
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det |
1921. Den overordentlige kommission (Prisreguleringskommission) holder sit sidste møde 12. januar. Den første pølsevogn kommer 18. januar. Folkemængde 1. februar:
Den sidste af de kommuneskoler (Skt. Hans Gades), der har været taget i brug til husvilde, rømmes i februar. Landmandsbanken overtager Nordisk Bank 25. februar. Universitetets institut for teoretisk fysik på Blegdamsvej indvies 3. marts. På instituttet opdages 1922 et nyt grundstof Hafnium (opkaldt efter byen København); samme år får instituttets leder, Niels Bohr, Nobelprisen. Instituttets højspændingssal indvies 1938. 7. oktober 1965 (firsårsdagen for Niels Bohrs fødsel) ændredes Instituttets navn til "Niels Bohr Instituttet". Omfattende lockouter i marts og april. Læder- og skotøjstrustens leder, Max Ballin, begår selvmord 12. april som følge af selskabets uhyre tab, det første alvorlige varsel om den kommende krise. Udbringningen af post på søn- og helligdage inddrages 1. maj. Det er et led i de nu begyndte sparebestræbelser. Invalideforsikringsfonden og Invalideforsikringsretten oprettes ved lov 6. maj. Den første begyndelse med ensrettet kørsel gøres i h. t. bkg. 28. maj (på boulevarderne). De første faste parkeringspladser for automobiler indrettes. De første moderne rækkehuse (Bakkehusene ved Bellahøj opføres i denne sommer. Foran Statens museum for kunst indrettes et friluftsmuseum af statuer. Den Hegelske Samling på Øregård indvies 13. august. Brødkortene (de sidste levnedsmiddelkort) ophører i august. Grundstenen til Grundtvigskirken nedlægges 8. september. Thorvaldsens Jason (originalen) anbringes i Thorvaldsens museum 15. september. Carl Jacobsens statue ved Carlsberg Bryggerierne afsløres 17. september. Det sidste tog afgår fra Nordbanegården 30. september kl. 11,27 aften. Nordbanetogene føres fremtidig ad Boulevardbanen. Den første politialarm opstilles 4. oktober. Frederiksberg Domhus tages i brug 22. oktober. Dansk Byplanlaboratorium opretttes 18. november. Sparekommissionen for Det kgl. Teater holder sit første møde 20. december. Arbejdsdirektoratet og Arbejdsløshedsfonden oprettes ved lov af 22. december.
|
Navigation: |
||||||||||||||||||||||||

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |