sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1956
Note:  

 

1956.

Hovedstadskommunernes samråd holder 13. januar stiftende møde. Rådet skal bl. a. drøfte spørgsmål af fælles interesse.

Københavns Telefon har 15. januar 75 års jubilæum.

Der er mellem DSB og SAS opnået enighed om at overdække banegraven mellem Vesterbrogade og Gammel Kongevej, så SAS kan få plads til at bygge.

Taget rives 21. januar under en voldsom storm af et nyopført højhus i Rødovre. En malersvend dræbes.

Hørsholmvejen, Danmarks første motorvej, indvies 23. januar.

En Mozart-festuge afholdes i København i anledning af 200 året for komponistens fødsel 27. januar.

Bogtrykfagets nye forskole indvies 4. februar i Den grafiske Læreanstalt.

Stadsingeniør Poul Vedel forelægger 14. februar borgerrepræsentationens generalplanudvalg en plan om at omdanne en del gader i den indre by til gågader, når den planlagte tunnelbane er blevet anlagt.

Det finske luftfartselskab "Finnair" åbner 19. februar en rute: Moskva, Helsingfors, København.

Finansudvalget tiltræder en bevilling på 1,6 mill. kr. til detailprojektering af et nyt rigshospital i København.

Forbud mod kantstensparkering i mere end 2 timer i den indre by træder i kraft 15. marts.

Forenede Danske Motorejeres repræsentantskab går ind for en sammenslutning med Kgl. Dansk Automobil-Klub 21. marts.

Strejke i marts omfattende arbejdsmænd og metalarbejdere, søfolk, typografer m.fl. ialt 50-60.000 mand. Arbejdet er overalt genoptaget i slutningen af april.

Sigvard Munk vælges 23. april af den socialdemokratiske gruppe på Københavns rådhus til H. P. Sørensens efterfølger som overborgmester fra I. juni. Folketingsmand, sekretær Urban Hansen vælges til Munks efterfølger som borgmester for magistratens III afdeling.

Sundbyhallen brænder 23. april.

Landsforeningen mod børnelammelse indvier 30. april et nyt efterbehandlingsinstitut på Tuborgvej.

I Tivoli indvies den ny koncertsal med en festkoncert 1. maj, da haven åbner.

På Charlottenborg åbner danske antikvitetshandlere 2. maj en stor udstilling.

Borgerrepræsentationen giver 3. maj tilladelse til, at det nordiske atomforskningsinstitut opføres i Fælledparken i nærheden af Niels Bohrs institut.

En udstilling i anledning af 50-året for J. C. H. Ellehammers første flyvning åbnes på Rådhuset 4. maj.

Luftruten Moskva-Riga-København åbnes 9. maj af det russiske luftfartsselskab "Aeroflot". SAS begynder flyvning på ruten den 12.

Grundstensnedlæggelse og indvielse af Emdrupborg, hvor Danmarks Lærerhøjskole, statens tegnelærerkursus, et statsseminarium, en kommuneskole og Danmarks pædagogiske institut har til huse.

SAS starter i juli en verdensomspændende propaganda, der skal slå København fast som luftfartens korsvej, hvor alle luftens trafiklinier krydses, og som giver passagererne mulighed for et behageligt gennemgangsophold.

En mindesten for Grundtvigs højskole "Marielyst" afsløres 18. august på hjørnet af Parkallé og Haraldsgade.

Grundstenen til Vesterbro Ungdomsgård i Absalonsgade nedlægges 29. august.

Østifternes Kreditforenings hus skal nedrives for at føre H. C. Andersens Boulevard igennem.

Københavns Bymuseum indvies 15. september i den tidligere Skydebanebygning på Vesterbro.

De samvirkende menighedsplejer fejrer 50 års jubilæum 17. september ved at holde kaffeselskab for 4.000 gamle i Forum.

En direkte telefonlinie til USA åbnes 26. september.

Det kommer 4. oktober til tumulter efter et rock and roll-stævne i K.B.-Hallen. Planlagte forestillinger i hallen forbydes.

Professor Poul Bonnevie gør 9. oktober i et foredrag i Selskabet for Sundhedspleje opmærksom på den stigende røgplage i byerne og dens sundhedsfarlige konsekvenser.

Finansudvalget tiltræder 16. oktober en bevilling på l,l mill. kr. til projektering af den ny hovedbygning til 72 mill. kr. i Københavns Lufthavn.

Telefoncentral Lyngby fuldautomiseres 21. oktober.

Store demonstrationer i november i København mod den sovjetiske besættelse af Ungarn.

Magistraten tiltræder 19. november, at SAS's bygning på 21 etager rejses på det gamle banegårdsterræn ved Vesterbrogade og Hammerichsgade. Den skal bl. a. anvendes til hotel (Royal).

I Rådhushallen bortloddes danske kunstneres værker til fordel for Ungarn-hjælpen.

På Metropolitanskolen afsløres 26. november en mindeplade for Niels Steensen.

Helleruplund Kirke ved Bernstorffsvejen indvies 2. december.

Københavns Universitets institut for dansk kirkehistorie og økumeniske institut på Vodroffsvej indvies 4. december.

Københavns Handelsstands Klubs nye hus i Vester Farimagsgade indvies 5. december; 11. december indvies Mercur-teatret i dets bygning.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |