50de Regiment, samt hele det 82de Regiment under General Spencer i Arsenalet paa Nyholm; endelig det 4de Regiment (King's own) med en Afdeling Artilleri i Citadellet, hvor det hele Tiden havde ligget i Garnison. Generallieutenant Sir George Ludlow overdroges Commandoen over denne Arrieregarde.

Om Morgenen den 18de October blev Frederiksberg Slot, da Englænderne havde forladt det, besat af Livgarden til Fods, og samme Dags Aften, da Gammelholm og Dokken vare rømmede, besattes disse af en dansk Vagt af Marinen.

Den paafølgende Dag, den 19de October var man fra dansk Side aldeles overbeviist om, at Englænderne vilde forlade de sidste Punkter, de havde i Besiddelse, nemlig Citadellet og Nyholm inden Klokken 12 om Middagen. Man havde derfor Alt i Beredskab for at besætte disse tilligemed Trekroner og Prøvestenen.

Men om Aftenen den 18de October havde der pludselig reist sig en voldsom Storm fra Nordvest, der varede i 24 Timer som gjorde videre Indskibning umulig, ja endog det blotte Samqvem imellem Skibene og Land saare vanskeligt, og ligesom det erklæredes af vores erfarne danske Søofficerer, at det maatte ansees umuligt at indskibe de endnu i Land værende Tropper til den bestemte Tid, samme Dags Middag.


207

General Peymann ventede forgjæves paa Melding fa General Cathcart om Englændernes Indskibning, og da den bestemte Tid var udløben, begav General Bielefeldt sig til Toldboden og derfra til Citadellet, hvor han traf General Cathcart. Denne yttrede nu at det var en physisk Umulighed punktlig at opfylde det Ord, han havde givet, eftersom det stormende Veir, begge var Øienvidner til, ikke tillod det. Cathcart tilskrev nu Peymann desangaaende og yttrede, at han antog, at Generalen ikke havde noget imod, at Fjendtlighederne paa begge Sider vedbleve at ophøre. Citadellet kunde han ikke rømme, da det var et af Armeens Indskibningspunkter.

Peymann var naturligviis ikke fornøiet med denne Udsættelse af Englændernes Bortgang, og begyndte endog at fatte den Mistanke, at det var Englændernes Hensigt at bryde Capitulationen. Stadens Indvaanere længtes efter deres Fjernelse, og derfor tilskrev Peymann Cathcart, at det var ham ikke muligt at paatage sig Ansvaret for at lade de engelske Tropper være i Besiddelse af Citadellet efter Capitulationens Forløb. Han agtede ikke at fornye Fjendtlighederne, men anmodede Cathcart om, at sende sine Tropper til Nyholm, hvor man ikke skulde tilføie dem noget Ondt.

Et hurtigt Svar fulgte paa Peymanns Skrivelse, i hvilket begge de engelske Overbefalingsmænd yttrede, at de vare ikke Herrer over Elementerne, og kunne umulig bogstavelig udføre et umuligt Vilkaar. Man maatte oppebie naar Afreisen lod sig udføre. Man vilde hverken opægge eller begaae Fjendtligheder; men, skulde sligt finde Sted imod dem saa ville de ansee det som


208

et Brud paa Capitulationen og de skulle da paa Øieblikket igjen udskibe Resten af Armeen, som de havde fordeelt paa en Maade, der sikkrede Bagtroppen et Værn imod al Overlast.

Den 20de October om Morgenen var det stille og Englænderne begyndte ogsaa om Natten ved Hjælp af Lygter Forberedelserne til Indskibningen. Da det var bleven lyst sloges Generalmarschen for de endnu i Land værende Tropper. Da Havnen var ganske fri for Krigs- og Transportskibe, roede General Spencers Afdeling ud fra Holmen i Baade, beskyttede af Citadellets Kanoner, langs Strandkanten til Hellerup, for at forstærke Garden, og da nu ogsaa Krigsskibene, som laae under Trekroners Batteri, havde lettet Anker, drog det 4de Regiment ud af Citadellet, for at støde til Garden dækket af sine egne Flankeur-Compagnier.

Saasnart de engelske Tropper vare afmarscherede, paa et lille Detaschement af det engelske Artilleri og af 4de Regiment nær, blev Citadellets Vindebro nedlagt, og den engelske Fortadjutant afsendt til det danske Hovedqvarteer, for at underrette General Peymann om, at det nu stod til ham selv at tage Citadellet i Besiddelse. Nu afløste ogsaa strax danske Tropper den lille engelske Vagt, og efter at Skytset, Inventariet og Nøglerne vare overleverede af Pladsmajoren, indskibede den sidste Levning af den engelske Besætning sig fra Citadellet og afgik ligeledes til Hellerup.

Nyholm fik atter danske Besætning Klokken 7½.

Saasnart det 4de Regiment var stødt til Garden lod General Ludlow Indskibningen tage sin Begyndelse. "Ingen danske Tropper lode sig see, ikke heller sammen-


209

stillede Befolkningen, der overhovedet viste en rolig og høflig Adfærd," siger General Cathcart i sin Rapport til Lord Castlereagh. "Havde imidlertid nogen Forstyrrelse været paatænkt eller var den tilfældigviis opstaaet", vedblev Generalen, "vilde Indskibningen ligefuldt været gaaet for sig uden Molest, da det valgte Sted var jevnt og fladt og, udenfor Citadellets og Trekroners Skudvidde tillige behersket af de engelske lette Krigsfartøier." Den af Popham sindrigt inventerede Bro, hvorfra Indskibningen skete, egnede sig ligesaa fuldt til Forsvar som til Indskibning: et lille Fartøi, en Pram og et Flydebatteri vare nemlig fastgjort til hinanden paa Strandbredden, hvoraf de tvende første vare belagte med Planker, det sidste derimod havde flere med Søfolk bemandede Kanoner af svært Kaliber færdige til at fyre i skjæv Retning. De flade Baade lagde til paa begge Sider af Prammen, og Kanonbaadene, der ligeledes indtoge Tropper, lagde til paa den anden Side af Flydebatteriet, saaledes, at da Feltbatteriet var indskibet, marscherede Tropperne til deres Baade; og da det Hele var afgaaet, bleve Prammene og Flydebatteriet tilintetgjorte."

Klokken 10 om Morgenen var alle engelske Tropper ombord, og Flaaden gik samme Dag fra Rheden deelviis under Seil. Af den ranede Flaade havde de før Afreisen ved Saltholmen brændt Linieskibet Mars, Fregatterne St. Thomas og Tritton, samt 3de Stykpramme, fordi de ikke kunne føres over Søen. Ved Bortseilingen kom Linieskibet Neptun til at staae paa Taarbeks Rev, hvor de Engelske brændte det, hvilket ogsaa under Overreisen blev Tilfældet med alle Kanon-


210

fartøierne paa 3 nær. Englænderne fik*) saaledes kun Nytte af 15 Linieskibe, 10 Fregatter, 5 Corvetter og 14 Smaaskibe, ialt 34 Seilere. Af Forraad medtoges saa Meget, at det foruden det, der toges ombord i Krigsskibene, fyldte 92 Transportskibe af 20,000 engelske Tons (omtrent 10,000 danske Commercelæsters) Drægtighed. For det engelske Underhuus angaves Værdien af den Deel af de i Kjøbenhavn tagne Materialier ("stores"), som vare brugelige til Marinens Tjeneste, til henimod 3 Millioner Rigsbankdaler.

Med Glæde saae Kjøbenhavns Indvaanere endelig vor Flaades Ransmænd og vor Hovedstads Ødelæggere forlade Sjælland, men med taarefyldt Øine saae de efter de hvide Svaner, der saa skjønt havde smykket Rheden. Borte vare de og med dem vort Navn som Sømagt, thi da vi syv Aar efter mistede Norge, var Betingelsen for en Flaades Udrustning ikke mere tilstede, og vistnok kun med stor Møie ville vi see os istand til at udruste de faa Krigsskibe, der nu indtage den ranede Flaades Leie.

Da man atter havde besat Citadellet, fandt man det langt fra i den Stand, som det var, da det overlodes Fjenden og som det efter Capitulationen burde være. Alt var ituslaaet eller skamferet, selv Kakkelovnene i Værelserne, Kirkens Kar o.s.v. Paa Holmene var der det samme Skue, alt, hvad man ikke kunde føre med sig, var slaaet itu og ødelagt. Capitain Home Popham, en raa og rovbegjerlig Mand, havde man i

_____

*) Efter Garde: den dansk-norske Sømagts Historie fra 1700 til 1814.


211

Særdeleshed at takke for denne Ødelæggelse og Plyndring. Ellers vare de øvrige engelske Officerer humane og dannede Mænd, som fortjene at omtales med Hæder.

Det synes som Nemisis fulgte Englænderne i Hælene paa deres Hjemreise. Et Par Dage efter at deres Flaade var kommen ud af Sundet adskilte en heftig Storm den, saa at neppe 3 til 4 Skibe saaes samlede. Et Skib, Endeavour" forgik ved Kysten af Kent. Et andet mindre Skib overseiledes. Et Hospitalsskib "The Hope" og flere Transportskibe forgik. Af den tydske Legion druknede alene 460 Personer. Den engelske Armees Tab paa Overreisen maa man formode stod i Forhold til de Tydske Troppers.

Endskjøndt der i Storbrittanien vare Mange, som høilig misbilligede Regjeringens Fremfærd imod Danmark, og dette lydeligt udtaltes saavel i offentlige Blade og Skrifter som i Parlamentet, voteredes dog ved en Majoritetsbeslutning, Expeditionens Udførere, Parlamentets Tak for deres ved denne Leilighed udviste Dygtighed. Syv Medlemmer af det engelske Overhuus vilde ikke deeltage i Takadressen idet de protesterede mod Bemægtigelsen af den danske Flaade, fordi intet Beviis for Danmarks fjendtlige Hensigter eller nogen Nødvendighed var tilstede, der kunde retfærdiggjøre Angrebet paa Kjøbenhavn, hvilket efter deres Mening uden dette nedværdigede den engelske Charakteer og skadede Landets Interesser.

Regjeringen belønnede Admiral Gambier med Pairsværdigheden, forfremmede Lord Cathcart fra skotsk til storbrittanisk Baron, udnævnte Viceadmiral Stanhope og 2 Generallieutenanter til Baroner samt


212

tildeelte Overbringeren af Capitulationsefterretningen Capitain Callier, de forenende Rigers Ridderværdighed.

_____

Vi have allerede omtalt, at Englænderne lode Noget blive tilbage paa Holmen, deels fordi det var gammelt og slet, deels fordi de ikke kunde medtage det af Mangel paa Plads i deres med bedre Bytte opfyldte Skibe. Her fandtes efter deres Afreise 1000 Stkr. gammelt Skyts med Rapperter, 26,000 Kugler og Bomber, 60 Centner Krudt, 1900 Centner Salpeter og 400 Centner Svovl desuden noget Tømmer, Steenkul og andre Ting af mindre Værd.

Nogle af vores Skibe vare imidlertid ude paa Togter og andre Stationer, og undgik saaledes at falde i Englændernes Hænder. I Norge befandt sig nemlig 2 Linieskibe, hver paa 64 Kanoner, nemlig Prinds Christian Frederik og Prindsesse Louise Augusta, Briggen Lougen paa 18 Kanoner, 5 Kanonchalupper, 4 Kanonjoller og en Deel mindre Fartøier; i Hertugdømmerne og Beltet, 3 Brigger, Fama, Støren og Femern hver paa 14 Kanoner, 1 Kongejagt, 1 Kanonbaad og nogle Lodsbaade; i Middelhavet en Korvet, Diana, som i Aaret 1809, da den laa ved Carthagena, blev tagen af Spanierne. Ogsaa reddedes nogle af de Skibe og Fartøier, som Englænderne ikke vilde tage med. Af de sænkede Stykpramme fik man de 2 optagne*); 3 Kanonchalupper bjergedes ind til Norge; en Stykpram, Flaadebatteriet, 1 Skjærbaad, 1 Kanon-

______

*) Resterne af den tredie bleve optagne 1847.


213

chalup, 1 Morteerchalup, 2 Kongebaade, 1 Lystjagt og nogle Pramme fandtes landsatte eller drivende i Nærheden af Kjøbenhavn. 2 Linieskibe, 1 Korvet, 4 Brigger, 3 Stykpramme, 1 Flaadebatteri, 1 Kongejagt, 16 Kanon- og Morteerfartøier, 2 Kongebaade og 1 Lystjagt udgjorde nu den Flaade, hvormed Danmark og Norge nu skulde føre Krig imod Verdens største Sømagt, der gjorde Danmark flere Forsoningsforslag, men som afvistes af Regjeringen.


ForrigeIndholdNæste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

Kapitel:
1, 2, 3, 4, 5,
6, 7, 8, 9, 10,
11, 12, 13, 14, 15,
16, 17, 18, 19, 20


Søg:

Powered by Google™


Søg WWW
Søg disse sider


© Selskabet for Københavns Historie 8. april 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |