
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1841. Chokoladefabrikant Chr. Kehlet overtager 31. marts det gamle traktørsted Alléenberg i Frederiksberg Allé og indretter det til folkelig forlystelseshave i stor stil; nedlagt 1923. Bestemmelsen, ifølge hvilken magistraten havde fastsat brødpriserne ved en takst, hæves 7. april. Den første omnibus (mellem København, Charlottenlund og Lyngby) begynder sine ture 30. maj. Georg Carstensen arrangerer en fest i Kongens Have 15. juli i anledning af kronprins Frederiks formæling. Ved senere gentagelser anvender han betegnelsen vauxhall, concert og tivoli. Glaciset uden for voldene, der siden 1776 væsentligt havde været benyttet til tobaksdyrkning, bortforpagtes til høavl. Ved denne tid er man enkelte steder begyndt at belægge fortovene med asfait, f.eks. uden for Prins Ferdinands Palæ i Bredgade (nu "Baltica"). Der gives i dette og det følgende år tilladelse til ballonopstigninger fra Frederiksberg Allé. Franz Liszt giver under stormende jubel 3 koncerter på Det kgl. Teater i juli. Frederiksberg-Hvidovre sogneforstanderskab dannes i henhold til kommunalanordningen af 13. august. Den etnografiske Samling åbnes 18. august i Dronningens Tværgade; indlemmet i Nationalmuseet 1892. Dronning Caroline Amalie stifter Københavns første asylskole 19. september. Handels- og Kontoristforeningen stiftes 27. oktober. En julebasar afholdes på Indtistriforeningens foranstaltning i Rosenborg Brøndanstalt. Den gentages i de to følgende år, først i d'Angleterre, derefter i en særlig basarbygning på Kongens Nytorv. Den gav stødet til, at de handlende begyndte at foranstalte juleudstillinger i butiksvinduerne.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |