
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1619. Der udstedes et kongebrev af 5. april, hvorefter enhver, der vil opføre en god bygning på Christianshavn, vil få skøde på grunden og skattelettelser i flere, år. Det første skøde udstedes 1622. Omkring den nye by opføres en vold med 5 bastioner. Borgmester Mikkel Vibe får den 18. april tilladelse til at oprette et gæstgiveri på Vesterbro med skytteri (nuværende Vesterbrogade 69 og 71), begyndelsen til Vesterbros senere mangfoldige forlysteIsesliv. Christian IV giver Ordrup Sø og 3 fiskedamme ved Gl. Vartorv til byen i mageskifte for Lersøen, Peblingesø, Sankt Jørgens. Sø og Sorte Dam (15. april). Vold og grav (senere kaldet Rosenåen) graves vest for Sankt Jørgens Sø. Der med begynder de udenværker (Ladegården, Store Ravnsborg og Ny Vartov) vest for søerne, som først fuldførtes omkring 1645. Pest raser atter i byen i dette og det følgende år. Antallet af døde opgives til mindst 7000. Christian IV udsender 9. maj Jens Munks ekspedition for at finde Nordvestpassagen. Veksler omtales første gang. Der graves en kanal (senere kaldet Peymanns Rende) fra Sortedamssøen til Rosenborg slotsgrav, som derved fyldes med vand. Der indrettes et fængsel på hjørnet af Nytorv og Slutterigade (nuværende Domhus' grund). Der forordnes fæstningsarrest på Bremerholmen. I "Trunken" indrettes plads til 200 lænkede "slaver" i 2 rum. De beskæftiges dels på galejer, dels ved arbejde på Holmen. Holmens Kirke indvies 5. september (se 1563). Børsens opførelse påbegyndes. Fuldført 1640.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |