
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1825. Det kgl. nordiske Oldskriftselskab stiftes 28. januar. Rysensteens Badeanstalt, ved Langebro (ved nuværende H. C. Andersens Boulevard) åbnes 15. maj; eksproprieret 21. september 1893. En ny anstalt af samme navn åbnes 1905 på havnens modsatte side. Den første hurtigpresse indføres (for Adresseavisen), den næste kom i 1835, og den første i København fabrikerede fremkom 1837. Forsørgelsesanstalten for Blinde oprettes af Selskabet Kjæden. Et centralvarme-anlæg med varm luft indrettes i ejendommen Bredgade 19. Grundtvigs "Kirkens Genmæle" udkommer i august og fremkalder et betydningsfuldt kirkeligt røre; ved dom af 30. oktober 1826 idømmes Grundtvig en bøde og livsvarig censur (hævet 1838). Kunstforeningen stiftes 11. november. En vaudeville opføres første gang på Det kgl. Teater 28. november, nemlig Heibergs "Kong Salomon og Jørgen Hattemager".
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |