sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1969
Note:  

 

1969.

Sædelighedspolitiet lukker 8. januar sex-massageklinikker i København.

På Universitetet afholdes 12. februar et offfentligt møde mellem arbejdere og studenter.

Finansudvalget indvilliger 19. februar i at give et tilskud til oprettelse af et narkocenter i København. Det skal på frivilligt grundlag behandle stofmisbrugere mellem 15 og 23 år.

I Sofiegården, Dronningensgade 33-35 på Christianshavn, barrikaderer nogle beboere og sympatisører sig 19. februar for at hindre udsættelse. Kommunen udskyder fogedens besøg. Huset stormes af politiet 27. februar og 50 arresteres. Ejendommen nedrives derefter.

Tronfølgerparrets bolig i Christian IX's Palæ på Amalienborg er færdig restataureret og forevises pressen 24. februar.

En ny indenrigsterminal i Københavns Lufthavn indvies 28. februar.

Ca. 30 unge besætter et saneringsmodent hus i Landemærket 28. februar, men sættes ud af politiet. Lignende aktivistaktioner finder sted i den følgende tid.

Strøgteatret Bristol Center åbner 6. marts.

Danmarks tekniske Museums udstillingsbygning i Helsingør indvies 10. marts.

Frederik IX hyldes på sin 70 års dag den 11. marts.

Købkes maleri: "Havetrappen ved min malerstue på Blegdammen" sælges hos Bruun Rasmussen for 100.000 kr. Det er det hidtil dyreste danske maleri. Det købes af Statens Museum for Kunst.

200 årgang af Kraks Vejviser udsendes 21. marts.

Det italienske kulturinstitut på Gjørlingsvej i Hellerup indvies 18. april i overværelse af kongeparret.

I anledning af Sonning-prisens uddeling 19. april kommer det til voldsomme studenterdemonstrationer på Frue Plads, og der øves hærværk på universitetet som protest mod Sonningfonden. Politiet sættes ind.

Ved Høje Gladsaxe "konstruerer" husmødre og unge arkitekter i april en legeplads for at forbedre miljøet.

Kunstbiblioteket i Lyngby åbnes 29. april.

En ny anordning med større studenterindflydelse vedtages 30. april af konsistorium ved universitetet. Studienævn skal indføres.

Revolutionær Aktion og 11 andre grupper demonstrerer 5. maj mod den amerikanske film "De grønne Djævle" i Saga på Vesterbrogade. "De vilde engle" går til angreb på demonstranterne. Politiet griber ind, og flere deltagere arresteres, seks kommer til skade. Demonstrationen fortsætter de følgende aftener.

Gladsaxe kommune køber 6. maj Robert Jacobsens samling af negerskulpturer. Desuden får den i 12 år en årlig skulpturgave samt hans landsted Meymac i Aubusson i Frankrig, som den vil lade indrette til lejrskole.

Det nyindrettede Medicinsk-historiske Museum i Bredgade indvies 8. maj.

I Churchill-parken bag Frihedsmuseet afsløres Bernard Reders monument "Såret kvinde", der er en gave til Danmark som tak for hjælpen til jøderne under krigen.

Dannebrogs 750 års jubilæum fejres overalt i Danmark 15. juni. På Rådhuspladsen samles 750 faner fra alle egne af landet.

På Rådhuspladsen afholder NOAH 22. juni en realistisk demonstration mod strandforureningen.

I København dør en 19-årig mand 28. juni efter indtagelse af hash blandet med opium. Narkotikaspørgsrriålet har efterhånden antaget en alvorlig karakter.

6-700 fra gruppen Unge Kristne marcherer 1. juli fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen i protest mod frigivelsen samme dag af billedpornoen.

I Idrætsparken åbner Jehovas Vidner 5. august et internationalt stævne. Åbningen overværes af 31.000 mennesker.

Frederik IX nedlægger 2. september grundstenen til Peder Lykkes Centret på Amager. Centret skal indeholde plejehjem, kollektivhus for ældre og dagcenter.

I et åbent brev til magistratens 4. afdeling den 14. september gør professor Steen Eiler Rasmussen indsigelse mod en af kommunalbestyrelsen vedtaget byplanvedtægt for området mellem Amager Boulevard, Artillerivej, Njalsgade og Thorshavnsgade, idet han mener, at kommunen har negligeret beboerne på Islands Brygge ved at udlægge størstedelen af det frigivne militære tøjhusområde til hotel og forretningsbygninger. Han opfordrer enhver til at slutte sig til protesten. Akademirådet tilslutter sig den den 19. september.

GrønjordskolIegiet på Amager indvies 19. september.

Det kgl. Teater lejer Comediehuset for at benytte det til eksperimentalscene (23. september).

Regeringen nedsætter 30. september et midlertidigt forureningsråd.

Det er hensigten, det tredie universitet skal ligge i Roskilde til aflastning af Københavns, men det må ikke ske på bekostning af en strengt nødvendig udvidelse af dette, hævder rektor Mogens Fog.

Københavns første motorgadetunnel under krydset Borups Allé, Hareskovvej, Frederikssundsvej indvies 3. oktober.

Lindhøj Kirke i Herlev, den første typekirke i Danmark, indvies 5. oktober.

Der skal bruges 5 mill. kr. til bekæmpelse af ungdomsnarkomani og til afhjælpning af de mest akutte problemer, som stofmisbrugerklientellet har rejst for fængselsvæsenet og Dansk Forsorgsselskab.

Busser indsættes på sporvejslinie 2 den 19. oktober.

I KB-Hallen åbnes verdens første sexmesse, "Sex 69", den 21. oktober.

Pakhuset Strandgade 25 på Christianshavn brænder 12. november.

20.000 deltager 15. november i en Vietnam-demonstration, der går fra Østerbros Kaserne forbi den amerikanske ambassade til Christiansborg.

I oktober kommer ca. 100 polske jøder om ugen til Danmark som flygtninge.

Der forekommer adskillige røverier i banker og posthuse.

Selskabet for Bygnings- og Landskabskultur er stiftet (16. december).

Antallet af anmeldte forbrydelser i København er ikke steget i forhold til 1968. Det ligger omkring 46.000.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |