
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1770. Vejviseren udkommer første gang 10. januar (Hans Holck). Der oprettes en inokulationsanstalt på Solitude på Nørrebro - året forinden var 1219 børn i København døde af kopper. Den bestod til 1783. Bekæmpelsen var dog endnu lidet effektiv (se 1801). Gyldendalske Boghandel oprettes ved denne tid; overtog i 1787 dens nuværende ejendom i Klareboderne (opført 173134). Kartofler anvendes første gang i hoffets husholdning. Uindskrænket trykkefrihed indføres 14. september, hvorved der gives plads for en sand flom af skandskrifter mod forordningens ophavsmand: Struensee. Ved forordning af 28. oktober afskaffes 3. påske-, pinse- og juledag samt endnu 5 dage som helligdage. Frugt- og vanilleis begynder at vinde indpas ved denne tid. Dronning Caroline Mathilde deltager i skydningen på Den kgl. Skydebane 5. september, klædt i mandsdragt; hun rammer papegøjen. Teatret på Kongens Nytorv overtages af staten og får navnet Den kgl. danske Skueplads. Her opretter Guiseppe Sarti Det kgl. danske Kapel.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |