sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1933
Note:  

 

1933.

Fragtmandshallen på Halmtorvet åbnes 2. januar.

På Christiansborg er tronsalen nu fuldført og åbnes for offentligt besøg 15. januar.

Post distrikterne L. og Str. [Strand] forsvinder 15. januar.

Første kvindelige sagfører - landsretssagfører Ingeborg Hansen - procederer i Højesteret 24. januar.

Regeringspartierne (socialdemokrater og radikale) indgår i statsministerens bolig i Kanslergade et omfattende kriseforlig med Venstre 30. januar (" Kanslergade-forliget").

Under forhandlingerne på Rigsdagen om de af "Kanslergade-forliget" affødte love er der store demonstrationer i Rigsdagsgården. Politiet anvender ved denne lejlighed for første gang tåregasbomber mod demonstranter.

Der udstedes ny anordning om undervisningen på Polyteknisk Læreanstalt, der for fremtiden også benævnes Danmarks tekniske Højskole, 8. februar.

Jødiske flygtninge og andre politiske flygtninge ankommer i stort tal fra Tyskland over Gedser i april (Hitler kom til magten 30. januar).

Lov af 11. april om forbud mod at medlemmer af politiske organisationer bærer uniform eller iøjnefaldende kendetegn.

Den nye Børsbro åbnes for færdsel 26. april.

Der afholdes for første gang eksamen for autoriserede fremmedførere 13. maj.

Socialreformen underskrives af kongen 20. maj.

Badestranden på Dragør Sydstrand indvies 2. juni.

Norges Hus (på Amager Boulevard) indvies 9. juni.

Tørke medfører, at vandforsyningen 9. juni indskærper befolkningen at indskrænke forbruget.

Statsskoleskibet "Danmark" går ud på sit første togt 15. juni.

På H. C. Ørsted Værket installeres verdens største diesel-motor. Den tages i brug i juni.

Amager Strandpark, stykket fra Øresundsvej til Kastrupfortet, anlægges; stykket fra fortet til kommunegrænsen anlægges i 1950.

Ryparken fuldføres, et boligbyggeri af "stokke" liggende i det grønne.

Kastrupfortet åbnes som offentlig park; beslaglagt af tyskerne 1940; genåbnet 1950.

Atlant-flyveren Charles Lindberg og hustru kommer til København 26. august, men unddrager sig planlagt hyldesttur gennem byen; de modtages af kongen i privataudiens 31. august.

Sundby Hospitals omfattende udvidelser er færdige og tages i brug ca. 1. september.

Ansgarkirken indvies 10. september.

Verdens dengang største landflyvemaskine (kunne medtage 42 passagerer) indsættes på ruten Berlin-København 12. september.

Statsradiofonien afholder den første torsdagskoncert 28. september.

Børns leg på rulleskøjter- og løbehjul på gader og offentlige pladser forbydes af politiet 28. september.

Udvidelsen af dæmningen over Skt. Jørgens Sø til en gade er færdig. Den åbnes for færdselen 30. september Omnibus-ruten her åbnes 27. december.

Vægtergården indvies 14. oktober.

Jazz-musikeren Louis Armstrong kommer til København 19. oktober. De på banegården fremmødte meget store menneskemængder sprænger politiets afspærringer.

Skt. Johannes Kirkes spir ødelægges ved en brand 4. november.

Dyssegårdskirken indvies 26. november.

Ved en udsendelse til danske og islændinge i U.S.A. taler kong Christian X første gang i radioen - 3. december.

Industrirestauranten lukker 31. december.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |