sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1926
Note:  

 

1926.

Privates ret til at have både i Peblingesø og Sortedamssø bortfalder fra l. januar.

Forum ved Rosenørns Allé åbnes med en automobiludstilling 20. februar.

Færdigblandet beton anvendes første gang i dette års begyndelse (på Kronprinsesse Sofies Vej og Nordre Fasanvej).

Erhvervsministeren meddeler 4. marts, at der på Landmandsbankens regnskab for 1925 må afskrives 150 mill. kr. Derefter forlænges statsgarantien til l. april 1933.

Ved lov af 13. marts gøres Statsradiofonien permanent.

Ved lov af 31. marts indføres kommunal grundskyld.

Københavns kommune overtager fra 1. april Fisketorvet på Gammel Strand, der hidtil har henhørt under havnevæsenet. Der oprettes et torvedirektorat under kommunen.

Vangede Kirke indvies 24. maj.

Hof- og slotsmenigheden ophæves og den sidste officielle gudstjeneste afholdes i Slotskirken 30. maj (se 1930).

Idrætsanlægget på Genforeningspladsen tages i brug.

Springvandet på Enghaveplads indvies 3. juni.

To danske flyvere ankommer 23. juni til København efter at have fløjet strækningen Tokio-København over Sibirien på 9 dage.

De første kandidater i handelsvidenskab dimitteres 26. juni.

Bymærket ved Strandvejen på grænsen mellem København og Gentofte kommune opstilles.

Det nye anlæg Classens Have åbnes.

Brolægnings-stødmaskinen ("den mekaniske jomfru") anvendes første gang i juli.

Første nummer af månedskriftet'"Kritisk Revy" kommer i juli, sidste num mer i december 1928.

Kronen når pari efter en kortvarig stærk stigning, omkring l2. august.

En række nye tilbygninger til Veterinær- og landbohøjskolen indvies 24. august.

Statsbanerne begynder kørsel med motortog i Københavns nærtrafik (Nørrebro-Hellerup) 2. september.

Borgernes Hus indvies 3. september (schalburgteret 1944).

Kunstindustrimuseet genåbnes 4. september efter at være flyttet til det tidl. Frederiks Hospital.

Frederiksberg Allé omdannes i løbet af efteråret, træerne fældes og, der plantes nye.

Borup Højskoles bygning ved Frederiksholms Kanal indvies 5. oktober.

Under en gallaforestilling på Det kgl. Teater 8. oktober til ære for Finlands præsident kaster kommunister propagandablade ud fra galleriet, hvad afstedkommer en del røre.

Messiaskirken indvies 17. oktober.

Politikens lysavis tændes første gang 2. november.

Charleston-dans, der var kommet til København året før, forbydes på Frederiksberg 17. november.

Blågårds Kirke indvies 28. november.

Antallet af natbevillinger til restauratører i Københavns kommune forøges fra 100 til 160 7. december.

Fjerkræhallen (i Kødbyen) indvies 17. december.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |