
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1843. Det tillades fra 3. april dampskibe med ild under kedlerne at gå gennem Toldbodbommen ind i den indre havn, hvilket hidtil havde været forbudt. Den slesvigske Forening i København. stiftes i maj. Skandinavisk Samfund stiftes i juni, ophæves af kancelliet 22. juli samme år, men genopstår som Skandinavisk Selskab 1. September; ophævet 1856. H. H. Baumgarten opretter et maskinværksted på Købmagergade, den første begyndelse til firmaet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri. Søren Kierkegaards "Enten-Eller" udkommer. L. A. Colding leverer ad eksperimental vej det første bevis for sætningen om energiens konstans. Den kgl. Kobberstiksamling bliver offentlig tilgængelig. Den første gadevanding (ad Strandvejen til Klampenborg) finder sted efter plan af kaptajn A. F. Tscherning. Tivoli åbnes 15. august i Dronningens Enghave (på sin nuværende plads) med Georg Carstensen som ophavsmand og leder. H. C. Lumbye leder orkestret og den Casortiske pantomime får fremtidigt sit hjem her. Da haven lå på fæstningens glacis, måtte der kun findes træbygninger. Det første totalafholdsselskab stiftes 3. september, ophæves 1848, hvorefter afholdsbevægelsen først genoptages 1879. Jenny Lind optræder første gang på Det kgl. Teater 10. september. Det tekniske Selskab stiftes 18. september af Lassenius Kramp og åbner 6. november Det tekniske Institut (se 1876).
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |