sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1945
Note:  

 

1945.

Radiofabrikken Torotor i Ordrup ødelægges ved sabotage 2. januar.

Alvorlige ødelæggelser på Tuborg finder sted ved schalburgtage 5. januar. Bryggeriets produktion foregår i den følgende tid på Carlsberg. Tuborg genoptager driften 22. juni.

Københavns skoledirektion vedtager en ny skoleplan 5. januar. Der indføres sløjdundervisning for piger, undervisning i madlavning for drenge, samt seksualundervisning. Planen indføres 1. april.

Apolloteatret schalburgteres ved midnatstid 19. januar.

Skrælning af kartofler på restauranter, i pensionater og fælleshusholdninger forbydes for at undgå spild 22. janunar; forbudet ophæves 1. juni.

Carl Allers Etablissement brænder efter schalburgtage 23. januar (genopføres 1945-49).

Brændselssituationen er meget alvorlig. Indskrænkninger i sporvejstrafikken indføres 1. februar; stoppesteder nedlægges for at spare strøm; sidste vogn fra Rådhuspladsen kl. 21,20. Statsbanerne indfører nødkøreplan; sidste S-tog fra Hovedbanegården kl. 21,55; persontrafik, bortset fra Københavns nærtrafik, bortfalder om søndagen. Gas- og elektricitetsrationeringen skærpes, rationerne nedsættes med henved 50%. Forlystelsesetablissementer skal lukke kl. 20,30, restauranter kl. 20,45. Radioudsendelserne slutter kl. 21 (indskrænkes yderligere 18. marts). Tidligere butikslukning indføres 5. februar. Fra 6. februar må temperaturen i beboelses- og forretningsejendomme ikke overstige 16 grader Celsius; kirker, biografteatre, mødesaIe må kun opvarmes til 10 grader.

Undervisningsministeriet udsteder en anordning 3. februar, ifølge hvilken lærereksamen fra seminarium giver adgang til immatrikulation ved universitetet mod aflæggelse af forskellige tillægsprøver.

Rationalisering af salt indføres 10. februar; ophæves 25. august.

Firmaet Hans Lystrup's værksteder i Pile Allé ødelægges ved sabotage 10. februar.

De første tyske flygtninge ankommer i februar, og hovedstaden huser efterhånden et antal af over 90.000 (hele landet nær 1/4 million). Talrige bygninger tages i brug til kvarter for flygtningene, heriblandt et stort antal skoler - til stor gene for undervisningen (den sidste skole rømmes i februar 1946). Flygtningelejre påbegyndes indrettet straks efter tyskernes kapitulation, her i København bl. a. Kløvermarkslejren på Amager. Det første hold flygtninge forlod landet l. november 1946 og det sidste i februar 1949.

Der er stor kartoffelmangel i hovedstaden i februar.

Aurehøj statsgymnasiums nye bygning indvies 15. februar.

Kaffeerstatningerne rationeres 16. februar (ophæves 26. september).

Sporvejstrafikken og anden kørsel gennem Jernbanegade standses 18. februar; SS-pressekontoret meddelte, at der den 17. var kastet en sprængbombe mod Værnemagtsbiografen (Dagmar Bio). Spærringen medfører omfattende omlægninger af sporvejslinierne.

Indskrænkninger i tog-trafikken i Jylland og på Fyn medfører, at København fra 19. februar kun har persontogsforbindelse med Fyn og Jylland hveranden dag.

Viggo Hørup-monumentet i Kongens Have ødelægges af nazister natten til den 1. marts (et nyt monument afsløredes 5. oktober 1949).

Nye indskrænkninger i sporvejstrafikken indføres 4. marts; nogle linier standses i dagtimerne samt søn- og helligdage; på andre linier og særlig i yderdistrikterne indskrænkes kørselshyppigheden; flere stoppesteder ned- lægges (flere indskrænkninger indføres 15. marts). S-togene kører fra l. marts kun en gang i timen i tiden 9-14 om hverdagen; søn- og helligdage begynder kørslen 9,30 og slutter 20,15.

Krisepolitiets barakker ved Politigården sprænges i luften 5. marts.

Magistraten giver tilladelse til opsætning af "nødovne" 10. marts.

Motorfabrikken Dan på Nørrebro ødelægges ved sabotage 11. marts; det kommer til en voldsom kamp mellem sabotørerne og Hipo-folk og vagtmandskabet. S. d. saboteres Heibers Motorservice på Lyngbyvej.

Sabotage udøves natten mellem 13. og 14. marts mod D.D.P.A.s anlæg i Tuborg Havn; en voldsom brand, der ses over hele byen, opstår.

Om nætterne, under den indskrænkede trafik, iagttages det, at ræve, ildere og mårer breder sig i København. Der er ræve i Søndermarken, Frederiksberg Have og på Solbjerg Kirkegård, og i de fleste Københavnske anlæg findes ildere.

Ølleveringerne nedsættes til 44% af den normale tildeling; flere restaurationer indfører ølkort til stamgæster.

Alle persontog udover Roskilde inddrages fra 15. marts på søn- og helligdage samt mandag, onsdag og fredag; også godstrafikken begrænses.

Det forbydes 19. marts at anvende elektriske personelevator er (forbudet ophæves l. okt) og at anvende elektricitet til drift af rutchebaner og andre forlystelsesanlæg.

Britisk luftangreb på Shell-Huset 21. marts. Huset, der blev beslaglagt af tyskerne i slutningen af februar 1944 og indrettet til Gestapo- hovedkvarter, bombesprænges og nedbrænder sammen med naboejendommene. Fra tagetagen, der er fængsel for danske patrioter lykkes det nogle af fangerne at redde sig. En del fanger og mange tyskere omkommer. Et af de i angrebet deltagende fly styrter ned i Fælledparken. Et andet, der ved indflyvningen blev beskadiget ved sammenstød med en af Statsbanernes lysmaster ved Enghavevej, falder ned ved den franske skole, Jeanne d'Arc-Institutet, i Frederiksberg Allé; dets ledsagermaskiner, der formentlig tror sig over militært mål, udløser deres bombelaster, og der opstår en tilintetgørende brand i kvarteret. Der omkom i den franske skole 86 børn og 13 voksne tilhørende instituttet. Bomber faldt endvidere på Sønder Boulevard, Henrik Ibsens Vej, Amicisvej og Maglekildevej.

Langebros maskinhus ødelægges ved sabotage 27. marts (for at forhindre tyskerne i at fjerne danske skibe); broen spærres fuldstændigt en tid og er først helt i orden igen 1. oktober.

Radiofabrikken Always, Boyesgade 8, ødelægges ved sabotage 27. marts; sabotørerne optog sabotagehandlingen på grammofonplade. Pladen blev sendt til England og udsendt i radio derfra.

Det tyske Handelskammer på Nørrevold er genstand for razzia ved sabotører, der fjerner sig med kammerets dokumentmateriale.

Elektricitetsrationerne nedsættes yderligere 1. april og gasrationen 15. april.

Dyrehavsbakken får 3. april justitsministeriets tilladelse til at åbne, men uden dans, musik eller optræden.

Luftværnschefen i Storkøbenhavn påbyder afstivning af alle beskyttelsesrum 4. april.

Det meddeles 8. april, at evakueringsplanen for Storkøbenhavn - ved total evakuering skal 900.000 mennesker flyttes - er fuldt udarbejdet.

Natten til den 21. april finder der en lang række schalburgtager sted i caféer og forretninger; etablissementerne Lorry og Hollænderbyen bliver hårdt ramt.

Den 22. april er der et voldsomt skyderi i den indre by omkring Garderkasernen, Nørre Voldgade og Frederiksborggade. Ungarske soldater i tysk tjeneste, der har fået ordre om at gå til fronten, gør mytteri. Under skydningen dræbes og såres henved 20 danske.

Restauranten "Universitets Caféen" (dengang yndet restaurant for tyske officerer) ødelægges ved sabotage 22. april.

Tyskerne beslaglægger 27. april et stort antal lastbiler hos større københavnske virksomheder. Befolkningen formoder, at flugt forberedes.

Indenrigsministeriet meddeler 28. april, at der kan ydes et tilskud til indretning af "nødkøkkener" i københavnske og frederiksberg ejendomme, når 50 personer er tilsluttet køkkenet.

Overforbrug af gas medfører, at mange husholdninger får lukket for tilførslen.

Under kontrol af forskellige videnskabsmænd er der dette forår foreta- get flere kontrolforsøg med et spiritistisk medium, fru Anna Rasmussen Melloni; det viser sig, at de af mediet demonstrerede fænomener kunne forklares ved rent mekaniske årsager.

Jernbanetog og bilkorteger med danske og norske fanger fra tyske koncentrationslejre passerer i slutningen af april København på vej til internering i Sverige. Transporterne, der hilses af befolkningen med bevægelse og begejstring, ledes af Svensk Røde Kors, der har opnået frigivelsen ved dets vicepræsident, grev Folke Bernadottes forhandlinger i Berlin med Heinrich Himmler.

Grev Falke Bernadotte passerer København 30. april på vej til Sverige fra en hemmelighedsfuld mission i Sønderjylland; udenfor Hotel d'Angleterre, hvor han bor, samles store menneskeskarer; hans navn sættes vedholdende i forbindelse med våbenstilstands- og fredsrygter.

Der udstedes forbud mod fyring i centralvarmeanlæg 1. maj (ophæves 3. oktober).

Det meddeles i radioen d. l. maj, at Adolf Hitler er faldet og at Benito Mussolini er henrettet.

Rigsdagens medlemmer, der er indkaldt af partibestyrelserne, møder på Christiansborg 2. maj.

Det meddeles i den danske radioudsendelse fra London d. 4. maj k!. 20,35, at feltmarskal Montgomerys hovedkvarter har meddelt, at de tyske tropper i Nordtyskland, Holland og Danmark kapitulerer med virkning fra den 5. maj kl. 8. Øjeblikkelig og overvældende jubel udløses. Tusinder drager mod Amalienborg, der dog er afspærret, og mod den indre by i øvrigt. Sporvognene er overfyldte og folk entrer op på dem for at køre med under sang og hurraråb. Mørklægningsgardiner brændes i glædesbål på gader og pladser. Frihedsbevægelsens første ordonnanser viser sig i gaderne, dens væbnede styrker alarmeres og indtager deres poster. Det kommer mange steder til heftige kampe mellem frihedskæmrrere og Hipofolk og tyskere. Mange dræbes eller såres. Tyske tilholdssteder, restauranter o. l. ødelægges i nattens løb af folkemængden.

Tyskernes kapitulation træder i kraft 5. maj kl. 8 og freden hilses med en times ringning med kirkeklokkerne. Befrielsesregeringen udnævnes; den består af 9 mand fra de under krigen samarbejdende politiske partier og 9 fra modstandsbevægelsen. Navnene på medlemmerne af Danmarks Frihedsråd offentliggøres og rådet retter en appel til det danske folk. Kong Christian taler i radioen kl. 12. En britisk militærmission ankommer til Kastrup Lufthavn om eftermiddagen; briternes kørsel gennem den indre by former sig som et triumftog. "Jeep"en viser sig i gaderne. Det tyske riges befuldmægtigede, dr. Werner Best, stiller sig under Frihedsrådets beskyttelse. Mørklægningen ophæves.

Interneringen af alle, der var gået i tysk tjeneste under besættelsen er begyndt, stikkere, værnemagere, medlemmer af D.N.S.A.P. og andre nazistiske korps i besættelsestiden samt pigerne ("feltmadrasserne"); en del tjenestemænd fritages indtil videre for tjeneste.

Sydslesvigsk Udvalg stiftes 5. maj.

Den danske brigade, uddannet i Sverige, kommer til København 6. maj. En afdeling af denne nye danske hær indvikles i en voldsom kamp mod snigskytter, der åbner ild fra tage og vinduer; der er flere dræbte og sårede.

Amerikanske film vises påny i biograferne fra 6. maj.

Foreløbig lov af 7. maj ophæver forbudet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed og udvider Folketinget med 3 medlemmer, for at kommunisterne kan blive repræsenteret.

De tyske tropper i København påbegynder afmarchen mod Korsør 7. maj.

Højtidelig åbning af Rigsdagen 9. maj i Fællessalen. Kongeparret, kronprinsparret og prins og prinsesse Knud er til stede. På køreturen - efter kongens udtrykkelige ønske i åben vogn - fra Amalienborg til Christiansborg hilses kongeparret af jublende menneskeskarer.

Seks engelske krigsskibe ankommer til Langelinie 9. maj.

Danske krigsskibe, der flygtede til Sverige 29. august 1943, vender hjem 11. maj.

Feltmarskal Montgomery besøger København 12. maj; under kørslen gennem byen er han genstand for befolkningens stormende hyldest; han modtages i audiens af kongen; ved audiens på Sorgenfri under nyt besøg 27. juli overrækker kongen ham Elefantordenen.

Politiet træder atter i funktion 13. maj.

Fra Sverige ankommer 16. maj til København 1200 danskere, der fra tyske koncentrationslejre var overført til Sverige.

Der foretages 17. maj indkaldelser til hæren og søværnet; de indkaldte skal møde l. juni. 3000 frihedskæmpere i København forbliver i tjeneste, indtil hæren overtager opgaverne.

Frihedsbevægelsen afholder 20. maj et stort møde i Fælledparken; der var samlet ca. 200.000 mennesker.

Dr. Werner Best, der ved kapitulationen stillede sig under beskyttelse af Frihedsrådet, overføres 21. maj fra Rydhave til Kastellet som de allieredes krigsfange.

Shellhusets angribere d. 21. marts kommer til København og der finder 22. maj en højtidelighed sted ved ruinerne af den franske skole i Frederiksberg Allé.

Det første hold af de danske flygtninge i Sverige kommer til København 28. maj.

Frihedsfonden oprettes 31. maj.

Lov om tillæg til borgerlig straffelov angående landsforræderi og anden landsskadelig virksomhed af 1. juni indfører hårde straffe, bl. a. dødsstraf, for landsforræderiske handlinger begået i besættelsestiden og indtil et år efter lovens ikrafttræden. (Eksekutionen af dødsdommene skal ske ved skydning).

Den russiske general Koratkoff og følge ankommer med fly til København fra Bornholm l. juni; under køreturen til Hotel d'Angleterre er russerne genstand for stor hyldest.

Cigaretrationerne nedsættes yderligere fra l. juni.

Den første engelske kuldamper siden 1939 kommer til København 3. juni.

Arbejderne på Carlsberg går i strejke 7. juni; de protesterer mod, at udrensningen blandt virksomhedens funktionærer går for langsomt; strejken fortsætter de følgende dage; den 11. går arbejderne i demonstrationstog med tilslutning fra arbejderne på Tuborg, Stjernen og Spritfabrikerne til Rigsdagen, hvor en deputation modtages; arbejdet genoptoges den 12.

Frihedsrådet trækker sig tilbage og er i den anledning 8. juni i audiens hos kongen, der får overrakt frihedskæmpernes armbind.

Vagtparaden marcherer den 10. juni for første gang siden besættelsen fra Garderkasernen til Amalienborg, hvor den afløser den politistyrke, som har haft vagten siden 6. oktober 1943. Såvel garden som politistyrken er genstand for overvældende hyldest fra befolkningens side.

Der foretages i juni omfattende indsamlinger af fødevarer til hjælp til Norge.

Den parlamentariske kommission, nedsat til undersøgelse af alle politiske og militære forhandlinger omkring 9. april 1940, holder sit første møde 20. juni.

Maksimalprisen på kartofler ophæves 20. juni.

Der afholdes 21. juni i Holmens Kirke under overværelse af konge- og kronprinsparret en mindegudstjeneste for de ca. 1200 krigsforliste danske søfolk.

Synagogen i Krystalgade genindvies 22. juni efter at have være lukket siden aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

Fonden til Fædrelandets Vel stiftes 22. juni til minde om Danmarks befrielse 5. maj 1945.

Hyltebjerg Kirke i Vanløse indvies 24. juni.

Over 100.000 tilskuere overværer 24. juni på Eremitagesletten, at 7 danske faldskærmsjægere, heriblandt skuespilleren Mogens With, springer ud fra en Halifax-bombemaskine.

l Rigsdagsgården samles 25. juni ca. 3000 arbejdere fra Burmeister & Wain; der kræves indførelse af 40 timers arbejdsuge, 3 ugers ferie, lønforhøjelser og indførelse af bedriftsråd.

I Fælledparken afholdes 26. juni en stor folkefest for digteren Martin Andersen Nexø i anledning af hans 76 års fødselsdag.

Universitetet relegerer 29. juni 7 studenter på grund af unational holdning.

Der påbegyndes i juni forhandlinger mellem Socialdemokratiet og Danmarks kommunistiske parti om en sammenslutning af partierne; forhandlingerne slutter uden resultat.

Royal Air Force arrangerer l. juli et vældigt flyvestævne i Kastrup Lufthavn; 150 maskiner deltager; stævnet overværes af ca. 250.000 mennesker. Københavnerne præsenteres her for første gang for et større opbud af jetflyvere.

Ved Christiansborg demonstrerer ca. 100.000 arbejdere 4. juli for kravet om 40 timers arbejdsuge, 3 ugers ferie m.m.

800 norske børn kommer 4. juli til København til ferieophold hos private i Danmark.

Den ekstraordinære tjenestemandsdomstol - til pådømmelse af sager mod tjenestemænd for unational holdning under besættelsen - nedsættes i h.t. lov af 7. juli.

I anledning af 25 års-dagen for kongens ridt over grænsen ved genforeningen i 1920 overrækker en deputation af sønderjyder den 10. juli på Sorgenfri kongen en hyldestadresse.

Sopning og badning forbydes 11. juli fra Amagers sydspids til Vedbæk på grund af smittefare; der er talrige lig i Sundet.

124 danske politimænd, der omkom under frihedskampen, mindes ved en højtidelighed i Grundtvigskirken 11. juli.

Den engelske admiral Holt overleverer 19. juli Nationalbanken nogle guldbarrer, som er fundet i dr. Werner Best's tidligere bolig "Rydhave".

Politiet foretager omfattende razziaer efter "sortbørs-handlende" i kvarteret omkring Trommesalen 22. juli; der anholdes i den følgende tid et stort antal "sort børs-grosserere".

Lov om ekstraordinær formueopgørelse m. v. af 22. juli; loven træder i kraft straks. Alle cirkulerende pengesedler betragtes som indkaldt og ophø- rer at være lovligt betalingsmiddel. Seddelombytning begynder 23. juli. Ekstraordinær formueopgørelse skal indgives pr. 23. juli.

Wesselstuen (Gråbrødretorv nr. 3) åbnes 25. juli.

Politidirektøren i København modtager fra danske officerer i engelsk tjeneste 28. juli opfordring til at gribe ind overfor det overhåndentagende tiggeri af cigaretter hos de allieredes soldater.

En gave på 29 ambulancer til Dansk Røde Kors, skænket af danske i England og det engelske Røde Kors, modtages af kronprinsesse Ingrid på Amalienborg Slotsplads 28. juli.

Verdenskrigens ophør fejres med almindelig fridag 15. august (Japan kapitulerede 14. august).

Gadebelysningen, der i besættelsestiden har været stærkt nedskåret, kommer op på fuld styrke i august; et større antal af de nedlagte sporvejsstoppesteder genoprettes; kørselstiden udvides - også på bybanen. Restaurationernes åbningstid forlænges.

Boliganvisningsudvalg nedsættes i henhold til lov af 22. august; ved loven er der indført pligt til at anmelde ledige lejligheder.

Der afholdes 23. august i Domkirken en mindegudstjeneste for forfatteren præsten Kaj Munk, der dræbtes 4. januar 1944 af tyskerne.

Onsdag den 29. august - toårsdagen for regeringens brud med tyskerne - fejres som fridag. Fra Christiansborg Slots ridebane føres 106 frihedskæmpere, hvis lig var fundet i Ryvangen, ud i den der anlagte mindelund. Kirkeklokker ringer overalt i byen og ligtoget hilses på sin vej af tusinder. Ved en gribende højtidelighed finder bisættelsen sted kl. 13 under overværelse af kongeparret, kronprinsparret, de dødes pårørende, det diplomatiske korps, regeringen, repræsentanter for modstandsbevægelsen og myndigheder.

'

Folkeparken i Utterslev Mose indvies 2. september.

Den første rutemaskine efter krigen fra København til London afgår 4. september.

85 norske studenter immatrikuleres ved Universitetet 5. september.

Radiohuset i Rosenørns Allé indvies officielt 11. september; samtidig tages koncertsalen i brug (se også 28. december 1940).

En voldsom tilstrømning af rejsende over Sundet til Sverige på forsyningsrejser sætter ind i september; visumtvangen mellem de nordiske lande er ophævet.

Den store kloaktunnel i Svanemøllebugten (nær 4 km lang) ud i Øresund sættes i drift 19. september.

Motorskibet "Benny Skou" kommer til København 22. september; det bringer en stor gave af tøj fra dansk-amerikanske kvinder, og medbringer endvidere 14.000 auto-dæk.

Kong Haakon af Norge ankommer til København 22. september i anledning af kong Christians forestående 75 års fødselsdag; han hyldes hjerteligt af befolkningen.

For første gang siden 1939 trækker Vagtparaden op i rød galla 26. september, kongens 75 års-fødselsdag. En mangetusindtallig menneskeskare hilser og hylder kongeparret, kronprinsparret, kong Haakon af Norge og den svenske kronprins Gustav Adolf på Amalienborg Slotsplads. På en køretur om eftermiddagen passerer kongeparret bl. a. Nørrebro (Blågårdsgade), Frederiksberg, Vesterbro (Oehlenschlægersgade og lstedgade), Rådhuspladsen og Strøget. Befolkningens hyldest er uden grænse. Der er festforestilling i Det kgl. Teater - studenter danner en fakkelallé fra Amalienborg til teatret. På Bellahøj er der stor ildfest, et kæmpefyrværkeri afbrændes; der er 200.000 tilskuere.

Der indføres tobaksrationering; bestemmelserne offentliggøres 29. september; de vækker stor misfornøjelse.

Statsbanerne kører efter en udvidet køreplan fra 12. oktober; den giver ca. halvdelen af normal-trafikken i 1939.

Ungdomskommissionen nedsættes 16. oktober.

lsted-løven, i sin tid rejst på Flensborg kirkegård til minde om de faldne i krigen 1848-50, og af tyskerne ført til Berlin, overdrages af amerikanerne den 20. oktober til kongen ved en højtidelighed i Tøjhusmuseets gård, hvor den nu har sin plads.

Citroner kommer i handelen i oktober.

Der åbnes i begyndelsen af november en atlanterhavs-flyverute fra Amerika over Reykjavik-Oslo til København (foreløbig rent militær).

Chokolade kommer i handelen 10. november.

Tagensbro Kirke indvies 11. november.

Motorskibet "Florida" kommer til København 30. november med den første kaffelast efter krigen.

Smitsom gulsot konstateres i København i stort tal i november.

Højesteret stadfæster 5. december første dødsdom afsagt i henhold til straffelovstillægget af l. juni; dommen fuldbyrdes 5. januar 1946.

Landbohøjskolens Kollegium for studerende indvies 8. december.

Store ladninger af hårdt tiltrængt benzin, kul, petroleum og olie kommer til København.

Der rejses op mod jul mindekors, smykket med gran, forskellige steder i byen til minde om faldne under frihedskampen, fra kl. 17 er der tændt fakler ved dem; bevogtning ved frihedskæmpere om natten indføres, da der flere steder øves hærværk.

Der er forbud mod afbrænding af fyrværkeri nytårsaften; forbudet overtrædes i rigt omfang, men aftenen forløber i øvrigt roligt.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |