sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1943
Note:  

 

1943.

Ny begrænsning af elektricitetsforbruget i butikker og restaurationer træder i kraft 9. januar; butiksvinduer må ikke oplyses.

S-togene opvarmes ikke mere på grund af forbud mod elektrisk opvarmning (fra januar).

For at opnå, besparelse i elektricitetsforbruget bestemmes det, at teatre, biografer og radioen skal slutte kl. 22 (i sommerhaivåret 22,30), restauranter kl. 23, sporvognskørsel og S-togene kl. 23,30, altsammen fra 18. januar.

Sundkirken (foreløbig kirke) indvies 24. januar; endelig indvielse fandt sted 26. februar 1956.

Mange slagterbutikker lukkes midlertidigt på grund af kødmangel (i janar).

6 engelske bombemaskiner stryger i lav højde 27. januar ind over byen og kaster bomber over Burmeister & Wains virksomhed mellem havnen og Strandgade. Foruden målet for angrebet rammes ejendommene i Knippelbrogade 26, der ødelægges, og sukkerfabrikken ved Langebrogade, hvor der opstår en voldsom brand. Bomber falder i Islands Brygge- kvarteret; flere tusinde mennesker evakueres på grund af forsagere og tidsindstillede bomber. 7 mennesker dræbes og mange såres. Christians Kirke beskadiges.

Københavns Maskinskole på Jagtvej indvies 30. januar.

Det underjordiske garderobe- og toiletanlæg under Rådhuspladsen tages i brug l. februar.

Yderste sparsommelighed med anvendelsen af indpakningspapir påby- des 2. februar.

Schalburgkorpset stiftes 2. februar. Der dannes i september indenfor korpsets rammer en kamporganisation "for at bryde den fjendtlige sabotage og terror i Danmark" (Heraf ordet Schalburtage).

Sabotage mod A/S Glud & Marstrand 4. februar.

I fabrikkerne i havneområdet pålægges vagttjeneste døgnet rundt 5. februar.

Ski-hop-bakken i Geels Skov ("Holtekollen") tages i brug i februar.

Mønsted-Hallen (i Nørre Allé) indvies 18. februar.

Det påbydes 23. februar, at offentlige møder skal slutte kl. 22; kirkelige møder må dog vare til 22 ½.

Det meddeles officielt 24. februar, at byretten har afsagt domme med fængselsstraffe op til 10 år over 12 personer, der har hjulpet engelske fald- skærmsagenter; flere af de dømte er tillige med 12 andre idømt høje fæng- selsstraffe for udgivelse og fordeling af det illegale blad "De frie Danske".

Maksimalpriser indføres for restaurationer 1. marts; prisen på flere serveringer nedsættes, og der opsættes prisskilte.

Sabotage mod stor maskinfabrik i Heimdalsgade 13. marts.

Der påbegyndes en landsomfattende kludeindsamling til fabrikation af nye varer; råstofmangelen er i det hele taget ved at blive alvorlig (i marts).

Der afholdes under meget stor valgdeltagelse valg til Folketinget og landstingsvalg i 2., 3. og 5. landstingskreds 23. marts ("valget for demokratiet"). Restauranterne får lov til at holde åben til kl. 2 valgnatten, og sporvogne og S-tog må køre til samme tidspunkt (se 18. januar).

Rigsbiblioteketarembedet oprettes 1. april som fællesledelse for Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket.

Alvorlige sabotager, dels mod dansk ejendom, dels mod den tyske værnemagt samt mod jernbanerne giver anledning til, at Rigsdagens samarbejdsudvalg 3. april retter en indtrængende appel til befolkningen: ".handlingerne er i strid med kongens bud (se 1940, 9. april) og kan medføre de alvorligste følger".

Træningsskolen for arbejdsløse ved Kongelunden, en filial af Kofoeds Skole, indvies 8. april.

Luftværnet har udbygget 18 underjordiske lederstationer og et stort antal meldestationer.

Skrammellegepladsen i Emdrup åbnes i april.

Sabotage brand på Nordhavnsværftet 29. april.

Den første farmaceutiske doktorgrad i Danmark erhverves ved en disputats på Danmarks farmaceutiske Højskole 5. maj.

Den nye vej over Utterslev Mose, Hareskovvej, åbnes for cykeltrafik i dette forår og for almindelig færdsel 20. november 1949. Anlægget af denne færdselsåre begyndte i 1941.

For at opnå en rimelig fordeling indføres købekort for kød og flæsk 10. maj; hvert køb skal noteres.

Kongen overtager 15. maj atter regeringens førelse efter sygdom, der har varet siden rideuheldet 19. oktober 1942. Kongen taler i radioen og minder "under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder" om sin opfordring til alle i by og på land til at vise "en fuldtud korrekt og værdig optræden" (se 1940, 9. april).

Lov om boligtilsyn og sanering af usunde bydele af 31. maj. Denne lov danner baggrunden for saneringen i Adelgade-Borgergade-kvarteret; den umuliggør fremtidig "slum-byggeri"; Boligtilsynsrådet oprettes.

Ved fabrikationen af cigarer, cerutter og shag iblandes tobakken fra denne sommer dansk tobak, fra sommeren 1944 iblandes tillige cigaretterne dansk tobak; i de første måneder af 1945 fremkommer cigaretter af 100 % dansk tobak.

Reformationsmonumentet på pladsen overfor Vor Frue Kirkes hovedindgang afsløres 6. juni. Pladsen får fra 1. januar 1974 navnet Bispetorvet.

Utterslev Mose, Københavns største park, er færdiganlagt; påbegyndt 1939.

D.S.B. og de svenske statsbaner overtager Dampskibsselskabet Øresunds større skibe 1. juli.

En mode, der havde vundet stor udbredelse - en lille hue i Royal Air Force-farverne (et rødt felt omgivet af en hvid og en blå ring) - standses ved forbud 9. juli.

Mindestenen for Th. Stauning i Bellevue Strandpark afsløres 18. juli.

Sabotage mod A/S Nordwerk, Solbjergvej, 18. juli.

Der udstedes forbud mod opførelse af sommerhuse m.v. af træ 29. juli.

Gyngemosen, anlæg i Mørkhøj, er færdiganlagt; påbegyndt 1939.

Tivoli's 100 års fødselsdag søndag d. 15. august fejres med et historisk vogntog fra Rosenborg Eksercerplads til haven, der har fået lov til denne dag og dagen før at holde åben til kl. 24.

Jægersborg Strandhave åbnes for publikum 19. august; samtidig åbnes det tidligere landsted Beaulieu som restaurant.

Regeringen og samarbejdsudvalget udsender 21. august. et opråb, der er bifaldet af kongen. Det hedder bl. a.: "... i den seneste tid er der indtrådt begivenheder af faretruende karakter, sabotage i stigende omfang, demonstrationer ... med denne dybt alvorlige situation for øje rettes en indtrængende opfordring til befolkningen om ikke at udæske eller lade sig udæske til uoverlagte handlinger. ..".

400 tillidsmænd fra hovedstadens faglige og politiske organisationer vedtager 24. august en resolution til hovedstadens arbejdere. Tillidsmændene udtaler bl. a. "deres fordømmelse af ansvarsløs provokatørgerning, opfordrer arbejderne til at forstå deres store ansvar og afvise provokatørerne og kun følge de paroler de ansvarlige organisationer udsteder...".

Forum ødelægges ved sabotage 24. august (genåbnes 25. september 1947).

Lauritz Knudsens mek. Etablissement bliver alvorligt beskadiget ved sabotage natten til 25. august.

Gadeuorden og sammenstimlen på Rådhuspladsen i aftentimerne 26. august medfører, at politiet anholder ca. 120 personer.

Regeringens opråb af 21. august gentages i samtlige blade 28. august, hvis ledere gør opmærksom på situationens alvor og opfordrer til ro og besindighed.

Et tysk forlangende til den danske regering om at indføre undtagelsestilstand - med forbud mod strejke, spærretid, tyske pressecensur, standretter og indførelse af dødsstraf for sabotage - afslås den 28. august, hvorefter den tyske øvertsbefalende i Danmark, H. von Hanneken, d. 29. august proklamerer militær undtagelsestilstand i hele Danmark. Hærens og flådens mandskab og officerer interneres, men hjemsendes i oktober. De fleste af flådens skibe sænkes af officerer og mandskab; enkelte fartøjer undslipper til Sverige. Al færdsel uden særlig passerseddel forbydes i tiden kl. 21 til 5 (spærretid, der varer til 10. februar 1944). Arrestation af et stort antal kendte personer finder sted. Ministeriet Scavenius indgiver sin demissionsbegæring og ophører straks at fungere (afskediges 5. maj 1945) uden at afløses af et nyt. Ministerierne ledes resten af besættelsestiden af departementscheferne og generaldirektø- rerne.

Den grafiske Højskole åbnes 1. september.

12 soldater fra hær og flåde, som faldt i København 29. august, begraves i fællesgrav på Bispebjerg Kirkegård 2. september.

Teatrene giver fra 4. september forestillinger om eftermiddagen af hensyn til udgangsforbudet.

Hornbæk-revuen opføres i Saga-biografen for fuldt hus kl. 7. morgen den 7. september.

København idømmes 9. september en bod på 1 mill. kr. at betale inden 10. september kl. 17; en tysk vagtmester var blevet skudt af en cyklist. Stor-København idømmes 21. september en bod på 500.000 kr. som følge af, at en cyklist har skudt på og såret en tysk soldat. En bod på 5 mill. kr. pålægges København 28. oktober i anledning af sabotage i Café Mokka i Frederiksberggade, hvorved 4 personer (3 tyskere og en dansker) dræbtes og 40 personer (14 tyskere og 26 danskere) såredes.

Overretssagfører Ejnar Krenchels og redaktør Axel Høyers radioforedrag mod sabotage m. m. begynder i september.

Lods- og karantænebygningen ved Marmorkajen i Frihavnen tages i brug i september.

Et særligt prisudvalg i København indfører i september en mere omfattende priskontrol ved hjælp af priskontrolører.

Amalienborg Plads afspærres af tyskerne 26. september (kongens fødselsdag).

Natten til den 2. oktober indleder tyskerne aktionen mod de danske jøder; en del arresteres og sendes til koncentrationslejr i Theresienstadt i Tjekoslovakiet, men de fleste hjælpes til at flygte til Sverige. Den "illegale" transport" med flygtninge over Sundet tager til i stor stil.

Universitetet lukkes en uge af konsitorium 4. oktober.

Den militære undtagelsestilstand ophører 6. oktober; en del af de udstedte anordninger, bl. a. forbud mod strejker og forsamlinger, forbliver i kraft.

Politiet overtager fra 6. oktober vagten ved Amalienborg og Sorgenfri. Vagten havde siden 29. august være udført af tyske soldater. Livgarden træder først i funktion på ny 10. juni 1945.

500 års-dagen for Christoffer af Bayerns stadsret 14. oktober fejres ved flagsmykning af byen, men der afholdes ingen festligheder.

Lystbådehavnen syd for Slusedæmningen tages i brug i oktober.

Indflytning i Christiansgården begynder 1. november 1943; grundstenen lagdes 27. marts s.å.

Et kontor for personlig rådgivning til mennesker, der er i vanskeligheder af sjælelig eller anden art, oprettes af en privat komite 1. december.

Spærretid en lempes til kl. 23-4 i dagene 24.-27. december.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014