sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1939
Note:  

 

1939

"Frøken Klokken" indføres af K.T.A.S. 5. februar; i radioen l. april.

Til at bistå industrielle virksomheder med planlæggelse af luftbeskyttelse opretter Industrirådet et luftværnskontor 6. februar.

Dagmar-biografen i det nyopførte Dagmarhus (opført 1937-39) indvies 15. marts.

Ny indgribende byggelov for staden København 29. marts.

Sidste forestilling på Casino 2. april; teatret bliver pakhus.

Danmarks national-socialistiske Arbejderparti bliver ved folketingsvalget 3. april for første gang repræsenteret på Rigsdagen (3 mandater).

Avnstrup Sanatorium tages i brug 15. april.

Danmarks Akvarium i Charlottenlund indvies 21. april.

Omstigning mellem sporveje og bybane indføres l. maj.

Borgbjerg-monumentet i Fælledparken afsløres 21. maj.

Folkeafstemning om en ny grundlov, der var færdig på Rigsdagen 11. marts, afholdes 23. maj (forslaget opnåede ikke det til gennemførelsen fornødne antal stemmer).

Prøve med luftværnssirenerne afholdes 3. juni.

Mindesmærket ved Industribygningen for Alexander Foss afsløres 23. juni.

Vestersøhus fuldendes, påbegyndt 1935.

Kagsmosen, anlæg i Husum, er færdiganlagt.

Det national-socialistiske dagblad, Fædrelandet, flytter til København (fra Kolding); det ophører straks efter befrielsen i maj 1945.

Postdistrikt NV oprettes l. august.

Inddæmnings- og tørlægningsarbejdet i Kalvebod Strand, hvorved Amager øges med ca. 2500 ha, påbegyndes i august.

Rigsarkivet modtager "Christian II's arkiv" fra det norske rigsarkiv 7. august.

Søfartens Bibliotek stiftes den 6. august.

Truende udsigt til krig - det hårdtspændte forhold mellem Tyskland og Polen - giver anledning til, at der 24. august udstedes udførselsforbud for en lang række varer; der er stor trafik over Lufthavnen af folk, der forlader Polen og Tyskland.

Der bedes i samtlige kirker for fredens bevarelse søndag den 27. august.

En ny række udførselsforbud udstedes 28. august; indkaldelse af hjælpemandskab til civilbefolkningens beskyttelse mod følgerne af luftangreb finder sted; sandsække opmagasineres til beskyttelse af offentlige bygninger, særlig på Slotsholmen; tilrettelæggelse af luftbeskyttelsesforanstaltninger og mørklægning finder sted.

Ordblindeinstituttet (nu Callisensvej i Hellerup) begynder sin virksomhed som den første skole af denne slags d. 1. september (begyndt i Haderslev 6. januar 1936; var dengang det første ordblindeinstitut i Europa).

Efter Tysklands angreb på Polen l. september udsteder Danmark neutralitetserklæring; det gentages efter Englands og Frankrigs krigserklæringer til Tyskland 3. september.

Fem årgange af hærens reserve og mandskab til flådens fuldstændige bemanding indkaldes 1. september; lov om begrænsning af udtræk af banker og sparekasser vedtages og træder i kraft straks.

Krigsforsikringen for danske skibe træder i virksomhed l. september; det er den første af krigsforsikringerne, - den efterfølges af en hel række andre.

Bemyndigelseslov, hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger med henblik på landets forsyning vedtages 2. september og træder i kraft; der udstedes forbud mod opkøb af varer ("hamstring") og mod ekstraordinære prisforhøjelser.

Miner udlægges jo Kongedybet, Hollænderdybet og Drogden 4. september.

Københavns og Frederiksberg kommuner opfordres indtrængende til gas-, vand- og elektricitetsbesparelser 4. september; privat motorkørsel forbydes 5. september. Rationeringerne begynder med benzinrationering 18. september; gas- og elektricitet rationeres 25. september De efterfølges i de følgende måneder indtil besættelsen den 9. april 1940, og i besættelsestiden, af flere og flere, således at efterhånden alle forbrugsvarer er rationeret (salt var rationeret en tid i 1945). Og de fortsætter til længe efter krigens ophør. Den sidste, brændselsrationeringen, ophæves 28. januar 1953 (var dog midlertidigt ophævet 1950-51).

Statens erhvervsøkonomiske råd, oprettes 6. september (i henh. t. lov af 2. september) og nedsætter i den følgende tid nævn for benzin, brændsel, brændselsolie, huder, kartofler, korn, medicin samt Ernærings- og husholdningsnævnet og Mel- og brødnævnet.

Valutanoteringerne suspenderes 7. september; udendørs reklamebelysning forbydes.

Politidirektøren redegør for planerne for evakuering af Københavns befolkning 9. september.

Ved regulativ vedtaget af Københavns borgerrepræsentation 14. september pålægges det ejerne af hjørnegrunde umiddelbart under gadeskiltet at anbringe et tilsvarende skilt, hvorpå er anført første og sidste husnummer mellem det pågældende hjørne og næste gadehjørne. De første af disse skilte blev opsat i efteråret 1940.

Jernbanerne indfører en køreplan med store indskrænkninger 20. september (der inddrages ca. 600 tog).

Handelshøjskolens bygning på Jul. Thomsens Plads indvies 21. september.

18 sanitetsstationer er oprettet i Stor-København til modtagelse af sårede i tilfælde af luftangreb.

Gentofte kommunes første aldersrenteboliger, Hyldegårdsvej 11, tages i brug 1. oktober.

Ålholm Kirke indvies 8. oktober.

Sukkerkort udleveres 8. oktober.

Statsradiofoniens udsendelser slutter af sparehensyn kl. 23 fra 12. oktober.

Ved lov af 30. oktober indføres huslejestop; forhøjelser af husleje skal godkendes af kommunalbestyrelserne.

Der oprettes flyverute København-Bornholm 28. november; den indstilles kort efter; ruten bliver først permanent året efter.

Yo-yo-spillet vinder atter udbredelse blandt børnene.

Fabrikation af trægas-generatorer til lastautomobiler er begyndt i december.

Tidligere tysk rigskansler Philipp Scheidemann (der udråbte den tyske republik i november 1918) som i nogle år havde levet som politisk flygtning i København, afgår ved døden, bisættes ved en højtidelighed i krematoriet på Bispebjerg 4. december.

Rationering af kaffe og the indføres 16. december.

Mindesmærker for komponisten Carl Nielsen ved Grønningen afsløres 17. december.

Johannes Døbers Kirke indvies 31. december.

Nytårsaften forløber stilfærdigt; der er, under hensyn til tidens alvor, opfordret til at undlade at afbrænde fyrværkeri.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |