| Forfatter: | Steffen Linvald© |
| Titel: | Københavns hvornår skete det |
| Udgivet: | Kbh., 1979 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | År 1749 |
| Note: |
1749.
Berlingske Tidende (oprindelig "Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender") udkommer første gang 3. januar.
Den senere berømte komponist Gluck optræder i nogen tid som kapelmester på den italienske opera.
Det bestemmes, at Kongens Nytorv skal være eksercerplads; i den anledning fældes "Krindsen", den tredobbelte række af lindetræer omkring "Hesten".
Brandvæsenet reformeres; i kanalerne anbringes 18 svære slagpumper.
Der opføres en bygning ved Nyhavn til brug for Mønten, der siden 1620 gentagne gange var flyttet.
Vesterbro er allerede ved at blive et forlystelseskvarter; der er 22 øltappere uden for Vesterport.
Ved reskript af 12. september skænker Frederik V Sophie Amalienborgs have og exercerplads til bebyggelse. Det var den grund, der tidligere havde hørt til det nedbrændte slot, og som strakte sig fra Sankt Annæ Plads til Toldbodvejen og fra Bredgade til Ny Toldbodgade. Byggegrundene overdroges som fri ejendom til enhver, der ville bygge efter de approberede tegninger, og der tilstodes dem 30 års indkvarteringsfrihed. Grundene til de 4 palæer på pladsen skænkede kongen til 4 adelsmænd. Bebyggelsen blev fuldført i løbet af få år under overledelse af hofbygmester Eigtved og kaldes nu Amalienborg. Kvarteret, den østlige del af "Ny København", benævnes fra nu af Frederiksstaden.
Mastekranen på Nyholm opføres af Philip de Lange.
Grundstenen til Frederikskirken (Marmorkirken) lægges den 30. oktober. Efter Eigtveds død 1754 indkaldes franskmanden N. H. Jardin for at fortsætte arbejdet. Opførelsen standsedes i 1770. Senere overdroges fuldførelsen efter mere beskeden plan til Harsdorff (1799) og efter ham til C. F. Hansen. I 1819 opgaves den helt, og kirken lå indtil 1874 som en ruin.
| Forrige | Indhold | Næste |
