
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1663. I det store terræn. som Christian IV havde indlemmet i byen, begynder den private bebyggelse efter den i 1650 anlagte, nu af H. Rüse ændrede plan med parallelgader. Store (dengang kaldet Ny) Kongensgade var den første gade, der fuldendtes. I befolkningen var der megen uro over planen, da man troede, at længdegaderne blev anlagt, så de kunne bestryges af kanoner fra Kastellet. Der udstedes for første gang privilegium på en stivelsefabrik i Danmark; den var anlagt på Christianshavn. Frederik III giver bevilling til at indrette Charlottenlund Skov til et folkeligt forlystelsessted. En italiensk opera-ballet kommer til Danmark (debuterer ved en hoffest på Frederiksborg). Den ufuldendte Sankt Annæ Rotunda kirke sprænges i luften 20. maj, og materialerne anvendes til andet byggeri. Den store grund benævnes i den følgende tid Sankt Annæ Kirkegård og benyttes bl. a. som eksercerplads indtil den efterhånden bebygges (Guldhuset, Stokhuset, Sølvgades Kaserne m.m.). Kongeporten (Sjællandsporten) og Norgesporten i Kastellet opføres. Langs Rosenborg Have (hvor nu Kronprinsessegade ligger) anlægges en palmaille for det da så yndede boldspil (engelsk: Pall mall). Borgervæbningen, der tidligere stod under magistraten, omordnes til et særskilt korps, hvis officerer og menige aflægger ed til kongen. Leonora Christine Ulfeldt hensættes 8. august som fange i Blåtårn. Corfitz Ulfeldt henrettes in effigie på Slotspladsen 13. november.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |