sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1968
Note:  

 

1968.

Landets første ungdomspsykiatriske afdeling åbnes 2. februar på Bispebjerg Hospital.

Prinsesse Benedicte vies 3. februar i Fredensborg Slotskirke til prins Richard zu Sayn-Wittgenstein Berleburg.

Det besluttes l5. februar at placere det fremtidige planetarium i fælledparken (se 2. september 1961).

Københavns kommune indleder 16. februar en antistøjkampagne.

Et direktorat for Københavns Kommunes generalplanlægning oprettes i februar.

Strandmarkskirken i Hvidovre indvies 17. marts.

Professor Fritz Ingerslev advarer 21. marts mod "Søringen", da den vil betyde en alvorlig forringelse af søområdets beboelsesmæssige og rekreative værdi på grund af støjen fra motorgaden.

De psykologistuderende ved Universitetet demonstrerer 21. marts mod undervisningsformen. De kræver "demokrati på arbejdspladsen og "brud med professorvældet og medbestemmelsesret".

Et nyt bibliotek indvies 21. marts i Værebro-kvartereti Gladsaxe og samtidig et rnusik- og kunstbibliotek. Desuden tages en bogbus i brug.

Filmmuseet og Filmfonden overtager Cavalcadeteatret på Peter Bangsvej 29. marts.

4000 Københavnske skolebørn demonstrerer 10. april foran Christiansborg mod afskaffelsen af feriebilletter til skolebørn. Demostrationen udarter med røgbomber, bål og rudeknusninger.

Magasin du Nord fejrer 16. april 100 års jubilæum.

Det gule Pakhus ved Søndre Toldbod nedbrænder 18. april.

Ca. 100 psykologistuderende, der ikke har fået deres ønsker med hensyn til medbestemmelsesret opfyldt, besætter 19. april Psykologisk Laboratorium. Det rømmes 25. april.

5000 studenter demonstrerer 23. april på Frue Plads for medbestemmelsesret på Universitetet. Studienævn oprettes med 50% studenterrepræsentation. Ca. 250 studerende kræver 25. april uddannelsesløn.

.

Det kommer under Vietnamdemonstrationer ved den amerikanske ambassade til voldsomme sammenstød med politiet (27. og 28. april).

"Søringen" vedtages i borgerrepræsentationen 2. maj.

Der demonstreres 16. maj for bedre legepladser.

I Brede åbnes 17. maj Nationalmuseets udstilling "Den hellige mose".

S-banen fra Holte til Hillerød indvies 25. maj.

KB's tennishal i Pile Allé brænder 28. juni.

Danmarks Nationalbank fejrer 4. juli 150 års jubilæum.

Christianshavn fejrer 17. august 350 års jubilæum.

Pressens Hus, Skindergade 7, tages i brug 3. september.

Store Magleby Kro brænder 9. september.

Danmarks Biblioteksskole fejrer 50 års jubilæum 16. september.

Berlingske Tidende oplyser 23. september, at spildevand fra Gladsaxe dræber og forjager alt dyreliv fra Utterslev Mose.

Postvæsenets tredie ombæring i København bortfalder 30. september.

Det ny Apollo Teater på Østergade åbner 5. oktober.

Det gamle Grønttorv omdøbes 11. oktober til Israels Plads.

Forsvarets materielkommando skal udflyttes fra København til Hjørring. Ca. 400 ansatte berøres.

Buddinge Kirke indvies 24. november.

Det kommer 27. november til voldsomme demonstrationer i Idrætsparken i anledning af AB's kamp i Europa-cupturneringen for mesterhold mod AEK, Athen. Grækerne vinder 2-0. Der demonstreres foran den græske ambassade mod fodboldkampen.

Der har i den sidste tid været flere påsatte brande i København.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |