sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Kjøbenhavns Bombardement 1807
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: B. H. Faber (Ludvig J. Flamand)
Titel: Kjøbenhavns Bombardement 1807
Udgivet: Kbh., 1860
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: Kapitel II
Note:

 

12

II.

Engelsk Spioneri og den engelske Flaades
Udrustning og Ankomst i Sundet.

_____

Af den danske Regjerings Blindhed for den forestaaende Fare benyttede England sig fortræffeligt. Det er at antage, at England havde et aarvaagent Øie med den danske Hær i Holsteen, for at den ikke skulde gjøre en Streg i Regningen. I Enden af Juli Maaned indløb der saaledes omtrent 10 smaa engelske Krigsskibe i Kielerfjord. Vistnok skete det ene i den Hensigt at spionere, thi daglig var deres Officerer i Land, og flere Personer, som udgave sig for Handelsreisende vare sikkert forklædte hannoveranske og engelske Officerer, thi, naar de havde nydt stærke Drikke, advarede de de danske Officerer for den forestaaende Fare.

Den engelske Expedition, der nu skulde overraske Danmark saa uforberedt, bestod af 3 Afdelinger. Commandoen over hele Expeditionen havde først været tilbudt Admiral Young, derpaa Sir Charles Cotton, som begge afsloge den, formodentlig, fordi de meente, at endeel af den Vanære, der faldt paa den engelske Regjering for dette Foretagende ogsaa vilde blive dem til Deel. Ad-


Ill. v. side 12

13

miral Gambier paanødte man tilsidst Commandoen, og under ham fulgte Comodore Home Popham som Flagcapitain, der ansaaes for velbekjendt med en Land- og Sømagts forenede Operationer.

Den første og største Afdeling løb ud fra Yarmouth den 26de Juli og bestod af 18 Linieskibe, 7 Fregatter og 22 mindre Krigsfartøier. Men denne fulgte Admiral Gambier.

Den 1ste August afgik en mindre Afdeling af Expeditionen fra Harwich, bestaaende af 5 Linieskibe, 2 Fregatter og en Mængde Transportskibe, hvormed især fulgte General David Bairds Division samt 2 Batailloner af den tydske Legion, som vare indskibede i Hull, Alt under Befaling af Contreadmiral Essington. Som den, der i Aaret 1793 og 94 havde commanderet en Fregat i vore Farvande, ansaaes han for at være bekjendt med dem, og til ham betroedes ogsaa Overopsynet over Transportskibene samt Armeens Ind- og Udskibning.

Flaaden bestod altsaa nu ialt af 23 Linieskibe, hvoriblandt Gambiers Admiralskib, Prince of Wales, var en Tredækker paa 98 Kanoner; 17 Linieskibe paa 74 og 5 paa 64 Kanoner. Af 9 Fregatter vare 4 paa 38, 3 paa 36 og 2 paa 32 Kanoner, hvortil endnu maae tilføies 22 mindre Krigsskibe paa 22 til 14 Kanoner.

Fra den første Afdeling gik allerede den 31te Juli Fregatten "Survailant" gjennem Sundet med den engelske Minister, Sir Brook Taylor, der skulde afløse den engelske Minister Garlike fra hans Post i Kjøbenhavn. Den øvrige Deel af Flaaden saaes først den 2den August under


14

Kullen fra Kronborgs Taarne og Masterne af det i Sundet liggende Vagtskib.

Kronborgs Commandant, Generalmajor v. Stricker, ligesom og Vagtskibets Chef meldte strax Kjøbenhavns Høiestcommanderende, Generalmajor Peymann, der tillige havde Generalcommandoen over Citadellet og Kronborg den engelske Flaades Ankomst.

Den tredie August stod Flaaden over under Hammermøllen. Paa Forespørgsel svarede Commandanten paa Kronborg, at han ingen Ordrer havde til at Modsætte sig den engelske Flaades Gjennemgang, og samme Formiddag passerede den Fæstningen under gjensidig Salut og gik omtrent kl. 1 til Ankers paa Helsingørs Rhed. Her blev den rolige liggende til den 14de August, i hvilken Tid den dagligen blev forsynet med friske Levnetsmidler mod contant Betaling, den sidste Dag endog med 30,000 Pd. Oxekjød.

I dette Tidsrum synes det imidlertid at de engelske Skibe havde seet sig om i Sjællands østlige Farvand, for at berede sig til deres Landgang. I nogle Dage laae nogle mindre Skibe i Flinterenden mellem Saltholmen og Malmø, hvor de formodentlig recognoscerede, og 10 til 12 andre mindre Skibe krydsede i Kjøgebugt. Et Linieskib kastede Anker nordlig for Torbæk; en Fregat lagde sig norden for Grunden "Stubben", og atter andre Skibe havde kastet Anker høiere op i Sundet; igjennem Kongedybet seilede ogsaa en Brig, og hvem der ikke var blind, maatte nu kunde see, hvad England havde bag Øret.

Generalmajor Peymann havde strax ved Meldingen fra Kronborg sendt et Tilbud til Kronprindsen i Kiel


15

med Beretning om den engelske Flaades Ankomst i Sundet, og forespurgte sig paa samme Tid hos Directeuren for det udenlandske Departement, Grev Joachim Bernstorf, om han turde træffe de til Kronborgs og Kjøbenhavns Forsvar nødvendige Foranstaltninger. Endnu vedblev Forblændelsen, thi Bernstorf fraraadede ham det, for, ikke at paadrage sig de Engelske Opmærksomhed. Men den gamle Peymann havde dog saa megen Selvstændighed, at han desuagtet lod Kronborgs Garnison forstærke med 300 Mand af 2den Bataillon af daværende norske Livregiment og 50 Ryttere; samt sendte Forstærkning til Trekroner og lode Cavallerie patrouillere langs Strandveien.

Den 5te August indløb der Rapport fra Korsør, af den 3die Afdeling af den engelske Flaades 3die Division paa 17 Krigsskibe under Admiral Lord Keats havde ladet sig see i Storebelt, og samme Aften var passeret Knudshoved. Peymann fandt det nødvendigt ogsaa at underrette Kronprindsen herom ved en Stafet.

Natten imellem den 9de og 10de August kom der Svar fra Kronprindsen paa General Peymanns første Rapport. Han beordrede: "at han fandt det nødvendigt, at Trekroners Batteri ufortøvet blev sat i Forsvarsstand og erholdt 400 Mands Besætning af Marine-Regimentet under Oberstlieutenant Meyers Commando, hvilken Post maatte instrueres at være aarvaagen og vogte sig for Overrumpling. Skjøndt han ikke troede, at Danmark havde noget at befrygte af de Engelske, saa fandt han dog, at man ikke burde tilsidesætte Forsigtigheden. Derfor skulde ogsaa Citadellets Søbatteri, Qvintusbastionen


16

og Lynetten sættes i complet Forsvarsstand, og Piquetter dertil commanderes, som om Natten skulde besætte samme; endvidere skulde der etableres en Vagt i Kastrup Søbatteri, som om Natten skulde forstærkes med en Piquet for at kunne være i Forsvarsstand. Kronborg paalagdes der særdeles Aarvaagenhed, dog med den Betydning, at vi vel ingen Krig havde med England og heller ingen ventede, men at kun Forsigtigheden bød strax at sætte Søbatterierne i Forsvarsstand, og Piquetter skulde derfor commanderes til disse Batteriers Betjening, som, naar det blev mørkt, skulde trække op i Fæstningen. Alle Frimænd, indenbyes og i Nærheden, skulde ufortøvet indkaldes, hvilket ogsaa skulde gjælde for Kronborgs Fæstning."

Kronprindsens egen store Redelighed lod ham ogsaa formode den samme hos Englænderne, og deraf kom det, at han søgte aldeles at skjule for disse de Forsigtighedsforholdsregler, som han nu tog. En retskaffen Mand kunde jo heller ikke troe andet, end at Englænderne vare venskabeligtsindede; thi de forsikkrede, at de vare vore Venner, de opførte sig som Venner, og vedbleve at paastaae at deres Bestemmelse havde et ganske andet Maal.


ForrigeIndholdNæste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

Kapitel:
1, 2, 3, 4, 5,
6, 7, 8, 9, 10,
11, 12, 13, 14, 15,
16, 17, 18, 19, 20


Søg:

Powered by Google™


Søg WWW
Søg disse sider


© Selskabet for Københavns Historie 8. april 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |