sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1954
Note:  

 

1954.

I Københavns magistrat forelægges 4. januar en skitse til en generalplan for hovedstadens udvikling de næste 50 år. Den var tænkt som et diskussionsgrundlag for det videre planlægningsarbejde men indeholdt også forslag til en cityudvikling samt et byfornyelsesprogram. Desuden indeholdt generalplanen forslag til trafiklinier mellem omegnsbebyggelsen og de centrale bydele herunder tunnelbaneanlæg og primærgader.

Seks danske og svenske ingeniørfirmaer foreslår 7. januar den danske og svenske regering at etablere en motorvejsforbindelse mellem København og Malmø. (Fra militær side foretrækkes imidlertid en tunnel).

Kastrup telefoncentral fuldautomatiseres 10. januar.

For at bekæmpe bølleuvæsenet i København besluttes det 11. januar at udsende flere patruljevogne.

Magistraten beslutter 13. januar på grund af sundhedsfaren at lukke de kommunale søbadeanstalter i Gasværkshavnen, ved Langebro og Søn- derstrand og muligvis den private Rysensteens Badeanstalt (se 18. november 1953).

Arkitekterne Eva og Niels Koppel vinder 15. januar 1. præmien i kommunens konkurrence om en ny Langeliniepavillon. En udstilling med indsendte projekter åbnes 20. januar i Rådhushallen.

200 års-dagen for Holbergs død fejres på universitetet og ved en festforestilling: Mascarade på Det kgl. Teater. Det kgl. Bibliotek udstiller Holbergbilleder og håndskrifter.

Josephine Baker kommer l. februar til København for at optræde og tale om racespørgsmålet.

100-årsdagen, 2. februar, for den første danske elektriske telegraflinies åbning mindes med en udstilling i telefonvæsenets nye bygning i København.

Øresundsfærgerne aflyser 14. februar nogle ture på grund af isvanskeligheder.

20 skibe sidder fast i isen udfor København.

Klasselotteriets 200 års jubilæumstrækning finder sted 25. februar.

Billedtelegrafen fejrer l. marts 25 års jubilæum.

Havefrøfirmaet I. E. Ohlsens Enke fejrer 5. marts 150 års jubilæum.

Nye 10-kronesedler sættes i omløb 15. marts.

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster fejrer 31. marts sit 200 års jubilæum med at udnævne 22 nye overordentlige medlemmer, deriblandt tre danske, og med afholdelse af en jubilæumsudstilling.

Teatercensuren ophører 31. marts.

Fhv. indenrigsminister Aksel Møller udnævnes l. april til borgmester på Frederiksberg.

Saneringen af Adel-Borgergade-kvarteret genoptages officielt efter 12 års forløb.

Islands præsident Asgeir Asgeirsson kommer med sin frue Dora Thorhallsdottir på officielt besøg til København 5.-7. april.

Georg Jensens Sølvsmedie fejrer 8. april sit 50 års jubilæum med en udstilling i Kunstindustrimuseet.

DSB og SAS indfører 11. april kombinerede tog-fIybilletter mellem Århus, Ålborg, Randers og København.

Professor Erik Husfeldt oplyser, at der årligt konstateres 800 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, men at helbredeIsesprocenten er stigende.

A. P. Møllers rederier fejrer 50 års jubilæum 16. april.

Dansk Skuespillerforbund fejrer 50 års jubilæum med en reception i Det ny Teater. K. K. Steincke udnævnes til æresmedlem.

Håndværksrådets 75 års jubilæumsudstilling åbnes i Forum 30. april.

Dyrehavsbakken åbner 30. april sin 200. sæson.

Schneekloths Skole fejrer l. maj 100 års jubilæum.

På 9-årsdagen for befrielsen afsløres 5. maj på Københavns rådhus Anker Hoffmanns mindesmærke for de borgere, der satte livet til under besættelsen.

Politiet stormer 20. maj Cafe "Lima". Saxogade 66, hvor der spilles hasard.

Den polytekniske Læreanstalts nye bygninger på Østervold indvies 22. maj i 125-året for dens oprettelse. Der promoveres 7 danske æresdoktorer.

En nordisk arkitektkonkurrence til et nyt Rigshospital i København udskrives 22. maj.

Den amerikanske ambassades nye bygning på Dag Hammarskjolds Allé indvies 27. maj.

Den indre ringvej omkring København, B 3, fra Buddinge over Herlev og Glostrup til Gl. Køgevej er færdigbygget.

I Forum afholdes 8. juni en højtidelighed ved forfatteren Martin Andersen Nexø's båre. Andersen Nexø døde i Dresden den 1. juni.

Fjernsynet bringer pinsedag 6. juni for første gang en fælleseuropæisk udsendelse med transmission fra en blomsterfest i Montreux og fra Peterskirken og Vatikanet i Rom, hvor pave Pius taler.

Mølleåens nordlige omgivelser fra Jægersborg Hegn til Ravnholm Skov fredes som rekreativt område for hovedstaden.

Et trafikråd foreslås oprettet i den hensigt at koordinere den kollektive persontrafik i Storkøbenhavn.

Den amerikanske evangelist Billy Graham kommer til København 21. juni og taler bl. a. i Domkirken for en forsamling af præster og menighedsarbejdere.

Regenslinden fældes 23. juni.

Den ny Langebro åbnes 27. juni.

Den kgl. Porcelænsfabrik fejrer 175 års jubilæum 29. juni med en retrospektiv udstilling i forretningen på Amagertorv.

"Selskabet for industriel formgivning" stiftes 1. juli.

Københavns Snedkerlaug fejrer 20. juli 400 års jubilæum. I september afholdes i Forum en jubilæumsudstilling: "Bo godt".

Færdselspatruljerne forstærkes med 40 mand til 74 mand. Der skal nu gribes hårdt ind overfor færdselsforseelser.

Jehovas Vidner afholder 8. august et stævne i Forum. Der deltager 15.000 mennesker.

Finansminister Kampmann bebuder 12. august at afskaffe den skattefri tobak, spiritus og chokolade på Øresundsbådene. En gallupundersøgelse viser, at der er stor modstand i befolkningen herimod.

Ca. 50 tilfælde af musetyfus er konstateret i København. En patient er død. Smittekilden er en smørrebrødsfabrik.

Københavns Universitet fejrer 11. september sit 475 års jubilæum.

Sønderbro Hospital åbnes 15. september på Sundholm.

Ryesgade fejrer 25. september indførelsen af elektrisk gadebelysning. Samtidig samles ind til en sommerlejr til gadens børn.

Utzon-Franks rytterstatue af Christian X afsløres på Skt. Annæ Plads på kongens fødselsdag dn 26. september.

80 Københavnske hjemmeværnsfolk protesterer 29. september mod nedskæringen af bevillingerne til hjemmeværnet.

Det Københavnske søpoliti nedlægges 30. september. Deres arbejde overtages af havnens nærliggende politistationer.

På Kofoeds Skole på Christianshavn afsløres 24. oktober et relief af skolens stifter, kordegn H. C. Kofoed.

Nationalmuseets direktør, professor Johs. Brøndsted undertegner 25. oktober på Danmarks vegne en konvention om beskyttelse af monumenter, mindesmærker og i øvrigt kulturelle værdier i tilfælde af væbnet konfikt. Danmark er den 40. nation, der har undertegnet konventionen.

De kommunale myndigheder og færdselspolitiet i København nedsætter et samarbejdsudvalg, der skal søge at løse en række færdselsproblemer. Det besluttes at indføre stopforbud i en del gader, og der forberedes parkeringsforbud i en del andre.

Ebbe Rode kåres 30. oktober til Studenterforeningens æreskunstner.

Sporvejstaksterne forhøjes med 10 øre fra 1. december.

Nationaltidende genoptager som hovedtitel navnet Dagens Nyheder.

H. C. Ørsted-udstillingen åbnes 5. november på Polyteknisk Læreanstalt i anledning af 125 årsdagen for H. C. Ørsteds indvielsesforelæsning.

Blegdamshospitalet i København åbnes 6. november. Danske Studenters Fællesråd - en studenterkonference - med delegerede fra 65 studenterorganisationer. Bl. a. diskuteres studenternes økonomiske forhold og studenterrådenes opgaver.

Det kgl. Teater mindes 14. november 175-års dagen for Oehlenschlægers fødsel med opførelsen af "St. Hans Aftenspil".

SAS's rute fra Skandinavien til Los Angeles via Grønland åbnes 15. november med maskinen "Helge Viking".

Ethiopiens kejser Haile Selassie kommer på officielt besøg 21.-23. november.

Citadelskirkens 250 års jubilæum højtideligholdes 28. november med en festgudstjeneste, der overværes af kongeparret.

En ny børnepsykiatrisk afdeling indvies 9. december på Bispebjerg Hospital.

Borgerrepræsentationen vedtager 16. december et nyt droskereglement, der strammer reglerne for lillebilkørslen.

Sømændenes mindehotel i Peder Skramsgade indvies 20. december.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |