sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1771
Note:  

 

1771

Tallotteriet oprettes 12. januar (se 1851). Det blev trukket foran Rådhuset, fra 1795-1818 på Charlottenborg.

Struensee afskediger magistraten og de 32 mænd 3. april og udnævner en ny kommunalbestyrelse. Den gamle ordning indføres igen i oktober 1772, dog ikke ganske uforandret.

Hans Holck åbner 3 friskoler 9. april, inden årets udgang yderligere 2.

På Fødselsstiftelsen anbringes i april en kasse, hvori nyfødte børn kunne nedlægges til forsørgelse af det offentlige. Den fjernedes 1774.

Den kgl. Belønningsskole stiftes 1. maj.

Civiletatens materialegård ved Frederiksholms Kanal opføres. Arkitekt: G. D. Anthon. Den indeholdt fra første færd atelierer for kendte billedhuggere.

Husejerne får 8. maj befaling til at lade matrikelnumrene male uden på husene, en foranstaltning, som var blevet stærkt anbefalet i vejviseren.

Livgarden til hest ophæves 22. marts; genoprettes 27. maj 1772.

Det første hestevæddeløb i København. afholdes 4. juni på Nørrefælled. Gentages 1772, men derefter først i 1832.

Hof- og stadsretten oprettes d. 15. juni. Herved afskaffedes bytinget og hof- og borgretten samt Universitetets særlige jurisdiktion; kort efter henlægges også inkvisitionskommissionen herunder. Det er en af de få foranstaltninger, som Struensee fremkaldte, der bevaredes efter hans fald.

Hele Kongens Have bliver tilgængelig for publikum; der indrettes restauration og spillebank og foranstaltes store folkefester med fyrværkeri og militærkoncerter. Kongens Have blev er en art forløber for Tivoli.

Belysningsvæsenet henlægges under magistraten, og der opsættes 309 nye lygter. Disse forsynes med engelsk glas i st. f. hornruder. Borgerne fik lov til at bruge fakler, når de lystes hjem.

Struensee udnævnes til geheimekabinetsminister med ret til at udstede ordrer uden kongens underskrift 14. juli en uge efter at dronningen har født ham en datter.

2400 norske matroser drager 10. september fra Holmen til Hørsholm Slot for at fremtvinge udbetalingen af deres tilgodehavende sold. Struensee og kongehuset flygter fra slottet, viser sig iøvrigt eftergivende og giver et festmåltid for de revolterende matroser på Frederiksborg Slots ridebane 29. september.

Frederik V's rytterstatue på Amalienborg Plads (af billedhuggeren Saly) afsløres 1. august. Grundstenen var nedlagt 1. oktober 1760 og de uhyre store omkostninger afholdt af Det asiatiske Kompagni.

Regimenterne flytter ind i den nu fuldførte Sølvgadens Kaserne omkring l. oktober.

Ved kabinetsordre af 16. oktober ophæves de særlige direktioner for fattigvæsenet, Vajsenhuset og Opfostringshuset, og som fælles overledelse af disse institutioner oprettes Den alm. Plejeanstalt; ved forordning af 16. november lægges yderligere Vartov, Alm. Hospital, Sankt Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse samt Abel Cathrines Hospital ind under plejeanstaltens styrelse.

Sammenstød i teatret på Kongens Nytorv mellem studenter og officerer 25. oktober, hvilket giver anledning til Ewalds skuespil "De brutale klappere".

Livgarden til fods ophæves og gør derfor 24. december mytteri, der støttes af byens befolkning (juleaftensfejden); genoprettes 20. januar 1772.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |