sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Kjøbenhavns Bombardement 1807
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: B. H. Faber (Ludvig J. Flamand)
Titel: Kjøbenhavns Bombardement 1807
Udgivet: Kbh., 1860
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: Kapitel VIII
Note:

 

95

VIII.

Generalerne Castenskjold og Oxholm samt
Landeværnet.

_____

Vi ville nu forlade Kjøbenhavn og dens nærmeste Omegn for at skildre de Foranstaltninger, som der foretoges i det Indre af Sjælland til dens Undsætning.

Under sit korte Ophold i Hovedstaden havde Kronprindsen udnævnt Generallieutenant Joachim Melchior v. Castenskjold, Chef for det sjællandske Rytter-Regiment til at samle og commandere Landeværnet paa Sjælland, og Generalmajor Peter Lotharius v. Oxholm til Chef for søndre-sjællandske Landeværns-Regiment. Tillige var der strax afsendt Estafetter til de forskjellige Amtmænd, for snarest muligt at sammenkalde dette Landeværn, der nu i Særdeleshed skulde tjene Hovedstaden til Undsætning.

Da megen ubillig Spot, endog i vore Dage, er bleven de af Landeværnet bestaaende Tropper, som nu skulde staae Hovedstaden bi imod Englænderne, til Deel, ville vi her, for at vise hvor ubilligt og eensidigt dette Omdømme har været, omtale dets Organisation og Forfatning*)

______

*) Efter Blom.


96

Ved Englændernes forestaaende Angreb 1801 oprettedes Landeværnet første Gang af de Soldater, der havde udtjent ved den staaende Armee. Det i Sjælland og paa tilhørende Smaaøer udtjente Mandskab, imellem 30 og 45 Aar, blev tilsammen inddeelt i to Regimenter. det nordre- og søndre-sjællandske, første paa 9 andet paa 10 Batailloner à 4 Compagnier paa 150 Mand, og skulde saaledes tilsammen udgjøre 11 til 12000 Mand. Officererne ved denne Milits bestode kun for en Deel af slige, som tidligere havde tjent, og enten vare afskedigede, paa Vartpenge eller i Stillinger, der endnu tillod dem at gjøre Tjeneste; men bleve ikke lønnede uden paa Feltfod, med Undtagelse af Regimentschefen, Bataillonscommandeuren, een Capitain ved hver Bataillon samt Adjutanten, hvilke havde en fastsat Fredsgage. Landeværnets Øvelser havde rigtignok fra Begyndelsen af været bestemt til fem Dages Compagni- og een Dags Bataillons-Exercits hvert andet Aar i de 6 første Tjentesteaar, men den i sig selv meget ringe Øvelse blev, deels fordi man tog Hensyn til Mandskabets borgerlige Tarv, deels vel ogsaa fordi derved sparedes Penge, aldrig nogensinde foretaget, saa at denne Milits ligefra sin Oprettelse blot stod paa Papiret.

Af de 19 Batailloner Landeværn fra Sjælland og Smaaøerne vare strax 8 Batailloner fra Kjøbenhavn og Kronborgs-Amter, som de nærmeste, blevne indkaldte til Tjeneste i Hovedstaden, saa at kun 11 Batailloner (3 af nordre- og 8 af søndre-sjællandske Regiment) nu kunde gjøre Tjeneste.


97

Dagen efter at have erholdt sin Ordre indfandt General Castenskjold sig i Kjøbenhavn for at faae udleveret Vaaben til Arsenalet til Landeværnet. Men uagtet der var commanderet een Officeer med fornødent Mandskab for hver Bataillon, for at modtage Armatur og Munition, og føre det ud til Bataillonernes Forsamlingssteder, fik de kun, formedelst Forretningernes Trængsel og Uoverkommelighed i de første Dage efter Fjendtlighedernes Udbrud, udleveret 2,634 Geværer og henved 85,000 skarpe Patroner. Med Artilleri saae det imidlertid værst ud. Hvert Landeværns-Regiment skulde, om det nu var Generalens eller Arsenalets Skyld, enten af Glemsomhed eller af Mangel paa Eftertanke i den grændseløse Hurlumhei, hvormed Alt skulde tilveiebringes, ordnes og udleveres - først om Morgenen den 16de August, samme Dag som Landgangen fandt sted, kom General Castenskjold udenfor Hovedqvarteret og forlangte Kanoner af Artillerichefen. Skjøndt der strax blev givet Ordre at mobilisere et Feltbatteri under Artillerilieutenant Castenskjold, blev der af disse Kanoner samme Dag kun 2 Trepundinger færdige med Ammunition og Tilbehør, hvilke allerede om Eftermiddagen afgik til Roeskilde, under Anførsel af Stykjunker Hellesen, da Artilleriet ikke saae sig istand til at undvære een eneste Officeer af Garnisonen. Mere blev ikke udlevet paa Grund af Byens Indeslutning den følgende Dag.

Castenskjold reiste nu henimod Eftermiddag til Ringsted til de der forsamlede Batailloner, med hvilke han allerede Dagen efter begav sig til Roeskilde, hvor


98

de armeredes med de fra Kjøbenhavn afsendte Vaaben. Hovedqvarteret blev taget paa Lethraborg. Englænderne, der snart bleve underrettede om dette Corp's Nærhed af Hovedstaden, udsendte Oberst Reden med en Deel af tredie Husarregiment den 20de August til Glostrup, og en Escadron af disse Husarer bleve beordrede at recognoscere i Nærheden af Roeskilde. En halv Miil fra denne By bleve nogle af vore Vedetter overrumplede i Daggryet, saa at 16 Mand bleve tagne tilfange og 29 Heste gjorte til Bytte. Da de fjendtlige Husarer forfulgte vore Flygtninger til Roeskildes Porte, bleve de her modtagne af en levende Infanteriild og slagne tilbage med et Tab af 4 Husarer og 2 Heste. Samme Dag vendte Detaschementet tilbage til Kjøbenhavn.

De til Forposter brugte Tropper bestode af 120 Landryttere under Anførsel af Godseier Grandjean. Hele dette Commando besad ikke een Sabel Pistol eller noget Gevær; dets hele Besætning bestod kun i Pikker paa Træskaft, et Vaaben, der al Alle er det vanskeligste at bruge med Fordeel imod en bevæbnet Fjende. Saadanne Krigsmænd, om de ogsaa besidde baade Mod og den bedste Villie, kunde naturligviis ikke drive Fjenden tilbage.

Fjendens Angreb bevægede imidlertid Castenskjold til Natten imellem den 21de og 22de August at fjerne sig fra Kjøbenhavn og tage en Stilling omtrent een Miil vest for Roeskilde paa Høiderne ved Landsbyen Kornerup og Allersløv, dækket i Fronten af den forbi samme mod Nord løbende Leireaa som falder i Roeskildefjorden. Her troede han at have Ro til at øve og ordne sine 7 Batailloner.


99

Generalqvarteermester-Lieutenant, Capitain Wenzel Haffner, der var sendt fra Kronprindsen, stødte her til ham og overtog fra den 23de August paa en Maade Forretningerne som Næstcommanderende.

Generalens hele Styrke beløb sig til 2,800 Mand Infanteri, 300 Mand Cavalleri, hvoraf 50 Mand af sjællandske Rytterregiment under Ritmester Ludvigsen, 30 Mand af Exerceerskolens Mandskab, nogle Husarer, Resten Landeværn paa Bønderheste, der ikke kunde staae for Skud, og endelig af Artilleri, 9 Kanoner, hvoraf 6 Trepundinger og 3 Sexpundinger med en Besætning af omtrent 100 Mand, saa at det Hele beløb sig til 3,200 Mand.

Denne ubetydelige Styrke var imidlertid ikke i nogen slagfærdig Tilstand, og Castenskjold maatte, saa godt Omstændighederne vilde tillade det, armere, organisere, klæde og føde sit Corps. Uagtet han altid havde tjent ved Cavalleriet, viste han dog uagtet sin høie Alder, megen Virksomhed. Han tog Menige til at forrette Underofficers-Tjeneste, og Underofficerer til at forrette Officeers-Tjeneste, da man neppe havde een Officeer ved hvert Compagni. Af Geværer var der kun kommen til denne Afdeling 1,674 Stykker, og Mangelen paa dette Vaaben maatte erstattes ved hvadsomhelst man af Vaaben, som Jagtgeværer, Spyd o. d. l. kunde erholde hos Omegnens Beboere.

"Heste og Folk," yttrede Generalen i en Skrivelse, "kommer der nok af; men en Sabel eller en Kaare er en Sjældenhed, og Folkene ere ikke nok øvede." Man tog nemlig enhver Lediggjænger, satte ham paa en


100

Vogn, transporterede ham til Armeen, og troede nu at en saadan Stymper i Løbet af 2 til 3 Dage uden Klæder, Forpleining, Vaaben o.d.s. skulde blive en dygtig Soldat.

Ammunition manglende man ogsaa, og af Blyet af Taget paa en afbrændt Kirke blev der støbt saavel Kugler som Kardætsker. Hvad Provianteringen angik, leverede Mandskabet af hvad de i Begyndelsen havde medtaget i deres Madposer, men da denne var tømt, fandt ingen regelret Forpleining Sted og de maatte nøies med hvad deres Værter vilde give dem. Paa Brød og Brændeviin var der ingen Mangel, men Kjød, Flæsk og Ost, vor Landfolks fornemste Næring, manglede derimod. Senere ved Kornerup og Kjøge blev der fra en stor Deel af de nærmeste Godser sendt en Mængde Levnetsmidler til Leiren. Af Amtmændene og andre Øvrighedspersoner vistes der ogsaa den største Iver og Activitet. Menigmand selv var ufortrøden og villig, skjøndt de fleste havde maattet forlade deres Hjemstavn midt i den travleste Høsttid og kunde indsee at vore Krigsanstalter vare slette. For en stor Deel var Mandskabet iført deres sædvanlige Bondedragt og havde Træsko paa Benene. Man kan vist med Rette sige, at neppe nogensinde var en Armee bleven samlet under saa pludselige, ufordeelagtige og hjælpeløse Forhold, som denne, da den, saa at sige manglede Alt.

Den 26de August forlod General Castenskjold sin Stilling ved Kornerup og marscherede til Kjøge, hvor han posterede sig bag Kjøge-Aa og indqvarterede sine Tropper deels i Byen, deels i den nærmeste Omegn og deels i en foran Byen slaaet Leir. Her fortsatte


101

han Organisationen af sit Corps og øvede Tropperne i Vaabenbrug.

General Oxholm, der skulde samle og ordne den Deel af det søndresjællandske Regiment som hørte hjemme paa Øerne Lolland, Falster og Møen, havde i Kjøge mønstret en Bataillon af nordresjællandske Regiment under Major, Grev Moltkes Commando, og ankom den 17de til Stege, hvor han traf den 10de eller møenske Bataillon under Major Koye samlet med uden Vaaben. Borgerne og Byens Beboere maatte derfor, saa meget det var dem muligt, yde hvad Vaaben og Ammunition de formaaede, og dette skete ogsaa med saa stor Beredvillighed, at de til de skarpe Patroners Forfærdigelse endog afleverede Lodderne til deres Stueuhre. I Stege fandtes der to trepundinge Kanoner, som havde staaet der siden Aaret 1801, hvilke bleve overleverede til en Capitain Wachtmann, der tidligere havde været Artillericadet. Øen blev dernæst saa godt som muligt sat i Forsvarsstand, dog fattedes man Skyts til at armere Søbatterierne med.

General Oxholm gik derpaa over til Nykjøbing paa Falster, hvor han fandt Falsters- eller 9de Bataillon under Major Krieger. Mandskabet besværede sig uden for Generalens Qvarteer over partisk Indkaldelse, da mange unge og ugifte Karle vare blevne hjemme, medens gamle Gaardmænd maatte møde. Mange af disse Folk havde ikke været samlet i 7 Aar, de havde derfor glemt Subordination og kjendte ikke deres Officerer. Den følgende Dag var Mandskabet lige gjenstridigt og lod sig kun med Møie opstille. Da der var tilsagt meer Mandskab end der skulde bruges, fik de ældste Gaard-


102

mænd og de uundværligste Haandværkere Tilladelse til at gaae hjem. De bleve derpaa inddeelte efter Vaabenart og forlagte udenfor Byen for at besætte de vigtigste Punkter i Nærheden. Da flere fjendtlige Baade nærmede sig Kysten, frygtede man for en fjendtlig Landgang, og et næsten almindeligt Opløb og en Flytning paa alle tre Øer fandt Sted, men snart viste det sig at det var blind Allarm.

Efter at Øens Forsvar var ordnet ligesom paa Møen og Fyret paa Gjedser-Odde slukket, reiste Generalen samme Dag til Saxkjøbing paa Lolland. Han gav, i det han kom forbi Nysted, Ordre til 8de Bataillon under Major Oldeland at afmarschere, og jog derpaa til Maribo, hvor han overdrog den i Nærheden boende Major Wickfeldt Commandoen over hele Lollands Kystmilice. Her overbragte Ritmester v. Qvalen en Ordre fra Kronprindsen til Generalen, om at forene sig med Castenskjold. Dette havde Oxholm allerede tidligere forgjæves foreslaaet denne, igjennem sin Adjutant, Major Holstein. Castenskjold havde ikke turde indlade sig herpaa, før han fik nærmere Ordre fra Kronprindsen, skjøndt denne i sin Udnævnelses Ordre af 11te August udtrykkelig havde givet ham frie Hænder til at handle efter bedste Skjønne, og han maatte indsee det Gavnlige i en Forening med Oxholm.

Den følgende Dag mønstrede og inddeelte General v. Oxholm i Nakskov den 7de Bataillon under Major Gamst Commando paa samme Maade so de forhen mønstrede Batailloner. Den samme Vrangvillighed fandt Sted her iblandt Mandskabet, tildeels foranlediget af Byens Borgere, der ønskede at beholde Bataillonen


103

til Øens eget Forsvar. I Nakskov fandtes ogsaa 2 tre-pundinge Kanoner, der overdroges til en forhenværende Artilleri-Officeer, Capitain Fjeldsteds Commando.

Da Landeværnets Bestemmelse lyder: "at de Mænd, som ere øvede i Vaaben, skulde ene og alene opfylde den Pligt at bidrage til at forsvare den Provinds, hvori de boe og opholde sig, imod fjendtlig Vold, uden at indlemmes i den staaende Krigshær,", var det ikke besynderligt, at Landeværnet ikke syntes om at bruges uden for dets Hjemstavn.

Da Landeværns-Bataillonerne derfor skulde afmarschere eller gaae over til Sjælland, reiste sig Gjenstridigheds-Aanden i dem Alle. Det var forgjæves at Generalen talte med dem om: "Patriotisme, Pligten og Æren i at hjælpe de sjællandske Brødre, der kæmpede for Konge og Fædreland, o.s.v."

De Paagjældendes Paastand, at forblive, hvor de havde hjemme, paa en Tid da Fjenden blokerede Øerne, var altsaa grundet paa Loven selv og kan derfor ikke aldeles fordømmes.

Nu kom mod Aften Generalqvarteermester-Lieutenant Haffners Ordre til Oxholm, ufortøvet at marschere til Sjælland og sætte sig i Forbindelse med General Castenskjold. Den 8de Bataillon i Nysted fik nu altsaa Ordre til at marschere næste Dag, den 23de August, til Sundby-Færge og 9de Bataillon i Nykjøbing til Grønsund-Færge, hvor de skulde oppebie yderligere Befaling. Den 7de Bataillon i Nakskov erholdt Ordre til at marschere samme Dag til Maribo, og næste Dag, den 24de August, til Guldborg-Sund; og Major Holstein fik Befaling at gaae til Falster og Møen og


104

derfra overføre 9de og 10de Bataillon til Kallehave i Sjælland.

Fra Chefen for 8de Bataillon indløb den Rapport, at Mandskabet viste Uvillighed ved at forlade Øen og at især det 1ste Compagni, som laa i Sundby, ikke vilde gaae over Færgestedet. Det lykkedes imidlertid Stiftamtmanden og nogle Godsbesiddere at bevæge dem til at gaae over til Falster. Men næste Dag, da General Oxholm kom til Nykjøbing var her samme Uvillie hos Mandskabet af et der liggende Compagni af 9de Bataillon. Ogsaa 7de Bataillon vilde ikke gaae over med Færgen ved Guldborg. General Oxholm tiltalte Mandskabet her, lod en Lieutenant tage Fanen i Haanden, gik selv foran den og raabte: "at hver brav dansk Mand skulde følge ham." En Snees Mand fulgte vel denne Opfordring; men Resten skreg og støiede, ja! truede endog med at skyde paa dem, der fulgte Opfordringen; da Generalen imidlertid var gaaet om Bord og stillede sig med Fanen i Forstavnen af Færgen, strømmede Alle til og vare om kort Tid ombord.

Den venstre Colonne eller 7de og 8de Bataillon var den 25de og 26de August kommen over til Vordingborg. I denne By fik Generalen opspurgt en gammel Artillerist til at forfærdige end flere Carduser, ogsaa indrettede han der et Feltbageri, som kunde eftersende det fornødne Brød til hans Corps. Nogle Trommer var de eneste Krigsinstrumenter Generalens 4 Batailloner eiede og derfor fik han kjøbt sig en gammel Trompet hos Stadsmusikanten. Senere maatte nogle Violin-


105

spillere i Spidsen af Colonnen paa Marschen opmuntre Mandskabet med Musik paa deres slette Instrumenter.

Om Natten til den 26de August erholdt General Oxholm Rapport fra Major Holstein, at 9de og 10de Bataillon var i fuldt Oprør og vilde ikke gaae over fra Koster til Kallehave. Da Generalen ilede did fandt han det i Koster værende Compagni af 10de Bataillon i tumultarisk og tildeels beskjænket Tilstand. Han lod Generalmarschen slaae, opstillede Mandskabet og lod da oplæse det fra Kronprindsen ham tilstillede Opraab; det lød saaledes:

"Til Kongens troe Undersaatter i Sjælland, Møen, Falster og Lolland."

"Landsmænd! Jeg opfordrer Eder at gribe til Vaaben imod en Fjende, der ikke alene overfalder Eder voldsomt, men endog nærmede sig Eders Kyster under Venskabs Maske! Erindrer, at I nedstamme fra Forfædre, der gjorde sig udødelige ved Mod og Enighed. Konge! Arne! og Fædreland! Dette være Eders Løsen, og Intet er umuligt. Velan! griber til Vaaben! forsamler Eder under Dannerkongens Faner og fordriver Alt; thi Intet kan da modstaae Eder! Min eneste Kummer er, at jeg ikke i nærværende Øieblik kan fegte i Eders Spidse."

Efter at denne Opfordring var endt, raabte Generalen og Officererne 3 Gange Hurra! hvilket imidlertid kun besvaredes med Taushed.

Fanen blev derfor atter ført foran og nu commandereres der: høire om! Marsch, Marsch!" medens General Oxholm igjen selv stillede sig med Fanen. Men kun omtrent en 40 Mand fulgte ham, de Øvrige


106

bleve støiende og larmende tilbage, uden at agte paa deres Officerers Tiltale, og Generalen gik endelig over til Kallehave med det Mandskab, der var gaaet ombord i Færgen.

Han vendte snarest muligt tilbage igjen til Koster hvor 9de Bataillon var ankommen. Ogsaa af denne kunde han kun bevæge 20 Mand til at følge sig, og befalede derfor Officererne af fratage Mandskabet deres Vaaben. Men Folkene satte sig til Modværge og det var med Nød og neppe at man bemægtigede sig Kanonerne. Mandskabet blev derpaa beordret tilbage til Stege, og Officererne og Kanonerne indskibedes og gik til Sjælland.

Nu marscherede Generalen den 26de August med 7de Bataillon til Præstø og 8de til Beldringe og Omegn, med Hovedqvarteret paa Nysø. Den følgende Dag fortsatte begge Batailloner deres Marsch til Faxø. General Oxholm erholdt denne Dag en Befaling fra General Castenskjold at ile til Køge, og vilde denne General ved et udsendt Detachement dække hans venstre Flanke.

Om Aftenen indløb der Rapport fra Majorerne Krieger og Koye, at det var lykkedes dem at bringe deres Batailloner over Vandet, og erholdt de derfor Ordre at følge efter saa snart som muligt. Fra Castenskjold hørte man imidlertid intet, og en paa Recognoscering udsendt Lieutenant blev næste Morgen gjort til Fange.

Den 28de August naaede Colonnen Kjøge, og General Castenskjold befalede, at de to først commanderende Batailloner skulde indqvarteret i Byen, og de


107

to andre, hvilke man først formodede skulde ankomme næste Morgen, i Teltene Norden for Byen. Indqvarteringen af disse to Batailloner foraarsagede mange Vanskeligheder og man brugte saa megen Tid dertil, at man først var færdig dermed over Midnat.

Paa denne Tid ankom den 9de Bataillon uden for Byen, hvor den bivouaquerede, den 10de derimod, der havde marscheret hele Natten, ankom først næste Morgen Klokken omtrent 9 til Kjøge. Begge Batailloner havde ved en forceret Marsch indhentet den ved deres Opsætsighed og Uvillie tabte Tid.


ForrigeIndholdNæste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

Kapitel:
1, 2, 3, 4, 5,
6, 7, 8, 9, 10,
11, 12, 13, 14, 15,
16, 17, 18, 19, 20


Søg:

Powered by Google™


Søg WWW
Søg disse sider


© Selskabet for Københavns Historie 8. april 2007
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |