
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1854. Københavns private Lånebank åbnes 1. februar. Statstelegrafen åbnes 2. februar, og forbindelse med Hamborg og dermed det europæiske telegrafsystem etableres. Schneekloths Skole oprettes 2. maj. Opførelsen af Lægeforeningens Boliger mellem Øster Allé og Østerbrogade begynder (arkitekt: M. G. Bindesbøll), fuldendt 1871 - det første forsøg på at skaffe gode og billige arbejderboliger. Hovedstadens første store grundlovsfest fejres på Eremitagesletten 5. juni (25.000 deltagere). En stærk oppositionsbevægelse mod regeringen og fællesforfatningen af 26. juli giver sig udtryk i nye Casino-møder 29. august og 28. september Der stiftes en grundlovsværneforening, efterhånden med filialer rundt om i landet (se 1877). "Den kronologiske Samling" oprettes ved kgl. resolution af 14. juni. Efter kgl. resolution af 28. december 1858 kaldet "De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg Slot". Højesteret får lokaler på Amalienborg (til 1864). Den første symaskine forevises i lndustriforeningen. Brokkensbod ved Toldbodvej nedrives og giver plads for rederiet C. K. Hansens bygning. Her havde været en meget søgt beværtning i hvert fald siden Frederik III's tid. Af Nyboder overgår i 1854-57 et areal mellem Store Kongensgade og Borgergade til privat bebyggelse.
|
Navigation: |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |