
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1377. Den ældste bevarede jordebog over alle byens grunde er udarbejdet på denne tid (1377-80) for biskoppen. Den viser, at gadenettet i hovedtrækkene var som i 1728. Kun hovedgaderne betegnes ved navne. Købmagergade hed Bjørnebrogade, Vimmelskaftet hed Tyskemannegade, Østergade var nordsiden af Østertorv (fiskemarked), Vestergades østlige del hed Smediegade; Nørregade, Gammeltorv og Grønnegade havde navne som i dag. Jordebogen omtaler "Byens Rende", der gennem senere omtale og undersøgelser i jordsmonnet viser sig at have haft sit udpring ved Sankt Petri Kirkes kor og sit løb gennem senere Skidenstræde (nu Krystalgade), Landemærket, Sværtegade og Regnegade til Østervold - med sideløb gennem Kristen Bernikows Stræde og Holmensgade til stranden ved Østergård. Renderne var indtil 8 m brede og må være blevet opfyldt og bebygget i 1500-tallet. Byens gadekær lå omtrent på hjørnet af Frederiksberggade og Kattesundet. Jordebogen viser, at der i byen findes Mariæ, Sankt Peders, Sankt Nikolaj og Helligånds gilder, sikkert lægmandsgilder knyttet til kirkerne og Helligåndshuset. De er nu tilladte (se 1294), men kun når de er stiftet af biskoppen med kapitlets samtykke. Ved denne tid benævnes havnen mellem Højbro og Stormbroen Gammelbodehavn, hvor den vigtigste plads var Ladbroen. Ved denne tid anlægges landsbyen Nyby ved hjørnet af nuværende Falkoner Allé og Godthåbsvej; den blev senere ladegård for borgen. (se 1548).
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |