sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1957
Note:  

 

1957.

Danmarks Biblioteksskole i Odensegade indvies 7. januar.

En europæisk studenter-velfærdskonference åbnes i København 7. januar.

Forlystelsesetablissementet National Scala lukkes 15. januar. Ejendomskomplekset købes af Fællesforening for Danmarks Brugsforeninger og Hovedstadens Brugsforening. Magasin Anva skal flyttes hertil.

Politiets ungdomsklubber indvier et nyt klubcenter på Nørrebro 4. februar.

Et ungdomsrådgivningskontor åbnes i Vartov 12. februar.

Sparekassen Bikuben fejrer 100 års jubilæum 3. marts. Der stiftes et fond på 1,75 mill. kr., hvis midler skal gå til forskellige samfundsnyttige formål.

Udstillingen "Charlottenborg gennem 100 år" og den ordinære forårsudstiIling åbnes 15. marts.

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn genindvies 17. marts efter at være blevet restaureret.

Københavns Universitets institut for eksperimentel medicin og kirurgi indvies 25. april.

Det vækker harme i Midtsjælland, at Københavns kommune har planer om at anvende Haraldsted- og Gyrstinge Sø som vandreservoirer (27. april).

Amagerbanens strækning mellem Tømmerup og Dragør nedlægges.

Privatbanken fejrer l. maj 100 års jubilæum.

Fredningsnævnet i Københavns Amt beslutter ikke at ville modsætte sig, at der kan anlægges vej over Vintappersøen ved Lyngby.

Studentersamfundet fejrer 75 års jubilæum 3. maj.

Rejsegilde på Frihedsmuseet på Esplanaden 4. maj.

Grundstenen til det ny biologiske institut i Botanisk Have nedlægges 8. maj.

Det militære våbenarsenal på Amager Boulevard hærges 8. maj af brand. Skaden anslås til mellem 2 og 3 mill. kr.

Grundstenen til Kong Haakon VII's Kirke på Amager nedlægges 12. maj af kronprins Olav af Norge.

Der afholdes valg til folketinget 14. maj. 27. maj dannes et nyt ministerium H. C. Hansen bestående af socialdemokrater, radikale og Retsforblmdet.

Dronning Elisabeth og prins Philip kommer på officielt besøg i København 21.-23. maj, afrejst 25. maj.

Folketeatret indleder 6. juni sin 100 års jubilæumssæson med opførelsen af en serie gæstespil fra de nordiske lande. 100 års jubilæet fejres 18. september med en festforestilling: Holbergs "Den politiske kandestøber".

Ved en højtidelighed overdrager stats- og udenrigsminister H. C. Hansen den bygning, staten har ladet opføre på Scherfigsvej i Hellerup, til verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvis Europakontor flyttes hertil.

Københavns kommunes nye hovedbibliotek på Kultorvet indvies 15. juni.

l. august var der 82.280 indregistrerede fjernsynsapparater i Danmark.

Det kgl. Teater vil i den kommende sæson udnytte Nye Scene yderligere, så der bliver ca. 100 forestillinger mere.

Verdens første kunstbibliotek, "Udlånsbibliotek for original kunst", åbnes i Nikolaj Kirke 13. august; Lån skal skabe lyst til at købe kunstværkerne, der stilles gratis til disposition af kunstnerne.

Et russisk rutefly kolliderer 15. august med en af Ørstedsværkets skorstene og styrter i Tømmergraven i Sydhavnen. Samtlige 23 ombordværende, dog ingen danske, omkommer.

Ingeniørakademiet begynder 15. august den nye uddannelse af ingeniører.

Den udvidede motorbane Roskilde Ring indvies 17. august.

Et stort antal (70) polakker, der er kommet til København med det polske turistskib "Batory" går 22. august i land og søger politisk asyl.

Finlands præsident Urho Kekkonen og frue aflægger officielt besøg i Danmark 3.-6. september.

Der skabes 10. september forlig mellem København og de midtsjællandske kommuner om vandudvindingen ved Regnemark til København (se 27. april).

En stor civilforsvarsøvelse afholdes 19. september på Østerbro i forbindelse med en nato-militærøvelse på og omkring Sjælland. Også hjemmeværnet deltager.

På et møde den 3. oktober arrangeret af salgs- og reklameforeningen indleder direktør Frantz Harlang en diskussion, om man ved reklamens hjælp kan få flere folk til at gå i kirke.

Den vesttyske Lufthansas rute på København åbnes 7. oktober.

Frihedsmuseet indvies 15. oktober (se 4. maj).

16. november holdes rejsegilde på Falkonercentret på Frederiksberg.

Otto Mønsteds kollegium i København indvies 20. november.

Forsvarsministeriet oplyser 28. november, at de fire raketbatterier, som skal opstilles uden for København, sandsynligvis udelukkende vil blive udstyret med raketter af typen Nike-Herkules. Denne type har en rækkevidde på ca. 140 km.

Lundehus Kirken på Strødamsvej indvies 1. december.

A/S Københavns Kreditbank lukker 13. december Aktiekapitalen og bankens reserver er gået tabt. Banken har store engagementer med Hovedstadens Ejendomsselskab, der likviderer. Banken træder 23. december i likvidation. Dens samlede tab bliver opgjort til 4,4 mill. kr.

Frederiksberg fejrer 29. december 100 års jubilæum som selvstændig kommune. Kommunalbestyrelsen bevilger 100.000 kr. til en nordisk byplan konkurrence for kommunens indre kvarter langs Skt. Jørgens Sø. Udstillingen "Frederiksberg gennem tiderne" åbnes. Prøveopstillingen af Anker Hoffmanns springvand på Rådhuspladsen afsløres. I rådhusets ydre forhal afsløres relieffer af Christian X og dronning Alexandrine, Frederik IX og dronning Ingrid.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |