
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1659. Stormen på København. natten mellem 10. og 11. februar afslås ved lige anstrengelse fra borgeres, studenters og krigsmænds side. Hovedkampen fandt sted mellem nuværende Vartov og Kongens Bryghus. Sejren fejredes dagen efter med gudstjenester i alle kirker. Men belejringen fortsattes, og byen led meget af kulde og sult. Ved privilegierne af 24. marts opnår byen de attråede friheder som løn for dens fortjenester for landets frelse. Den 14. april vælges for første gang 32 borgerepræsentanter blandt de "fornemme borgere" samt 4 håndværkere. Disse friheder indskrænkedes dog snart grundigt (se 1661). Byen får ny tilførsel af proviant fra hollandske skibe. Den 25. august sluttes våbenhvile og føres fredsforhandlinger i 5 "fredshuse", barakker, der rejstes i Rådmandsmarken.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |