sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1897
Note:  

 

1897.

Sporvejslinien Kongens Nytorv-Nørrebro overgår som den første af de Københavnske-frederiksbergske sporvejslinier til elektrisk drift (akkumulatorsystemet) 4. marts. Den skulle ringe uophørligt under kørslen.

Østasiatisk Kompagni stiftes 27. marts.

Ingeniørkasernen i Vogmandsmarken fuldføres i april.

Det første skolekøkken åbnes på Frederiksberg 23. april.

Ny Carlsberg Glyptotek, H. C. Andersens Boulevard (bygningens ældre del), indvies 1. maj; opførelsen begyndte i 1892.

International maleriudstilling afholdes i forbindelse med åbningen af Ny Carlsberg Glyptotek, afsluttet 31. oktober.

Taxameterdrosker indføres i maj.

En industritælling afholdes første gang 25. maj.

Danmarksmonumentet afsløres foran Kunstmuseet 26. maj, flyttes i 1919 til Pücklers Bastion, Østre Anlæg.

Skt. Lukas Kirke indvies 30. maj.

N. W. Gades statue på Skt. Annæ Plads afsløres d. 24. juni, flyttes til Østre Anlæg maj 1934.

Etablissementet Lorry åbnes; hed tidligere Kehlets Varieté.

Sporvejslinien Hellerup-Klampenborg åbnes.

En del af Ladegårdsåen overdækkes, hvorved Åboulevarden fremkommer.

Opfyldningen til dannelsen af den nye Godsbanegårds terræn begynder; Vestre Gasværkshavn anlægges. Samtidig opfyldes Tømmergraven og den ældre Gasværkshavn (anlagt 1873-76).

Tagensvej anlægges.

Store majslagre går i forrådnelse i Frihavnen, og udbreder stank i dens omegn.

Kloakplanen, hvorefter kloakvandet skal opsamles i afskærende ledninger, der fører det ud i Sundet, vedtages.

De blanke politihjeime indføres ved denne tid.

Stor jernbaneulykke ved Gentofte 11. juli; 32 dræbtes straks, 8 døde senere af deres kvæstelser.

Kystbanen fra Østerbro til Helsingør åbnes 2. august. Østerbro (nu Østerport) Station tages i brug.

Københavns kommunes fortsættelseskursus oprettes 1. oktober.

Urania-Observatoriet tages i brug 8. oktober.

Oehlenschlægers statue i Allégade afsløres i oktober; i 1953 (20. januar) opstillet i Søndermarken.

Rådhusbiblioteket åbnes 1. november.

Carlsberg Laboratoriets bygning indvies 10. november, J. C. Jacobsens statue dér afsløres.

Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, stiftes ved koncession af 13. november.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |