
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1827. Ugebladet "Kjøbenhavns flyvende Post" (J. L. Heiberg) udkom 1. januar, ophørte i 1828; udkom igen i 1830 og fra 1834 fortsat under navn af "Interimsblade" til 1837. Landsforvisningsstraffen ophæves 30. marts. Siboni åbner det første musikkonservatorium i København i maj. Linedanseren Christian Roat forulykker den 12. juni ved forestilling på Rosenborg Eksercerplads, da tovet brister. H. C. Ørsted fremstiller vandfrit aluminiumklorid, hvoraf det året efter - på hans foranledning - lykkes at fremstille metallet aluminium. Det sidste af de talrige dramatiske selskaber, "Holbergs Minde", giver sin sidste forestilling. Staten køber Holsteins Palæ i Stormgade til de naturhistoriske samlinger. København får dampskibsruteforbindelse med Jylland (skiftevis Ålborg, Århus og Fredericia). "Kjøbenhavnsposten" (J. P. Grüne) begynder at udkomme, ophørt 1859. Fasangården i Frederiksberg Have ombygges (arkitekt: J. H. Koch) (se 1723). Det ny Trekroner fuldføres, påbegyndt 1787.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |