sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1940
Note:  

 

1940.

De forskellige former for hjælp til Finland centraliseres i institutionen Finlandshjælpen 10. januar.

Opvarmning af sporvognene ophører i januar; det volder vanskeligheder at befordre publikum, idet kørehastighed og vognantal er nedsat af sparehensyn.

Vanskelige isforhold i Storebælt medfører oprettelse af en midlertidig flyverute København-Marslev 27. januar; færgeruten København-Malmø må indstilles 29. januar til 12. marts.

Jitterbug-dansen er kommet til København (Swingpjatter).

En ny folkebiblioteksbygning i Gladsaxe tages i brug l. februar.

Strenge brændselsrestriktioner træder i kraft 12. februar; varmtvandsforsyningen skal lukkes; stuetemperaturen må overalt højst være 18 graders celsius og skal nedsættes om natten; forsamlingslokaler, museer, biografteatre og kirker må kun opvarmes til 10 grader; restaurationer lukkes senest kl. 24. Det er streng vinter, København har en frostperiode, der varer uafbrudt fra 15. januar til 21. februar.

Efter store vanskeligheder kommer fem skibe med kul, hjulpet af isbrydere, til København 15. februar.

Den første beskyttelsesgrav for publikum under luftangreb - i Ørstedsparken - er færdig i februar.

Efterslægtsselskabets nye skole i Brønshøj indvies 4. marts.

Håndværksrådet oprettes 14. marts.

NESA (Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab) tager Isefjordsværket i brug 3. april.

Arbejdsløse påbegynder opgravning af uforbrændte koks ("pillekoks") på lossepladserne 5. april; i september 1941 tillades det at opgrave pillekoks i plænerne i den nyanlagte Valbypark.

Den 9. april: den tyske gesandt, C. v. Renthe-Fink, meddeler kl. 4,30 om morgenen regeringen, at tyske militære styrker besætter de vigtigste militær-punkter i landet. Tropper landsættes ved Langelinie. Det kommer til kamp ved Amalienborg, hvor kongen rådslår med medlemmer af regeringen og den kommanderende general. Bombardementsmaskiner kredser truende over byen; flyvemaskinerne på Værløse Flyveplads ødelægges. Portene til Kastellet sprænges og det besættes; Statsradiofonien (dengang i Stærekassen) besættes, Kastrup Lufthavn besættes osv. Det besluttes kl. ca. 6 at modstanden skal ophøre. Den tyske kommandør Kaupisch lader nedkaste fra flyvemaskiner:

OPROP!

til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!

Uten Grund og imot den tyske Regierings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.

Deres Hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, idet Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunne optræde stærkt nok imot dem. Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitætog deres territoriale Farvand.

Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den, tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Men har tilslut truffet alle Forberedelser for overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges kyst. Aarhundredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aabent, at han ikke var villig til at la sig holde, tilbake af "legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper" .

Han nar forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele, den britiske Krigsføring.

Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nu blir skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.

Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om diss Forsøk.

Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand mot det engelske Indbrudd.

Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer. Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien blir Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.

Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse, Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres.

Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder, er fornuftige og har god, Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.

Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!.

For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.

Den tyske Kommandør

Kaupisch.

I en proklamation, der udsendes i radioen og som opslås som plakat overalt, giver Christian X meddelelse om det skete:.

Til det danske Folk!

Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige steder.

Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold dertil kundgøres følgende:.

De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper.

Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.

København, 9. april 1940.

Christian R. / Th. Stauning.

Under disse for vort Fædreland saa Alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger.

Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark.

Christian R.

Amalienborg, den 9. april 1940.

Der forordnes mørklægning i tiden 19-5; privat motorkørsel forbydes indtil videre i mørklægningstimerne; der udstedes midlertidigt forbud mod salg og udskænkning af vin, spirituosa og bajersk øl; prisforhøjelser uden tilladelse og tilbageholdelse af varer forbydes; Børsen lukkes (genåbnes 28. maj). De samvirkende Fagforbund opfordrer arbejderne til ro og diciplin og til at gøre dagens gerning.

Rigsdagen samles i fællessalen på Christiansborg kl. 21, hvor statsministeren redegør for begivenhederne over hele landet og den trufne afgørelse.

Militære anlæg, forter, Holmen, Orlogsværftet, kaserner osv. besættes og tyskerne indretter sig i øvrigt: hærkommando på Hotel d'Angleterre, marinekommando på Hotel Phønix, Waffen-SS i Jernbanehuset (Persil- Kompagniets ejendom i Jernbanegade), en del af Dagmarhus tages (beslaglægges helt efter 29. august 1943). I den følgende tid under besættelsen beslaglægges en række andre ejendomme til forskellige tyske formål, bl. a. Vægtergården, Shellhuset, Vesterport, Skt. Annæ Palæ; Paladsteatrets ejendom bliver til Deutsches Eck (forlystelsessted), Dagmar Bio værnemagtsbiograf osv.

Tre politikere fra partiet Venstre og tre fra Det konservative Folkeparti indtræder i ministeriet som konsultative ministre uden porteføljer 10. april.

Kong Christian genoptager 12. april sin daglige morgenridetur gennem byen, hilst hjerteligt af befolkningen.

Der udstedes 12. april forbud mod alle offentlige møder (undtagen gudstjenester), både indendørs og under åben himmel, mod alle offentlige optog, enhver form for sammenstimlen og enhver art af demonstration. Det påbydes, at, fodgængere i mørklægningstiden skal bære hvidt armbind (påbudet ophæves 18. november 1941). Den del af det indkaldte civilbeskyttelsesmandskab (C.B.ere), der skal gøre tjeneste som hjælpepoliti, deltager i patruljetjenesten fra den 12. april ("Føllene").

Der udstedes bekendtgørelse om, at husejerne skal rydde kælderrum, der skal indrettes som beskyttelsesrum 13. april.

Justitsministeren advarer 15. april i radioen mod påtrængenhed overfor de tyske tropper og meddeler, at der vil blive grebet skarpt ind over for berusede.

Rationering af margarine indføres 15. april (margarine forsvinder helt fra markedet ved udgangen af 1940).

Luftværnssirenerne prøves hver morgen kl. 9 fra 17. april (fra 8. august kun hver onsdag; fra nytår 1941 prøve hver dag kl. 12). Det påbydes l7. april radioamatører at deponere deres kortbølgesendere på politistationerne.

Personautomobilkørsel; turist- og skolevognskørsel ophører l. maj.

Dyrehavsbakken og Tivoli åbner l. maj; de skal lukke ved mørklægningstidens indtræden. Tivoli slutter sæsonen med underskud og med det laveste besøgstal siden 1917.

Kørsel med omnibus-linierne på Strøget indstilles 1. maj.

Lystsejlads i Øresund forbydes - kaproningsbåde undtages - 9. maj; forbudet lempes for farvandet København-Rungsted 11. juni.

Sommertid indføres 15. maj; sommertid indføres de følgende år til og med 1948.

Omfattende begrænsninger af vandforbruget påbydes 16. maj.

Det tyske gesandtskab meddeler, at der er oprettet et anvisningskontor for danske arbejdere til Tyskland 23. maj.

Pulterkammerrydning påbydes 25. maj i storkøbenhavn og skal være udført inden 15. juni.

Priskontrolrådet oprettes i h.t. lov af 30. maj.

Magistraten bestemmer 30. maj, at kommunens tjenestemænd og arbejdere ikke må holde ferie udenfor Sjælland.

Mangel på tændstikker indtræder i maj.

Ungdomsherberget (vandrehjem) i Vordingborggade åbnes i forsommeren.

Der udstedes 1. juni forbud mod udskænkning af akvavit, brændevin og kognak i restaurationer efter kl. 16. En restauratør, der under forbudet serverer spiritus i kager idømmes bøde. Brændevin må i detailhandelen kun sælges til faste kunder efter bestilling med en dags varsel; bestemmelserne lempes i november. Fremstilling af luksusøl forbydes.

Det danske Selskab stiftes 27. juni.

Virum Kirke indvies 30. juni.

Små varebiler ses i stort tal omdannet til at køre med hesteforspand; af gadelamperne, der er afskærmede, tændes kun ca. 1/3 af det normale antal.

Sundbyvesterparken er færdiganlagt.

Søofficersskolen på Holmen tages i brug. Indvies 7. janunar 1946.

Medlemmer af Danmarks nationalsocialistiske Arbejderparti iværksæt- ter cyklistdemonstrationer 2. juli, de anholdes; 148 idømmes bøder ved by- retten, ved landsretten forhøjet til hæftestraf.

Første luftalarm i København 7. juli; privat telefonering forbydes i en time efter afvarslingen.

Ministeriet omdannes til samlingsregering 8. juli; det kommer til at bestå af 4 socialdemokrater, 2 fra Venstrepartiet, 2 fra Det konservative Folkeparti, 2 fra Det radikale Venstre og 2 ikke-politikere.

Der gives 11. juli meddelelse om "Nimandsudvalget"s sammensætning, nedsat i h.t. beslutning om nationalt samarbejde mellem de partier, der er repræsenteret i regeringen (se 8. juli) og Danmarks Retsforbund.

Ministeriernes Pressesekretariat træder i virksomhed 26. juli.

Mindesmærket for "de faldne 1940" indenfor Vestre Kirkegårds hovedindgang afsløres 31. juli.

Der er indrettet et meget stort antal offentlige tilflugtsrum.

Den danske-tyske Forening stiftes l. august (ophævet efter 29. august 1943).

Direktoratet for Vareforsyning oprettes i h.t. lov af 3. august.

"Hammershus" (Bornholmer-båd) støder 4. august umiddelbart efter afsejling fra København på en mine; passagererne bringes i land og skibet bugseres ind til reparation.

Alsangsbevægelsen (begyndt i Ålborg) er kommet til København; et stort stævne (100.000 deltagere) afholdes i Fælledparken 14. august. 1. september afholdes alsangstævner over hele landet; stævnet i Fælledparken denne dag (150.000 deltagere) transmitteres af Statsradiofonien. Telegrafiske hilsener sendes til kongen fra talrige stævner.

Hovedstadskommunerne stifter 27. august A/S StorKøbenhavns Kartoffelcentral til sikring af hovedstadens forsyninger. (Træder i likvidation i 1945).

Rationering af franskbrød og hvedemel indføres 1. september.

Dansk Ungdomssamvirke dannes 2. september; skal formidle samarbejdet mellem samtlige danske ungdomsorganisationer på nationalt og kulturelt grundlag.

Grundtvigskirken (arkitekt: P. V. Jensen Klint) indvies 8. september.

Taxa får 12. september lov til at sætte hestedrosker i drift; Statsradiofonien slutter sine udsendelser kl. 21 fra 12. september (forlænges med et kvarter fra 4. oktober).

Arbejds- og forligsnævnet oprettes i h.t. lov af 14. september og træder i stedet for Forligsinstitutionen indtil 1945.

Rationering af rugbrød indføres 16. september.

I anledning af kongens forestående 70 års fødselsdag 26. september uddeles 23. september gratis en folkesangbog til samtlige husstande i landet; udgifterne er dækket ved anonyme bidrag.

Byen er rigt udsmykket på kongens fødselsdag 26. september; kongen hyldes og tiljubles under morgenrideturen og på køreturen gennem byen om eftermiddagen. Komiteen for nationalindsamlingen af 1940 har om formiddagen overrakt kongen en check på 2 ¼ mill. kr.; efter kongens ønske dannes et fond: Kong Christian den 10endes Fond (fundats af 12. november 1940) til humane og videnskabelige formål; der indsamledes ialt nær 6 mill. kr.

Der opslås 27. september overalt en plakat, hvori kongen gentager opfordringen af 9. april om at vise fuldt ud korrekt og værdig holdning; statsministeren tilføjer, at begivenheder i den senere tid har foranlediget regeringen til at minde om disse ord.

Gasmasker fordeles til husvagterne.

Gentofte tekniske Skole på Hartmannsvej indvies 1. oktober.

Rationering af smør indføres 8. november.

Monumentet "Fiskerkonen" på Gammel Strand afsløres 12. november.

Medlemmer af Danmarks nationalsocialistiske Parti afholder 17. november i Forum minde-appel for de danske soldater, der faldt 9. april; fra Forum marcheres til Den lille Hornblæser på Vestre Boulevard, hvor der nedlægges kranse; det kommer til flere sammenstød med befolkningen.

Frederiksberg kommunes første aldersrenteboliger (Godthåbsvej 150 m.v.) tages i brug 1. december.

Radiohuset tages i brug 28. december; det indvies samtidig med, at koncertsalen tages i brug 11. septembe 1945.

Nytårsaften forløber i dyb stilhed; der var forbud mod afbrænding af fyrværkeri; forbudet overholdes.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |