sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1928
Note:  

 

1928 .

Ved en aftenfest 12. januar indvies kongens repræsentationslokaler på Christiansborg, hvorefter slottet er taget helt i brug.

Et tog af ca. 1200 "hjemløse" fra hele landet ankommer til Christiansborg 20. marts, hvor et udvalg forhandler med indenrigsministeren om hjælp.

Timotheus Kirke indvies 25. marts.

Kofoeds Skole stiftes 27. marts.

Fangerne i Kvindefængslet på Christianshavn overføres til Vestre Fængsel 29. marts; fængslet nedrives og på dets plads påbegyndes året efter et stort kommunalt boligkompleks ("Lagkagehusene").

Det første hørespil udsendes af Statsradiofonien 30. marts (Viggo F. Møllers "Det tredie glas").

Geodætisk Institut oprettes ved lov af 31. marts.

"Gravco" (gravemaskinen på larvefødder) anvendes første gang ved udgravning af grunde i april.

Københavns Boldklub tager den første del af idrætsanlægget ved Peter Bangs Vej i brug 10. april (se 1938).

Landmandsbankens forhold ordnes endeligt ved lov af 20. april. En del af dens engagementer henlægges til en særlig afviklingsafdeling. Bankens samlede tab opgøres til ca. 490 mill.

Universitetets fysiologiske institut (Rockefellerinstituttet) tages i brug i april.

Søfartsmonumentet ved Langelinie afsløres 9. maj.

"Mors dag" afholdes første gang 13. maj (2. søndag i maj).

Efter en flyveulykke over Østerbro 13. juni forbydes flyvning over byen 14. juni; den militære flyveplads flytter fra Kløvermarken til Kastrup Lufthavn.

Ved en fest foran Rådhuset 23. juni fejres 800-året for byens grundlægger, biskop Absalons fødsel.

Den første lyskurv til fæidselsregulering anbringes i krydset Frederiksborggade-Farimagsgade.

Det første "Iagkagehus" opføres ved Vodroffsvej - på de såkaldte Nyhuses plads.

Privatbanken lukker 28. september efter forgæves forsøg på at få en rekonstruktion bragt i stand ved statens medvirken. Den 3. oktober genåbnes banken, efter at den fornødne kapital er bragt til veje fra privat side.

Husum Kirke indvies 30. september.

Dirt-track løb køres på en bane ved Roskildevej fra 14. oktober.

Militærhospitalet ved Tagensvej tages i brug 15. oktober og afløser Garnisonssygehuset i Rigensgade samt Marinehospitalet på Christianshavn.

Carlsberg-obelisken tændes første gang 10. november.

Anna Kirken indvies 2. december.

Det første central køleanlæg i København (af Frigidaires system) tages i brug 7. december i et par karréer på Richsvej.

Grøndals Kirke indvies 23. december.

Klokkespillet i Vor Frelsers Kirkes tårn indvies 16. december.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |