sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1976
Note:  

 

1976.

Nytårsraketter antænder to værdifulde gamle stråtækte huse i Dragør. Begge nedbrænder.

Christianias afvikling diskuteres. Myndighederne synes at foretrække "en blød landing".

4. marts vedtager borgerrepræsentationen en byplan for Christiania- området. Ifølge den skal der kunne blive plads til ca. 350 lejligheder, institutioner, sportsplads og grønt område. To fredede bygninger får lov at bestå (se 27. september).

4. marts åbner teaterdirektør Volmer Sørensen Amager Scenen, et nyt teater med 600 pladser, indrettet i lokaler, hvor der før var maskinfabrik og hestestalde.

Dronning Margrethe indvier 26. marts Københavns Kommunes nye hospital i Hvidovre.

800 typografer i Det Berlingske Hus beslutter på et møde at sige nej til alt overarbejde. 500 typografer skal afskediges over en 5 års periode. I alt beskæftiger Det Berlingske Hus ca. 865 typografer. Berlingske udkommer søndag den 9. maj kun i et begrænset oplag. Fra mandag den 31. maj er udgivelsen normal.

De papirkvaliteter, der kan fås ved genbrug af gamle aviser, vises i juni på udstillingen "Miljø og Sikkerhed" i København.

Konkurrencen om et nyt udenrigsministerium på Asiatisk Plads bliver vundet af arkitekterne, professor Halldor Gunnløggsson og Jørn Nielsen.

Der strejkes på Den kgl. Porcelainsfabrik. Ca. 10000 københavnske arbejdere demonstrerer 12. august foran Dansk Arbejdsgiverforenings bygning i Vester Voldgade i solidaritet med de strejkende. Efter 13 uger slutter strejken den 16. september.

El-forbundets 20. kongres i København kræver 31. august totalforbud mod overarbejde.

Københavns kommune forlanger 16. september, at forsvarsministeriet skal sætte bygningerne i Christiania i forsvarlig stand. Kommunen fralægger sig samtidig i et brev til ministeriet ethvert medansvar for, at bygningerne beboes ulovligt.

27. september oplyses det, at der skal udarbejdes et helt nyt forslag til en byplanvedtægt for Christiania. Overfredningsnævnet nægter at give Københavns kommune dispensation fra naturfredningsloven. Det hidtidige byplanforslag falder dermed til jorden.

København er den dyreste hovedstad inden for EF fremgår det af en undersøgelse, baseret på 700 almindelige forbrugsartikler.

Dronning Margrethe indvier 14. oktober Amtssygehuset i Herlev.

Det kgl. Teater har 29. oktober verdenspremiere på balletten "Cleopatra".

Henrettelsespladsen i Ryvangen skal være offentligt anlæg og forbindes med Mindelunden.

20. november udbryder en benzinstrejke. Mange petroleumsfyrede lejligheder kan ikke opvarmes, og adskillige virksomheder trues af lukning.

Den ny Centrumlinie, der siden foråret 1976 har drevet sejlads på Øresund mellem København og Malmø, beslutter på en ekstraordinær generalforsamling den 28. december at træde i likvidation.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |