sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1944
Note:  

 

1944.

Der er stor trafik med sporvognene nytårsmorgen; nytårssammenkomsterne i de private hjem udstrækkes på grund af spærretiden til hele natten.

Forholdet til besættelsesmagten skærpes mere og mere. Sabotagetilfældene er stadigt stigende. Drab anvendes mere og mere fra begge sider, - likvidering af stikkere og andre medhjælpere for tyskerne; tyskernes meddelelser om henrettelse af sabotører udsendes med kortere og kortere mellemrum i den følgende tid; clearing-drabene florerer; talrige sprængninger af ejendomme, der havde været tilholdssted for frihedskæmpere eller været lagersted for våben og ammunition, udføres.

De samarbejdende politiske partier offentliggør 5. januar en udtalelse, hvori fordømmes den stadigt stigende attentatvirksomhed og de modstående anskuelsers stræben hverandre efter livet.

Det tidligere Betty Nansen Teater genåbnes under navnet Allé-Scenen 6. januar.

Montagehallen hos Bur-Wains Autodiesel styrter sammen efter sabotage 8. januar.

To swing-orkestre afholder en "duel""i K.B. Hallen 9. januar Begejstringen hos de ca. 8.000 unge mennesker, der er til stede, giver sig voldsomme udslag.

Studenterforeningen beskadiges ved schalburgtage 10. januar.

Sabotage finder 15. januar sted hos Burmeister & Wain i Strandgade og hos radiofabrikken Always i Sydhavnen. Samme dato udøves schalburgtage mod Hagerups Boghandel i anledning af en mindeudstilling af forfatteren, præsten Kaj Munks arbejder - han var blevet dræbt af tyskerne 4. januar.

En såret sabotør, der var indlagt på Kommunehospitalet, befries af revolverbevæbnede mænd 22. januar.

På General Motors Fabrik sprænges kraftanlægget i luften af sabotører 29. januar.

Palladiums atelier i Hellerup Havn ødelægges ved schalburgtage 31. januar.

Instituttet for teoretisk fysik på Blegdamsvej tilbagegives Universitetet i januar efter tysk beslaglæggelse; Niels Bohr var flygtet til England nogle måneder forinden.

En række af byens kunstværker er blevet beskyttet mod luftbomber ved tildækning med sandsække og ved overbygning.

Filmsatelieret Asa i Lyngby og Nordisk Films Kompagnis atelier i Valby ødelægges ved schalburgtager 7. februar.

Stigende ungdomskriminalitet i København giver anledning til, at der fra politiets side i et radioforedrag d. 23. februar rettes en alvorlig henvendelse til forældre om at passe bedre på deres børn og unge.

Shellhuset beslaglægges af tyskerne og indrettes til Gestapo- hovedkvarter i slutningen af februar.

Med krigsbegivenheder for øje har Københavns kommune udarbejdet en bespisningsplan for 75.000 personer og en udvidet plan for 235.000 personer.

Fra læge-side slås til, lyd for et oplysningsarbejde i anledning af det voldsomt stigende antal kønssygdomstilfælde, og der advares mod "det i visse kredse i selskabslivet praktiserede "kysseri" i flæng"; herved er i flere tilfælde konstateret overføring af syfilis.

Brandskillerummene i beboelses- og andre ejendomme påbydes gennembrudt for at skaffe reserveudgange fra beskyttelsesrummene.

Københavns kommune anmoder af hensyn til bolignøden indenrigsministeriet om at give adgang til deling af større lejligheder og til indretning af flere tagetagelejligheder.

Drab og drabsforsøg i den senere tid foranlediger rigspolitichefen til 8. marts at gentage en tidligere fremsat advarsel mod at lukke op for ukendte personer.

Sortbørshandlende, der har solgt rationeringsmærker, hidrørende fra et revolveroverfald på en transport i København 11. dedember 1943, idømmes ved byretten hårde straffe 13. marts. Ved uddelingen den 19. marts bringes rationeringskortene til fordelingsstederne under ledsagelse af svært bevæbnet politi.

Der indvies en børnepsykiatrisk afdeling på Rigshospitalet 15. marts.

Tilgangen af abonnenter til hovedcentralen standses i marts af K.T.A.S. pågrund af materialemangel.

Kinopalæet schalburgteres 31. marts (genåbnes først 16. april 1950).

Platan Biografen ødelægges ved schalburgtage 1. april.

Dagbladenes oplag nedskæres betydeligt fra 1. april på grund af en skærpet rationering af avispapir.

Indflytning i Dronningegården begynder l. april; grundstenen blev lagt 13. maj 1943.

Kolonihave-Skolen på Islevgård åbnes 16. april.

Samtlige biografer i Storkøbenhavn lukkes af tyskerne 14: april (genåbnes 29. maj). Sabotører havde i 15 biografer tvunget operatørerne til at vise et lysbillede med en karikatur af Hitler samt spille en plade med en antinazistisk tale.

Dr. Werner Best fremkommer 24. april med en udtalelse: "Den tyske udøvende magt har arresteret et stort antal elementer fra de underjordiske kredse. Over 100 sabotører og voldsforbrydere har dødsdomme i vente".

Det meddeles fra officiel tysk side 25. april, at alle våben skal afleveres inden 29. april (visse jagtvåben undtages).

Det meddeles i april, at Seruminstituttet efter langvarige forsøg har fremstillet en effektiv vaccine mod influenza.

Borgerrepræsentationen vedtager 25. maj weekend for de kommunale kontorer i sommermånederne mod tilsvarende forlængelse af den øvrige arbejdstid.

Kursfald indtræder på Børsen i anledning af meddelelsen om de allieredes landgang i Nordfrankrig 6. juni (D-dag).

Domus medica i Amaliegade schalburgteres natten mellem den 7. og 8. juni.

Bildroskekørsel og kørsel med lejebil uden fører forbydelse i Storkøbenhavn den 9. juni af tyskerne, der gør gældende, at disse vogne anvendes under udøvelse af sabotageforbrydelser.

Yachtpavillonen på Langelinie ødelægges ved schalburgtage natten mellem 10. og 11. juni.

Indretningen af beton-bunkers påbegyndes - i "Muslingeskallen" foran Rådhuset den 19. juni -. Der strejkes under dette arbejde fra 21. august til 6. oktober.

Dansk Riffel Syndikat (Riffelsyndikatet) i Frihavnen ødelægges ved sabotage 22. juni.

Borgernes Hus i Rosenborggade schalburgteres natten mellem 22. og 23. juni.

Tyskerne meddeler 23. juni, at der nu anvendes standrets-procedure ved de tyske domstole på Sjælland.

Der anlægges kunstige søer forskellige steder i byen til brug ved slukning af brande under katastrofesituationer.

Studentergården på Tagensvej schalburgteres 24. juni.

Store ødelæggelser finder sted i Tivoli ved schalburgtage natten mellem 24. og 25. juni; etablissementet lukker indtil 12. juli.

Ny spærretid fra kl. 20 til 5 indføres 26. juni (ændres til 23 til 5 d. 29. juni).

Arbejderne i mange store virksomheder i Storkøbenhavn nedlægger den 28. og 29. juni arbejdet kl. 12 middag som protest mod spærretiden. Befolkningen demonstrerer ved at tænde bål i gaderne og ved at opholde sig i gaderne i spærretiden.

Alt arbejde i hovedstaden standser i løbet af formiddagen 30. juni ("Folkestrejken"); butikkerne lukker, telefon-, sporvogns- og jernbanetrafikken ophører; ved middagstid er der total generalstrejke; dog at politiet forbliver i tjeneste, ligeledes hospitalspersonalet og arbejderne på vand-, gas- og elektricitetsværkerne. Tyskerne lukker for gas, vand og elektricitet om aftenen; radioens udsendelser standses.

Strejke og uroligheder i København fortsætter 1. juli; i gaderne rejses barrikader af brosten og fortovsfliser. En del forretninger, hvis indehavere anses for nazister, heriblandt Varehuset Buldog på Nørrebrogade, ødelægges. Chefen for de tyske tropper på Sjælland, generalløjtnant Richter, overtager den udøvende magt og erklærer hovedstaden i belejringstilstand; bygrænserne afspærres, så al ind- og udgående færdsel hindres; tilførslerne standses.

Om eftermiddagen den 2. juli uddeles i gaderne et opråb, hvori påpeges, at hovedstadens befolkning er bragt i en skæbnesvanger situation ved arbejdsnedlæggelsen, og at konsekvenserne af fortsat strejke er uoverskuelige; alle og enhver opfordres derfor til straks at genoptage den daglige gerning. Opråbet er underskrevet af Københavns overborgmester og af borgerrepæsentationens formand, af formændene for de store erhvervsorganisationer og af formanden for De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg. Radioen genoptager kl. 19,30 sine udsendelser med oplæsning af opråbet. Det meddeles fra officiel tysk side, at gas, vand og elektricitet vil blive frigivet i aftenens løb, og dette sker også.

Sporvognstrafikken kommer delvis i gang 3. juli; vognstyrerne beskyttes af to danske politibetjente. Fremtrædende politikere, formændene for Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund samt Københavns overborgmester retter igennem Pressens Radioavis en indtrængende opfordring til befolkningen om genoptagelse af arbejdet.

Arbejdet genoptages i hovedstaden i løbet af 4. juli og den følgende dag.

Bladene udkommer igen 5. juli; teatre og biografer genåbnes.

Tyskerne påbyder af "militære grunde", at alle danske over 15 år skal være i besiddelse af legitimationskort; udleveringen af kortene begynder i København 17. juli.

Spærretiden ophæves 9. juli; generalløjtnant Richter tilbagegiver den udøvende magt til de kompetente civile myndigheder.

K.B. Hallen ødelægges ved schalburgtage natten mellem 17. og 18. juli (genindvies 14. september 1945).

Nød-vandværker anlægges, under hensyn til eventuelle katastrofesitua- tioner, ved de Københavnske hospitaler.

Værksteds- og Industrihuset (hjørnet af Borgergade og Gothersgade) tages i brug.

Ethvert køb af fodtøj noteres på købekortet fra 1. august.

Arbejderne i København gennemfører fra 15. august en 24 timers strejke som protest mod tyskernes drab af 11 sabotører, der var under transport fra Vestre Fængsel til tysk koncentrationslejr.

Revolverbevæbnede mænd fjerner ca. 20.000 legitimationskort og de nødvendige stempler i Københavns statistiske kontor 18. august.

Adventskirken i Vanløse '("Ungdommens Kirke") indvies 3. september.

Kong Christian og dronning Alexandrine tager 6. september igen ophold på Amalienborg efter ophold på Sorgenfri siden 22. juni 1943.

Simon Peters Kirke (i Sundby) indvies 10. september.

En 48 timers strejke udbryder 16. september; baggrunden er en meddelelse fra den tyske højere SS- og politifører Pancke, om at 200 fanger i Frøslev-Iejren er ført til Tyskland som følge af den senere tids tiltagende antal politiske drab og drab af medlemmer af den tyske værnemagt. Arbejdet genoptages den 18. kl. 12.

Sporvognslinierne, 2, 8 og 19 forlænges i september så de ikke passerer Dagmarhus (føres tilbage til de gamle ruter i juli 1945).

Under "falsk" luftalarm kl. 11 formiddag den. 19. september besætter tyske SS-tropper og politisoldater Politigården og politistationerne og arresterer politiet; 1700 mand af politistyrken føres til koncentrationslejre i Tyskland. Efter en ildkamp ved Amalienborg med tyske marinere med tab på begge sider fortsætter politi-vagtholdet som kongens livvagt. Ny storstrejke udbryder straks og varer til 21. september. Statsradiofoniens udsendelser afbrydes, men genoptages kl. 12,30 med en ny speaker, der oplæser et opråb fra den højere SS- og politifører, Pancke, hvori meddeles, at der er indført politimæssig undtagelsestilstand i hele landet (ophæves 15. oktober).

Studenterforeningens bygning beslaglægges af tyskerne 19. september; foreningen havde midlertidige lokaler i museet på Carlsberg indtil 2. marts 1946.

Ved forordning af 23. september fra den højere SS- og politifører tillades oprettelsen af kommunale vagtværn. Københavns kommunes vagtværn træder i funktion 25. oktober (overgår under politiets kommando 24. maj 1945 og ophæves definitivt 1. oktober 1947).

Efter politiets fjernelse foregår nu sortbørshandel åbenlyst i gaderne; artistoptræden på pladser og i gaderne finder sted.

De usikre forhold medfører, at forsikringsselskaberne standser nytegning af forsikringer mod røveri og ran. Røverier i banker fra pengepostbude og fra pengetransporter forekommer i den følgende tid med korte mellemrum.

Statsbanerne opretter 6. oktober et jernbanepoliti, som skal føre tilsyn med banegårdene.

Sabotage mod Københavns Gqdsbanegårds lokomotivdepot 19. oktober; 15 lokomotiver afspores og indespærrer 25 andre; mange tog aflyses.

Den tyske værnemagt oplyser 26. oktober, at den har opkøbt alle nye cykler, der fandtes i lagrene.

Indenrigsministeriet giver 28. oktober tilladelse til, at ugifte kvinder betegner sig som frue; folkeregistrene skal dog indeholde klar oplysning om, den virkelige ægteskabelige stilling.

Penicillin fremstilles, men i meget små mængder på Løvens kemiske Fabrik på grundlag af en dansk mugsvampstamme; fabrikationen standses i december, da større fabrikation endnu ikke kan gennemføres.

Storkøbenhavns Kartoffelcentral foretager i oktober store indkøb for at sikre byens vinterforsyning.

Nyt postdistrikt SV. oprettes 1. november.

Ved en bekendtgørelse fra justitsministeriet af 7. november henlægges politiets forretninger ar civil og administrativ art i København for størstedelen midlertidigt til magistraten.

Det forbydes at eje hug- og stødvåben; alle sidevåben, dolke og stiletter samt knojern etc. skal afleveres til det tyske politi inden 13. november.

Folkeregistrene i København, og på Frederiksboerg ødelægges delvist 23. november. Registret i Gentofte ødelagdes 15. november. Også andre registre i hovedstadsområdet ødelagdes i denne tid.

Bohnstedt-Petersens Automobilfabrik ødelægges ved sabotage 6. december.

Ø,K's. bygning ved Holmens Kanal schalburgteres 19. december og nedbrænder fuldstændig.

Nytårsaften forløber stille; restauranterne er lukket.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |