
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1500. I det forløbne århundrede har København udviklet sig til at blive landets betydeligste købstad med hen imod 10.000 indbyggere. Da den blev befriet for bispernes strenge herredømme, begyndte en ny tid. At kongerne hyppigt boede i byen og gav den privilegier, der løsnede mange hæmmende bånd, at den blev station for rigets flåde, og at mange adelige tog bopæl i den og opførte statelige stenhuse, virkede fremmende på handel og håndværksdrift, I århundredets løb er det meste af de store ledige arealer inden for de gamle volde (Rosengården, Pilegården, Vingården) bebygget. Borgen, der var blevet nedbrudt i 1369, må i løbet af 1400- tallet være blevet udvidet og restaureret således, at der med rette kan tales om et Københavns Slot, der kunne benyttes som kongebolig. En udbygning af befæstningen omkring byen påbegyndtes i slutningen af 1400-årene. Voldene forstærkedes med mure og tårne, og gravene uddybedes.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |