sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1800
Note:  

 

1800.

Laugsvæsenets føleligste mangler hæves ved forordning af 21. marts, som tillige bestemmer, at halvdelen af de 32 mænds forsamling skal bestå af kunstnere, fabrikanter eller håndværkere, hvilke aldrig tidligere var blevet valgt. Forordning fastsætter straffe for strejker og indfører frimesterinstitutionen.

For første gang siden 1658 vælges en håndværker (en grovsmed) ind i de 32 mænds forsamling 2. maj.

De Massmannske Søndagsskoler åbnes 4. maj.

Casortis italienske selskab optræder første gang herhjemme (i Dyrehaven) 18. juni-9. juli; det opførte første gang en pantomime 3. juli; den følgende sommer optrådte selskabet på Hofteatret.

Filosofgangen langs Vestervold gøres tilgængelig for fodgængere.

Sankt Nikolaj Kirke nedlægges ved reskript af 4. juli. Menigheden ophørte dog først som selvstændig menighed 30. juni 1805. Kirkeruinen (undt. tårnet) nedrives 1814-17.

Der findes i dette år 316 brændevinsbrænderier i København.

På grund af befolkningens væmmelse ved det offentlige myrderi af herreløse hunde bestemmes det, at hunde kun må dræbes mellem 4 og 7 morgen. I det følgende år dræbes dog 815.

En optisk telegraf fra København. til Slesvig over Sjælland, Fyn og Als med 23 signalstationer anlægges, nedlægges 1862 efter i 1854 at være erstattet af den elektromagnetiske telegraf.

Kronprinsessegade, som tilligemed de tilstødende ejendomme havde udgjort en del af Kongens Have, anlægges, og gitteret med arkitekt Peter Meyns pavilloner og port på hjørnet af Gothersgade opføres. Den åbnes for færdselen 1804.

På grund af krigsudsigterne (englænderne havde den 25. juli opbragt en dansk fregat i Kanalen efter kamp) beordres der "presning" af mandskab til flåden. Natten mellem 24. og 25. august begynder politimesteren en razzia i Københavns gader og knejper, hvorved hurtigt flere hundrede arbejdsledige i alderen 13 til 72 år hverves til brug i defensionsskibene. Gentagne presninger finder sted før og under krigen.

Som følge af dyrtiden oprettes folkekøkkener. Her serveres den "Romfordske suppe" for 2½ sk. pr. portion.

Den 16. december slutter Danmark et neutralitetsforbund med Sverige og Rusland, den 18. december tillige med Preussen.

Det Wærnske Institut oprettes 12. december.

Malthe Conrad Bruun landsforvises 19. december på grund af "formastelige ud- tryk" i sine skrifter.

Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var blevet en overmåde smuk by, hvad der er ret forklarligt. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter, som ikke alene udmærkede sig ved pragtfulde bygninger, men også ved en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De 2 ildebrande havde ryddet grundigt op i de snævre gyder, og vel var interessante fortidsminder forsvundne, men byen var blevet luftigere, renligere og behageligere. De ny huse var større og bekvemmere end tidligere. I reglen var de af et beskedent og regelmæssigt udseende, som store dele af den gamle by præges af, men der var dog af rigmænd opført et ikke ringe antal bygninger, der endnu den dag i dag er en pryd for byen. Den ved århundredets begyndelse herskende barokstil afløses succesivt af rokoko og klassicisme. Gadernes fysiognomi var dog vidt forskellig fra den nuværende, fordi der ikke fandtes storstadsbutikker, der først kom i det følgende århundrede.

København. var i århundredets sidste halvdel blevet en meget livlig handelsstad. Den havde ved sin beliggenhed og havn gode betingelser for at blive det, men den støttedes også i betydelig grad af kongerne. For at skabe stor handel havde allerede Christian IV oprettet handelskompagnier; der tildeltes dem store begunstigelser, og uagtet forsøgene mislykkedes, fortsatte man på den samme vej i to århundreder, thi man kendte den gang ikke noget andet middel end privilegier og monopoler, støttet af toldforanstaltninger. Fra 1726 gik man et skridt videre, idet man systematisk bestræbte sig for at hæmme købstædernes udvikling. Ved toldbestemmelser og forordninger gjorde man København til stabelplads for alle fremmede varer, hvorved den i hovedsagen blev indehaver af både den udenlandske og indenlandske handel. Det var regeringens mål at fremkalde en stor og mægtig handelsstad, og det lykkedes. Der opstod mænd, som med dristighed og dygtighed forstod at udnytte de politiske konjunkturer under de store søkrige i århundredets slutning. Der oparbejdedes da en kolossal transithandel mellem Østersølandene på den ene side, Middelhavet og de oversøiske lande på den anden side. Det var den såkaldte "florissante handelsperiode", under hvilken store rigdomme strømmede ind over landet, især til København. Vel mistede byen de fleste af sine forrettigheder ved toldloven af 1797, men dette forandrede ikke handelens een gang tilvante gang, og København. bevarede sin overvægt til 1807.

Industrien havde man ligeledes søgt at fremme ved begunstigelser, dels privilegier, dels forskud, hvad der også kom København til gode, da den havde de fleste fabrikker. I regelen strandede disse forsøg, kun enkelte virksomheder, navnlig på tekstilområdet, blomstrede en tid lang.

Umiddelbart før pesten 1711 anslår man Københavns folketal til ca. 66.000, efter pesten til ca. 44.000. Denne store nedgang blev hurtigt erstattet, thi allerede i tiden 1713-27 var der gennemsnitlig 76.000 indbyggere. I 1769 udgjorde befolkningen ca. 80.000 mennesker, ved århundredets slutning ca. 100.000.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |