
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1706. Kammerjunker og kgl. køgemester v. d. Osten får 6. marts privilegium på at forfærdige, sælge og udleje portechaiser samt til at oprette et adressekontor og lade dets anmeldelser kundgøre på trykte plakater. Adressekontoret åbnes 18. marts, men måtte i 1711 lukkes p.gr.a. pesten. Det åbnedes atter en kort tid 1726 og 1749 og overtoges af agent Hans Holck 1759. Efterhånden fortrængtes dog portechaiserne af kareterne. Garnisons (Den Herre Zebaoths) Kirke indvies 24. marts. Arkitekt: W. F. von Platen. Blågård, en lystejendom, hvis grund strakte sig fra Peblingesøen og næsten til Griffenfeldsgade (Teglgårdsvangen), kommer i Prins Carls, Frederik IV's broders, besiddelse. Han opfører hovedbygningen, der tækkes med blåtagsten (deraf navnet), og anlægger en pragtfuld have.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |