| Forfatter: | Steffen Linvald© |
| Titel: | Københavns hvornår skete det |
| Udgivet: | Kbh., 1979 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | År 1536 |
| Note: |
1536.
Byen overgiver sig 28. juli, og Christian III holder sit indtog den 6. august Byens lidelser under denne belejring var forfærdelige (isvinter, hungersnød og hungerrevolter). Kongen behandler den med mildhed, men han forbeholder sig at vælge byens borgmestre, og kongerne udnævner desuden i den følgende tid indtil enevældens indførelse jævnlig særlige statholdere for København. Ambrosius Bogbinder, der to gange havde måttet gøre knæfald for kongen for at opnå tilgivelse, begår kort efter selvmord. Med Lübecks nederlag i denne krig, er det til ende med det hanseatiske overherredømme i Sundets handel og skibsfart. Derimod er der opgang i Nederlandenes handel.
De katolske biskopper fængsles natten mellem 11. og 12. august.
Christian III indkalder 15. oktober en rigsdag i København, hvori deltager 19 rigsråder, 383 medlemmer af den menige adel, borgmestre og rådmænd fra 81 købstæder samt et ukendt antal bønder. Den afsluttes den 30. oktober ved et offentligt møde, et "bursprog" foran rådhuset på Gammeltorv, hvor den vedtagne "reces" oplæses. Den eneret på handel med landbrugsartikler, som borgerne siden 1422 havde gjort krav på, fratages dem. Alt bispegods inddrages under kronen. Kongen, der nu bliver kirkens overhoved, udnævner biskopperne, der i den første tid benævnes superintendenter, og en trediedel af tienden tilfalder ham.
Dybet mellem byen og Bremerholm, der var blevet spærret af sænkede skibe under belejringen, opfyldes helt. Her opstår bl. a. Dybensgade og Christian IV's skipperboder. Samtidig anlægges befæstninger på Bremerholm.
Svaneapoteket oprettes.
| Forrige | Indhold | Næste |
