
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1835. Efter at have modtaget den store trykkefrihedsadresse 21. februar benytter kong Frederik VI i skrivelse til kancelliet af 26. februar udtrykket "Vi alene vide". Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug stiftes 30. marts, udgav "Dansk Folkeblad" og ophørte 1848. Der gives tilladelse til afholdelse af vædderidt i Frederiksberg Allé i april. A. N. Hansens Palæ i Bredgade (Fredericiagade 21) opføres. Den bestandige borgerlige Forening køber Store Ravnsborg, der i en årrække bliver sted for talrige store fester. H. C. Andersen udgiver sine første eventyr. Københavns Asylselskab stiftes og åbner december sit første asyl.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |