
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1911. Folkemængde 1. februar:
Landsforeningen Arbejde adler stiftes 3. februar. Institutionen Københavns Idrætspark oprettes 7. marts; de første sportskampe i idrætsparken afholdes i sommeren s.å. Godthåbskirken indvies 19. marts. Boligtvangen for de under Københavns kommune ansatte funktionærer træder i kraft 1. maj. Ved lov af 13. maj indføres afgift til staten af offentlige forestillinger m.m. Danmarks tekniske Museum oprettes. Gustafskirken indvies 1. juni. Der oprettes delvist fællesskab mellem Københavns og Frederiksbergs vandforsyning. Der oprettes studenterråd ved Universitetet. Lersøparken åbnes. Kristeligt Studenter-Settlement i Saxogade stiftes. Hirschsprungs Museum indvies 8. juli. De Københavnske sporveje overtages af kommunen 1. august. På Københavns Universitet docerer en kvinde første gang 6. september. Luftskibet "Hansa" over Rådhuspladsen. Se 1912. Kraks Lomme-Vejviser udkommer første gang 28. september. Hovedbanegården (påbegyndt 1904) indvies 30. november og åbnes den påfølgende dag for fjerntrafikken mod vest. Persontrafikken over Frederiksberg Jernbanestation (se 1864) ophører, men genoptages i 1930. Grundstenen til Frihedsstøtten nedlægges påny 14. december Støtten flyttedes nu 5-6 m længere mod vest, efter at den under Vesterbroviaduktens opførelse har været fjernet fra sin plads siden 2. august 1909. Københavns kommune får tilladelse til opfyldninger i Svanemøllebugten 16. december.
|
Navigation: |
||||||||||||||||||||||||

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |