
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1839. Offentlige koncerter "à la Strauss" gives første gang 10. juni af et østrigsk orkester i Hotel d' Angleterre. Dannelsen af industrielle aktieselskaber tager fart i dette år, men bringer i begyndelsen mange skuffelser. Møde mellem studenter fra København og Lund i Dyrehaven. Grundtvig bliver præst ved Vartov, som nu bliver midtpunktet for den grundtvigske bevægelse til hans død 1872. Studentersforeningen stiftes. Danske Samfund, den første foredragsforening i København, stiftes af Grundtvig, Fred. Barfod m. fl.; ophørt ca. 1878. Ladegårdslemmerne stikker ild på anstalten den 14. august, efter at man havde anbragt et plankeværk til adskillelse af de to køn. Ilden slukkedes dog ret hurtigt. Døvstummeinstituttets bygning på Kastelsvej tages i brug 2. september. De første danske baptister døbes i Lundehussøen 27. oktober De blev forfulgt med fængslinger, mulkter etc. Orla Lehmann overrækker, som ordfører for studenterne, Christian VIII den første adresse med krav om en fri konstitution d. 7. december. "Fædrelandet" udsendes som dagblad 7. december, ophører 31. marts 1882.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |