sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1932
Note:  

 

1932.

Frederiksberg Slotskirke indvies som filialkirke til Frederiksberg Kirke 24. januar.

Nationalbankens valutakontor oprettes i h.t.lov af 30. januar.

Betydelige oversvømmelser finder sted på Amager og i Hvidovre 5. februar.

Med undtagelse af Livgardens orkester ophører al militærmusik 9. marts (se 1941, 27/4).

Integade spærres for færdsel l. april, og gaden forsvinder ved kvarterets ombygning (gennemførelsen af Bremerholm).

Magasin du Nords salgshal ud mod Lille Kongensgade bygges; samtidig anlægges "Magasins Torv".

Kronprinsessegades forlængelse fra Sølvgade til KIerkegade tages i brug 9. april; forbindes derved med tidligere Ny Kronprinsessegade og føres videre gennem Nyboder til Øster Voldgade.

Vor Frelsers Kirkes nu fuldførte klokkespil - 42 klokker - spiller første gang 5. maj.

Sporvejene sætter på helligdagene særlige skovvogne i gang fra Amager til Dyrehaven 8. maj.

Sankt Lukas Stiftelsen på Bernstorffsvej indvies 8. maj.

Kvinderegensen på Amager Boulevard indvies 10. maj.

Danielskirken på Peblinge Dossering (Spiritistisk Mission) indvies 15. maj.

Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti stiftes ved en samling af to tidligere nazistgrupper 19. maj.

Sygeplejerskernes Hus indvies 28. maj.

Det ny kongeskib "Dannebrog" tager ud på sin første rejse besøg i Sønderjylland med kongeparret og kronprinsen 7. juni.

Offentligheden får 11. juni meddelelse om, at to malerier er stjålet fra Statens Museum for Kunst; anonym telefonopringning giver anledning til, at det ene findes i Østre Anlæg under en busk; efter en kammerats angivelse anholdes tyven 21. juni.

Bellevue-badeanlægget indvies 18. juni.

Statuen af Grundtvig i Vartovs gård afsløres 19. juni.

Grøndalsparkens første del er færdig anlagt; udvidet 1939-42; den åbne rende gennem anlægget tildækkes 1953.

Statuen af Jens Baggesen ved Enghavevej opstilles.

Vigerslevparken, stykket nærmest Damhussøen, anlægges; udvidet til Gl. Køge Landevej 1940-44.

Charlottenlund-fortet tages i brug som folkepark 16. juli (nedlagt som fæstning 9. marts).

Samuels Kirke i Thorsgade indvies 4. september.

"En time i Rigsdagen", første udsendelse i radioen fra Rigsdagen finder sted fra Folketingets møde 7. september kl. 12,45-13,45.

Det nye Nørrebros Teater indvies 7. september.

Prinsen af Wales (den senere kong Edward VIII) ankommer til Kastrup Lufthavn 22. september for som protektor for den britiske udstilling at deltage i åbningsfesten. Ved bortkørslen fra Lufthavnen hyldes han af store menneskemængder. Udstillingen (i Tivoli, Industribygningen, Forum og Kunstindustrimuseet) åbnes ved en festlighed i Rådhushallen 24. september og slutter 9. oktober efter at have været besøgt af 320.000 mennesker.

Allehelgens Kirke indvies 25. september.

Kildevældskirken på Østerbro indvies 2.oktober.

Slagtehallen (i Kødbyen) indvies 5. oktober.

Carlsbergfondets biologiske Institut (kræftforskningsinstitut), Tagensvej 16, indvies 19. oktober.

Bladene omtaler 30. oktober, at Yo-Yo spillet har været kendt i oldtiden og senere; det vandt indpas her i sommeren 1932. Efter at det var demonstreret på den britiske udstilling 24. september-9. oktober blev det uhyre almindeligt.

Kystartilleribataillonen ophæves og Københavns søbefæstning overtages af marinen l. november.

Niels Steensens Hospital (i Gentofte) indvies 5. november.

Ved valget til folketinget 16. november vælges for første gang 2 kommunistiske medlemmer; de ledsages af et stort demonstrationstog af tilhængere fra Grønttorvet til Christiansborg 29. november.

Leon Trotzky kommer til København 23. november; han taler i Idrætshuset 27. november om den russiske revolution; der er et stort politiopbud; mødet forløb roligt.

Fjernsyn demonstreres offentligt i "Arena" i november.

A/S Burmeister & Wain kommer i likviditetsvanskeligheder i december; aktierne falder stærkt på Børsen, og ved lov af 22. december gives betalingshenstand i nogen tid. I 1933 rekonstrueres selskabet.

Frederiksberg kommune fejrer sit 75 års jubilæum 29. december, bl. a. ved afsløring af to brønde på Skt.. Thomas Runddel (Frederiksberg Allé).


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |