sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1700
Note:  

 

1700

Den Gregorianske kalender indføres, idet der udelades 11 dage af februar, så at 18. februar efterfulgtes af 1. marts.

De første jydske hosekræmmere får borgerskab i København. 7. juni. De får stadeplads på Amagertorv, men får i 1727 tilhold om at holde sig på fortovene. Mange af dem når frem til velstand og grundlægger store handelshuse.

Den 21. juli bliver København. bombarderet af en forenet hollandsk-svensk-en- gelsk flåde, og atter 25. og 27. juli, særlig Christianshavn. Der anrettes ikke nogen synderlig skade. Carl XII gør 4. august landgang ved Humlebæk og rykker med sin hær mod København, der bereder sig til forsvar; men faren for en belejring afværges ved fredsslutningen i Travendal den 18. august.

Christian IV's regeringstid, 1588-1648, danner en betydningsfuld periode i Københavns historie. Han forandrede fuldkommen byens fysiognomi ved at udvide dens areal til det dobbelte og ved opførelsen af mange pragtbygninger. Stilen i disse - den nederlandske renaissance, omdannet efter danske forhold - nåede hertil allerede under Frederik II (Holmens Kirkes vestgavl). Kongens eksempel smittede, og der opførtes flere smukke privatbygninger, at hvilke dog kun få er tilbage (Strandgade, Amagertorv). Københavns folkemængde henimod slutningen af hans regering anslås til ca. 25.000.

Fra 1660 ændredes udviklingen, idet byen nu blev den enevældige konges hof- og residensstad. Barokken fortrænger renaissancen. Kongens Nytorv med dens adelige palæer opstår. Stor bebyggelse finder også sted i kvarteret ved Frederiksholms Kanal og i de af Christian IV indlemmede bydele. Embedsstandens og garnisionens stærke vækst forårsagede en øget indvandring, der mere end holdt byen skadesløs for de åreladninger af befolkningen, som gentagne pestepidemier forårsagede. Ved den merkantilistiske industripolitik, der af Christian IV indlededes tidligere end i noget andet land, og ved den store byggevirksomhed drages mange tyske, hollandske og franske håndværkere til byen. Folketallet regnes at være steget fra ca. 42.000 i 1670erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning.

Men i den gamle by bevarede gaderne endnu i 1600-tallet et næsten middelalderligt præg. Afvekslende og maleriske var de, men det var såre vanskeligt at færdes i dem. De var i regelen meget snævre, mange i den grad, at al vognfærdsel var umulig. Brolægningen var overordentlig slet og uregelmæssig, fordi hver husejer skulle sørge for sin part. Fortovene, der fra Arilds tid betragtedes som hørende til husene, var opfyldte af boder, bislag og skure og kunne slet ikke benyttes af fodgængere. Men det værste var den frygtelige urenlighed, thi alt, hvad der samledes i husene af fejeskarn og uhumskheder, kastede man på færdselsvejene, som blev bundløse og udbredte en ulidelig stank. Mod dette onde var der ført en hidtil håbløs kamp, og først i Christian V's tid lykkedes det at skaffe lidt bedre forhold til veje (se 1680).


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |